Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2941 - 2950 af 3780

      NYT: Landmændenes bytteforhold er forringet

      7. marts 2018, Efter fem kvartaler med stigning blev jordbrugets bytteforhold forringet med 4 procentpoint fra tredje til fjerde kvartal 2017. På indtægtssiden faldt jordbrugets salgspriser med 3,6 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 0,4 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Prisfald på svin og vegetabilske produkter, I forhold til tredje kvartal 2017 er salgsprisindekset som nævnt faldet med 3,6 pct. Priserne på vegetabilske produkter faldt med 4,1 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter faldt 3,3 pct. Det skyldes primært lavere priser på svin og pelsskind, der faldt med hhv. 11,8 pct. og 9,1 pct. i forhold til kvartalet før., Men bytteforholdet er bedre end i 2016, Bytteforholdet er steget med 2,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 3,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste , år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det særligt priserne på mælk og pelsskind, som trak de samlede salgspriser op, mens svinepriserne trak i den modsatte retning., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 93. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorerne. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 111 i forhold til 2010 og dermed 11 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 19 pct. over basisåret 2010., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2017. , Prisen på foderstoffer faldt med 2,5 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2017, 4. kvt. , 2017, 4. kvt. 2016 , - 4. kvt. 2017, 3. kvt. 2017, - 4. kvt. 2017,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 97, 93, 2,1, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 115, 111, 3,4, -3,6, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 115, 111, 0,4, -4,1, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 111, 110, 6,0, -1,1, Kartofler , 27, …, …, …, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 111, 96, 0,5, -13,8, Animalske salgsprodukter, 715, 114, 111, 5,1, -3,3, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 126, 128, 10,7, 1,5, Svin , 340, 120, 106, -6,1, -11,8, Fjerkræ , 25, 111, 112, -0,2, 0,7, Mælk , 213, 119, 124, 25,2, 3,8, Æg , 11, 97, 97, -2,8, 0,2, Pelsskind , 81, 73, 66, 5,9, -9,1, Forbrug og investeringer, 1, 000, 118, 119, 1,3, 0,4, Forbrug i produktionen, 807, 117, 118, 0,5, 0,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 108, 112, 2,3, 3,8, Gødningsstoffer , 35, 94, 106, 10,2, 13,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 195, 195, -0,6, 0,0, Foderstoffer, 300, 112, 110, -2,5, -1,2, Vedligeholdelse og reparation, 95, 115, 115, 1,8, 0,2, Investeringsgoder, 193, 121, 122, 4,5, 1,6, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2017, 7. marts 2018 - Nr. 86, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25512

      NYT: Færre slagtninger af økologiske køer

      7. marts 2018, Der blev slagtet ca. 12.500 økologiske køer i 2017, hvilket er 9 pct. færre end i 2016. De færre slagtninger kan ses i sammenhæng med gode mælkepriser. Køer udgør 80 pct. af slagtningerne af økologisk kvæg, mens de udgør 37 pct. af alle kvægslagtninger. Det totale antal kvægslagtninger i 2017 var ca. 472.000 stk., hvoraf 3,4 pct. var af økologisk kvæg., Øget produktion af både økologisk og konventionel mælk, Den økologiske mælkeproduktion steg 4,9 pct. fra 2016 til 2017, mens den konventionelle produktion steg med 1,6 pct. Både den økologiske og den konventionelle produktion var større i fjerde kvartal 2017 i forhold til fjerde kvartal 2016., Animalsk produktion steg, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 2,1 pct. i fjerde kvartal 2017 i forhold til samme kvartal i 2016. Det skyldes, at produktionen af svin, fjerkræ, mælk og æg steg, mens der var et fald for kvæg. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2010, 2016, 2017, Ændring, 4. kvt. 2016,  ,  , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt., - 4. kvt. 2017,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 105,0, 101,1, 97,8, 121,3, 107,1, 2,1, Kvæg, 42, 111,9, 116,1, 120,6, 92,6, 109,8, -1,9, Svin, 340, 102,5, 92,6, 88,4, 129,1, 103,4, 0,9, Fjerkræ, 25, 110,9, …, …, …, 113,7, 2,6, Mælk, 2, 213, 106,2, 112,2, 108,9, 114,2, 111,8, 5,2, Æg, 11, 117,0, …, …, …, 118,1, 1,0, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Animalsk produktion,  , 2016, 2017,  , Ændring, 4. kvt. 2016,  , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2017,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 142,0, 47,8, 49,3, 37,9, 134,9,  , -5,0, Slagtninger, 1, 131,9, 45,2, 45,9, 35,4, 126,5,  , -4,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,1, 2,6, 3,4, 2,5, 8,5,  , -16,0, Heraf kalve, 8,0, 2,4, 3,0, 2,3, 7,7,  , -4,4,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 37,6, 12,8, 13,1, 10,1, 36,1,  , -4,1,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 023,4, 2, 442,1, 2, 383,2, 3, 122,3, 7, 947,6,  , -0,9, Slagtninger, 1, 4, 622,5, 1, 293,4, 1, 255,9, 2, 020,1, 4, 569,3,  , -1,2, Eksport af levende svin , 3, 400,9, 1, 148,7, 1, 127,4, 1, 102,2, 3, 378,3,  , -0,7, Heraf smågrise, 3, 343,3, 1, 131,0, 1, 105,1, 1, 085,8, 3, 321,9,  , -0,6,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 488,3, 142,6, 137,9, 207,5, 487,9,  , -0,1,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 24, 812,8, …, …, …, 25, 906,4,  , 4,4,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 302,7, 458,1, 444,9, 466,4, 1, 369,5,  , 5,1, Heraf økologisk, 124,9, 43,1, 46,4, 51,5, 141,1,  , 12,9, Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 18,5, …, …, …, 18,6,  , 1,0, Buræg, 6,3, …, …, …, 4,0,  , -, 36,3, Æg fra fritgående høns, 0,9, …, …, …, 1,7,  , 89,2, Skrabeæg, 4,9, …, …, …, 6,0,  , 22,8, Økologiske æg, 4,4, …, …, …, 4,9,  , 12,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2017, 7. marts 2018 - Nr. 85, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25533

      NYT: Stigende produktion af energitræ

      11. december 2014, Hugsten i de danske skove var sidste år 3,6 mio. m, 3, , og det er en stigning på 0,5 mio. m, 3, eller 15 pct. sammenlignet med året før. Langt den største del af stigningen skyldes en 28 pct. større hugst af energitræ. Hugsten af gavntræ er kun steget med 7 pct. Gavntræ er træ, som anvendes til alle andre formål end brænde og energi. Det kan fx være til produktion af papir og som træ i bygge- eller møbelindustrien. Energitræ bliver mest brugt i kraftvarmeværker. Over en længere periode har energitræ fået en stadig større betydning og udgør nu næsten halvdelen af den samlede hugst mod en fjerdedel for ti år siden., Stormfald i 2013, Stigningen i hugsten kan have en sammenhæng med det stormfald, som ramte Danmark 28. oktober 2013. Derimod vil stormfaldet 5. december nok først få effekt for hugsten i år., Størst hugst i Jylland, Størsteparten af den danske hugst finder sted i Jylland, nemlig 66 pct. Det er dog en lavere andel end i 2012, hvor hugsten i de jyske skove udgjorde 71 pct. af den samlede hugst i Danmark., Nål og løv, Nåletræerne udgjorde 69 pct. sidste år og leverer dermed det største bidrag til hugsten. Det er uændret i forhold til hugsten i 2012., Skovarealer, Ifølge Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet udgør arealet med nåletræer ca. halvdelen af det danske areal med skov. Det øvrige skovareal består mest af løvtræer, men også af fx midlertidigt ubevoksede arealer og hjælpearealer. 70 pct. af skovarealet findes i Jylland. Læs mere , her, . , Store skove øger deres andel af hugsten, De store skove på mindst 1.000 ha har tilsammen 44 pct. af hugsten. Det er en stor stigning i forhold til 2012, hvor andelen var på 31 pct., Hugsten fordelt efter landsdele,  , 2012, 2013,  , Øerne, Jylland, Hele, landet, Øerne, Jylland, Hele, landet,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt , 912, 2, 199, 3, 111, 1, 226, 2, 363, 3, 590, Gavntræ, 410, 873, 1, 283, 513 , 859 , 1, 372, Energitræ, 293, 1, 031, 1, 324, 459, 1, 240, 1, 699, Brænde, 210, 295, 504, 254, 264, 519, Løvtræ i alt, 462, 489, 951, 698 , 410 , 1, 107, Gavntræ i alt, 137, 79, 217, 160 , 67 , 226 , Finér- og savværkskævler, 96, 48, 145, 110 , 42 , 151 , Industritræ, 32, 16, 47, 39 , 17 , 56 , Andet gavntræ, 9, 15, 25, 11 , 8 , 19 , Brænde, 196, 199, 395, 245 , 143 , 388 , Energitræ , 129, 210, 339, 293 , 200 , 493 , Nåletræ i alt, 451, 1, 710, 2, 160, 529 , 1, 954, 2, 483, Gavntræ i alt , 273, 794, 1, 067, 353 , 792 , 1, 146, Uafkortet tømmer, 19, 130, 149, 17 , 98 , 115 , Korttømmer, 145, 417, 562, 181 , 492 , 673 , Industritræ, 104, 229, 333, 149 , 167 , 315 , Andet gavntræ, 5, 18, 23, 7 , 35 , 43 , Brænde , 14, 95, 109, 9 , 121 , 131 , Energitræ , 164, 821, 985, 166 , 1, 040, 1, 206, Hugsten fordelt efter skovarealets størrelse,  , 2012, 2013, Skovens areal, Gavntræ , Træ til , brænde, og energi, Hugst, i alt, Gavntræ , Træ til , brænde , og energi, Hugst, i alt,  , 1.000 m3, I alt, 1, 283, 1, 828, 3, 111, 1, 372, 2, 218, 3, 590, Under 100 ha, 441, 773, 1, 214, 212, 761, 973, 100-999 ha, 423, 509, 933, 448, 596, 1, 043, 1.000 ha og over, 419, 545, 964, 713, 861, 1, 574, Hugsten i skove og plantager 2013, 11. december 2014 - Nr. 633, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2015, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18795

      NYT: Fald i slagtningerne af svin

      1. marts 2023, Der blev slagtet 4.267.000 svin i fjerde kvartal 2022, hvilket er 9 pct. færre end i samme kvartal 2021. Det lavere antal slagtninger skyldes en mindre bestand af svin i Danmark. Den 1. januar 2023 var der 11,5 mio. svin, hvilket var et fald på 1,6 mio. svin på et år, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:37, . De foreløbige tal for eksporten af svin, som primært er smågrise til opfedning i udlandet, udviste derimod kun et minimalt fald på 1 pct. Antallet af svin falder både herhjemme og i resten af Europa., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Minimal stigning i mælkeproduktion, Produktion af mælk steg lidt i fjerde kvartal 2022 i forhold til samme kvartal i 2021. Det skyldes konventionel mælk, som steg med 0,5 pct., mens produktion af økologisk mælk var uændret i forhold til fjerde kvartal 2021. Den seneste opgørelse over bestanden af kvæg den 31. december 2022 viste et lille fald i antallet af malkekøer på 3.000 stk. på årsbasis til 556.300 stk. , Flere indvandrere og efterkommere beskæftiget - især på slagterier, De seneste tal for antal beskæftigede på slagterier, se , www.statistikbanken.dk/kas311, viser, at der var 14.100 beskæftiget i 2021, hvoraf de 63 pct. var personer med dansk oprindelse. I 2011 var der 14.100 ansatte på slagterierne, hvoraf 79 pct. havde dansk oprindelse. Beskæftigelsen på slagterierne er dermed uændret over en 10-årige periode, mens beskæftigelsen af indvandrere og efterkommere er steget., De seneste tal for antal beskæftigede på mejerier viste, at der i 2021 var ansat 10.200 personer, og heraf var de 90 pct. personer med dansk oprindelse. Beskæftigelsen på mejerierne er steget fra 7.900 personer i 2011, hvoraf 95 pct. havde dansk oprindelse. Se også analysen: , Halvdelen af de ansatte i dansk svineproduktion i 2020 er udlændinge - flest fra Ukraine, ., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2021, 2022, Ændring, 4. kvt. 2021,  ,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt., - 4. kvt. 2022,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 106,6, 102,5, 104,5, 92,8, 100,9, -5,4, Kvæg, 46, 117,0, 109,4, 121,5, 93,0, 108,0, -7,7, Svin, 308, 106,0, 99,8, 103,3, 85,0, 96,0, -9,4, Fjerkræ, 26, 106,0, …, …, …, 106,0, 0,0, Mælk, 2, 195, 104,1, 105,3, 102,3, 106,3, 104,7, 0,5, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promile angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Anm. Data for æg 4. kvartal 2022 foreligger ikke endnu. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion,  , 2021, 2022,  , Ændring, 4. kvt. 2021,  , 4. kvt., Okt., Nov., Dec., 4. kvt.,  , - 4. kvt. 2022,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 134,8, 44,0, 48,4, 41,2, 133,7,  , -0,8, Slagtninger, 1, 121,8, 39,8, 43,9, 36,1, 119,8,  , -1,7, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,9, 4,3, 4,5, 5,1, 13,9,  , 7,6, Heraf kalve, 11,9, 3,9, 4,2, 4,7, 12,9,  , 8,2,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 35,7, 11,4, 12,7, 10,4, 34,5,  , -3,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 038,5, 2, 486,3, 2, 743,0, 2, 339,9, 7, 569,2,  , -5,8, Slagtninger, 1, 4, 679,7, 1, 492,2, 1, 539,4, 1, 235,5, 4, 267,1,  , -8,8, Eksport af levende svin , 3 358,8, 3, 994,1, 3, 1 203,6, 3, 1 104,3, 3, 3 302,1, 3,  , -1,7, Heraf smågrise, 3 288,1, 3, 979,6, 3, 1 188,0, 3, 1 087,2, 3, 3 254,7, 3,  , -1,0,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 518,8, 160,3, 168,9, 136,8, 466,1,  , -10,2,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 932,1, …, …, …, 24, 648,3,  , -5,0,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 393,2, 469,9, 456,3, 474,1, 1, 400,5,  , 0,5, Indvejet på mejerierne, 1, 373,7, 463,5, 449,9, 467,7, 1, 381,0,  , 0,5, Heraf konventionel, 1, 195,8, 404,0, 391,5, 407,7, 1, 203,1,  , 0,6, Heraf økologisk, 177,9, 59,5, 58,4, 60,0, 177,9,  , 0,0, 1, Inklusive slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Foreløbig tal, da kilde til data, Eksportportalens database er under omlægning. , Anm. Data for æg 4. kvartal 2022 foreligger ikke endnu. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2022, 1. marts 2023 - Nr. 68, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40684

      NYT: Færre tyre og stude i Danmark

      24. januar 2020, Der var 239.000 tyre og stude i Danmark 31. december 2019, hvilket er det laveste hidtil. Det seneste år er antallet af tyre og stude faldet 5,3 pct., hvilket skyldtes en større eksport af kalve til opfedning i udlandet, samt lidt færre køer. Over halvdelen af tyrene slagtes inden de bliver et år gamle. 85 pct. af alle tyre og stude findes i Jylland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , kvaeg4, ., Ringe økonomi i slagtekalve, Faldet i bestanden af tyre og stude skyldtes, at priserne på oksekød de seneste år (se , www.statistikbanken.dk/ani41, ), har været så lave, at der i gennemsnit har været underskud i slagtekalveproduktionen (se , www.statistikbanken.dk/regnpro2, ). Priserne på oksekød er også årsagen til faldet i bestanden af ammekøer, hvor antallet de seneste ti år er faldet 24 pct. Til gengæld er antallet af malkekøer kun faldet 2 pct. , Fald i bestanden af kvæg, Den samlede kvægbestand var 31. december 2019 på 1,5 mio. kvæg, hvilket er 2 pct. lavere end samme tidspunkt i 2018. Også antallet af både kvier, malkekøer og ammekøer var lavere ved afslutningen af 2019 end et år tidligere. Der var 616.000 kvier, hvoraf en trejdedel (29 pct.) var drægtige, samt 645.000 køer fordelt på 563.000 malkekøer og 83.000 ammekøer. Selvom antallet af malkekøer er faldet, ser det ud til at sidste års mælkeproduktion kan biholdes (se , www.statistikbanken.dk/ani71, )., De seneste  økonomiske tal for 2018 viser, at de konventionelle malkekobedrifter klarer sig bedre økonomisk (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:24, ) end de økologiske malkekobedrifter. I perioden 2014-2017 var det omvendt. , Kvægbestanden,  , 2018, 2019, Ændring,  , 31. dec.,  , 30. marts,  , 30. juni,  , 30. sept.,  , 31. dec.,  , 31. dec. 2018, - 31. dec. 2019,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 530, 136, 1, 512, 569, 1, 512, 216, 1, 515, 131, 1, 500, 220, -29, 916, -2,0, Tyre og stude, 252, 178, 244, 809, 240, 254, 240, 678, 238, 767, -13, 411, -5,3, Under ½ år, 114, 700, 109, 745, 114, 179, 118, 015, 110, 799, -3, 901, -3,4, ½ år-<1 år, 98, 818, 94, 414, 82, 638, 82, 408, 91, 571, -7, 247, -7,3, 1-<2 år, 28, 179, 30, 050, 31, 956, 28, 701, 26, 124, -2, 055, -7,3, 2 år og over, 10, 481, 10, 600, 11, 481, 11, 554, 10, 273, -, 208, -2,0, Kvier, 622, 990, 617, 392, 618, 327, 621, 964, 616, 022, -6, 968, -1,1, Under ½ år, 161, 306, 156, 882, 159, 462, 165, 939, 165, 606, 4, 300, 2,7, ½ år-<1 år, 158, 762, 161, 020, 153, 821, 151, 314, 153, 802, -4, 960, -3,1, 1-<2 år, 256, 108, 255, 342, 260, 159, 258, 568, 254, 073, -2, 035, -0,8, 2 år og over, 46, 814, 44, 148, 44, 885, 46, 143, 42, 541, -4, 273, -9,1, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 176, 398, 178, 806, 178, 924, 178, 436, 176, 082, -, 316, -0,2, 1-<2 år, 149, 520, 154, 744, 155, 109, 153, 004, 152, 254, 2, 734, 1,8, 2 år og over, 26, 878, 24, 062, 23, 815, 25, 432, 23, 828, -3, 050, -11,3, Køer, 654, 968, 650, 368, 653, 635, 652, 489, 645, 431, -9, 537, -1,5, Malkekøer, 569, 959, 566, 210, 566, 639, 565, 739, 562, 707, -7, 252, -1,3, Ammekøer, 85, 009, 84, 158, 86, 996, 86, 750, 82, 724, -2, 285, -2,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2019,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 238, 767, 616, 022, 562, 707, 82, 724, 1, 500, 220, Region Hovedstaden, 5, 130, 11, 021, 8, 315, 3, 424, 27, 890, København og Nordsjælland, 2, 2, 528, 4, 800, 2, 220, 2, 954, 12, 502, Landsdel Bornholm, 2, 602, 6, 221, 6, 095, 470, 15, 388, Region Sjælland, 15, 086, 28, 370, 17, 813, 10, 329, 71, 598, Region Syddanmark, 87, 496, 247, 426, 236, 098, 22, 938, 593, 958, Landsdel Fyn, 14, 724, 36, 387, 30, 506, 4, 898, 86, 515, Landsdel Sydjylland, 72, 772, 211, 039, 205, 592, 18, 040, 507, 443, Region Midtjylland, 75, 165, 184, 940, 167, 791, 24, 805, 452, 701, Landsdel Østjylland, 22, 374, 48, 974, 37, 980, 10, 871, 120, 199, Landsdel Vestjylland, 52, 791, 135, 966, 129, 811, 13, 934, 332, 502, Region Nordjylland, 55, 890, 144, 265, 132, 690, 21, 228, 354, 073, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Kvægbestanden 31. december 2019, 24. januar 2020 - Nr. 23, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juli 2020, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30363

      NYT: Lavere energiforbrug i væksthuse i 2020

      28. oktober 2021, Forbruget af energi i væksthuse var 12 pct. lavere i 2020 end i 2017. Faldet skyldes til dels, at arealet med væksthus faldt med 6 pct. fra 2017 til 2020, men også at 2017 var et køligt og solfattigt år med kun 1.512 soltimer mod 1.819 timer i 2020. Væksthusarealet benyttes bl.a. til produktion af grøntsager, først og fremmest tomater og agurker. Produktionen af grøntsager i væksthus var 31,5 mio. tons i 2020 mod 35,5 mio. tons i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vhus2, Forbedret energieffektivitet, Set over et længere tidsrum er der ingen tvivl om, at væksthussektoren har præsteret en forbedring af energieffektiviteten. I 2002 brugte gartnerierne således 1,66 gigajoule pr. m² med væksthus mod kun 1,04 i 2020. Udviklingen hænger sammen med teknologiske landvindinger som fx avanceret klimastyring, isoleringsgardiner og tættere væksthuse, der tager sigte på at minimere forbruget af energi til opvarmning., Forbrug af energi for bedrifter med væksthuse,  , 2002, 2005, 2008, 2011, 2014, 2017, 2020,  , 1.000 gigajoule, Forbrug af energi i alt, 8, 169, 7, 545, 6, 481, 5, 266, 4, 025, 4, 168, 3, 683, Opvarmning i væksthuse, 7, 370, 6, 648, 5, 678, 4, 468, 3, 217, 3, 369, 2, 966, Elektricitet, 800, 897, 803, 798, 808, 799, 717,  , bedrifter, Bedrifter med væksthuse, 933, 759, 803, 663, 545, 436, 411,  , 1.000 m², Areal med væksthus, 4, 909, 4, 722, 4, 487, 4, 452, 4, 239, 3, 788, 3, 551, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/vhus2, Produktion i væksthuse,  , 2014, 2017, 2020,  , Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion,  , antal, ton, antal, ton, antal, ton, Grøntsager i alt , 154, 35, 753, 120, 35, 543, 127, 31, 492, Salat, 21, 1, 345, 16, 1, 682, 17, 1, 128, Tomater i alt, 80, 10, 575, 66, 11, 759, 91, 11, 390, Cherry- og cocktailtomater, 51, 3, 536, 38, 4, 939, 58, 4, 553, Andre tomater, 66, 7, 039, 56, 6, 820, 74, 6, 837, Agurker, 72, 19, 506, 55, 15, 884, 48, 15, 592, Krydderurter, 38, 178, 39, 579, 32, 1, 030, Peber og chili, 39, 234, 28, 185, 16, 109, Andre grøntsager , 54, 3, 915, 32, 5, 454, 24, 2, 243, Jordbær under glas, 13, 484, 19, 491, 16, 706, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gartn1, og særkørsel ud fra landbrugs- og gartneritællingen 2021, Beskæftigelsen i gartneriet, Knap 2.000 mennesker har deres levebrød i væksthussektoren. Det er kun en beskeden del af beskæftigelsen i det samlede landbrug og gartneri, nemlig 2,5 pct. De fleste af de beskæftigede er lønmodtagere, hvor det blandt landbrug med marker og husdyr er selvstændige landmænd, der dominerer, ofte sammen med medarbejdende ægtefæller. , Beskæftigelsen i landbrug og gartneri. 2020,  , Ejer/, bestyrer,  , Med-, arbejdende, ægtefælle , Familie, i øvrigt,  , Fremmed , medhjælp,  , Beskæftigede, i alt,  ,  , antal personer, Bedriftstype:,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug og gartneri i alt, 33, 148, 9, 855, 4, 339, 26, 429, 73, 771, Gartneri i alt, 1, 001, 357, 123, 3, 025, 4, 506, Væksthusgartneri, 194, 58, 19, 1, 586, 1, 857, Gartneri på friland, 252, 98, 34, 558, 942, Frugtplantager , 239, 77, 25, 146, 487, Blandet gartneri og planteskole, 316, 124, 45, 735, 1, 220, Landbrug, 32, 147, 9, 498, 4, 216, 23, 404, 69, 265,  , pct., Landbrug og gartneri i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Gartneri i alt, 3,0, 3,6, 2,8, 11,4, 6,1, Væksthusgartneri, 0,6, 0,6, 0,4, 6,0, 2,5, Gartneri på friland, 0,8, 1,0, 0,8, 2,1, 1,3, Frugtplantager , 0,7, 0,8, 0,6, 0,6, 0,7, Blandet gartneri og planteskole, 1,0, 1,3, 1,0, 2,8, 1,7, Landbrug, 97,0, 96,4, 97,2, 88,6, 93,9, Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen 2020, særkørsel, Væksthusproduktion 2020, 28. oktober 2021 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Væksthusproduktion, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Vækstproduktionen er opgjort som en kombination af oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistikken for jordbrug. Alle bedrifter med væksthuse er omfattet af landbrugs- og gartneritællingen, mens det er en stikprøve af disse, som indgår i regnskabsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31403

      NYT: Tønder kommune har det største landbrugsareal

      15. juli 2022, Med 90.000 ha med marker topper Tønder i Sønderjylland som den største landbrugskommune i Danmark. På de næste pladser kommer Ringkøbing-Skjern og Viborg, begge vestjyske kommuner. Blandt de 10 største landbrugskommuner er det alene Lolland og Guldborgsund, som ikke er jyske., Afgrødefordeling, Bedrifterne i Tønder skiller sig ud fra landsgennemsnittet ved at have en høj andel af jorden, som dyrkes med grovfoderafgrøder, dvs. græs, majs og helsæd. Andelen er 50 pct. mod 28 pct. for hele landet og 33 pct. for Jylland under ét. Grunden til dette store areal med grovfoder er mange bedrifter med kvæg. Omvendt har de to østdanske kommuner Lolland og Guldborgsund kun en andel af grovfoder på henholdsvis 4 og 6 pct., men derimod høje andele af rodfrugter, først og fremmest sukkerroer. Rodfrugter omfatter også kartofler og foderroer., Landbrug i de fleste kommuner, Næsten alle kommuner i Danmark har landbrug. Kun enkelte kommuner i Region Hovedstaden som fx Frederiksberg og Gentofte er helt uden landbrug. I Danmark udgør landbruget 61 pct. af hele arealet, men i kommunerne Lolland, Odder, Morsø og Ærø er andelen helt oppe på 75 pct. Se mere i , Statistikbanken, om arealer fordelt efter kommuner., Afgrødefordelingen i Danmarks 10 største landbrugskommuner og landsdele 2022,  , Korn og ærter, Industriafgrøder, Rodfrugter, Grovfoder, Gartneri , Øvrige afgrøder, Landbrug og gartneri i alt,  , ha, Hele landet, 1, 349, 567, 199, 848, 95, 071, 722, 852, 18, 905, 242, 295, 2, 628, 536, Øst for Storebælt, 287, 618, 60, 011, 33, 580, 77, 029, 5, 905, 69, 194, 533, 337, Fyn, 146, 033, 26, 062, 1, 995, 40, 236, 4, 954, 35, 473, 254, 753, Jylland, 915, 916, 113, 776, 59, 496, 605, 586, 8, 045, 137, 627, 1, 840, 446, Tønder, 35, 751, 3, 464, 3, 246, 44, 569, 83, 3, 261, 90, 374, Ringkøbing-Skjern, 43, 099, 2, 912, 5, 119, 30, 929, 90, 6, 447, 88, 595, Viborg, 33, 887, 3, 589, 3, 318, 35, 811, 1, 350, 6, 904, 84, 860, Herning, 37, 589, 1, 254, 9, 197, 24, 502, 170, 5, 208, 77, 920, Aalborg, 36, 162, 5, 539, 2, 030, 21, 822, 446, 6, 862, 72, 862, Varde, 26, 497, 1, 268, 833, 40, 936, 63, 3, 120, 72, 718, Lolland, 38, 209, 6, 427, 12, 463, 2, 464, 537, 6, 662, 66, 760, Guldborgsund, 34, 965, 5, 664, 9, 625, 3, 775, 723, 8, 436, 63, 188, Aabenraa, 28, 470, 2, 486, 1, 929, 28, 321, 147, 1, 688, 63, 041, Thisted, 31, 845, 3, 795, 296, 21, 002, 50, 4, 634, 61, 622,  , pct., Hele landet, 51,3, 7,6, 3,6, 27,5, 0,7, 9,2, 100,0, Øst for Storebælt, 53,9, 11,3, 6,3, 14,4, 1,1, 13,0, 100,0, Fyn, 57,3, 10,2, 0,8, 15,8, 1,9, 13,9, 100,0, Jylland, 49,8, 6,2, 3,2, 32,9, 0,4, 7,5, 100,0, Tønder, 39,6, 3,8, 3,6, 49,3, 0,1, 3,6, 100,0, Ringkøbing-Skjern, 48,6, 3,3, 5,8, 34,9, 0,1, 7,3, 100,0, Viborg, 39,9, 4,2, 3,9, 42,2, 1,6, 8,1, 100,0, Herning, 48,2, 1,6, 11,8, 31,4, 0,2, 6,7, 100,0, Aalborg, 49,6, 7,6, 2,8, 29,9, 0,6, 9,4, 100,0, Varde, 36,4, 1,7, 1,1, 56,3, 0,1, 4,3, 100,0, Lolland, 57,2, 9,6, 18,7, 3,7, 0,8, 10,0, 100,0, Guldborgsund, 55,3, 9,0, 15,2, 6,0, 1,1, 13,4, 100,0, Aabenraa, 45,2, 3,9, 3,1, 44,9, 0,2, 2,7, 100,0, Thisted, 51,7, 6,2, 0,5, 34,1, 0,1, 7,5, 100,0, Kilde: Særkørsel ud fra materiale fra Landbrugsstyrelsens registeransøgninger over arealstøtte fra danske landmænd, Afgrøder i dansk landbrug 2022, 15. juli 2022 - Nr. 256, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juli 2023, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39613

      NYT: Færre svin end sidste år

      8. august 2019, Den samlede svinebestand i Danmark var 12,6 mio. svin 1. juli, hvilket er et fald på 2,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,9 mio. svin. Der var et fald for alle typer af svin. Bestanden af svin var 1 pct. højere 1. juli 2019 end 1. april 2019, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Færre søer - men lidt flere pattegrise pr. so, I faktiske tal var der 1.013.000 søer 1. juli, hvilket er 2,9 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Heraf var 189.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 579.000 andre drægtige søer og 210.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i snit 12,5 pattegrise, dvs. 2.617.000 pattegrise i alt. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte) var 214.000. , Der var 5.895.000 fravænnede svin under 50 kg og 2.795.000 slagtesvin, et fald på hhv. 1,4 pct. og 6,3 pct. i forhold til sidste år. Sammensætningen af svinebestanden skal ses i forhold til den store eksport af smågrise til især Tyskland og Polen, som i 2018 udgjorde 44 pct. af den totale produktion af svin. De seneste tal for 2019 viser, at slagtningerne af slagtesvin i første del af 2019 faldt i Danmark, mens eksporten af smågrise steg, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:195, , , Animalsk produktion 1. kvt. 2019, og , www.statistikbank.dk/ani51, . , Antallet af svinebedrifter næsten halveret på ti år, De seneste tal fra landbrugs- og gartneritællingen 2018 viser, at der var 3.125 bedrifter med svin i 2018, se , www.statistikbanken.dk/hdyr2, , det er knap en halvering på ti år fra 5.819 bedrifter i 2008. I 2018 var en tredjedel af svine-bedrifterne og svinene i Region Midtjylland, se , www.statistikbanken.dk/hdyr2, . , Betydelig bedre priser i 2019, Siden februar 2019 er priserne på svin steget 31,5 pct., og i juni 2019 var basisnotering på slagtesvin 11,65 kr. pr. kg. mod 8,86 kr. pr. kg i juni 2018, se , www.statistikbank.dk/lpris10, . Baggrunden for de kraftige prisstigninger skyldtes primært den smitsomme svinesygdom afrikansk svinepest, som bl.a. hærger i Asien, hvor mange svin bliver slået ned, hvilket skaber større efterspørgsel på svinekød på verdensplan. De stigende priser i første del af 2019 tyder på betydeligt bedre driftsresultat i 2019 i forhold til 2018, hvor det gennemsnitlige driftsresultat for svinebedrifterne var negativt, se , www.statistikbanken.dk/jord2, ., Svinebestanden,  , 2018, 2019, Ændring, 1. juli 2018,  , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2019,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 878, 12, 988, 12, 642, 12, 175, 12, 551, -327, -2,5, Avlsorner , 11, 11, 11, 10, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 043, 1, 037, 1, 020, 997, 1, 013, -30, -2,9, Gylte , 193, 185, 190, 189, 189, -4, -2,1, Andre drægtige søer, 600, 597, 585, 566, 579, -21, -3,5, Diegivende søer, 213, 217, 209, 207, 210, -3, -1,4, Goldsøer, 37, 38, 36, 35, 35, -2, -5,4, Udsættersøer og orner til slagtning, 7, 7, 7, 6, 6, -1, -14,3, Sopolte , 226, 210, 223, 218, 214, -12, -5,3, Pattegrise ved søerne , 2, 632, 2, 684, 2, 575, 2, 544, 2, 617, -15, -0,6, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 976, 6, 088, 5, 905, 5, 676, 5, 895, -81, -1,4, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 983, 2, 951, 2, 901, 2, 724, 2, 795, -188, -6,3, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 880, 12, 787, 12, 692, 12, 357, 12, 476, •, •, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Svinebestanden 1. juli 2019, 8. august 2019 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28332

      NYT: Færre svin og bedrifter med svin

      3. april 2023, Ændret 03. april 2023 kl. 14:24, Der var desværre fejl i tredje afsnit. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2022 faldt antallet af svin med 6 pct. sammenlignet med året før, mens der blev 7 pct. færre bedrifter med svin. Dermed er den gennemsnitlige besætningsstørrelse næsten uændret fra 2021 til 2022 efter en markant stigning år efter år med stadig større svinebedrifter. Se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:37, for den aktuelle udvikling i svinebestanden. Svin omfatter søer, orner, smågrise og slagtesvin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr07, Dårlig økonomi, Årsagen til denne opbremsning er en trængt økonomi for svineproducenterne. Priserne på svin er ganske vist steget med 9 pct. i 2022 sammenlignet med 2021, men foderpriserne er steget langt mere, nemlig med 32 pct. Se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:51, . De stigende priser på foder afspejler igen stigende kornpriser som fulgte i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i 2022., Store svinebedrifter, De danske svinebedrifter er blevet større med årene. Den gennemsnitlige bedrift med svin havde i 2012 2.900 svin mod 5.200 i 2022. Samtidig er der flere meget store svinebedrifter. I 2012 havde 4 pct. af bedrifterne mindst 10.000 svin og 20 pct. af den samlede bestand med svin. Andelen af disse meget store bedrifter var i 2022 steget til , 15, pct., og deres andel af bestanden var vokset til 47 pct., Øget specialisering, I takt med udviklingen mod større bedrifter med svin er bedrifterne også blevet mere specialiserede. Det er efterhånden noget af et særsyn, at et dansk landbrug har både svin og kvæg i staldene. Den slags bedrifter var der blot 400 af i 2022 svarende til 2,6 pct. af alle bedrifter med husdyr. Skruer vi tiden 20 år tilbage til 2002, så udgjorde bedrifter med både svin og kvæg 11,3 pct. af alle husdyrbrug. Tallene for besætningskombinationer kan ses i statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/komb07, . De ældre tal fra 1982-2005 kan ses her: , www.statistikbanken.dk/komb, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr2, Bedrifter og svin fordelt efter størrelse,  , 2012, 2022, Størrelse, Bedrifter, Antal svin, 1, Bedrifter, Antal svin , 1, I alt, 4, 181, 12, 330, 879, 2, 399, 12, 373, 343, 1-499 svin, 1, 009, 100, 276, 420, 48, 526, 500-999 svin, 443, 333, 347, 142, 109, 270, 1.000-2.999 svin, 1, 214, 2, 349, 782, 584, 1, 124, 801, 3.000-4.999 svin, 714, 2, 803, 952, 348, 1, 359, 861, 5.000-9.9999 svin, 630, 4, 314, 637, 557, 3, 877, 071, 10.000 svin og derover, 170, 2, 428, 885, 348, 5, 853, 814, 1, Bestand af svin på tællingsdagen, som er omkring 1. juni., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr2, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2022, 3. april 2023 - Nr. 118, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46012

      NYT: Våd februar tog toppen af høsten

      3. december 2020, 2020 blev endnu et godt høstår efter tørkeåret 2018. Den samlede produktion ramte 9,6 mio. tons korn, næsten samme niveau som i 2019. Gennemsnitsudbyttet af flere afgrøder steg lidt i 2020. Når produktionen ikke steg samtidigt, skyldes det, at mange marker med vinterafgrøder måtte sås om med vårafgrøder efter en historisk regnfuld februar. Vinterafgrøder er i reglen mere højtydende end vårafgrøder, og hvis fordelingen af afgrøder på areal havde været som i 2019, ville produktionen i 2020 have været 9,8 mio. tons korn., Kilde: www.statistikbanken.dk/hst77, ., Gode gennemsnitsudbytter, Hektarudbyttet for de fleste kornafgrøder lå 10-15 pct. højere end normalt (gennemsnit af 2010-2019) og også lidt højere end 2019. Vinterhvede gav 83 hkg/ha i 2020 mod 74 hkg/ha normalt. Vårbyg havde et hektarudbytte på 63 hkg/ha mod normalt 55 hkg/ha. Var vinteren våd, var vejret til gengæld mere gunstigt i august. Det meste korn kom hurtigt og tørt i hus, hvilket sparede landmændene for udgifter til tørring. , Det samlede areal med korn faldt en anelse fra 1.374.000 ha i 2019 til 1.367.000 ha i 2020. Vårbyg blev den arealmæssigt største afgrøde med 41 pct. af det samlede kornareal, fulgt af vinterhvede, som dækkede 35 pct. Se mere om landbrugsarealet i, Nyt fra Danmarks Statistik 2020:279, ., Den langsigtede udvikling i hektarudbytter påvirkes især af sortsudvikling samt regler for gødning. En anden faktor er landbrug, som lægger om til økologisk kornproduktion, som generelt har lavere hektarudbytter. Arealet med økologisk korn udgjorde 4,8 pct. af de samlede kornarealer i 2019 mod 2,6 pct. i 2009 (se , www.statistikbanken.dk/oeko11, ). , Fald i produktionen af raps, Produktionen af raps faldt med 23 pct. - fra 729.000 tons i 2019 til 564.000 tons i 2020. Arealet faldt med 12 pct. til 146.000 ha, hvilket er noget under niveauet i de seneste år, hvor omsåning efter den våde vinter kan have spillet ind. Seneste år med mindre areal var 2012 med 129.000 ha. Hektarudbyttet faldt fra 44 til 39 hkg/ha, tæt på gennemsnittet 2010-2019 på 38 hkg/ha., Stigning i bælgsæd, Arealet med bælgsæd (hestebønner og markærter) steg fra 22.000 hektar i 2019 til 27.000 hektar i 2020. Produktionen steg fra 86.000 tons i 2019 til 113.000 tons i 2020, og der var en forøgelse i hektarudbyttet fra 39 hkg/ha til 42 hkg/ha. Produktionen af bælgsæd er steget noget i de seneste par år, men fylder stadig meget lidt i den samlede høst., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt til industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn. Driftsåret 2018/2019 var dog en undtagelse, da den tørkeramte høst fordrede ekstraordinær stor kornimport (se , www.statistikbanken.dk/korn, ), . , Salgsværdien af det danske korn udgjorde 10,7 mia. kr. i 2019, hvilket svarer til 14 pct. af landbrugets samlede salgsproduktion (se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, ). 21.000 landbrug dyrkede korn i 2020, hvor 12.000 havde vinterhvede og 18.000 havde vårbyg (se , www.statistikbanken.dk/afg5, ). , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2018,  , 2019,  , 2020*,  , Æn-, dring , 2019, -2020, 2018,  , 2019,  , 2020*,  , Gns., 2010, -2019,  , 2018,  , 2019,  , 2020*,  , Æn-, dring , 2019, -2020,  , 1.000 ha, hkg/ha, 1.000 tons, Korn i alt, 1, 416, 1, 374, 1, 367, -7, 50, 70, 70, 63, 7, 005, 9, 630, 9, 583, -47, Vinterhvede, 393, 560, 484, -75, 64, 83, 83, 74, 2, 524, 4, 627, 4, 011, -616, Vårhvede, 33, 14, 18, 5, 40, 51, 55, 47, 131, 70, 102, 31, Rug, 93, 147, 115, -31, 52, 61, 62, 58, 482, 894, 714, -180, Triticale, 1, 6, 9, 7, -2, 59, 60, 65, 56, 38, 52, 42, -10, Vinterbyg, 84, 100, 88, -12, 53, 70, 71, 62, 438, 701, 626, -74, Vårbyg, 712, 484, 565, 82, 43, 61, 63, 55, 3, 048, 2, 967, 3, 574, 607, Havre og blandsæd, 2, 90, 57, 83, 27, 34, 49, 57, 49, 309, 279, 475, 196, Majs til modenhed, 1, 6, 5, 6, 1, 57, 77, 63, 66, 36, 41, 39, -2, Raps i alt, 3, 143, 166, 146, -20, 34, 44, 39, 38, 489, 729, 564, -165, Bælgsæd, 4, 32, 22, 27, 4, 28, 39, 42, 37, 89, 86, 113, 27, Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder omfatter kerneudbytte. Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde. , * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed og triticale har generelt større nogen stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel., 2, Inklusive 'andet korn'., 3, Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., 4, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2020, 3. december 2020 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2021, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32179
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation