Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2221 - 2230 af 3779

    NYT: Færre hjemmehjælpsmodtagere skifter leverandør

    14. juni 2018, I 2017 valgte 3.900 af de borgere, som modtog hjemmehjælp at skifte leverandør mindst én gang - fra offentligt til privat eller omvendt - hvilket svarer til 3 pct. af alle hjemmehjælpsmodtagere. Det er en halvering i forhold til 2015, hvor 7.800 modtagere skiftede leverandør i løbet af året, svarende til 5 pct. af de samlede hjemmehjælpemodtagere. Niveauet i 2017 ligger dog på linje med niveauerne i perioden 2009-2012, hvor mellem 3.600 og 4.700 hjemmehjælpsmodtagere skiftede leverandør mindst én gang i løbet af året, svarende til mellem 2 og 3 pct. af de samlede hjemmehjælpsmodtagere i de pågældende år., Regionale forskelle i privat hjemmehjælp, På landsplan benytter mere end hver tredje hjemmehjælpsmodtager sig af en privat leverandør. Dette tal dækker dog over store regionale forskelle. I Region Hovedstaden benytter 45 pct. sig af private leverandører, mens andelen i de resterende regioner er mellem 29 og 33 pct., Flere kvinder end mænd benytter sig af en privat leverandør. Blandt kvinder er det 38 pct., der får hjemmehjælp fra en privat leverandør, mens det blandt mænd er 30 pct. Der er derimod kun små forskelle blandt de forskellige aldersgrupper. I aldersgruppen under 65 år har 37 pct. en privat leverandør, mens det i de ældre aldersgrupper svinger mellem 33 og 36 pct., I Region Hovedstaden visiteres mere tid til personlig pleje, Der er regionale forskelle i hvor meget tid, der visiteres til hjemmehjælp, som kan ydes i form af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. I Region Hovedstaden visiteres der gennemsnitligt til 6,2 timers personlig pleje pr. uge, mens der i de resterende regioner visiteres til mellem 5,0 og 5,5 timers personlig pleje i gennemsnit pr. uge. Det er særligt aldersgruppen under 65 år, der visiteres til meget personlig pleje. I Region Hovedstaden visiteres hjemmehjælpsmodtagere under 65 år i gennemsnit til 8,9 timer pr. uge. Denne gruppe udgør dog en meget lille andel af alle hjemmehjælpsmodtagere, da kun 7 pct. af alle modtagere er under 65 år. , I forhold til praktisk hjælp er der ligeledes forskelle mellem regionerne, om end i mindre målestok end ved personlig pleje. Her svinger den gennemsnitlige visiterede tid mellem 0,6 og 0,8 timers hjælp ugentligt. Der er også her en lille tendens til, at hjemmehjælpsmodtagere under 65 år visiteres til mere praktisk hjælp end modtagere over 65 år., Visiteret hjemmehjælp pr. modtager fordelt på regioner og alder. 2017,  , I alt,  , Hoved-, staden, Sjælland, Syd-, danmark, Midt-, jylland , Nord-, jylland ,  , timer pr. uge, Personlig pleje,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 5,5, 6,2, 5,3, 5,0, 5,5, 5,3, 0-64 år, 7,2, 8,9, 6,3, 6,1, 6,8, 6,9, 65 år eller derover, 5,2, 5,7, 5,2, 4,9, 5,3, 5,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Praktisk hjælp,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 0,7, 0,8, 0,8, 0,6, 0,7, 0,6, 0-64 år, 0,8, 1,0, 1,0, 0,6, 0,7, 0,7, 65 år eller derover, 0,7, 0,8, 0,8, 0,6, 0,7, 0,6, Anm.: En hjemmehjælpsmodtager kan godt modtage både praktisk hjælp og personlig pleje på samme tid. Beboere på plejehjem og i plejeboliger regnes ikke som modtagere af hjemmehjælp., Nøgletal fordelt på kommuner, Nøgletal fordelt på kommuner findes på , www.dst.dk/kommunekort, samt i , Statistikbanken på, www.statistikbanken.dk/10048, og indeholder bl.a. andel af borgere, der modtager hjemmehjælp, visiterede timer i gennemsnit i eget hjem og driftsudgifter til hjemmehjælp til ældre og handicappede., Hjemmehjælp 2017, 14. juni 2018 - Nr. 233, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Hjemmehjælp, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27225

    NYT: Lavere opsparing i 2021 end i 2020 og før COVID-19

    30. september 2022, Ændret 30. september 2022 kl. 10:15, Efter offentliggørelsen er der konstateret fejl i første afsnit vedrørende de udbetalte feriemidler. Disse var angivet til hhv. 20,4 og 11,9 mia. og skulle have været 20,1 og 14,6 mia. kr. Tallene er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Danskerne sparede i 2021 en betydelig mindre del af deres rådighedsbeløb op end før COVID-19. Opsparingsandelen i husholdninger mv. lå i 2021 på 1,5 pct., hvilket er den laveste opsparingsandel i ni år og dermed langt mindre end den omvendt historisk høje opsparing i 2020. Dette ses af denne reviderede opgørelse af nationalregnskabet. Opsparingsandelene skal ses i lyset af den ekstraordinære skat på udbetalte indefrosne feriemidler i 2020 og 2021, som udgjorde hhv. 20,, 1, og 1, 4,6, mia. kr. Uden den ekstraordinære skat ville opsparingsandelen i 2021 være på 2,3 pct., hvilket stadig er den laveste i syv år. Den høje opsparingsandel i 2020 kan forklares af nedlukninger og restriktioner i forbindelse med COVID-19, som sænkede privatforbruget kraftigt. Opsparingsandelen i 2020 var på 6,0 pct. og var den højeste i statistikkens historie. I denne opgørelse af nationalregnskabet er der primært revisioner til indkomstskatterne samt formueindkomst og overførsler i forhold til udlandet, mens BNP og forsyningsbalancens øvrige hovedstørrelser ikke reviderede. Se mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/naso2, Disponibel indkomst faldt trods stigende beskæftigelse, I 2021 faldt husholdningernes disponible indkomst med 0,5 pct., når der korrigeres for prisudvikling. Der var en stigning i husholdningernes lønindkomster, hvilket skyldes, at flere danskere kom i arbejde. Beskæftigelsen steg i 2021 til et historisk højt niveau på over 3 mio. personer, hvilket er en stigning på 78.400 i forhold til 2020. Højere indkomstskatter trak dog den disponible indkomst ned. Når indkomstskatterne steg relativt meget i forhold til løn- og formueindkomster og dermed gav et fald i den disponible indkomst, så skyldes det bl.a., at både udbytter og gevinst ved salg af aktier beskattes. I husholdningernes formueindkomst indgår derimod kun de udbetalte udbytter, mens gevinst ved salg af aktier ikke indgår som en indtægt i husholdningernes disponible indkomst i nationalregnskabet, men i stedet indgår som en finansiel transanktion i de finansielle konti., Disponibel indkomst lavere end hidtil opgjort, Husholdningerne disponible indkomst for 2021 er i denne offentliggørelse revideret ned med 2,1 pct. i forhold til offentliggørelsen 30. juni 2022. Dette skyldes en ekstraordinær stor revision af indkomstskatterne på 26 mia. kr. Dette medfører også, at overskuddet på de offentlige finanser er større end tidligere opgjort. Indkomstskatterne var i juni-versionen baseret på et skøn. Dette skøn er nu erstattet af lignede data., Kilde: , www.statistikbanken.dk/naso2, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revisioner af nationalregnskabet, Med denne udgave af nationalregnskabet offentliggøres reviderede tal for 2020-2021. , I denne opgørelse opdateres blandt andet finansielle konti, det ikke finansielle sektorregnskab, den offentlige saldo og bruttonationalindkomsten (BNI). BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser er uændrede i denne opgørelse, , og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse, . Der er som planlagt indarbejdet nye oplysninger for formueindkomst, finansielle poster, indkomstskat, sociale overførsler og andre løbende overførsler. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for formueindkomst for 2020 og 2021 på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 28. september i statistikbanken. , Offentlige finanser, Der er indarbejdet nye tal for offentlige finanser for 2021 på grundlag af opgørelsen af regnskaber for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 22. september i statistikbanken., Ekstra usikkerhed i 2020 og 2021 pga. COVID-19, Opgørelsen af det danske nationalregnskab for 2020 og især 2021 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Den ekstra usikkerhed gælder bl.a. offentligt forbrug, beregning af forbrug i produktion og præsterede timer., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores notater om COVID-19 under , dst.dk/nationalregnskab, ., Nationalregnskab (år) 2020-2021 september-version, 30. september 2022 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36047

    NYT: Kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp end mænd

    14. juni 2019, I 2018 var 10,3 pct. af alle borgere på 65+ år visiteret til hjemmehjælp i form af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Det svarer til 122.500 personer. Blandt kvinder på 65+ år var 12,9 pct. visiteret til hjemmehjælp, mens den tilsvarende andel for mænd var 7,3 pct. Forskellen på hjælpen til mænd og kvinder gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Den største forskel mellem kønnene var blandt personer, der udelukkende var visiterede til praktisk hjælp, altså hjælp til opgaver i hjemmet såsom rengøring, madlavning og tøjvask. Her blev 3,0 pct. af mændene visiteret til hjælp sammenlignet med 6,2 pct. af kvinderne. Omvendt udligner kønsforskellen sig for personer, der udelukkende blev visiteret til personlig pleje, hvor 1,2 pct. kvinder og 1,5 pct. mænd blev visiteret til hjælp. Personlig pleje dækker fx over hjælp til bad, toiletbesøg og påklædning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, ., Mænd får flere hjemmehjælpstimer end kvinder, Som beskrevet ovenfor var en større andel af kvinder visiteret til hjemmehjælp. Blandt personer, der var visiteret til hjemmehjælp, fik mændene dog mere hjemmehjælp end kvinderne. I 2018 blev mændene på 65+ år gennemsnitligt visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen sammenlignet med kvinderne, der blev visiteret til 3,2 timer om ugen. , Enlige kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp, Opdeles andelen af hjemmehjælpsmodtagere på 65+ år i enlige og parfamilier, blev en større andel af de enlige visiteret til hjemmehjælp sammenlignet med personer, der bor med en partner. Blandt enlige var andelen af modtagere større blandt kvinder (21,6 pct.) end blandt mænd (16,4 pct.). Forskellen på kvinder og mænd gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Blandt par var der ingen forskel på andelen af hjælp til kvinder og mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligehi12, ., Samme antal modtagere af hjemmehjælp, men færre visiterede timer, Medregnes personer under 65 år, var i alt 145.400 visiteret til hjemmehjælp i 2018. Antallet af hjemmehjælpsmodtagere har været konstant siden 2015, hvor 146.000 var visiteret til hjemmehjælp. Antallet af visiterede timer er i samme periode faldet fra 542.500 timer i 2015 til 498.600 i 2018. Det svarer til, at en hjemmehjælpsmodtager i 2015 gennemsnitligt var visiteret til 3,7 timers hjælp om ugen, mens de i gennemsnit modtog 3,4 timers hjælp om ugen i 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , www.statistikbanken.dk/aed022, ., Ændret registrering samt kommunal praksis, Faldet i antal visiterede timer kan skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb, som skal gøre hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. Siden 2017 er flere kommuner også overgået til registrering i Fælles Sprog III, som kan påvirke, om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp., Hjemmehjælp 2018, 14. juni 2019 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Hjemmehjælp, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28911

    NYT: Formueindkomst har hævet BNI siden 2009

    29. september 2023, Danmarks bruttonationalindkomst (BNI) var i 2022 på 2.896 mia. kr. Det er en nedjustering på 4,1 mia. kr. i forhold til opgørelsen i juni-versionen af nationalregnskabet. Bruttonationalproduktet (BNP) udgjorde 2.832 mia. kr. i 2022 og er 64,3 mia. kr. lavere end BNI. Især et pænt overskud af formueindkomst fra udlandet på 110,1 mia. kr. gør BNI større end BNP. Formueindkomst fra udlandet er afkast af danskernes investeringer i udlandet. Modtaget formueindkomst fra udlandet udgjorde således 258,8 mia. kr. i 2022, mens formueindkomst betalt til udlandet kun udgjorde 148,7 mia. kr. I denne opgørelse af nationalregnskabet er BNP og forsyningsbalancens øvrige hovedstørrelser ikke reviderede, og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan2, Bruttonationalindkomsten indeholder formue og løn fra udlandet, Forskellen på BNI og BNP udgøres ud over formueindkomst også af lønindkomst og skatter til og fra udlandet. Det er dog formueindkomsten, der både forklarer det meste af forskellen herunder ændringer i forskellen fra år til år. Overskuddet for formueindkomsten skal især ses i lyset af, at Danmark gennem de seneste ti år har opbygget en positiv udlandsformue. Indtil 2009 var nettoformuen i forhold til udlandet tæt på 0 eller negativ, mens den i 2022 var på over 1.600 mia. kr., Danmarks bidrag til EU afhænger i høj grad af størrelsen på BNI, I 2022 var Danmarks bidrag til EU på 24,8 mia. kr., mens det i 2021 var 26,5 mia. kr. Den største andel, er den såkaldte BNI afgift, som udgjorde 82 pct. af de samlede udgifter til EU, svarende til 20 mia. kr. Den resterende del består af toldopkrævninger på vegne af EU, ., Danmark modtager tilskud fra EU primært bestående af subsidier til erhvervslivet, hvor størstedelen går til landbruget. I 2021 og 2022 har Danmark derudover modtaget støtte fra EU's genopretningspakke i forbindelse med Covid-19. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revisioner af nationalregnskabet, Med denne udgave af nationalregnskabet offentliggøres reviderede tal for 2021-2022. , I denne opgørelse opdateres blandt andet finansielle konti, sektorregnskab, den offentlige saldo og bruttonationalindkomsten (BNI). BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser er uændrede i denne opgørelse, , og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse, . Der er som planlagt indarbejdet nye oplysninger for formueindkomst, finansielle poster og indkomstskat., Offentlige finanser, Der er indarbejdet nye tal for offentlige finanser på grundlag af opgørelsen offentliggjort 22. september i statistikbanken. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 22. september i statistikbanken. , Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics -HERP)., HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt benchmark revision - eller hovedrevision, som vi kalder det - af de økonomiske makrostatistikker. , Grunden til, at der gennemføres benchmark revisioner af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet. , Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre benchmark-revisioner er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld til Excessive Deficit Procedure (EDP). , Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966. , De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024, Nationalregnskab (år) 2021-2022 september-version, 29. september 2023 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45344

    NYT: COVID-19 medførte færre forebyggende hjemmebesøg

    11. juni 2021, I 2020 blev der gennemført 93.100 forebyggende hjemmebesøg, hvilket er et fald på 16 pct. i forhold til 2019, hvor der blev gennemført 111.300 besøg. Et forebyggende hjemmebesøg er et besøg, kommunen foretager til borgere, der er 65 år eller derover, for bl.a. at sikre trivsel og for at oplyse om tilbud i kommunen. Faldet i forebyggende hjemmebesøg kan sandsynligvis tilskrives COVID-19-pandemien og nedlukningen af Danmark fra marts 2020. Nedlukningen medførte, at kommunerne grundet bl.a. restriktionerne ikke gennemførte de sædvanlige forebyggende hjemmebesøg, ligesom nogle af de ældre borgere ikke ønskede besøg af fremmede i deres hjem. Det afspejler sig i tallene ved, at der i månederne efter nedlukningen ses et stort fald i de forebyggende hjemmebesøg. Tydeligst var det i april 2020, hvor der kun blev leveret ca. 30 pct. af de forebyggende hjemmebesøg, der blev leveret i februar 2020. Fra juni og året ud blev der leveret stort set det samme antal besøg som før nedlukningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed10a, Flere forebyggende hjemmebesøg blandt borgere under 75 år, Inden for de forskellige aldersgrupper er der forskel på udviklingen fra 2019 til 2020. I aldersgruppen 80 år og derover ses et fald i de forebyggende hjemmebesøg på 14 pct., mens aldersgruppen 75-79 årige har haft det største fald på 34 pct. I den yngste aldersgruppe, der består af sårbare borgere under 75 år, ses derimod en stigning i antal besøg på 28 pct. Sårbare borgere er eksempelvis borgere med hyppige indlæggelser, eller hvor ægtefællen dør. Mange kommuner har således, trods et generelt fald i de samlede antal forebyggende hjemmebesøg, prioriteret at besøge de sårbare ældre under 75 år.   , Kortere ventetid til plejehjem i 2020, I 2019 boede gennemsnitligt 40.500 beboere på plejehjem eller i plejebolig, mens der i 2020 var 40.700 beboere. Antallet af plejehjemsbeboere er således uændret fra 2019 til 2020, så COVID-19 har tilsyneladende ikke påvirket antallet af plejehjemsbeboere. Den gennemsnitlige ventetid til plejehjem og plejebolig er derimod faldet fra 2019 til 2020. Blandt de 95 kommuner, der indgik i statistikken i både 2019 og 2020, faldt borgernes gennemsnitlige ventetid med 14 pct. Faldet kan muligvis tilskrives, at færre har ønsket at flytte på plejehjem under nedlukningen grundet bekymring for at blive smittet samt restriktionerne for besøg af pårørende. , Visiteret hjemmehjælp har været konstant fra 2019 til 2020, Det seneste år har antallet af visiterede timer til hjemmehjælp været konstant. De visiterede timer ser således ikke ud til at været påvirket af COVID-19. Set over en længere periode fra 2015 til 2019 har antallet af timer dog været faldende. Antallet af personer, der er visiteret til at modtage hjemmehjælp, har imidlertid været konstant siden 2015. Medregnes personer under 65 år, var i alt 151.600 visiteret til hjemmehjælp i 2020, og i 2015 var 146.000 personer visiteret til hjemmehjælp. Det betyder, at hjemmehjælpsmodtagere i 2015 i gennemsnit blev visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen, mens de i 2020 blev visiteret til 3,2 timers hjemmehjælp om ugen. Det svarer til et fald på 14 pct. for den gennemsnitlige visiterede tid til hjemmehjælp. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , www.statistikbanken.dk/aed022, Færre timers praktisk hjælp i marts og april, Mens niveauet for den , visiterede, hjemmehjælp ikke var påvirket af COVID-19-pandemien og nedlukningen af Danmark, var der udsving for den , leverede, hjemmehjælp i løbet af 2020. Den leverede hjemmehjælp er en indikator for den hjemmehjælp, som borgeren faktisk modtager. Udsvinget ses primært i de timer, der blev leveret til praktisk hjælp, som fx rengøring og tøjvask. I perioden fra februar til marts 2020 ses et fald i de leverede timer hos denne målgruppe på 7 pct. Fra juni 2020 stiger timerne til praktisk hjælp til et niveau svarende til begyndelsen af året. Niveauet for leverede timer til personlig pleje som fx hjælp til personlig hygiejne eller påklædning har ingen udsving i løbet af året. Denne indikator er således ikke påvirket af COVID-19. , Service til ældre 2020, 11. juni 2021 - Nr. 221, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Service til ældre, Kontakt, Marie Borring Klitgaard, , , tlf. 21 55 83 71, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32769

    NYT: Færre kommuner har kort ventetid på plejebolig

    5. maj 2015, I 88 ud af 96 indberettende kommuner var ventetiden på at få en plejebolig fra den generelle venteliste i 2014 mindre end to måneder. I 2013 var der 92 kommuner, der havde ventetid på under to måneder. I 13 kommuner var der ingen ventetid i 2014, hvilket er næsten samme niveau som i 2013, hvor der var 14 kommuner uden ventetid. I 48 kommuner måtte borgerne vente mellem 1 og 30 dage på en bolig, hvilket er færre end i 2013. Der er til gengæld sket en lille stigning i antal kommuner med ventetid på mellem 31 og 60 dage - fra 26 kommuner i 2013 til 27 kommuner i 2014. 8 kommuner har en ventetid på mere end 60 dage., Lidt flere på den generelle venteliste, I 2014 var der optaget 4.490 personer på den generelle venteliste. Det er en stigning på 5,8 pct. i forhold til 2013, hvor der var 4.243 personer. Borgere på den generelle venteliste bliver henvist til den først ledige bolig., I 47 kommuner var ventetiden blevet længere end i 2013. Ventetiden er blevet kortere i 38 kommuner, mens ventetiden i 11 kommuner var på samme niveau., Den gennemsnitlige ventetid i kommunen beregnes på baggrund af de personer, der er visiteret gennem den generelle venteliste, og som i årets løb har fået tildelt en bolig, uanset hvornår visitationen er sket. Personer under 67 år med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er ikke omfattet af plejeboliggarantien. , Flere ønsker frit plejeboligvalg, I 11 kommuner ønskede alle visiterede ældre borgere at foretage frit boligvalg, og der var derfor ingen borgere på den generelle venteliste i disse kommuner. Det vil sige, at borgerene har haft specifikke ønsker, og dermed ikke var en del af den generelle venteliste, hvor kommunen anviser den først ledige bolig. I 48 kommuner lå andelen af borgere, der ønskede frit boligvalg, mellem 81 og 100 pct. I ti kommuner var andelen af ældre, der ønskede at gøre brug af frit plejeboligvalg, på under 20 pct. , I alt ønskede 13.279 borgere i 2014 frit plejeboligvalg mod 12.998 personer året før. , Det frie valg af plejeboliger beregnes som et forhold mellem dem, der i kommunen vælger det frie plejeboligvalg, og samtlige personer i kommunen, der er visiteret, til en plejebolig., Ventetid på plejebolig 2014, 5. maj 2015 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ventetid på plejebolig, Kontakt, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19306

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation