Søgeresultat

NYT: Mænd i alle brancher arbejder mere end kvinder

12. december 2018, I tredje kvartal 2018 var beskæftigede mænds gennemsnitlige normale arbejdstid 37 timer ugentligt, mens kvinders var 33 timer. Den normale arbejdstid for mænd var inden for alle brancher højere end den normale arbejdstid for kvinder. Forskellen i normal arbejdstid mellem mænd og kvinder var størst inden for branchen , landbrug, skovbrug og fiskeri, , hvor mænd arbejdede ti timer mere i gennemsnit ugentligt end kvinder. Den mindste forskel findes i branchen , offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor mændene havde en normal arbejdstid, der i gennemsnit var en time længere end kvindernes normale arbejdstid. Det viser den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse (AKU)., Mænd og kvinder ønsker næsten lige ofte at arbejde flere timer, I tredje kvartal 2018 angav 6 pct. af de beskæftigede, at de ønsker at arbejde flere timer om ugen. For mænd og kvinder er andelene stort set ens, idet 6 pct. af mændene og 7 pct. af kvinderne angav, at de ønsker at arbejde flere timer.  , Alt efter om der er tale om heltids- eller deltidsansatte, er der betydelig forskel på, hvor stor en andel af de beskæftigede, der ønsker at arbejde flere timer. For beskæftigede heltidsansatte var det 3 pct., der ønsker at arbejde flere timer, mens det for beskæftigede deltidsansatte var 15 pct. For deltidsansatte mænd var det 16 pct. af de beskæftigede, der angav, at de ville arbejde flere timer, mens det for heltidsansatte mænd var 4 pct. For både deltids- og heltidsansatte kvinder var andelene, der ønsker at arbejde flere timer, stort set lig mændenes andele, nemlig 15 pct. for deltidsansatte og 3 pct. for heltidsansatte kvinder. , Beskæftigede i brancher med lavere arbejdstid ønsker oftere flere timer, Der er en sammenhæng mellem en kort gennemsnitlig normal arbejdsuge og en høj andel af beskæftigede, der ønsker at arbejde flere timer ugentligt. Inden for brancherne , handel og tranport mv., og , offentlig administration, undervisning og sundhed, er det hhv. 8 og 7 pct. af alle beskæftigede i brancherne, der ønsker at arbejde flere timer. Samtidig ligger den gennemsnitlige normale arbejdstid forholdsvis lavt med hhv. 32 og 35 timer i disse brancher. , Inden for brancherne , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og , bygge og anlæg, er der omvendt færre, der ønsker at arbejde flere timer (5 pct. og 2 pct.), og disse brancher har en højere gennemsnitlig ugentlig arbejdstid (38 timer og 39 timer)., Andelen af de beskæftigede inden for brancherne, der ønsker at arbejde flere timer og gennemsnitlig normal ugentlig arbejdstid i hovedjob og ét bijob fordelt på branche. 3. kvt. 2018,  , Andel, der ønsker flere timer, Gennemsnitlig normal arbejdstid,  , pct., timer, I alt, 6, 35, Handel og tranport mv., 8, 32, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 7, 35, Finansiering og forsikring, 6, 37, Kultur, fritid og anden service, 6, 32, Erhvervsservice, 5, 36, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5, 38, Bygge og anlæg, 2, 39, Landbrug, skovbrug og fiskeri, …, 43, Information og kommunikation, …, 37, Ejendomshandel og udlejning, …, 36, Anm.: Grundet stikprøveusikkerhed er det ikke muligt at beregne andele, der ønsker flere timer inden for brancherne , landbrug, skovbrug og fiskeri, information og kommunikation, og , ejendomshandel og udlejning, ., Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 3. kvt. 2018, 12. december 2018 - Nr. 474, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31449

NYT: Fortsat lavt antal passagerer i lufthavnene

Afrejsende flypassagerer, 5,9 mio. , 2021, +28 % , Fra 2020 til 2021, Se tabel, 4. marts 2022, Efter et historisk fald i antallet af afrejsende passagerer fra 18,2 mio. i 2019 til 4,6 mio. i 2020 steg passagertallet til 5,9 mio. i 2021. Der er således langt op til niveauet før COVID-19. For de internationale passagertal medførte effekterne af COVID-19 et fald fra 16,4 mio. i 2019 til 3,8 mio. i 2020. Det er efterfølgende steget med 1,0 mio. passagerer i 2021, og dermed er det fortsat kun en lille del af passagertrafikken, der er genvundet. Den nationale passagertrafik fald med 1,0 mio. passagerer i 2020 og er efterfølgende steget med 0,3 mio. passagerer i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Aalborg lufthavn fik den største fremgang i 2021, Aalborg lufthavn havde den største tilvækst i 2021 efter faldet i 2020. Nedgangen i Aalborg var mindre end på de øvrige store lufthavne i 2020 og i 2021 var passagerantallet 53 pct. af niveauet for 2019 mod 35 pct. i 2020. Det er Aalborg lufthavns store andel af national lufttrafik, der trækker op, idet lufthavnen i 2021 havde 73 pct. af 2019-niveauet for national transport, mens landet som helhed havde 58 pct. af 2019-niveauet for national transport., København, Billund og Aarhus lufthavne havde alle en tilbagegang på ca. 75 pct. i 2020, men deres efterfølgende fremgang i 2021 har været af forskellig karakter. Aarhus havde næsten ikke yderligere passagertilgang i 2021 med kun 27 pct. af 2019-niveauet. Billund kom op på 37 pct. af 2019-niveauet, mens fremgangen i København var noget mindre med kun 31 pct. af 2019-niveauet. , Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2021, Hele året, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2020, 2021,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 284, 656, 2, 442, 2, 519, 4, 599, 5, 901, 28, National, 100, 197, 373, 357, 755, 1, 026, 36, International, 184, 459, 2, 069, 2, 162, 3, 843, 4, 874, 27, Rutetrafik i alt, 271, 611, 2, 154, 2, 331, 4, 295, 5, 368, 25, National, 91, 188, 357, 350, 717, 984, 37, International, 180, 424, 1, 798, 1, 982, 3, 578, 4, 384, 23, Charter- og taxitrafik, 11, 41, 282, 185, 292, 519, 78, National, 8, 7, 13, 6, 32, 34, 7, International, 3, 34, 269, 179, 260, 484, 86, Anden trafik, 2, 4, 5, 3, 11, 14, 25,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 216, 496, 1, 894, 2, 006, 3, 700, 4, 611, 25, National rutetrafik, 49, 99, 196, 193, 395, 537, 36, International rutetrafik, 162, 374, 1, 530, 1, 709, 3, 142, 3, 775, 20, Charter- og taxitrafik mv., 5, 23, 167, 103, 163, 299, 83, Billund, 19, 61, 324, 282, 458, 686, 50, National rutetrafik, 2, 5, 12, 5, 23, 25, 9, International rutetrafik, 16, 46, 228, 220, 354, 511, 44, Charter- og taxitrafik mv., 1, 9, 83, 56, 80, 150, 87, Aalborg, 26, 64, 147, 149, 255, 385, 51, National rutetrafik, 23, 58, 102, 104, 181, 287, 59, International rutetrafik, 2, 4, 26, 30, 52, 62, 18, Charter- og taxitrafik mv., 1, 2, 18, 16, 22, 37, 70, Aarhus, 0, 3, 28, 37, 60, 68, 13, National rutetrafik, 0, 2, 10, 12, 28, 25, -10, International rutetrafik, 0, 0, 12, 21, 26, 34, 32, Charter- og taxitrafik mv., 0, 0, 5, 3, 6, 9, 39, Øvrige lufthavne, 23, 33, 50, 45, 126, 151, 19, National rutetrafik, 16, 23, 36, 35, 90, 110, 21, International rutetrafik, 0, 0, 1, 2, 4, 3, -25, Charter- og taxitrafik mv., 7, 10, 13, 9, 32, 39, 19, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, Afrejsende flypassagerer, 5,9 mio. , 2021, +28 % , Fra 2020 til 2021, Se tabel, Luftfart (år) 2021, 4. marts 2022 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38308

NYT: Danske idrætspræstationer ved VM i 2019

2. marts 2020, De danske præstationer i de sommerolympiske discipliner i 2019 har resulteret i 23 top-8-placeringer. Disse stod for 29 pct. af det samlede antal nordiske placeringer i de sommerolympiske discipliner. 12 af disse var desuden podiepladser, dvs. guld, sølv eller bronzemedaljer. Sverige overgik i 2019, som det eneste nordiske land, Danmark i de sommerolympiske discipliner, hvor de havde 34 top-8-placeringer heriblandt 17 podiepladser. I de vinterolympiske discipliner var det til gengæld Norge, der lå suverænt i den nordiske top med 77 top-8-placeringer, svarende til 58 pct. af det samlede antal placeringer i Norden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, ., Top-8-placeringer i Norden i OL-discipliner,  , Sommer-OL-discipliner,  , Vinter-OL-discipliner,  , 2016, 2017, 2018, 2019,  , 2016, 2017, 2018, 2019,  , antal, Danmark, 28, 25, 30, 23,  , 3, 1, 1, 1, Finland, 4, 5, 6, 5,  , 22, 20, 20, 15, Island, 2, -, -, -,  , -, -, -, -, Norge, 8, 13, 14, 18,  , 63, 62, 79, 77, Sverige, 30, 24, 27, 34,  , 30, 33, 36, 40, Anm.: I OL-år (fx 2016 for sommer-OL og 2018 for vinter-OL) viser tabellen resultaterne fra de Olympiske Lege. I de øvrige år er resultaterne fra verdensmesterskaber i de aktuelle OL-discipliner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, ., Ny statistik om de danske idrætspræstationer, En ny statistik vedrørende danske eliteidrætspræstationer sammenligner de danske resultater internationalt med øvrige nationer. Sammenligningen sker med udgangspunkt i de officielle olympiske discipliner et givent år. Præstationerne opgøres både i antallet af medaljer og ud fra de otte bedste placeringer inden for en disciplin (top-8). Top-8 giver et bredere sammenligningsgrundlag og er dermed et mere robust mål, når nationernes præstationer sammenlignes, specielt for små lande der vinder få medaljer. Når der et givent år ikke afholdes OL, anvendes landenes præstationer ved VM i den pågældende OL-disciplin. , Danmark topper Norden i medaljer pr. indbygger i sommerdiciplinerne, Set i forhold til indbyggertallet ligger Danmark klart i toppen blandt de nordiske lande. Det gælder både, hvis man ser på antallet af guldmedaljer, alle medaljer ("podiepladser") og top-8-placeringer inden for sommer-OL-disciplinerne.   , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres02, ., Danmark vandt en halv guldmedalje pr. mio. indbyggere, Danmark vandt ved verdensmesterskaberne 2019 i sommerolympiske discipliner 0,5 guldmedaljer pr. mio. indbygger. Norge var andenbedst i Norden med 0,19 guldmedaljer. Danmark vandt desuden 2,1 podiepladser og knap 4 top-8-placeringer pr. mio. indbyggere. Her var Sverige med 1,7 podiepladser samt 3,4 top-8-placeringer næstbedst. USA, som i 2019 var det land, der vandt flest medaljer og top-8-placeringer, havde til sammenligning 0,7 top-8-placeringer pr. mio. indbygger. , Danmark i top-10 blandt de mindre nationer i sommer-OL-discipliner, Blandt de mindre nationer med under 10 mio. indbyggere indbragte Danmarks 23 top-8-placeringer i 2019 - en delt femteplads sammen med Jamaica. Blandt de mindre nationer ligger Ungarn og New Zealand højest med hhv. 44 og 42 top-8-placeringer grundet gode resultater inden for svømning og maritime sportsgrene. Opgøres rangordningen i stedet på guldmedaljer, opnåede Danmark guldmedaljer i verdensmesterskaberne i håndbold, sejlsport og cykling, en tredjeplads blandt de mindre nationer efter New Zealand (11 guldmedaljer) og Ungarn (8 guldmedaljer). Blandt alle nationer lå USA og Kina i toppen i 2019 med hhv. 46 og 43 guldmedaljer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrrang1, og , idrres01, ., Idræt (tillæg) 2019 international rangering i OL-discipliner, 2. marts 2020 - Nr. 80, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juli 2021, Alle udgivelser i serien: Idræt (tillæg), Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken vedrørende de danske eliteidrætspræstationer sammenligner de danske resultater internationalt med øvrige nationer. Sammenligningen sker med udgangspunkt i de officielle olympiske discipliner et givent år. Præstationerne opgøres både i antallet af medaljer og ud fra de otte bedste placeringer inden for en di¬sciplin (top-8). Top-8 giver et bredere sammenligningsgrundlag og er dermed et mere robust mål, når nationernes præstationer sammenlignes, specielt for små lande der vinder få medaljer. Når der et givent år ikke afholdes OL, anvendes resultaterne fra de seneste præstationer ved VM i de pågældende OL-discipliner, hvorfor de på denne måde giver et aktuelt billede af den olympiske medaljefordeling et år uden OL. Data til medalje- og rangtabellerne leveres af Gracenote ¿ A Nielsen Company ¿ Virtual Medal Table., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36129

NYT: Andelen i beskæftigelse er steget

20. februar 2019, I fjerde kvartal 2018 var 75,5 pct. af de 15-64-årige beskæftigede. Det er en lille stigning fra kvartalet før, hvor beskæftigelsesfrekvensen lå på 75,4 pct. I løbet af det seneste år er andelen af de 15-64-årige, der er beskæftigede, steget med næsten 1 procentpoint. Beskæftigelsesfrekvensen var således 74,6 pct. i fjerde kvartal 2017. Det viser sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Mænd har højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder, I fjerde kvartal 2018 havde mænd en beskæftigelsesfrekvens på 78,4 pct., mens kvindernes beskæftigelsesfrekvens lå på 72,6 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er steget for både mænd og kvinder. Mænds beskæftigelsesfrekvens lå i fjerde kvartal 2017 på 77,5 pct., mens den for kvinder lå på 71,6 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra AKU., Beskæftigelsen steg mest blandt de ældre, Beskæftigelsesfrekvensen for 15-24-årige er steget fra 56,3 pct. i fjerde kvartal 2017 til 57,5 pct. i fjerde kvartal 2018. De 25-34-årige havde en større stigning med 1,6 procentpoint fra 76,7 pct. til 78,3 pct. Den største stigning i perioden havde de 55-64-årige, idet beskæftigelsesfrekvensen for denne aldersgruppe steg fra 69,0 pct. til 71,4 pct. For de 45-54-årige faldt beskæftigelsesfrekvensen mellem fjerde kvartal 2017 og fjerde kvartal 2018 fra 85,2 pct. til 85,0 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra AKU., Lidt mere end hver tiende var midlertidigt ansat, I fjerde kvartal 2018 var 11 pct. af de beskæftigede lønmodtagere midlertidigt ansat. Det er lidt færre end i samme kvartal året før, hvor 12 pct. af de beskæftigede lønmodtagere var midlertidigt ansat. Andelen af mænd, der var midlertidigt ansat, var i fjerde kvartal 2018 10 pct. og dermed lavere end andelen af kvinder, som lå på 12 pct. Gruppen af midlertidigt ansatte udgøres af lønmodtagere, der er ansat i en tidsbegrænset stilling. Dette inkluderer blandt andre elever, lærlinge, videnskabelige assistenter, Ph.d. studerende og vikarer. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra AKU., Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn og alder, 15-64-årige,  , 4. kvt. 2017,  , 4. kvt. 2018,  , Forskel, 4. kvt. 2017-, 4. kvt. 2018,  , pct., procentpoint, Køn,  ,  ,  , Mænd, 77,5, 78,4, 0,9, Kvinder, 71,6, 72,6, 1,0, Alder,  ,  ,  , 15-24 år, 56,3, 57,5, 1,2, 25-34 år, 76,7, 78,3, 1,6, 35-44 år, 84,4, 84,6, 0,2, 45-54 år, 85,2, 85,0, -0,2, 55-64 år, 69,0, 71,4, 2,4, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2018, 20. februar 2019 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27476

Husholdningernes formue i fast ejendom

Hvordan ser boligformuen ud i de forskellige regioner? Og hvordan har den udviklet sig gennem tiden? Her kan du se markedsværdien af husholdningernes faste ejendom fordelt på boligtyper, regioner, mm., Samlet formue fordelt på boligtyper og regioner, Den samlede formue i fast ejendom er opgjort og sammensat af formuen i forskellige boligtyper. Her kan du se, hvor stor den samlede formue er inden for hver boligtype i de forskellige regioner., Formue fordelt på boligtyper og regioner, Hele landet, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Total (mio. kr.), Markedsværdi, 2024, FAST EJENDOM I ALT, 4.978.750, 1.885.555, 754.895, 849.000, 1.053.839, 435.461, A. Enfamiliehuse, 2.912.517, 1.082.605, 449.209, 513.707, 643.046, 223.950, B. Ejerlejligheder, 545.619, 387.275, 28.932, 31.400, 76.819, 21.193, C. Flerfamiliehuse, 83.494, 38.402, 7.280, 15.413, 16.837, 5.562, D. Andelsboliger, 266.409, 218.079, 13.591, 11.162, 16.610, 6.967, E. Beboelsesejendomme forbundet med erhverv, 66.099, 19.237, 10.332, 13.972, 15.541, 7.017, F. Andre beboelsesejendomme, 145.233, 14.837, 29.997, 36.975, 43.208, 20.216, G. Bebyggede landbrug, 476.784, 27.893, 101.168, 131.147, 135.341, 81.235, H. Sommerhuse mm., 353.163, 77.432, 89.842, 62.209, 70.941, 52.740, I. Grunde, landbrugsarealer og naturområder, 84.956, 7.056, 18.049, 24.233, 24.469, 11.149, J. Erhvervsejendomme, 41.936, 12.172, 6.101, 8.025, 10.510, 5.128, K. Anden fast ejendom, 2.540, 568, 394, 758, 515, 306, Hent flere tal i Statistikbanken om Formue i fast ejendom (EJDFOE1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.4.2025, Opdateres næste gang, 19.3.2026, Kilder, Opgørelse af formuen for fast ejendom er baseret på oplysninger i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, som indeholder de offentlige ejendomsvurderinger for alle ejendomme. Ejendomssalgsregistret, Bygnings- og boligregistret (BBR) samt Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er anvendt til afgrænsning af data og til beregning af markedsværdien. Befolkningsstatistikken bruges til at gruppere i familier. Formuestatistik bruges til oplysninger om gældsposter., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Formuens udvikling i regionerne, Her kan du se, hvordan den gennemsnitlige formue i fast ejendom (pr. bolig) har udviklet sig i regionerne de seneste 10 år., Hent flere tal i Statistikbanken om Formue i fast ejendom (EJDFOE1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.4.2025, Opdateres næste gang, 19.3.2026, Kilder, Opgørelse af formuen for fast ejendom er baseret på oplysninger i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, som indeholder de offentlige ejendomsvurderinger for alle ejendomme. Ejendomssalgsregistret, Bygnings- og boligregistret (BBR) samt Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er anvendt til afgrænsning af data og til beregning af markedsværdien. Befolkningsstatistikken bruges til at gruppere i familier. Formuestatistik bruges til oplysninger om gældsposter., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Gennemsnitlig formue for forskellige familietyper, Den gennemsnitlige formue i fast ejendom varierer fra familietype til familietype. Her kan du få et hurtigt overblik over, hvordan de gennemsnitlige formuer for udvalgte familietyper placerer sig i forhold til hinanden. Bemærk: Kategorien ’Familier i alt’ omfatter både enlige og familier., Hent flere tal i Statistikbanken om Husholdningernes formue i fast ejendom og gældskomponenter for familier (EJERFOF1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 29.4.2025, Opdateres næste gang, 19.3.2026, Kilder, Opgørelse af formuen for fast ejendom er baseret på oplysninger i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister, som indeholder de offentlige ejendomsvurderinger for alle ejendomme. Ejendomssalgsregistret, Bygnings- og boligregistret (BBR) samt Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er anvendt til afgrænsning af data og til beregning af markedsværdien. Befolkningsstatistikken bruges til at gruppere i familier. Formuestatistik bruges til oplysninger om gældsposter., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Husholdningernes formue i fast ejendom, Formålet med statistikken Husholdningernes formue i fast ejendom er at give et bud på markedsværdien af boligformuen i Danmark, baseret på faktiske salg. Med denne statistik opgøres boligformuen som en individbaseret statistik, således at den strukturelle udvikling på boligmarkedet kan sættes i sammenhæng med andre individoplysninger som fx bopælskommune, indkomstniveau, gæld, familietyper mv. Statistikken blev opgjort første gang i 2015 med tal for 2004-2014. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Husholdningernes formue i fast ejendom, Brug for flere tal om Husholdningernes formue i fast ejendom?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om boligformuen fordelt på forskellige boligtyper og socioøkonomiske grupper, om friværdi i de forskellige landsdele og meget mere., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Mikkel Bjerre Trolle, Telefon: 29 36 68 25, Mail: , mit@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/formue/husholdningernes-formue-i-fast-ejendom

Emneside

NYT: Selvstændiges weekendarbejde er steget markant

25. maj 2022, I første kvartal 2022 arbejdede 41 pct. af de selvstændige regelmæssigt i weekenden. Det er en stigning på 11 procentpoint i forhold til første kvartal 2021, der dog kan være påvirket af effekten af COVID-19 på arbejdsmarkedet og en stigning på 6 procentpoint i forhold til både første kvartal 2020 og første kvartal 2019. Blandt lønmodtagerne havde 17 pct. regelmæssigt weekendarbejde i første kvartal 2022. Det er en stigning på 2 procentpoint i forhold til samme kvartal året før men på niveau med første kvartal 2020., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Lønmodtagerne arbejdede i mindre omfang regelmæssigt i weekenden, Hhv. 72 pct. af de selvstændige og 38 pct. af lønmodtagerne arbejdede i første kvartal enten , regelmæssigt, eller , af og til, i weekenden. For lønmodtagerne med weekendarbejde var det knap halvdelen, der regelmæssigt arbejdede i weekenden. Af de selvstændige med weekendarbejde arbejdede omkring 57 pct. regelmæssigt i weekenden., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Stor forskel på tværs af brancher, Andelen af weekendarbejde varierer på tværs af brancher. 64 pct. af de beskæftigede i , landbrug, skovbrug og fiskeri, arbejdede i første kvartal 2022 af og til eller regelmæssigt i weekenden. Omvendt angav kun 22 pct. af de beskæftigede i , finansiering og forsikring,, at de arbejdede i weekenden. Variationen mellem brancherne var størst for det regelmæssige weekendarbejde og mindre, , n, år der ses på weekendarbejde, der kun forekom af og til., Over halvdelen af de 15-24-årige arbejder i weekenden, I første kvartal arbejdede 53 pct. af de 15-24-årige i beskæftigelse enten regelmæssigt eller af og til i weekenden. Heraf arbejdede mere end seks ud af ti regelmæssigt i weekenden. For de 55-64-årige i beskæftigelse var der tilsvarende 37 pct., der arbejdede enten regelmæssigt eller af og til i weekenden, hvilket var den laveste andel af de opgjorte aldersgrupper. , Hyppighed af weekendarbejde, beskæftigede, 15-64 år. 1. kvt. 2022,  , Regelmæssigt, Af og til, Slet ikke, I alt,  , pct., I alt, 18,5, 22,3, 59,2, 100,0, Lønmodtagere, 16,6, 21,5, 61,9, 100,0, Selvstændige, 41,1, 31,0, 27,9, 100,0, Landbrug, skovbrug, fiskeri, 40,3, 23,7, 36,0, 100,0, Industri, råstoffer, forplejning, 10,4, 16,1, 73,5, 100,0, Bygge og anlæg, 9,3, 17,8, 73,0, 100,0, Handel og transport mv., 30,4, 23,6, 46,1, 100,0, Information og kommunikation, 11,6, 24,2, 64,1, 100,0, Finansiering og forsikring, 4,8, 17,5, 77,7, 100,0, Ejendomshandel og udlejning, 17,7, 21,6, 60,6, 100,0, Erhvervsservice, 10,3, 23,9, 65,8, 100,0, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 17,7, 24,1, 58,3, 100,0, Kultur, fritid, anden service, 28,0, 23,7, 48,3, 100,0, 15-24 årige, 32,3, 20,4, 47,3, 100,0, 25-34 årige, 16,7, 21,7, 61,6, 100,0, 35-44 årige, 14,2, 24,9, 60,9, 100,0, 45-54 årige, 17,7, 23,1, 59,2, 100,0, 55-64 årige, 16,2, 20,4, 63,4, 100,0, Anm.: , Regelmæssigt weekendarbejde, defineres som arbejde minimum to lørdage og/eller søndage inden for en fire ugers periode. , Weekendarbejde af og til, defineres som arbejde én lørdag og/eller søndag inden for en fire ugers periode., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2022, 25. maj 2022 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. august 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36306

It i virksomheder

Hvilke brancher benytter e-handel? Og hvilke brancher har flest it-specialister ansat?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/it-i-virksomheder

Emneside

Forbrugsundersøgelsen

Hvor mange penge bruger vi på restaurantbesøg, alkohol, transport og bolig? Få overblik over de danske husstandes privatforbrug i Forbrugsundersøgelsen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/forbrug/forbrugsundersoegelsen

Emneside

NYT: Hjemmearbejde er mere udbredt end før COVID-19

24. august 2022, Andelen af beskæftigede, som hyppigt arbejdede hjemme, var 10,9 pct. i andet kvartal 2022. Det er et fald på 3,4 procentpoint fra første kvartal. Niveauet for hyppigt hjemmearbejde var dog fortsat højere, end det var, inden COVID-19-pandemien ramte Danmark. I de fire kvartaler, før COVID-19-pandemien startede i første kvartal 2020, lå andelen således i gennemsnit på 7,8 pct. Kvartalet med størst andel af hyppigt hjemmearbejde under pandemien var første kvartal 2021 med 28,3 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Ansatte i den private sektor arbejder igen hyppigst hjemmefra, Der var i andet kvartal 11,9 pct. af de privatansatte, som svarede, at de hyppigt havde arbejdet hjemmefra, mens det blandt offentligt ansatte var 8,3 pct. Normalt er hyppigt hjemmearbejde mere udbredt i den private sektor, men dette ændrede sig under COVID-19-pandemien, hvor en markant højere andel af offentligt ansatte hyppigt arbejdede hjemme. Efter genåbningen af samfundet er det igen i det private, man oftest støder på hyppigt hjemmearbejde, men i begge sektorer er andelen af hyppigt hjemmearbejde højere end før pandemien. I den private sektor er niveauet fra de fire kvartaler inden pandemien til andet kvartal 2022 steget med 3,6 procentpoint, mens det i den offentlige sektor er steget med 1,7 procentpoint., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Store forskelle i tilbagevenden til fysisk fremmøde imellem brancher, Selvom nogle brancher nærmer sig et niveau af hjemmearbejde som inden COVID-19, så er nogle brancher ikke vendt tilbage til det gamle niveau. I branchen , information og kommunikation, arbejdede 14,0 pct. hyppigt hjemme i andet kvartal 2019. Under den første nedlukning i andet kvartal 2020 steg andelen til 58,0 pct., hvorefter den er faldet i andet kvartal 2022 til 31,9 pct. En anden branche med en markant udvikling er , finansiering og forsikring,, der inden COVID-19 havde en andel på 8,4 pct., som hyppigt arbejdede hjemme. I andet kvartal 2020 lå andelen på 51,1 pct., mens den i andet kvartal 2022 udgjorde 18,2 pct., Andel af hyppigt hjemmearbejde fordelt på brancher, 15-64 år.,  , 2. kvt. 2019, 2. kvt. 2020, 2. kvt. 2021, 2. kvt. 2022,  , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 28,0, 26,2, 21,5, 23,3, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 5,2, 20,4, 14,8, 7,7, Bygge og anlæg, 6,8, 10,5, 6,3, 5,8, Handel og transport mv., 4,7, 11,5, 10,6, 7,2, Information og kommunikation, 14,0, 58,0, 49,7, 31,9, Finansiering og forsikring, 8,4, 51,1, 50,0, 18,2, Ejendomshandel, udlejning og,  ,  ,  ,  , erhvervsservice, 11,5, 35,7, 26,4, 16,3, Offentlig administration og undervisning, 9,0, 51,1, 36,9, 12,6, Sundhed, 5,7, 15,5, 9,8, 6,4, Kultur, fritid og anden service, 10,2, 26,7, 24,9, 14,2, Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Eftersom beskæftigelse og ledighed nu kun i mindre grad er påvirket af de særlige omstændigheder afstedkommet af COVID-19, kan perioden med ekstreme udsving nu behandles mere fuldstændigt i sæsonkorrektionen. Derfor er tidsserierne for sæsonkorrigeret beskæftigelse, ledighed og personer uden for arbejdsmarkedet gennemgået og behandlingen af outliers i sæsonkorrektionen er forbedret. Gennem-gangen af sæsonmodellerne påvirker de sæsonkorrigerede tal i statistikbanken tilbage til første kvartal 2019. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2022, 24. august 2022 - Nr. 286, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40158

NYT: Hver femte af de unge var overkvalificeret til jobbet

11. december 2025, I 2024 var 19 pct. af de beskæftigede mellem 15 og 34 år, efter egen opfattelse, overkvalificerede i deres job. Det er tre gange flere end de 6 pct., der var underkvalificerede. De resterende 75 pct. af de 15-34-årige havde færdigheder, der matchede de krav, der var nødvendige for at udføre arbejdet. Tallene stammer fra Arbejdskraftundersøgelsen, der i 2024 inkluderede særlige spørgsmål til de 15-34-åriges relation til arbejdsmarkedet., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Flest overkvalificerede i Erhvervsøkonomi, administration og jura, Unge beskæftigede med en uddannelsesbaggrund inden for , Erhvervsøkonomi, Administration og Jura, havde med 22 pct. den højeste andel overkvalificerede. Også blandt unge med uddannelser inden for , Undervisning, , , Samfundsvidenskab, samt , Ingeniør, fremstilling og byggeri, er der ca. 20 pct., der var overkvalificerede. Uddannelser uden en specifik retning, , Generelle uddannelser, , ligger også på det niveau. , Undervisning, samt , Sundhed og velfærd, er de uddannelsesretninger, hvor flest unge beskæftigede var underkvalificerede i jobbet med hhv. 11 og 10 pct. , Især de 15-24-årige var i 2024 overkvalificerede, Fokuseres der på aldersgrupper, er det især de 15-24-årige, der var overkvalificerede, hvilket skal ses i sammenhæng med, at fritidsjob er særligt udbredt i denne aldersgruppe. Generelt har deltidsbeskæftigede en markant højere andel overkvalificerede (23 pct.) sammenlignet med de fuldtidsbeskæftigede (16 pct.). Der er ikke stor forskel mellem aldersgrupperne mht. andelen af underkvalificerede, men andelen af underkvalificerede på 8 pct. for de 30-34-årige er dog en anelse højere end andelen blandt de yngste aldersgrupper., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overkvalificerede var oftere på udkig efter nyt job, Overkvalificerede unge var kraftigt overrepræsenterede blandt beskæftigede, der samtidig var aktivt jobsøgende. Blandt de 15-34-årige beskæftigede, der søger et andet job, var 31 pct. overkvalificerede. Det samme gælder kun for 16 pct. af dem, der ikke søgte et andet job. Det kan pege på, at overkvalificering hænger tæt sammen med beslutningen om at søge nyt job. Der er ikke nogen forskel i jobsøgningen blandt de underkvalificerede., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Studerende føler sig mest overkvalificerede, De studerende var mest tilbøjelige til at være overkvalificerede. Dette hænger sammen med typen af jobs, studerende har ved siden af deres studier, hvor jobkravene typisk er lavere end i fuldtidsjobs. Dem, der opfattede sig selv som beskæftigede, var mindst tilbøjelige til at føle sig overkvalificerede. Den største andel underkvalificerede var at finde blandt de beskæftigede langtidssyge, som dog udgør en lille gruppe., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overuddannelse stiger med uddannelsesniveauet, Det er også undersøgt, i hvilken grad de unge beskæftigedes uddannelsesniveau svarer til de opgaver, de udfører i jobbet. I 2024 var der for 31 pct. af de unge ikke et godt match mellem deres uddannelsesniveau og det, de lavede på deres job. I to ud af tre tilfælde skyldtes det, at uddannelsesniveauet var højere end kravene på jobbet, mens den sidste tredjedel havde for lavt uddannelsesniveau i forhold til jobkravene. Blandt beskæftigede med grundskole som højest fuldførte uddannelse var andelen af over- og underkvalificerede omtrent lige store, mens personer med højere uddannelse var mere tilbøjelige til at have et uddannelsesniveau, der oversteg kravene i jobbet. Her spiller studie- og fritidsjob også en rolle, da disse typer job typisk generelt har lavere jobkrav end et fuldtidsjob. , Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024, 11. december 2025 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=56648