Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2961 - 2970 af 3749

      NYT: Stigning i tjenestehandlen i tredje kvartal

      9. november 2020, Eksporten af tjenester steg med 3,4 pct. i tredje kvartal 2020, mens importen steg 1,9 pct. Både eksporten og importen ligger for de første ni måneder af 2020 lavere end i samme periode i 2019. Eksporten er faldet 16,2 pct., mens importen er faldet 10,9 pct. Det viser kvartalstallene for , Udenrigshandel med tjenester, , når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uht4s1, ., Fald i både eksport og import af tjenester i 2020, Eksporten af tjenester faldt 16,2 pct., svarende til 67 mia. kr. i de første tre kvartaler af 2020 sammenlignet med samme periode i 2019. Det er primært forårsaget af fald i eksporten af rejser, søtransport samt bygge- og anlægstjenester. Importen af tjenester faldt i samme periode 10,9 pct., svarende til 41 mia. kr. Faldet er her især forårsaget af rejser, sø- og lufttransport samt bygge- og anlægstjenester., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhtx, ., Revisioner fra 2017 til og med 2. kvt. 2020, I forbindelse med offentliggørelsen af betalingsbalancen i oktober er der foretaget en ordinær revision af , Udenrigshandel med tjenester, for 2017 og frem til og med andet kvartal 2020. De største revisioner som følge af ændringen i stikprøven til , Udenrigshandel med tjenester, er sket i 2019. De løbende udgifter revideres med 44 mia. kr., hvoraf bidraget fra den nye stikprøve er på 25 mia. kr. De løbende indtægter revideres med 59 mia. kr., heraf bidrager opdateringen af stikprøven med 30 mia. kr. Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:337, ., Ændringer siden sidste offentliggørelse,  , Eksport, Import, Tjeneste-, balance,  ,  ,  ,  , 2017, 13,8, 0,8, 13,1, 2018, 19,9, 11,8, 8,1, 2019, 58,5, 29,5, 29,0, 2020, 1, 26,4, 15,9, 10,4, 1, Første to kvartaler af 2020., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper,  , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, År til dato, 1,  , mia. kr., procentvis ændring, Tjenestebalance, 3,9, 8,1, 3,9, 5,5,  ,  ,  , Eksport, 108,7, 115,1, 109,2, 112,9, -16,2, 3,4, -16,2, Forarbejdningstjenester mv., 1,8, 1,9, 1,8, 1,9, -1,1, 9,4, 4,4, Søtransport, 53,1, 51,8, 53,1, 51,7, -11,8, -2,6, -9,7, Lufttransport, 2,1, 2,6, 2,0, 2,3, -61, 14,7, -47,5, Øvrig transport, 8,2, 7,8, 8,2, 7,8, 0,2, -5,0, -0,3, Rejser, 3,3, 10,9, 3,1, 7,2, -75,2, 128,9, -54,1, Bygge- og anlægstjenester, 5,5, 5,0, 5,6, 5,2, 12,0, -6,2, -48,9, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,9, 2,0, 1,9, 2,0, -0,9, 2,2, 0,1, Royalties og licenser, 5,6, 5,9, 6,3, 6,3, 3,3, 0,6, 1,2, Telekom.- og computertjenester mv., 10,1, 9,9, 10,0, 10,3, -2,6, 2,6, 4,0, Andre forretningstjenester, 15,7, 15,7, 15,5, 16,5, -10,6, 6,5, -2,3, Øvrige tjenester, 1,6, 1,6, 1,7, 1,6, -3,4, -1,1, -5,2, Import, 104,9, 107,0, 105,3, 107,3, -14,7, 1,9, -10,9, Forarbejdningstjenester mv., 3,6, 3,3, 3,6, 3,3, 2,4, -7,3, 9,1, Søtransport, 39,9, 40,0, 40,0, 39,7, -4,6, -0,8, -5,1, Lufttransport, 2,8, 3,2, 2,8, 3,0, -48,1, 7,2, -38,5, Øvrig transport, 8,2, 8,2, 8,2, 8,2, -4,5, -0,2, -2,7, Rejser, 3,6, 6,0, 3,2, 5,3, -76,9, 64,6, -58,7, Bygge- og anlægstjenester, 5,2, 4,9, 5,2, 4,9, 0,5, -6,6, -27,0, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,5, 1,5, 1,5, 1,5, -15,4, -0,4, -13,4, Royalties og licenser, 2,4, 2,3, 2,4, 2,3, -3,5, -7,9, -4,4, Telekom.- og computertjenester mv., 13,1, 11,7, 12,8, 12,3, 2,7, -4,1, 13,2, Andre forretningstjenester, 20,8, 22,2, 21,9, 23,1, -10,3, 5,1, 7,6, Øvrige tjenester, 3,6, 3,8, 3,6, 3,9, -2,1, 8,0, 11,4, 1, 1.-3. kvt. 2020 i forhold til 1.-3. kvt. 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uht4s1, ., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande,  , Eksport, Import,  , Faktisk, Sæsonkorrigeret, Faktisk, Faktisk, Sæsonkorrigeret, Faktisk,  , 3. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, År til, dato, 1, 3. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, 2. kvt. 2020, 3. kvt. 2020, År til, dato, 1,  , mia. kr., procentvis ændring, mia. kr., procentvis ændring, I alt, 115,1, 112,9, -16,2, 3,4, -16,2, 107,0, 107,3, -14,7, 1,9, -10,9, EU, 44,8, 42,8, -20,1, 7,8, -15,2, 47,3, 46,9, -16,8, 3,6, -12,6, Tyskland, 13,8, 11,5, -31,6, 30,9, -17,5, 10,8, 10,1, -20,7, 1,3, -15,3, Sverige, 9,0, 8,4, -28,1, -3,4, -22,0, 7,1, 6,9, -19,2, 1,0, -12,7, Nederlandene, 4,0, 3,8, -19,0, 2,8, -9,2, 4,4, 4,4, -10,4, 8,4, -8,1, Verden , uden for EU, 70,4, 70,1, -13,8, 0,8, -16,7, 59,7, 60,5, -13,0, 0,6, -9,6, USA, 15,1, 14,7, -19,7, 12,4, -3,8, 13,6, 14,6, -16,9, 10,4, -1,1, Kina, 4,0, 3,8, -14,4, 0,9, -12,6, 3,6, 3,5, 0,1, 0,4, -4,1, Norge, 7,4, 5,7, -28,1, -8,1, -22,7, 3,1, 3,3, -20,9, -3,8, -19,7, Schweiz, 4,7, 4,7, -15,8, 10,0, -3,2, 1,9, 1,9, -35,0, -19,9, 57,6, Storbritannien, 7,4, 7,4, -13,5, 3,5, -46,0, 11,2, 11,2, -6,6, 6,5, -23,9, BRIK², 7,9, 7,8, -16,8, -0,4, -15,3, 6,3, 6,3, -6,9, -0,5, -8,3, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uht4s2, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19: Tidlig indikator for varehandel, Som led i belysningen af COVID-19's betydning for udenrigshandel, offentliggøres en tidlig indikator for udviklingen i varehandlen med lande uden for EU. Denne indikator er baseret på daglige observationer, der ikke er sæsonkorrigerede, og er bl.a. derfor ikke direkte sammenlignelig med tal i denne nyt. , Se mere på: , www.dst.dk/da/Statistik/eksperimentel-statistik#udenrigshandel, ., Udenrigshandel med tjenester 3. kvt. 2020, 9. november 2020 - Nr. 415, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med tjenester, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31100

      NYT: Eksport af søtransport er betydelig lavere

      9. maj 2016, Eksporten af tjenester faldt 3,6 pct. fra fjerde kvartal 2015 til første kvartal 2016, mens importen faldt 4,5 pct. Fra første kvartal 2015 til første kvartal 2016 faldt eksporten af tjenester 11,0 pct. primært som følge af, at eksporten af søtransport faldt med 22,3 pct. Overskuddet på tjenestebalancen var i første kvartal på 9,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,5 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Det viser tallene, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Mere end en tredjedel af tjenesteeksporten til Storbritannien er søtransport, I 2015 udgjorde vores samlede tjenesteeksport til Storbritannien 28,9 mia. kr. Heraf var 37,1 pct. af eksporten , søtransport, . Derudover udgjorde eksporten af , andre forretningstjenester, 15,1 pct. og , bygge- og anlægstjenester, 14,9 pct. , Den samlede import af tjenester fra Storbritannien udgjorde 34,1 mia. kr. i 2015. , Søtransport, udgjorde 27,5 pct. og , andre forretningstjenester, 24,4 pct. Andre store poster var , rejser, med 10,1 pct. samt , telekommunikation og computertjenester, med 8,5 pct., Eksporten til Sverige større end til USA, Eksporten til Sverige var i første kvartal 10,6 mia. kr., hvilket er højere end eksporten til USA, som vi sædvanligvis eksporterer flest tjenester til. Eksporten til USA er faldet fem kvartaler i træk, mens eksporten til Sverige har været mere stabil., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For året 2015 er eksporten samlet nedjusteret med 0,4 mia. kr. og importen nedjusteret med 1,5 mia. kr. , Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper,  , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Procentvis ændring ift. foregående periode,  , 4. kvt. 2015, 1. kvt. 2016, 4. kvt. 2015, 1. kvt. 2016, 4. kvt. 2015, 1. kvt. 2016, 1. kvt./1. kvt., 1,  , mia. kr., pct. sæsonkorrigerede tal, Tjenestebalance, 10,8, 5,0, 9,2, 9,7,  ,  ,  , Eksport, 100,3, 88,9, 99,1, 95,6, -3,0, -3,6, -11,0, Forarbejdningstjenester mv., 0,8, 0,7, 0,8, 0,7, -20,0, -9,3, -2,6, Søtransport, 44,4, 42,4, 44,6, 43,5, -11,7, -2,3, -22,3, Lufttransport, 5,8, 5,9, 5,9, 6,1, 4,3, 2,3, 10,0, Øvrig transport, 5,3, 5,4, 5,3, 5,4, -1,6, 2,6, 7,0, Rejser, 9,5, 7,4, 11,3, 11,3, 0,1, 0,4, 4,0, Bygge- og anlægstjenester, 6,4, 4,5, 6,0, 4,8, 7,7, -20,2, -8,6, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,7, 1,5, 1,7, 1,4, 15,3, -14,4, -8,9, Royalties og licenser, 5,5, 3,0, 3,7, 3,8, 10,9, 3,1, 12,1, Telekom.- og computertjenester mv., 7,2, 5,9, 7,0, 6,0, 23,9, -13,8, 0,5, Andre forretningstjenester, 12,3, 10,7, 11,5, 11,0, 3,3, -3,9, -4,6, Øvrige tjenester, 1,5, 1,4, 1,5, 1,5, 12,2, -0,6, 2,0, Import, 89,6, 83,9, 89,9, 85,9, -2,6, -4,5, -4,6, Forarbejdningstjenester mv., 1,8, 1,5, 1,8, 1,5, 1,9, -18,2, 16,6, Søtransport, 35,8, 32,9, 35,5, 33,4, -8,1, -5,8, -9,6, Lufttransport, 4,4, 4,4, 4,4, 4,4, -5,7, 0,0, -4,6, Øvrig transport, 5,6, 5,8, 5,9, 5,8, 1,4, -2,0, 7,6, Rejser, 13,2, 13,4, 14,7, 14,8, 0,1, 0,5, 1,3, Bygge- og anlægstjenester, 2,7, 2,6, 2,7, 2,6, 3,4, -3,7, 1,6, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,6, 1,6, 1,6, 1,6, -4,6, -5,1, 6,6, Royalties og licenser, 2,4, 2,2, 2,4, 2,2, 25,0, -6,9, 12,1, Telekom.- og computertjenester mv., 6,5, 5,6, 6,1, 5,7, 4,4, -5,6, -4,4, Andre forretningstjenester, 13,0, 12,5, 12,3, 12,5, 0,9, 1,6, -0,3, Øvrige tjenester, 2,5, 1,4, 2,5, 1,4, 0,0, -44,8, -47,3, 1, 1. kvt. 2016 i forhold til 1. kvt. 2015., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande. 1. kvt. 2016,  , Eksport, Import,  ,  , Sæsonkorrigerede tal,  , Sæsonkorrigerede tal,  , Faktiske, tal, Sæson-, korr., 4. kvt. , 2015, 1. kvt., 2016, 1. kvt /, 1. kvt., 1, Faktiske, tal, Sæson-, korr., 4. kvt., 2015, 1. kvt. , 2016, 1. kvt /, 1. kvt., 1,  , mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, I alt, 88,9, 95,6, -3,0, -3,6, -11,0, 83,9, 85,9, -2,6, -4,5, -4,6, EU, 40,9, 44,4, -0,1, -3,8, -6,1, 45,1, 47,2, -1,4, -5,6, -1,7, Tyskland, 7,8, 9,1, -5,3, -3,1, -6,4, 8,5, 9,6, -3,4, -4,2, -4,3, Sverige, 10,0, 10,6, 1,2, 1,7, 3,1, 7,6, 7,9, -0,1, -4,1, -3,3, Storbritannien, 6,7, 6,9, 1,1, -7,3, -4,6, 8,1, 8,3, -0,3, -6,8, -0,4, Nederlandene, 2,9, 3,0, 2,9, -3,5, -10,6, 3,3, 3,3, -5,2, -1,4, -3,8, Verden uden for EU, 48,0, 51,2, -5,4, -3,4, -14,9, 38,8, 38,7, -4,2, -3,2, -7,9, USA, 9,7, 10,1, -3,8, -0,9, -18,4, 8,3, 8,1, 4,2, -2,3, -16,9, Norge, 6,8, 7,7, -6,3, -2,5, -6,6, 4,2, 3,9, 2,7, 0,2, -8,7, Kina, 2,9, 3,2, -2,2, -2,0, -40,7, 2,7, 2,8, 2,1, -3,6, 2,0, Schweiz, 2,9, 3,1, -3,8, -15,5, -9,6, 1,9, 2,2, -17,0, 4,0, -25,3, BRIK², 6,1, 6,6, -9,2, -1,8, -31,8, 4,9, 5,1, -2,5, -4,8, -3,8, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Udenrigshandel med tjenester 1. kvt. 2016, 9. maj 2016 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. august 2016, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med tjenester, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20895

      NYT: Priserne på korn og mælk steg i tredje kvartal

      21. november 2018, Landmændene oplevede stigende priser på især mælk og vegetabilske salgsprodukter i tredje kvartal 2018, mens priserne på svin og pelsdyr fortsat faldt. Priserne på korn og mælk steg med hhv. 13,7 pct. og 7,4 pct. fra andet til tredje kvartal, mens svin og pelsdyr faldt med hhv. 4,8 pct. og 13,8 pct. Dermed er jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen, forbedret i forhold til andet kvartal 2018. Sammenlignes der derimod med tredje kvartal i 2017 er bytteforholdet 8,6 pct. lavere., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt i forhold til sidste år, I forhold til samme kvartal sidste år faldt jordbrugets salgsprodukter 5,9 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 14,9 pct. Årsagen var primært ringere priser på svin, som faldt med 22,6 pct., mens mælk faldt 6,7 pct. og pelsskind 18,6 pct. De vegetabilske salgsprodukter steg derimod i pris med 10,3 pct., hvilket blandt andet skyldes, at prisen på korn steg 20,6 pct. I forhold til andet kvartal 2018 steg jordbrugets salgsprodukter med 7,2 pct., hvilket skyldtes en stigning i de vegetabilske salgsprodukter på 7,0 pct. og 2,7 pct. i de animalske salgsprodukter. , Jordbrugets forbrug og investeringer er steget, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 2,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det steg med 0,7 pct. fra anden til tredje kvartal 2018. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet ligger under niveauet i 2017, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100, hvilket også kunne ses i resultaterne i landmændenes regnskaber, se , Regnskabsstatistik for jordbrug 2017, . De lavere priser på de animalske salgsprodukter i 2018 vil bidrage til et forringet bytteforhold og dermed forventet ringere resultater i landmændenes regnskaber sammenlignet med 2017. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2018, 3. kvt. , 2018, 3. kvt. 2017 , - 3. kvt. 2018, 2. kvt. 2018, - 3. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 90, 97, -8,6, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 94, 100, -5,9, 7,2, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 104, 111, 10,3, 7,0, Heraf,  ,  ,  , Korn, 131, 101, 115, 20,6, 13,7, Raps , 33, 97, 103, -1,5, 5,4, Grøntsager og prydplanter, 78, 107, 114, 6,2, 7,4, Animalske salgsprodukter, 692, 91, 94, -14,9, 2,7, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 101, 96, -3,9, -5,1, Svin , 308, 97, 92, -22,6, -4,8, Fjerkræ , 26, 97, 98, -0,1, 0,4, Mælk , 195, 105, 113, -6,7, 7,4, Pelsskind , 104, 58, 50, -18,6, -13,8, Forbrug og investeringer, 1, 000, 102, 103, 2,3, 0,7, Forbrug i produktionen, 876, 102, 103, 3,0, 0,8, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 117, 113, 9,2, -2,7, Gødningsstoffer , 37, 94, 90, 11,1, -4,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, -0,9, -0,9, Foderstoffer, 297, 97, 100, 4,6, 2,9, Vedligeholdelse og reparation, 81, 103, 103, -0,7, 0,0, Investeringsgoder, 124, 101, 101, -2,2, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2018, 21. november 2018 - Nr. 436, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27042

      NYT: Nedgang i hugsten af træ i Jylland

      18. november 2019, De danske skove havde i 2018 en hugst af træ på 3,7 mio. kubikmeter. Det er en nedgang på 5 pct. sammenlignet med 2017. Nedgangen er sket i Jylland, mens hugsten er steget en anelse på Øerne. Størsteparten af hugsten, nemlig 64 pct., finder dog fortsat sted i de jyske skove, og Jylland har da også 71 pct. af Danmarks skovareal. Se flere tal om fordelingen af skovarealet på geografiske områder på , www.statistikbanken.dk/skov11, . Offentligt ejede skove står for 16 pct. af hugsten. Der er hovedsageligt tale om skove ejet af Naturstyrelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, og , skov55a, ., Stigende hugst gennem årene, I 1950 var hugsten på 1,9 mio. kubikmeter, og det vil sige, at hugsten omtrent er fordoblet i de næsten halvfjerds år, der er gået siden da. Vi har da også mere skov i dagens Danmark end i 1950 - 627.000 ha mod 370.000 ha. Siden 2012 er hugsten dog vokset relativt mere end skovarealet. Læs mere om udviklingen i Danmarks skovareal i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, ., Træ som brænde, Hugsten består dels af gavntræ, hvor træet går til produktion af fx møbler og papir, og dels af brænde og energitræ. I 1950 fandt 40 pct. af hugsten anvendelse som brænde, men efterhånden som andre opvarmningsformer som oliefyr og fjernvarme blev udbredt i de danske hjem, blev der produceret mindre brænde, så andelen i første halvdel af 70'erne var faldet til under 5 pct. Efter den anden oliekrise i 1979 med stigende oliepriser steg efterspørgslen imidlertid efter brænde til opvarmning, så andelen af hugsten anvendt som brænde i 1983 udgjorde 12 pct., Stadig mere hugst bruges til energitræ, I dag er hugsten imidlertid ikke længere kun fordelt på gavntræ og brænde. Omkring halvdelen af hugsten går til energitræ til afbrænding i kraftvarmeværker. Særlig omkring 2008 begyndte andelen anvendt til energitræ at stige. 40 pct. af hugsten går til gavntræ, mens resten anvendes som brænde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, ., Hugst af træ efter område i udvalgte år,  , Hele landet, Øerne, Jylland,  , Hugst, i alt, Gavntræ,  , Brænde og, energitræ, Hugst , i alt, Gavntræ,  , Brænde og, energitræ, Hugst, i alt, Gavntræ,  , Brænde og, energitræ,  , 1.000 m3, 1950, 1, 877,0, 1, 126,0, 751,0, . ., . ., . ., . ., . ., . ., 1960, 1, 713,0, 1, 321,6, 391,4, 862,0, 682,8, 179,2, 851,0, 638,8, 212,2, 1970, 2, 109,1, 1, 992,2, 116,9, 1, 085,5, 1, 023,4, 62,1, 1, 023,6, 968,8, 54,8, 1980, 2, 139,2, 1, 879,2, 260,0, 904,7, 783,0, 121,6, 1, 234,5, 1, 096,1, 138,4, 1990, 2, 017,8, 1, 612,2, 405,6, 789,7, 637,3, 152,4, 1, 228,1, 974,9, 253,2, 2000, 3, 671,5, 2, 972,3, 699,2, 1, 320,2, 1, 071,4, 248,8, 2, 351,3, 1, 901,0, 450,3, 2010, 2, 655,4, 1, 293,2, 1, 362,2, 855,4, 479,2, 376,2, 1, 800,0, 814,0, 986,0, 2018, 3, 704,4, 1, 549,2, 2, 155,2, 1, 350,5, 477,4, 873,1, 2, 353,9, 1, 071,8, 1, 282,1, Anm.: Det høje niveau i 2000 skyldes en orkan i december 1999. Der er databrud i 2012, hvorefter niveauet er blevet hævet betragteligt. Dermed er der brud i sammenligneligheden mellem tallene før og efter 2012. Den relative fordeling mellem landsdele og typer af træ vurderes derimod som pålidelig. Se mere i , statistikdokumentationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, og , skov55a, ., Hugsten i skove og plantager 2018, 18. november 2019 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2020, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30115

      NYT: Danmark har 12,3 mio. svin

      8. februar 2017, Den samlede svinebestand i Danmark var 1,4 pct. højere 1. januar 2017 end 1. oktober 2016, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,3 mio. svin, hvilket er et fald på 3,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,7 mio. svin., Lidt færre søer, I faktiske tal var der 1.002.000 søer 1. januar, hvilket er 1,4 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 187.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 578.000 andre drægtige søer og 202.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte dvs. kommende søer) var 234.000, hvilket er en fremgang på 5,9 pct. , Der var 2.445.000 pattegrise, hvilket er et fald på 1,2 pct. Derudover var der 5.677.000 smågrise og 2.906.000 slagtesvin, hvilket er hhv. et fald på 2,6 pct. og 7,7 pct. Sammensætningen af svinebestanden skal ses i forhold til den store eksport af smågrise, som nu (2016) udgør over 40 pct. af den totale produktion af svin. , Stigning i eksporten på 1,2 mio. svin fra 2015 til 2016, De foreløbige tal viser, at der blev eksporteret ca. 13,5 mio. levende svin i 2016, hvilket er 1,2 mio. flere end i 2015. Læs mere om produktionen af svin på , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:492, . Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som eksporteres til opfedning i modtagerlandene, som primært er Tyskland og Polen. De foreløbige tal for 2016 viser, at ca. 18,2 mio. svin blev slagtet i Danmark. Til sammen udgør slagtninger og eksporten en produktion på ca. 31,7 mio. svin, hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til 2015. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland. , På baggrund af de seneste tal fra sommeren 2016 ses, at Spanien og Tyskland har de største svinebestande i EU med hver over 27 mio. svin. Dernæst kommer Frankrig med knap 14 mio. efterfulgt af Nederlandene og Danmark på lidt over 12 mio. stk. skarpt fulgt af Polen med knap 11 mio. svin. , Svinebestanden,  , 2016, 2017, Ændring, 1. jan. 2016,  , 1. jan., 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2017,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 702, 12, 418, 12, 313, 12, 337, 12, 281, -421, -3,3, Avlsorner , 11, 11, 10, 11, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 016, 1, 000, 998, 997, 1, 002, -14, -1,4, Gylte , 191, 186, 186, 181, 187, -4, -2,1, Andre drægtige , 586, 573, 574, 578, 578, -8, -1,4, Diegivende , 205, 206, 204, 203, 202, -3, -1,5, Golde , 34, 35, 34, 35, 35, 1, 2,9, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 7, 6, 6, 6, -1, -14,3, Sopolte , 221, 217, 218, 219, 234, 13, 5,9, Pattegrise ved søerne , 2, 474, 2, 474, 2, 460, 2, 454, 2, 445, -29, -1,2, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 826, 5, 700, 5, 718, 5, 703, 5, 677, -149, -2,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 147, 3, 009, 2, 903, 2, 947, 2, 906, -241, -7,7, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 513, 12, 576, 12, 464, 12, 175, 12, 348, •, •, Svinebestanden 1. januar 2017, 8. februar 2017 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. august 2017, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23044

      NYT: Næsten to tredjedele af Danmarks areal er landbrug

      19. juli 2017, Danmark er et landbrugsland. Trods landbrugets aftagende betydning for dansk økonomi er 62 pct. af vores land i 2017 opdyrket med landbrugsafgrøder. Korn udgør 54 pct. af landbrugsarealet efterfulgt af græs og grønfoder med 28 pct. og raps med 7 pct. I vores nabolande er landbrugets andel af det samlede areal betydeligt lavere end i Danmark. I Tyskland, Polen og Holland fylder landbruget kun lidt under halvdelen af disse landes areal. Andelen er endda endnu lavere i de andre nordiske lande, hvor fx blot 7 pct. af Sveriges jord er landbrug., Byg og hvede er de største kornarter, De vigtigste kornarter i dansk landbrug er hvede og byg. Kornarealet ændrer sig ikke meget fra år til år, men har længe ligget stabilt på rundt regnet 1,5 mio. ha. Derimod skifter andelene af vår- og vinterkorn ofte, hvor vårbyg og i mindre grad vårhvede grundet klimatiske forhold steg fra 2015 til 2016, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:313, . I 2017 er vårkorn stort set tilbage på niveauet fra 2015. , Faldende landbrugsareal gennem årene, Gennem årene er Danmarks landbrugsareal faldet. I 1920, det år da Sønderjylland vendte tilbage til Danmark, dyrkede de danske landmænd 3,2 mio. ha, og det er nu næsten 100 år senere faldet med lidt over 0,5 mio. ha. , Der findes ikke sikre tal for, hvad der er sket med disse arealer, men det ligger dog fast, at det danske skovareal er vokset med ca. 300.000 ha siden 1920. Ligeledes er betydelige arealer inddraget til byudvikling og udbygning af infrastruktur., I 1920 høstede de danske landmænd 1,8 tons pr. ha. Siden da er produktiviteten i landbruget mere end tredoblet, og i 2016 høstede landmændene 6,2 tons pr. ha., Publikationen, Landbrugets regnskaber i 100 år, tegner et billede af dansk landbrugs historie - først og fremmest landbrugets økonomiske historie. , Landbrugsarealet fordelt på afgrøder,  , 1985, 2000, 2016, 2017*,  , hektar (ha), Samlet landbrugsareal, 2, 834, 100, 2, 646, 982, 2, 625, 093, 2, 662, 030, Korn, 1, 600, 599, 1, 499, 714, 1, 466, 687, 1, 444, 056, Vinterhvede, 328, 501, 611, 183, 568, 815, 572, 481, Vårhvede, 10, 036, 7, 977, 16, 253, 14, 563, Rug, 125, 918, 50, 472, 98, 977, 111, 430, Vinterbyg, 59, 509, 144, 514, 111, 653, 124, 886, Vårbyg, 1, 034, 213, 586, 574, 598, 008, 541, 129, Havre, 36, 410, 44, 448, 51, 725, 58, 244, Triticale og andet korn til modenhed, 6, 012, 54, 546, 21, 257, 21, 324, Bælgsæd til modenhed, 126, 836, 35, 590, 14, 864, 20, 568, Rodfrugt, 227, 926, 115, 433, 82, 771, 88, 337, Læggekartofler, 1, 4, 738, 4, 522, 5, 550, 7, 262, Kartofler til melproduktion, 1, 13, 600, 22, 642, 25, 543, 28, 253, Spisekartofler, 1, 12, 045, 11, 524, 12, 793, 14, 077, Sukkerroer til fabrik, 72, 760, 59, 167, 34, 550, 34, 481, Foderroer, 124, 782, 17, 577, 4, 336, 4, 264, Vinterraps, 34, 040, 81, 178, 163, 749, 176, 958, Vårraps, 182, 780, 17, 946, 536, 847, Andre industriafgrøder, 3, 467, 5, 051, 1, 142, 1, 000, Frø til udsæd, 47, 042, 78, 949, 72, 835, 83, 794, Græs og grønfoder i omdriften , 356, 582, 432, 741, 510, 907, 497, 352, Lucerne, 4, 189, 5, 245, 1, 923, 1, 934, Majs til foder, 20, 374, 61, 493, 178, 540, 166, 893, Helsæd, 50, 630, 118, 763, 60, 461, 47, 390, Græs og kløver, 281, 389, 247, 241, 269, 983, 281, 134, Gartneriprodukter, 31, 047, 21, 678, 20, 126, 19, 861, Græsarealer uden for omdriften, 220, 564, 166, 261, 225, 620, 260, 710, Udtaget areal, 2, -, 214, 561, 6, 079, 7, 372, Juletræer, …, …, 20, 908, 18, 847, Udyrket mark, …, …, 27, 857, 30, 467, Andre afgrøder, 3, 217, 1, 146, 11, 011, 11, 861, * Foreløbige tal. , 1, Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre typer af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988. , 2, I 2000 er udtaget areal inkl. 23.266 ha med non food raps, som også er medtaget under vinterraps og vårraps. , Afgrøder i dansk landbrug 2017, 19. juli 2017 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juli 2018, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24323

      NYT: Danmarks landbrugsareal er stort internationalt set

      16. juli 2020, Danmarks landbrugsareal er stort sammenlignet med de fleste andre lande, navnlig hvis vi ser på vores nabolande. Det danske landbrugsareal udgør 61 pct. af hele Danmarks areal mod blot 3,5 pct. i vores broderland Norge. Sverige, Norge, Finland og de baltiske lande har så til gengæld langt mere skov end vi har, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:442, ., Kilder: , www.statistikbanken.dk/afg5, , , www.statistikbanken.dk/ARE207, , Worlddata.info, Eurostat samt de statistiske kontorers hjemmesider, Landbrug er også græsningsarealer, I Danmark er broderparten af landbrugsarealet på 2,6 mio. ha korn, ærter og raps, som høstes hvert år. Sådan er det ikke i alle lande. Fx er så godt som hele Islands landbrugsareal på 1,6 mio. ha græsningsarealer til får. , Ekstremt vejr påvirker afgrødesammensætningen, Februar i år blev usædvanlig våd med en nedbør på 135 mm mod normalt 50 mm ifølge , DMI, . Det betød, at en stor del af de marker der i efteråret 2019 var tilsået med vinterhvede, -byg, -rug og -raps måtte sås om med vårkorn, først og fremmest vårbyg men også havre. I alt er vinterkorn faldet med 116.000 ha, og vårkorn er steget med 105.000 ha fra 2019 til 2020. Noget tilsvarende gælder for raps, hvor vinterraps er faldet med 19.000 ha, dog uden en nævneværdig stigning i det ret beskedne areal med vårraps. Vinterkorn har et højere udbytte pr. ha end vårkorn, og derfor kan skiftet i afgrødessammensætningen få konsekvenser for høsten i år. Læs om høsten i fjor i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:437, ., Økologien er i fremgang, I 2019 havde danske landmænd i alt næsten 300.000 ha, som enten dyrkes økologisk eller er under omlægning til økologi. Det er ca. 11 pct. af det samlede areal med landbrug og gartneri. I 2012 var den tilsvarende andel 7 pct. , Landbrugsarealet fordelt på afgrøder for udvalgte år 2000-2020,  , 2000, 2018, 2019, 2020 *,  , ha, Landbrug og gartneri i alt, 2, 646, 982, 2, 632, 453, 2, 625, 965, 2, 634, 879, Korn, 1, 499, 714, 1, 420, 173, 1, 378, 543, 1, 367, 456, Vinterhvede, 611, 183, 406, 774, 559, 038, 484, 387, Vårhvede, 7, 977, 32, 793, 12, 660, 18, 352, Rug, 50, 472, 89, 981, 144, 906, 115, 346, Vinterbyg, 144, 514, 81, 931, 99, 794, 87, 805, Vårbyg, 586, 574, 707, 690, 490, 836, 565, 673, Havre, 44, 448, 80, 153, 50, 428, 74, 795, Triticale og andet korn til modenhed, 54, 546, 20, 850, 20, 882, 21, 099, Bælgsæd til modenhed, 35, 590, 33, 983, 21, 524, 27, 327, Rodfrugt, 115, 433, 92, 009, 88, 455, 99, 957, Læggekartofler, 4, 522, 7, 048, 7, 063, 9, 205, Industrikartofler, 22, 642, 28, 786, 34, 623, 42, 351, Spisekartofler, 11, 524, 12, 801, 11, 903, 11, 187, Sukkerroer til fabrik, 59, 167, 39, 369, 29, 672, 33, 341, Foderroer, 17, 577, 4, 006, 5, 193, 3, 874, Vinterraps, 81, 178, 144, 254, 164, 480, 145, 010, Vårraps, 17, 946, 1, 094, 816, 1, 018, Andre industriafgrøder, 5, 050, 1, 123, 1, 495, 1, 315, Frø til udsæd, 78, 949, 102, 860, 113, 341, 106, 435, Græs og grønfoder i omdriften , 432, 741, 494, 075, 524, 592, 525, 790, Lucerne, 5, 245, 1, 372, 800, 886, Majs til foder, 61, 493, 177, 678, 186, 009, 188, 725, Helsæd, 118, 763, 50, 878, 54, 484, 49, 543, Græs og kløver, 247, 241, 264, 146, 283, 299, 286, 637, Gartneriprodukter, 21, 678, 20, 576, 20, 269, 19, 809, Græsarealer uden for omdriften, 166, 261, 212, 657, 206, 687, 228, 247, Udtaget areal, 191, 318, 9, 253, 8, 639, 8, 533, Juletræer, …, 23, 693, 19, 216, 21, 171, Udyrket mark, …, 67, 124, 68, 333, 74, 258, Andre afgrøder, 1, 123, 9, 578, 9, 704, 8, 552, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, Afgrøder i dansk landbrug 2020, 16. juli 2020 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juli 2021, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30807

      NYT: Markant fald i antal bedrifter

      11. maj 2022, Antallet af bedrifter er faldet meget markant i 2021 sammenlignet med året før, nemlig med godt 5 pct. Det er et langt større fald, end hvad man har kunnet observere de foregående år. Ud over den almindelige og velkendte strukturudvikling med færre og større bedrifter - antallet af bedrifter er blevet mere end halveret på 30 år - skyldes faldet i 2021 også, at minkerhvervet er forsvundet fra det danske jordbrug efter aflivningen af minkene i efteråret 2020. I 2020 var der 817 bedrifter med mink, se , www.statistikbanken.dk/pels33, , som nu enten er ophørt eller er fortsat med anden produktion. Se flere oplysninger om mink i artiklen , Fakta om minkbranchen i Danmark, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bdf11, Bedrifter med landbrug og gartneri udvalgte år,  , 1991, 2001, 2020, 2021, 1991, 2001, 2020, 2021,  , bedrifter, bedrifter i pct., Bedrifter i alt, 77, 197, 53, 489, 33, 148, 31, 395, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 0,0-19,9 ha, 31, 976, 20, 642, 15, 379, 14, 205, 41,4, 38,6, 46,4, 45,2, 20,0-49,9 ha, 29, 065, 15, 185, 6, 309, 5, 957, 37,7, 28,4, 19,0, 19,0, 50,0-99,9 ha, 12, 269, 10, 662, 4, 154, 4, 047, 15,9, 19,9, 12,5, 12,9, 100,0-199,9 ha, 3, 210, 5, 455, 3, 676, 3, 580, 4,2, 10,2, 11,1, 11,4, 200-399,9 ha , 542, 1, 356, 2, 414, 2, 360, 0,7, 2,5, 7,3, 7,5, 400 ha og derover, 134, 191, 1, 216, 1, 246, 0,2, 0,4, 3,7, 4,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bdf11, Store bedrifter, De store bedrifter er vokset i antal gennem årene, både relativt og absolut. For 30 år siden var der således blot knapt 700 bedrifter i Danmark med mindst 200 ha jord svarende til 1 pct. af alle bedrifter. Så store bedrifter er ikke længere noget særsyn, idet der i 2021 var 3.600 bedrifter på mindst 200 ha - 12 pct. af alle bedrifter. Heraf var godt 1.200 bedrifter på 400 ha og derover., Afgrøder, Arealet med landbrug og gartneri udgør med ca. 2,6 mio. ha over 60 pct. af hele Danmarks areal. Dette er højt sammenlignet med de fleste andre lande. Langt den største del af arealet dyrkes med landbrugsafgrøder som fx korn, ærter, kartofler, roer og afgrøder med grovfoder til husdyrene. Kun ca. 20.000 ha dyrkes med gartneri, dvs. grøntsager, frugt, bær og prydplanter. Sammensætningen af afgrøder har været ret stabil gennem de 30 seneste år med korn som den dominerende afgrøde. , Afgrøder,  , 1991, 2011, 2021, 1991, 2011, 2021,  , ha, pct., Landbrug og gartneri i alt, 2, 769, 657, 2, 639, 944, 2, 618, 399, 100,0, 100,0, 100,0, Korn til modenhed, 1, 558, 552, 1, 490, 606, 1, 362, 954, 56,3, 56,5, 52,1, Bælgsæd til modenhed, 98, 876, 7, 109, 34, 145, 3,6, 0,3, 1,3, Rodfrugter, 201, 415, 84, 462, 92, 110, 7,3, 3,2, 3,5, Industriafgrøder, 280, 319, 152, 834, 166, 299, 10,1, 5,8, 6,4, Frø til udsæd, 49, 729, 66, 122, 109, 817, 1,8, 2,5, 4,2, Græs og helsæd i omdrift, 336, 694, 566, 426, 493, 349, 12,2, 21,5, 18,8, Gartneriafgrøder, 27, 347, 19, 852, 19, 513, 1,0, 0,8, 0,7, Græs uden for omdrift, 212, 030, 186, 652, 234, 288, 7,7, 7,1, 8,9, Andre afgrøder og braklægning, 4, 695, 65, 881, 105, 924, 0,2, 2,5, 4,0, Kilde: , www.statistikbanken/afg5, Pløjefri dyrkning, Inden for de seneste år har pløjefri dyrkning vundet stadig større indpas i jordbruget. Der er tale om en dyrkningsform med minimal jordbearbejdning som ifølge FAO, FN's fødevareorganisation kan forbedre jordbrugets bæredygtighed ved binding af CO2 i jorden. Læs mere hos , FAO, . Den pløjefri dyrkning, som også kaldes reduceret jordbearbejdning, er steget fra 11 pct. af jordbrugets areal i 2016 til 22 pct. i 2021. Dyrkningsformen fylder relativt mere på Øerne end i Jylland. , Pløjefri dyrkning,  , 2016, 2018, 2020, 2021,  , ha, Hele landet, 284, 521, 357, 590, 497, 789, 575, 053, Jylland , 174, 760, 217, 874, 326, 901, 375, 060, Øerne, 109, 760, 139, 716, 170, 887, 199, 994,  , pløjefri dyrkning i pct. af samlet areal, Hele landet, 10,8, 13,6, 19,0, 22,0, Jylland , 9,5, 12,1, 17,8, 20,4, Øerne, 14,0, 16,7, 21,8, 25,6, Kilde: , www.statistikbanken/afg5, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2021, 11. maj 2022 - Nr. 163, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. april 2023, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38302

      NYT: Svinebestand ligger stabilt omkring 12,5 mio. svin

      8. august 2017, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,2 pct. lavere 1. juli 2017 end 1. april 2017, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Den stort set uændrede bestand dækker dog over ændringer i sammensætningen, som bl.a. skyldes den store eksport af smågrise. I faktiske tal var bestanden 12,5 mio. svin, hvilket er en stigning på 1,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,3 mio. svin., Lidt flere søer, I faktiske tal var der 1.013.000 søer 1. juli, hvilket er 1,5 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Der ses stigning i alle kategorier af søer. Der var 187.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 584.000 andre drægtige søer og 208.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte dvs. kommende søer) var 215.000, hvilket er et fald på 1,4 pct. , Der var 2.543.000 pattegrise, hvilket er en stigning på 3,4 pct. Derudover var der 5.832.000 smågrise og 2.847.000 slagtesvin, hvilket er hhv. en stigning på 2,0 pct. og et fald på 1,9 pct. Sammensætningen af svinebestanden skal ses i forhold til den store eksport af smågrise, som udgjorde over 40 pct. af den totale produktion af svin i 2016. Eksporten sker primært til Tyskland og Polen. Læs mere om produktionen af svin i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:492, ., Antal bedrifter med svin falder, men den enkelte bedrift bliver større, Antallet af bedrifter med svin faldt 7 pct. fra 2015 til 2016 til 3.174 bedrifter ifølge landbrugs- og gartneritællingen, se , www.statistikbanken.dk/HDYR2, . De havde i snit 3.800 svin, hvilket er en stigning på 13 pct. i forhold til 2015. Langt de fleste af disse bedrifter er enkeltmandsvirksomheder, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:218, . , 18 pct. af alle beskæftigede i landbruget arbejder på bedrifter med svin, men for lønmodtagere på fuldtid er det hver tredje. Over halvdelen af de beskæftigede på bedrifter med svin er i 2016 lønmodtagere på fuldtid. I 1999 var det kun 20 pct., Antallet af årsværk på bedrifter med svin er omtrent blevet halveret fra 1999 til 2016 samtidig med, at produktionen af svin er steget. Det samlede antal årsværk for alle bedrifter er kun reduceret med en fjerdedel., Beskæftigelse i landbruget,  , 1999, 2003, 2005, 2007, 2010, 2013, 2016,  , antal personer, Alle bedrifter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Beskæftigelse i alt, 102, 674, 93, 301, 96, 649, 84, 809, 80, 529, 80, 971, 74, 942, Lønmodtagere, 25, 596, 28, 232, 29, 527, 24, 675, 24, 673, 29, 906, 29, 246, Heraf på fuldtid, 16, 633, 17, 717, 18, 158, 17, 931, 18, 463, 22, 018, 21, 510,  , antal årsværk, Omregnet til årsværk, 64, 022, 58, 473, 58, 323, 53, 683, 50, 993, 52, 276, 48, 982,  , antal personer, Bedrifter med svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Beskæftigelse i alt, 30, 602, 25, 609, 22, 503, 19, 354, 15, 654, 14, 631, 13, 353, Lønmodtagere, 8, 978, 9, 952, 10, 065, 9, 159, 8, 455, 9, 132, 8, 867, Heraf på fuldtid, 6, 023, 6, 911, 7, 285, 7, 290, 6, 994, 7, 445, 7, 305,  , antal årsværk, Omregnet til årsværk, 22, 786, 19, 683, 17, 864, 15, 971, 13, 342, 12, 554, 11, 667, Bedre økonomi for svineproducenter, Økonomisk går det bedre for svineproducenterne i 2016 pga. stigende priser, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:295, . , Svinebestanden,  , 2016, 2017, Ændring, 1. juli 2016,  , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2017,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 313, 12, 337, 12, 281, 12, 228, 12, 467, 154, 1,3, Avlsorner , 10, 11, 11, 11, 11, 1, 10,0, Søer i alt: , 998, 997, 1, 002, 1, 014, 1, 013, 15, 1,5, Gylte , 186, 181, 187, 190, 187, 1, 0,5, Andre drægtige , 574, 578, 578, 581, 584, 10, 1,7, Diegivende , 204, 203, 202, 207, 208, 4, 2,0, Golde , 34, 35, 35, 36, 34, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 6, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 218, 219, 234, 216, 215, -3, -1,4, Pattegrise ved søerne , 2, 460, 2, 454, 2, 445, 2, 520, 2, 543, 83, 3,4, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 718, 5, 703, 5, 677, 5, 697, 5, 832, 114, 2,0, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 903, 2, 947, 2, 906, 2, 764, 2, 847, -56, -1,9, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 473, 12, 179, 12, 345, 12, 367, 12, 342, •, •, Svinebestanden 1. juli 2017, 8. august 2017 - Nr. 315, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23460

      NYT: Langt de fleste malkekøer er i Syd- og Vestjylland

      28. juli 2017, I Syd- og Vestjylland kan man finde 60 pct. af malkekøerne i Danmark. Området husede 30. juni 2017 340.000 malkekøer ud af en total bestand på 570.000 malkekøer. På landsplan faldt bestanden af malkekøer 0,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Dog var der en lille stigning på 1,3 pct. i antallet af malkekøer i Vestjylland, mens den var uændret i Sydjylland. Langt de fleste malkekøer i Danmark er af racen Dansk Holstein (Sortbroget Dansk Mælkerace)., Overordnet fald i bestanden af kvæg, Den samlede kvægbestand var 30. juni 2017 på 1.565.000 stk., hvilket er 1,1 pct. færre end samme tidspunkt i 2016. Dette fald skyldes færre køer og kvier samt tyre og stude. Der var 259.000 tyre og stude samt 642.000 kvier - svarende til et fald på 2,6 pct. for tyre og stude og 1,1 pct. for kvierne. Antallet af ammekøer er 95.000 stk. - 2,2 pct. færre end sidste år., Antal bedrifter med malkekøer falder, Antallet af bedrifter med malkekøer faldt ifølge landbrugs og gartneritællingen med 7 pct. til 3.174 bedrifter fra 2015 til 2016 - se , www.statistikbanken.dk/HDYR2, . Der var i gennemsnit 180 malkekøer på en bedrift i 2016. Langt de fleste af disse bedrifter er enkeltmandsvirksomheder - se , Nyt fra Danmarks Statistik 2017:218, . Økonomien for mælkebedrifterne har været dårligt de seneste år, dog har de økologiske mælkeproducenter haft en god indtjening i 2016 - jf. , Nyt fra Danmarks Statistik 2017:295, . , Mælkeproduktion og dermed antallet af malkekøer og kvægbestanden har indtil 31. marts 2015 været styret af EU´s mælkekvoter. Læs mere om mælkekvoternes betydning for bestanden af malkekøer og dermed mælkeproduktion i Danmark i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:623, - og for hele EU på , Eurostats hjemmeside, ., Kvægbestanden,  , 2016, 2017, Ændring,  , 30. juni , 31. marts, 31. dec., 31. marts, 30. juni, 30. juni 2016, - 30. juni 2017,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 583, 323, 1, 573, 406, 1, 553, 699, 1, 553, 671, 1, 565, 405, -17, 918, -1,1, Tyre og stude, 265, 451, 261, 213, 257, 048, 257, 233, 258, 617, -6, 834, -2,6, Under ½ år, 129, 214, 125, 307, 117, 091, 117, 437, 126, 241, -2, 973, -2,3, ½ år-1 år, 90, 972, 92, 061, 100, 568, 97, 192, 86, 710, -4, 262, -4,7, 1-2 år, 34, 058, 32, 281, 29, 309, 32, 288, 34, 271, 213, 0,6, 2 år og over, 11, 207, 11, 564, 10, 080, 10, 316, 11, 395, 188, 1,7, Kvier, 1, 648, 970, 646, 965, 639, 658, 637, 610, 641, 587, -7, 383, -1,1, Under ½ år, 169, 217, 166, 764, 159, 196, 156, 699, 161, 017, -8, 200, -4,8, ½ år-1 år, 157, 146, 157, 670, 163, 532, 160, 871, 153, 159, -3, 987, -2,5, 1-2 år, 272, 725, 271, 249, 268, 612, 272, 829, 276, 521, 3, 796, 1,4, 2 år og over, 49, 882, 51, 282, 48, 318, 47, 211, 50, 890, 1, 008, 2,0, Køer, 668, 902, 665, 228, 656, 993, 658, 828, 665, 201, -3, 701, -0,6, Malkekøer, 571, 642, 568, 010, 564, 799, 566, 778, 570, 038, -1, 604, -0,3, Ammekøer, 97, 260, 97, 218, 92, 194, 92, 050, 95, 163, -2, 097, -2,2, Drægtige kvier , 187, 168, 183, 029, 180, 348, 185, 558, 189, 759, 2, 591, 1,4, 1-2 år, 158, 827, 153, 201, 152, 211, 159, 562, 160, 964, 2, 137, 1,3, 2 år og over, 28, 341, 29, 828, 28, 137, 25, 996, 28, 795, 454, 1,6, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2017,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 258, 617, 641, 587, 570, 038, 95, 163, 1, 565, 405, Region Hovedstaden, 5, 463, 12, 103, 9, 017, 3, 724, 30, 307, København og Nordsjælland, 2, 3, 100, 5, 771, 2, 746, 3, 231, 14, 848, Landsdel Bornholm, 2, 363, 6, 332, 6, 271, 493, 15, 459, Region Sjælland, 17, 809, 29, 519, 18, 467, 11, 841, 77, 636, Region Syddanmark, 92, 672, 255, 050, 237, 115, 26, 408, 611, 245, Landsdel Fyn, 15, 147, 36, 136, 30, 062, 5, 978, 87, 323, Landsdel Sydjylland, 77, 525, 218, 914, 207, 053, 20, 430, 523, 922, Region Midtjylland, 84, 829, 193, 599, 171, 511, 29, 887, 479, 826, Landsdel Østjylland, 25, 559, 51, 273, 39, 045, 12, 674, 128, 551, Landsdel Vestjylland, 59, 270, 142, 326, 132, 466, 17, 213, 351, 275, Region Nordjylland, 57, 844, 151, 316, 133, 928, 23, 303, 366, 391, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kvægbestanden 30. juni 2017, 28. juli 2017 - Nr. 309, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2018, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23445
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation