Søgeresultat

NYT: Nedgang i hugsten af træ i Jylland

18. november 2019, De danske skove havde i 2018 en hugst af træ på 3,7 mio. kubikmeter. Det er en nedgang på 5 pct. sammenlignet med 2017. Nedgangen er sket i Jylland, mens hugsten er steget en anelse på Øerne. Størsteparten af hugsten, nemlig 64 pct., finder dog fortsat sted i de jyske skove, og Jylland har da også 71 pct. af Danmarks skovareal. Se flere tal om fordelingen af skovarealet på geografiske områder på , www.statistikbanken.dk/skov11, . Offentligt ejede skove står for 16 pct. af hugsten. Der er hovedsageligt tale om skove ejet af Naturstyrelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, og , skov55a, ., Stigende hugst gennem årene, I 1950 var hugsten på 1,9 mio. kubikmeter, og det vil sige, at hugsten omtrent er fordoblet i de næsten halvfjerds år, der er gået siden da. Vi har da også mere skov i dagens Danmark end i 1950 - 627.000 ha mod 370.000 ha. Siden 2012 er hugsten dog vokset relativt mere end skovarealet. Læs mere om udviklingen i Danmarks skovareal i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, ., Træ som brænde, Hugsten består dels af gavntræ, hvor træet går til produktion af fx møbler og papir, og dels af brænde og energitræ. I 1950 fandt 40 pct. af hugsten anvendelse som brænde, men efterhånden som andre opvarmningsformer som oliefyr og fjernvarme blev udbredt i de danske hjem, blev der produceret mindre brænde, så andelen i første halvdel af 70'erne var faldet til under 5 pct. Efter den anden oliekrise i 1979 med stigende oliepriser steg efterspørgslen imidlertid efter brænde til opvarmning, så andelen af hugsten anvendt som brænde i 1983 udgjorde 12 pct., Stadig mere hugst bruges til energitræ, I dag er hugsten imidlertid ikke længere kun fordelt på gavntræ og brænde. Omkring halvdelen af hugsten går til energitræ til afbrænding i kraftvarmeværker. Særlig omkring 2008 begyndte andelen anvendt til energitræ at stige. 40 pct. af hugsten går til gavntræ, mens resten anvendes som brænde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, ., Hugst af træ efter område i udvalgte år,  , Hele landet, Øerne, Jylland,  , Hugst, i alt, Gavntræ,  , Brænde og, energitræ, Hugst , i alt, Gavntræ,  , Brænde og, energitræ, Hugst, i alt, Gavntræ,  , Brænde og, energitræ,  , 1.000 m3, 1950, 1, 877,0, 1, 126,0, 751,0, . ., . ., . ., . ., . ., . ., 1960, 1, 713,0, 1, 321,6, 391,4, 862,0, 682,8, 179,2, 851,0, 638,8, 212,2, 1970, 2, 109,1, 1, 992,2, 116,9, 1, 085,5, 1, 023,4, 62,1, 1, 023,6, 968,8, 54,8, 1980, 2, 139,2, 1, 879,2, 260,0, 904,7, 783,0, 121,6, 1, 234,5, 1, 096,1, 138,4, 1990, 2, 017,8, 1, 612,2, 405,6, 789,7, 637,3, 152,4, 1, 228,1, 974,9, 253,2, 2000, 3, 671,5, 2, 972,3, 699,2, 1, 320,2, 1, 071,4, 248,8, 2, 351,3, 1, 901,0, 450,3, 2010, 2, 655,4, 1, 293,2, 1, 362,2, 855,4, 479,2, 376,2, 1, 800,0, 814,0, 986,0, 2018, 3, 704,4, 1, 549,2, 2, 155,2, 1, 350,5, 477,4, 873,1, 2, 353,9, 1, 071,8, 1, 282,1, Anm.: Det høje niveau i 2000 skyldes en orkan i december 1999. Der er databrud i 2012, hvorefter niveauet er blevet hævet betragteligt. Dermed er der brud i sammenligneligheden mellem tallene før og efter 2012. Den relative fordeling mellem landsdele og typer af træ vurderes derimod som pålidelig. Se mere i , statistikdokumentationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, og , skov55a, ., Hugsten i skove og plantager 2018, 18. november 2019 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2020, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30115

Energipriser

Hvor meget betaler private forbrugere og erhvervslivet for el og naturgas? Og hvordan priserne har udviklet sig?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/energiforbrug-og-energipriser/energipriser

Emneside

NYT: Næsten to tredjedele af Danmarks areal er landbrug

19. juli 2017, Danmark er et landbrugsland. Trods landbrugets aftagende betydning for dansk økonomi er 62 pct. af vores land i 2017 opdyrket med landbrugsafgrøder. Korn udgør 54 pct. af landbrugsarealet efterfulgt af græs og grønfoder med 28 pct. og raps med 7 pct. I vores nabolande er landbrugets andel af det samlede areal betydeligt lavere end i Danmark. I Tyskland, Polen og Holland fylder landbruget kun lidt under halvdelen af disse landes areal. Andelen er endda endnu lavere i de andre nordiske lande, hvor fx blot 7 pct. af Sveriges jord er landbrug., Byg og hvede er de største kornarter, De vigtigste kornarter i dansk landbrug er hvede og byg. Kornarealet ændrer sig ikke meget fra år til år, men har længe ligget stabilt på rundt regnet 1,5 mio. ha. Derimod skifter andelene af vår- og vinterkorn ofte, hvor vårbyg og i mindre grad vårhvede grundet klimatiske forhold steg fra 2015 til 2016, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:313, . I 2017 er vårkorn stort set tilbage på niveauet fra 2015. , Faldende landbrugsareal gennem årene, Gennem årene er Danmarks landbrugsareal faldet. I 1920, det år da Sønderjylland vendte tilbage til Danmark, dyrkede de danske landmænd 3,2 mio. ha, og det er nu næsten 100 år senere faldet med lidt over 0,5 mio. ha. , Der findes ikke sikre tal for, hvad der er sket med disse arealer, men det ligger dog fast, at det danske skovareal er vokset med ca. 300.000 ha siden 1920. Ligeledes er betydelige arealer inddraget til byudvikling og udbygning af infrastruktur., I 1920 høstede de danske landmænd 1,8 tons pr. ha. Siden da er produktiviteten i landbruget mere end tredoblet, og i 2016 høstede landmændene 6,2 tons pr. ha., Publikationen, Landbrugets regnskaber i 100 år, tegner et billede af dansk landbrugs historie - først og fremmest landbrugets økonomiske historie. , Landbrugsarealet fordelt på afgrøder,  , 1985, 2000, 2016, 2017*,  , hektar (ha), Samlet landbrugsareal, 2, 834, 100, 2, 646, 982, 2, 625, 093, 2, 662, 030, Korn, 1, 600, 599, 1, 499, 714, 1, 466, 687, 1, 444, 056, Vinterhvede, 328, 501, 611, 183, 568, 815, 572, 481, Vårhvede, 10, 036, 7, 977, 16, 253, 14, 563, Rug, 125, 918, 50, 472, 98, 977, 111, 430, Vinterbyg, 59, 509, 144, 514, 111, 653, 124, 886, Vårbyg, 1, 034, 213, 586, 574, 598, 008, 541, 129, Havre, 36, 410, 44, 448, 51, 725, 58, 244, Triticale og andet korn til modenhed, 6, 012, 54, 546, 21, 257, 21, 324, Bælgsæd til modenhed, 126, 836, 35, 590, 14, 864, 20, 568, Rodfrugt, 227, 926, 115, 433, 82, 771, 88, 337, Læggekartofler, 1, 4, 738, 4, 522, 5, 550, 7, 262, Kartofler til melproduktion, 1, 13, 600, 22, 642, 25, 543, 28, 253, Spisekartofler, 1, 12, 045, 11, 524, 12, 793, 14, 077, Sukkerroer til fabrik, 72, 760, 59, 167, 34, 550, 34, 481, Foderroer, 124, 782, 17, 577, 4, 336, 4, 264, Vinterraps, 34, 040, 81, 178, 163, 749, 176, 958, Vårraps, 182, 780, 17, 946, 536, 847, Andre industriafgrøder, 3, 467, 5, 051, 1, 142, 1, 000, Frø til udsæd, 47, 042, 78, 949, 72, 835, 83, 794, Græs og grønfoder i omdriften , 356, 582, 432, 741, 510, 907, 497, 352, Lucerne, 4, 189, 5, 245, 1, 923, 1, 934, Majs til foder, 20, 374, 61, 493, 178, 540, 166, 893, Helsæd, 50, 630, 118, 763, 60, 461, 47, 390, Græs og kløver, 281, 389, 247, 241, 269, 983, 281, 134, Gartneriprodukter, 31, 047, 21, 678, 20, 126, 19, 861, Græsarealer uden for omdriften, 220, 564, 166, 261, 225, 620, 260, 710, Udtaget areal, 2, -, 214, 561, 6, 079, 7, 372, Juletræer, …, …, 20, 908, 18, 847, Udyrket mark, …, …, 27, 857, 30, 467, Andre afgrøder, 3, 217, 1, 146, 11, 011, 11, 861, * Foreløbige tal. , 1, Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre typer af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988. , 2, I 2000 er udtaget areal inkl. 23.266 ha med non food raps, som også er medtaget under vinterraps og vårraps. , Afgrøder i dansk landbrug 2017, 19. juli 2017 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juli 2018, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24323

NYT: Bestanden af malkekøer stiger

24. januar 2018, Der var 575.000 malkekøer 31. december 2017, hvilket er en stigning på 1,8 pct. eller 10.000 i forhold til samme tidspunkt sidste år. Bestanden af malkekøer er på sit højeste niveau siden mælkekvotens ophør 1. april 2015, til trods for flere slagtninger af køer i slutningen af 2017., Flere malkekøer, mere mælk og bedre mælkepriser, De flere malkekøer og højere ydelse pr. ko har betydet, at mælkeproduktion er steget siden mælkekvotens ophør. Mælkeproduktionen var omkring 1,7 pct. højere i 2017 end i 2016, se , www.statistikbanken.dk/ani71, . Den gennemsnitlige pris på mælk steg med en fjerdedel i forhold til 2016, hvilket alt andet lige betød bedre økonomi for erhvervet som helhed i 2017. Det skal dog bemærkes, at mælkeprisen har været faldende siden slutningen af 2017. De seneste tal for økonomien viste, at de økologiske bedrifter med malkekvæg havde langt bedre indtjening end de tilsvarende konventionelle. Se mere i publikationen , Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2016, ., Stigning i bestanden af kvæg, Den samlede kvægbestand var 31. december 2017 på 1.558.000 stk., hvilket er 0,3 pct. flere end samme tidspunkt i 2016. Stigningen skyldes flere malkekøer, tyre og stude samt kvier under ½ år, mens antallet af kvier totalt faldt. Antallet af ammekøer er det laveste siden 1990 - nemlig 89.000, svarende til 3,3 pct. færre end sidste år. Både kvier, malkekøer, tyre og ammekøer er i overtal i Jylland. Af 1.558.000 stykker kvæg findes kun 192.000 øst for Lillebælt., Mælkeproduktion og dermed antallet af malkekøer og kvægbestanden har indtil 31. marts 2015 været styret af EU´s mælkekvoter. Læs mere om mælkekvoternes betydning for bestanden af malkekøer og mælkeproduktion i Danmark i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:623, , og for hele EU på , Eurostats hjemmeside, ., Kvægbestanden,  , 2016, 2017, Ændring,  , 31. dec. , 31. marts, 30. juni , 30. sept., 31. dec., 31. dec. 2016, - 31. dec. 2017,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 553, 699, 1, 553, 671, 1, 565, 405, 1, 567, 598, 1, 557, 915, 4, 216, 0,3, Tyre og stude, 257, 048, 257, 233, 258, 617, 260, 222, 259, 939, 2, 891, 1,1, Under ½ år, 117, 091, 117, 437, 126, 241, 129, 623, 123, 583, 6, 492, 5,5, ½ år-<1 år, 100, 568, 97, 192, 86, 710, 88, 573, 98, 889, -1, 679, -1,7, 1-<2 år, 29, 309, 32, 288, 34, 271, 30, 531, 27, 216, -2, 093, -7,1, 2 år og over, 10, 080, 10, 316, 11, 395, 11, 495, 10, 251, 171, 1,7, Kvier, 1, 639, 658, 637, 610, 641, 587, 639, 415, 633, 945, -5, 713, -0,9, Under ½ år, 159, 196, 156, 699, 161, 017, 166, 322, 163, 114, 3, 918, 2,5, ½ år-<1 år, 163, 532, 160, 871, 153, 159, 151, 555, 155, 414, -8, 118, -5,0, 1-<2 år, 268, 612, 272, 829, 276, 521, 270, 334, 266, 557, -2, 055, -0,8, 2 år og over, 48, 318, 47, 211, 50, 890, 51, 204, 48, 860, 542, 1,1, Køer, 656, 993, 658, 828, 665, 201, 667, 961, 664, 031, 7, 038, 1,1, Malkekøer, 564, 799, 566, 778, 570, 038, 572, 804, 574, 838, 10, 039, 1,8, Ammekøer, 92, 194, 92, 050, 95, 163, 95, 157, 89, 193, -3, 001, -3,3, Drægtige kvier , 180, 348, 185, 558, 189, 759, 183, 439, 181, 827, 1, 479, 0,8, 1-<2 år, 152, 211, 159, 562, 160, 964, 154, 143, 153, 406, 1, 195, 0,8, 2 år og over, 28, 137, 25, 996, 28, 795, 29, 296, 28, 421, 284, 1,0, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. dec. 2017,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 259, 939, 633, 945, 574, 838, 89, 193, 1, 557, 915, Region Hovedstaden, 4, 881, 11, 904, 8, 914, 3, 490, 29, 189, København og Nordsjælland, 2, 2, 607, 5, 551, 2, 568, 3, 029, 13, 755, Landsdel Bornholm, 2, 274, 6, 353, 6, 346, 461, 15, 434, Region Sjælland, 16, 977, 28, 864, 18, 736, 11, 297, 75, 874, Region Syddanmark, 94, 236, 251, 760, 238, 876, 24, 582, 609, 454, Landsdel Fyn, 14, 988, 35, 789, 30, 215, 5, 585, 86, 577, Landsdel Sydjylland, 79, 248, 215, 971, 208, 661, 18, 997, 522, 877, Region Midtjylland, 85, 782, 191, 825, 173, 105, 27, 762, 478, 474, Landsdel Østjylland, 25, 373, 50, 677, 39, 636, 11, 820, 127, 506, Landsdel Vestjylland, 60, 409, 141, 148, 133, 469, 15, 942, 350, 968, Region Nordjylland, 58, 063, 149, 592, 135, 207, 22, 062, 364, 924, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kvægbestanden 31. december 2017, 24. januar 2018 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2018, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25578

NYT: Kvindelige landmænd dyrker kun 5 pct. af jorden

27. maj 2021, Jordbruget er et erhverv med overvældende dominans af mænd. I 2020 var det således blot 5 pct. af jorden, som tilhørte bedrifter ejet af kvindelige landmænd. Mænd havde 81 pct. af jorden, mens resten blev devet af selskaber og institutioner, hvor man ikke kan identificere en personlig indehaver., Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen 2020, særkørsel, Kvinder har små bedrifter, Samtidig gælder det, at bedrifter som var under kvindelig ledelse ofte er ganske små, i gennemsnit 40 ha, hvor den gennemsnitlige arealstørrelse for alle bedrifter var omtrent det dobbelte. Rundt regnet tre ud af fire bedrifter drevet af kvinder var under 30 ha, mens det for deres mandlige kolleger var godt og vel halvdelen. , Antal bedrifter med landbrug og gartneri efter arealstørrelse 2020, Arealstørrelse, Mænd,  , Kvinder,  , Mænd og, kvinder i alt, Selskaber og , institutioner, I alt,  ,  , bedrifter, Bedrifter i alt, 27, 056, 3, 271, 30, 327, 2, 821, 33, 148, Under 30,0 ha, 14, 289, 2, 499, 16, 788, 1, 561, 18, 349, 30-49,9 ha, 2, 914, 223, 3, 137, 202, 3, 339, 50-99,9 ha, 3, 657, 249, 3, 906, 248, 4, 154, 100-199,9 ha, 3, 261, 160, 3, 421, 255, 3, 676, 200 ha og derover, 2, 935, 140, 3, 075, 555, 3, 630,  , ha, Areal med landbrug og gartneri, 2, 133, 945, 130, 417, 2, 264, 362, 355, 624, 2, 619, 987, Areal, gennemsnit, 78,9, 39,9, 74,7, 126,1, 79,0, Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Lønmodtagere og medarbejdende ægtefæller, Mens det altså er småt med kvinder blandt selvstændige landmand, ser det anderledes ud for lønmodtagere og medarbejdende ægtefæller. Disse grupper udgjorde i 2020 godt og vel 40.000 personer beskæftiget på bedrifter med landbrug og gartneri, og heraf er 40 pct. kvinder. De fleste af disse kvinder er medarbejdende ægtefæller. De arbejder langt fra altid på fuldtid på bedriften, og som oftest er der næppe tale om formelle ansættelsesforhold. , Se flere detaljer på , www.statistikbanken.dk\bdf307, . , Uddannelser i jordbruget, I 2020 fuldførte næsten 1.000 personer en erhvervsfaglig uddannelse inden for landbrug og gartneri. Heraf er ca. hver fjerde kvinde. I 2010 var det ca. 1.400 personer, hvor andelen af kvinder var omtrent den samme. Se mere om erhvervsfaglige uddannelser på , www.statistikbanken.dk/uddakt34, . , Ansatte og medarbejdende ægtefæller i landbrug og gartneri,  , 2010, 2020,  , personer, pct., personer, pct., Mænd:,  ,  ,  ,  , I alt, 20, 598, 100,0, 24, 495, 100,0, Familie , 1, 3, 005, 14,6, 3, 303, 13,5, Ikke familie, 15, 781, 76,6, 19, 632, 80,1, Ægtefæller, 1, 812, 8,8, 1, 560, 6,4, Kvinder:,  ,  ,  ,  , I alt, 17, 366, 100,0, 16, 100, 100,0, Familie , 1, 654, 3,8, 1, 036, 6,4, Ikke familie, 5, 233, 30,1, 6, 797, 42,2, Ægtefæller, 11, 479, 66,1, 8, 267, 51,3, Mænd og kvinder,  ,  ,  ,  , I alt, 37, 964, 100,0, 40, 595, 100,0, Familie , 1, 3, 659, 9,6, 4, 339, 10,7, Ikke familie, 21, 014, 55,4, 26, 429, 65,1, Ægtefæller, 13, 291, 35,0, 9, 827, 24,2, 1, Med familie forstås børn, børnebørn, søskende, forældre og bedsteforældre til bedriftens indehaver. , Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2020, 27. maj 2021 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25865

NYT: Stor stigning i slagtninger af svin

21. maj 2021, Med 5,1 mio. svineslagtninger i første kvartal 2021 blev der slagtet næsten 0,6 mio. flere svin end i første kvartal 2020. Samtidig var der et lille fald i eksporten af levende svin, hvorefter der samlet set blev produceret 6,5 pct. flere svin. Kapacitetsproblemer på slagterierne i 2020, bl.a. pga. COVID-19, har medført, at en del af svinene har gået i længere tid i staldene, før de blev sendt til slagtning, hvilket er en del af baggrunden for det høje antal slagtninger i første kvartal 2021. De eksporterede svin er primært smågrise, som opdrættes til slagtning i modtagerlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Mindre mælk og flere æg i første kvartal 2021, Den samlede produktion af mælk faldt med 1,6 pct. i første kvartal 2021 i forhold til første kvartal 2020 - heraf faldt den økologiske mælk med 1,9 pct. Når man ser på antal malkekøer, så var der lidt flere malkekøer pr. 30. marts 2021 end på samme tidspunkt i 2020, se , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Produktionen af æg steg 3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, og her var det især antallet af skrabeæg, der steg. Faldet i fritgående æg skyldes, at nogle af disse æg blev solgt som skrabeæg pga. reglerne i forbindelse med fugleinfluenza. , Den animalske produktion steg, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion steg med 2,6 pct. i første kvartal 2021 i forhold til samme kvartal i 2020. Det skyldes primært, at produktionen af svin steg. Bestanden af svin er ligeledes steget, se seneste svinetælling på , www.statistikbanken.dk/svin, ., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2020, 2021, Ændring, 1. kvt. 2020,  ,  , 1. kvt., Jan., Feb., Mar., 1. kvt., - 1. kvt. 2021,  , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 105,6, 110,3, 101,3, 120,8, 108,3, 2,6, Kvæg, 46, 100,1, 97,1, 88,8, 116,7, 100,9, 0,8, Svin, 308, 104,5, 113,3, 105,4, 128,1, 115,6, 10,6, Fjerkræ, 26, 110,8, …, …, …, 103,6, -6,5, Mælk, 2, 195, 107,0, 108,6, 97,6, 109,5, 105,2, -1,7, Æg, 10, 120,7, …, …, …, 124,4, 3,0, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Flere slagtninger af svin og færre slagtninger af kvæg og fjerkræ, Eksporten af levende dyr, både kvæg og svin, faldt i første kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020, og det samme var tilfældet for antallet af slagtninger af kvæg og fjerkræ. Eksporten af kvæg og svin var primært kalve og smågrise, som opdrættes til slagtning i modtagerlandet. , Animalsk produktion,  , 2020, 2021,  , Ændring, 1. kvt. 2020,  , 1. kvt., Jan., Feb., Mar., 1. kvt.,  , - 1. kvt. 2021,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 124,4, 40,5, 36,3, 45,8, 122,6,  , -1,4, Slagtninger, 1, 110,6, 36,4, 32,3, 41,0, 109,7,  , -0,8, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,8, 4,1, 4,0, 4,8, 12,9,  , -6,7, Heraf kalve, 12,9, 4,0, 3,6, 3,9, 11,5,  , -10,8,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 32,4, 10,7, 9,6, 12,2, 32,5,  , 0,3,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 8, 258,9, 2, 801,0, 2, 672,2, 3, 319,4, 8, 792,6,  , 6,5, Slagtninger, 1, 4, 505,3, 1, 605,8, 1, 569,8, 1, 899,9, 5, 075,4,  , 12,7, Eksport af levende svin , 3, 753,5, 1, 195,3, 1, 102,4, 1, 419,5, 3, 717,2,  , -1,0, Heraf smågrise, 3, 676,1, 1, 177,0, 1, 085,3, 1, 387,0, 3, 649,3,  , -0,7,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 505,6, 185,2, 174,5, 209,6, 569,2,  , 12,6,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 26, 717,0, …, …, …, 24, 326,7,  , -8,9,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 431,6, 484,1, 435,7, 488,0, 1, 408,0,  , -1,6, Heraf økologisk, 183,9, 59,8, 57,9, 62,8, 180,5,  , -1,9, Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 21,2, …, …, …, 21,8,  , 3,0, Buræg, 3,7, …, …, …, 2,9,  , -21,0, Æg fra fritgående høns, 1,5, …, …, …, 0,7,  , -51,4, Skrabeæg, 8,3, …, …, …, 10,2,  , 22,6, Økologiske æg, 5,6, …, …, …, 5,9,  , 5,7, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2021, 21. maj 2021 - Nr. 190, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. september 2021, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31902

NYT: 1,5 mio. kvæg i Danmark

24. juli 2020, Bestanden af kvæg i Danmark var på 1,5 mio. dyr 30. juni 2020, hvilket er 0,3 pct. flere end i 2019 på samme tidspunkt. Der var 653.000 køer, fordelt på 567.000 malkekøer og 86.000 ammekøer. Tyre og stude udgjorde 238.000 stk. og kvier 626.000 stk., hvoraf de 184.000 kvier var drægtige. Den lille stigning i bestanden skyldtes primært flere kvier under et år, mens antallet af tyre og stude under et år samt ammekøer faldt. Kvægbedrifterne findes især i Jylland, hvor 87,5 pct. af kvæget går. Den mest udbredte kvægrace i Danmark er Dansk Holstein., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Bedre økonomi for mælkebedrifterne i 2019, De seneste økonomiske tal viser, at økonomien for heltidsbedrifter med mælkeproduktion blev betydeligt bedre i 2019 end i tørkeåret 2018 (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:271, ). Samtidig klarede de økologiske malkekobedrifter sig bedre økonomisk end de konventionelle. Det foreløbige driftresultatet for de økologiske heltidsbedrifter med malkekøer var 1.171 tusind kr. og 867 tusind kr. for de konventionelle bedrifter. , Priserne på mælk og oksekød i 2020, Prisen på mælk har været rimelig stabil i 2020 og den lå i maj måned 2 pct. over prisen på samme tidspunkt i 2019 (se , www.statistikbanken.dk/lpris10, ). Prisen på okstekød steg meget lidt i begyndelsen af 2020 i forhold til prisen på samme tidspunkt i 2019, men efter corona nedlukningen faldt den gennemsnitlige pris på oksekød med hhv. 3 og 5 pct. i april og maj 2020 (se , www.statistikbanken.dk/lpris10, )., Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, og de fleste slagtes omkring etårsalderen. Et mindre antal af kalvene eksporteres. Hovedparten af kvierne anvendes til uskiftning af malke- og ammekøerne, og de indgår derfor i længere tid i bestanden. , Kvægbestanden,  , 2019, 2020, Ændring,  , 30. juni,  , 30. sept.,  , 31. dec.,  , 30. marts,  , 30. juni,  , 30. juni 2019, - 30. juni 2020,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 512, 216, 1, 515, 131, 1, 500, 220, 1, 496, 786, 1, 516, 779, 4, 563, 0,3, Tyre og stude, 240, 254, 240, 678, 238, 767, 236, 373, 237, 988, -2, 266, -0,9, Under ½ år, 114, 179, 118, 015, 110, 799, 105, 788, 111, 406, -2, 773, -2,4, ½ år-<1 år, 82, 638, 82, 408, 91, 571, 91, 585, 82, 282, -, 356, -0,4, 1-<2 år, 31, 956, 28, 701, 26, 124, 28, 395, 32, 415, 459, 1,4, 2 år og over, 11, 481, 11, 554, 10, 273, 10, 605, 11, 885, 404, 3,5, Kvier, 618, 327, 621, 964, 616, 022, 616, 379, 625, 904, 7, 577, 1,2, Under ½ år, 159, 462, 165, 939, 165, 606, 161, 987, 164, 733, 5, 271, 3,3, ½ år-<1 år, 153, 821, 151, 314, 153, 802, 159, 347, 158, 740, 4, 919, 3,2, 1-<2 år, 260, 159, 258, 568, 254, 073, 254, 653, 258, 102, -2, 057, -0,8, 2 år og over, 44, 885, 46, 143, 42, 541, 40, 392, 44, 329, -, 556, -1,2, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 178, 924, 178, 436, 176, 082, 179, 269, 183, 678, 4, 754, 2,7, 1-<2 år, 155, 109, 153, 004, 152, 254, 158, 015, 160, 438, 5, 329, 3,4, 2 år og over, 23, 815, 25, 432, 23, 828, 21, 254, 23, 240, -, 575, -2,4, Køer, 653, 635, 652, 489, 645, 431, 644, 034, 652, 887, -, 748, -0,1, Malkekøer, 566, 639, 565, 739, 562, 707, 561, 501, 567, 107, 468, 0,1, Ammekøer, 86, 996, 86, 750, 82, 724, 82, 533, 85, 780, -1, 216, -1,4, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. juni 2020,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 237, 988, 625, 904, 567, 107, 85, 780, 1, 516, 779, Region Hovedstaden, 5, 321, 11, 258, 8, 284, 3, 641, 28, 504, København og Nordsjælland, 2, 2, 772, 4, 931, 2, 167, 3, 172, 13, 042, Landsdel Bornholm, 2, 549, 6, 327, 6, 117, 469, 15, 462, Region Sjælland, 15, 966, 29, 002, 17, 867, 10, 595, 73, 430, Region Syddanmark, 87, 659, 252, 359, 236, 728, 23, 856, 600, 602, Landsdel Fyn, 14, 868, 37, 152, 30, 226, 5, 123, 87, 369, Landsdel Sydjylland, 72, 791, 215, 207, 206, 502, 18, 733, 513, 233, Region Midtjylland, 72, 965, 186, 686, 169, 598, 25, 841, 455, 090, Landsdel Østjylland, 22, 100, 49, 568, 38, 126, 11, 268, 121, 062, Landsdel Vestjylland, 50, 865, 137, 118, 131, 472, 14, 573, 334, 028, Region Nordjylland, 56, 077, 146, 599, 134, 630, 21, 847, 359, 153, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, ., Kvægbestanden 30. juni 2020, 24. juli 2020 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30364

NYT: Syv år med negative nettoinvesteringer i jordbruget

24. oktober 2016, Investeringer i jordbruget er for syvende år i træk lavere end afskrivningen, og endnu lavere end sidste år. Faldet i investeringer er sket samtidig med, at indtjeningen i jordbruget faldt markant i 2015. Indtjeningen er dog stadig på et højere niveau end under den økonomiske krise i 2008-2009. I 2015 faldt investeringerne for andet år i træk efter stigningen i 2013. De samlede investeringer faldt med 0,4 mia. kr. i forhold til 2014 i løbende priser, hvilket er et fald på 5 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 7 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2015 under det halve af niveauet i 2008., Stigning i investeringer i kvægstalde, Investeringer i driftsbygninger er faldet med 517 mio. kr. eller 15 pct. i forhold til året før. Dette dækker dog over en stigning i investeringer i kvægstalde med 9 pct., svarende til en stigning på 65 mio. kr. i forhold til året før. Mælkekvotens ophør i 2015 og den generelle strukturudvikling indenfor mælkeproducenter med færre og større bedrifter har betydet øgede investeringer i kvægstalde. De seneste 10 år er det gennemsnitlige antal malkekøer pr. bedrift fordoblet. Strukturudviklingen kan ses i statistikbanktabellen om husdyrbestanden , ANI7, ., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2015 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,1 mia. kr., hvilket svarer til niveauet i 2014. Afskrivningerne fordelte sig med 60 pct. på maskiner og inventar og 40 pct. på driftsbygninger., Fortsat negative nettoinvesteringer, Faldet i investeringer i 2015 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for syvende år i træk. Nettoinvesteringerne i 2015 er opgjort til minus 2,4 mia. kr., som er 0,4 mia. kr. lavere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet for syvende år i træk. Afskrivningerne i 2015 var således 31 pct. højere end bruttoinvesteringerne. , Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser,  , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015,  , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, Afskrivninger i alt, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, 10, 104, 10, 124, Nettoinvesteringer i alt, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, -1, 944, -2, 386, Driftsbygninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, Afskrivninger, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, 4, 080, Nettoinvesteringer, 3, 709, 284 , -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, -1, 161, Maskiner og inventar,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, Afskrivninger, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, 6, 084, 6, 043, Nettoinvesteringer, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, -1, 567, -1, 431, Plantager mv.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, Jordbrugets investeringer 2015, 24. oktober 2016 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23070

NYT: Danmarks landbrugsareal er stort internationalt set

16. juli 2020, Danmarks landbrugsareal er stort sammenlignet med de fleste andre lande, navnlig hvis vi ser på vores nabolande. Det danske landbrugsareal udgør 61 pct. af hele Danmarks areal mod blot 3,5 pct. i vores broderland Norge. Sverige, Norge, Finland og de baltiske lande har så til gengæld langt mere skov end vi har, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:442, ., Kilder: , www.statistikbanken.dk/afg5, , , www.statistikbanken.dk/ARE207, , Worlddata.info, Eurostat samt de statistiske kontorers hjemmesider, Landbrug er også græsningsarealer, I Danmark er broderparten af landbrugsarealet på 2,6 mio. ha korn, ærter og raps, som høstes hvert år. Sådan er det ikke i alle lande. Fx er så godt som hele Islands landbrugsareal på 1,6 mio. ha græsningsarealer til får. , Ekstremt vejr påvirker afgrødesammensætningen, Februar i år blev usædvanlig våd med en nedbør på 135 mm mod normalt 50 mm ifølge , DMI, . Det betød, at en stor del af de marker der i efteråret 2019 var tilsået med vinterhvede, -byg, -rug og -raps måtte sås om med vårkorn, først og fremmest vårbyg men også havre. I alt er vinterkorn faldet med 116.000 ha, og vårkorn er steget med 105.000 ha fra 2019 til 2020. Noget tilsvarende gælder for raps, hvor vinterraps er faldet med 19.000 ha, dog uden en nævneværdig stigning i det ret beskedne areal med vårraps. Vinterkorn har et højere udbytte pr. ha end vårkorn, og derfor kan skiftet i afgrødessammensætningen få konsekvenser for høsten i år. Læs om høsten i fjor i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:437, ., Økologien er i fremgang, I 2019 havde danske landmænd i alt næsten 300.000 ha, som enten dyrkes økologisk eller er under omlægning til økologi. Det er ca. 11 pct. af det samlede areal med landbrug og gartneri. I 2012 var den tilsvarende andel 7 pct. , Landbrugsarealet fordelt på afgrøder for udvalgte år 2000-2020,  , 2000, 2018, 2019, 2020 *,  , ha, Landbrug og gartneri i alt, 2, 646, 982, 2, 632, 453, 2, 625, 965, 2, 634, 879, Korn, 1, 499, 714, 1, 420, 173, 1, 378, 543, 1, 367, 456, Vinterhvede, 611, 183, 406, 774, 559, 038, 484, 387, Vårhvede, 7, 977, 32, 793, 12, 660, 18, 352, Rug, 50, 472, 89, 981, 144, 906, 115, 346, Vinterbyg, 144, 514, 81, 931, 99, 794, 87, 805, Vårbyg, 586, 574, 707, 690, 490, 836, 565, 673, Havre, 44, 448, 80, 153, 50, 428, 74, 795, Triticale og andet korn til modenhed, 54, 546, 20, 850, 20, 882, 21, 099, Bælgsæd til modenhed, 35, 590, 33, 983, 21, 524, 27, 327, Rodfrugt, 115, 433, 92, 009, 88, 455, 99, 957, Læggekartofler, 4, 522, 7, 048, 7, 063, 9, 205, Industrikartofler, 22, 642, 28, 786, 34, 623, 42, 351, Spisekartofler, 11, 524, 12, 801, 11, 903, 11, 187, Sukkerroer til fabrik, 59, 167, 39, 369, 29, 672, 33, 341, Foderroer, 17, 577, 4, 006, 5, 193, 3, 874, Vinterraps, 81, 178, 144, 254, 164, 480, 145, 010, Vårraps, 17, 946, 1, 094, 816, 1, 018, Andre industriafgrøder, 5, 050, 1, 123, 1, 495, 1, 315, Frø til udsæd, 78, 949, 102, 860, 113, 341, 106, 435, Græs og grønfoder i omdriften , 432, 741, 494, 075, 524, 592, 525, 790, Lucerne, 5, 245, 1, 372, 800, 886, Majs til foder, 61, 493, 177, 678, 186, 009, 188, 725, Helsæd, 118, 763, 50, 878, 54, 484, 49, 543, Græs og kløver, 247, 241, 264, 146, 283, 299, 286, 637, Gartneriprodukter, 21, 678, 20, 576, 20, 269, 19, 809, Græsarealer uden for omdriften, 166, 261, 212, 657, 206, 687, 228, 247, Udtaget areal, 191, 318, 9, 253, 8, 639, 8, 533, Juletræer, …, 23, 693, 19, 216, 21, 171, Udyrket mark, …, 67, 124, 68, 333, 74, 258, Andre afgrøder, 1, 123, 9, 578, 9, 704, 8, 552, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, Afgrøder i dansk landbrug 2020, 16. juli 2020 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juli 2021, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30807

NYT: Markant fald i antal bedrifter

11. maj 2022, Antallet af bedrifter er faldet meget markant i 2021 sammenlignet med året før, nemlig med godt 5 pct. Det er et langt større fald, end hvad man har kunnet observere de foregående år. Ud over den almindelige og velkendte strukturudvikling med færre og større bedrifter - antallet af bedrifter er blevet mere end halveret på 30 år - skyldes faldet i 2021 også, at minkerhvervet er forsvundet fra det danske jordbrug efter aflivningen af minkene i efteråret 2020. I 2020 var der 817 bedrifter med mink, se , www.statistikbanken.dk/pels33, , som nu enten er ophørt eller er fortsat med anden produktion. Se flere oplysninger om mink i artiklen , Fakta om minkbranchen i Danmark, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bdf11, Bedrifter med landbrug og gartneri udvalgte år,  , 1991, 2001, 2020, 2021, 1991, 2001, 2020, 2021,  , bedrifter, bedrifter i pct., Bedrifter i alt, 77, 197, 53, 489, 33, 148, 31, 395, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 0,0-19,9 ha, 31, 976, 20, 642, 15, 379, 14, 205, 41,4, 38,6, 46,4, 45,2, 20,0-49,9 ha, 29, 065, 15, 185, 6, 309, 5, 957, 37,7, 28,4, 19,0, 19,0, 50,0-99,9 ha, 12, 269, 10, 662, 4, 154, 4, 047, 15,9, 19,9, 12,5, 12,9, 100,0-199,9 ha, 3, 210, 5, 455, 3, 676, 3, 580, 4,2, 10,2, 11,1, 11,4, 200-399,9 ha , 542, 1, 356, 2, 414, 2, 360, 0,7, 2,5, 7,3, 7,5, 400 ha og derover, 134, 191, 1, 216, 1, 246, 0,2, 0,4, 3,7, 4,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bdf11, Store bedrifter, De store bedrifter er vokset i antal gennem årene, både relativt og absolut. For 30 år siden var der således blot knapt 700 bedrifter i Danmark med mindst 200 ha jord svarende til 1 pct. af alle bedrifter. Så store bedrifter er ikke længere noget særsyn, idet der i 2021 var 3.600 bedrifter på mindst 200 ha - 12 pct. af alle bedrifter. Heraf var godt 1.200 bedrifter på 400 ha og derover., Afgrøder, Arealet med landbrug og gartneri udgør med ca. 2,6 mio. ha over 60 pct. af hele Danmarks areal. Dette er højt sammenlignet med de fleste andre lande. Langt den største del af arealet dyrkes med landbrugsafgrøder som fx korn, ærter, kartofler, roer og afgrøder med grovfoder til husdyrene. Kun ca. 20.000 ha dyrkes med gartneri, dvs. grøntsager, frugt, bær og prydplanter. Sammensætningen af afgrøder har været ret stabil gennem de 30 seneste år med korn som den dominerende afgrøde. , Afgrøder,  , 1991, 2011, 2021, 1991, 2011, 2021,  , ha, pct., Landbrug og gartneri i alt, 2, 769, 657, 2, 639, 944, 2, 618, 399, 100,0, 100,0, 100,0, Korn til modenhed, 1, 558, 552, 1, 490, 606, 1, 362, 954, 56,3, 56,5, 52,1, Bælgsæd til modenhed, 98, 876, 7, 109, 34, 145, 3,6, 0,3, 1,3, Rodfrugter, 201, 415, 84, 462, 92, 110, 7,3, 3,2, 3,5, Industriafgrøder, 280, 319, 152, 834, 166, 299, 10,1, 5,8, 6,4, Frø til udsæd, 49, 729, 66, 122, 109, 817, 1,8, 2,5, 4,2, Græs og helsæd i omdrift, 336, 694, 566, 426, 493, 349, 12,2, 21,5, 18,8, Gartneriafgrøder, 27, 347, 19, 852, 19, 513, 1,0, 0,8, 0,7, Græs uden for omdrift, 212, 030, 186, 652, 234, 288, 7,7, 7,1, 8,9, Andre afgrøder og braklægning, 4, 695, 65, 881, 105, 924, 0,2, 2,5, 4,0, Kilde: , www.statistikbanken/afg5, Pløjefri dyrkning, Inden for de seneste år har pløjefri dyrkning vundet stadig større indpas i jordbruget. Der er tale om en dyrkningsform med minimal jordbearbejdning som ifølge FAO, FN's fødevareorganisation kan forbedre jordbrugets bæredygtighed ved binding af CO2 i jorden. Læs mere hos , FAO, . Den pløjefri dyrkning, som også kaldes reduceret jordbearbejdning, er steget fra 11 pct. af jordbrugets areal i 2016 til 22 pct. i 2021. Dyrkningsformen fylder relativt mere på Øerne end i Jylland. , Pløjefri dyrkning,  , 2016, 2018, 2020, 2021,  , ha, Hele landet, 284, 521, 357, 590, 497, 789, 575, 053, Jylland , 174, 760, 217, 874, 326, 901, 375, 060, Øerne, 109, 760, 139, 716, 170, 887, 199, 994,  , pløjefri dyrkning i pct. af samlet areal, Hele landet, 10,8, 13,6, 19,0, 22,0, Jylland , 9,5, 12,1, 17,8, 20,4, Øerne, 14,0, 16,7, 21,8, 25,6, Kilde: , www.statistikbanken/afg5, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2021, 11. maj 2022 - Nr. 163, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. april 2023, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38302