Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2931 - 2940 af 3749

NYT: Jordbrugets bytteforhold forringet af COVID-19

14. august 2020, Jordbrugets bytteforhold blev i andet kvartal 2020 forringet med 6,5 pct. i forhold til første kvartal 2020. Særligt lavere priser på svin og kvæg trækker bytteforholdet ned. Prisfaldene henføres især til nedlukninger pga. COVID-19, hvilket har medført mindre efterspørgsel efter svine- og oksekød, blandt andet pga. mindre omsætning i restaurationsbranchen. Landmændenes salgspriser på de animalske salgsprodukter faldt 9,2 pct. i andet kvartal 2020 i forhold til første kvartal 2020, mens de vegetabilske salgsprodukter steg med 2,3 pct. Jordbrugets salgsprodukter faldt samlet hermed 6,6 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen var næsten uændrede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Fortsat højere salgspriser end i 2018 og 2019, I forhold til andet kvartal 2019 var priserne på jordbrugets salgsprodukter 2,1 pct. højere i andet kvartal 2020, hvilket hænger sammen med en stigning på 4,4 pct. for animalske salgsprodukter og et fald på 6,7 pct. for vegetabilske produkter. Svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgs produkter og har derfor med en stigning på 12,4 pct. i forhold til sidste år stor betydning for den samlede prisudvikling. I 2019 var priserne på de vegetabilske produkter høje på grund af tørken i 2018, mens den bedre høst i 2019 og forventninger til høsten 2020 har trukket priserne ned, og der ses nu et fald på 15,1 pct. på korn, se mere i , Nyt fra Danmarks statistik, 2019:437: , Høsten tilbage på højt niveau efter tørken i 2018, . , Bytteforholdet i første halvdel af 2020 tyder på et godt år for jordbruget, Jordbrugets prisforhold har overordet været bedre i første halvår 2020 end første halvår 2019. Selvom priserne er dykket i andet kvartal, tyder det således på, at også 2020 indtjeningsmæssigt bliver et godt år for jordbruget som helhed, læs mere om regnskabsresultaterne for 2019 i , Nyt fra Danmarks statistik, 2020:271: , Svin gav bedste resultat i mands minde, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 1. kvt. , 2020, 2. kvt. , 2020, 2. kvt. 2019 , - 2. kvt. 2020, 1. kvt. 2020, - 2. kvt. 2020, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 109, 102, 3,5, -6,5, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 113, 106, 2,1, -6,6, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 110, -6,7, 2,3, Heraf, , , , , , Korn, 131, 106, 107, -15,1, 1,1, Raps , 33, 110, 109, 4,0, -0,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 114, 112, -3,0, -2,0, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 115, 105, 4,4, -9,2, Heraf, , , , Kvæg , 46, 93, 89, -1,8, -4,6, Svin , 308, 153, 134, 12,4, -12,2, Fjerkræ , 26, 95, 95, -4,0, -0,4, Mælk , 195, 111, 112, 0,8, 1,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 104, -1,4, -0,1, Forbrug i produktionen, 876, 104, 104, -1,2, -0,1, Heraf, , , , Energi , 49, 118, 105, -11,1, -10,9, Gødningsstoffer , 37, 88, 86, -7,5, -2,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 94, 94, -4,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 101, 103, -0,4, 1,8, Vedligeholdelse og reparation, 81, 105, 106, -1,0, 0,0, Investeringsgoder, 124, 103, 103, -2,4, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2020, 14. august 2020 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30151

NYT: Større svinebestand

9. februar 2021, Den samlede svinebestand i Danmark var på 13,4 mio. svin 1. januar 2021, hvilket er 5,2 pct. flere end sidste år. Stigningen skyldes især flere smågrise og slagtesvin. Der er flere årsager hertil, bl.a. er eksporten af smågrise til Tyskland og Polen faldet pga. COVID-19-situationen, og samtidig er der kommet flere slagtesvinepladser i Danmark, så der bliver produceret flere slagtesvin i Danmark. Men det større antal slagtesvin har de seneste måneder medført kapacitetsproblemer på slagterierne, hvilket har bevirket, at nogle af svinene har gået længere tid i staldene, før de er blevet sendt til slagtning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere slagtesvin og fravænnede svin under 50 kg, Antallet af fravænnede svin under 50 kg steg med 5 pct. til 6.130.000 stk., og slagtesvin på 50 kg og derover steg med 11 pct. til 3.336.ooo stk. Dette skyldes en lille stigning i produktionen af pattegrise, som sammen med den mindre eksport af smågrise har medført en lidt større produktion af slagtesvin i Danmark. De første 11 måneder af 2020 viser et fald i eksporten af levend, e svin på 300.000 stk. i forhold til samme periode i 2019, hvilket primært er smågrise til opfedning i Tyskland og Polen, se , www.statistikbanken.dk/ani51, ., I samme periode er antallet af slagtninger i Danmark steget mere end 500.000 stk. , Ikke store ændringer i antal søer og pattegrise, Der var 1.034.000 søer, hvilket er 0,6 pct. flere end sidste år. Heraf var 210.000 diegivende søer, som havde i snit 12,5 pattegrise, dvs. 2.631.000 pattegrise i alt. , Faldende priser siden foråret, Priserne på svin har været faldende siden foråret som følge af nedlukningen af verden pga. COVID-19. Noteringen på slagtesvin er faldet fra, 14,15 kr. pr. kilo i marts 2020 til 9,46 kr. pr. kilo i december 2020, se , www.statistikbanken.dk/lpris10, . , Indtil nu har den faldende pris ikke medført en nedgang i den danske svinebestand., Svinebestanden, , 2020, 2021, Ændring, 1. jan. 2020, , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2021, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 728, 12, 761, 13, 162, 13, 356, 13, 391, 663, 5,2, Avlsorner , 10, 10, 11, 11, 13, 3, 30,0, Søer i alt: , 1, 028, 1, 032, 1, 035, 1, 034, 1, 034, 6, 0,6, Gylte , 193, 194, 190, 190, 195, 2, 1,0, Andre drægtige , 592, 591, 595, 596, 592, 0, 0,0, Diegivende , 209, 214, 215, 215, 210, 1, 0,5, Golde , 34, 33, 35, 33, 37, 3, 8,8, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 6, 6, 8, 2, 33,3, Sopolte , 216, 219, 215, 232, 239, 23, 10,6, Pattegrise ved søerne , 2, 609, 2, 689, 2, 699, 2, 713, 2, 631, 22, 0,8, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 862, 5, 914, 6, 092, 6, 173, 6, 130, 268, 4,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 997, 2, 891, 3, 104, 3, 187, 3, 336, 339, 11,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Svinebestanden 1. januar 2021, 9. februar 2021 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. august 2021, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31810

NYT: Søtransport trækker tjenesteeksporten op

8. februar 2017, Eksporten af tjenester steg i fjerde kvartal med 4,2 pct. Stigningen bliver især båret af en stigning i eksporten af søtransport på 8,2 pct. Set over hele 2016 er eksporten af søtransport dog faldet 17,6 pct. Tjenesteimporten steg 1,5 pct. i fjerde kvartal. Det viser kvartalstallene, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Hjælpetjenester til søtransport udgør en fjerdedel af tjenesteimporten, På trods af et fald i 2016 udgjorde søtransport 42,5 pct. af den samlede tjenesteeksport. Til sejladsen er knyttet en række udgifter så som lastning og losning af containere, opmagasinering, emballering og anden gods-håndtering samt navigationshjælp, lods samt havne- og kanalafgifter mv. Disse hjælpetjenester til søtransporten er betydelige og udgjorde i 2016 24,4 pct. af den samlede tjenesteimport, og 66,8 pct. af den samlede import af søtransporttjenester. For eksporten udgjorde hjælpetjenester til søtransport 1,0 pct. af den samlede tjenesteeksport. Hjælpetjenester omfatter ikke bunkring, reparation og proviantering., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For de første ni måneder af 2016 er eksporten samlet opjusteret med 2,4 mia. kr. og importen opjusteret med 1,7 mia. kr. Bemærk, at Danmarks Statistik i dag offentliggør , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:50, om , Danmarks udenrigsøkonomi 2016, med særlig fokus på Storbritannien., Udenrigshandel med tjenester fordelt på tjenestegrupper, , Faktiske tal, Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 3. kvt. 2016, 4. kvt. 2016, 3. kvt. 2016, 4. kvt. 2016, 3. kvt. 2016, 4. kvt. 2016, År til dato, 1, , mia. kr., procentvis ændring ift. foregående periode, Tjenestebalance, 8,4, 8,4, 4,2, 7,0, , , , Eksport, 102,7, 104,1, 97,9, 102,0, 1,1, 4,2, -8,2, Forarbejdningstjenester mv., 1,2, 0,7, 1,2, 0,7, 59,2, -40,5, -3,7, Søtransport, 41,1, 44,3, 40,6, 43,9, 0,2, 8,2, -17,6, Lufttransport, 5,9, 5,1, 5,5, 5,4, -2,8, -0,5, 0,7, Øvrig transport, 5,3, 5,5, 5,3, 5,5, 1,6, 3,6, 0,5, Rejser, 17,0, 9,8, 11,6, 11,7, 1,0, 0,8, 3,0, Bygge- og anlægstjenester, 8,1, 9,2, 8,1, 8,5, -3,2, 4,2, -4,4, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,7, 1,8, 1,7, 1,8, 0,2, 7,3, 3,4, Royalties og licenser, 3,5, 5,3, 3,9, 3,6, -2,3, -8,3, 6,0, Telekom.- og computertjenester mv., 6,5, 7,4, 6,7, 7,1, 2,9, 6,1, 2,4, Andre forretningstjenester, 11,2, 13,7, 12,0, 12,6, 5,9, 5,5, -1,6, Øvrige tjenester, 1,3, 1,2, 1,3, 1,2, -2,0, -12,6, -5,0, Import, 94,4, 95,7, 93,7, 95,0, 1,3, 1,5, -2,1, Forarbejdningstjenester mv., 2,6, 3,1, 2,6, 3,1, 0,5, 19,5, -5,2, Søtransport, 34,5, 34,8, 34,4, 34,5, 2,1, 0,5, -8,9, Lufttransport, 5,0, 4,7, 5,0, 4,7, 5,2, -6,6, -5,0, Øvrig transport, 5,5, 5,9, 5,5, 5,6, -0,7, 2,7, 1,3, Rejser, 17,7, 14,5, 15,6, 15,9, 1,6, 1,7, 3,5, Bygge- og anlægstjenester, 3,2, 3,5, 3,2, 3,5, -8,6, 10,1, -3,0, Forsikrings- og finansielle tjenester, 1,9, 1,8, 1,8, 1,9, 7,8, 3,1, 3,8, Royalties og licenser, 2,4, 2,1, 2,4, 2,1, -4,0, -15,2, 1,6, Telekom.- og computertjenester mv., 6,1, 7,5, 6,5, 6,9, 1,5, 4,9, 2,3, Andre forretningstjenester, 12,7, 15,1, 13,9, 14,1, 1,6, 1,7, 6,8, Øvrige tjenester, 2,6, 2,7, 2,7, 2,8, -0,3, 2,4, 4,5, 1, Januar-december 2016 i forhold til januar-december 2015., Udenrigshandel med tjenester fordelt på lande. 4. kvt. 2016, , Eksport, Import, , , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , Faktiske, tal, Sæson-, korr., 3. kvt. , 2016, 4. kvt., 2016, År til, dato, 1, Faktiske, tal, Sæson-, korr., 3. kvt., 2016, 4. kvt. , 2016, År til, dato, 1, , mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, mia. kr., pct. ændr. ift. foregående periode, I alt, 104,1, 102,0, 1,1, 4,2, -8,2, 95,7, 95,0, 1,3, 1,5, -2,1, EU, 49,5, 48,5, 0,6, 1,3, -4,5, 52,1, 52,0, 0,6, 0,5, 0,6, Tyskland, 12,0, 12,3, 3,3, 2,8, -2,4, 10,9, 10,2, -2,0, 4,6, -3,9, Sverige, 10,2, 10,2, -0,7, 0,3, -0,6, 7,7, 7,6, -0,6, -2,5, -3,0, Storbritannien, 8,7, 8,4, 0,0, 0,3, -0,4, 10,6, 10,3, -8,2, 8,3, 3,6, Nederlandene, 3,6, 3,5, 0,0, 7,6, -2,0, 3,9, 3,9, 2,2, 11,7, -1,2, Verden uden for EU, 54,6, 53,5, 1,5, 7,0, -11,4, 43,6, 43,0, 2,2, 2,7, -5,2, USA, 11,3, 10,9, 2,9, 11,0, -12,0, 10,9, 10,7, 4,7, 7,3, -5,3, Norge, 6,9, 7,2, 0,9, -3,2, -8,4, 3,8, 3,8, -1,8, 0,0, -8,7, Kina, 3,6, 3,5, -12,6, 30,3, -19,5, 3,3, 3,2, 6,6, 2,1, 3,1, Schweiz, 3,7, 3,7, 7,8, 9,0, -6,2, 1,5, 1,5, -9,7, 1,5, -32,9, BRIK², 7,2, 7,1, -6,6, 15,6, -16,5, 6,2, 6,1, 6,3, 5,8, 0,3, 1, Se note til første tabel., 2, BRIK omfatter Brasilien, Rusland, Indien og Kina., Udenrigshandel med tjenester 4. kvt. 2016, 8. februar 2017 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med tjenester, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Statistikken er hovedsageligt udarbejdet på basis af indberetninger fra virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22572

NYT: Danske landmænd producerer flere skrabeæg

6. september 2019, Den totale produktion af æg i Danmark er steget det seneste år, og det skyldes især, at der produceres flere skrabeæg. Således er produktionen af skrabeæg steget 25 pct. siden andet kvartal 2018. Skrabeæg fylder 42 pct. af den danske ægproduktion, og er dermed den type æg, der produceres flest af i Danmark. Herefter følger økologiske æg, som stod for 29 pct. af ægproduktionen i andet kvartal 2019. Buræg stod for 20 pct., mens æg fra fritgående høns udgjorde 9 pct. af produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani81, Fald i produktion af animalske salgsprodukter, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt 4,9 pct. i andet kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018 og ligger nu på niveau med 2015. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2018, 2019, Ændring, 2. kvt. 2018, , , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2019, , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 104,8, 102,8, 97,3, 96,0, 99,7, -4,9, Kvæg, 46, 111,5, 109,3, 109,6, 110,6, 109,8, -1,5, Svin, 308, 101,2, 99,1, 87,2, 87,1, 91,1, -10,0, Fjerkræ, 26, 103,0, …, …, …, 104,9, 1,9, Mælk, 2, 195, 109,3, 107,5, 111,6, 107,6, 108,9, -0,3, Æg, 10, 107,1, …, …, …, 117,4, 9,6, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Faldende produktion af kvæg, svin og mælk, Faldet i produktionen af både kvæg og svin i andet kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018, skyldes færre slagtninger, som ikke opvejes af en stigende eksport af levende dyr. Levende dyr er primært kalve og smågrise til opfedning til slagtning i udlandet. I samme periode var der et lille faldt den samlede mælkeproduktion, hvilket udelukkende skyldes mindre produktion af konventionel mælk, mens den økologiske produktion steg. Den økologiske mælk udgør 12 pct. af den totale mælkeproduktion., Animalsk produktion, , 2018, 2019, , Ændring, 2. kvt. 2018, , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., , - 2. kvt. 2019, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 135,4, 41,5, 44,0, 41,5, 127,0, , -6,2, Slagtninger, 1, 125,3, 37,7, 37,7, 37,6, 115,2, , -8,0, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,1, 3,8, 4,1, 3,9, 11,8, , 16,1, Heraf kalve, 9,0, 3,2, 3,7, 3,6, 10,5, , 16,8, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 36,0, 11,1, 11,7, 11,0, 33,8, , -6,2, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 8, 070,5, 2, 688,6, 2, 531,2, 2, 455,2, 7, 675,0, , -4,94, Slagtninger, 1, 4, 404,8, 1, 503,7, 1, 202,5, 1, 198,3, 3, 904,5, , -11,4, Eksport af levende svin , 3, 665,8, 1, 185,0, 1, 328,7, 1, 256,9, 3, 770,5, , 2,9, Heraf smågrise, 3, 586,5, 1, 159,7, 1, 301,6, 1, 237,9, 3, 699,2, , 3,1, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 488,6, 161,0, 138,3, 138,6, 437,8, , -10,4, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 25, 800,1, …, …, …, 25, 995,8, , 0,8, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 461,8, 479,4, 497,4, 480,0, 1, 456,8, , -0,3, Heraf økologisk, 176,0, 59,4, 60,5, 59,5, 179,4, , 1,9, ÆgSamlet produktion, 3, 18,8, …, …, …, 20,6, , 9,6, Buræg, 3,6, …, …, …, 3,7, , 2,3, Æg fra fritgående høns, 1,4, …, …, …, 1,6, , 12,3, Skrabeæg, 6,3, …, …, …, 7,8, , 24,5, Økologiske æg, 5,5, …, …, …, 5,5, , 0,2, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, ., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2019, 6. september 2019 - Nr. 327, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2019, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27932

NYT: Jordbrugets gæld nedbragt med 9 mia. kr.

24. oktober 2016, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2015 er opgjort til 343 mia. kr. Gælden er dermed faldet med 2,7 pct. i forhold til 2014. Indtjeningen i jordbruget faldt fra 2014 til 2015, men på trods af det lykkedes det jordbruget at nedbringe gælden. I 2015 var bruttoproduktionen på 74,5 mia. kr. mod 82,0 mia. kr. i 2014. Renten er fortsat historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Store dele af gælden er dog optaget i variabelt forrentede lån, hvilket gør jordbruget følsomt over for rentestigninger., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2015 i gennemsnit 2,43 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,21 procentpoint lavere end i 2014. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2015 opgjort til 8,3 mia. kr. mod 9,3 mia. kr. i 2014, et fald på 10,4 pct. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 9,9 pct. i forhold til 2014., Renteudgifterne var på sit højeste nogensinde i 2008 med 16,8 mia. kr. Siden da er renteudgifterne halveret til , 8,3 mia. kr. i 2015., Mere gæld som rentetilpasningslån, Siden finanskrisen i 2008 har der været en vandring af lån fra eurolån til rentetilpasningslån i danske kroner. Jordbruget har afviklet for 12,4 mia. kr. realkreditlån i euro og for 1,2 mia. kr. fastforrentede realkreditlån, mens der er optaget for 8,3 mia. kr. rentetilpasningslån. I forhold til 2014 faldt realkreditgælden med 2,1 pct. og pengeinstitutgælden med 6,3 pct. , Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser, , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , mio. kr., Renteudgifter i alt , 11, 382, 10, 984, 9, 195, 9, 283, 8, 320, Låneomkostninger, 332, 372, 365, 422, 393, Realkredit, 6, 863, 6, 111, 4, 566, 4, 540, 4, 090, Pengeinstitut, 3, 734, 3, 985, 3, 782, 3, 755, 3, 386, Andet, 453, 516, 483, 567, 451, Realiseret tab ved swap mv., 1, 875, 1, 035, 819, 701, 987, Gæld i alt ultimo, 347, 930, 352, 578, 346, 113, 352, 431, 342, 980, Realkreditinstitut, 1, 253, 668, 258, 303, 251, 893, 254, 607, 249, 305, Alm. Realkreditlån, 31, 728, 31, 439, 26, 716, 29, 542, 28, 380, Rentetilpasningslån, 71, 002, 86, 118, 102, 574, 129, 342, 137, 627, Euro-lån, 150, 939, 140, 746, 122, 603, 95, 724, 83, 299, Pengeinstitut, 2, 69, 591, 68, 164, 66, 800, 70, 931, 66, 493, Lån i danske kroner, 45, 200, 48, 012, 50, 969, 55, 505, 53, 720, Lån i udenlandsk valuta, 19, 532, 14, 752, 11, 996, 10, 783, 9, 329, Anden gæld, 24, 671, 26, 112, 27, 420, 26, 893, 27, 182, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 3,27, 3,12, 2,66, 2,63, 2,43, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 102,3, 98,7, 82,6, 83,4, 74,8, Gæld i alt, 98,0, 99,3, 97,5, 99,2, 96,6, Realkreditlån, 97,1, 98,8, 96,4, 97,4, 95,4, Pengeinstitut, 99,9, 97,9, 95,9, 101,8, 95,5, Anden gæld, 102,2, 108,2, 113,6, 111,4, 112,6, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2015, 24. oktober 2016 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23071

NYT: Svinebestanden bliver stadig større

7. august 2020, Den samlede svinebestand i Danmark var 13,2 mio. svin 1. juli 2020, hvilket er 4,9 pct. flere end sidste år. Stigningen skyldes, at der er en god økonomi i svineproduktionen pga. kraftigt stigende priser på svin siden foråret 2019 og de tre første måneder af 2020 pga. afrikansk svinepest i bl.a. Kina. Til trods for at priserne er faldet siden Covid-19 nedlukningen pga. mindre efterspørgsel på svinekød på verdensplan, er det først her i juni 2020, at noteringen på slagtesvin er lavere end for et år siden (se , www.statistikbanken.dk/lpris10, ). Prisen ligger dog forsat pænt over gennemsnits prisen i 2018, hvor svineproduktionen havde en god økonomi (se årspublikationen , Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2018, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Flere søer og smågrise, Der var 1.035.000 søer, hvilket er 2,2 pct. flere end sidste år. Heraf var 215.000 diegivende søer, som havde i snit 12,6 pattegrise, dvs. 2.699.000 pattegrise i alt. Der var 6.092.000 smågrise og 3.104.000 slagtesvin, . , Når der ses bort fra gruppen slagtesvin, 50 kg og derover ses en stigning på 3,1 pct. i antallet af svin i Danmark i forhold til 1. juli 2019. Fremadrettet vil de flere søer alt andet lige medfører, at der bliver født flere svin i Danmark, og produktionen af svin vil stige. , Flere slagtesvin, Antallet af slagtesvin på 50 kg og derover er steget 11 pct. , Den store stigning i antallet af slagtesvin tyder på flere slagtesvin til slagtning i Danmark i den kommende periode, dog kan der være en lille usikkerhed i data omkring tællingsdagen pga. udsættelse af slagtningerne på slagterierne, som kan medføre, at slagtesvin står længere tid i stalden. I de første fem måneder af 2020 er der sket en minimal stigning i slagtningerne af slagtesvin i Danmark., Antallet af svinebedrifter falder, men der er flere dyr pr bedrift, De seneste tal fra landbrugs- og gartneritællingen i juni 2019 viser, at der var 2.890 bedrifter med svin, og de havde i gennemsnit 4.256 dyr, mens antallet af bedrifter i 2018 var på 3.125 med et gennemsnit på 4.090 svin, se , www.statistikbanken.dk/hdyr2, ., 35 pct. af alle svinebedrifterne ligger i Midtjylland, se, www.statistikbanken.dk/hdyr07, ., Svinebestanden, , 2019, 2020, Ændring, 1. juli 2019, , 1. juli, 1. okt. , 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2020, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 551, 12, 585, 12, 728, 12, 761, 13, 162, 611, 4,9, Avlsorner , 11, 10, 10, 10, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 013, 1, 004, 1, 028, 1, 032, 1, 035, 22, 2,2, Gylte , 189, 183, 193, 194, 190, 1, 0,5, Andre drægtige , 579, 578, 592, 591, 595, 16, 2,8, Diegivende , 210, 209, 209, 214, 215, 5, 2,4, Golde , 35, 34, 34, 33, 35, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 6, 6, 6, 0, 0,0, Sopolte , 214, 212, 216, 219, 215, 1, 0,5, Pattegrise ved søerne , 2, 617, 2, 590, 2, 609, 2, 689, 2, 699, 82, 3,1, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 895, 5, 860, 5, 862, 5, 914, 6, 092, 197, 3,3, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 795, 2, 903, 2, 997, 2, 891, 3, 104, 309, 11,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, ., Svinebestanden 1. juli 2020, 7. august 2020 - Nr. 296, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31809

NYT: Importrestriktioner mærkes på svinepriserne

20. november 2014, Jordbrugets bytteforhold er forringet i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,7 pct., mens det samlede indeks for forbrug og investeringer steg med 0,6 pct. En af forklaringerne på faldet i priserne på jordforbrugets salgsprodukter er effekten af Ruslands importrestriktioner. Det ses bl.a. ved faldende priser på svin, som er en vigtig eksportvare for Danmark., Siden 2010 er priser på produktion steget mere end salgspriser, Prisindekset for salgsprodukter er 114 i forhold til 2010 og er dermed 14 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 18 pct. over. Det betyder, at priser på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer siden 2010. Der er dermed tale om et forringet bytteforhold i forhold til 2010., Generelt prisfald på jordbrugets salgsprodukter, Faldet i prisindekset for salgsprodukter blev i alt på 12,7 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Dette skyldes især det store fald for pelsskind på hele 52,6 pct., mens svin, som vejer tungest, faldt 9,3 pct. Prisen på mælk faldt med 2,9 pct. Kornpriserne faldt med 17,2 pct. - et fald, der kom efter rekordhøje priser. , I forhold til andet kvartal 2014 er salgsprisindekset faldet med 1,8 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 0,9 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,3 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært korn, der faldt med 15,7 pct., mens grøntsager og prydplanter faldt med 4,1 pct. For de animalske produkter skyldes faldet mælk, der faldt med 7,7 pct. og svin der faldt med 0,7 pct. , Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt steget med 0,6 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Det seneste kvartal er det faldet med 0,7 pct. Årsagen til den lille stigning det seneste år er især en stigning på plantebeskyttelsesmidler på 52,1 pct., mens den afgørende faktor for det seneste kvartals fald er et fald på foderstoffer på 3 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 3,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2014, 3. kvt. , 2014, 3. kvt. 2013 , - 3. kvt. 2014, 2. kvt. 2014, - 3. kvt. 2014, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 98, 97, -13,2, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 116, 114, -12,7, -1,8, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 116, 115, -10,9, -0,9, Heraf, , , , , , Korn, 116, 133, 112, -17,2, -15,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 102, 98, 2,1, -4,1, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 116, 114, -13,6, -2,3, Heraf, , , , , , Kvæg , 42, 128, 122, -5,7, -4,6, Svin , 340, 116, 116, -9,3, -0,7, Fjerkræ , 25, 121, 120, -9,1, -0,5, Mælk , 213, 128, 118, -2,9, -7,7, Æg , 11, 102, 104, -0,1, 2,0, Pelsskind , 81, 93, 88, -52,6, -5,3, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 119, 118, 0,6, -0,7, Forbrug i produktionen i alt, 807, 121, 120, 0,0, -0,9, Heraf, , , , , , Energi , 70, 120, 119, -3,8, -0,3, Gødningsstoffer , 35, 117, 112, 2,3, -4,3, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 190, 191, 52,1, 0,3, Foderstoffer, 300, 124, 120, -9,3, -3,0, Vedligeholdelse og reparation, 95, 111, 111, 4,5, 0,2, Investeringsgoder i alt, 193, 111, 111, 3,3, 0,5, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2014, 20. november 2014 - Nr. 588, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19028

NYT: Årets høst er den største siden 2009

25. november 2014, Landmændene høstede 9,8 mio. tons korn i 2014. Det er 8 pct. mere end sidste år og den største høst siden 2009. Stigningen i produktionen skyldes især, at udbyttet pr. hektar er steget, men også et større areal med de højtydende vinterafgrøder., Vinterhvede dækker igen større areal end vårbyg, Der har været stigende udbytte pr. hektar på de alle vinterafgrøder (herunder rug og triticale). En del af stigningen i den samlede høst skyldes dog også et større areal med vinterafgrøder på bekostning af de lavereydende vårafgrøder såsom vårbyg og havre., Stigningen i arealer gælder navnlig vinterhvede, som med 78,9 hkg pr. hektar gav det højeste udbytte af alle kornsorter. I 2014 udgør den 45 pct. af de samlede kornarealer - en mærkbar stigning fra 38 pct. i 2013. Vinterhvede har dermed igen overtaget vårbyggens rolle som den mest udbredte kornsort, ikke bare målt i produktion, men også i areal., Andre vinterafgrøder som rug og vinterbyg er også steget målt i såvel areal som produktion. Udbyttet pr. hektar for vinterbyg er steget 7 pct. i forhold til 2013., Rekordår for raps trods mindre areal, Arealet med raps er faldet lidt i 2014 og udgør nu 10 pct. af de samlede arealer mod 11 pct. i 2013. Da udbyttet imidlertid er øget, er produktionen af raps steget med 3 pct. til 712.000 tons. Vårraps, som har et lavere udbytte, bidrager kun i beskedent omfang til den samlede rapsproduktion. Den samlede rapsproduktion er kun overgået i årene 1990 og 1991, hvor vårraps var en mere betydningsfuld afgrøde end i dag. , Arealer med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder efterhånden meget lidt i den samlede høst med kun ca. 8.000 hektar og 34.000 tons. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd af størrelsesordenen 100.000 hektar., Høsten af korn, raps og bælgsæd, , 2012, 2013, 2014*, , 2012, 2013, 2014*, , 2012, 2013, 2014*, , 1.000 ha, , hkg/ha, , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 496, 1, 435, 1, 443, , 63,3, 63,3, 68,0, , 9, 460, 9, 085, 9, 808, Vinterhvede, 583, 540, 647, , 74,9, 74,1, 78,9, , 4, 371, 3, 997, 5, 104, Vårhvede, 31, 28, 16, , 49,9, 52,1, 45,2, , 154, 148, 70, Rug, 65, 87, 107, , 59,5, 60,4, 64,2, , 384, 527, 683, Triticale, 22, 13, 15, , 52,2, 55,8, 61,8, , 115, 74, 96, Vinterbyg, 102, 109, 119, , 63,7, 62,1, 66,2, , 649, 677, 788, Vårbyg, 622, 580, 485, , 54,9, 56,4, 57,3, , 3, 410, 3, 273, 2, 779, Havre og blandsæd, 58, 64, 44, , 51,8, 48,6, 51,6, , 303, 313, 228, Majs til modenhed, 1, 13, 13, 10, , 58,3, 58,9, 58,9, , 75, 76, 59, Raps i alt, 129, 177, 166, , 37,5, 38,8, 42,9, , 485, 688, 712, Vinterraps, 128, 176, 165, , 37,8, 38,9, 43,1, , 481, 684, 710, Vårraps, 2, 2, 1, , 21,0, 24,0, 20,1, , 3, 4, 2, Bælgsæd, 7, 7, 8, , 39,1, 34,1, 40,9, , 27, 25, 34, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). , 1 hkg er det samme som 100 kg., Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Da majs til modenhed (dvs. majs høstet som korn) høstes sent, er produktionstallene i den foreløbige opgørelse baseret på seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2014, 25. november 2014 - Nr. 593, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2015, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18792

NYT: Mindre stigning i jordbrugets investeringer i 2019

9. oktober 2020, Jordbrugets investeringer steg i 2019 med 0,5 mia. kr. i forhold til året før til 6,8 mia. kr. målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Stigningen kan alene henføres til maskiner og inventar, da investeringer i bygninger og grundforbedringer var mindre end i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Måske flere investeringer i 2020?, Efter 2018, som var præget af tørke, har der været god indtjening for plante-, svine- og malkekvægbedrifter, hvilket måske kan bevirke flere investeringer i 2020. I 2019 ser likviditeten ud til i højere grad at være brugt til gældsnedbringelse end investeringer, idet den samlede gæld blev nedbragt med 14 mia. kr., se artiklerne i , Nyt fra Danmarks Statistik, :, Stort fald i jordbruget gæld, og , Landbrugets økonomi markant forbedret i 2019, ., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2010, 2013, 2016, 2019, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 9, 084, 7, 217, 7, 022, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 3, 140, 2, 726, 1, 775, Kvægstalde, 798, 568, 490, 486, Svinestalde, 670, 712, 611, 432, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 861, 1, 626, 858, Maskiner og inventar, 4, 055, 5, 761, 4, 261, 5, 077, Plantager og grundforbedringer, 142, 182, 230, 169, , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 9, 326, 7, 118, 6, 768, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 3, 182, 2, 707, 1, 760, Kvægstalde, 848, 575, 486, 481, Svinestalde, 712, 721, 607, 428, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 885, 1, 614, 851, Maskiner og inventar, 4, 531, 5, 955, 4, 188, 4, 835, Plantager og grundforbedringer, 174, 190, 223, 173, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Afskrivningerne overstiger investeringerne, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår, når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivningerne kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. , Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2010, 2013, 2016, 2019, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 9, 084, 7, 217, 7, 022, Afskrivninger, 9, 976, 10, 161, 9, 908, 9, 308, Nettoinvesteringer, -2, 581, -1, 077, -2, 691, -2, 286, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb2, ., Høj årlig vækst i arbejdsproduktiviteten i jordbrugssektoren, Jordbruget i Danmark har de seneste 50 år været præget af en kraftig strukturudvikling mod markant færre og meget større enheder, der udnytter stordriftsfordele ved maskiner og staldsystemer. Investering heri er forudsætningen for, at arbejdsproduktiviteten i jordbruget er vokset hurtigere end i den øvrige økonomi., Arbejdsproduktivitet, , 1970-1979, 1980-1989, 1990-1999, 2000-2009, 2010-2019, 1, , årlig vækstrate i pct., kædede værdier, Branche landbrug og gartneri, 5,3, 9,3, 9,9, 2,7, 1,4, Markedsmæssig økonomi i alt, 4,5, 3,3, 2,3, 1,1, 1,4, 1, Der er ikke offentliggjort tal for landbrug og gartneri for 2018 og 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np23, ., Jordbrugets investeringer 2019, 9. oktober 2020 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32016

NYT: Hvert andet æg er et buræg

30. november 2015, Hvert andet æg leveret til pakkerierne er et buræg. Økologiske æg og skrabeæg udgør hver ca. en femtedel, mens kun et ud af tyve æg kommer fra fritgående høns. Andelen af økologiske æg er inden for ti år (2004-2014) steget fra 13 pct. til at udgøre 20 pct., mens andelen af buræg er faldet fra 56 pct. til 54 pct. I samme periode er den totale produktion af æg steget 9 pct., En femtedel af konsumæggene er økologiske, Produktionen af konsumæg var på 61 mio. kg i 2014, heraf udgjorde de økologiske 20 pct. Flere tal om ægproduktionen kan ses i statistikbanken. I sommeren 2014 var der 4.742.000 høns i Danmark, ., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2014, 2015, Ændring, 3. kvt. 2014, , 2010, 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt., - 3. kvt. 2015, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 103,1, 115,6, 99,6, 98,1, 104,8, 1,7, Kvæg, 42, 101,4, 76,1, 100,5, 114,5, 97,0, -4,3, Svin, 340, 99,0, 120,2, 90,7, 90,2, 100,4, 1,4, Fjerkræ, 25, 113,6, …, …, …, 107,5, -5,4, Mælk, 213, 107,4, 116,4, 114,6, 108,1, 113,0, 5,3, Æg, 11, 109,5, …, …, …, 111,3, 1,6, 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke., Lille stigning i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 1,7 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal året før. Det skyldes primært, at produktionen af svin og mælk steg med hhv. 1,4 pct. og 5,3 pct. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, hvilket hovedsageligt skyldes den store produktion af mælk., Animalsk produktion, , 2014, 2015, , Ændring, 3. kvt. 2014, , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., , - 3. kvt. 2015, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 139,4, 34,4, 43,9, 48,8, 134,0, , -3,9, Slagtninger, 1, 121,6, 30,0, 40,7, 45,5, 116,2, , -4,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 17,8, 4,4, 3,2, 3,3, 10,9, , -38,9, Heraf kalve, 11,7, 3,5, 2,8, 2,7, 8,9, , -23,4, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 35,5, 8,6, 11,5, 12,9, 33,1, , -6,9, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 493,4, 2, 947,6, 2, 327,2, 2, 379,7, 7, 654,5, , 2,1, Slagtninger, 1, 4, 683,7, 1, 888,0, 1, 353,2, 1, 291,2, 4, 532,3, , -3,2, Eksport af levende svin , 2, 809,7, 1, 059,6, 974,0, 1, 088,6, 3, 122,2, , 11,1, Heraf smågrise, 2, 720,0, 1, 035,0, 947,8, 1, 059,7, 3, 042,5, , 11,9, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 478,9, 191,8, 144,6, 140,1, 476,4, , -0,5, , 1.000 stk. , , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 27, 247, …, …, …, 24, 684, , -9,4, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 316,7, 475,1, 468,0, 441,8, 1, 385,0, , 5,2, Heraf økologisk, 116,0, 39,9, 39,6, 36,8, 116,2, , 0,2, Æg , , , , , , , , Samlet produktion, 3, 17,3, …, …, …, 17,6, , 1,6, Buræg, 8,1, …, …, …, 7,7, , -5,5, Æg fra fritgående høns, 0,8, …, …, …, 0,9, , 10,6, Skrabeæg, 3,2, …, …, …, 3,3, , 3,0, Økologiske æg, 3,1, …, …, …, 3,6, , 17,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2015, 30. november 2015 - Nr. 574, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20095

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation