Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3171 - 3180 af 3779

      NYT: Fald i dræbte og tilskadekomne i trafikken

      28. juni 2024, I 2023 blev 2.778 dræbte og tilskadekomne i trafikken registreret af politiet, heraf blev 162 personer dræbt, 1.680 kom alvorligt til skade mens 936 kom lettere til skade. Det er et fald i forhold til 2022, hvor politiet registrerede 2.917 dræbte og tilskadekomne i trafikken. Dermed fortsætter antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med at være på et historisk lavt niveau og ligger stadig under niveauet før COVID-19 i årene 2020 og 2021, hvor antallet faldt markant. Det hidtil laveste niveau var i 2021, hvor der blev registreret 2.737 dræbte og tilskadekomne i trafikken., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld13, , , moerke, , , moerke1, samt Vejdirektoratets oplysninger om materialeskadeuheld., Stigende andel kommer til skade på el-cykler, De seneste ti år har der været en markant stigning i den samlede andel af tilskadekomne på cykler og særligt el-cykler. I 2013 var den samlede andel af tilskadekomne på cykler og el-cykler 22,6 pct. af samtlige færdselsuheld med personskade, hvoraf 0,5 pct. var uheld på el-cykel. I 2023 var den samlede andel af færdselsuheld på cykel steget til 30,5 pct., hvoraf andelen af uheld på el-cykel var steget til 6,0 pct., hvilket også skal ses i sammenhæng med den større udbredelse af el-cykler: , Elcykler vinder frem på det danske cykelmarked, . Stigningen i uheld på cykler er en del af en generel tendens, hvor en stigende andel af de, der kommer til skade i trafikken, er bløde trafikanter, dvs. fodgængere og cyklister inkl. el-cykel. I 2013 var denne andel 34,4 pct. og i 2023 er andelen steget til 45,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, Lille stigning i uheld registreret på sygehusenes akutmodtagelser siden 2020, Langt de fleste færdselsuheld med personskade registreres alene på sygehusenes akutmodtagelser, dvs. uden at politiet har været tilkaldt til ulykkesstedet og optaget rapport. Den seneste opgørelse baseret på akutmodtagelsernes registreringer fra 2022 viser, at der i alt registreredes 29.144 henvendelser som følge af færdselsuheld. Heraf fik 21.892 en diagnose, som kunne klassificeres som lettere tilskadekommen og 7.252 personer fik en diagnose, som kunne klassificeres som alvorligt tilskadekommen. I 2020-2022 er der sket en mindre stigning i de registrerede færdselsuheld på sygehusenes akutmodtagelser fra 26.080 henvendelser som følge af trafikuheld i 2020 mod som nævnt 29.144 henvendelser i 2022. Til sammenligning var der 30.975 tilskadekomne i trafikken i 2018. , Personskader efter transportmiddel og alder,  , Benyttet transportmiddel, I alt,  , Bil, mv., 1, Motor-, cykel, 2, Knal-, lert,  , Cykel,  , El-, cykel,  , Fod-, gænger,  , Andet, eller, uoplyst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader 2023, 1, 111, 229, 182, 681, 166, 405, 4, 2, 778, 0-14 år, 42, -, 4, 48, 2, 37, -, 133, 15-17 år, 57, 6, 57, 29, 7, 4, -, 160, 18-24 år, 201, 22, 14, 70, 17, 55, -, 379, 25-44 år, 301, 82, 36, 187, 28, 84, -, 718, 45-64 år, 288, 95, 49, 227, 68, 100, 3, 830, 65 år og derover, 222, 24, 22, 120, 44, 125, 1, 558, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dræbte, 74, 16, 10, 19, 11, 32, -, 162, Alvorligt tilskadekomne, 580, 179, 103, 473, 109, 233, 3, 1, 680, Lettere tilskadekomne, 457, 34, 69, 189, 46, 140, 1, 936, Personskader 2022, 1, 245, 228, 200, 695, 138, 407, 4, 2, 917, Personskader 2021, 1, 142, 204, 190, 721, 132, 338, 10, 2, 737, Personskader i alt 2022, 3, 10, 171, 876, 2, 048, 16, 166, 794, 842, 1, 316, 32, 213, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor. , 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45. , 3, Inkl. både registreringer fra politiet og sygehusenes akutmodtagelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, Færdselsuheld 2023, 28. juni 2024 - Nr. 201, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49296

      NYT: Uændret antal flypassagerer i første kvartal

      20. maj 2015, Antallet af afrejsende passagerer fra danske lufthavne var næsten uændret i første kvartal 2015 i forhold til fjerde kvartal 2014. Den nationale rutetrafik faldt med 1 pct. i perioden, mens den internationale rutetrafik var næsten uændret. Charter- og taxitrafikken faldt med 1 pct. i forhold til kvartalet før. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Mere rutetrafik end sidste år, I faktiske tal havde lufthavnene 3,2 mio. afrejsende passagerer i første kvartal. Det er en stigning på 2 pct. sammenlignet med samme kvartal sidste år. Rutetrafikken steg med 3 pct., hvilket især skyldes en fremgang på 102.000 eller 4 pct. flere passagerer i den internationale rutetrafik. Der var et fald på 22.000 eller 5 pct. i antallet af passagerer, som rejste med indenrigsfly fra danske lufthavne. Chartertrafikken faldt samlet med 14.000 passagerer, svarende til et fald på 5 pct. sammenlignet med første kvartal sidste år. , Stigning i internationale rejsende fra Københavns Lufthavn, Københavns Lufthavn havde 2,7 mio. passagerer i første kvartal, hvilket er en stigning på 76.000 eller 3 pct. i forhold til samme periode sidste år. Af de afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne rejste 84 pct. fra Københavns Lufthavn i første kvartal. Den nationale rutetrafik faldt 3 pct. i Københavns Lufthavn, mens den internationale steg 4 pct., og chartertrafikken faldt med 4 pct. , Antallet af passagerer var uændret i Billund Lufthavn, mens Aalborg og Aarhus Lufthavn havde hhv. 7 og 6 pct. færre passagerer. , Flere afrejsende de seneste 12 måneder, I de seneste 12 måneder havde de danske lufthavne 15,5 mio. passagerer. Det er 0,7 mio. eller 5 pct. flere passagerer end i det foregående år., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, sæsonkorrigerede tal,  , 2014, 2015, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 4. kvt. 2014 - 1. kvt. 2015,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 711, 4, 012, 3, 907, 3, 789, 3, 784, -5, 0, National rutetrafik, 451, 465, 457, 437, 434, -3, -1, International rutetrafik, 2, 927, 3, 183, 3, 105, 3, 033, 3, 042, 8, 0, Charter- og taxitrafik, 346, 342, 328, 330, 327, -3, -1, Anm.: Underkategorierne summer ikke op til totalen, da hver serie sæsonkorrigeres hver for sig., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2014, 2015, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 1. kvt. 2014 - 1. kvt. 2015,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 155, 4, 269, 4, 464, 3, 531, 3, 221, 67, 2, National, 442, 510, 477, 466, 419, -23, -5, International, 2, 713, 3, 759, 3, 988, 3, 065, 2, 803, 89, 3, Rutetrafik i alt, 2, 870, 3, 922, 3, 965, 3, 300, 2, 951, 81, 3, National, 420, 488, 453, 448, 399, -22, -5, International, 2, 450, 3, 434, 3, 512, 2, 852, 2, 552, 102, 4, Charter- og taxitrafik, 282, 342, 493, 228, 268, -14, -5, National, 20, 19, 20, 17, 19, -1, -5, International, 262, 323, 473, 211, 249, -13, -5, Anden trafik, 3, 5, 6, 3, 3, 0, 5,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 2, 620, 3, 546, 3, 652, 2, 966, 2, 696, 76, 3, National rutetrafik, 216, 258, 242, 236, 209, -7, -3, International rutetrafik, 2, 246, 3, 117, 3, 158, 2, 608, 2, 334, 88, 4, Charter- og taxitrafik mv., 158, 171, 251, 122, 152, -6, -4, Billund, 266, 397, 481, 284, 267, 0, 0, National rutetrafik, 19, 25, 28, 21, 19, 0, 2, International rutetrafik, 158, 248, 279, 189, 168, 9, 6, Charter- og taxitrafik mv., 89, 124, 174, 73, 80, -9, -10, Aalborg, 162, 189, 197, 159, 151, -11, -7, National rutetrafik, 111, 119, 105, 107, 95, -16, -15, International rutetrafik, 33, 43, 48, 37, 37, 5, 14, Charter- og taxitrafik mv., 18, 26, 44, 16, 19, 1, 3, Aarhus, 44, 61, 60, 47, 42, -3, -6, National rutetrafik, 27, 30, 26, 29, 25, -2, -7, International rutetrafik, 11, 24, 25, 16, 12, 1, 5, Charter- og taxitrafik mv., 6, 7, 9, 2, 5, -1, -23, Øvrige lufthavne, 62, 76, 75, 74, 67, 4, 7, National rutetrafik, 47, 56, 53, 56, 50, 3, 6, International rutetrafik, 1, 2, 2, 1, 1, 0, -10, Charter- og taxitrafik mv., 14, 19, 20, 17, 15, 2, 12, Luftfart 1. kvt. 2015, 20. maj 2015 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. august 2015, Alle udgivelser i serien: Luftfart, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Statens Lufthavnsvæsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19050

      NYT: Stadigt færre arbejder regelmæssigt i weekenden

      14. marts 2024, I 2023 havde 15 pct. af de beskæftigede i alderen 15-64 år regelmæssigt weekendarbejde. Det er et fald på 3 procentpoint i forhold til året før og et fald på 8 procentpoint i forhold til niveauet i 2013. Mønsteret gør sig gældende for både lønmodtagere og selvstændige. Blandt lønmodtagere var det således 14 pct., der regelmæssigt arbejdede i weekenden i 2023, hvilket er et fald på 6 procentpoint i forhold til 2013. I 2023 gjaldt det 27 pct. af de selvstændige, hvilket er et fald på 11 procentpoint i forhold til året før og 18 procentpoint i forhold til niveauet i 2013., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), To ud af tre selvstændige arbejder i weekenden, Selvstændige arbejder i højere grad end lønmodtagere på atypiske tidspunkter. I 2023 havde 64 pct. af de selvstændige enten , regelmæssigt, weekendarbejde eller weekendarbejde , af og til, . Det samme gjaldt 39 pct. af lønmodtagere. Ligeledes er aftenarbejde mere udbredt blandt de selvstændige. I 2023 havde over seks ud af ti selvstændige aftenarbejde, mens fire ud af ti lønmodtagere havde aftenarbejde. Der er mindre forskel på andelen af selvstændige og lønmodtagere, der arbejdede om natten, idet natarbejde forekom for 12 pct. af de selvstændige og 10 pct. af lønmodtagerne i 2023., Over halvdelen af de unge beskæftigede arbejder på atypiske tidspunkter, I 2023 arbejdede 59 pct. af de 15-24-årige i beskæftigelse enten , regelmæssigt, eller , af og til, i weekenden, nogenlunde ligeligt fordelt. For de 55-64-årige var der 36 pct., der arbejdede i weekenden, hvilket var den laveste andel blandt de opgjorte aldersgrupper. De 15-24-årige har også den største hyppighed af aftenarbejde, hvilket skal ses i lyset af den høje frekvens af fritidsarbejde i aldersgruppen - 53 pct. af de beskæftigede i aldersgruppen har arbejdet minimum én aften inden for den seneste måned. Natarbejde er mest udbredt i aldersgruppen 25-34-årige., Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Stor forskel på tværs af brancher, Omfanget af weekendarbejde varierer markant på tværs af brancher og kan ofte henføres til strukturelle forhold inden for den enkelte branche. For eksempel har to ud af tre beskæftigede inden for , landbrug, skovbrug og fiskeri, weekendarbejde, og mere end hver anden i , handel og transport mv., og , kultur, fritid og anden service, arbejder også i weekenden. Den laveste hyppighed af weekendarbejde findes i , finansiering og forsikring, samt i, bygge og anlæg, med hver 23 pct. af de beskæftigede. Der er også stor variation i aftenarbejde på tværs af brancher. Personer beskæftigede i , kultur, fritid og anden service, havde 51 pct. aftenarbejde, mens 25 pct. af de beskæftigede i , bygge- og anlægsbranchen, havde aftenarbejde. Natarbejde er mest udbredt inden for , landbrug, skovbrug og fiskeri, , hvor 14 pct. har haft natarbejde., Andel beskæftigede (15-64 år) med arbejde på atypiske tidspunkter, 2023,  , Weekendarbejde, Aftenarbejde, Natarbejde,  , pct., Socioøkonomisk status,  ,  ,  , Lønmodtagere, 38,5, 41,3, 9,8, Selvstændige, 63,9, 62,4, 11,7, Brancher,  ,  ,  , Landbrug, skovbrug og fiskeri, 67,4, 49,4, 14,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 28,0, 33,0, 10,9, Bygge og anlæg, 23,8, 25,3, 4,3, Handel og transport mv., 54,1, 47,3, 10,8, Information og kommunikation, 33,2, 49,9, 8,3, Finansiering og forsikring, 23,0, 40,5, 3,6, Ejendomshandel og udlejning, 31,7, 33,6, 4,7, Erhvervsservice, 34,9, 43,4, 8,5, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 39,6, 44,7, 11,9, Kultur, fritid og anden service, 55,6, 51,4, 5,6, Alder,  ,  ,  , 15-24 årige, 58,7, 52,6, 8,6, 25-34 årige, 37,7, 42,7, 11,8, 35-44 årige, 37,5, 44,9, 11,1, 45-54 årige, 38,0, 40,6, 9,4, 55-64 årige, 36,4, 36,5, 8,3, Kilde: Særkørsel baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU, ), Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2023, 14. marts 2024 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48235

      NYT: Dansk ledighed ligger under EU's gennemsnit

      10. august 2016, I første kvartal 2016 udgjorde AKU-ledigheden 6,5 pct. af arbejdsstyrken i Danmark. Dermed placerer Danmark sig under EU's gennemsnitlige ledighedsprocent på 9,3 pct. Tjekkiet havde den laveste ledighed på 4,4 pct., mens Grækenland havde den højeste på 25,1 pct. Det viser de seneste tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse, Labour Force Survey., Danmarks ledighed placerer sig i midten sammenlignet med nabolande, Med en ledighedsprocent på 6,5 i første kvartal 2016 placerer Danmark sig i midten i forhold til vores EU-nabolande og Norge. Således har Tyskland en ledighedsprocent på 4,6, mens Norge har en ledighedsprocent på 4,9. Både Sverige og Finland har højere ledighedsprocenter på hhv. 7,8 og 9,8. (Finland ligger dermed over EU-gennemsnittet)., Fortsat faldende ledighed i EU, EU's gennemsnitlige ledighedsprocent er faldet fra 2015 til 2016 med 1,0 procentpoint. I Danmark er ledigheden faldet med 0,3 procentpoint i samme periode. Ledigheden er faldet mest i Cypern (3,6 procentpoint), Spanien (2,8 procentpoint) og Kroatien (2,7 procentpoint). Kun i Letland og Østrig er ledighedsprocenten steget. I Letland er den steget med 0,1 procentpoint og i Østrig med 0,4 procentpoint. , Ledighedsprocent i EU, 15-64-årige. 1. kvt. 2015 - 1. kvt. 2016,  , 1. kvt. , 2015, 1. kvt. , 2016 , Ændring , 1. kvt. 2015, - 1. kvt. 2016,  , pct., procentpoint, EU , 10,3, 9,3, -1,0, Cypern, 17,9, 14,3, -3,6, Spanien, 23,9, 21,1, -2,8, Kroatien, 18,3, 15,6, -2,7, Slovakiet, 12,5, 10,4, -2,1, Bulgarien, 10,7, 8,7, -2,0, Grækenland, 26,9, 25,1, -1,8, Ungarn, 7,8, 6,1, -1,7, Irland, 10,2, 8,5, -1,7, Tjekkiet, 6,0, 4,4, -1,6, Litauen, 10,1, 8,5, -1,6, Polen, 8,7, 7,1, -1,6, Portugal, 14,3, 12,9, -1,4, Luxembourg, 7,3, 5,9, -1,4, Slovenien, 9,9, 9,0, -0,9, Italien, 13,2, 12,3, -0,9, Malta, 5,8, 5,0, -0,8, Rumænien, 7,6, 6,8, -0,8, Sverige, 8,5, 7,8, -0,7, Nederlandene, 7,5, 6,9, -0,6, Tyskland, 5,1, 4,6, -0,5, Storbritannien, 5,6, 5,1, -0,5, Belgien, 8,8, 8,4, -0,4, Danmark, 6,8, 6,5, -0,3, Frankrig, 10,9, 10,8, -0,1, Finland, 9,9, 9,8, -0,1, Estland, 6,7, 6,7, 0,0, Letland, 10,4, 10,5, 0,1, Østrig, 5,9, 6,3, 0,4 , Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 1. kvt. 2016, 10. august 2016 - Nr. 343, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20880

      NYT: 2,5 mio. flere afrejsende flypassagerer i 2023

      Afrejsende flypassagerer, 16,5 mio. , 2023, +18 % , Fra 2022 til 2023, Se tabel, 1. marts 2024, I 2023 var der 16,5 mio. afrejsende passagerer fra danske lufthavne, hvilket er 2,5 mio. flere passagerer og en stigning på 18 pct. i forhold til 2022. Dette er dog ikke nok til at nå rekord-niveauet fra 2019, hvor der var 18,2 mio. afrejsende passagerer. Især Københavns Lufthavn halter fortsat bagefter i forhold til det sidste år før COVID-19. Med 13,3 mio. afrejsende passagerer i 2023 var passagertallet i Københavns Lufthavn fortsat 12 pct. lavere i 2023 end i 2019. I forhold til 2022 havde Københavns Lufthavn i 2023 en stigning på 2,3 mio. svarende til 21 pct. flere afrejsende passagerer. Det var den internationale rutetrafik, der primært stod for stigningen, mens den nationale rutetrafik faldt med 5 pct. i forhold til 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Billund og Aarhus havde flere afrejsende passagerer end før COVID-19, I Billund og Aarhus lufthavne var antallet af afrejsende passagerer højere i 2023 end i både 2022 og 2019. I Billund Lufthavn var der 7 pct. flere, mens der i Aarhus Lufthavn var 9 pct. flere afrejsende passagerer i 2023 i forhold til 2019. Disse to lufthavne har derved nået et højere niveau end før COVID-19. Aalborg Lufthavn havde i 2023 5 pct. flere passagerer end i 2022, men mangler 3 pct. for at nå op på niveauet fra 2019. Passagerer i øvrige lufthavne faldt i 2023 med 1 pct. i forhold til 2022 og 26 pct. i forhold til 2019. , Luftfarten var presset af andre rejsetendenser, Luftfarten blev særlig hårdt ramt af COVID-19, og passagertallene var i 2023 fortsat 9 pct. lavere end niveauet i årene op til COVID-19. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker viser, at danskerne fortsat i større grad end tidligere holder ferie i Danmark. I 2023 stod danske gæster for 31 mio. overnatninger ud af 63,1 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre, vandrerhjem, campingpladser, i lystbådehavne og feriehuse. I 2019 stod danskere for 27,2 mio. overnatninger. Ydermere viser de foreløbige tendenser for togtrafikken i 2023 en stigning i antallet af internationale togpassagerer, idet passagertallet de første tre kvartaler af 2023 ligger mindst 27 pct. over niveauet i både 2019 og 2022. Se yderligere tal for overnatninger i , www.statistikbanken.dk/turist, og tal for passagertransport med jernbane i, www.statistikbanken.dk/bane25, ., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2023, Hele året, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2022, 2023,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 147, 4, 464, 4, 948, 3, 920, 13, 981, 16, 479, 18, National, 337, 407, 393, 354, 1, 498, 1, 491, 0, International, 2, 810, 4, 057, 4, 555, 3, 566, 12, 483, 14, 989, 20, Rutetrafik i alt, 2, 930, 4, 164, 4, 499, 3, 705, 12, 837, 15, 298, 19, National, 322, 391, 374, 341, 1, 443, 1, 428, -1, International, 2, 608, 3, 773, 4, 125, 3, 364, 11, 393, 13, 870, 22, Charter- og taxitrafik, 213, 294, 444, 210, 1, 124, 1, 161, 3, National, 13, 14, 17, 11, 48, 55, 16, International, 200, 280, 426, 200, 1, 076, 1, 106, 3, Anden trafik, 4, 6, 5, 5, 21, 20, -2,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 2, 566, 3, 572, 3, 936, 3, 242, 11, 044, 13, 315, 21, National rutetrafik, 177, 216, 212, 190, 800, 795, -1, International rutetrafik, 2, 266, 3, 198, 3, 480, 2, 935, 9, 622, 11, 880, 23, Charter- og taxitrafik mv., 123, 158, 244, 116, 622, 641, 3, Billund, 341, 571, 666, 413, 1, 856, 1, 991, 7, National rutetrafik, 4, 11, 14, 5, 35, 35, -1, International rutetrafik, 279, 461, 514, 345, 1, 469, 1, 598, 9, Charter- og taxitrafik mv., 59, 98, 139, 63, 353, 358, 2, Aalborg, 147, 185, 205, 168, 673, 706, 5, National rutetrafik, 98, 106, 98, 99, 416, 402, -3, International rutetrafik, 32, 58, 69, 48, 169, 207, 22, Charter- og taxitrafik mv., 17, 20, 38, 21, 88, 97, 10, Aarhus, 51, 79, 88, 54, 211, 272, 29, National rutetrafik, 18, 19, 15, 17, 62, 70, 13, International rutetrafik, 29, 53, 61, 34, 123, 176, 43, Charter- og taxitrafik mv., 4, 7, 11, 3, 26, 26, -1, Øvrige lufthavne, 41, 58, 53, 43, 197, 196, -1, National rutetrafik, 26, 38, 34, 29, 130, 126, -3, International rutetrafik, 2, 3, 2, 2, 10, 9, -3, Charter- og taxitrafik mv., 14, 17, 17, 13, 57, 60, 6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, Afrejsende flypassagerer, 16,5 mio. , 2023, +18 % , Fra 2022 til 2023, Se tabel, Luftfart (år) 2023, 1. marts 2024 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2025, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48199

      NYT: Jobomsætningen er faldet lidt

      22. februar 2024, I fjerde kvartal 2023 havde 22,7 pct. af de beskæftigede påbegyndt deres job inden for det foregående år, hvilket svarer til 689.000 personer. Dette er et fald fra fjerde kvartal 2022 på 1,3 procentpoint, hvor jobomsætningen toppede med 24,0 pct. af de beskæftigede, som følge af meget lav ledighed. På trods af et fald i jobomsætningen fra 2022 fortsætter niveauet for jobskifte med at være højt, hvor mere end hver femte beskæftigede er startet i nyt job inden for 12 måneder, og jobomsætningen ligger 1,6 procentpoint højere end i 4. kvartal 2019, umiddelbart før COVID-19. Jobomsætning defineres som andelen af beskæftigede, der er startet i deres hovedjob i løbet af det seneste år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Over halvdelen af de unge er nye i jobbet, Jo yngre beskæftigede er, desto mere jobmobile er de. I fjerde kvartal 2023 havde 54,5 pct. af de beskæftigede i aldersgruppen 15-24-årige påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Særligt for de unge kan det pågældende job ofte være det første, og knap hver anden beskæftigede i aldersgruppen var således under uddannelse et år forinden. I den ældste aldersgruppe, 65-74-årige havde omkring 7,9 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Det er samtidig den ældste aldersgruppe, der har længst anciennitet, idet 63,6 pct. i denne gruppe i fjerde kvartal havde været i deres nuværende job i over 9 år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Størstedelen af nye i job kommer fra uddannelse og andre jobs, Ud over at måle faktisk jobomsætning kan Arbejdskraftundersøgelsen også vise beskæftigedes socioøkonomiske status for et år siden. Dem der blev ansat i nye stillinger kom primært fra andre jobs og uddannelsesforløb. 42,6 pct. af de beskæftigede var studerende for et år siden, mens 39,5 pct. kom fra et andet job. Kun en lille andel var ledige for et år siden., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Stor variation i jobomsætning på tværs af brancher, Andelen af jobskifte varierer markant på tværs af brancher. Den største jobomsætning var i branchen Handel og transport mv., hvor 29,6 pct. var nye i deres stilling. Den laveste jobomsætning var i Landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor 11,4 pct. var nye i jobbet, mens 50,1 pct. i denne branchegruppe havde været i deres stilling i mere end ni år. , Jobomsætning efter branche, 4. kvartal 2023,  , Under 1 år, 1-3 år, 3-9 år, Over 9 år,  , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 11,4, 16,9, 21,6, 50,1, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 16,8, 22,1, 28,6, 32,5, Bygge og anlæg, 22,0, 21,2, 28,7, 28,1, Handel og transport mv., 29,6, 25,7, 24,8, 19,9, Information og kommunikation, 24,3, 26,0, 28,4, 21,4, Finansiering og forsikring, 14,0, 20,8, 27,5, 37,7, Ejendomshandel og udlejning, 22,9, 14,4, 29,8, 32,9, Erhvervsservice, 19,5, 25,8, 29,2, 25,5, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 21,9, 21,3, 27,4, 29,5, Kultur, fritid og anden service, 23,6, 20,5, 26,9, 29,0, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, AKU-ledigheden for 4. kvartal 2023 er behandlet som en sæsonoutlier, fordi skift i dataindsamlingsmetode har medført en forskydning af sæsonmønsteret i forhold til det sædvanlige, og derfor ligger den ikke-sæsonkorrigerede AKU-ledighed på et noget højere niveau end normalt. Udover en forlænget dataindsamlingsmetode, der er indført i 4. kvartal for at imødegå problemer med faldende svarprocenter, er tallene også påvirket af dataindsamlingsproblemer i de sidste uger af 2023. Læs mere om , AKU-ledigheden i 4. kvartal 2023 (PDF), . , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2023, 22. februar 2024 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46636

      NYT: Færre flypassagerer i fjerde kvartal sidste år

      19. februar 2015, Antallet af afrejsende passagerer fra danske lufthavne faldt i fjerde kvartal 2014 med 3 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. Faldet skyldes hovedsageligt en nedgang på 4 pct. i den nationale rutetrafik og et fald på 2 pct. i den internationale rutetrafik. Charter- og taxitrafikken forblev næsten uændret sammenlignet med det forudgående kvartal. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Stigning i de faktiske tal, I faktiske tal havde lufthavnene 3,5 mio. afrejsende passagerer i sidste kvartal i 2014. Det er en samlet stigning på 3 pct. sammenlignet med samme kvartal året før. Rutetrafikken steg i alt med 3 pct., hvilket især skyldes en fremgang på 124.000 eller 5 pct. flere passagerer i den internationale rutetrafik, mens antallet af passagerer, som rejste med indenrigsfly fra danske lufthavne, faldt med 15.000 eller 3 pct. Chartertrafikken faldt samlet med 8.000 passagerer, svarende til et fald på 3 pct. sammenlignet med fjerde kvartal i 2013. , Flere afrejsende til internationale destinationer i Københavns Lufthavn, Københavns Lufthavn havde næsten 3 mio. passagerer i fjerde kvartal, hvilket er en stigning på 122.000 eller 4 pct. i forhold til samme periode året før. Københavns Lufthavn var i fjerde kvartal 2014 afrejselufthavn for 84 pct. af samtlige afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne. Den nationale rutetrafik faldt 3 pct. i Københavns Lufthavn, mens den internationale steg 5 pct., og chartertrafikken faldt med 3 pct. , Antallet af passagerer faldt 3 pct. i Billund Lufthavn, mens såvel Aalborg som Aarhus Lufthavn havde 9 pct. færre passagerer. , Flere afrejsende i 2014, I 2014 havde de danske lufthavne 15,4 mio. passagerer. Det er 0,8 mio. eller 6 pct. flere passagerer end i 2013., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, sæsonkorrigerede tal,  , 2013, 2014, Ændring,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2014 - 4. kvt. 2014,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 684, 3, 703, 4, 015, 3, 913, 3, 788, -125, -3, National rutetrafik, 454, 449, 465, 458, 437, -20, -4, International rutetrafik, 2, 895, 2, 922, 3, 183, 3, 109, 3, 034, -75, -2, Charter- og taxitrafik, 343, 347, 342, 327, 328, 1, 0, Anm.: Bemærk, at underkategorierne ikke summer op til totalen, da hver serie sæsonkorrigeres hver for sig., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2013, 2014, Ændring,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 4. kvt. 2013 - 4. kvt. 2014,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 431, 3, 155, 4, 269, 4, 464, 3, 531, 100, 3, National, 481, 442, 510, 477, 466, -15, -3, International, 2, 949, 2, 713, 3, 759, 3, 988, 3, 065, 115, 4, Rutetrafik i alt, 3, 191, 2, 870, 3, 922, 3, 965, 3, 300, 109, 3, National, 463, 420, 488, 453, 448, -15, -3, International, 2, 728, 2, 450, 3, 434, 3, 512, 2, 852, 124, 5, Charter- og taxitrafik, 236, 282, 342, 493, 228, -8, -3, National, 17, 20, 19, 20, 17, 0, 0, International, 219, 262, 323, 473, 211, -8, -4, Anden trafik, 4, 3, 5, 6, 3, -1, -25,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 2, 844, 2, 620, 3, 546, 3, 652, 2, 966, 122, 4, National rutetrafik, 239, 216, 258, 242, 236, -4, -2, International rutetrafik, 2, 479, 2, 246, 3, 117, 3, 158, 2, 608, 129, 5, Charter- og taxitrafik mv., 126, 158, 171, 251, 122, -4, -3, Billund, 291, 266, 397, 481, 284, -7, -3, National rutetrafik, 20, 19, 25, 28, 21, 1, 7, International rutetrafik, 191, 158, 248, 279, 189, -2, -1, Charter- og taxitrafik mv., 81, 89, 124, 174, 73, -7, -9, Aalborg, 174, 162, 189, 197, 159, -15, -9, National rutetrafik, 124, 111, 119, 105, 107, -17, -14, International rutetrafik, 36, 33, 43, 48, 37, 1, 2, Charter- og taxitrafik mv., 14, 18, 26, 44, 16, 2, 11, Aarhus, 52, 44, 61, 60, 47, -5, -9, National rutetrafik, 28, 27, 30, 26, 29, 0, 1, International rutetrafik, 20, 11, 24, 25, 16, -4, -19, Charter- og taxitrafik mv., 4, 6, 7, 9, 2, -1, -32, Øvrige lufthavne, 68, 62, 76, 75, 74, 6, 8, National rutetrafik, 52, 47, 56, 53, 56, 4, 8, International rutetrafik, 1, 1, 2, 2, 1, 0, 5, Charter- og taxitrafik mv., 15, 14, 19, 20, 17, 1, 9, Luftfart 4. kvt. 2014, 19. februar 2015 - Nr. 84, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. maj 2015, Alle udgivelser i serien: Luftfart, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Statens Lufthavnsvæsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18823

      NYT: Danske unges ledighed er blandt EU's laveste

      1. maj 2019, I fjerde kvartal 2018 var 8,2 pct. af de 15-24-årige i arbejdsstyrken i Danmark ledige. Dette er væsentligt under niveauet for EU som helhed, hvor 14,7 pct. i denne aldersgruppe var ledige. I Sverige var 14,1 pct. i aldersgruppen ledige, mens det i Finland gjaldt for 12,2 pct. Tyskland var med 5,2 pct. det EU-medlemsland med den laveste ledighedsprocent blandt de 15-24-årige. De EU-medlemslande med de højeste ledighedsprocenter blandt de 15-24-årige var Grækenland med 40,0 pct. og Italien og Spanien med hhv. 34,1 og 33,5 pct., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Fald i ledighedsprocenten det seneste år i alle EU-medlemslande, Blandt 15-74-årige er ledigheden for EU-medlemslandene i gennemsnit faldet fra 7,3 pct. af arbejdsstyrken i fjerde kvartal 2017 til 6,6 pct. i fjerde kvartal 2018. Således faldt ledighedsprocenten for EU samlet med 0,7 procentpoint igennem 2018. Den danske ledighed er i samme periode faldet med 0,2 procentpoint til 4,9 pct. i fjerde kvartal 2018. Trods et fald på 2,5 procentpoint i løbet af det seneste år havde Grækenland stadig den højeste ledighedsprocent i EU. I fjerde kvartal 2018 var den 18,7 pct. , Større fald for kvinder end for mænd i Danmark, Blandt 15-74-årige mænd i Danmark var 4,9 pct. af arbejdsstyrken ledige i fjerde kvartal 2018, hvilket er uændret i forhold til samme kvartal året før. I samme periode faldt ledighedsprocenten for kvinder med 0,5 procentpoint til 4,9 pct. I Sverige var der til sammenligning et fald i ledighedsprocenten for mænd og kvinder på hhv. 0,4 procentpoint til 5,8 pct. for mænd og et fald på 0,2 procentpoint til 5,7 pct. for kvinder. For EU-medlemslandene generelt faldt ledighedsprocenten i samme periode for begge køn med 0,7 procentpoint og endte på hhv. 6,4 pct. for mænd og 6,9 pct. for kvinder i fjerde kvartal 2018. , Ledighedsprocent i EU, 15-74-årige,  , 4. kvt. 2017, 4. kvt. 2018, Ændring ,  , pct., procentpoint, EU, 7,3, 6,6, -0,7, Cypern, 10,2, 7,6, -2,6, Grækenland, 21,2, 18,7, -2,5, Kroatien, 10,9, 8,6, -2,3, Spanien, 16,6, 14,5, -2,1, Slovakiet, 7,7, 6,1, -1,6, Finland, 7,6, 6,0, -1,6, Slovenien, 5,8, 4,3, -1,5, Portugal, 8,2, 6,8, -1,4, Letland, 8,1, 6,9, -1,2, Bulgarien, 5,6, 4,7, -0,9, Estland, 5,3, 4,4, -0,9, Nederlandene, 4,3, 3,5, -0,8, Østrig, 5,3, 4,6, -0,7, Litauen, 6,7, 6,0, -0,7, Polen, 4,5, 3,8, -0,7, Belgien, 6,4, 5,7, -0,7, Irland, 6,1, 5,4, -0,7, Rumænien, 4,7, 4,1, -0,6, Malta, 4,0, 3,5, -0,5, Storbritannien, 4,2, 3,8, -0,4, Tjekkiet, 2,4, 2,0, -0,4, Sverige, 6,1, 5,7, -0,4, Italien, 11,2, 10,8, -0,4, Tyskland, 3,5, 3,2, -0,3, Ungarn, 3,8, 3,6, -0,2, Danmark, 5,1, 4,9, -0,2, Frankrig, 9,2, 9,1, -0,1, Luxembourg, 5,2, 5,3, -0,1, Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, ., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 4. kvt. 2018, 1. maj 2019 - Nr. 163, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode,  Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser.  , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27899

      NYT: Stort set uændret AKU-ledighed i de seneste to år

      19. februar 2020, Ændret 05. maj 2020 kl. 12:40, Ledighedsprocenten for gruppen videregående uddannelse var angivet til 3,8 pct. ved offentliggørelsen i stedet for 4,0 pct. Berørte tal er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I de seneste to år har andelen af AKU-ledige i arbejdsstyrken ligget på nogenlunde samme niveau. Efter en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til forrige kvartal lå AKU-ledigheden blandt de 15-64-årige i fjerde kvartal 2019 på 5,2 pct. AKU-ledigheden har ligget på det niveau siden slutningen af 2017. Kigger man på ledigheden over en længere periode kan man se, at AKU-ledigheden toppede med 8,5 pct. i andet kvartal 2012 og er faldet markant frem til slutningen af 2017. Det viser sæsonkorrigerede tal for AKU (, Arbejdskraftundersøgelsen), ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku101K, ., Svag stigning i ungdomsledighed det seneste år, For de 15-24-årige er AKU-ledigheden steget fra 9,4 pct. i fjerde kvartal 2018 til 9,6 pct. i fjerde kvartal 2019. Kigger man derimod over en længere årrække kan man se, at fra fjerde kvartal 2011 frem til fjerde kvartal 2019 er ungdomsledigheden faldet med 5,8 procentpoint fra 15,4 pct. , AKU-ledighed, 15-24-årige, ikke-sæsonkorrigerede tal. 4. kvt., Årstal, Andel af ungdomsledighed,  , pct., 2009, 14,0, 2010, 15,4, 2011, 15,4, 2012, 14,1, 2013, 13,9, 2014, 12,6, 2015, 11,5, 2016, 11,6, 2017, 10,3, 2018, 9,4, 2019, 9,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku111K, ., Højest ledighed blandt de med grundskole som højest fuldførte uddannelse, Hvis man kigger på ledighed i relation til højest fuldførte uddannelse, var der i fjerde kvartal 2019 flest AKU-ledige i gruppen med grundskole som højest fuldførte uddannelse (9,1 pct.). For gruppen med gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser , samt for gruppen med en videregående uddannelse, som højest fuldførte uddannelse, var AKU-ledigheden 4,0 pct. i 2019. Kigger man på en 10-årig periode har både gruppen med grundskole og gruppen med gymnasiale eller erhvervsfaglige uddannelser oplevet et markant fald i AKU-ledigheden. I samme periode er AKU-ledigheden stort set uændret for gruppen med en videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse. , Ledighedsprocent fordelt på uddannelse, 15-64-årige, ikke-sæsonkorrigeret,  , 4. kvt. 2009, 4. kvt. 2019, Udvikling,  , pct., Højest fuldførte uddannelse:,  ,  ,  , Grundskole, 11,4, 9,1, -2,3, Gymnasiale eller erhvervsfaglige uddannelser, 6,6, 4,0, -2,6, Videregående uddannelser, 3,9, 4,0, 0,1, Kilde: Særkørsel på baggrund af , Arbejdskraftundersøgelsens, database., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2019, 19. februar 2020 - Nr. 58, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30090

      NYT: Formuerne blev mindre i 2022

      29. november 2023, Medianen for nettoformuen for alle personer i Danmark over 18 år var på 701.426 kr. ved udgangen af 2022. Det er 7 pct. lavere end året før. Medianen er det beløb, hvor præcis halvdelen af personerne har større formue og halvdelen har mindre. Efterlønsmodtageres nettoformue i 2022 på 2,1 mio. kr. overgås kun af , lønmodtagere med ledelsesarbejde, , der havde en median-nettoformue på 2,4 mio. kr. samme år. Med en median på 1,3 mio. kr. havde de fleste folkepensionister også relativt høje formuer. De laveste formuer fandtes blandt arbejdsløse med en median på 177.000 kr., modtagere af kontanthjælpslignende ydelser med 77.000 kr. og studerende med en median på 42.000 kr. i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue13, Formue og alder hænger sammen, Når den gennemsnitlige formue er så høj for efterlønsmodtagerne, hænger det sammen med alderssammensætningen i gruppen. Det er almindeligvis sådan, at personer sparer op og opbygger formue indtil pensionering, hvorefter der nedspares. Efterlønsmodtagere tilhører de aldersgrupper, hvor formuerne generelt er størst. Modsat er studerende med en median-nettoformue på 42.000 kr. i 2022 en gruppe, som har haft få år til at opbygge en formue. 15 pct. af de studerende over 18 år har ligefrem negativ nettoformue. Det kan blandt andet tilskrives, at de har optaget SU-lån., Faldende nettoformue fra 2021 til 2022, Generelt har de fleste dele af samfundet oplevet, at de private formuer blev mindre fra 2021 til 2022. Samlet faldt både median og gennemsnit for nettoformuen med næsten 7 pct. fra 2021 til 2022. Korrigeres der for inflation er formuernes værdi faldet med mere end 13 pct. på et enkelt år. De største relative fald er for arbejdsløse, hvis median faldt med 29 pct. Den udvikling skyldes blandt andet, at antallet af arbejdsløse er faldet betydeligt i 2022. De personer, der har forladt arbejdsløshedskøen, havde oftest større formuer end dem, som fortsat er i gruppen af arbejdsløse eller de personer, som er kommet til i løbet af 2022., 2022 var et svært år på de finansielle markeder, De finansielle formuer faldt i gennemsnit med 7 pct. fra 2021 til 2022. Det var primært aktier og investeringsforeningsbeviser, som blev mindre værd. Antallet af personer, som ejer børsnoterede aktier eller har andel i investeringsfonde steg lidt i forhold til året før, men den gennemsnitlige aktieformue blev i 2022 over 11 pct. mindre værd. Personer med andele i investeringsfonde oplevede endnu større tab. Den samlede formue i investeringsfonde faldt med 17 pct. Kursfaldene på aktiemarkedet påvirkede også værdien af de unoterede aktier, som ligeledes indgår i nettoformuen. Værdien af de unoterede aktier er opgjort 9 pct. lavere ved udgangen af 2022 i forhold til et år tidligere. Modsat voksede kontantindeståender på bankkonti i pengeinstitutter med næsten 5 pct. i nominelle priser., Pensionsformuen blev også mindre værd, Pensionsformuerne (se, , Nyt fra Danmarks Statistik 2023:264, ) har ligeledes mistet værdi fra 2021 til 2022 som konsekvens af et dårligt år på de finansielle markeder samt stigende renter, der har givet kursfald på obligationer. Efter korrektion for fremtidig beskatning af de endnu ikke beskattede pensionsformuer samt medtagelse af tjenestemandspensioner og feriemidler er det samlede fald i den gennemsnitlige pensionsformue på 12 procent fra 2021 til 2022., Boligformuen faldt, men gælden blev samtidig mindre værd, Den gennemsnitlige ejerboligformue blev reduceret med næsten 5 pct. fra 2021 til 2022. Modsat er formuen i andelsboliger nogenlunde uforandret og værdien af bilparken steg en smule, så det blev til et samlet fald i den reale formue på omkring 3 pct. Den faldende boligformue modvirkes også af et 10 pct. fald i prioritetsgælden opgjort til kursværdi, fordi de højere renter og derved lavere kurser gør det billigere at indfri de fleste obligationslån., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelsen af unoterede aktier for 2020 og 2021 er revideret i forbindelse med denne udgivelse. I den seneste opgørelse af virksomhedsformuerne vurderes virksomhederne til en lidt højere værdi, og samtidig er datagrundlaget for virksomhedsbestanden og deres værdi forbedret. Flere virksomheder er kommet med i opgørelsen, og en større andel af de samlede værdier har kunnet fordeles på personer. Dette betyder, at værdien af de unoterede aktier i formuestatistikken nu opgøres 12 og 15 pct. højere i 2020 og 2021 i forhold til udgivelsen sidste år. Det resulterer også i 1-2 pct. højere gennemsnitlig nettoformue inkl. unoterede aktier. Revisionen har ingen nævneværdig effekt på nettoformuens median, fordi de fleste holdere af unoterede aktier i forvejen har en formue, som er over medianen., Læs mere om opgørelsen af unoterede aktier i notatet: , Værdiansættelse af unoterede aktier og fordeling af unoterede aktier 2022, . , Herudover er SU-gælden revideret op med 10 pct. i 2017 i forbindelse med denne udgivelse. Årsagen er, at Danmarks Statistik aldrig modtog data om SU-gæld til inddrivelse i 2017, da SU-gælden netop det år var overgået til nye gældsinddrivelsessystemer, som aldrig kom til at levere data til Danmarks Statistik. De manglede gældsoplysninger er nu imputeret ved hjælp af interpolation i 2017 og tilføjet registret., Formue og gæld 2022, 29. november 2023 - Nr. 403, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2024, Alle udgivelser i serien: Formue og gæld, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en , nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, , der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i , statistikdokumentationen formue og gæld, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47956
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation