Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3181 - 3190 af 3779

NYT: Fortsat historisk få dræbte og tilskadekomne

1. juli 2022, Med 2.737 dræbte og tilskadekomne registreret af politiet i 2021, lå antallet af både dræbte og alvorligt og lettere tilskadekomne på det laveste niveau siden statistikkens etablering i begyndelsen af 1930'erne. Det historisk lave niveau skal dog ses i sammenhæng med, at trafikken i perioder gennem 2021 har været reduceret pga. COVID-19-restriktionerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld13, , , moerke, , , moerke1, samt Vejdirektoratets oplysninger om materialeskadeuheld., Mange uheld registreres på sygehusenes akutmodtagelser, Langt de fleste uheld med personskade registreres alene på sygehusenes akutmodtagelser uden, at politiet har været tilkaldt ulykkesstedet og optaget rapport. Den seneste opgørelse baseret på akutmodtagelsernes registreringer fra 2018 viser, at der i alt registreredes 30.975 henvendelser. Langt de fleste, nemlig 24.486 fik en diagnose, som kunne klassificeres som lettere tilskadekommen og 6.489 personer fik en diagnose som kunne klassificeres som alvorligt tilskadekommen., Antallet af materialeskadeuheld er de senere år frem til 2021 steget til 10.948 uheld., Godt hver femte fører involveret i et uheld var en cyklist eller el-cyklist, I 2021 var 940 personer (21 pct.) af alle førere af køretøjer involveret i et trafikuheld registreret af politiet, cyklister eller elcyklister. De 139 eller 3 pct. var elcyklister., Flest mandlige cyklister var involveret i færdselsuheld. Siden 2011 har andelen af mandlige cyklister, der har været involveret i trafikuheld, ligget på 55 pct. i 2011, og stigende til 62 pct. i 2021. Derimod var andelen af mandlige elcyklister involveret i trafikuheld kun 36 pct., Siden 2011, hvor registreringen af elcykler i trafikuheld påbegyndtes, har antallet af kvinder på elcykler involveret i et trafikuheld registreret af politiet været stigende gennem hele perioden. I 2021 var kvindernes andel 64 pct. , For mandlige førere af motorcykler og knallerter involveret i et færdselsuheld, registreret af politiet, var der i perioden 2001-2012 sket et betydeligt fald og et lidt større fald sås igen i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld12, Knap hver tredje personskade ramte en cyklist - hver ottende en fodgænger, Godt en fjerdedel (31 pct.) af alle personskaderne registreret af politiet i 2021 ramte cyklister og elcyklister og hver ottende ramte en fodgænger. Bilisternes personskader udgjorde næsten halvdelen (42 pct.). De fleste personskader ramte de 45-64-årige (29 pct.), tæt fulgt af de 25-44-årige (27 pct.). Knap totredjedele (60 pct.) kom alvorligt til skade. Sammenholdt med 2019 og 2020 er tilskadekomne og dræbte i 2021 faldet med 16 pct. og 6 pct., De senest tilgængelige oplysninger, der inkluderer både politiets samt akutmodtagelsernes registreringer af tilskadekomne ved et færdselsuheld, viste at 34.329 kom til skade i 2018. , Personskader efter transportmiddel og alder, , Benyttet transportmiddel, I alt, , Bil, mv., 1, Motor-, cykel, 2, Knal-, lert, , Cykel, , El-, cykel, , Fod-, gænger, , Andet, eller, uoplyst, , , antal, Personskader registreret af politiet, 2021, 1, 142, 204, 190, 721, 132, 338, 10, 2, 737, 0-14 år, 36, -, 5, 37, -, 36, -, 114, 15-17 år, 33, 8, 63, 36, 3, 12, 2, 157, 18-24 år, 251, 28, 21, 87, 6, 38, 1, 432, 25-44 år, 331, 73, 42, 190, 27, 75, 2, 740, 45-64 år, 289, 71, 43, 217, 70, 87, 5, 782, 65 år og derover, 201, 22, 16, 152, 26, 89, -, 506, Uoplyst alder, 1, 2, -, 2, -, 1, -, 6, Heraf:, , , , , , , , , Dræbte, 66, 14, 3, 22, 3, 19, 3, 130, Alvorligt tilskadekomne, 571, 158, 137, 464, 90, 213, 6, 1, 639, Lettere tilskadekomne, 505, 32, 50, 235, 39, 106, 1, 968, Personskader registreret af politiet, 2020, 1, 239, 268, 226, 708, 91, 372, 10, 2, 914, Personskader registreret af politiet, 2019, 1, 438, 268, 227, 803, 116, 420, 3, 3, 275, , antal, Personskader i alt 2018, 3, 13, 240, 1, 053, 2, 481, 16, 097, 344, 1, 028, 86, 34, 329, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor. , 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45. , 3, Inkl. både politiets og sygehusenes akutmodtagelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , moerke, Færdselsuheld 2021, 1. juli 2022 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38636

NYT: Danmark har tredjelaveste andel selvstændige i EU

22. oktober 2014, Andelen af beskæftigede i Danmark, der arbejder som selvstændige, var 8,3 pct. i andet kvartal. Danmark havde dermed den tredjelaveste andel af selvstændige blandt EU's 28 medlemslande. Estland lå lavest med 8,0 pct. selvstændige, efterfulgt af Luxembourg med 8,2 pct. Sverige har med 9,4 pct. den fjerdelaveste andel selvstændige. EU-gennemsnittet var 14,3 pct. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse Labour Force Survey., Tre ud af ti beskæftigede grækere er selvstændige, Grækenland havde med 30,4 pct. EU's højeste andel af selvstændige. Den næsthøjeste andel havde Italien med 21,9 pct., mens 18,4 pct. af de beskæftigede i Rumænien var selvstændige. , Hver anden selvstændig i Ungarn har ansatte, I Ungarn havde 49 pct. af de selvstændige ansatte i andet kvartal - den højeste andel i EU. Den næsthøjeste andel selvstændige med ansatte havde Tyskland med 45 pct. I den modsatte ende af skalaen findes Rumænien, hvor kun 6 pct. af de selvstændige havde ansatte. Herefter var der et spring op til Storbritannien, som med 17 pct. havde den næstlaveste andel. I Danmark havde 40 pct. af de selvstændige ansatte. EU-gennemsnittet var på 29 pct. , Selvstændiges andel stort set uændret siden 2011, I EU som helhed er andelen af beskæftigede, der arbejder som selvstændige, på samme niveau i andet kvartal 2014 som tre år tidligere, idet EU-gennemsnittet blot er faldet med 0,2 procentpoint fra andet kvartal 2011 til samme kvartal i 2014. Blandt de lande, hvor der er sket en stigning, er det Litauen, som med 1,9 procentpoint har haft den største stigning. Det største fald er sket i Kroatien, hvor andelen af selvstændige blandt de beskæftigede er faldet med 3,5 procentpoint. For Danmarks vedkommende har andelen været uændret. , Selvstændiges andel af alle beskæftigede i EU. 15-64-årige. 2. kvt 2011 til 2. kvt. 2014, , 2. kvt. 2011, 2. kvt. 2014 , Ændring , 2. kvt. 2011, - 2. kvt. 2014, , pct., procentpoint, EU , 14,5, 14,3, -0,2, Grækenland, 29,7 , 30,4 , 0,7 , Italien, 22,9 , 21,9 , -1,0 , Rumænien, 17,8 , 18,4 , 0,6 , Polen, 18,8 , 17,7 , -1,1 , Tjekkiet, 17,0 , 17,1 , 0,1 , Spanien, 15,3 , 16,5 , 1,2 , Portugal, 16,7 , 16,0 , -0,7 , Cypern, 14,8 , 15,5 , 0,7 , Nederlandene, 13,6 , 15,3 , 1,7 , Slovakiet, 15,6 , 15,2 , -0,4 , Irland, 14,8 , 15,1 , 0,3 , Storbritannien, 12,8 , 14,1 , 1,3 , Kroatien, 17,3 , 13,8 , -3,5 , Malta, 13,8 , 13,5 , -0,3 , Belgien, 13,0 , 13,4 , 0,4 , Slovenien, 12,7 , 12,6 , -0,1 , Finland, 11,9 , 12,3 , 0,4 , Bulgarien, 11,0 , 11,4 , 0,4 , Letland, 9,5 , 11,1 , 1,6 , Østrig, 11,5 , 10,9 , -0,6 , Litauen, 8,9 , 10,8 , 1,9 , Frankrig, 10,9 , 10,6 , -0,3 , Ungarn, 11,5 , 10,5 , -1,0 , Tyskland, 10,6 , 9,8 , -0,8 , Sverige, 9,4 , 9,0 , -0,4 , Danmark, 8,3 , 8,3 , 0,0 , Luxembourg, 7,4 , 8,2 , 0,8 , Estland, 8,5 , 8,0 , -0,5 , Kilde: Eurostat, Labour Force Survey , Anm.: For Rumænien, Nederlandene, Kroatien, Østrig, Frankrig og Tyskland har der været databrud imellem 2. kvt. 2011 og 2. kvt. 2014, hvilket altså betyder, at sammenligninger over tid skal tages med forbehold., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 2. kvt. 2014, 22. oktober 2014 - Nr. 534, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. januar 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18487

NYT: De ældres beskæftigelse ligger lidt over EU-niveau

16. januar 2019, I tredje kvartal 2018 havde 65-74-årige i Danmark en beskæftigelsesfrekvens på 12,2 pct. Dette er lidt over niveauet for EU som helhed, hvor 10,3 pct. af denne aldersgruppe var i beskæftigelse. Spanien og Belgien havde med blot 4,1 pct. og 4,2 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser i EU for aldersgruppen. I den anden ende af skalaen lå Estland med en beskæftigelsesfrekvens på 27,3 pct. for den ældre gruppe. Det er 9 procentpoint højere end Letland, der havde den anden højeste beskæftigelsesfrekvens., Kønsforskellen i ældres beskæftigelse er større i Danmark end i EU, I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 65-74-årige mænd og kvinder hhv. 17,5 pct. og 7,3 pct. i tredje kvartal 2018. Det svarer til, at mændenes beskæftigelsesfrekvens var 2,4 gange større end kvindernes i denne aldersgruppe. I EU som helhed var forskellen mellem kønnene væsentligt mindre, idet 65-74-årige mænds beskæftigelsesfrekvens var 1,8 gange større end kvinders. I Belgien var forskellen mellem kønnenes beskæftigelsesfrekvenser tilsvarende den i Danmark. Kun på Cypern var kønsforskellen større for de 65-74-årige, idet mændenes beskæftigelsesfrekvens var 3,8 gange større end kvindernes. Letland var det eneste land, hvor beskæftigelsesfrekvensen for 65-74-årige var lidt højere for kvinder end for mænd., Beskæftigelsesfrekvenser i EU, 65-74-årige fordelt på køn. 3. kvt. 2018, , Alle, Mænd, Kvinder, Mænd/kvinder, , pct., forholdstal, EU, 10,3, 13,4, 7,5, 1,8, Cypern, 12,9, 20,9, 5,5, 3,8, Belgien, 4,2, 6,1, 2,5, 2,4, Danmark, 12,2, 17,5, 7,3, 2,4, Polen, 8,6, 12,9, 5,4, 2,4, Nederlandene, 12,6, 17,8, 7,6, 2,3, Irland, 16,2, 22,7, 9,9, 2,3, Italien, 8,5, 12,0, 5,3, 2,3, Kroatien, 4,7, 6,7, 3,0, 2,2, Grækenland, 6,5, 8,9, 4,4, 2,0, Ungarn, 5,7, 8,1, 4,1, 2,0, Slovenien, 6,7, 9,0, 4,7, 1,9, Finland, 11,5, 15,2, 8,1, 1,9, Slovakiet, 6,0, 8,1, 4,5, 1,8, Portugal, 16,3, 21,5, 12,1, 1,8, Bulgarien, 9,8, 13,1, 7,4, 1,8, Østrig, 7,6, 9,9, 5,6, 1,8, Storbritannien, 16,6, 21,0, 12,5, 1,7, Tyskland, 13,5, 17,1, 10,2, 1,7, Sverige, 16,9, 21,0, 13,0, 1,6, Tjekkiet, 10,6, 13,4, 8,3, 1,6, Spanien, 4,1, 5,1, 3,2, 1,6, Litauen, 15,9, 20,2, 13,2, 1,5, Frankrig, 4,7, 5,6, 3,9, 1,4, Rumænien, 16,4, 18,6, 14,6, 1,3, Estland, 27,3, 28,4, 26,6, 1,1, Letland, 18,3, 17,6, 18,7, 0,9, Malta, 6,4, 10,7, ..., …, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey. , Anm. Tal for Luxembourg er endnu ikke er offentliggjort. Tal for kvinders beskæftigelsesfrekvens er ikke offentliggjort for Malta., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2018, 16. januar 2019 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27023

NYT: Familiernes formue voksede 5 pct. fra 2014 til 2015

31. januar 2017, En gennemsnitsfamilie havde ved udgangen af 2015 en nettoformue på 1,8 mio. kr. Det betyder, at nettoformuen er vokset med 5,1 pct. siden 2014. Denne stigning er det samlede resultat af, at de positive formuekomponenter (værdien af boliger, biler mv.), indestående i pengeinstitutter og værdipapirer, pensionsformuen og opsparingen under virksomhedsordningen for selvstændige er steget, samtidig med at gælden i boligen mv., herunder gæld til kreditforeninger og pengeinstitutter med pant i boligen, samt anden gæld i form af lån i pengeinstitutter mv. er faldet. Disse tal bygger på den nye familiefordelte formue- og gældsstatistik, der første gang blev udarbejdet for 2014. Det er derfor endnu ikke muligt at konstruere længere tidsserier. Se formuer for forskellige familietyper i tabellen nederst., Højere aktiekurser og boligpriser bag formuestigning, Væksten i formuen i form af reale aktiver (bolig og bil) på 3,6 pct. skal tilskrives vækst i prisen på ejerboliger, herunder også andelsboliger. For fritidsboligerne har der til gengæld været tale om et fald i den beregnede markedsværdi., Den store vækst på 5,3 pct. i formuen i pengeinstitutter mv., herunder også værdipapirer, skyldes især en stigning i værdien af familiernes aktiebeholdning, der steg hele 24,9 pct. Denne stigning skal ses i sammenhæng med udviklingen i aktiekurserne, der fra 2014 til 2015 steg med 29 pct. I 2016 faldt aktiekurserne igen omend ikke ned til 2014-niveauet., For gældposterne fordeler faldet sig over en lang række forskellige underposter. Det gjaldt almindelige lån i pengeinstitutter mv. og andre lån, mens der var en vækst i de statsgaranterede studielån og i posten kontokortgæld mv. inkl. SU-lån, hvor det desværre ikke er muligt at udskille SU-gælden særskilt., Vækst i den samlede formue, Den samlede familiefordelte nettoformue udgør i 2015 5.346 mia. kr. Det er en stigning på 6,2 pct. i forhold til 2014. Når den procentvise stigning er større end stigningen opgjort pr. familie er forklaringen, at antallet af familier samtidig er steget med 1,1 pct. Som det fremgår af afsnittet nederst, så er den familiefordelte statistik ikke fuldt dækkende, men den nationalregnskabsmæssige opgørelse af formue og gæld for husholdningerne indeholder yderligere information., Fordeling på familietyper, Den familietype, der har den største nettoformue, er parfamilier, hvor den person, der har den højeste indkomst, er over 59 år. Denne familietype ejer ofte sin egen bolig, og lånene i boligen er ofte betalt mere eller mindre ud, så prioritetsgælden er forholdsvis lav. Samtidig har denne familietype haft mange år til at spare sammen på pensionsordninger eller i form af bankindestående, værdipapirer mv. For enlige under 30 år uden børn - herunder bl.a. studerende - er situationen helt omvendt: Der er sjældent tale om, at den pågældende har formue i form af ejerbolig, pensionsformuen har man ikke haft mange år til at optjene, og man har eventuelt studielån eller andre lån. Ved vurderingen af denne fordeling skal man naturligvis være opmærksom på, at der i parfamilierne er to voksne, hvis formue tælles med, mens de enlige jo kun består af én voksen. , Familiefordelt formue og gæld. 2015, , Netto-, formue, 1=2-7, Formue, i alt, 2=3+4+5+6, Reale , aktiver, , dvs. , ejerbolig,, bil mv., 3, Finansiel , formue i , penge-, institutter,, værdi-, papirer mv., 4, Pensions-, formuer, 5, Indestående , under virk, somheds-, ordningen, 6, Gæld , i alt, 7=8+9, Prioritets-, gæld (gæld , med pant i , bolig mv.), 8, Andre lån, (penge-, institutter,, kontokort, mv.), 9, , gennemsnit pr. familie, 1.000 kr., Familier i alt, 1, 835, 2, 689, 1, 417, 405, 838, 29, 854, 639, 215, Enlig uden børn, under 30 år, 131, 224, 141, 59, 24, 0, 93, 43, 49, Enlig uden børn, mellem 30-59 år, 814, 1, 280, 678, 177, 413, 12, 466, 306, 160, Enlig uden børn, over 59 år, 1, 768, 2, 091, 958, 526, 594, 13, 322, 231, 92, Enlig med børn, 628, 1, 164, 679, 140, 335, 11, 536, 357, 180, 2 voksne, hovedperson under 30 år, 316, 718, 501, 133, 83, 1, 402, 246, 156, 2 voksne, hovedperson 30 - 59 år, 2, 346, 3, 687, 1, 941, 393, 1, 307, 46, 1, 342, 1, 005, 337, 2 voksne, hovedperson over 59 år, 4, 458, 5, 496, 2, 474, 949, 2, 009, 65, 1, 038, 802, 235, 2 voksne med børn, 1, 679, 3, 497, 2, 287, 332, 840, 38, 1, 818, 1, 419, 399, 2 voksne med hjemmeboende, , , , , , , , , , børn på 18-24 år, 3, 097, 5, 209, 2, 996, 516, 1, 616, 82, 2, 112, 1, 630, 481, Formue og gæld 2015, 31. januar 2017 - Nr. 34, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Formue og gæld, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en , nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, , der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i , statistikdokumentationen formue og gæld, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24247

NYT: Hver femte har været i jobbet i mindre end et år

20. februar 2025, I fjerde kvartal 2024 havde 22,2 pct. af de 15-74-årige beskæftigede påbegyndt deres nuværende arbejde inden for det foregående år, hvilket svarer til 680.000 personer. Dette er et fald på 0,5 procentpoint siden fjerde kvartal 2023 og 1,8 procentpoint siden fjerde kvartal 2022, hvor jobomsætningen toppede med 24,0 pct. af de beskæftigede. Jobomsætningen ligger imidlertid stadig 1,1 procentpoint højere end i fjerde kvartal 2019, lige før COVID-19. Jobomsætning defineres som andelen af beskæftigede, der er startet i deres hovedjob i løbet af det seneste år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Over halvdelen af de unge er nye i jobbet, Jo yngre de beskæftigede er, desto mere jobmobile er de, viser tallene fra Arbejdskraftundersøgelsen. I fjerde kvartal 2024 havde 51,8 pct. af de beskæftigede i aldersgruppen 15-24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Særligt for de unge kan det pågældende job ofte være det første, og mere end hver anden beskæftigede i aldersgruppen var således under uddannelse et år forinden. I den ældste aldersgruppe 65-74 år havde omkring 7,8 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Det er samtidig den ældste aldersgruppe, der har længst anciennitet, idet 63,6 pct. i denne gruppe i fjerde kvartal havde været i deres nuværende job i over 9 år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Stor variation i jobomsætning på tværs af brancher, Andelen af jobskifte varierer markant på tværs af brancher. Den største jobomsætning var i branchen , Handel og transport mv, ., hvor 30,1 pct. var nye i deres stilling, efterfulgt af , Erhvervsservice, med 22,5 pct. Den laveste jobomsætning var i , Finansiering og forsikring,, hvor 8,1 pct. var nye i jobbet. I , Landbrug, skovbrug og fiskeri, havde 59,5 pct. været i deres stilling i mere end ni år. , Jobomsætning efter branche, 15-74-årige, 4. kvartal 2024, , Under 1 år, 1-3 år, 3-9 år, Over 9 år, , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 12,5*, 10,6*, 17,5, 59,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 19,4, 21,6, 25,7, 33,3, Bygge og anlæg, 19,8, 18,0, 32,7, 29,5, Handel og transport mv., 30,1, 24,8, 25,1, 20,0, Information og kommunikation, 16,2, 26,9, 28,8, 28,2, Finansiering og forsikring, 8,1, 22,7, 25,4, 43,8, Ejendomshandel og udlejning, 21,7, 23,7, 30,9, 23,8, Erhvervsservice, 22,5, 22,1, 28,2, 27,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 20,8, 21,1, 28,5, 29,6, Kultur, fritid og anden service, 19,8, 24,8, 26,3, 29,1, Note: * angiver, at tallet er behæftet med usikkerhed grundet få observationer, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Lavest jobomsætning i Region Midtjylland, I fjerde kvartal 2024 var jobomsætningen lavest i Region Midtjylland med 20,7 pct., mens Region Nordjylland og Region Hovedstaden havde den højeste med henholdsvis 23,2 pct. og 23,1 pct. Samtidig havde Region Sjælland og Region Nordjylland de højeste andele af beskæftigede med mere end ni år i deres nuværende job., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2024, 20. februar 2025 - Nr. 39, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51117

NYT: Alderen på motorcyklister i uheld er steget mest

20. juni 2018, Gennemsnitsalderen for førere af motorcykler involveret i færdselsuheld er steget med 12,2 år siden 1997, og ligger i 2017 på 42,2 år. Sammenlignet med bilister og cyklister er motorcyklister dermed den gruppe, hvor gennemsnitsalderen er steget mest i perioden 1997-2017. Den største stigning i de uheldsramte motorcyklisters gennemsnitsalder skete i perioden 1997-2005, hvor den steg med 7,9 år, hvorefter den fra 2009 til 2010 steg med 2,5 år. Siden 2010 er den steget med to år, og fra og med 2013 har den ligget på et niveau lidt over 42 år., Gennemsnitsalderen på cyklister og bilister i uheld er også steget siden 1997, For cyklister involveret i uheld er gennemsnitsalderen set over hele perioden 1997-2017 steget med 7,6 år til 42,4 år. Fra og med 2013 har den ligget på et niveau mellem 42,3 og 43,2 år, med undtagelse af året 2016 hvor den kom op på 44,1 år. , For førere af personbiler i eneuheld er gennemsnitsalderen set over hele perioden steget med 5,7 år, og har fra og med 2014 ligget mellem 36 og 37 år, med undtagelse af 2016 hvor den kom ned på 34,8 år. For førere af personbiler i øvrigt er stigningen i gennemsnitsalderen steget med 3,7 år set over hele perioden, og har fra og med 2014 ligget på et niveau lidt over 44 år., Historisk få alvorligt og lettere tilskadekomne registreret af politiet, I 2017 registrerede politiet 3.143 alvorligt og lettere tilskadekomne i trafikken, hvilket er historisk lavt. Ikke siden 1930 er så få kommet alvorligt eller lettere til skade. Året 2015 har hidtil haft rekorden med 3.156 tilskadekomne. Antallet af dræbte er med 175 også historisk lavt - kun slået af årene 1941 og 2012, hvor hhv. 174 og 167 blev dræbt., Også på skadestuerne ses et fald i antallet af henvendelser efter et færdselsuheld. I 2016 var faldet 18,8 pct. sammenholdt med 2001. Med undtagelse af årene 2002, 2007 og 2011, hvor det steg, er det stort set faldet siden 2001 og frem til og med 2014. I 2015 og 2016 ses en lille stigning., Modsat har antallet af færdselsuheld alene med materialeskade udviklet sig. Antallet faldt fra 2006 og frem til 2010, med undtagelse af 2007, med 17,9 pct., men herefter steg antallet fra 2010 og frem til 2016 med 14,7 pct., med undtagelse af et lille fald i 2014., Politiet registrerer knap 10 pct. af de tilskadekomne i trafikken, Antallet af dræbte eller tilskadekomne ved færdselsuheld registreret af politiet faldt i 2017 med 3,5 pct. til 3.318 personer. Bilister og cyklister udgjorde langt de fleste med hhv. 47,5 pct. og 23,9 pct. Andelen af alvorligt tilskadekomne ligger for cyklister på 59,9 pct. mod 40,8 pct. for bilisterne. I 2016 registrerede politiet og skadestuerne tilsammen 35.312 tilskadekomne eller dræbte ved færdselsuheld. Politiets registreringer i 2016 omfattede således kun 9,7 pct. af alle personskader., Personskader efter transportmiddel og alder, , I alt, Benyttet transportmiddel, , , Bil, 1, mv., 1, Motor-, 2, cykel, 2, Knallert, Cykel, Fod-, gænger, Andet el., uoplyst, 2016, , , , , , , , Personskader i alt, 35, 312, 13, 858, 1, 180, 2, 499, 16, 636, 1, 040, 99, Heraf:, Tilskadekomne registreret af politiet, 3, 439, 1, 666, 288, 253, 806, 419, 7, Dræbte, 211, 109, 28, 6, 31, 36, 1, 2017, Personskader registreret af politiet i alt, 3, 318, 1, 575, 261, 263, 793, 416, 10, 0-14 år, 173, 72, 2, 6, 35, 58, -, 15-17 år, 188, 53, 4, 61, 51, 19, -, 18-24 år, 588, 348, 45, 40, 104, 47, 4, 25-44 år, 932, 488, 93, 60, 210, 78, 3, 45-64 år, 904, 374, 103, 69, 261, 96, 1, 65 år og derover, 523, 235, 12, 27, 131, 116, 2, Uoplyst alder, 10, 5, 2, -, 1, 2, -, Heraf:, Dræbte, 175, 106, 12, 8, 27, 20, 2, Alvorligt tilskadekomne, 1, 756, 643, 194, 179, 475, 258, 7, Lettere tilskadekomne, 1, 387, 826, 55, 76, 291, 138, 1, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., Færdselsuheld 2017, 20. juni 2018 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27179

NYT: Beskæftigelsen faldt i første kvartal

16. juni 2021, Beskæftigelsen faldt fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021. Faldet var på 0,8 procentpoint, hvormed beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige i første kvartal var på 73,8 pct., når der er taget højde for sæsonmønstre. Det viser opgørelsen fra den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse. Den faldende beskæftigelse i første kvartal skal ses i lyset af COVID-19 og vinterens nedlukning. Faldet harmonerer med de tilsvarende registerbaserede opgørelser, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:225, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku101k, Rekordhøj andel med regelmæssigt hjemmearbejde, Andelen af de beskæftigede, der arbejdede regelmæssigt hjemmefra, var i første kvartal 2021 på 28 pct. og dermed rekordhøj. Det er 2 procentpoint højere end i andet kvartal 2020, dvs. under den første store nedlukning, hvor det hidtil største omfang af regelmæssigt hjemmearbejde blev registreret. , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Større andel kvinder arbejder regelmæssigt hjemme under COVID-19, I første kvartal 2021, dvs. under vinterens nedlukning, var andelen af de beskæftigede kvinder, der arbejdede regelmæssigt hjemme, større end for mænd. Dette var også tilfældet under den første store nedlukning i andet kvartal 2020. Dette mønster kan ses i sammenhæng med den forholdsvis store andel af kvinder i branchen , offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor det regelmæssige hjemmearbejde fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021 steg med næsten 6 procentpoint., Andel af beskæftigede, der arbejdede hjemme regelmæssigt, fordelt på brancher, 15-64-årige, , 2020, 2021, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., , 1.000 personer, I alt, 306, 708, 327, 527, 769, , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 4,29, 1,76, 3,71, 2,91, 1,78, Industri, råstofudvinding, , , , , , og forsyningsvirksomhed, 8,10, 10,18, 9,40, 10,65, 10,24, Bygge og anlæg, 4,41, 2,31, 3,33, 2,54, 1,67, Handel og transport mv., 14,36, 9,91, 12,15, 12,88, 11,53, Information og kommunikation, 7,24, 9,28, 9,36, 10,02, 9,84, Finansiering og forsikring, 3,48, 5,59, 5,72, 7,77, 7,06, Ejendomshandel og udlejning, 1,46, 1,32, 1,18, 1,47, 1,13, Erhvervsservice, 16,77, 14,21, 14,54, 14,12, 13,67, Offentlig administration,, , , , , , undervisning og sundhed, 33,07, 40,08, 34,06, 31,60, 37,47, Kultur, fritid og anden service, 6,04, 5,18, 6,22, 5,72, 5,36, Uoplyst aktivitet, ..., ..., ..., ..., ..., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny EU-forordning bag dataindsamling, I forbindelse med denne offentliggørelse er den bagvedliggende dataindsamling foretaget i henhold til en ny EU-forordning. De væsentligste ændringer som følge af den nye EU-forordning er en udvidelse af målgruppen til også at omfatte 75-89-årige samt en ændring for personer, der er på forældreorlov i mere end tre måne-der, som nu betragtes som ubeskæftigede, hvis de pågældende personer ikke får løn eller dagpenge i perioden, der går ud over de tre måneder., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2021, 16. juni 2021 - Nr. 228, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. september 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31839

NYT: Historisk lavt antal dræbte og tilskadekomne

18. juni 2021, Med 2.914 dræbte og tilskadekomne, registreret af politiet i 2020, lå antallet på det laveste niveau i 2020 siden statistikkens etablering i begyndelsen af 30'erne. Det gælder for både antal dræbte samt for hhv. alvorligt og lettere tilskadekomne. Det historisk lave antal dræbte og tilskadekomne skal ses i sammenhæng med at trafikken i perioder gennem 2020 har været stærkt reduceret pga. CORONA-restriktionerne. Mange uheld med akut personskade registreres kun på sygehusenes akutmodtagelser uden at politiet har været tilkaldt ulykkesstedet og optaget rapport. I 2018 blev 6.489 personer, der henvendte sig på sygehusenes akutmodtagelser efter et trafikuheld, registreret med en diagnose, der kunne klassificeres som alvorligt tilskadekommen. Langt flere nemlig 24.486 blev klassificeret med en diagnose som kunne klassificeres som lettere tilskadekommen. Modtagelse på sygehusene sker nu i akutafdelingerne tidligere kaldet skadestuerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld13, og , moerke1, Tilskadekomne i færdselsuheld under 40 år er næsten halveret siden 2010, For aldersgrupperne 0-17 år, 18-24 år samt 25-44 år er antallet af dræbte eller tilskadekomne personer i færdselsuheld, registreret af politiet, næsten halveret siden 2010. For aldersgruppen 45-64 er antallet faldet med knap en femtedel og for 65+ har antallet, med mindre udsving, ligget nogenlunde konstant gennem perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, Godt hver fjerde personskade er en cyklist, Godt en fjerdedel (27 pct.) af alle personskaderne, registreret af politiet i 2020, ramte cyklister. Bilisternes personskader udgjorde næsten halvdelen (43 pct.). De fleste personskader ramte de 45-64-årige med 29 pct., tæt fulgt af de 25-44-årige med 26 pct. Næsten trefemtedele (59 pct.), kom alvorligt til skade. De fleste af de alvorligt tilskadekomne var bilister og cyklister med hhv. 35 pct. og 30 pct. Sammenholdt med 2019 og 2018 er tilskadekomne og dræbte i 2020 faldet med 11 pct. og 16 pct., I 2018 blev 34.329 dræbte og tilskadekomne registreret af politiet eller akutmodtagelse., Personskader efter transportmiddel og alder, , I alt, Benyttet transportmiddel, , , Bil, mv., 1, Motor-, cykel, 2, Knal-, lert, , Cykel, , Fod-, gænger, , Andet, eller, uoplyst, , antal, Personskader registreret af politiet, 2020, 2, 914, 1, 239, 268, 226, 799, 372, 10, 0-14 år, 145, 44, 2, 4, 51, 44, -, 15-17 år, 172, 50, 6, 70, 33, 13, -, 18-24 år, 492, 299, 47, 24, 78, 44, -, 25-44 år, 749, 351, 88, 58, 191, 57, 4, 45-64 år, 841, 311, 100, 59, 278, 90, 3, 65 år og derover, 507, 178, 25, 11, 167, 123, 3, Uoplyst alder, 8, 6, -, -, 1, 1, -, Heraf:, , , , , , , , Dræbte, 163, 90, 11, 7, 28, 23, 4, Alvorligt tilskadekomne, 1, 716, 599, 212, 154, 521, 225, 5, Lettere tilskadekomne, 1, 035, 550, 45, 65, 250, 124, 1, Personskader registreret af politiet, 2019, 3, 275, 1, 438, 268, 227, 919, 420, 3, Personskader registreret af politiet, 2018, 3, 458, 1, 577, 258, 244, 921, 450, 8, , antal, Personskader i alt 2018, 3, 34, 329, 13, 240, 1, 053, 2, 481, 16, 441, 1, 028, 86, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor. , 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45. , 3, Inkl. både politiets og sygehusenes akutmodtagelser. Ca 100 personer med uoplyst personnummer er ikke inkluderet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , moerke, Færdselsuheld 2020, 18. juni 2021 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juli 2022, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32746

NYT: Fuld tid betyder flest timer hos mænd

22. februar 2018, Mandlige lønmodtagere havde i 2017 en aftalt ugentlig arbejdstid, der i gennemsnit var 2,75 timer højere end kvindernes. Dette skyldes i væsentlig udstrækning, at flere kvinder end mænd var på deltid. Men selv blandt ansatte på fuld tid var der en forskel på 0,88 aftalte ugentlige arbejdstimer. Både mænd og kvinder arbejdede normalt mere, end deres kontrakt tilsagde, men forskellen var størst blandt mændene. Fuldtidsansatte mænd arbejdede i gennemsnit 2,05 timer mere om ugen end aftalt, mens det tilsvarende tal for kvinder var 1,31., Færre end hver anden AKU-ledig var samtidig bruttoledig, Der er stor forskel på, hvem der indgår i AKU-ledigheden og i bruttoledigheden. I 2017 var mindre end halvdelen af de AKU-ledige samtidig bruttoledige - nemlig 75.000 ud af de 171.000 AKU-ledige. AKU-ledigheden ligger på et højere niveau end bruttoledigheden, fordi den til forskel fra bruttoledigheden også indeholder personer, der ikke modtager en ledighedsydelse, men som er aktivt jobsøgende og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Således var der ifølge AKU i 2017 40.000 ledige studerende og 55.000 øvrige AKU-ledige. Sidstnævnte er fx personer, der ikke er dagpengeberettigede, og som heller ikke er kontanthjælpsberettigede pga. formue eller en partner med høj indkomst., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Arbejdstid, Såvel den aftalte som den normale arbejdstid angiver det samlede ugentlige timetal i lønmodtagerens hovedjob og eventuelle bijob. Hvor den aftalte tid angiver den kontraktnedfældede arbejdstid, angiver den normale arbejdstid det antal timer, som lønmodtageren normalt arbejder om ugen., Databrud, I 2017 er der sket nogle ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, , hvilket har forårsaget et databrud mellem 2016 og 2017, ligesom der var databrud mellem 2015 og 2016. Databruddene hænger sammen med, at svarprocenten var væsentligt lavere i 2016 end i 2015 og i 2017, at der i 2016 blev indført mulighed for at besvare spørgeskemaet via web, og at udsendelsen af informationsbrev til respondenterne om, at de er udtrukket til at deltage i AKU, fra 2017 foregår elektronisk via e-boks i stedet for med alm. brev. , Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 201, 7, . , Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2017, 22. februar 2018 - Nr. 66, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26722

NYT: Familiernes nettoformue voksede i 2016

21. februar 2018, Ændret 21. februar 2018 kl. 15:30, Efter offentliggørelsen er der desværre konstateret fejl i beløbene for prioritetsgælden. Den var opgjort til 635.000 kr. pr. familie. Den skulle have været 666.000 kr. Fejlen påvirker hovedparten af tallene, og teksten er justeret i forhold til den oprindelige version., Vis hele teksten », « Minimer teksten, En familie havde i gennemsnit en nettoformue på lidt over 1.899 tusinde kr. ved udgangen af 2016, hvilket svarer til en stigning på 3,5 pct. i forhold til 2015. Familiernes gennemsnitlige formue steg nemlig fra 2.689 tusinde kr. i 2015 til 2.757 tusinde kr. i 2016, hvilket svarer til en stigning på 2,5 pct., og samtidig steg familiernes samlede gæld i gennemsnit med 0,5 pct. fra 854 tusinde kr. i 2015 til 858 tusinde kr. i 2016., Geografiske forskelle i formuefordelingen, I 2016 fandtes de gennemsnitligt laveste familiefordelte nettoformuer i Randers, Odense og Ishøj kommuner. Den familiefordelte nettoformue i de tre kommuner lå lige omkring 1,4 mio. kr. pr. familie, mens de højeste familiefordelte netto formuer fandtes i Rudersdal (6,0 mio. kr.), Gentofte (5,8 mio. kr.) og Hørsholm (4,6 mio. kr.) kommuner., Formuen vokser hurtigst i jyske kommuner, Listen over kommuner med den højeste procentvise vækst i nettoformuen fra 2015 til 2016 har jyske kommuner på de første pladser. Den største vækst var i Favrskov (7,4 pct.), Rebild (6,7 pct.) og Horsens (6,5 pct.) kommuner. I bunden af vækstlisten findes blandt andet to af landets rigeste kommuner, nemlig Rudersdal (-0,9 pct.) og Hørsholm (-1,6 pct.) kommuner, hvor den gennemsnitlige nettoformue endda faldt. , Fordeling på familietyper, Den familietype, der har den største nettoformue, er parfamilier, hvor den person, der har den højeste indkomst, er over 59 år. Denne familietype ejer ofte sin egen bolig, og lånene i boligen er ofte betalt mere eller mindre ud, så prioritetsgælden er forholdsvis lav. Samtidig har denne familietype haft mange år til at spare sammen på pensionsordninger eller i form af bankindestående, værdipapirer mv. , For enlige under 30 år uden børn - herunder bl.a. studerende - er situationen omvendt: Det er sjældent, at de pågældende har formue i form af ejerbolig, og pensionsformue har der ikke været mange år til at optjene. Derudover trækker eventuelt studielån eller andre lån nettoformuen ned for denne aldersgruppe. Ved vurderingen af denne fordeling skal man dog være opmærksom på, at der i parfamilierne er to voksne, hvis formue tælles med. , Ny opgørelse af pensionsforpligtelser, I foråret 2018 udgiver Eurostat for første gang en oversigt over værdien af fremtidige pensionsforpligtelser med sammenlignelige tal for EU-landene. Tallene for Danmark kan findes på , www.statistikbanken.dk/pensoc, . Tallene inkluderer bl.a. værdiansættelse af efterlønsordningen og tjenestemandspensionsordningen, og giver fx mulighed for at sammenligne offentlige og private pensionsforpligtelser. Folkepensionen er ikke en del af opgørelsen., Familiefordelt formue og gæld. 2016, , Netto-, formue, 1=2-7, Formue, i alt, 2=3+4+5+6, Reale , aktiver, , dvs. , ejerbolig, , bil mv., 3, Finansiel, formue i, penge-, institutter,, værdipapirer, mv., 4, Pensions-, formuer, 5, Indestående, under, virksomheds-, ordningen, 6, Gæld , i alt, 7=8+9, Prioritets-, gæld (gæld , med pant i , bolig mv.), 8, Andre lån, (penge-, institutter,, kontokort, mv.), 9, , gennemsnit pr. familie i tusinde kr., Familier i alt, 1, 899, 2, 757, 1, 443, 416, 869, 29, 858, 666, 193, Enlig uden børn, under 30 år, 137, 231, 145, 62, 24, 0, 94, 48, 46, Enlig uden børn, mellem 30-59 år, 857, 1, 322, 689, 188, 433, 12, 465, 319, 146, Enlig uden børn, over 59 år, 1, 810, 2, 139, 982, 529, 615, 13, 329, 252, 77, Enlig med børn, 689, 1, 236, 709, 155, 360, 11, 547, 378, 169, 2 voksne, hovedperson under 30 år, 325, 734, 515, 133, 85, 1, 408, 265, 144, 2 voksne, hovedperson 30-59 år, 2, 464, 3, 819, 1, 990, 425, 1, 359, 45, 1, 355, 1, 050, 305, 2 voksne, hovedperson over 59 år, 4, 552, 5, 608, 2, 522, 946, 2, 072, 67, 1, 056, 855, 201, 2 voksne med børn, 1, 763, 3, 589, 2, 329, 349, 873, 37, 1, 825, 1, 462, 363, 2 voksne med hjemmeboende børn, , , , , , , , , , på 18-24 år, 3, 251, 5, 360, 3, 027, 556, 1, 695, 83, 2, 109, 1, 667, 442, Formue og gæld 2016, 21. februar 2018 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2018, Alle udgivelser i serien: Formue og gæld, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en , nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, , der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i , statistikdokumentationen formue og gæld, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26369

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation