Søgeresultat

NYT: Lille stigning i BNP

30. september 2014, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,2 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser reviderede beregninger. Dette er første offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab efter nye internationale retningslinjer, og der er nu konsistens mellem det kvartalsvise nationalregnskab og de hovedreviderede årstal. Læs mere om revisionen på side 3. Udviklingen i andet kvartal afspejler især fremgang i produktionen inden for industri. På efterspørgselssiden voksede husholdningernes forbrug, mens investeringerne bidrog til et fald i den indenlandske efterspørgsel på 0,6 pct. I årets første halvår er BNP steget med 0,8 pct. i forhold til samme periode sidste år. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Fremgang i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 0,5 pct. Forbruget af varer udover køretøjer steg 1,1 pct., og forbruget af tjenester steg 0,4 pct. Anskaffelse af køretøjer faldt 3,3 pct. Læs om leasings betydning for udviklingen i husholdningernes forbrug i afsnittet efter tabellen. Husholdningernes forbrug var uændret i første halvår 2014 sammenlignet med første halvår sidste år. Forbruget af el og brændsel bidrog negativt til denne udvikling pga. den varme vinter. Eksklusive el og brændsel var årsvæksten på 1,5 pct. i første halvår. Det offentlige forbrug faldt 0,1 pct. i andet kvartal., Faldende investeringer, I andet kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 1,0 pct. Der var tilbagegang i investeringerne i såvel byggeri og anlæg som i maskiner og transportmidler og intellektuelle rettigheder. Intellektuelle rettigheder omfatter bl.a. investeringer i soft-ware og, som følge af de nye retningslinjer, investeringer i forskning og udvikling., Tilbagegang i udenrigshandlen, Eksporten faldt 0,8 pct. i andet kvartal. Tjenesteeksporten faldt 3,2 pct., mens vare-eksporten steg 0,8 pct. Der var også tilbagegang i importen af tjenester, mens vareimporten var uændret. Samlet set faldt importen med 1,0 pct. i andet kvartal., Øget beskæftigelse, I andet kvartal steg beskæftigelsen med 0,4 pct. svarende til 10.900 personer. Det præsterede antal arbejdstimer steg ligeledes med 0,4 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2014,  , 2013, 2014,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. ,  , 4. kvt. , 1. kvt. , 2. kvt.,  , Løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1,  , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., Sæsonkorrigerede værdier, Bruttonationalprodukt (BNP), 479,6 , 0,3 , 0,8 ,  , 0,0 , 0,1 , 0,2, Import af varer og tjenester, 229,2 , 2,3 , 3,0 ,  , -2,0 , 2,3 , -1,0, Forsyning i alt, 708,8 , 1,0 , 1,5 ,  , -0,7 , 0,8 , -0,2, Eksport af varer og tjenester, 252,7 , -0,2 , 2,0 ,  , 0,3 , -0,1 , -0,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 225,2 , 0,5 , 0,0 ,  , -0,2 , 0,1 , 0,5, Anskaffelse af køretøjer, 9,1 , -1,9 , 5,9 ,  , 3,3 , 1,6 , -3,3, Andre varer, 90,9 , -0,3 , -2,0 ,  , -1,9 , -0,2 , 1,1, Tjenester i alt inkl. Turisme, 125,2 , 1,2 , 1,0 ,  , 0,9 , 0,3 , 0,4, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,6 , -4,6 , -3,1 ,  , -0,7 , -0,1 , 0,7, Offentlige forbrugsudgifter, 127,5 , 0,7 , 1,3 ,  , 0,3 , 0,0 , -0,1, Faste bruttoinvesteringer, 88,3 , 0,7 , 2,3 ,  , -3,8 , 2,9 , -1,0, Boliger, 18,7 , 3,3 , 4,0 ,  , 4,9 , 2,4 , -1,2, Andet byggeri og anlæg, 19,0 , -2,3 , -1,0 ,  , -3,9 , -0,1 , -0,7, Maskiner, transportmidler mv., 26,3 , 2,4 , 5,8 ,  , -12,4 , 7,1 , -0,9, Intellektuelle rettigheder , 24,3 , -0,7 , 0,1 ,  , 0,1 , 1,4 , -1,2, Lagerforøgelser mv., 3, 7,5 , 1,1 , 0,5 ,  , 0,4 , 0,3 , -0,6, Endelig anvendelse i alt, 708,8 , 1,0 , 1,5 ,  , -0,7 , 0,8 , -0,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 978,2 , -8,0 , 1,2 ,  , 0,0 , 0,4 , 0,4, Beskæftigelse, 4, i alt (1.000 personer), 2 787,8 , 0,9 , 0,9 ,  , 0,1 , 0,3 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2 , Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., 3 , Bidrag til BNP-væksten., 4 , Inkl. personer på orlov mv., Effekt på forbruget af leasing, Udviklingen i husholdningernes anskaffelse af køretøjer har i 2014 været påvirket af et øget omfang af leasing. Dette har dog ikke påvirket væksten i det samlede forbrug i nævneværdig grad. Leasing af køretøjer (eller andre varer) indgår i husholdningernes forbrug som en tjenesteydelse med den betalte leje i kvartalet. Køb af køretøjer indgår derimod med hele bilens værdi i det aktuelle kvartal. Dermed medfører en overgang til leasing i stedet for køb, at den aktuelle værdi af husholdningernes forbrug stiger mindre., Hvis man i stedet lader de leasede biler indgå med den fulde værdi, som var de blevet købt, øges den kvartalsvise vækst i husholdningernes forbrug med 0,02 procentpoint i første kvartal 2014 og 0,03 i andet kvartal. For første halvår 2014 øges årsvæksten fra 0,0 pct. til 0,1 pct. Effekten på husholdningernes anskaffelse af køretøjer i andet kvartal 2014 er et fald på 2,6 pct. i stedet for 3,3 pct., mens årsvæksten for første halvår 2014 øges fra 5,9 pct. til 8,9 pct. Hvis man lader de leasede biler indgå med hele købsværdien i husholdningernes forbrug, sænker det erhvervsinvesteringerne i leasingbranchen tilsvarende. Behandlingen af leasing har derfor ingen betydning for den samlede vækst i BNP., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Hovedrevision, Ved udgangen af september er alle EU-lande overgået til at opstille nationalregnskaber efter et sæt nye retningslinjer, der er beskrevet i , European System of National and Regional Accounts, (ESA 2010). Den 15. september 2014 blev der offentliggjort hovedreviderede årlige nationalregnskaber for Danmark, der er udarbejdet på baggrund af de nye retningslinier og ud fra forbedrede datakilder og metoder - se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 469, fra 15. september 2014. Læs mere om det hovedreviderede årlige nationalregnskab i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser - ESA 2010, ., Med denne offentliggørelse er det kvartalsvise nationalregnskab revideret i hele perioden fra første kvartal 1990 til andet kvartal 2014 i overensstemmelse med det hovedreviderede årlige regnskab. I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer er metoden til sæsonkorrektion af de kvartalsvise tidsserier blevet forbedret. Således er der foretaget en stærkere forhåndskorrektion af påskeeffekten, hvorefter sæsoneffekten er blevet genberegnet. Ændringen betyder, at volatiliteten på sæsonkorrigeret realt BNP er markant lavere end før hovedrevisionen. Som det ses af nedenstående figurer er det primært den forbedrede sæsonkorrektion, der bidrager til revisionerne af de kvartalsvise vækstrater. Revisionerne ændrer imidlertid ikke billedet af den reale udvikling siden 1990., Revisioner i de seneste kvartaler, I første og andet kvartal 2014 er der indarbejdet nye oplysninger vedrørende bl.a. betalingsbalance, firmaernes køb og salg, industriens salg af varer, lagerforøgelser, finansielle brancher og offentlige finanser. For det seneste halvår er BNP-væksten revideret op med 0,3 procentpoint. I første kvartal er væksten nedjusteret med 0,5 procentpoint, mens den er opjusteret med 0,5 procentpoint i andet kvartal i forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 439, fra 29. august 2014. , Den primære årsag til opjusteringen af BNP-væksten i andet kvartal er nye oplysninger - primært vedrørende industriens salg og import - mens hovedrevisionen isoleret set nedjusterer væksten. I netop dette kvartal bidrager den forbedrede sæsonkorrektion i begrænset omfang til revisionen af BNP-væksten, selvom den har større betydning for revisionerne af underkomponenter. Det er ikke muligt at opdele effekterne af hhv. hovedrevision, nye oplysninger og sæsonkorrektion i tidligere kvartaler., Forskning og udvikling, De nye retningslinjer indebærer, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som investeringer og ikke mere som løbende udgifter. De indgår dermed på samme måde som anden produktion af varer og tjenester i opgørelsen af BNP., Skadesforsikring, Opgørelsen af produktionsværdien af skadesforsikring er ændret, således at den nu beregnes som summen af omkostningerne, og erstatningerne korrigeres, så en del af volatiliteten fjernes. Ændringen giver en mere jævn udvikling i produktion og forbrug af forsikringstjenester. For eksempel sker der ikke et kraftigt fald i forbindelse med stormene i fjerde kvartal 2013, selvom de gav anledning til udbetaling af ekstraordinært store erstatninger., NPISH, Afgrænsningen af non-profit institutioner rettet mod husholdninger, NPISH, er ændret, så NPISH nu inkluderer privatskoler og efterskoler, der flyttes fra offentlig forvaltning og service. Produktion og forbrug i NPISH opgøres fra omkostningssiden, men der er begrænsede kvartalsvise oplysninger., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 489, , , Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 25. september. Fra 2008 beregnes realvæksten i det offentlige forbrug ved hjælp af mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. For de seneste kvartaler er der endnu ikke etableret en mængdemæssig opgørelse. Som bedste skøn er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudviklingen.  , Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 12. september i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 466, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance, som er i overensstemmelse med de nye retningslinjer. Disse tal offentliggøres først 9. oktober i , Nyt fra Danmarks Statistik, Betalingsbalancen over for udlandet august 2014, . Der er således ikke konsistens mellem det kvartalsvise nationalregnskab og betalingsbalancen på nuværende tidspunkt., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nationalregnskab (kvt. - revideret) 2. kvt. 2014 (ESA 2010), 30. september 2014 - Nr. 502, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2014, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (kvt. - revideret), Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015.  , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18240

NYT: Solid dansk økonomi ved indgangen til 2020

30. juni 2020, Den danske økonomi har over en årrække været inde i en periode med god økonomisk vækst. I de seneste fem år har den årlige vækst været på over 2 pct., hvilket ikke er set siden anden halvdel af 90'erne og før da i midten af 80'erne. Et væsentligt bidrag til den høje økonomiske vækst kommer fra en dynamisk eksportudvikling, der også har resulteret i store overskud på betalingsbalancen og en stigende udlandsformue. Den danske økonomi var dermed solid, før den blev påvirket af tiltagene i forbindelse med COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, og , np23, ., Væksten drevet af eksport, investeringer og privatforbrug, Det gode vækstbillede er især drevet af god fremgang i investeringerne, nettoeksporten og privatforbruget. Den gode fremgang i eksporten har delvist være drevet af store danske koncerners globalisering og har medført store overskud på betalingsbalancens løbende poster. Ved udgangen af 2019 havde Danmark en udlandsformue svarende til omkring 80 pct. af BNP. I produktionen er det især brancherne , industri, , , handel og transport mv., og, erhvervsservice, , der har bidraget til den gode fremgang i økonomien de seneste fem år. Der har været en noget mindre vækst i det offentlige forbrug, hvilket også afspejles i, at antallet af ansatte i offentlig forvaltning og service er stort set uændret i perioden., Historisk høj beskæftigelse, Opgangsperioden 2015-2019 afspejles bl.a. i en stigning i beskæftigelsen i virksomheder og organisationer på over 200.000 personer. Dermed var den samlede beskæftigelse næsten 3 mio. personer ved udgangen af 2019. I 2019 var ledigheden lidt over 100.000 fuldtidspersoner svarende til 3,7 pct. af arbejdsstyrken. Derimod har arbejdsproduktiviteten udvist mere moderate stigninger i forhold til tidligere opgangsperioder. , Stort offentligt overskud i 2019, I 2019 var der et overskud på 88,1 mia. kr. på , de offentlige finanser, . Det er 77,4 mia. kr. større end overskuddet i 2018. Det kraftigt stigende overskud skyldes især, at statens indtægter fra pensionsafkastskatten er steget fra 13,8 mia. kr. i 2018 til 63,3 mia. kr. i 2019. Overskuddet på de offentlige finanser i 2019 er det største siden 2007, og det svarer til ca. 15.100 kr. pr. indbygger. Årene 2015 til 2019 var præget af både underskud og overskud, men akkumuleret over de fem år var der tale om et overskud på 102,6 mia. kr. Modsat mange andre lande havde det offentlige samlet set ikke gæld ved udgangen af 2019, men derimod en nettoformue på hele 145 mia. kr. ved udgangen af 2019, hvilket svarer til 6,3 pct. af BNP., Forsyningsbalance,  , 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2019*, 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2019*,  , løbende priser, (mia.kr.), bidrag til realvækst, (procentpoint), Bruttonationalprodukt , 2, 036, 2, 108, 2, 175, 2, 246, 2, 315, 2,3, 3,2, 2,0, 2,4, 2,3, Import af varer, 614, 600, 648, 682, 687, -1,7, -0,2, -1,8, -0,8, -0,3, Import af tjenester, 376, 385, 399, 432, 459, -0,5, -1,6, -0,2, -0,9, 0,1, Eksport af varer, 695, 699, 739, 755, 802, 1,5, 0,6, 1,8, 0,6, 2,1, Eksport af tjenester, 433, 427, 461, 495, 499, 0,4, 1,7, 0,7, 0,7, -1,1, Privatforbrug, 959, 984, 1, 012, 1, 048, 1, 079, 1,1, 1,1, 0,7, 1,2, 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 519, 524, 536, 547, 557, 0,4, 0,0, 0,2, 0,1, 0,3, Faste bruttoinvesteringer, 404, 443, 461, 495, 513, 1,1, 1,6, 0,6, 1,2, 0,5, Lagerforøgelser mv., 16, 16, 14, 21, 12, 0,0, 0,0, -0,1, 0,3, -0,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, . , Supplerende økonomiske nøgletal, beskæftigelse og arbejdsproduktivitet,  , 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2019*,  , løbende priser, (mia.kr.), Bruttonationalindkomst (BNI), 2, 099, 2, 160, 2, 221, 2, 304, 2, 376, Husholdningernes disponible indkomst, 990, 1, 034, 1, 067, 1, 101, 1, 134, Finansiel opsparing overfor udlandet, 161, 164, 170, 158, 182, Betalingsbalancens vare- og tjenestebalance, 138, 141, 152, 136, 153, Betalingsbalancens løbende poster i alt, 168, 164, 169, 158, 181,  , løbende priser, (mia.kr., beholdning), Nettoformue, offentlig forvaltning og service, -95, -71, -6, 32, 145, Offentlig ØMU-gæld, 810, 784, 779, 762, 771,  , antal beskæftigede (1.000 personer), Samlet antal beskæftigede, 2, 829, 2, 876, 2, 922, 2, 963, 2, 998, - ansatte i virksomheder og organisationer, 2, 005, 2, 058, 2, 104, 2, 139, 2, 169, - ansatte i offentlig forvaltning og service, 824, 819, 818, 824, 829,  , produktivitetsudvikling i pct., Hele økonomien, 1,3, 1,1, 0,9, 2,6, 1,3, Markedsmæssig økonomi, 0,9, 1,0, 0,9, 3,4, 1,6, Anm: Husholdningernes disponible indkomst inkluderer NPISH. NPISH udgør cirka 3,5 pct. af beløbet. Finansiel opsparing over for udlandet (også kaldet Fordringserhvervelse, netto) og betalingsbalancens poster er trukket fra nationalregnskabets tabeller. Data svarer til summen af kvartaler fra betalingsbalancens tabel , bb2, ., ØMU er et bruttogældsbegreb der bruges i EU-samarbejdet. Det tager stort set ikke højde for finansielle aktiver i det offentlige. Nettogælden viser derimod den samlede finansielle formue hvor der tages højde for aktiver og passiver. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/naho3, , , nas3, , , naho4, , , off13, , , edp1, og , np23, ., Branchefordelt bruttoværditilvækst og vækstbidrag,  , 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2019*, 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2019*,  , løbende priser, (mia.kr.), bidrag til realvækst, (pct.), I alt, 1, 767, 1, 829, 1, 890, 1, 948, 2, 017, 2,2, 3,2, 2,0, 2,4, 2,4, Offentlig forvaltning og service, 381, 384, 390, 399, 408, 0,3, -0,1, 0,1, 0,1, 0,4, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 20, 20, 31, 23, 29, -0,2, -0,2, 0,2, -0,2, 0,2, Råstofindvinding, 23, 20, 22, 22, 19, -0,3, 0,0, -0,1, -0,1, -0,1, Industri, 253, 273, 279, 292, 303, -0,1, 0,9, 0,4, 0,7, 0,6, Forsyningsvirksomhed, 43, 43, 40, 41, 39, 0,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Bygge og anlæg, 88, 100, 105, 120, 122, 0,5, 0,4, 0,1, 0,5, -0,1, Handel og transport mv., 363, 358, 374, 380, 398, 0,6, 0,8, 0,5, 0,6, 0,5, Information og kommunikation, 82, 86, 87, 90, 96, 0,5, 0,5, 0,1, 0,2, 0,2, Finansiering og forsikring, 106, 107, 110, 111, 109, -0,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Ejendomshandel mv., 43, 46, 45, 50, 53, 0,2, 0,0, 0,1, 0,3, 0,1, Boliger, 139, 143, 148, 150, 153, 0,2, 0,0, 0,1, 0,1, 0,1, Erhvervsservice, 156, 175, 183, 193, 206, 0,5, 0,9, 0,5, 0,4, 0,5, Off. adm., underv. og sundhed, 395, 399, 405, 413, 422, 0,4, -0,1, 0,1, 0,0, 0,4, Kultur, fritid og anden service, 58, 59, 62, 64, 68, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp10, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Tredje beregning af 2019, Dette er den tredje opgørelse af , Nationalregnskabet, for 2019 og beror primært på det kvartalsvise nationalregnskab. Væksten i 2019 er opgjort til 2,3 pct., som er 0,1 procentpoint mindre end i den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende, betalingsbalance og udenrigshandel, landbrugets bruttofaktorindkomst, bygge og anlæg, de finansielle brancher og aktiviteten i offentlig forvaltning og service. , Den endelige opgørelse af 2019 vil foreligge juni 2022, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2017-2019 vil blive offentliggjort 30. september 2020 (i stedet for 30. juni 2020). Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabets primære datakilder (, Regnskabsstatistik for byerhverv, - en revideret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 vil blive offentliggjort i juni 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020, .  , I , statistikdokumentationen, for , Nationalregnskabet, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet Offentliggjorte versioner af , Nationalregnskabet, kan ændringer i data fra version til version findes på emnesiden under , Offentliggjorte versioner, ., Landbrug, Oplysningerne fra , Landbrugets bruttofaktorindkomst, er nu indarbejdet i nationalregnskabet for 2019. , Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2020, . Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet. Lønsummen er i fjerde kvartal 2019 lavere end normalt grundet den nye ferielov. Det påvirker dog ikke nationalregnskabets oplysninger om lønsummen i , Offentlig forvaltning og service, . Læs mere om det i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:100, , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2019, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen af det offentlige forbrug offentliggjort 26. juni i , Offentligt kvartalsregnskab, . For 2019 er der nu indarbejdet mængdeindikatorer for realvæksten i det individuelle offentlige forbrug. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 9. juni i , Betalingsbalancen over for udlandet april 2020, ., Nationalregnskab (år) 2019 juni-versíon, 30. juni 2020 - Nr. 255, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31214

NYT: Langvarig lavvækst i den faste realkapital

6. november 2014, De seneste fem år har væksten i den faste realkapital (målt ved nettobeholdningen) været på et lavt niveau med vækstrater mellem 0,2 pct. til 0,6 pct. Til sammenligning har væksten svinget mellem 1,1 pct. og 2,3 pct. i perioden 2000 til 2008, mens væksten i gennemsnit har været 2,0 pct. om året i perioden 1966 til 2013. Væksten i maskiner og transportmidler har været negativ fra 2010 og frem, mens der har været positive vækstrater over gennemsnittet for forskning og udvikling mv. og IKT-kapital (informations og kommunikations-teknologi)., Bygninger og anlæg udgør hovedparten af den faste realkapital, Udviklingen i bygninger og anlæg - som består af boliger, erhvervsbygninger og anlæg og udgør 78 pct. af den samlede faste realkapital - påvirker kraftigt den samlede vækst i den faste realkapital. Således har vækstraterne for bygninger og anlæg været på stort set samme niveau som for fast realkapital i alt og svinget mellem 0,1 pct. og 0,6 pct. fra 2009 til 2013. Den samlede vækst i bygninger og anlæg skyldes vækst i beholdningen af boliger, mens der har været negativ vækst for både erhvervsbygninger og anlæg for alle årene 2009 til 2013., Stor vækst i IKT-kapitalen, IKT-kapitalen, der består af software, it-udstyr og telekommunikationsudstyr, er i gennemsnit vokset me, d 4,2 pct. , om året, fra 2008 til 2013 mod 5,9 pct., om året, i perioden 2004 til 2008. IKT kapital er kendetegnet ved en hurtig afskrivningsprofil og deraf påkrævet hurtig geninvestering, hvis beholdningsniveauerne skal opretholdes., Forskning og udvikling mv. har stor vækst i 2009 og 2010, For 2009 og 2010 har væksten i forskning og udvikling mv. været på hhv. 3,1 pct. og 3,5 pct., hvilket er væsentligt over gennemsnittet for fast realkapital i alt på hhv. 0,6 pct. og 0,3 pct. I 2011 og frem falder vækstraterne for forskning og udvikling mv. til et lavere niveau omkring 1,8 pct. til 1,5 pct. , Manualændring betyder forskning og udvikling nu betragtes som investering, Ved overgangen i september 2014 til nyt nationalregnskab efter den nye nationalregnskabsmanual, ESA2010, blev udgifter til forskning og udvikling (samt militære våbensystemer) som noget nyt betragtet som investering og dermed også tilgang til den fast realkapital. Ved udgangen af 2013 er beholdningsværdien for forskning og udvikling opgjort til 343 mia. kr. , Fast realkapital fordelt efter type (nettobeholdning, ultimo året), 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011*, 2012*, 2013*, løbende priser, mia. kr., Nettobeholdning i alt, 4, 147, 4, 375, 4, 493, 4, 658, 4, 799, 5, 011, 5, 395, 5, 704, 5, 876, 5, 524, 5, 741, 5, 920, 6, 039, 6, 071, Bygninger og anlæg, 3, 234, 3, 411, 3, 505, 3, 640, 3, 748, 3, 938, 4, 272, 4, 521, 4, 648, 4, 274, 4, 474, 4, 625, 4, 705, 4, 708, Boliger, 1, 755, 1, 866, 1, 912, 1, 991, 2, 037, 2, 147, 2, 374, 2, 513, 2, 609, 2, 270, 2, 417, 2, 521, 2, 590, 2, 595, Erhvervsbygninger, 971, 1, 019, 1, 053, 1, 080, 1, 115, 1, 173, 1, 250, 1, 320, 1, 320, 1, 293, 1, 318, 1, 343, 1, 353, 1, 355, Anlæg, 508, 526, 540, 569, 597, 619, 648, 688, 719, 711, 740, 761, 762, 758, Maskiner og transportmidler, 637, 667, 670, 687, 702, 704, 730, 770, 791, 796, 791, 797, 813, 821, Transportmidler, 193, 206, 214, 226, 234, 232, 239, 258, 260, 269, 266, 259, 256, 253, Maskiner og militære våbensystemer, 437, 452, 447, 453, 461, 465, 483, 504, 523, 520, 517, 531, 549, 560, Stambesætninger mv., 7, 9, 9, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, IKT-kapital, 103, 106, 110, 112, 116, 119, 127, 132, 136, 137, 141, 148, 159, 168, It-udstyr, 53, 53, 53, 52, 53, 53, 58, 58, 55, 51, 50, 53, 56, 58, Telekommunikationsudstyr, 11, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 14, Computer software, 39, 41, 46, 48, 51, 54, 57, 62, 69, 73, 79, 84, 90, 95, Forskning og udvikling mv., 173, 191, 207, 219, 233, 249, 266, 281, 301, 317, 335, 350, 363, 374, Forskning og udvikling, 153, 170, 185, 196, 209, 224, 241, 255, 273, 288, 306, 319, 331, 343, Olie, gas, mineral efterforskning, 10, 11, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 14, 14, 13, 14, 14, 13, Originalværker, 10, 10, 11, 11, 11, 12, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 18,  , kædedeværdier, 2010-priser, mia. kr., Nettobeholdning i alt, 4, 980, 5, 054, 5, 118, 5, 173, 5, 231, 5, 301, 5, 421, 5, 531, 5, 616, 5, 651, 5, 665, 5, 676, 5, 689, 5, 701, Bygninger og anlæg, 3, 951, 3, 996, 4, 035, 4, 075, 4, 121, 4, 176, 4, 256, 4, 327, 4, 378, 4, 403, 4, 410, 4, 426, 4, 435, 4, 438, Boliger, 2, 038, 2, 060, 2, 083, 2, 112, 2, 150, 2, 202, 2, 265, 2, 320, 2, 354, 2, 378, 2, 394, 2, 420, 2, 437, 2, 450, Erhvervsbygninger, 1, 191, 1, 209, 1, 218, 1, 224, 1, 232, 1, 237, 1, 253, 1, 270, 1, 292, 1, 299, 1, 296, 1, 291, 1, 283, 1, 273, Anlæg, 738, 743, 748, 752, 751, 746, 745, 740, 734, 726, 720, 716, 714, 714, Maskiner og transportmidler, 696, 708, 717, 724, 724, 726, 746, 775, 793, 793, 783, 765, 756, 751, Transportmidler, 198, 206, 215, 222, 222, 225, 233, 245, 257, 269, 271, 264, 259, 258, Maskiner og militære våbensystemer, 494, 497, 498, 497, 496, 494, 506, 524, 529, 516, 504, 493, 489, 485, Stambesætninger mv., 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 7, IKT-kapital, 86, 91, 96, 100, 107, 113, 125, 131, 135, 136, 142, 149, 158, 166, It-udstyr, 35, 36, 38, 39, 42, 44, 51, 53, 52, 50, 51, 54, 57, 60, Telekommunikationsudstyr, 11, 12, 13, 12, 12, 13, 13, 13, 12, 13, 13, 13, 14, 15, Computer software, 40, 42, 46, 50, 53, 56, 60, 64, 70, 73, 78, 81, 87, 91, Forskning og udvikling mv., 250, 262, 271, 275, 279, 286, 293, 297, 309, 319, 330, 336, 341, 346, Forskning og udvikling, 227, 239, 247, 251, 255, 261, 269, 273, 283, 291, 301, 306, 311, 317, Olie, gas, mineral efterforskning, 10, 11, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 13, 13, Originalværker, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 14, 15, 16, 16, 17, 16, * Foreløbige tal., Fast realkapital 2014, 6. november 2014 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. november 2015, Alle udgivelser i serien: Fast realkapital, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Opgørelsen af produktionsapparatet omfatter bl.a. bruttobeholdning, nettobeholdning og forbrug af fast realkapital. Ved bruttobeholdning forstås værdien af alle kapitalgoder opgjort til genanskaffelsespriser for tilsvarende nye kapitalgoder ¿ nyværdien. Nettobeholdningen afspejler markedsprisen af produktionsapparatet, idet der i forhold til bruttobeholdningen er taget højde for slid samt teknisk og økonomisk forældelse. Forbrug af fast realkapital måler værdien af slid samt teknisk og økonomisk forældelse af produktionsapparatet. Opgørelsen af fast realkapital finder sted enten med udgangspunkt i værdisætning af fysiske beholdninger eller ved PIM (Perpetual Inventory Method). Værdisætning af fysiske beholdningsstørrelser er benyttet for transportmidler samt helt overvejende for boliger og andet byggeri. PIM benyttes til opgørelse af maskiner og inventar, anlæg og software mv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Fast realkapital, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18735

NYT: Robust dansk økonomi i årene 2020 til 2022

30. juni 2023, Opdaterede beregninger af nationalregnskabet bekræfter billedet af en robust økonomisk udvikling i årene 2020-2022 samlet. I de tre år er bruttonationalproduktet (BNP) vokset med i alt 7,1 pct., hvor væksten i seneste offentliggørelse var beregnet til 6,7 pct. Særligt industrien har bidraget til denne vækst. I denne version af nationalregnskabet indarbejdes , Regnskabsstatistik for private byerhverv, for året 2021. Regnskabsstatistikken viser et lavere forbrug i produktionen end hidtil estimeret og bidrager derved til en højere økonomisk vækst end tidligere beregnet. Nationalregnskabsopgørelsen er generelt mere usikker end normalt, specielt for 2022 hvor datagrundlaget endnu er relativt ufuldstændigt. Derudover er usikkerheden større end normalt på grund af de høje men samtidig forskelligartede prisstigninger på en række centrale produkter, i særlig grad energi. Det er derfor vanskeligere end vanligt at opstille et robust helhedsbillede af økonomien og ikke mindst af, hvordan forbrug i produktion fordeler sig på brancher. Da præcisionen vurderes at være mindre end ønsket, offentliggøres de nyeste år på et mere aggregeret brancheniveau end normalt. Læs mere nederst under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, samt egne beregninger., Europæiske økonomier klarer sig flot igennem krisen, Med en gennemsnitlig årlig realvækst på 2,3 pct. i årene 2020-2022 har Danmark klaret sig flot igennem COVID-19-pandemien. Den overordnede udvikling i BNP har været positiv til trods for det markante fald i BNP i 2020. BNP-væksten i Danmark i perioden 2020-2022 har befundet sig på niveau med Sverige. Sammenholdes BNP-væksten i Danmark med Tyskland og Nederlandene samt EU-27, tegner der sig også et ensartet vækstbillede. I 2022 befinder de nævnte økonomier sig alle over 2019 niveauet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 28. juni 2023., Stor usikkerhed i opgørelsen af forbrug i produktion, Forbrug i produktion vurderes at være mere usikkert i denne opgørelse. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at fastlægge både niveauet for forbrug i produktion og den bagvedliggende produktsammensætning, der har afgørende betydning for prisudviklingen. I 2021 og 2022 var det særligt prisstigninger på energivarer, der trak inflationen op. Derfor er opgørelsen af forsyningsbranchen behæftet med særlig stor usikkerhed, men også de øvrige branchers input af især energivarer, og eventuel substitution til andre energikilder, er meget vanskeligt at opgøre. De store revisioner i forbrug i produktion i 2021 skal ses i lyset af indarbejdelsen af regnskabsstatistik for private byerhverv, som viste et markant mindre forbrug i produktionen bredt funderet over de fleste brancher. Regnskabsstatistikken for private byerhverv viste desuden en betydelig større lageropbygning i 2021, end tidligere beregninger har vist., BNP, løbende priser og realvækst, opgjort fra produktions- og efterspørgselssiden,  , 2020*, 2021*, 2022*, 2020*, 2021*, 2022*,  , løbende priser, mia. kr., realvækst, pct., Bruttonationalprodukt, 2, 321, 2, 551, 2, 832, -2,4, 6,8, 2,7, Produktionsværdi, 4, 056, 4, 505, 5, 255, -1,7, 6,3, 4,1, Forbrug i produktion (-), 2, 040, 2, 284, 2, 760, -0,5, 5,6, 4,5, Produktskatter og -subsidier, 305, 330, 337, 0,4, 6,4, -3,0, Bruttonationalprodukt, 2, 321, 2, 551, 2, 832, -2,4, 6,8, 2,7, Privat forbrug, 1, 074, 1, 156, 1, 225, -1,4, 5,5, -1,4, Offentligt forbrug, 574, 612, 617, -1,7, 4,6, -2,8, Faste bruttoinvesteringer, 514, 564, 616, 4,3, 6,6, 3,2, Lagerforøgelser m.v., 8, 48, 61,  ,  ,  , Eksport af varer, 782, 886, 1, 050, -0,6, 10,4, 7,1, Eksport af tjenester, 497, 611, 933, -14,0, 3,5, 16,3, Import af varer (-), 676, 813, 989, 0,7, 10,7, 1,2, Import af tjenester (-), 453, 513, 680, -7,8, 6,0, 14,9, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , www.statistikbanken.dk/nabp10, samt egne beregninger., Privatforbruget hæves i 2021 og 2022, Det private forbrug er revideret op, således at realvæksten nu er 5,5 pct. i 2021, mens det i 2022 er opgjort til -1,4 pct. mod de tidligere -2,3 pct. Privatforbrugets bidrag til BNP-væksten er nu også større end i den seneste opgørelse. Det er særligt vareforbruget, der er opjusteret, da regnskabsstatistikken for detailhandlen indikerede en højere omsætning af varer end de indikatorer, der tidligere har været til rådighed for opgørelsen. , Større eksport inden for søtransport, Der ses også flere markante revisioner i import og eksport. Der er indarbejdet nye tal fra , betalingsbalancen, , hvor især tjenesteimport og -eksport er revideret op ift. seneste offentliggørelse. Særligt eksporten af søtransporttjenester er revideret kraftigt op i 2022, hvor aktiviteten fra en udenlandsk filial er overført til det danske moderselskab. Eksporten af tjenester har alene et vækstbidrag til BNP på 3,9 pct. i 2022, mens vareeksporten bidrager med 2,5 pct. til BNP-væksten. Derudover har en mere korrekt anvendelse af prisindeks til fastprisberegningen af vareimporten i de foreløbige beregninger bidraget til ændringerne i vareimportens vækstbidrag. , Bidrag til realvækst i BNP opgjort fra produktions- og efterspørgselssiden,  , 2020*, 2021*, 2022*, 2020*, 2021*, 2022*, 2020*, 2021*, 2022*,  , bidrag til realvækst, pct., diff., procentpoint,  , juni-version, marts-version,  ,  ,  , Bruttonationalprodukt, -2,4, 6,8, 2,7, -2,0, 4,9, 3,8, -0,4, 1,9, -1,1, Produktionsværdi, -2,9, 10,9, 7,2, -2,8, 10,4, 7,6, -0,1, 0,5, -0,4, Forbrug i produktion, 0,4, -4,9, -4,0, 0,6, -6,0, -3,5, -0,2, 1,1, -0,5, Produktskatter og -subsidier, 0,0, 0,8, -0,4, 0,1, 0,5, -0,3, -0,1, 0,3, -0,1, Bruttonationalprodukt, -2,4, 6,8, 2,7, -2,0, 4,9, 3,8, -0,4, 1,9, -1,1, Privat forbrug, -0,6, 2,5, -0,6, -0,6, 1,9, -1,0, 0,0, 0,6, 0,4, Offentligt forbrug, -0,4, 1,1, -0,7, -0,3, 1,0, -0,8, -0,1, 0,1, 0,1, Faste bruttoinvesteringer, 0,9, 1,5, 0,7, 1,1, 1,4, 2,0, -0,2, 0,1, -1,3, Lagerforøgelser m.v., -0,1, 1,8, 0,4, -0,2, 0,0, 0,8, 0,1, 1,8, -0,4, Eksport af varer, -0,2, 3,5, 2,5, -0,3, 3,8, 2,0, 0,1, -0,3, 0,5, Eksport af tjenester, -3,4, 0,7, 3,9, -3,4, 0,6, 3,1, 0,0, 0,1, 0,8, Import af varer, -0,2, -3,1, -0,4, 0,2, -3,1, 0,7, -0,4, 0,0, -1,1, Import af tjenester, 1,7, -1,2, -3,0, 1,6, -0,8, -2,9, 0,1, -0,4, -0,1, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, samt egne beregninger., De offentlige forbrugsudgifter i COVID-19-årene, Realvæksten i de offentlige forbrugsudgifter var -2,8 pct. i 2022. Dette fald skal ses i sammenhæng med en stigning på 4,6 pct. i 2021, hvor stigningen bl.a. hænger sammen med COVID-19-relaterede udgifter. Set over årene 2020-2022 er det samlede offentlige forbrug stort set uændret Indarbejdelsen af nye tal for , udgifter til sundhed, og herfra især de COVID-19-relaterede udgifter har givet mulighed for en forbedret beregning af realvæksten af de offentlige sundhedsudgifter under COVID-19-krisen. Bl.a. som følge heraf er realvæksten i de offentlige individuelle forbrugsudgifter blevet revideret lidt op i 2021 og 2022. , Offentlige forbrugsudgifter, realvækst i forhold til tidligere opgørelse,  , 2020*, 2021*, 2022*, 2020*, 2021*, 2022*, 2020*, 2021*, 2022*,  , realvækst, pct., diff. procentpoint,  , juni-version, marts-version,  ,  ,  , Offentlige forbrugsudgifter, -1,7, 4,6, -2,8, -1,4, 4,2, -3,5, -0,3, 0,4, 0,7, Individuelle forbrugsudgifter, -3,2, 5,5, -3,4, -2,5, 5,4, -4,6, -0,7, 0,1, 1,2, Kollektive forbrugsudgifter, 1,9, 2,4, -1,4, 1,2, 1,2, -0,5, 0,7, 1,2, -0,9, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nahc1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye beregninger af nationalregnskabet for 2020-2022, I denne version af nationalregnskabet er der foretaget nye foreløbige beregninger for 2020-2022. Som følge af den øgede usikkerhed i beregningerne af fordelingen på brancher af produktion og forbrug i produktion offentliggøres denne del af nationalregnskabet på et mere agregeret niveau end sædvanligt for 2021 og 2022 (10a3-branchegrupperingen)., Den endelige opgørelse af 2020 og 2021, vil foreligge i juni 2024, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger og der opstilles detaljerede produktbalancer. Ved offentliggørelsen i juni 2024 er tallene i nationalregnskabet hovedrevideret. Læs mere herom under , Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, . Ultimo september 2023 vil der ske en opdatering af tallene for 2021 og 2022 for finansielle konti, sektorregnskaber og betalingsbalancen samt indkomstskatter m.v. Opdateringen vil kun påvirke bruttonationalindkomsten (BNI), mens BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser ikke revideres. Læs mere i , Revisionspolitik for det danske nationalregnskab, ., I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for forsyningsbalancen. , Usikre skøn for forbrug i produktion, I en periode, hvor økonomien for alvor var i genopretning efter COVID-19-pandemien og senere rammes af høj inflation, udfordres de metoder og antagelser, der under normale og mere stabile omstændigheder giver ret solide bud på forbrug i produktionen. Denne version af nationalregnskabet er opgjort med en større usikkerhed end normalt, hvor især året 2022, hvor kildematerialet stadig er begrænset, må betragtes som værende mest usikkert. På nuværende tidspunkt findes der ikke kildedata om forbrug i produktion for 2022. Dette er derfor beregnet ud fra tidligere års inputstrukturer. Den første egentlige kilde til branchernes samlede niveau for forbrug i produktionen er regnskabsstatistik for private byerhverv, som offentliggøres i foråret 2024. En egentlig fordeling på typer af input i produktionen kan først fastlægges ved opstilling af produktbalancer, som finder sted i forbindelse med offentliggørelsen i juni 2024. For året 2021 har vi i denne version for første gang regnskabsdata, som viser det samlede niveau for branchernes forbrug i produktion. Produktsammensætningen, herunder også inputtet af energivarer, beregnes først, når der opstilles produktbalancer i forbindelse med offentliggørelsen i juni 2024. , Usædvanlig store ubalancer mellem produktion og efterspørgsel, I beregningerne af denne version af nationalregnskabet har der efter indarbejdelse af nye kilder været meget store ubalancer mellem BNP opgjort fra hhv. produktionssiden og efterspørgselssiden. Normalt er denne ubalance lille, og der afstemmes normalt mindre beløb. I denne version har ubalancerne været markant større for både 2021 og 2022. Det har derfor været nødvendigt at afstemme større beløb end normalt, på både produktionssiden og efterspørgselssiden, for at få de to sider til at mødes. Dette er en væsentlig årsag til, at tallene vurderes at have en mindre præcision end normalt, og der offentliggøres mindre detaljerede branchefordelte tal., Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics-HERP)., HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt benchmark-revision - eller hovedrevision, som vi kalder det - af de økonomiske makrostatistikker., Grunden til, at der gennemføres benchmark-revisioner af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet., Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre benchmark-revisioner er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld til Excessive Deficit Procedure (EDP)., Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966., De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024., Nationalregnskab (år) 2020-2022 juni-version, 30. juni 2023 - Nr. 240, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45343

NYT: Økonomisk fremgang på 1,3 pct. i 2014

19. november 2015, Der er desværre konstateret fejl udelukkende i teksten i femte afsnit, hvor stigningsprocent for beskæftigelsen for 2012 og 2013 er blevet rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Nye beregninger viser, at bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,3 pct. i 2014 efter korrektion for prisudviklingen. Den samlede efterspørgsel steg med 1,9 pct. Navnlig eksporten af tjenester og de faste bruttoinvesteringer voksede med hhv. 7,0 pct. og 3,4 pct., hvorimod både det offentlige forbrug og husholdningernes forbrug steg markant mindre med hhv. 0,2 pct. og 0,6 pct., Revisioner, Nationalregnskaberne for 2012-2014 er reviderede ift. juni-versionen, som blev offentliggjort 1. juli 2015. De nye beregninger har generelt opjusteret væksten i alle årene. Med beregningen af endelige nationalregnskabstal for 2012 er BNP-væksten revideret op med 0,6 procentpoint fra minus 0,7 pct. til minus 0,1 pct. For året 2013 er BNP-væksten revideret op med 0,3 procentpoint til minus 0,2 pct., mens BNP-væksten for 2014 er revideret op med 0,2 procentpoint til 1,3 pct. På mere detaljeret niveau er der større revisioner som følge af regnskabsinformationer og anden information på årsbasis. Der er udover de ovenfor nævnte revisioner ekstraordinært foretaget mindre revisioner i kapitalapparat, investeringer og en række afledede nettostørrelser i 2011., Uændret forbrug for husholdningerne, Husholdningernes forbrug er næsten uændret i perioden 2012-2014 med vækstrater på hhv. 0,2 pct., 0,2 pct. og 0,6 pct. Anskaffelsen af køretøjer steg i hele perioden, mens forbruget af andre varer steg svagt i 2012 og 2013 med hhv. 0,5 pct. og 0,3 pct. og faldt i 2014 med minus 0,6 pct., Svagt faldende offentligt forbrug, I 2012 er væksten i det offentlige forbrug revideret op med 0,2 procentpoint til 0,0 pct. Det samlede offentlige forbrug korrigeret for prisudviklingen har i perioden 2012-2014 haft vækstrater på hhv. 0,0, minus 0,7 og 0,2 pct. Fra 2008 beregnes realvæksten i det individuelle offentlige forbrug ved hjælp af mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem., Fremgang i investeringerne, Væksten i de faste bruttoinvesteringer er i 2012 revideret op med 3,3 procentpoint til 3,9 pct. I 2013 og 2014 steg de faste bruttoinvesteringer hhv. 1,1 pct. og 3,4 pct. Specielt stigende investeringer i maskiner og transportmidler mv. bidrog til stigningen i hele perioden 2012-2014. De faste nettoinvesteringer er nu stigende igen fra et bundniveau på 13 mia. i 2009 lige efter finanskrisen til 53 mia. i 2014., Stigende beskæftigelse, Efter en stabilisering af beskæftigelsen i 2011 efter markante fald i 2009 og 2010, faldt beskæftigelsen yderligere tilbage med minus , 0,6, pct. i 2012. Foreløbige beregninger viser, at den stillestående tendens fortsatte i 2013 med en stigning på , 0,1, pct., inden beskæftigelsen fra 2014 steg med 0,8 pct. , Forsyningsbalance, præsterede timer og beskæftigelse,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013*, 2014*,  , løbende priser, mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 714,2, 1, 798,6, 1, 833,4, 1, 882,6, 1, 903,5, 1, 942,6, Import af varer og tjenester, 726,1, 784,3, 868,9, 906,4, 910,8, 919,2, Forsyning = Endelig anvendelse i alt, 2, 440,4, 2, 583,0, 2, 702,3, 2, 789,0, 2, 814,4, 2, 861,8, Eksport af varer og tjenester, 800,8, 894,3, 970,7, 1, 008,6, 1, 026,0, 1, 037,0, Husholdningernes forbrugsudgifter, 807,6, 833,9, 855,1, 878,0, 886,6, 898,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 27,0, 27,9, 29,2, 30,7, 27,9, 27,9, Offentlige forbrugsudgifter, 481,1, 495,6, 490,6, 501,6, 503,9, 511,7, Faste bruttoinvesteringer, 341,3, 328,4, 335,6, 356,8, 359,8, 370,7, Lagerforøgelser mv., -17,5, 2,8, 21,2, 13,3, 10,2, 15,9, Endelig anvendelse i alt, 2, 440,4, 2, 583,0, 2, 702,3, 2, 789,0, 2, 814,4, 2, 861,8,  , mio., Præsterede arbejdstimer i alt, 4, 083,1, 3, 960,2, 4, 010,4, 3, 938,7, 3, 997,4, 4, 031,6,  , 1.000 personer, Beskæftigelse i alt, 3, 2, 823,4, 2, 758,4, 2, 756,4, 2, 739,6, 2, 742,8, 2, 765,1,  , 2010-priser, kædede værdier, 1, , mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 769,9, 1, 798,6, 1, 819,4, 1, 818,0, 1, 813,6, 1, 836,5, Import af varer og tjenester, 777,2, 784,3, 840,4, 855,7, 865,3, 893,9, Forsyning = Endelig anvendelse i alt, 2, 546,9, 2, 583,0, 2, 659,8, 2, 674,0, 2, 679,4, 2, 730,9, Eksport af varer og tjenester, 877,4, 894,3, 959,3, 964,8, 973,2, 1, 002,9, Husholdningernes forbrugsudgifter, 827,6, 833,9, 834,9, 836,8, 838,8, 843,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 27,7, 27,9, 29,0, 30,3, 27,0, 26,6, Offentlige forbrugsudgifter, 489,3, 495,6, 488,6, 488,6, 485,3, 486,3, Faste bruttoinvesteringer, 342,0, 328,4, 329,5, 342,4, 346,1, 357,8, Lagerforøgelser mv., -18,4, 2,8, 18,5, 12,0, 9,7, 14,5,  , real vækst i pct., Bruttonationalprodukt (BNP), -5,1, 1,6, 1,2, -0,1, -0,2, 1,3, Import af varer og tjenester, -12,4, 0,9, 7,1, 1,8, 1,1, 3,3, Forsyning = endelig anvendelse i alt, -7,6, 1,4, 3,0, 0,5, 0,2, 1,9, Eksport af varer og tjenester, -9,5, 1,9, 7,3, 0,6, 0,9, 3,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, -3,6, 0,8, 0,1, 0,2, 0,2, 0,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 1,3, 0,8, 3,8, 4,6, -10,8, -1,6, Offentlige forbrugsudgifter, 3,0, 1,3, -1,4, 0,0, -0,7, 0,2, Faste bruttoinvesteringer, -14,3, -4,0, 0,3, 3,9, 1,1, 3,4, Lagerforøgelser mv., 4, -2,1, 1,2, 0,8, -0,4, -0,1, 0,3, *Foreløbige tal., 1, Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differencen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed., 2, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., 3, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., 4, Realvækst i pct. for Lagerforøgelser mv. angiver bidrag til BNP vækst, Stigning i udenrigshandel, formueindkomst og BNI, Importen af varer og tjenester steg med hhv. 2,4 pct. og 4,9 pct. i 2014, mens navnlig eksporten af tjenester udviste en kraftig vækst på 7,0 pct. i 2014 ovenpå et lille fald i 2013. Siden juni-versionen er der offentliggjort nye reviderede årstal for betalingsbalancen, der er indarbejdet i nationalregnskabet. Det har navnlig i 2014 betydet en nedjustering af importen af tjenester og en stigning i formueindkomsten. Ændringerne i betalingsbalancen har samlet set ført til en realvækst i den disponible bruttonationalindkomst (BNI) på 2,1 pct. i 2014. BNI-væksten er dermed revideret op med 1,3 procentpoint., Real disponibel bruttonationalindkomst mv.,  ,  ,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013* , 2014*,  ,  ,  , løbende priser, mio. kr., 1,  , Bruttonationalprodukt, BNP , 1, 714, 214, 1, 798, 649, 1, 833, 404, 1, 882, 625, 1, 903, 520, 1, 942, 584, 2,  , Afl. af ansatte og formueindkomst fra udlandet, netto, 11, 326, 25, 496, 34, 851, 38, 511, 56, 614, 63, 471, 3,  , Prod.- og imp.skatter minus -subsidier fra udlandet , 5, 859, 4, 124, 4, 095, 4, 280, 4, 486, 4, 473, 4,  , Bruttonationalindkomst (1+2+3), BNI, 1, 731, 398, 1, 828, 269, 1, 872, 349, 1, 925, 416, 1, 964, 620, 2, 010, 528, 5,  , Løbende overførsler fra udlandet, netto, -34, 959, -36, 561, -35, 415, -37, 836, -40, 466, -35, 817, 6,  , Disponibel bruttonationalindkomst (4+5), 1, 696, 439, 1, 791, 708, 1, 836, 934, 1, 887, 581, 1, 924, 154, 1, 974, 711,  ,  ,  , årlig realvækst i pct., 1,  , Bruttonationalprodukt, BNP , -5,1, 1,6 , 1,2 , -0,1, -0,2, 1,3, 2,  , Bruttonationalprodukt, BNP real købekraft,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , (bytteforholds-korrigeret), -5,0, 2,8 , 0,0 , 0,4 , 0,6 , 1,5, 3,  , Bruttonationalindkomst, BNI, -5,0, 3,3 , 0,5 , 0,5 , 1,5 , 1,9, 4,  , Disponibel bruttonationalindkomst, -5,5, 3,4 , 0,6 , 0,4 , 1,4 , 2,1, Nationalregnskab (år) 2014 november-version, 19. november 2015 - Nr. 550, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2016, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20361

NYT: Økonomisk vækst på 2 pct. i 2016

7. november 2017, Nye beregninger viser, at bruttonationalproduktet (BNP) steg med 2,0 pct. i 2016 efter korrektion for prisudviklingen. Det betyder, at væksten er revideret op med 0,3 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse. Det er især revisioner i nettoeksporten og investeringerne, der medvirker til opjusteringen. Der er ligeledes foretaget nye beregninger af nationalregnskabet for 2014 og 2015. Dette har resulteret i en nedjustering af væksten på 0,1 procentpoint i 2014, mens det ikke har givet anledning til justeringer i væksten i 2015. Således er væksten i både 2014 og 2015 på 1,6 pct. Væksten i Danmark ligger dermed pænt i forhold til vores nabolande og EU-landene. Siden 2010 har væksten i dansk økonomi samlet set været på niveau med EU-gennemsnittet, mens væksten i Norge og Sverige har været højere og i Finland noget lavere., Husholdningernes stigende forbrug fastholdes, Husholdningernes forbrug har været stigende i perioden 2014-2016 med vækstrater på hhv. 1,0 pct., 1,7 pct. og 2,3 pct. Ses der i stedet på forbruget pr. indbygger er væksten lavere, nemlig 0,5 pct., 1,0 pct. og 1,4 pct. i årene 2014-2016. En del af stigningen i husholdningernes forbrug hænger altså sammen med et stigende befolkningstal. I forhold til seneste offentliggørelse er væksten i vareforbruget revideret op i 2014 og 2016, mens det er revideret ned i 2015. Væksten i tjenesteforbruget er revideret ned i 2014, mens det er revideret op i 2015 og 2016. Samlet betyder det, at forbrugsvæksten revideres op i 2014 og 2016, mens det revideres ned i 2015., Stigning i det offentlige forbrug, Væksten i det samlede offentlige forbrug har i årene 2014-2016 været hhv. 1,9 pct., 1,1 pct. og 0,3 pct. I forhold til seneste offentliggørelse er væksten revideret med 0,7 procentpoint, 0,5 procentpoint og minus 0,1 procentpoint. Revisionerne skyldes bl.a. at væksten i folkeskoletjenesterne, der er en del af det individuelle offentlige forbrug, er revideret op i 2014 og 2015., God fremgang i investeringerne, Der har i alle tre år været god fremgang i de faste bruttoinvesteringer, hvor især 2016 udmærker sig med en stigning på 6,0 pct. I 2014 og 2015 var stigningen begge år 3,1 pct. Der er tale om opjusteringer af investeringerne i alle årene, hvor den største opjustering er sket i 2016. Den største opjustering er i alle årene sket i kategorien intellektuelle rettigheder, hvilket også afspejles i revisionen i tjenesteimporten. , Forsyningsbalance, præsterede timer og beskæftigelse,  , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*,  , løbende priser, mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 846,9, 1, 895,0, 1, 929,7, 1, 981,2, 2, 027,1, 2, 066,0, Import af varer, 557,0, 576,9, 585,3, 595,6, 604,7, 600,2, Import af tjenester, 318,9, 344,3, 345,2, 348,4, 376,1, 378,9, Forsyning i alt, 2, 722,7, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 925,2, 3, 007,9, 3, 045,0, Eksport af varer, 632,5, 644,5, 656,4, 669,8, 695,3, 700,7, Eksport af tjenester, 361,5, 390,8, 401,6, 412,2, 433,3, 406,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 855,7, 879,7, 890,6, 904,5, 925,5, 950,7, NPISH forbrugsudgifter, 2, 29,2, 30,7, 29,8, 29,8, 29,8, 29,2, Offentlige forbrugsudgifter, 490,6, 501,6, 501,9, 510,9, 519,2, 524,8, Faste bruttoinvesteringer, 335,4, 355,8, 367,6, 379,7, 394,8, 421,7, Lagerforøgelser, 14,8, 9,6, 8,6, 15,0, 6,7, 8,6, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 3,1, 3,5, 3,7, 3,4, 3,3, 3,1, Endelig anvendelse i alt, 2, 722,7, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 925,2, 3, 007,9, 3, 045,0, Præsterede arbejdstimer i alt, 5, (mio.), 4, 004,3, 3, 938,1, 3, 943,9, 3, 951,1, 3, 995,3, 4, 053,6, Beskæftigelse i alt, 3,5, (1.000 personer), 2, 786,6, 2, 766,8, 2, 766,4, 2, 793,7, 2, 828,7, 2, 877,1,  , 2010-priser, kædede værdier, 1, , mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 835,1, 1, 839,3, 1, 856,5, 1, 886,5, 1, 916,8, 1, 954,5, Import af varer, 521,6, 526,6, 544,3, 565,1, 571,3, 587,0, Import af tjenester, 326,3, 345,1, 339,2, 352,9, 364,0, 384,3, Forsyning i alt, 2, 683,0, 2, 710,5, 2, 740,6, 2, 805,3, 2, 852,6, 2, 926,0, Eksport af varer, 601,4, 597,9, 612,0, 632,4, 646,5, 661,1, Eksport af tjenester, 379,4, 395,4, 396,9, 407,9, 418,3, 434,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 835,6, 838,7, 842,2, 850,6, 864,7, 884,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 29,0, 30,3, 29,2, 28,8, 28,5, 27,3, Offentlige forbrugsudgifter, 492,5, 496,2, 495,7, 505,3, 510,7, 512,1, Faste bruttoinvesteringer, 329,3, 341,6, 350,9, 361,8, 372,9, 395,2, Lagerforøgelser, 13,1, 9,0, 11,4, 18,2, 8,9, 10,0, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 2,8, 3,0, 3,2, 3,0, 2,8, 2,7, Endelig anvendelse i alt, 2, 683,0, 2, 710,5, 2, 740,6, 2, 805,3, 2, 852,6, 2, 926,0,  , realvækst i pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 1,3, 0,2, 0,9, 1,6, 1,6, 2,0, Import af varer, 6,1, 1,0, 3,4, 3,8, 1,1, 2,7, Import af tjenester, 9,7, 5,8, -1,7, 4,0, 3,1, 5,6, Forsyning i alt, 3,2, 1,0, 1,1, 2,4, 1,7, 2,6, Eksport af varer, 5,8, -0,6, 2,4, 3,3, 2,2, 2,3, Eksport af tjenester, 9,5, 4,2, 0,4, 2,8, 2,6, 3,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 0,2, 0,4, 0,4, 1,0, 1,7, 2,3, NPISH forbrugsudgifter, 3,8, 4,6, -3,6, -1,5, -0,9, -4,4, Offentlige forbrugsudgifter, -0,6, 0,8, -0,1, 1,9, 1,1, 0,3, Faste bruttoinvesteringer, 0,4, 3,7, 2,7, 3,1, 3,1, 6,0, Lagerforøgelser, 4, 0,9, -0,2, 0,1, 0,3, -0,4, 0,0, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Endelig anvendelse i alt, 3,2, 1,0, 1,1, 2,4, 1,7, 2,6, 1, Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differencen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed., 2, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., 3, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., 4, Realvækst i pct. for Lagerforøgelser samt anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande. angiver bidrag til BNP vækst., 5, Tal for løn, beskæftigelse og timer er foreløbige for 2014. , Opjustering af udenrigshandlen, Danmark har længe haft en positiv nettoeksport, således også i årene 2014-2016. Dog steg importen 0,8 og 1,0 procentpoint mere end eksporten i 2014 og 2016, mens eksporten i 2015 steg 0,4 procentpoint mere end importen. Det er især en stigning i importen af tjenester, der har båret denne udvikling. I forhold til den seneste offentliggørelse har der været betydelige opjusteringer i tjenesteimport, bl.a. import af intellektuelle rettigheder og streaming-tjenester, og eksport af både varer og tjenester. , Små ændringer i BNI, Stigningen i BNP har betydet at BNI i hele perioden også har været stigende, på trods af, at , aflønning af ansatte og formueindkomst fra udland netto, og , produktions- og importskatter minus -subsidier fra udlandet, har været faldende., Real BNI og real disponibel BNI er steget i alle årene. Der er kun mindre revisioner af den årlige vækst i real BNI og real disponibel BNI i årene 2014-2016. I alle tre år ligger revisionerne af år-til-år vækstraterne under 0,5 procentpoint. , Real disponibel bruttonationalindkomst mv.,  ,  ,  , 2011, 2012, 2013, 2014* , 2015*, 2016*,  ,  ,  , løbende priser, mio. kr., 1,  , Bruttonationalprodukt, BNP , 1, 846, 854, 1, 895, 002, 1, 929, 677, 1, 981, 165, 2, 027, 108, 2, 065, 962, 2,  , Afl. af ansatte og formueindkomst fra udland netto, 34, 851, 38, 511, 56, 614, 67, 592, 59, 283, 48, 416, 3,  , Prod.- og imp.skatter minus -subsidier fra udland., 4, 095, 4, 280, 4, 486, 4, 473, 4, 003, 3, 770, 4,  , Bruttonationalindkomst (1+2+3), BNI, 1, 885, 799, 1, 937, 793, 1, 990, 777, 2, 053, 229, 2, 090, 395, 2, 118, 148, 5,  , Løbende overførsler fra udlandet, netto, -35, 415, -37, 836, -38, 880, -33, 194, -32, 422, -28, 892, 6,  , Disponibel bruttonationalindkomst (4+5), 1, 850, 384, 1, 899, 958, 1, 951, 896, 2, 020, 035, 2, 057, 973, 2, 089, 256,  ,  ,  , årlig realvækst i pct., 1,  , Bruttonationalprodukt, BNP , 1,3 , 0,2 , 0,9 , 1,6 , 1,6 , 2,0, 2,  , Bruttonationalprodukt, BNP real købekraft,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , (bytteforholds-korrigeret), 0,3 , 0,5 , 1,5 , 2,5 , 1,6 , 1,5, 3,  , Bruttonationalindkomst, BNI, 0,7 , 0,7 , 2,4 , 3,1 , 1,0 , 1,0, 4,  , Disponibel bruttonationalindkomst, 0,9 , 0,6 , 2,4 , 3,4 , 1,1 , 1,2, Nye tal for konto for udland 1966-2004, Der er i denne offentliggørelse ekstraordinært revideret i konto for udland i perioden 1966-2004. Revisionen har medført en opjustering af fordringserhvervelsen, netto, i konto for udland for årene 1966-2004. Som en konsekvens af revisionen af konto for udland er de indenlandske sektorer også blevet revideret. Kun sektorerne , ikke-finansielle selskaber, og , husholdninger, er blevet revideret., Se notatet , Revision af konto for udland, for en dybdegående beskrivelse af årsagerne til og omfanget af revisionen., Lønsummer, beskæftigelse og timer er ikke opdateret i denne version, Der er i denne version ikke foretaget den sædvanlige opdatering af lønsummer, beskæftigelse og timer. Opdateringen vil i stedet blive gennemført til marts 2018. Tabeller og afledte variabler, hvor der indgår løn, beskæftigelse og timer, er derfor stadigt foreløbige for 2014. , Nationalregnskab (år) 2016 november-version, 7. november 2017 - Nr. 427, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2018, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25465

NYT: Dansk økonomi opjusteres

15. november 2016, Ændret 15. november 2016 kl. 09:35, Der er desværre konstateret fejl i den sidste tabel i tallene for årlig realvækst i 2009. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) er steget med 0,9 pct. i 2013, 1,7 pct. i 2014 og 1,6 pct. i 2015 efter korrektion for prisudviklingen. Det viser nye beregninger, som også indeholder resultaterne af en datarevision i nationalregnskabet. Dermed er fremgangen i dansk økonomi større end hidtidigt beregnet. Sammenlignet med seneste offentliggørelse er BNP-væksten opjusteret med 1,1 procentpoint i 2013, med 0,4 procentpoint i 2014 og med 0,6 procentpoint i 2015., Datarevision har hævet BNP, Nationalregnskabet er i denne november-version ekstraordinært datarevideret tilbage til 1966. Datarevisionen har som hovedformål haft indarbejdelsen i nationalregnskabet af datareviderede betalingsbalancetal for 2005-2015, som blev offentliggjort 10. oktober 2016. Resultatet af indarbejdelsen af betalingsbalancetallene er et niveauløft af BNP, men kun mindre justeringer af realvæksten i årene siden 2005., Der er også indarbejdet enkelte andre revisioner. Mest betydningsfuld blandt disse er en revideret beregning af væksten i det offentlige forbrug af sygehustjenester fra 2010 og frem, som bidrager til opjustering af BNP-væksten i disse år., Arbejdstidsregnskabet, som blev offentliggjort 15. september 2016 med revisioner for perioden 2008-2015, er også indarbejdet i nationalregnskabet med datarevisionen., BNP opjusteret 2013-2015, Bruttonationalproduktet (BNP) er i 2013 opjusteret med 26,2 mia. kr., i 2014 med 34,7 mia. kr. og i 2015 med 41,8 mia. kr. i løbende priser ift. seneste offentliggørelse. Det vil sige, at BNP for årene 2013-2015 nu er på hhv. 1.930 mia. kr., 1.977 mia. kr. og 2.027 mia. kr. Revisionen for disse år skyldes både datarevisionen og ordinære løbende revisioner, der normalt følger af nyt kildemateriale. Med de nye betalingsbalancetal er nettoeksporten i årene 2013-2015 revideret op med 12,2 mia. kr., 19,9 mia. kr. og 25,7 mia. kr. Herudover er navnlig investeringerne opjusteret i årene 2013-2015 med hhv. 7,9 mia. kr., 8,1 mia. kr. og 12,0 mia. kr., Højere BNP-vækst 2013-2015, Både de reviderede betalingsbalancetal og revisioner i det offentlige forbrug bidrager positivt til revisionerne i BNP-væksten 2013-2015. Endelige beregninger og nye kilder medfører samtidig større revisioner af bruttoinvesteringerne, der også trækker BNP-væksten op. Alt i alt bliver revisionerne i BNP-væksten 2013-2015 relativt kraftige. , Stigende forbrug i husholdningerne, Husholdningernes forbrug har været stigende i perioden 2013-2015 med vækstrater på hhv. 0,4 pct., 0,6 pct. og 2,0 pct. Denne forbrugsudvikling er næsten uændret i forhold til tidligere offentliggjorte tal, men dækker over en række forskydninger på undergrupper. Forbruget af , brændsel, drikkevarer og tobak, er især opjusteret, mens , andre varer og tjenester, er nedjusteret., Opjustering af det offentlige forbrug, Væksten i det offentlige forbrug har i årene 2013-2015 været hhv. minus 0,1 pct., 1,2 pct. og 0,6 pct. I forhold til seneste offentliggørelse er vækstraterne justeret en del op som følge af en revideret beregning af væksten i det offentlige forbrug af sygehustjenester fra 2010 og frem. Revisionerne i væksten i det samlede offentlige forbrug er i årene 2013-2015 hhv. 0,6 procentpoint, 1,0 procentpoint og 1,3 procentpoint. , Fremgang i investeringerne, De samlede faste bruttoinvesteringer viser en pæn fremgang i de seneste år. Investeringerne er i løbende priser opjusteret med hhv. 7,9 mia. kr., 8,1 mia. kr. og 12,0 mia. kr. i årene 2013-2015 og udviser nu en vækst på hhv. 2,7 pct., 3,5 pct. og 2,5 pct. Generelt er investeringerne i , maskiner, transportmidler mv., og , andre bygninger og anlæg, opjusteret, mens , boliger, er nedjusteret., Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen er steget med godt 60.000 personer mellem 2013 og 2015. Antallet af beskæftigede personer er med indarbejdelsen af nye tal fra arbejdstidsregnskabet revideret op med mellem 24.000 og 33.000 personer i alle årene 2013-2015. Sammenlignet med seneste offentliggørelse er beskæftigelsesudviklingen generelt uændret., Forsyningsbalance, præsterede timer og beskæftigelse,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, 2015*,  , løbende priser, mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 722,1, 1, 810,9, 1, 846,9, 1, 895,0, 1, 929,7, 1, 977,3, 2, 027,2, Import af varer, 448,3, 491,7, 557,0, 576,9, 585,3, 595,8, 604,7, Import af tjenester, 285,8, 297,4, 318,9, 344,3, 345,2, 344,6, 364,8, Forsyning i alt, 2, 456,3, 2, 600,1, 2, 722,7, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 917,6, 2, 996,7, Eksport af varer, 505,9, 568,3, 632,5, 644,5, 656,4, 665,8, 690,3, Eksport af tjenester, 305,7, 346,6, 361,5, 390,8, 401,6, 412,1, 429,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 807,9, 834,3, 855,7, 879,7, 890,6, 902,9, 926,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 27,0, 27,9, 29,2, 30,7, 29,8, 29,6, 29,3, Offentlige forbrugsudgifter, 481,1, 495,6, 490,6, 501,6, 501,9, 511,9, 520,8, Faste bruttoinvesteringer, 347,3, 328,0, 335,4, 355,8, 367,6, 378,8, 389,9, Lagerforøgelser, -21,3, -3,2, 14,8, 9,6, 8,6, 13,1, 7,3, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 2,7, 2,5, 3,1, 3,5, 3,7, 3,4, 3,3, Endelig anvendelse i alt, 2, 456,3, 2, 600,1, 2, 722,7, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 917,6, 2, 996,7, Præsterede arbejdstimer i alt (mio.), 4, 044,8, 3, 965,3, 4, 004,5, 3, 938,0, 3, 943,9, 3, 951,1, 3, 995,3, Beskæftigelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , i alt, 3, (1.000 personer), 2, 854,4, 2, 787,9, 2, 786,7, 2, 766,9, 2, 766,5, 2, 793,7, 2, 828,7,  , 2010-priser, kædede værdier, 1, , mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 777,7, 1, 810,9, 1, 835,1, 1, 839,3, 1, 856,5, 1, 887,6, 1, 917,9, Import af varer, 472,4, 491,7, 521,6, 526,6, 544,3, 559,1, 568,5, Import af tjenester, 313,1, 297,4, 326,3, 345,1, 339,2, 356,4, 358,3, Forsyning i alt, 2, 562,3, 2, 600,1, 2, 683,0, 2, 710,5, 2, 740,6, 2, 803,5, 2, 845,4, Eksport af varer, 533,6, 568,3, 601,4, 597,9, 612,0, 620,1, 633,3, Eksport af tjenester, 357,2, 346,6, 379,4, 395,4, 396,9, 426,0, 431,8, Husholdningernes forbrugsudgifter, 827,8, 834,3, 835,6, 838,7, 842,2, 847,7, 864,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 27,7, 27,9, 29,0, 30,3, 29,2, 28,5, 28,0, Offentlige forbrugsudgifter, 487,8, 495,6, 492,5, 496,2, 495,7, 501,7, 504,7, Faste bruttoinvesteringer, 348,0, 328,0, 329,3, 341,6, 350,9, 363,0, 372,0, Lagerforøgelser, -22,8, -3,2, 13,1, 9,0, 11,4, 16,6, 9,3, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 2,8, 2,5, 2,8, 3,0, 3,2, 2,8, 2,7, Endelig anvendelse i alt, 2, 562,3, 2, 600,1, 2, 683,0, 2, 710,5, 2, 740,6, 2, 803,5, 2, 845,4,  , realvækst i pct., Bruttonationalprodukt (BNP), -4,9, 1,9, 1,3, 0,2, 0,9, 1,7, 1,6, Import af varer, -16,2, 4,1, 6,1, 1,0, 3,4, 2,7, 1,7, Import af tjenester, -4,3, -5,0, 9,7, 5,8, -1,7, 5,1, 0,5, Forsyning i alt, -7,3, 1,5, 3,2, 1,0, 1,1, 2,3, 1,5, Eksport af varer, -10,4, 6,5, 5,8, -0,6, 2,4, 1,3, 2,1, Eksport af tjenester, -7,4, -3,0, 9,5, 4,2, 0,4, 7,3, 1,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, -3,6, 0,8, 0,2, 0,4, 0,4, 0,6, 2,0, NPISH forbrugsudgifter, 1,3, 0,8, 3,8, 4,6, -3,6, -2,5, -1,8, Offentlige forbrugsudgifter, 3,0, 1,6, -0,6, 0,8, -0,1, 1,2, 0,6, Faste bruttoinvesteringer, -13,0, -5,7, 0,4, 3,7, 2,7, 3,5, 2,5, Lagerforøgelser, 4, -2,1, 1,1, 0,9, -0,2, 0,1, 0,2, -0,3, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Endelig anvendelse i alt, -7,3, 1,5, 3,2, 1,0, 1,1, 2,3, 1,5, * Foreløbige tal., 1, Kædede værdier er ikke additive. Summen af komponenterne er således ikke lig med den viste total. Størrelsen af differencen imellem de to kan ikke betragtes som indikator for resultaternes pålidelighed., 2, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger., 3, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., 4, Realvækst i pct. for Lagerforøgelser samt anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande. angiver bidrag til BNP vækst., Stigning i udenrigshandel, formueindkomst og BNI, Med de nye betalingsbalancetal er nettoeksporten i årene 2013-2015 revideret op med hhv. 12,2 mia. kr., 19,9 mia. kr. og 25,7 mia. kr. Væksten i importen og eksporten er i alle tre år opjusteret, men mest markant for eksportens vedkommende med 0,7 pct., 0,6 pct. og 1,5 pct. Dermed bidrager revisionen i nettoeksporten positivt til revisionerne i BNP-væksten. Formueindkomsten er i 2014 steget med 3,7 mia. kr. og i 2015 med 17,0 mia. kr. Ændringerne i betalingsbalancen har samlet set ført til en realvækst i den disponible bruttonationalindkomst (BNI) på 1,5 pct. i 2015. BNI-væksten er revideret op med 1,4 procentpoint., Real disponibel bruttonationalindkomst mv.,  ,  ,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014* , 2015*,  ,  ,  , løbende priser, mio. kr., 1,  , Bruttonationalprodukt, BNP , 1, 722, 143, 1, 810, 926, 1, 846, 854, 1, 895, 002, 1, 929, 677, 1, 977, 255, 2, 027, 171, 2,  , Afl. af ansatte og formueindkomst fra udland netto, 11, 326, 25, 497, 34, 851, 38, 511, 56, 614, 67, 212, 63, 850, 3,  , Prod.- og imp.skatter minus -subsidier fra udland., 5, 859, 4, 124, 4, 095, 4, 280, 4, 486, 4, 473, 4, 085, 4,  , Bruttonationalindkomst (1+2+3), BNI, 1, 739, 327, 1, 840, 547, 1, 885, 799, 1, 937, 793, 1, 990, 777, 2, 048, 940, 2, 095, 106, 5,  , Løbende overførsler fra udlandet, netto, -34, 951, -36, 559, -35, 415, -37, 836, -38, 880, -33, 313, -32, 380, 6,  , Disponibel bruttonationalindkomst (4+5), 1, 704, 376, 1, 803, 988, 1, 850, 384, 1, 899, 958, 1, 951, 896, 2, 015, 627, 2, 062, 725,  ,  ,  , årlig realvækst i pct., 1,  , Bruttonationalprodukt, BNP , -4,9, 1,9 , 1,3 , 0,2 , 0,9 , 1,7 , 1,6, 2,  , Bruttonationalprodukt, BNP real købekraft,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , (bytteforholds-korrigeret), -4,8, 3,1 , 0,3 , 0,5 , 1,5 , 2,1 , 1,7, 3,  , Bruttonationalindkomst, BNI, -4,8, 3,6 , 0,7 , 0,7 , 2,4 , 2,7 , 1,4, 4,  , Disponibel bruttonationalindkomst, -5,3, 3,7 , 0,9 , 0,6 , 2,4 , 3,0 , 1,5, * Foreløbige tal., Nationalregnskab (år) 2015 november-version, 15. november 2016 - Nr. 476, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2017, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22230

AKU111A: Arbejdsmarkedstilknytning (procent)

beskæftigelsesstatus, alder og køn
2008-2024 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/AKU111A

Statistikbanktabel

LONMED2: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal pr. 31.12 (Hovedorganisationer)

medlemsorganisationer og køn
2007-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/LONMED2

Statistikbanktabel

HISBR: Middellevetid for 0-årige

område og køn
2000:2001-2023:2024 (År)

https://www.statistikbanken.dk/HISBR

Statistikbanktabel