Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3161 - 3170 af 3779

NYT: Hver 11. deltidsansatte ønsker et fuldtidsjob

9. marts 2022, I fjerde kvartal 2021 var 693.000 personer ansat i deltidsjob, hvoraf 60.000 angav at de ikke kunne få et fuldtidsarbejde som årsag. Det svarer til, at 9 pct. af alle deltidsansatte er underbeskæftigede. Hvis der ses bort fra studerende og øvrige unge under 20 år, er der 441.000 personer på deltid, hvoraf 56.000 ønsker fuldtidsarbejde og dermed er underbeskæftigede, svarende til 13 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftsundersøgelsen, (AKU), ., Kilde: Egne beregninger baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Uddannelse og sygdom er hyppigste årsager til deltidsarbejde, Efter "andre årsager" er uddannelse og hhv. sygdom, handicap eller flexjob de hyppigst angivne årsager til at arbejde på deltid i fjerde kvartal 2021. Mænd angiver relativt oftere i forhold til kvinder, at de arbejder deltid både på grund af uddannelse og på grund af sygdom. Kønsforskellen i årsager til deltidsarbejde er særligt stor, når det kommer til uddannelse. Blandt mænd angav 43 pct., at de kombinerede arbejde med uddannelse som årsag til deltidsarbejde, mens det tilsvarende tal for kvinder var 29 pct., De 30-49-årige rapporterer oftere ufrivilligt deltidsarbejde, 10 pct. af de 30-49-årige deltidsansatte angav i fjerde kvartal 2021, at de arbejdede på deltid, fordi de ikke kunne få et fuldtidsarbejde. Dermed udgør de 30-49-årige den aldersgruppe, hvor relativt flest er ufrivilligt deltidsansatte. Forskellene i ufrivillig deltid mellem aldersgrupperne er dog beskeden. Blandt både de 20-29-årige og de 50-64-årige angiver 9 pct., at de er ufrivilligt deltidsansatte. Andelen er lavest blandt de 15-19-årige, hvor 4 pct. angiver, at de arbejder på deltid fordi de ikke kan få et fuldtidsjob., Offentlige ansatte er oftere ufrivilligt deltidsansatte, 11 pct. af ansatte i offentlige virksomheder og organisationer angav i fjerde kvartal 2021, at de ønskede et fuldtidsarbejde. Blandt ansatte i private virksomheder og organisationer angav 7 pct., at de ønskede et fuldtidsarbejde. , Årsager til deltidsbeskæftigelse blandt 15-64-årige, , Kombinerer, arbejde, med, uddannelse, Passer, børn/familie, , Sygdom, handicap,, flexjob, , Kan ikke få, job på, fuldtid, , Andre, årsager, , Total, , , 1.000 personer, Deltidsansatte i alt, 235, 15, 110, 60, 273, 693, , pct., Køn, , , , , , , Mænd, 43,1, …, 17,7, 8,4, 29,6, 100,0, Kvinder, 29,3, 2,6, 14,9, 8,9, 44,3, 100,0, Alder, , , , , , , 15-19, 85,3, …, …, 4,1, 10,3, 100,0, 20-25, 60,4, …, 3,6, 9,3, 26,7, 100,0, 30-49, 6,6, 6,0, 22,4, 10,4, 54,7, 100,0, 50-64, …, …, 33,2, 9,2, 55,8, 100,0, Virksomheder og, , , , , , , organisationer, , , , , , , Privat, 42,3, 1,6, 15,2, 7,3, 33,6, 100,0, Offentlig, 17,3, 3,3, 17,4, 11,4, 50,7, 100,0, Anm.: Celler med færre end 4.000 vægtede observationer opgøres ikke, da den statistiske usikkerhed er for stor. 'Andre årsager' omfatter personer, der har angivet at årsagen til at de arbejder på deltid er andre familiemæssige årsager, andre personlige årsager (f.eks. at de ikke ønsker at arbejde fuldtid), samt andre uspecificerede årsager. , Kilde: Egne beregninger baseret på , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2021, 9. marts 2022 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36305

NYT: Hjemmearbejde nærmer sig niveauet før Covid-19

8. december 2021, Andelen af beskæftigede, der arbejdede hjemme faldt i tredje kvartal 2021 med 5 procentpoint. Det skyldtes, at det hyppige hjemmearbejde faldt kraftigt samtidig med at antallet af beskæftigede, der af og til arbejdede hjemme, kun steg lidt. Fra andet til tredje kvartal 2021 faldt andelen af hyppigt hjemmearbejde 6 procentpoint i private virksomheder og organisationer og 11 procentpoint i offentlige virksomheder og organisationer. Forekomsten af hyppigt hjemmearbejde ligger dog fortsat over 2019-niveauet, dvs. før Covid-19. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftsundersøgelsen, (AKU)., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Mænd beskæftiget i den offentlige sektor er dem, der oftest arbejder hjemme, I tredje kvartal 2021 arbejdede 36 pct. af mænd beskæftiget i offentlige virksomheder og organisationer hjemme mindst én gang i løbet af en 4-ugers referenceperiode. Dette er et betydeligt højere niveau af hjemmearbejde end blandt både kvinder i offentlige virksomheder og organisationer samt blandt mænd og kvinder i private virksomheder og organisationer. Under nedlukningerne i andet kvartal 2020 og første og andet kvartal 2021 var andelen af mænd i offentlige virksomheder og organisationer, der arbejdede hjemme, 10 procentpoint højere end andelen af kvinder i offentlige virksomheder og organisationer, der arbejdede hjemme. Denne forskel skal ses i lyset af, at sundhedsvæsenet beskæftigelsesmæssigt er domineret af kvinder., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Stor variation i hjemmearbejde på tværs af brancher, Der er på brancheniveau stor variation i både niveau og udvikling hen over perioden præget af nedlukninger. Brancherne , Information og kommunikation, og , Finansiering og forsikring, , der begge er domineret af private virksomheder, havde de højeste andele af hjemmearbejde, og det var også disse to brancher, der havde de største stigninger i hjemmearbejde. , Finansiering og forsikring, er desuden den eneste branche med en markant højere andel af hjemmearbejde i tredje kvartal 2021 end i første kvartal 2020. Alle øvrige brancher vendte i tredje kvartal 2021 i tilbage til et leje omkring andelen af hjemmearbejde i første kvartal 2020., Andelen af beskæftigede 15-64-årige, der arbejdede hjemme mindst én gang pr. fire uger, efter branche, , 2020, 2021, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 35,5, 31,2, 31,5, 38,4, 32,5, 29,7, 29,2, Industri, råstofudvinding, , , , , , , , og forsyningsvirksomhed, 27,7, 33,9, 27,2, 31,6, 34,4, 30,0, 28,4, Bygge og anlæg, 21,0, 25,4, 18,8, 22,3, 20,5, 17,9, 18,5, Handel og transport mv., 20,0, 20,9, 18,0, 22,9, 25,1, 21,8, 18,4, Information og kommunikation, 62,0, 74,5, 62,9, 75,9, 80,2, 75,8, 67,9, Finansiering og forsikring, 48,5, 69,3, 51,7, 71,9, 81,7, 72,4, 60,6, Ejendomshandel og udlejning, 40,5, 38,1, 30,8, 48,4, 48,3, 41,0, 35,8, Erhvervsservice, 48,2, 54,8, 45,5, 51,6, 55,2, 52,0, 48,6, Offentlig administration,, , , , , , , , undervisning og sundhed, 35,1, 45,8, 34,2, 39,1, 44,6, 38,8, 31,1, Kultur, fritid og anden service, 38,5, 42,0, 37,0, 42,6, 46,5, 41,5, 39,7, Uoplyst aktivitet, ..., ..., ..., ..., ..., ..., ..., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Under de store nedlukninger i andet kvartal 2020, samt første og andet kvartal 2021 var det særligt ansatte i den offentlige sektor, der arbejdede mere hjemme. I perioden før Covid-19 var andelen af hjemmearbejde forholdsvis ens på tværs af sektorer. Direkte sammenligninger af privat og offentlig sektor under nedlukningerne kompliceres dog af, at de viste andele kun indeholder beskæftigede. For at få et mere komplet billede af nedlukningernes effekt på arbejdsmarkedet er det nødvendigt, at tage højde for ledigheden på tværs af sektorer og brancher. , Arbejdskraftundersøgelsen for fjerde kvartal 2020 og andet kvartal 2021 er 26. november 2021 blevet revideret. Beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige revideres i de to kvartaler med hhv. 0,1 og 0,2 procentpoint, mens gruppen af 15-64-årige uden for arbejdsmarkedet for de to kvartaler revideres med hhv. -0,1 og -0,2 procentpoint. Revisionen skyldes uregelmæssigheder hos Danmarks Statistiks eksterne dataleverandør., Arbejdskraftundersøgelsens statistikbanktabeller er i forbindelse med denne udgivelse udvidet til også at omfatte 65-74-årige som en separat gruppe. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2021, 8. december 2021 - Nr. 438, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33324

NYT: Arbejdstiden i Danmark er lav i forhold til EU

18. januar 2017, For fuldtidsbeskæftigede var den faktiske ugentlige arbejdstid i Danmark den tredje laveste blandt EU-medlemslandene i tredje kvartal 2016. Fuldtidsbeskæftigede i Danmark arbejdede i gennemsnit 39,6 timer om ugen, hvilket er 1,4 timer lavere end gennemsnittet, der var på 41,0 timer om ugen, for de 28 medlemslande. Fuldtidsbeskæftigede omfatter personer, der oplyste, at de arbejdede på fuld tid., Grækenland har markant højere arbejdstid end resten af EU, Kun i Frankrig arbejdede fuldtidsbeskæftigede nævneværdigt mindre end i Danmark med et gennemsnit på 39,2 timer om ugen. Grækenland adskilte sig markant fra de øvrige EU-lande og havde med en faktisk ugentlig arbejdstid på 44,0 timer det højeste gennemsnit. , Arbejdstiden er højere end overenskomsten for danske fuldtidsbeskæftigede, Selvom Danmark lå lavt i forhold til de øvrige EU-lande, var den faktiske arbejdstid 2,6 timer højere end overenskomsten på 37 timer. Dette skyldes til en vis grad, at de selvstændige er med i opgørelsen. Men ser man på lønmodtagerne alene, havde de - med 38,6 timer - også en faktisk ugentlig arbejdstid, der lå over overenskomstniveau. , Mænd arbejder mere end kvinder i alle EU-medlemslande, I samtlige EU-medlemslande var den faktiske ugentlige arbejdstid for fuldtidsbeskæftigede højere for mænd end for kvinder i tredje kvartal 2016. I Danmark var forskellen 2,8 timer om ugen, hvilket var 0,2 timer mere end EU-gennemsnittet. I vores EU-nabolande var forskellen mindre - i Sverige var den 1,9 timer, og i Tyskland var den 2,3 timer ugentligt. Dette skyldes hovedsageligt, at fuldtidsbeskæftigede kvinder i nabolandene havde højere arbejdstid end danske kvinder. Forskellen var mindst i Bulgarien og Letland, hvor mænd arbejdede 0,7 timer mere end kvinder ugentligt, mens den var størst i Irland, hvor mænd arbejdede 5,1 timer mere end kvinder. I Grækenland havde både kvinder og mænd den højeste arbejdstid blandt EU-medlemslandene., Faktisk arbejdstid i EU, 15-64-årige fuldtidsbeskæftigede mænd og kvinder. 3. kvt. 2016, , Mænd, Kvinder , Forskel, , timer, EU , 42,0, 39,4, 2,6, Irland, 42,6, 37,5, 5,1, Storbritannien, 42,8, 39,2, 3,6, Grækenland, 45,3, 41,9, 3,4, Belgien, 42,7, 39,5, 3,2, Finland, 41,1, 37,9, 3,2, Malta, 41,4, 38,4, 3,0, Italien, 41,6, 38,7, 2,9, Danmark, 40,6, 37,8, 2,8, Nederlandene, 42,6, 39,8, 2,8, Frankrig, 40,4, 37,6, 2,8, Tjekkiet, 40,9, 38,4, 2,5, Cypern, 43,1, 40,6, 2,5, Polen, 43,3, 40,8, 2,5, Østrig, 42,6, 40,2, 2,4, Portugal, 42,6, 40,2, 2,4, Tyskland, 42,3, 40,0, 2,3, Spanien, 41,9, 39,6, 2,3, Slovakiet, 40,3, 38,2, 2,1, Sverige, 41,0, 39,1, 1,9, Estland, 41,5, 39,8, 1,7, Luxembourg, 41,7, 40,0, 1,7, Slovenien, 41,7, 40,0, 1,7, Litauen , 40,9, 39,4, 1,5, Ungarn, 41,2, 39,7, 1,5, Rumænien, 41,1, 40,0, 1,1, Kroatien, 40,4, 39,5, 0,9, Letland, 41,0, 40,3, 0,7, Bulgarien, 40,9, 40,2, 0,7, Kilde: Eurostat, Labour Force Survey, Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 3. kvt. 2016, 18. januar 2017 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. april 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23040

NYT: Arbejdsstyrken øget med 35.000 personer

22. maj 2019, I første kvartal 2019 var der 26.000 flere beskæftigede og 9.000 flere AKU-ledige i alderen 15-64 år end i samme kvartal 2018. Denne forøgelse af arbejdsstyrken på 35.000 personer modsvares af, at antallet af personer uden for arbejdsstyrken i samme aldersgruppe faldt med 26.000 i perioden. I alt var der i første kvartal 2.776.000 beskæftigede, svarende til en beskæftigelsesfrekvens på 75 pct. Det er 0,6 procentpoint højere end i samme kvartal året før. AKU-ledigheden var på 165.000 personer, svarende til 5,6 pct. af arbejdsstyrken, eller 0,2 procentpoint højere end året før. Det viser tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100, , , aku120, , , aku102, , , aku122, og , aku300, ., 21.000 flere ledige blev beskæftigede end omvendt, Der er væsentlig flere ledige, som er blevet beskæftiget, end der er beskæftigede, der er blevet ledige fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019. Nettobevægelsen fra ledighed til beskæftigelse var på 21.000 personer. Dette dækker dog over meget større bruttobevægelser, idet 96.000 ledige i første kvartal 2018 var i beskæftigelse et år senere, mens 75.000 beskæftigede i første kvartal 2018 var ledige et år senere. Der var endnu større bruttobevægelse af personer uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse, men bevægelsen har været nogenlunde lige så stor den anden vej. Således gik 185.000 fra at være uden for arbejdsstyrken til beskæftigelse, og 180.000 den modsatte vej. , I alt 281.000 nye beskæftigede, Med 96.000 fra ledighed og 185.000 fra uden for arbejdsstyrken, var i alt 281.000 af de beskæftigede i første kvartal 2019 ikke i beskæftigelse et år tidligere. Selv om de fleste af de nye beskæftigede var uden for arbejdsstyrken året forinden, var andelen af ledige, der fik job, større end andelen af personer uden for arbejdsstyrken, der fik job. Således havde 62 pct. af de ledige i første kvartal 2018 job et år senere, mens 23 pct. af personerne uden for arbejdsstyrken i første kvartal 2018 havde job i første kvartal 2019. , Fra uden for arbejdsstyrken til ledighed, Der var fra første kvartal 2018 til første kvartal 2019 32.000 flere, der gik fra at stå uden for arbejdsstyrken til at være ledige end modsat. 31.000 gik fra ledighed til uden for arbejdsstyrken, mens mere end dobbelt så mange, 63.000, gik fra at stå uden for arbejdsstyrken til at være ledige. , Brutto- og nettobevægelser mellem arbejdsmarkedsstatus fra 1. kvt. 2018 til 1. kvt. 2019, 15-64-årige, , Beskæftigede , 1. kvt. 2018, AKU-ledige , 1. kvt. 2018, Uden for arbejdsstyrken , 1. kvt. 2018, , 1.000 personer, Bruttobevægelser, , , , Beskæftigede 1. kvt. 2019, 2, 495, 96, 185, AKU-ledige 1. kvt. 2019, 75, 28, 63, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2019, 180, 31, 553, Nettobevægelser, , , , Beskæftigede 1. kvt. 2019, •, 21, 5, AKU-ledige 1. kvt. 2019, -21, •, 32, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2019, -5, -32, •, Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100, , , aku120, , , aku102, , , aku122, og , aku300, ., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2019, 22. maj 2019 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27897

NYT: Rekordår for flypassagerer i 2018

15. februar 2019, I 2018 steg antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne til 18,2 mio., hvoraf 90 pct. fløj internationalt. Det samlede passagerantal var 706.000 eller 4 pct. højere end i 2017. Det er det største antal passagerer fra danske lufthavne nogensinde. Den internationale rutetrafik steg med 721.000 eller 5 pct. flere passagerer i perioden. København og Billund stod for hhv. 555.000 og 138.000, svarende til 4 pct. og 11 pct. flere passagerer, mens Aalborg og Aarhus oplevede stigninger på hhv. 64.000 og 61.000, svarende til 31 pct. og 83 pct. i den internationale rutetrafik. Den nationale rutetrafik i alt faldt med 14.000 eller 1 pct., Fremgang i de fire store lufthavne, Københavns Lufthavn havde 15,1 mio. afrejsende passagerer i 2018, hvilket er en stigning på 547.000 eller 4 pct. flere passagerer i forhold til 2017. Københavns Lufthavns andel af alle flypassagerafgange i Danmark var uændret på 83 pct. i 2018. Billund Lufthavn, som er den næstmest brugte lufthavn i Danmark med 10 pct. af flypassagerafgangene i Danmark i 2018, havde 1,8 mio. afrejsende passagerer, svarende til en stigning på 66.000 eller 4 pct. i forhold til året før. I Aalborg Lufthavn steg det samlede antal af passagerer med 44.000 eller 6 pct., mens Aarhus Lufthavn havde 56.000 eller 30 pct. flere passagerer i 2018 i forhold til 2017, stigningen var især for international rutetrafik. Øvrige lufthavne havde 6.000 eller 2 pct. færre passagerer i 2018 sammenlignet med 2017. , Stigende passagertal i Oslo og Stockholm, Til sammenligning kan det oplyses, at 17,8 mio. passagerer rejste fra Gardermoen Lufthavn (Oslo) i 2018, hvilket er en stigning på 4 pct. i forhold til året før. Afrejsende passagerer fra Arlanda Lufthavn (Stockholm) steg i 2018 til 13,4 mio. eller 1 pct. flere end i 2017. Find flere tal hos , Statistisk sentralbyrå, Norge, og hos , Transportstyrelsen, Sverige, ., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal, , 2018, Hele året, Æn-, dring, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2017, 2018, , , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 770, 4, 920, 5, 306, 4, 189, 17, 478, 18, 185, 4, National, 422, 506, 478, 445, 1, 865, 1, 851, -1, International, 3, 348, 4, 414, 4, 827, 3, 744, 15, 613, 16, 333, 5, Rutetrafik i alt, 3, 514, 4, 621, 4, 858, 3, 961, 16, 150, 16, 953, 5, National, 410, 493, 464, 433, 1, 815, 1, 800, -1, International, 3, 104, 4, 128, 4, 394, 3, 528, 14, 335, 15, 153, 6, Charter- og taxitrafik, 251, 292, 440, 225, 1, 311, 1, 209, -8, National, 10, 11, 12, 12, 44, 45, 2, International, 241, 281, 428, 213, 1, 267, 1, 164, -8, Anden trafik, 5, 7, 7, 4, 17, 23, 36, , , , , , , , , Afrejselufthavn, , , , , , , , København, 3, 136, 4, 080, 4, 377, 3, 511, 14, 557, 15, 103, 4, National rutetrafik, 221, 269, 259, 236, 982, 985, 0, International rutetrafik, 2, 749, 3, 638, 3, 859, 3, 145, 12, 836, 13, 391, 4, Charter- og taxitrafik mv., 166, 173, 259, 130, 739, 727, -2, Billund, 346, 478, 560, 375, 1, 692, 1, 758, 4, National rutetrafik, 14, 22, 25, 18, 79, 78, -1, International rutetrafik, 274, 373, 413, 288, 1, 209, 1, 348, 11, Charter- og taxitrafik mv., 59, 83, 122, 69, 404, 332, -18, Aalborg, 180, 209, 227, 180, 752, 796, 6, National rutetrafik, 101, 110, 105, 106, 429, 421, -2, International rutetrafik, 61, 76, 78, 56, 206, 271, 31, Charter- og taxitrafik mv., 19, 23, 45, 18, 117, 104, -11, Aarhus, 45, 68, 67, 63, 187, 243, 30, National rutetrafik, 22, 26, 20, 25, 96, 93, -3, International rutetrafik, 18, 38, 41, 36, 73, 133, 83, Charter- og taxitrafik mv., 5, 5, 5, 2, 18, 17, -5, Øvrige lufthavne, 63, 85, 75, 61, 290, 284, -2, National rutetrafik, 53, 66, 55, 49, 229, 223, -3, International rutetrafik, 2, 3, 3, 3, 10, 10, 1, Charter- og taxitrafik mv., 8, 16, 17, 10, 51, 50, 0, Luftfart (år) 2018, 15. februar 2019 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27060

NYT: Ledigheden steg i både Danmark og EU på et år

5. maj 2021, Fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020 steg ledigheden i Danmark med 0,8 procentpoint fra 5,1 pct. til 5,9 pct. I samme periode steg ledigheden i EU som helhed (EU-27 (uden Storbritannien)) med 0,7 procentpoint fra 6,7 pct. til 7,4 pct. Også beskæftigelsen udviklede sig identisk i Danmark og i EU som helhed med et fald på 0,7 procentpoint. Dermed lå beskæftigelsesprocenten i fjerde kvartal 2020 på 74,7 pct. i Danmark, mens EU-gennemsnittet var 67,9 pct. Det viser de ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, , der afvikles efter de samme principper i samtlige EU-lande., Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, Danmark blandt EU-lande med mest hjemmearbejde, I 2020 arbejdede 17,0 pct. af danskerne regelmæssigt hjemme, hvor gennemsnittet i EU-landene (EU-27 (uden Storbritannien)) lå på 12,3 pct. For både EU som helhed og for Danmark var der tale om mere end en fordobling sammenlignet med 2019. I EU arbejdede 5,4 pct. således regelmæssigt hjemme i 2019, mens det samme var gældende for 7,8 pct. af danskere. I Finland arbejdede 25,1 pct. regelmæssigt hjemme i 2020, og også i Luxembourg og Irland lå det regelmæssige hjemmearbejde over 20 pct. Bulgarien og Rumænien var med hhv. 1,2 og 2,5 pct. omvendt de lande, hvor det regelmæssige hjemmearbejde var mindst udbredt i 2020. , Kilde: Eurostat, , Labour Force Survey, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 kan have påvirket tallene, Tallene i denne artikel må ses i lyset af, at de forskellige EU-lande kan have iværksat forskellige tiltag til håndtering af COVID-19-pandemien. Derudover kan der være mere varierende usikkerhed på tallene for landene end ellers, fordi svarprocenter eller respondentsammensætninger til , Arbejdskraftundersøgelsen, kan have ændret sig på forskellig vis i de forskellige lande pga. COVID-19., Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk 4. kvt. 2020, 5. maj 2021 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. august 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen, europæisk, Kontakt, Gorm Villads Jørholt, , , tlf. , Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper og afgrænsninger i de europæiske lande, og artiklens tal for ledighed og beskæftigelse for Danmark adskiller sig derfor fra de registerbaserede opgørelser. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31815

NYT: COVID-19 ramte passagertrafikken hårdt

12. maj 2021, I 2020 var der et markant fald i antallet af færgepassagerer gennem de danske havne. Der var 30,9 mio. passagerer i havnene, hvilket var et fald på 29 pct. i forhold til 2019. hvor der var 43,8 mio. passagerer. Faldet er i alt overvejende grad sket på udenlandsruterne på grund af rejserestriktioner i forbindelse med COVID-19-restriktionerne. Godsmængderne igennem havnene er også faldet fra 93,7 mio. ton til 91,3 mio. ton i 2020. Faldet på 2,6 pct. er en fortsættelse af et tilsvarende fald året før. I 2020 var der ingen anløb af krydstogtskibe i danske havne med passagerer, der gik i land. I 2019 havde der været 529 krydstogtskibe i danske havne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib101, Færgeruterne til de danske småøer havde et godt år, Færgetrafikken til de danske øer, der ikke er forbundet til resten af landet med bro, fik en fremgang i passagertallet i 2020 på 6 pct. og transporterede 5,5 mio. passagerer. Ø-færgerne har ikke haft flere passagerer i mindst de seneste 20 år. , Fremgangen kommer efter en stagnation i 2019 efter en række år med fremgang. Der blev af et par omgange indført særlige tilskudsordninger til ø-færgerne i 2020 i forbindelse med COVID-19-hjælpepakkerne, ligesom restriktionerne gav mere national turisme. Begge dele har formentlig bidraget til det gode resultat for ø-færgerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, Kun lille nedgang på indenlandske færgeruter, Samlet set havde de indenlandske færgeruter en nedgang i passagertallet i 2020 på 7 pct., mens de udenlandske ruter havde et fald på 53 pct., Mængden af færgegods faldt med 3 pct. på de indenlandske ruter, mens det faldt 4 pct. på de udenlandske., Godstransporten med fragtskibe kun faldet en smule, I modsætning til passagertransporten var der kun et mindre fald i godstransporten med fragtskibe på 1 pct. i 2020 i forhold til 2019., I fragten til og fra udlandet var der et fald på 3 pct. i den indkommende godsmængde, mens der var en stigning på 3 pct. i den udgående godsmængde. I alt blev der fragtet 54,8 mio. ton gods til og fra udlandet i 2020 over de danske havne., Den største danske godshavn, som opererer under ét navn, målt på mængden af gods er Aarhus havn med 8,9 mio. ton gods i 2020. Hvis de fire enkelthavne i Kalundborg regnes sammen, ville Kalundborg dog være den største med 10,6 mio. ton. Den anden største havn er Rødby Færgehavn., Hurtige indikatorer for aktiviteten i havnene, Den officielle statistik for søfarten publiceres kvartalsvis, men Danmarks Statistik udarbejder også en eksperimentel statistik over aktiviteten i havnene, som publiceres månedlig i , www.statistikbanken.dk/ais1, . I øjeblikket måles anløb, men der arbejdes på at udvide den yderligere. Den eksperimentelle statistik er baseret på skibspositionsdata (AIS) indsamlet af Søfartsstyrelsen., Der publiceres også en eksperimentel indikator for daglige antal skibe i havnene, som offentliggøres hver uge i , www.statistikbanken.dk/aisdag, ., Passager- og færgefart i danske havne, , 2016, , 2017, , 2018, , 2019, , 2016, , Ændring, 2019-2020, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 31, 999, 32, 227, 32, 512, 32, 729, 20, 572, -37,1, Udenrigsruter, 22, 221, 22, 029, 21, 660, 21, 688, 10, 286, -52,6, Indenrigsruter, 9, 778, 10, 198, 10, 852, 11, 041, 10, 286, -6,8, Anm.: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, Samlet godsomsætning efter vareart. 2020, , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel, , Udland, Indland, Udland, Indland, , , , 1.000 ton, pct., I alt, 44, 136, 10, 584, 30, 056, 6, 495, 91, 271, 100, Flydende bulk , 12, 901, 1, 943, 7, 703, 1, 807, 24, 354, 27, Fast bulk , 12, 705, 6, 208, 6, 019, 2, 151, 27, 083, 30, Stykgods, 18, 532, 2, 432, 16, 335, 2, 536, 39, 835, 44, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, Skibsfart (år) 2020, 12. maj 2021 - Nr. 180, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32793

NYT: Mænd får oftere betaling for overarbejde end kvinder

6. juni 2017, 14 pct. af de beskæftigede med en lønaftale angiver at have overarbejde i den referenceuge, de spørges ind til. Der er lidt flere mænd end kvinder, der angiver at have haft overarbejde. I første kvartal 2017 har 17 pct. af mændene haft overarbejde, mens det samme gælder for 12 pct. af kvinderne. For mændenes vedkommende er det mere end hver tredje, der får betaling for overarbejdet, mens det kun gælder for hver fjerde af kvinderne. Dette viser tal fra den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse., Overarbejdet er ofte ubetalt, Blandt dem, der har overarbejde, angiver 36 pct. at have ubetalt overarbejde, mens 32 pct. angiver at få betaling for overarbejdet. 26 pct. forventer at afspadsere overarbejdet, og 6 pct. angiver, at de ikke ved om - eller hvordan timerne vil blive godtgjort., Kvinder afspadserer ofte overarbejdet, Ligesom med betalt overarbejde er der også en større andel af mændene end af kvinderne, der har ubetalt overarbejde. 38 pct. af mændene får ikke betaling for overarbejdet, mens der for kvinderne er tale om 33 pct. Samtidig afspadserer kvinderne oftere end mændene overarbejdet. 36 pct. af kvinderne afspadserer overarbejdet, mens det kun er hver femte mand, der angiver at have afspadseret overarbejdet. , Der betales for overarbejdet inden for bygge og anlæg, Fordelt på brancher er det især information og kommunikation og erhvervsservice, hvor der er en stor andel, der har overarbejde. Mere end hver femte inden for disse brancher angiver at have arbejdet over, mens der inden for offentlig administration kun er tale om hver tiende. , Bygge- og anlægsbranchen er den branche, hvor man oftest får betaling får overarbejdet. Halvdelen inden for bygge og anlæg angiver, at de får betalt overarbejdet. Information og kommunikation er den branche, hvor overarbejdet oftest er ubetalt, idet 49 pct. af dem, der har overarbejdet, angiver at overarbejdet er ubetalt., Andelen af personer med overarbejde - og andelen heraf der er betalt og ubetalt - fordelt på branche, , 1. kvt. 2017, , Betalt overarbejde, Ubetalt overarbejde, Overarbejde i alt, , pct., I alt, 32, 36, 14, Information og kommunikation, 29, 49, 23, Erhvervsservice, 29, 35, 22, Industri mv., 30, 41, 18, Handel og transport, 38, 44, 14, Bygge og anlæg, 50, 29, 14, Offentlig administration, 28, 29, 10, Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 1. kvt. 2017, 6. juni 2017 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28414

NYT: Stigning i antallet af selvstændige uden ansatte

17. februar 2021, Antallet af selvstændige var 9.000 højere i fjerde kvartal 2020 end i samme kvartal året før. Stigningen er sket over en 1-årsperiode, hvor arbejdsmarkedet har været påvirket af COVID-19, med et faldende antal lønmodtagere til følge. Stigningen i antallet af selvstændige er udelukkende sket for solo-selvstændige, der er steget med 12.000, mens antallet af selvstændige med ansatte er faldet med 3.000 personer. Det viser opgørelserne på baggrund af Danmarks Statistiks interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse., Kilde: særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku210k, Flere nystartede selvstændige i 2020, I fjerde kvartal 2020 var 27.000 personer nystartede selvstændige, hvilket svarer til 12 pct. af samtlige selvstændige. Det samme gjaldt kun for 18.000 eller 9 pct. i fjerde kvartal 2019. Til sammenligning faldt andelen af lønmodtagere, der var tiltrådt et nyt job inden for de seneste 12 måneder, fra 23 pct. til 21 pct., Beskæftigelsen fortsatte i fjerde kvartal stigningen fra tredje kvartal, Set på de sæsonkorrigerede tal, viser arbejdskraftundersøgelsen, at den samlede beskæftigelse i form af både lønmodtagere og selvstændige steg med 23.000 personer i fjerde kvartal. Dermed fortsatte den stigning, der sås i tredje kvartal efter faldene i første og specielt andet kvartal. Sammenlagt var der i fjerde kvartal 2020 dog 32.000 færre beskæftigede sammenlignet med situationen et år tidligere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, Beskæftigede fordelt på lønmodtagere, selvstændige og øvrige, 15-64-årige, , 4. kvt. 2019, 4. kvt. 2020, 4. kvt. 2019, - 4. kvt. 2020, , 1.000 personer, Beskæftigede, 2, 798, 2, 768, -30, Lønmodtagere, 2, 583, 2, 542, -42, Selvstændige , 209, 218, 9, Med ansatte, 85, 82, -3, Uden ansatte, 124, 136, 12, Øvrige beskæftigede, 6, 8, 2, Kilde: særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku210k, Lønmodtagere og selvstændige, der har haft nuværende arbejde max et år, 15-64-årige, , 4. kvt. 2019, 4. kvt. 2020, 4. kvt. 2019, - 4. kvt. 2020, , 1.000 personer, Lønmodtagere, 582, 544, -38, Selvstændige , 18, 27, 9, , , , , , pct., pct.point, Lønmodtagere, 23, 21, -2, Selvstændige, 9, 12, 3, Kilde: særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku210k, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2020, 17. februar 2021 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31838

NYT: Fald i dræbte og tilskadekomne i trafikken

28. juni 2024, I 2023 blev 2.778 dræbte og tilskadekomne i trafikken registreret af politiet, heraf blev 162 personer dræbt, 1.680 kom alvorligt til skade mens 936 kom lettere til skade. Det er et fald i forhold til 2022, hvor politiet registrerede 2.917 dræbte og tilskadekomne i trafikken. Dermed fortsætter antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med at være på et historisk lavt niveau og ligger stadig under niveauet før COVID-19 i årene 2020 og 2021, hvor antallet faldt markant. Det hidtil laveste niveau var i 2021, hvor der blev registreret 2.737 dræbte og tilskadekomne i trafikken., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld13, , , moerke, , , moerke1, samt Vejdirektoratets oplysninger om materialeskadeuheld., Stigende andel kommer til skade på el-cykler, De seneste ti år har der været en markant stigning i den samlede andel af tilskadekomne på cykler og særligt el-cykler. I 2013 var den samlede andel af tilskadekomne på cykler og el-cykler 22,6 pct. af samtlige færdselsuheld med personskade, hvoraf 0,5 pct. var uheld på el-cykel. I 2023 var den samlede andel af færdselsuheld på cykel steget til 30,5 pct., hvoraf andelen af uheld på el-cykel var steget til 6,0 pct., hvilket også skal ses i sammenhæng med den større udbredelse af el-cykler: , Elcykler vinder frem på det danske cykelmarked, . Stigningen i uheld på cykler er en del af en generel tendens, hvor en stigende andel af de, der kommer til skade i trafikken, er bløde trafikanter, dvs. fodgængere og cyklister inkl. el-cykel. I 2013 var denne andel 34,4 pct. og i 2023 er andelen steget til 45,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, Lille stigning i uheld registreret på sygehusenes akutmodtagelser siden 2020, Langt de fleste færdselsuheld med personskade registreres alene på sygehusenes akutmodtagelser, dvs. uden at politiet har været tilkaldt til ulykkesstedet og optaget rapport. Den seneste opgørelse baseret på akutmodtagelsernes registreringer fra 2022 viser, at der i alt registreredes 29.144 henvendelser som følge af færdselsuheld. Heraf fik 21.892 en diagnose, som kunne klassificeres som lettere tilskadekommen og 7.252 personer fik en diagnose, som kunne klassificeres som alvorligt tilskadekommen. I 2020-2022 er der sket en mindre stigning i de registrerede færdselsuheld på sygehusenes akutmodtagelser fra 26.080 henvendelser som følge af trafikuheld i 2020 mod som nævnt 29.144 henvendelser i 2022. Til sammenligning var der 30.975 tilskadekomne i trafikken i 2018. , Personskader efter transportmiddel og alder, , Benyttet transportmiddel, I alt, , Bil, mv., 1, Motor-, cykel, 2, Knal-, lert, , Cykel, , El-, cykel, , Fod-, gænger, , Andet, eller, uoplyst, , , , , , , , , , , Personskader 2023, 1, 111, 229, 182, 681, 166, 405, 4, 2, 778, 0-14 år, 42, -, 4, 48, 2, 37, -, 133, 15-17 år, 57, 6, 57, 29, 7, 4, -, 160, 18-24 år, 201, 22, 14, 70, 17, 55, -, 379, 25-44 år, 301, 82, 36, 187, 28, 84, -, 718, 45-64 år, 288, 95, 49, 227, 68, 100, 3, 830, 65 år og derover, 222, 24, 22, 120, 44, 125, 1, 558, Heraf:, , , , , , , , , Dræbte, 74, 16, 10, 19, 11, 32, -, 162, Alvorligt tilskadekomne, 580, 179, 103, 473, 109, 233, 3, 1, 680, Lettere tilskadekomne, 457, 34, 69, 189, 46, 140, 1, 936, Personskader 2022, 1, 245, 228, 200, 695, 138, 407, 4, 2, 917, Personskader 2021, 1, 142, 204, 190, 721, 132, 338, 10, 2, 737, Personskader i alt 2022, 3, 10, 171, 876, 2, 048, 16, 166, 794, 842, 1, 316, 32, 213, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor. , 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45. , 3, Inkl. både registreringer fra politiet og sygehusenes akutmodtagelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, Færdselsuheld 2023, 28. juni 2024 - Nr. 201, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49296

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation