Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2951 - 2960 af 3780

    NYT: Stabil svinebestand

    7. august 2015, Den samlede bestand af svin i Danmark var 1. juli 1,3 pct. lavere end 1. april, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden af svin på 12,6 mio., hvilket er 1,4 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stigningen skyldes flere smågrise (fravænnede svin under 50 kg)., Færre søer, I faktiske tal var der 1.031.000 søer 1. juli, hvilket er 1 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der var 191.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 593.000 andre drægtige og 210.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (kommende søer) steg 9 pct. til 217.000. Der var 2.613.000 pattegrise, hvilket betyder, at en diegivende so i gennemsnit havde 12,4 pattegrise. , Der var 5.777.000 smågrise, hvilket er en stigning på 5 pct., mens der var 2.990.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 3 pct., Stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I første halvår 2015 blev der eksporteret ca. 6 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise, mens der til sammenligning blev slagtet ca. 9 mio. svin i Danmark. Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af svin i EU efterfulgt af Holland og Tyskland., Dansk svinebestand fjerdestørst i EU, Den danske svinebestand er den fjerdestørste i EU opgjort december 2014. Tyskland har den største bestand på 28,3 mio., Spanien den næststørste på 26,6 mio., og tredjestørst er Frankrig med 13,3 mio. Herefter kommer Danmark (12,7 mio.) tæt fuldt af Nederlandene (12,1 mio.) og Polen. (11,3 mio.). Se flere tal i , Eurostats databaser, ., Svinebestanden,  , 2014, 2015, Ændring, 1. juli 2014,  , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. apr., 1. juli, - 1. juli 2015,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 469, 12, 807, 12, 709, 12, 483, 12, 645, 176, 1,4, Avlsorner , 12, 12, 11, 11, 11, -1, -8,3, Søer i alt: , 1, 043, 1, 028, 1, 046, 1, 035, 1, 031, -12, -1,2, Gylte , 195, 189, 199, 191, 191, - 4, -2,1, Andre drægtige , 600, 593, 603, 597, 593, -7, -1,2, Diegivende , 211, 210, 208, 210, 210, -1, -0,5, Golde , 37, 36, 36, 37, 37, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 7, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 199, 207, 199, 202, 217, 18, 9,0, Pattegrise ved søerne , 2, 595, 2, 601, 2, 579, 2, 608, 2, 613, 18, 0,7, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 519, 5, 721, 5, 666, 5, 566, 5, 777, 258, 4,7, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 095, 3, 232, 3, 201, 3, 055, 2, 990, -105, -3,4, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 490, 12, 597, 12, 747, 12, 681, 12, 513, •, •, Svinebestanden 1. juli 2015, 7. august 2015 - Nr. 383, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. november 2015, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19334

    NYT: Stabil svinebestand

    7. maj 2015, Den samlede bestand af svin i Danmark var 1. april 0,5 pct. lavere end ved tællingen 1. januar, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Den faktiske bestand af svin var på 12,5 mio., hvilket er 1,8 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Stigningen skyldtes flere smågrise (fravænnede svin under 50 kg)., Lidt flere søer og smågrise, I faktiske tal var der 1.035.000 søer 1. april, hvilket er 1 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Der var 191.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 597.000 andre drægtige og 210.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (kommende søer) steg 4 pct. til 202.000. Der var 2.608.000 pattegrise, hvilket betyder at en diegivende so i gennemsnit havde 12,4 pattegrise. , Der var 5.566.000 smågrise, hvilket er en stigning på 4 pct., mens der var 3.055.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 2 pct. , Fortsat stor eksport af smågrise, Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som bliver eksporteret. Smågrisene bliver opfedet til slagtesvin i modtagerlandene. I 2014 blev der eksporteret 11,3 mio. levende svin, hvoraf 96 pct. var smågrise, mens der til sammenligning blev slagtet 18,9 mio. svin i Danmark. Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/ani51, ., 7 mio. færre slagtninger end i 2005, Antallet af svin var 5 pct. større (13,1 mio. svin) 1. april 2005 sammenlignet med samme tidspunkt i 2015. Der var 10 pct. flere søer, og de diegivende søer havde i gennemsnit næsten to pattegrise færre (10,6 stk.). I bestanden var der 4,5 pct. færre pattegrise, mens antallet af fravænnede svin var det samme. Til gengæld var der 15,6 pct. flere slagtesvin. I 2005 blev der eksporteret , 3,0 , mio. smågrise mod 10,8 mio. i 2014. Stigningen i eksporten af smågrise har betydet, at antallet af slagtninger i Danmark er faldet fra 25,9 mio. svin i 2005 til 18,9 mio. i 2014., Svinebestanden,  , 2014, 2015, Ændring, 1. apr. 2014,  , 1. apr., 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. apr., - 1. apr. 2015,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 257, 12, 469, 12, 807, 12, 709, 12, 483, 226, 1,8, Avlsorner , 12, 12, 12, 11, 11, -1, -8,3, Søer i alt: , 1, 026, 1, 043, 1, 028, 1, 046, 1, 035, 9, 0,9, Gylte , 193, 195, 189, 199, 191, - 2, -1,0, Andre drægtige , 589, 600, 593, 603, 597, 8, 1,4, Diegivende , 207, 211, 210, 208, 210, 3, 1,4, Golde , 37, 37, 36, 36, 37, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 5, 6, 6, 7, 6, 1, 20,0, Sopolte , 195, 199, 207, 199, 202, 7, 3,6, Pattegrise ved søerne , 2, 551, 2, 595, 2, 601, 2, 579, 2, 608, 57, 2,2, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 349, 5, 519, 5, 721, 5, 666, 5, 566, 217, 4,1, Slagtesvin, 50 kg og derover , 3, 119, 3, 095, 3, 232, 3, 201, 3, 055, - 64, -2,1, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 494, 12, 454, 12, 583, 12, 771, 12, 709, •, •, Svinebestanden 1. april 2015, 7. maj 2015 - Nr. 224, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. august 2015, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19031

    NYT: Højere priser på raps og korn

    14. maj 2021, Salgspriserne på raps, byg og hvede var stigende i første kvartal 2021. Prisen på raps har været stigende i en længere periode og er ikke set højere siden 2013. Priserne på byg og hvede var høje i 2019 pga. tørken året før, men nærmer sig i 2021 igen samme prisniveau. Prisudviklingen på det danske marked følger dermed de af FAO (Food and Agriculture Organization) offentliggjorte indeks for , korn og vegetabilske olier, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris10, Byg og hvede fylder mest på markerne, Byg og hvede er de mest udbredte afgrøder på de danske marker, se , det dyrkede areal, , og det meste anvendes til foder, se , anvendelse af korn, . Raps anvendes både til foder (primært som rapskager), til fødevarer (rapsolie) og til biobrændsel. , Jordbrugets bytteforhold forringet, I første kvartal 2021 blev bytteforholdet forringet 1,8 pct. i forhold til fjerde kvartal 2020. Det skyldes især lavere priser på svin og de andre animalske salgsprodukter. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter steg 5,6 pct. i første kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020, mens de animalske salgsprodukter faldt 1,7 pct. Samlet set var prisen på jordbrugets salgsprodukter næsten uændret, mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 1,7 pct.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 4. kvt. , 2020, 1. kvt. , 2021, 1. kvt. 2020 , - 1. kvt. 2021, 4. kvt. 2020 , - 1. kvt. 2021,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 100, 99, -10,2, -1,8, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 104, 104, -9,0, -0,1, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 113, 5,3, 5,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 105, 112, 6,4, 7,5, Raps , 33, 108, 115, 4,0, 5,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 114, 119, 3,8, 4,7, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 102, 100, -14,0, -1,7, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 91, 87, -6,4, -3,5, Svin , 308, 109, 108, -29,6, -0,7, Fjerkræ , 26, 93, 90, -5,4, -3,2, Mælk , 195, 114, 112, -3,1, -2,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 105, 1,3, 1,7, Forbrug i produktionen, 876, 103, 105, 1,4, 2,0, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 108, 114, -3,1, 5,2, Gødningsstoffer , 37, 81, 83, -4,7, 2,7, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 93, 93, -0,5, 0,0, Foderstoffer, 297, 102, 105, 3,8, 3,4, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 106, 0,5, -0,1, Investeringsgoder, 124, 104, 104, 0,5, -0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2021, 14. maj 2021 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31916

    NYT: Økologisk oksekød stammer overvejende fra køer

    19. februar 2020, I alt blev der slagtet 464.000 kvæg i 2019, hvoraf 5,0 pct. var registeret som økologisk. Når der slagtes økologisk kvæg, er køer dominerende med godt to tredjedele af slagtningerne. Resten af slagtningerne er kvier, stude og tyrekalve, hvor stude udgør en relativ stor andel. Når der ses på de konventionelle slagtninger, udgør køerne 35 pct. og studene blot under 1 pct. Den lavere andel økologiske slagtninger af handyr skyldes, at en del spædkalve sælges fra de økologiske mælkebedrifter til opdræt hos konventionelle slagtekalveproducenter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, ., Mindre animalsk produktion, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt 4,1 pct. i fjerde kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018.  Dette skyldes, at der slagtes færre svin i Danmark - og at mælkeproduktionen faldt., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2018, 2019, Ændring, 4. kvt. 2018,  ,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2019,  , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 104,7, 102,4, 103,9, 99,5, 100,4, -4,1, Kvæg, 46, 113,9, 126,9, 115,6, 99,8, 114,1, 0,2, Svin, 308, 103,4, 98,2, 104,6, 95,6, 99,5, -3,8, Fjerkræ, 26, 98,5, …, …, …, 106,6, 8,3, Mælk, 2, 195, 104,2, 103,4, 99,9, 105,9, 103,1, -1,1, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Færre slagtninger og større eksport af levende dyr, Slagtningerne af kvæg faldt 5,4 pct. i fjerde kvartal 2019 i forhold til fjerde kvartal 2018, mens eksporten af levende kvæg steg 32,4 pct., som primært omfatter kalve til opfedning i modtagerlandet. Samlet set faldt produktionen af okse- og kalvekød 2,4 pct.). Slagtningerne af svin faldt 9,6 pct. i fjerde kvartal, mens eksporten steg 0,1 pct. Den totale produktion af svinekød faldt 4,2 pct. Det skyldes, at eksport af levende dyr primært er smågrise til opfedning til slagtning i udlandet. Slagtningerne af fjerkræ er uændret. , Animalsk produktion,  , 2018, 2019,  , Ændring, 4. kvt. 2018,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2019,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 137,8, 50,5, 46,2, 37,5, 134,1,  , -2,6, Slagtninger, 1, 127,7, 45,5, 41,6, 33,6, 120,7,  , -5,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,1, 5,0, 4,5, 3,9, 13,4,  , 32,4, Heraf kalve, 9,1, 4,6, 4,1, 3,6, 12,3,  , 34,9,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 36,5, 13,4, 12,3, 9,9, 35,7,  , -2,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 387,9, 2, 690,7, 2, 756,6, 2, 488,8, 7, 936,0,  , -5,4, Slagtninger, 1, 4, 750,5, 1, 380,4, 1, 529,6, 1, 385,6, 4, 295,7,  , -9,6, Eksport af levende svin , 3, 637,4, 1, 310,2, 1, 227,0, 1, 103,2, 3, 640,4,  , 0,1, Heraf smågrise, 3, 570,6, 1, 290,4, 1, 204,5, 1, 083,5, 3, 578,4,  , 0,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 501,1, 157,2, 169,3, 153,4, 479,9,  , -4,2,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 26, 101,7, …, …, …, 26, 108,5,  , 0,0,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 394,9, 461,4, 446,0, 472,2, 1, 379,5,  , -1,1, Heraf økologisk, 173,9, 59,3, 58,6, 55,7, 172,8,  , -0,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, ., Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2019, 19. februar 2020 - Nr. 59, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30132

    NYT: Kornpriserne dykker efter god høst i fjor

    18. februar 2020, I 2019 faldt priserne på byg og hvede med hhv. 13 og 17 pct. sammenlignet med 2018. Faldet skyldes en god høst i 2019 i modsætning til høsten i 2018. I 2018 var høsten meget ringe grundet tørken, hvilket medførte prisstigninger på korn. Læs mere herom i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:19, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, ., God høst i 2019, Vejret i sommeren i 2019 var betydeligt mere gunstigt for landbruget end i sommeren 2018, og den samlede høst af korn, raps og bælgsæd i 2019 var 38 pct. over høstresultatet i 2018, , se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:437, . Dermed er der blevet skabt et langt større udbud af korn, som har drevet priserne ned igen. Svineproducenterne drager dermed udover høje priser på svinekød også fordel af mere korn og lavere foderpriser end i 2018. Dog er priserne på både byg og hvede 6 pct. højere end i 2017., Korn anvendes hovedsageligt til foder, 80-90 pct. af kornet, som bliver anvendt i Danmark, går til foder til først og fremmest svin og kvæg, som er de mest betydende husdyr i dansk landbrug. Det er altså kun en uhyre beskeden del af kornet, som direkte går til at producere fødevarer til mennesker som fx brød, mel og gryn. Forsyningen af korn på det danske marked består af høst og import fratrukket eksporten af korn til andre lande., Statistikkens anvendelse, Kapitelstakster bruges primært til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster i , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område,  , Byg, Hvede,  , 2018, 2019, Ændring, 2018, 2019, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 133,90, 117,00, -12,6, 136,44, 113,93, -16,5, Sjælland med omliggende øer, 129,87, 113,51, -12,6, 132,00, 108,33, -17,9, Lolland-Falster med omliggende øer, 129,32, 123,05, -4,8, 125,30, 109,59, -12,5, Bornholm, 125,35, 107,26, -14,4, 119,20, 99,21, -16,8, Fyn med omliggende øer, 132,40, 111,56, -15,7, 138,42, 115,42, -16,6, Sønderjylland, 131,67, 118,57, -9,9, 139,05, 117,76, -15,3, Østjylland, 135,98, 117,38, -13,7, 139,43, 116,02, -16,8, Vestjylland, 140,37, 120,21, -14,4, 140,68, 118,56, -15,7, Nordjylland, 132,70, 116,02, -12,6, 137,87, 116,56, -15,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, ., Kapitelstakster 2019, 18. februar 2020 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30373

    NYT: Høsten rammer rekordniveau igen

    24. november 2017, Vejret drillede, da årets høst skulle bjærges, men udbyttet blev højt. Landmændene høstede 10 mio. tons korn i 2017 - 9 pct. mere end i 2016 - og kom ganske tæt på den flotte høst i 2015. Den gode høst skyldes først og fremmest et højt udbytte pr. hektar, da det samlede kornareal faldt med næsten 2 pct., Højere hektarudbytte for de fleste afgrøder, Arealet med vårbyg faldt med 9 pct. og overgås atter af vinterhvede. Der stod vinterhvede på mere end 1/10 af Danmarks samlede areal i 2017. Produktionen af vinterhvede steg hele 15 pct. fra 4,1 mio. tons i 2016 til 4,7 mio. tons i 2017 og udgør nu næsten halvdelen af den samlede kornproduktion. , De fleste kornafgrøder havde stigende gennemsnitsudbytter, ikke mindst vinterhvede, som steg fra 73 hkg/ha i 2016 til 83 hkg/ha i 2017. Også rug, triticale og vinterbyg havde pæne stigninger. , Det samlede danske kornudbytte pr. hektar steg med 11 pct. fra 2016 til 2017. En del af denne stigning kan formentlig tilskrives højere kvoter for tilføring af kvælstof. Nye regler, , Landbrugspakken, , blev vedtaget i 2016, men slog først fuldt igennem i 2017. Udover højere gennemsnitsudbytter skyldes den samlede stigning i kornproduktionen også et skift mod de højtydende vinterafgrøder. Det milde vejr i efteråret og vinteren 2016 har desuden været gavnligt for vinterafgrøderne., Godt år for raps, Produktionen af raps steg med hele 46 pct. - fra 506.000 tons i 2016 til 739.000 tons i 2017. Arealet steg med 9 pct., men større betydning havde en stigning i udbyttet fra 31 til 42 hkg/ha. Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder meget lidt i den samlede høst med kun 21.000 hektar og 83.000 tons. Arealet er dog fordoblet siden 2014. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd i størrelsesordenen 100.000 hektar., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Hovedparten af den danske kornhøst anvendes til foder - dette udgjorde 70 pct. i driftsåret 2015/2016. Yderligere 18 pct. af kornhøsten gik til eksport og resten fordelte sig på industriforbrug (fx til øl), mel og gryn, udsæd samt oplagring. Danmark er nettoeksportør af korn. Salgsværdien af det danske korn udgjorde 9,7 mia. kr. i 2016, hvilket svarer til 14 pct. af landbrugets samlede salgsproduktion. 24.000 landmænd dyrkede korn i 2017, heraf 14.000 med vinterhvede og 20.000 med vårbyg. , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , 2015, 2016, 2017*, Ændring, 2016-2017,  , 2015, 2016, 2017*, Ændring, 2016-2017,  , 2015, 2016, 2017*, Ændring, 2016-2017,  , 1.000 ha,  , hkg/ha,  , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 453, 1, 465, 1, 443, -22, 69, 62, 69, 7, 10, 023, 9, 130, 9, 990, 860, Vinterhvede, 618, 566, 572, 6, 80, 73, 83, 10, 4, 958, 4, 117, 4, 738, 622, Vårhvede, 15, 17, 15, -3, 48, 49, 52, 3, 72, 85, 75, -10, Rug, 122, 100, 111, 12, 63, 58, 66, 8, 772, 577, 736, 158, Triticale, 16, 10, 9, -1, 53, 55, 66, 11, 82, 56, 61, 5, Vinterbyg, 119, 110, 125, 15, 68, 62, 68, 6, 805, 678, 849, 171, Vårbyg, 512, 597, 541, -56, 60, 55, 58, 3, 3, 051, 3, 271, 3, 146, -125, Havre og blandsæd, 44, 60, 65, 6, 53, 51, 54, 3, 231, 302, 351, 49, Majs til modenhed, 1, 9, 6, 5, -1, 62, 77, 68, -9, 53, 44, 35, -9, Raps i alt, 2, 193, 163, 178, 14, 43, 31, 42, 11, 826, 506, 739, 233, Bælgsæd, 12, 16, 21, 5, 43, 35, 40, 6, 51, 56, 83, 28, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. , Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på de seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., 2, Vårraps udgør kun få promille af raps i alt og er fra 2015 slået sammen med vinterraps. Ældre tal adskilt på vinter- og vårraps findes i Statistikbanken. , Høsten af korn, raps og bælgsæd 2017, 24. november 2017 - Nr. 454, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2018, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25806

    NYT: Lavere energiforbrug hos væksthusgartnerier

    1. oktober 2015, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen af elektricitetsforbruget for 2014. Tallet er rettet fra 1.009 til 831 tusinde gigajoule i tabellen og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De danske gartnerier med væksthuse har i de seneste tre år øget deres energieffektivitet. Sammenlignet med 2011 brugte de , 23, pct. mindre energi, selvom væksthusarealet kun er faldet med 5 pct. Faldet kan dog også hænge sammen med, at 2014 var et usædvanligt varmt år, se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 456, ., Forbrug af energi for bedrifter med væksthuse,  , 2002, 2005, 2008, 2011, 2014,  , 1.000 gigajoule, Forbrug af energi i alt, 8, 169, 7, 545, 6, 481, 5, 266, 4, 048, Opvarmning i væksthuse, 7, 370, 6, 648, 5, 678, 4, 468, 3, 217, Elektricitet, 800, 897, 803, 798, 831,  , antal bedrifter, Bedrifter med væksthuse, 933, 759, 803, 663, 545,  , 1.000 m, 2, Areal med væksthuse, 4, 909, 4, 722, 4, 487, 4, 452, 4, 239, Potteplanter er det mest betydende produkt hos bedrifter med væksthuse, Potteplanter er det mest udbredte produkt blandt danske bedrifter med væksthuse. 54 pct. af det samlede væksthusareal dyrkes med potteplanter fordelt på 37 pct. af bedrifterne., 30 pct. af bedrifterne dyrker spiselige produkter, 166 bedrifter dyrker spiselige produkter i væksthus, og det svarer til 30 pct. af alle bedrifter med væksthus. De mest udbredte spiselige produkter er tomater og agurker. I forhold til 2011 er produktionen af tomater faldet med 20 pct., mens produktionen af agurker er steget med 7 pct., Væksthus, bedrifter, areal og produktion,  , Areal, 1.000 m, 2, Produktion, 1.000 kg, Bedrifter, 1,  , 2011, 2014, 2011, 2014, 2014, Ikke spiselige produkter i alt, 3, 093, 3, 050, …, …, 435, Snitblomster og snitgrønt , 59, 58, …, …, 21, Potteplanter, 2, 367, 2, 275, …, …, 204, Planteskole, 132, 179, …, …, 83, Udplantningsplanter, 436, 476, …, …, 176, Forædling og forsøg, 51, 25, …, …, 19, Andre produkter, 48, 36, …,  , 21, Spiselige produkter i alt, …, 1, 189, …, …, 166, Salat, 89, 45, 1, 165, 1, 345, 23, Tomater, 367, 344, 13, 241, 10, 575, 84, Agurker, 506, 504, 18, 237, 19, 506, 76, Krydderurter, …, 129, …, 178, 43, Peber og chili, …, 22, …, 234, 43, Andre grøntsager, …, 49, …, 58, 49, Grøntsager i alt, 962, 1, 092, 32, 643, 31, 896, 153, Jordbær, …, 73, …, 484, 14, Champignon og andre svampe, 27, 24, …, …, 6, 1, En bedrift kan optræde mere én gang, hvis den dyrker flere forskellige produkter., Store gartnerier bruger naturgas og fjernvarme til opvarmning, De store gartnerier bruger typisk naturgas og fjernvarme til opvarmning af deres væksthuse, mens gasolie samt kul og koks er mere udbredt blandt mindre gartnerier. 36 pct. af bedrifterne bruger slet ikke energi til opvarmning. Det er fortrinsvis små bedrifter med kun ca. 1.400 m, 2, væksthus i gennemsnit. Bedrifter med opvarmning er i gennemsnit på 11.000 m, 2, ., Sammensætningen af energiforbruget til opvarmning i væksthuse. 2014,  , Bedrifter, 1, Væksthusareal,, 1.000 m, 2, Forbrug,, 1.000 gigajoule, Gennemsnitligt, areal, m, 2, I alt med opvarmning, 351, 3, 959, 3, 217, 11, 280, Naturgas, 96, 2, 052, 1, 173, 21, 375, Fjernvarme, 101, 1, 931, 1, 422, 19, 122, Gasolie, 114, 1, 259, 114, 11, 045, Fuelolie, 49, 730, 123, 14, 903, Kul og koks, 65, 694, 354, 10, 682, Andre typer , 50, 174, 32, 3, 481, Uden opvarmning (koldhuse), 194, 280, •, 1, 443, 1, En bedrift kan optræde mere end én gang, hvis den bruger flere forskellige typer opvarmning., Væksthusproduktion 2014, 1. oktober 2015 - Nr. 475, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Væksthusproduktion, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Vækstproduktionen er opgjort som en kombination af oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistikken for jordbrug. Alle bedrifter med væksthuse er omfattet af landbrugs- og gartneritællingen, mens det er en stikprøve af disse, som indgår i regnskabsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18450

    NYT: Rekordstort udbud trækker kornpriserne ned

    15. februar 2017, Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, faldt med 14 pct. for byg og 9 pct. for hvede, i forhold til 2015. Prisen er under 2010-niveau, men dog stadig væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 101,53 kr. i 2016, svarende til et fald på 16,21 kr. i forhold til 2015. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 102,46 kr., svarende til et fald på 10,12 kr. i forhold til 2015. For fjerde år i træk var der rekordhøst på verdensplan, ifølge International Grains Council. Det øgede udbud har ikke været mødt af en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været medvirkende til prissætningen., Kapitelstakster i 400 år, I dag bruges kapitelstakster primært til beregning af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Kapitelstakster kan dog føres tilbage til 1600-tallet og har været brugt til omregning af afgifter, der var fastsat i naturalier, men skulle betales i penge. Kapitelstaksterne har især haft betydning for ydelser til kirken, fx betalinger af tiende, og blev oprindeligt bestemt af domkapitlerne, deraf navnet. , Byg dyrest på Fyn med omliggende øer, Prisen på byg faldt 14 pct. i forhold til året før. Der var fald i alle områder. Det største fald i prisen var i Nordjylland, hvor prisen faldt med 16 pct. i forhold til året før. Prisen på Fyn var højest med 104,34 kr. pr. 100 kg. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men her faldt prisen også i forhold til sidste år. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 12 pct., mens den faldt 15 pct. på Lolland-Falster med omliggende øer, begge i forhold til året før. Ligesom året før, var der ikke en tydelig prisforskel mellem Vest- og Østdanmark i 2016., Hvede dyrest i Vestjylland, Prisen på hvede faldt med 9 pct. Prisfaldet var størst på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 10 pct. Faldet i Nordjylland gør, at Vestjylland nu er dyrest at købe hvede i med 105,78 kr. pr. 100 kg. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2016, hvilket også var tilfældet i 2012-2015. Dette skyldes formentlig efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark., Nedregulering af jordlejen, Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for grundbetalingen (den tidligere enkeltbetalingsordning) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. Støttebeløbet for grundbetaling beregnes på baggrund af betalingsrettighedernes værdi og afhænger ikke af, hvad du dyrker på arealerne - hertil lægges den grønne støtte. I 2017 er den almindelige betalingsrettighed beregnet til en støtte på 1.885 kr. pr. hektar, inklusive den grønne støtte. Den grønne støtte udgør 585 kr. pr. hektar, ifølge Miljø og Fødevareministeriet. Til sammenligning var den samlede støtte i 2016 på 1.890 kr. pr. hektar. Støtten kan variere fra ansøger til ansøger, og skal derfor blot ses som vejledende., Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især lavere indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får lavere udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder., Kapitelstakster,  , Byg,  , Hvede,  , 2015, 2016, Ændring,  , 2015, 2016, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct.,  , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,74, 101,53, -14,  , 112,58, 102,46, -9, Sjælland med omliggende øer, 116,70, 102,24, -12,  , 107,92, 99,03, -8, Lolland-Falster med omliggende øer, 120,20, 102,39, -15,  , 107,76, 96,87, -10, Bornholm, 103,32, 91,95, -11,  , 99,72, 93,19, -7, Fyn med omliggende øer, 119,23, 104,34, -12,  , 115,01, 104,99, -9, Sønderjylland, 118,33, 100,17, -15,  , 113,73, 104,08, -8, Østjylland, 117,87, 101,93, -14,  , 113,74, 104,22, -8, Vestjylland, 115,93, 101,53, -12,  , 116,05, 105,78, -9, Nordjylland, 118,39, 99,89, -16,  , 116,08, 104,61, -10, Kapitelstakster 2016, 15. februar 2017 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23487

    NYT: Prisen på byg falder, mens prisen på hvede stiger

    12. februar 2021, Prisen på byg - den ene halvdel af kapitelstaksterne - er i 2020 faldet med 7 pct. i forhold til 2019, mens prisen på hvede derimod er steget med 5 pct. Det er meget usædvanligt, da de to kornarter plejer at stige og falde i pris sammen. Kapitelstaksten er den gennemsnitlige pris for perioden september til december., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Produktionen af byg steg og hvede faldt, Forklaringen på den forskellige prisudvikling skal findes i høsten 2020, hvor produktionen af byg steg med 15 pct., mens produktionen af hvede omvendt faldt 12 pct. Dermed er der blevet skabt et større udbud af byg og et mindre udbud af hvede, som markedet har reageret på. Læs mere om høsten 2020 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:449, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Statistikkens bruges til regulering, Kapitelstakster bruges først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område,  , Byg, Hvede,  , 2019, 2020, Ændring, 2019, 2020, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,00, 108,39, -7,4, 113,93, 119,79, 5,1, Sjælland med omliggende øer, 113,51, 106,62, -6,1, 108,33, 116,23, 7,3, Lolland-Falster med omliggende øer, 123,05, 109,12, -11,3, 109,59, 114,20, 4,2, Bornholm, 107,26, 94,07, -12,3, 99,21, 106,48, 7,3, Fyn med omliggende øer, 111,56, 105,85, -5,1, 115,42, 120,02, 4,0, Sønderjylland, 118,57, 108,04, -8,9, 117,76, 122,22, 3,8, Østjylland, 117,38, 109,64, -6,6, 116,02, 120,87, 4,2, Vestjylland, 120,21, 108,36, -9,9, 118,56, 124,23, 4,8, Nordjylland, 116,02, 110,06, -5,1, 116,56, 123,38, 5,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2020, 12. februar 2021 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32359

    NYT: Andelen af økologiske æg fordoblet på ti år

    23. februar 2021, Andelen af økologiske æg udgjorde 30 pct. i 2020 mod 15 pct. for ti år siden. For økologisk mælk udgjorde andelen 13 pct. i 2020 mod 10 pct. tilbage i 2010. I 2019 udgjorde økologisk mælk, ost og æg 25 pct. af detailomsætningen af økologiske fødevarer i Danmark, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:168, , , Detailomsætningen af økologiske fødevarer 2019, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani71, og , ani81, Mere mælk og flere æg i fjerde kvartal 2020, Den samlede produktion af mælk steg med 1,6 pct. i fjerde kvartal 2020 i forhold til fjerde kvartal 2019 - heraf steg den økologiske mælk med 4,4 pct. Når der ses på antal malkekøer, så var der lidt flere malkekøer 31. december 2020 end på samme tidpunkt i 2019, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:24, , , Kvægbestanden 31. december 2020, . Produktionen af æg er steget 10,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, og her er det især antallet af skrabeæg, der er steget, med 15 pct., men også produktionen af andre ægtyper er steget.  , Den animalske produktion steg, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion steg med 1,0 pct. i fjerde kvartal 2020 i forhold til samme kvartal i 2019. Det skyldes, at produktionen af svin, mælk og æg steg, mens der var et fald i produktionen af kvæg og æg., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2019, 2020, Ændring, 4. kvt. 2019,  ,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2020,  , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,6, 98,1, 109,5, 101,1, 103,7, 1,0, Kvæg, 46, 114,1, 110,0, 111,6, 109,1, 110,2, -3,4, Svin, 308, 99,5, 92,1, 113,9, 96,3, 100,8, 1,3, Fjerkræ, 26, 111,7, …, …, …, 108,1, -3,2, Mælk, 2, 195, 103,1, 105,4, 101,6, 107,1, 104,7, 1,6, Æg, 10, 115,6, …, …, …, 127,7, 10,5, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Færre slagtninger af svin og kvæg, Eksporten af levende dyr, både kvæg og svin, faldt i fjerde kvartal 2020 i forhold til fjerde kvartal 2019, og det samme gør sig gældende for antallet af slagtninger af kvæg, svin og fjerkræ. Eksporten af kvæg og svin er primært kalve og smågrise, som opdrættes til slagtning i modtagerlandet. , Animalsk produktion,  , 2019, 2020,  , Ændring, 4. kvt. 2019,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2020,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 134,1, 46,8, 44,0, 42,4, 133,2,  , -0,7, Slagtninger, 1, 120,7, 42,4, 40,3, 37,9, 120,6,  , -0,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,4, 4,4, 3,7, 4,5, 12,6,  , -6,2, Heraf kalve, 12,3, 4,2, 3,4, 4,0, 11,5,  , -6,3,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 35,7, 12,4, 11,9, 11,3, 35,6,  , -0,1,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 934,8, 2, 390,2, 2, 835,7, 2, 623,1, 7, 849,0,  , -1,1, Slagtninger, 1, 4, 295,7, 1, 288,7, 1, 663,1, 1, 327,1, 4, 278,9,  , -0,4, Eksport af levende svin , 3, 639,1, 1, 101,5, 1, 172,6, 1, 296,0, 3, 570,1,  , -1,9, Heraf smågrise, 3, 577,1, 1, 081,7, 1, 155,3, 1, 261,1, 3, 498,1,  , -2,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 479,8, 148,1, 186,3, 155,0, 489,4,  , 2,0,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 26, 108,5, …, …, …, 25, 352,1,  , -2,9,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 379,5, 470,2, 453,2, 477,8, 1, 401,5,  , 1,6, Heraf økologisk, 172,8, 59,8, 57,9, 62,8, 180,5,  , 4,4, Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 20,3, …, …, …, 22,4,  , 10,5, Buræg, 3,0, …, …, …, 3,3,  , 9,1, Æg fra fritgående høns, 1,6, …, …, …, 1,7,  , 7,8, Skrabeæg, 8,1, …, …, …, 9,3,  , 15,0, Økologiske æg, 5,6, …, …, …, 6,1,  , 9,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2020, 23. februar 2021 - Nr. 57, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31901

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation