31. marts 2020, Ændret 31. marts 2020 kl. 10:15, Udlandsformuen beskrevet i afsnit to var angivet til 90 pct. ved offentliggørelsen, men er retvisende 80 pct. af BNP. Tallet er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Den danske økonomi har over en årrække været inde i en periode med god økonomisk vækst. I de seneste fem år har den årlige vækst været på over 2 pct., hvilket ikke er set siden anden halvdel af 90'erne og før da i midten af 80'erne. Et væsentligt bidrag til den høje økonomiske vækst kommer fra en dynamisk eksportudvikling, der også har resulteret i store overskud på betalingsbalancen og en stigende udlandsformue. Den danske økonomi var dermed solid, før den blev påvirket af tiltagene i forbindelse med COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, og , np23, ., Væksten drevet af eksport, investeringer og privatforbrug, Det gode vækstbillede er især drevet af god fremgang i investeringerne, nettoeksporten og privatforbruget. Den gode fremgang i eksporten har delvist være drevet af store danske koncerners globalisering og har medført store overskud på betalingsbalancens løbende poster. Ved udgangen af 2019 havde Danmark en udlandsformue svarende til omkring , 80, pct. af BNP. I produktionen er det især brancherne , industri, , , handel og transport mv., og , erhvervsservice, , der har bidraget til den gode fremgang i økonomien de seneste fem år. Der har været en noget mindre vækst i det offentlige forbrug, hvilket også afspejles i, at antallet af ansatte i offentlig forvaltning og service er stort set uændret i perioden., Historisk høj beskæftigelse, Opgangsperioden 2015-2019 afspejles bl.a. i en stigning i beskæftigelsen i virksomheder og organisationer på over 200.000 personer. Dermed var den samlede beskæftigelse næsten 3 mio. personer ved udgangen af 2019. I 2019 var ledigheden lidt over 100.000 fuldtidspersoner svarende til 3,7 pct. af arbejdsstyrken. Derimod har arbejdsproduktiviteten udvist mere moderate stigninger i forhold til tidligere opgangsperioder. , Stort offentligt overskud i 2019, I 2019 var der et overskud på 84,9 mia. kr. på , de offentlige finanser, . Det er 74,2 mia. kr. større end overskuddet i 2018. Det kraftigt stigende overskud skyldes især, at statens indtægter fra pensionsafkastskatten er steget fra 13,8 mia. kr. i 2018 til 63,2 mia. kr. i 2019. Overskuddet på de offentlige finanser i 2019 er det største siden 2007, og det svarer til ca. 14.600 kr. pr. indbygger. Årene 2015 til 2019 var præget af både underskud og overskud, men akkumuleret over de fem år var der tale om et overskud på 14,5 mia. kr. Modsat mange andre lande havde det offentlige samlet set ikke gæld ved udgangen af 2019, men derimod en nettoformue på hele 143 mia. kr. ved udgangen af 2019, hvilket svarer til 6,2 pct. af BNP., Forsyningsbalance, , 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2019*, 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2019*, , løbende priser, (mia.kr.), bidrag til realvækst, (pct.), Bruttonationalprodukt , 2, 036, 2, 108, 2, 175, 2, 246, 2, 321, 2,3, 3,2, 2,0, 2,4, 2,4, Import af varer, 614, 600, 648, 682, 684, -1,7, -0,2, -1,8, -0,8, -0,2, Import af tjenester, 376, 385, 399, 432, 457, -0,5, -1,6, -0,2, -0,9, 0,1, Eksport af varer, 695, 699, 739, 755, 799, 1,5, 0,6, 1,8, 0,6, 2,0, Eksport af tjenester, 433, 427, 461, 495, 498, 0,4, 1,7, 0,7, 0,7, -1,1, Privatforbrug, 959, 984, 1, 012, 1, 048, 1, 080, 1,1, 1,1, 0,7, 1,2, 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 519, 524, 536, 549, 558, 0,4, 0, 0,2, 0,1, 0,1, Faste bruttoinvesteringer, 404, 443, 461, 495, 515, 1,1, 1,6, 0,6, 1,2, 0,7, Lagerforøgelser mv., 16, 16, 14, 21, 12, 0,0, 0,0, -0,1, 0,3, -0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, . , Supplerende økonomiske nøgletal, beskæftigelse og arbejdsproduktivitet, , 2015, 2016, 2017*, 2018*, 2019*, , løbende priser, (mia.kr.), Bruttonationalindkomst (BNI), 2, 099, 2, 160, 2, 221, 2, 304, 2, 383, Husholdningernes disponible indkomst, 990, 1, 034, 1, 067, 1, 101, 1, 134, Finansiel opsparing overfor udlandet, 161, 164, 170, 158, 184, Betalingsbalancens vare- og tjenestebalance, 138, 141, 152, 136, 156, Betalingsbalancens løbende poster i alt, 168, 164, 169, 158, 182, , løbende priser, (mia.kr., beholdning), Nettoformue, offentlig forvaltning og service, -95, -71, -6, 32, 143, Offentlig ØMU-gæld, 810, 781, 773, 759, ..., , antal beskæftigede (1.000 personer), Samlet antal beskæftigede, 2, 829, 2, 876, 2, 922, 2, 963, 2, 998, - ansatte i virksomheder og organisationer, 2, 005, 2, 058, 2, 104, 2, 139, 2, 169, - ansatte i offentlig forvaltning og service, 824, 819, 818, 824, 829, , produktivitetsudvikling i pct., Hele økonomien, 1,3, 1,1, 0,9, 2,6, 1,3, Markedsmæssig økonomi, 0,9, 1,0, 0,9, 3,4, 1,6, Anm: Husholdningernes disponible indkomst inkluderer NPISH. NPISH udgør cirka 3,5 pct. af beløbet. Finansiel opsparing over for udlandet (også kaldet Fordringserhvervelse, netto) og betalingsbalancens poster er trukket fra nationalregnskabets tabeller. Data svarer til summen af kvartaler fra betalingsbalancens tabel , bb2, ., ØMU er et bruttogældsbegreb der bruges i EU-samarbejdet. Det tager stort set ikke højde for finansielle aktiver i det offentlige. Nettogælden viser derimod den samlede finansielle formue hvor der tages højde for aktiver og passiver. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/naho3, , , nas3, , , naho4, , , off13, , , edp4, og , np23, ., Branchefordelt bruttoværditilvækst og vækstbidrag, , 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*, 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*, , løbende priser, (mia.kr.), bidrag til realvækst, (pct.), I alt, 1, 767, 1, 829, 1, 890, 1, 948, 2, 024, 2,2, 3,2, 2,0, 2,4, 2,4, Offentlig forvaltning og service, 381, 384, 390, 399, 409, 0,3, -0,1, 0,1, 0,1, 0,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 20, 20, 31, 23, 33, -0,2, -0,2, 0,2, -0,2, 0,2, Råstofindvinding, 23, 20, 22, 22, 19, -0,3, 0,0, -0,1, -0,1, -0,1, Industri, 253, 273, 279, 292, 304, -0,1, 0,9, 0,4, 0,7, 0,6, Forsyningsvirksomhed, 43, 43, 40, 41, 39, 0,2, 0,0, 0,0, 0,0, -0,1, Bygge og anlæg, 88, 100, 105, 120, 124, 0,5, 0,4, 0,1, 0,5, 0,0, Handel og transport mv., 363, 358, 374, 380, 398, 0,6, 0,8, 0,5, 0,6, 0,6, Information og kommunikation, 82, 86, 87, 90, 95, 0,5, 0,5, 0,1, 0,2, 0,2, Finansiering og forsikring, 106, 107, 110, 111, 109, -0,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, Ejendomshandel mv., 43, 46, 45, 50, 53, 0,2, 0,0, 0,1, 0,3, 0,1, Boliger, 139, 143, 148, 150, 153, 0,2, 0,0, 0,1, 0,1, 0,1, Erhvervsservice, 156, 175, 183, 193, 205, 0,5, 0,9, 0,5, 0,4, 0,5, Off. adm., underv. og sundhed, 395, 399, 405, 413, 423, 0,4, -0,1, 0,1, 0,0, 0,2, Kultur, fritid og anden service, 58, 59, 62, 64, 68, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 0,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp10, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Anden beregning af 2019, Dette er den anden opgørelse af , Nationalregnskabet, for 2019 og beror primært på det kvartalsvise nationalregnskab. Væksten i 2019 er opgjort til 2,4 pct., som er 0,2 procentpoint mere end i den seneste offentliggørelse. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende , Firmaernes Køb og Salg, (momsoplysninger), betalingsbalance og udenrigshandel, de finansielle brancher, , Industriens Køb og Salg, og aktiviteten i offentlig forvaltning og service. Derudover er der foretaget en sektorfordeling af økonomien. , Den endelige opgørelse af 2019 vil foreligge juni 2022, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet bedre kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2017-2019 vil blive offentliggjort 30. september 2020 (i stedet for 30. juni 2020). Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabets primære datakilder (, Regnskabsstatistik for byerhverv, - en revideret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 vil blive offentliggjort i juni 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020, . , I , statistikdokumentationen, for , Nationalregnskabet, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Under emnet Offentliggjorte versioner af , Nationalregnskabet, kan ændringer i data fra version til version findes på emnesiden under , Offentliggjorte versioner, ., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke foreligger. Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets bruttofaktorindkomst i maj 2020. , Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2019, . Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet. Lønsummen er i fjerde kvartal 2019 lavere end normalt grundet den nye ferielov. Det påvirker dog ikke nationalregnskabets oplysninger om lønsummen i , Offentlig forvaltning og service, . Læs mere i Nyt fra Danmarks Statistik 2020:100, , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2019, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2019 marts-version, ,, der blev offentliggjort 27. marts. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2019 er endnu ikke beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden), da disse oplysninger endnu ikke er tilgængelige. For at minimere fremtidige revisioner bør realvæksten ligge så tæt som muligt på den realvækst der senere vil blive beregnet med outputmetoden. Inputmetoden, dvs. udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling, viser en realvækst på 0,2 pct. i det offentlige forbrug i 2019 på basis af de aktuelt tilgængelige data. Hidtil har det vist sig, at outputmetoden oftest har en højere vækst end inputmetoden, og derudover viser udviklingen i den offentlige beskæftigelse også en positiv vækst. På den baggrund og en generel vurdering af kildedata er realvæksten i det offentlige individuelle forbrug skønsmæssigt beregnet til 0,7 pct. Da der således kun er indirekte oplysninger til belysning af outputmetodens realvækst vurderes det at usikkerheden er relativ høj. Læs mere om forskellen mellem de to metoder i notatet , Måling af realvæksten i det offentlige forbrug, . , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen, offentliggjort 10. februar i , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2020, . , Nationalregnskab (år) 2019 marts-version, 31. marts 2020 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35392

NYT: Pæn økonomisk fremgang i 2015-2017

7. november 2018, Væksten i bruttonationalproduktet (BNP) var i 2015 2,3 pct. Det viser endelige beregninger af nationalregnskabet for 2015. Væksten er dermed 0,7 procentpoint højere, end den seneste beregning viste. Der er desuden foretaget nye foreløbige beregninger af nationalregnskabet for 2016 og 2017, som viser en vækst på hhv. 2,4 og 2,3 pct. Fremgangen i økonomien i 2015-2017 er således på niveau med det seneste opsving i midten af 00'erne. Den økonomiske fremgang kan også ses i beskæftigelsen, som i perioden 2015-2017 voksede med 128.400 personer., Fejl bidrager til markant revision af BNP, Væksten i BNP er revideret op med 0,7 procentpoint i 2015, med 0,4 procentpoint i 2016, mens væksten i 2017 er uændret. Det mest markante bidrag til de opadgående revisioner i 2015 og 2016 er en opjustering af de faste bruttoinvesteringer, der hovedsageligt skyldes rettelsen af en fejl i opgørelsen af de offentligt ejede virksomheders bygge- og anlægsinvesteringer. En detaljeret gennemgang af revisionerne i denne version af nationalregnskabet kan findes i vores , Dokumentationsnotat om opgørelsen af nationalregnskabet, ., Forsyningsbalance, præsterede timer og beskæftigelse, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016*, 2017*, , løbende priser, mia. kr., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 895,0, 1, 929,7, 1, 981,2, 2, 036,4, 2, 100,2, 2, 178,1, Import af varer, 576,9, 585,3, 595,6, 614,2, 594,7, 640,6, Import af tjenester, 344,3, 345,2, 348,4, 376,1, 389,3, 392,9, Forsyning i alt, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 925,2, 3, 026,6, 3, 084,3, 3, 211,5, Eksport af varer, 644,5, 656,4, 669,8, 695,2, 702,8, 746,8, Eksport af tjenester, 390,8, 401,6, 412,2, 433,3, 422,8, 441,2, Privatforbrug, 910,4, 920,3, 934,3, 959,4, 984,2, 1, 017,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 879,7, 890,6, 904,5, 929,3, 953,1, 985,0, NPISH forbrugsudgifter, 1, 30,7, 29,8, 29,8, 30,1, 31,1, 32,2, Offentlige forbrugsudgifter, 501,6, 501,9, 510,9, 518,6, 524,2, 535,6, Faste bruttoinvesteringer, 355,8, 367,6, 379,7, 404,2, 438,8, 462,1, Lagerforøgelser, 9,6, 8,6, 15,0, 12,8, 8,6, 5,8, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 3,5, 3,7, 3,4, 3,1, 2,9, 2,8, Endelig anvendelse i alt, 2, 816,2, 2, 860,2, 2, 925,2, 3, 026,6, 3, 084,3, 3, 211,5, Præsterede arbejdstimer i alt (mio.), 3, 938,1, 3, 943,9, 3, 945,2, 3, 980,8, 4, 055,5, 4, 100,6, Beskæftigelse i alt , 2, (1.000 personer), 2, 766,8, 2, 766,4, 2, 790,5, 2, 829,0, 2, 871,3, 2, 918,9, , realvækst i pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 0,2, 0,9, 1,6, 2,3, 2,4, 2,3, Import af varer, 1,0, 3,4, 3,8, 5,6, 0,3, 6,1, Import af tjenester, 5,8, -1,7, 4,0, 2,8, 10,7, -0,3, Forsyning i alt, 1,0, 1,1, 2,4, 3,1, 3,0, 2,7, Eksport af varer, -0,6, 2,4, 3,3, 4,5, 1,9, 6,0, Eksport af tjenester, 4,2, 0,4, 2,8, 2,1, 7,0, -0,4, Privatforbrug, 0,5, 0,3, 0,9, 2,3, 2,1, 2,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 0,4, 0,4, 1,0, 2,3, 2,1, 2,1, NPISH forbrugsudgifter, 4,6, -3,6, -1,5, 0,2, 1,2, 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 0,8, -0,1, 1,9, 1,7, 0,2, 0,7, Faste bruttoinvesteringer, 3,7, 2,7, 3,1, 5,5, 7,6, 4,6, Lagerforøgelser, 3, -0,2, 0,1, 0,3, 0,0, -0,2, -0,1, Ansk. minus afh. af værdigenstande, 3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Endelig anvendelse i alt, 1,0, 1,1, 2,4, 3,1, 3,0, 2,7, * Foreløbige tal. , 1. Non-profit institutioner rettet mod husholdninger.2. Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv.3. Realvækst i pct. for Lagerforøgelser samt anskaffelser minus afhændelser af værdigenstande. angiver bidrag til BNP vækst., Vi placerer en større andel af vores indkomst i udlandet, Andelen af Danmarks disponible bruttonationalindkomst (disponibel BNI), der ender som finansiel opsparing i udlandet, er steget fra 2 pct. i 2000 til 8 pct. i 2017. Finansiel opsparing svarer stort set til overskuddet på betalingsbalancens løbende poster (forskellen er kapitaloverførsler, netto mv.). Vi placerer altså en stigende andel af vores indkomst i udlandet og bruger en mindre andel på forbrug og investeringer inden for landets grænser. En del af den indkomst, der placeres i udlandet, er i form af direkte investeringer i udenlandske virksomheder. I 2017 placerede vi 174,3 mia. kr. som finansiel opsparing i udlandet., Disponibel BNI og finansiel opsparing i udlandet, , 2000, 2005, 2010, 2015, 2017*, , løbende priser, mia. kr., Disponibel bruttonationalindkomst, BNI, 1, 259,7, 1, 565,2, 1, 804,0, 2, 066,0, 2, 196,8, - Privatforbrug, 624,5, 757,9, 862,2, 959,4, 1, 017,2, - Offentlige forbrugsudgifter, 316,8, 388,5, 495,6, 518,6, 535,6, = Bruttoopsparing, 318,4, 418,7, 446,2, 588,0, 644,0, - Bruttoinvesteringer, 296,6, 352,2, 327,3, 420,1, 470,7, - Kapitaloverførsler, netto mv, -0,5, -2,2, -0,5, 7,1, -1,0, = Finansiel opsparing i udlandet, 1, 22,4, 68,7, 119,3, 160,8, 174,3, * Foreløbige tal. , 1, Kaldes også , Fordringserhvervelse, netto, . Angiver det behov, der er for at låne (hvis den er negativ) eller placere penge (hvis den er positiv) i udlandet, efter udgifter til forbrug og indenlandske investeringer., Faldende forbrugsandel, Den andel af disponibel BNI, der bruges på privatforbrug, er faldet fra 50 pct. i 2000 til 46 pct. i 2017, selvom privatforbruget i samme periode årligt er steget med 1,3 pct. i gennemsnit, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:417, om finansielle konti, der udkommer november 2018, beskriver, hvordan husholdningernes forbrug og opsparing har udviklet sig siden finanskrisen. Andelen, der bruges på offentligt forbrug, er steget fra 25 pct. til 27 pct. mellem 2000 og 2010, men er siden faldet igen til 24 pct. i 2017., Investeringsaktivitet på vej op, Andelen af disponibel BNI, der bruges på investeringer, er faldet fra 24 pct. i 2000 til 18 pct. i 2010, hvorefter den igen er steget til at udgøre 21 pt. af landets disponible indkomst i 2017., Beregningsomfang i denne offentliggørelse, I denne version af nationalregnskabet er 2015 beregnet som et nyt endeligt år. Det er især indarbejdelsen af detaljerede regnskabsoplysninger, der sammenstillet med oplysninger fra eksempelvis betalingsbalancen, bidrager til at give et mere fyldestgørende billede af økonomien. Samtidig er 2016 og 2017 beregnet på ny med udgangspunkt i det nye endelige år 2015, ligesom nye kildeoplysninger er indarbejdet. , I et endeligt nationalregnskab er detaljeringsniveauet større og metoderne mindre summariske end i de foreløbige regnskaber. Det endelige nationalregnskab er opstillet ud fra de mest endelige kildedata til rådighed, og opstilling og afstemning er foretaget i niveau i modsætning til de kvartalsvise og foreløbige årlige beregninger, hvor beregningerne foretages primært ved at fremskrive på niveauerne i det seneste endelige år., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstraordinære revisioner i investeringerne, Der er i løbende priser foretaget revisioner i de faste bruttoinvesteringer på 9,4 mia. kr. i 2015, 17,1 mia. kr. i 2016 og 20,9 mia. kr. i 2017. Den væsentligste årsag til revisionerne i investeringerne er rettelsen af en fejl i opgørelsen af offentligt ejede virksomheders investeringer. Læs mere i notatet , Behov for bedre estimater af investeringer, Patentsag løfter produktion og eksport, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 ville uden denne betaling være 0,4 procentpoint lavere end den faktiske vækst., Nationalregnskab (år) 2017 november-version, 7. november 2018 - Nr. 411, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. november 2019, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26606

NYT: Lav vækst i dansk økonomi uden medicinalindustri

30. juni 2025, Væksten i dansk økonomi målt ved BNP var i 2024 3,5 pct., viser den nyeste beregning af nationalregnskabet. De opdaterede nationalregnskabstal for årene 2021 til 2024 viser fortsat, at dansk økonomi har været i fremgang, men at væksten er lavere end tidligere vurderet. Den samlede BNP-vækst for årene 2021-2024 er nu beregnet til 11,4 pct. mod tidligere 15,9 pct. Især for årene 2022 og 2023 er væksten nedjusteret i forhold til den seneste offentliggørelse. Væksten for 2022 er nedjusteret fra 1,5 til 0,4 pct., og for 2023 er væksten nedjusteret fra 2,5 til 0,6 pct. Industrien - og især medicinalindustrien - har fortsat bidraget markant til væksten i dansk økonomi, ikke mindst i de seneste år. Uden medicinalindustriens bidrag ville væksten have været negativ i både 2022 og 2023 og mere end halveret i 2024. Læs mere om usikkerheder ved denne offentliggørelse i afsnittet særlige forhold ved denne offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, samt særberegning, Danmarks økonomiske vækst over EU's samlede vækst, Danmark har siden COVID-19 haft en stærk genopretning af økonomien sammenlignet med flere andre EU-lande. Efter en mere afdæmpet vækst i 2022 og 2023 på hhv. 0,4 pct. og 0,6 pct., oplevede Danmark en markant fremgang i 2024 med en realvækst på 3,5 pct. Det betyder, at Danmark placerer sig i den øvre ende af de sammenlignede lande og ligger over både Sverige, Nederlandene, Tyskland og EU-27 samlet. Mens Sverige og Nederlandene har haft en nogenlunde parallelt stigende udvikling med Danmark frem til 2022, flader væksten ud i disse lande i de efterfølgende år. Tyskland har i de seneste år stort set ikke haft nogen økonomisk vækst. EU-27 ligger samlet lavere end Danmark i hele perioden efter 2020, med en mere kraftig nedgang og en mere afdæmpet genopretning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 16. juni 2025., Efterspørgslen drevet af eksport, I perioden 2021-2024 har dansk økonomi samlet haft en stærk eksportvækst, drevet af bl.a. en høj efterspørgsel efter danske medicinalprodukter. Dette har bidraget til en positiv vækst, trods afdæmpet indenlandsk efterspørgsel. Investeringerne steg kraftigt i 2021 og er forblevet på det høje niveau efterfølgende, men med udsving mellem årerne. Privatforbruget voksede markant i 2021 med en stigning på 5,6 pct., men herefter vendte udviklingen, og privatforbruget faldt i både 2022 og 2023 med mere end 2 pct. årligt. I 2024 var der igen fremgang i forbruget, om end i mere begrænset omfang, med en vækst på 1,0 pct. Importvæksten var høj i 2021 og 2022. I 2023 og 2024 var væksten i importen mere moderat og lå på hhv. 2,5 og 4,1 pct., Forsyningsbalancen, , 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2021, 2022, 2023*, 2024*, , Løbende priser, mia. kr., Realvækst, pct., Bruttonationalprodukt, BNP , 2, 553, 2, 831, 2, 788, 2, 927, 6,5, 0,4, 0,6, 3,5, Import af varer og tjenester, 1, 356, 1, 734, 1, 681, 1, 779, 9,6, 6,0, 2,5, 4,1, Forsyning i alt, 3, 909, 4, 565, 4, 469, 4, 705, 7,5, 2,4, 1,3, 3,7, Eksport af varer og tjenester, 1, 512, 2, 003, 1, 932, 2, 078, 7,7, 6,6, 7,8, 7,1, Privatforbrug, 1, 172, 1, 236, 1, 241, 1, 276, 5,6, -2,2, -2,5, 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 614, 625, 637, 672, 4,9, -2,4, 0,2, 1,0, Faste bruttoinvesteringer, 593, 654, 656, 683, 12,8, 1,8, -3,8, 3,0, Lagerforøgelser mv., 1, 19, 48, 3, -4, 0,3, 0,9, -1,4, -0,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 2, 398, 2, 562, 2, 537, 2, 627, 7,4, -0,3, -3,7, 1,2, *Foreløbige tal., 1, Realvækst i pct. for Lagerforøgelser angiver bidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Revisioner i BNP-tal fastholder niveau, men nedjusterer vækstbilledet, For alle årene gælder det generelt, at BNP i løbende priser, og dermed niveauet for BNP, ikke er revideret markant. Det er realvæksten derimod og for årene 2021, 2022 og 2023 er revisionerne større end den normale usikkerhed tilsiger. En stor del af revisionerne skyldes ændringer i virksomhedernes køb af varer og tjenester til brug i produktionen - herunder sammensætningen af disse køb. Dette betyder, at vægtningen af prisudviklingen på de enkelte produkter har vist sig at være anderledes end tidligere antaget. Inflationschok og deraf følgende store og forskelligartede prisændringer på mange produkter, herunder energi, har ført til nedrevisioner af den økonomiske vækst. Disse effekter samt store strukturelle ændringer i økonomien, herunder erhvervsstrukturen både under og i årene efter COVID-19, har vanskeliggjort tidlige præcise nationalregnskabsberegninger. For året 2023 er produktionen i skibsfart fx revideret ned med 23,6 mia. kr. i løbende priser i forhold til den seneste offentliggørelse, samtidig med at prisfaldet for søtransport nu vurderes at være på 39,6 pct. mod tidligere 45,5 pct. Dette sænker isoleret set BNP-væksten med 1,7 procentpoint. På efterspørgselssiden er der generelt foretaget en større nedjustering af privatforbruget., De nye beregninger af nationalregnskabet for årene 2021-2024 har betydet nedjusteringer af vækstraterne for alle årene. Som det fremgår af anden tabel er BNP-vækstraterne revideret med -0,9 procentpoint i 2021, -1,1 procentpoint i 2022, -1,9 procentpoint i 2023 og -0,2 procentpoint i 2024. BNP-væksten for årene 2021-2024 er nu samlet set beregnet til 11,4 pct. mod tidligere 15,9 pct. Revisionerne er nærmere beskrevet i , Revisionsnotat for juni-version 2024, ., Bidrag til realvækst i BNP, , Juni-version, Marts-version, Difference, Bidrag til realvækst i BNP, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2021*, 2022*, 2023*, 2024*, 2021, 2022, 2023*, 2024*, , Procentpoint , Procentpoint , Procentpoint, Bruttonationalprodukt, BNP, 6,5 , 0,4 , 0,6 , 3,5 , 7,4 , 1,5 , 2,5 , 3,7 , -0,9, -1,1, -1,9, -0,2, Import af varer og tjenester, -4,7, -3,2, -1,5, -2,5, -4,7, -2,3, -2,3, -1,8, 0,0, -0,9, 0,8 , -0,7, Forsyning i alt , 11,2, 3,6, 2,1, 6,0, 12,1, 3,8, 4,8, 5,5, -0,9, -0,2, -2,7, 0,5, Eksport af varer og tjenester , 4,3, 3,9, 5,5, 4,9, 4,9, 4,2, 7,4, 5,1, -0,6, -0,3, -1,9, -0,2, Privatforbrug, 2,6, -1,0, -1,1, 0,4, 3,2, -1,0, 0,6, 0,4, -0,6, 0,0, -1,7, 0,0, Offentlige forbrugsudgifter, 1,2, -0,6, 0,1, 0,2, 1,2, -0,6, 0,0, 0,3, 0,0, 0,0, 0,1, -0,1, Faste bruttoinvesteringer, 2,8, 0,4, -0,9, 0,7, 2,2, 0,6, -1,5, 0,6, 0,6, -0,2, 0,6, 0,1, Lagerforøgelser mv., 0,3, 0,9, -1,4, -0,3, 0,6, 0,6, -1,7, -1,0, -0,3, 0,3, 0,3, 0,7, Endelig indenlandsk anvendelse, 7,0, -0,3, -3,4, 1,0, 7,2, -0,4, -2,6, 0,3, -0,2, 0,1, -0,8, 0,7, Anm.: Vækstbidragene er ikke korrigeret for importindhold og kan ikke fortolkes som årsagssammenhænge eller effekter på BNP- væksten. *Foreløbige tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Sammenlignelig produktivitetsvækst i Danmark og EU, I et internationalt perspektiv ligger væksten i arbejdsproduktiviteten for hele økonomien (vækst i BNP pr. præsteret time) i Danmark på et sammenligneligt niveau med EU. I Danmark er arbejdsproduktiviteten i hele økonomien i gennemsnit steget med lidt over 0,4 pct. årligt i perioden 2019-2024, mens den i EU er steget næsten det samme. Den positive udvikling i arbejdsproduktiviteten i Danmark skyldes i meget høj grad medicinalindustrien i sidste del af perioden. Danmark ligger på niveau med Sverige, mens Tyskland og Nederlandene har haft lidt lavere produktivitetsvækst i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np23, og , Eurostat, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye beregninger af nationalregnskabet for 2021-2024, Med denne version af nationalregnskabet er tallene for 2021 og 2022 opgjort endeligt og på det mest detaljerede niveau ved brug af produktbalancer samt indarbejdelse af endeligt kildemateriale. Tallene for 2023 er foreløbigt beregnet med en mindre detaljeret produktbalancering og med anvendelse af flere foreløbige kilder. Det endelige nationalregnskab for 2023 offentliggørelses i juni 2026. Nationalregnskabet for 2024 er både beregnet på et mere overordnet niveau og med et mere begrænset og foreløbigt kildegrundlag. I statistikdokumentationen for nationalregnskab kan der findes en mere detaljeret kildeoversigt., Usikkerheder i beregning, Selv om den seneste opgørelse af 2023 er baseret på et mere fyldestgørende kildemateriale, bl.a. er regnskabsstatistik for private byerhverv indarbejdet, vurderes der stadig at være en større usikkerhed end normalt. Det kommer til udtryk ved at kilderne til tilgang og anvendelse viser ret forskellige udviklinger, hvilket har vanskeliggjort at sammenstille et robust helhedsbillede af økonomien. I afstemningen har det været nødvendigt at justere enkelte komponenter, herunder forbrug i produktionen og investeringer i forhold til det, den oprindelige kilde peger på. , Årsagen kan være, at kildegrundlaget stadig er ufuldstændigt og under løbende bearbejdning, ligesom de metoder der bruges, kan være mindre robuste i denne periode. Det sidste kan bl.a. skyldes de store stød økonomien har oplevet de senere år (COVID-19, inflationschok m.v.), ændringer i virksomhedernes ageren og enkelte store virksomheders ekstraordinære betydning for dansk økonomi. Endeligt kan overordnede strukturelle forhold relateret til globalisering, fx udflytning af fysisk produktion til tredjelande, betyde, at både indsamlede kildedata og de anvendte opgørelsesmetoder ikke fuldt ud afspejler den reelle udvikling. , Revisioner for året 2023 kan derfor forekomme ved offentliggørelsen af endelige tal i juni 2026, som følge af mere dækkende kildedata og en grundigere bearbejdning i nationalregnskabet., Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version, 30. juni 2025 - Nr. 203, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48869

NYT: Dansk økonomi især drevet af medicinalindustri

28. juni 2024, Ændret 02. juli 2024 kl. 14:25, Der er desværre konstateret fejl i beregningen af de branchefordelte vækstbidrag. Bidraget fra andre produktskatter- og subsidier indgik ikke i beregningen. Tallene er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Væksten i dansk økonomi var i 2023 2,5 pct. Det viser den nyeste opgørelse af nationalregnskabet. Den nye beregning viser samtidig, at økonomien er vokset 9,8 pct. i årene 2020-2023. Det er en smule højere end den seneste opgørelse af væksten, der viste en vækst på 9,2 pct. Medicinalindustrien bidrager med en betydelig del af den samlede vækst i de seneste år. I årene 2022 og 2023 er medicinalindustriens bidrag til vækst i økonomien på hhv. , 1,4, og , 1,2, procentpoint. Nye informationer om medicinalindustriens værditilvækst og prissætning af produkter har betydet, at branchens bidrag til den samlede vækst i økonomien er lidt mindre end tidligere beregnet. I denne version af nationalregnskabet er der, ud over almindelige løbende revisioner, foretaget en hovedrevision i overensstemmelse med den fælles europæiske revisionspolitik for nationalregnskab. Hovedrevisionen vedrører alle år tilbage til 1966, men har begrænset betydning for størrelsen af og væksten i BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, og , nabp69, (Figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Nye kilder og metoder medvirker til revisioner af de seneste år, Den største drivkraft i den danske økonomi er industrien og særligt medicinalindustrien, som alene bidrager betydeligt til BNP-væksten i årene 2022 og 2023 med vækstbidrag på hhv. , 1,4, og , 1,2, procentpoint. I forhold til seneste offentliggørelse er beregningen af medicinalbranchen revideret væsentligt på to områder: Prisudviklingen for produktionen er opjusteret, og der er indarbejdet regnskabsoplysninger for 2022, som har betydet en nedjustering af forbrug i produktionen. Forsyningsvirksomhederne har også for perioden 2021-2023 pæne bidrag til BNP-væksten. I forhold til den seneste beregning, er der i denne version foretaget en række forbedringer i beregningsmetoden og indarbejdet opdaterede datakilder, hvilket betyder, at branchens vækstbidrag for 2022 og 2023 er højere end hidtil beregnet. Engrosbranchen har relativt store positive bidrag til BNP-væksten i 2020 og 2021 (, 0,8, og , 0,4, procentpoint), mens bidragene omvendt er negative i 2022 og 2023 (, -0,6, og , -0,4, procentpoint). Søtransportbranchens aktivitet er steget meget efter COVID-19-pandemien og er vokset med hhv. 6,6 og 17,1 pct. i 2022 og 2023, hvilket giver pæne bidrag til BNP-væksten. Læs mere om revisionerne i , Revisioner af det årlige nationalregnskab, ., Branchernes bruttoværditilvækst og bidrag til BNP-væksten, , Bruttoværditilvækst, , Vækstbidrag, , 2020, 2021*, 2022*, 2023*, , 2020, 2021*, 2022*, 2023*, , Løbende priser, mio.kr., , Procentpoint, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 31, 119, 25, 406, 22, 458, 21, 224, , 0,0, 0,1, 0,0, 0,0, Råstofindvinding, 7, 070, 10, 399, 26, 082, 27, 819, , -0,2, 0,0, 0,0, 0,0, Industri, 298, 667, 327, 096, 365, 049, 447, 609, , -0,9, 2,0, 1,1, 1,5, Forsyningsvirksomhed, 39, 952, 51, 243, 77, 263, 56, 612, , -0,1, 0,1, 0,1, 0,5, Bygge og anlæg, 109, 278, 119, 548, 124, 216, 126, 754, , 0,0, 0,3, 0,1, 0,2, Handel og transport mv., 409, 465, 507, 647, 651, 647, 500, 031, , -0,2, 1,0, 0,6, 0,5, Information og kommunikation, 99, 409, 109, 001, 112, 864, 121, 981, , 0,2, 0,5, 0,2, 0,1, Finansiering og forsikring, 107, 425, 114, 038, 116, 674, 135, 754, , 0,3, 0,1, -0,5, -0,3, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, 57, 904, 58, 511, 60, 922, 61, 186, , 0,0, 0,2, -0,2, 0,0, Boliger, 173, 252, 175, 183, 181, 057, 186, 994, , 0,0, 0,1, 0,2, 0,1, Erhvervsservice, 191, 696, 218, 915, 229, 242, 240, 688, , -0,2, 1,0, 0,2, -0,1, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 432, 522, 456, 639, 468, 064, 481, 720, , -0,7, 0,8, -0,2, 0,0, Kultur, fritid og anden service, 63, 564, 64, 880, 72, 208, 78, 595, , -0,2, 0,1, 0,4, 0,1, Produktskatter minus produktsubsidier, 305, 272, 329, 013, 336, 483, 317, 776, , 0,0, 0,1, 0,0, 0,0, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp10, og , nahd21, Udvikling i efterspørgslen, COVID-19-pandemien betød en væsentlig nedgang i både eksporten og importen i 2020, men siden 2021 er både eksporten og importen steget kraftigt. Særligt eksporten af medicinalvarer er steget kraftigt. Efter en nedgang i husholdningernes forbrug i 2020, ses der i 2021 en kraftig stigning på hele 7,0 pct. I 2022 har husholdningerne brugt 4,9 pct. mere på forbrug, men med prisstigninger på 7,1 pct., er det reale forbrug faldet med 2,1 pct. I 2023 ses igen en stigning i husholdningernes reale forbrug. I årene 2020-2022 var der god fremgang i investeringerne, hvor særligt boliginvesteringerne og investeringer i intellektuelle rettigheder er steget. I 2023 faldt investeringerne samlet set med 6,6 pct., hvor der dog fortsat var fremgang i investeringer i andre bygninger og anlæg, som særligt drives af store anlægsprojekter. Læs mere om revisionerne i , Revisioner af det årlige nationalregnskab, ., Forsyningsbalance, , Bruttoværditilvækst , Løbende priser, Vækstbidrag, , , 2020, 2021*, 2022*, 2023*, 2020, 2021*, 2022*, 2023*, , Løbende priser, mia. kr., Bidrag til realvækst, procentpoint, Bruttonationalprodukt, BNP, 2, 326,6, 2, 567,5, 2, 844,2, 2, 804,7, -, 1,8, 7,4, 1,5, 2,5, Import af varer, 680,8, 824,1, 1, 005,3, 921,2, -, 0,1, -, 3,7, 0,3, 1,5, Import af tjenester, 468,5, 526,1, 729,5, 756,3, 2,2, -, 1,0, -, 2,6, -, 3,8, Eksport af varer, 780,5, 887,1, 1, 056,1, 1, 106,5, -, 0,7, 4,0, 1,9, 2,1, Eksport af tjenester, 500,0, 623,3, 950,5, 799,6, -, 3,1, 0,9, 2,3, 5,3, Privatforbrug, 1, 089,7, 1, 187,9, 1, 245,6, 1, 299,5, -, 0,6, 3,2, -, 1,0, 0,6, Offentlige forbrugsudgifter, 576,1, 613,5, 624,5, 636,4, -, 0,5, 1,2, -, 0,6, 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 516,1, 578,3, 648,9, 633,1, 0,9, 2,2, 0,6, -, 1,5, Lagerforøgelser mv., 13,5, 27,7, 53,5, 7,2, 0,0, 0,6, 0,6, -, 1,7, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Hovedrevision af nationalregnskabet, Nationalregnskabet er hovedrevideret i overensstemmelse med den fælles europæiske revisionspolitik for nationalregnskab. Revisionerne til årene 1966-2019 kan alle henføres til hovedrevisionen, mens revisionerne til årene 2020-2023 både indeholder hovedrevision og almindelige løbende revisioner. Hovedrevisionen har ikke medført større revisioner i niveauet af BNP (opgjort i løbende priser) på trods af væsentlige ændringer på forsyningsbalancens enkelte størrelser. Revisionerne ligger mellem -0,7 og +0,5 pct. af BNP i perioden 1966-2019, hvor effekten af hovedrevisionen kan isoleres. Det gælder samtidig for perioden 1966 til 2019, at der ikke er større revisioner af væksten i BNP. De mindre revisioner i væksten, der er i årene 1966-2019, afspejler revisionerne i løbende priser samt sammensætningseffekter. Sammensætningseffekter er en konsekvens af, at deflateringen nu foretages på en ændret struktur i de detaljerede nationalregnskabsstørrelser i løbende priser. Der er ikke foretaget ændringer i prisindeksene. Læs mere om hovedrevisionen på dst.dk: , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, . , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye beregninger af nationalregnskabet for 2020-2023, I denne version er tallene for 2020 endeligt opgjort på størst muligt detaljeringsniveau ved brug af produktbalancer og indarbejdelse af endeligt kildemateriale. Tallene for 2021 og 2022 er beregnet med samme metode som de endelige, men med lavere detaljeringsgrad i produktbalancerne og i nogle tilfælde foreløbige versioner af kilder. Det er første gang, at foreløbige tal beregnes med produktbalancer. Der vil blive offentliggjort endelige nationalregnskaber for 2021 og 2022 i juni 2025. , Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, I forbindelse med denne offentliggørelse er der foruden den sædvanlige revision af de seneste år, også foretaget en hovedrevision af årstallene tilbage til 1966. Hovedrevisionen er udarbejdet for at overholde den europæiske aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, HERP). Ved denne hovedrevision er der implementeret nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Læs mere om hovedrevisionen på dst.dk: , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Nationalregnskab (år) 2021-2023 juni-version, 28. juni 2024 - Nr. 199, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47502

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

27. februar 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser foreløbige beregninger. Husholdningernes forbrug, eksporten og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret. BNP steg 1,0 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien og servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Fremgang i USA - mere afdæmpet udvikling i EU, Den amerikanske økonomi er vokset kraftigere end de europæiske økonomier, siden krisen indtraf i 2008. Således også i det seneste kvartal, hvor USA's BNP voksede med 0,7 pct., mens væksten i EU var 0,4 pct. Et tilsvarende billede ses for 2014, hvor der var en årlig vækst på 2,4 pct. i USA og en mindre stigning på 1,4 pct. i EU. Hvis man betragter udviklingen i BNP pr. indbygger, er vækstforskellen mellem EU og USA mindre pga. højere befolkningstilvækst i USA., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 0,8 pct. i fjerde kvartal. Anskaffelsen af køretøjer steg 0,5 pct., og forbruget af andre varer steg 1,7 pct. Forbruget af tjenester mv. steg 0,1 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,4 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed., Stigning i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 1,6 pct. Det største bidrag til denne vækst var fra en fremgang i bygge- og anlægsinvesteringer ekskl. boliger på 7,9 pct., mens investeringer i maskiner og transportmidler mv. steg 1,3 pct. Årets samlede vækst i investeringerne var 2,9 pct. i 2014., Fremgang i udenrigshandlen, Eksporten steg 0,8 pct., og importen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal. Eksport og import af tjenester udviste stigning, mens eksport og import af varer faldt. I 2014 som helhed steg eksporten 2,9 pct. og importen 4,0 pct. Der var fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en stigning i importen og en omtrent uændret eksport. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer var uændret. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer steg med 1,0 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab, , 2014, , 2014, , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , , 2. kvt. , 3. kvt., 4. kvt., , løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1, , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., sæsonkorrigerede tal, Bruttonationalprodukt (BNP), 493,8, 1,3 , 1,0 , , 0,1 , 0,5 , 0,4, Import af varer og tjenester, 234,2, 3,8 , 4,0 , , -0,5, 0,8 , 0,2, Import af varer, 146,5, 2,7 , 2,4 , , 1,0 , 0,3 , -0,5, Import af tjenester, 87,7, 5,6 , 6,7 , , -2,8, 1,5 , 1,3, Forsyning i alt, 728,0, 2,1 , 2,0 , , -0,1, 0,6 , 0,3, Eksport af varer og tjenester, 261,4, 1,4 , 2,9 , , -1,1, 0,4 , 0,8, Eksport af varer, 156,2, -1,8, -0,1, , 0,8 , -1,0, -0,4, Eksport af tjenester, 105,1, 6,3 , 7,8 , , -3,8, 2,6 , 2,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 235,0, 1,3 , 0,4 , , 0,4 , -0,2, 0,8, Anskaffelse af køretøjer, 7,9 , -4,2, 1,8 , , -4,4, -1,7, 0,5, Andre varer, 102,3, 2,4 , -0,3, , 1,3 , -0,3, 1,7, Tjenester inkl. turisme, 124,8, 0,9 , 0,8 , , 0,2 , 0,0 , 0,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 1,4 , -2,2, , 0,4 , -1,9, 3,0, Offentlige forbrugsudgifter, 133,3, 1,0 , 1,4 , , 0,1 , 0,6 , 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 95,9, 5,6 , 2,9 , , 0,6 , 1,1 , 1,6, Boliger, 19,3, -1,9, 4,5 , , -1,2, -0,1, -1,7, Andet byggeri og anlæg, 22,8, 14,3, 3,5 , , 2,9 , 3,2 , 7,9, Maskiner, transportmidler mv., 28,0, 10,4, 4,1 , , 0,5 , 1,5 , 1,3, Intellektuelle rettigheder , 25,8, -0,5, 0,1 , , 0,3 , -0,1, -0,8, Lagerforøgelser mv., 3, -5,4, 0,5 , 0,3 , , 0,3 , -0,1, -0,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 728,0, 2,1 , 2,0 , , 0,0 , 0,2 , 0,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 026, 0,9 , 1,0 , , 0,4 , 0,1 , 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 788, 0,8 , 0,7 , , 0,3 , 0,2 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP. , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er første offentliggørelse af 4. kvt. 2014, Med denne offentliggørelse opgøres nationalregnskabet for fjerde kvartal 2014 for første gang, og det er dermed første offentliggørelse af årsudviklingen for 2014 som helhed. Der er foretaget revisioner i årets første tre kvartaler primært på baggrund af nye oplysninger vedrørende betalingsbalance, udenrigshandel og offentligt forbrug. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i tredje kvartal og er ikke revideret i første og andet kvartal. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:664, fra 23. december 2014. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Det sæsonkorrigerede BNP, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion., Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel)., Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af arbejdstidsregnskabet. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:64, , Betalingsbalancen over for udlandet december 2014, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014, 27. februar 2015 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (kvt.), Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015. , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18571

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation