Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2841 - 2850 af 3753

      NYT: Kraftigt stigende svinepriser forbedrer bytteforhold

      5. september 2019, De store prisstigninger på svin var den væsentligste årsag til, at jordbrugets bytteforhold i andet kvartal 2019 blev forbedret med 4,9 pct. i forhold til første kvartal 2019. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Landmændenes salgspriser på svin steg med hele 30,6 pct. i andet kvartal i forhold til første kvartal 2019, mens prisen på de øvrige salgsprodukter kun ændrede sig lidt. Samtidig var der ikke de store ændringer i priserne på forbruget i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Tørken i 2018 og svinepest i Asien medfører højere afregningspriser, Fra andet kvartal 2018 til andet kvartal 2019 steg priserne på jordbrugets salgsprodukter 9,7 pct. Det skete på baggrund af en stigning på 13,0 pct. for de vegetabilske salgsprodukter, hvilket især skyldes, at prisen på korn steg 25,3 pct. og grøntsager og prydplanter med 8,0 pct. som følge af tørken i sommeren 2018. De animalske salgsprodukter steg med 8,8 pct., hvilket kan henføres til især de kraftige prisstigninger på svin. De stigende verdensmarkedspriser på svin skyldtes især stor efterspørgsels af svinekød fra Kina, pga. afrikansk svinepest, som har medført kraftig nedgang i bestanden af svin i landet., De animalske salgsprodukter udgør 69 pct. af det samlede salg. Mælk og svin udgør tilsammen halvdelen af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Lille stigning i priser på forbruget i produktionen, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,7 pct. i forhold til andet kvartal 2018, mens det steg med 0,2 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2019. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bedre bytteforhold i andet kvartal 2019, Jordbruget bytteforhold (2015 = 100) steg i andet kvartal 2019, og ligger nu over bytteforholdet i 2018, hvor landmændenes økonomi var presset bl.a. pga. sommerens tørke og lave priser på svin og mink, hvilket også kan ses i landbrugets økonomi (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2019:194, , , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018), . De betydelige bedre priser på svin og en mere normal høst vil sandsynligvis forbedre det økonomiske resultat for landmændene i 2019., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 1. kvt. , 2019, 2. kvt. , 2019, 2. kvt. 2018 , - 2. kvt. 2019, 1. kvt. 2019, - 2. kvt. 2019,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 99, 8,9, 4,9, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 98, 103, 9,7, 5,2, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 120, 117, 13,0, -2,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 127, 126, 25,3, -0,7, Raps , 33, 105, 105, 8,2, 0,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 117, 115, 8,0, -1,5, Animalske salgsprodukter, 692, 90, 100, 8,8, 11,4, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 91, 91, -10,4, -0,6, Svin , 308, 92, 120, 23,2, 30,6, Fjerkræ , 26, 99, 99, 1,6, -0,7, Mælk , 195, 112, 112, 2,6, -0,2, Forbrug og investeringer, 1.000, 104, 104, 0,7, 0,2, Forbrug i produktionen, 876, 105, 105, 1,9, 0,3, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 117, 119, 2,2, 1,6, Gødningsstoffer , 37, 95, 93, -1,0, -2,5, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -2,7, 0,0, Foderstoffer, 297, 104, 104, 7,0, 0,0, Vedligeholdelse og reparation, 81, 100, 100, -4,5, 0,0, Investeringsgoder, 124, 97, 97, -6,6, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2019, 5. september 2019 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. november 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27914

      NYT: Mindre energiforbrug i gartnerier trak resultatet op

      23. september 2015, Driftsresultatet i de danske væksthusgartnerier, både med potteplanter og væksthusgrøntsager, steg fra 2013 til 2014. Forbedringen hænger sammen med et fald i energiomkostningerne. Således faldt de samlede energiomkostninger i potteplantegartnerierne med 137.000 kr. til 1.125.000 kr. på trods af et større væksthusareal. Faldet skyldes først og fremmest lavere energiforbrug., Udetemperatur og energibesparelser sænker energiforbruget, Det lavere energiforbrug hænger sammen med højere udetemperatur, idet årets gennemsnitstemperatur i Danmark steg fra 8,4 grader i 2013 til 10,0 grader i 2014. Imidlertid er faldet også en del af en mangeårig trend, idet energiforbruget i væksthuse har været faldende i en årrække bl.a. pga. energibesparende tiltag i gartnerierne. Gartnerierne opvarmes med fjernvarme, naturgas, kul og olie, og der er endvidere et ret stort forbrug af elektricitet til bl.a. vækstlys., Lavere driftsresultat for heltidsgartnerierne, For gartnerierne som helhed faldt driftsresultatet i 2014 til 358.000 kr. pr. heltidsgartneri fra 482.000 kr. året før. Der var tilbagegang for grøntsagsgartnerier med frilandsproduktion, frugt- og bærplantager samt planteskoler, men som nævnt fremgang for væksthusgartnerier med såvel potteplante- som grøntsagsproduktion. Sidstnævnte har haft en markant fremgang i de senere år., En beregnet aflønning af ejerfamilierne var dog større end driftsresultatet, så driftsresultat efter ejeraflønning pr. heltidsgartneri var på minus 73.000 kr. i gennemsnit., Deltidsgartnerierne havde fortsat underskud, Driftsresultatet pr. deltidsgartneri steg fra minus 22.000 kr. til minus 13.000 kr. Et deltidsgartneri havde et gennemsnitligt arbejdsforbrug på 954 timer, hvilket svarer til godt en halv fuldtidsbeskæftiget person., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2014,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 12, 579, 20, 545, 203, 14, 1, 076, 5, 956, 211, 4, 026,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,5, 0,9, 63,1, 28,0, 20,1, 21,6, 3,1, 15,4,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 18, 502, 30, 337, 14, 772, 5, 519, 12, 952, 14, 527, 954, 9, 968,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 9, 978, 16, 741, 7, 921, 2, 082, 5, 133, 7, 323, 308, 4, 967, B,  , Driftsomkostninger , 9, 286, 15, 053, 6, 929, 1, 839, 4, 683, 6, 648, 306, 4, 518,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 125, 2, 334, 305, 71, 96, 644, 17, 434,  ,  , Heraf løn, 2, 778, 4, 916, 2, 112, 606, 1, 768, 2, 098, 29, 1, 403, C,  , Finansieringsomkostninger, 423, 579, 962, 164, 279, 445, 29, 305, D,  , Generelle driftstilskud, 100, 12, 342, 85, 45, 128, 14, 90, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 368, 1, 120, 371, 163, 217, 358, -13, 234,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, -145, 662, -9, -162, -287, -73, -157, -101,  ,  , Investeringer, 437, 1, 606, 1, 359, 251, 38, 603, 82, 428,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 316, 418, 817, 338, 1, 378, -67, 229,  ,  , Egenfinansiering , 572, 1, 526, 685, 363, 278, 564, 97, 408,  ,  , Fremmedfinansiering, -135, 79, 674, -112, -240, 38, -16, 20,  ,  , Aktiver, 13, 250, 18, 760, 32, 375, 15, 267, 14, 056, 17, 960, 5, 697, 13, 841,  ,  , Egenkapital, 4, 489, 6, 308, 6, 427, 6, 891, 5, 189, 5, 668, 3, 317, 4, 878,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 37, 36, 31, 48, 39, 38, 59, 41, Regnskabsstatistik for gartneri 2014, 23. september 2015 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2016, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20039

      NYT: Højeste antal svin siden 2008

      8. august 2018, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,2 pct. højere 1. juli end 1. april, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,9 mio. svin, hvilket er en stigning på 3,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,5 mio. svin. Det er højeste antal siden 2008., Flere søer, I faktiske tal var der 1.043.000 søer 1. juli, hvilket er 3,0 pct. flere end samme tidspunkt sidste år. Heraf var 193.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 600.000 andre drægtige søer og 213.000 diegivende søer. De diegivende søer havde i snit 12,4 pattegrise, dvs. 2.632.000 pattegrise i alt, hvilket er en stigning på 3,5 pct. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte, dvs. kommende søer) var 226.000. Der var 5.976.000 smågrise og 2.983.000 slagtesvin, hvilket er en stigning på hhv. 2,5 pct. og 4,8 pct. , Sammensætningen af svinebestanden er ændret på ti år, Sammensætningen af svinebestanden er anderledes i dag end for ti år siden, hvilket især skyldes den store eksport af levende smågrise til primært Tyskland og Polen. I 2008 udgjorde eksporten af levende svin 23 pct. af den totale produktion af svin på 27,1 mio. svin i Danmark, mens den i 2017 var på 45 pct. ud af 31,7 mio. Trods den stigende eksport af smågrise er antallet af slagtninger i Danmark ikke faldet tilsvarende. I 2008 blev der slagtet 20,8 mio. svin, mens der i 2017 blev slagtet 17,5 mio. (, www.statistikbanken.dk/ANI5, )., Der er derfor relativt færre slagtesvin, men flere svin under 50 kg og pattegrise i bestanden i dag end for ti år siden. Samtidig er der i dag lidt færre søer. Grisene vokser hurtigere, og søerne får 1,3 flere pattegrise pr. kuld, hvilket bl.a. er et resultat af avlsarbejdet., Tilsvarende er der, som følge af strukturudviklingen i landbruget også sket en betydelig stigning i det gennemsnitlige antal svin pr. bedrift. I 2008 var der 2.189 svin på 5.819 bedrifter, mens det i 2017 var 3.815 svin på 3.236 bedrifter (, www.statistikbanken.dk/HDYR07, )., Økonomisk rekordår i 2017, De foreløbige regnskabsresultater for heltidsbedrifter med svin viser et driftsresultat på 1,9 mio. kr. i 2017, hvilket næsten var en fordobling i forhold til driftsresultatet i 2016 på 969.000 kr. Der var et underskud i både 2014 og 2015. Det var især bedrifter med smågrise, som havde gode driftsresultater i 2017 (, Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, )., Driftsresultatet for 2018 tyder imidlertid ikke godt, da priserne på svinekød og levende svin er faldet kraftigt i 2018. I juni 2018 var den gennemsnitlige notering på slagtesvin 8,86 kr. pr. kg. mod 11,60 kr. pr. kg. i juni 2017, hvor prisen toppede (, www.statistikbanken.dk/LPRIS10, ). Derudover vil tørken i sommeren 2018 også få en væsentlig betydning for svineproducenterne, men størrelsen heraf kendes endnu ikke., Svinebestanden,  , 2017, 2018, Ændring, 1. juli 2017,  , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2018,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 467, 12, 695, 12, 832, 12, 733, 12, 878, 411, 3,3, Avlsorner , 11, 11, 11, 10, 11, 0, 0,0, Søer i alt: , 1, 013, 1, 023, 1, 034, 1, 046, 1, 043, 30, 3,0, Gylte , 187, 185, 192, 200, 193, 6, 3,2, Andre drægtige , 584, 590, 594, 592, 600, 16, 2,7, Diegivende , 208, 212, 211, 216, 213, 5, 2,4, Golde , 34, 36, 37, 38, 37, 3, 8,8, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 7, 6, 7, 1, 16,7, Sopolte , 215, 225, 225, 226, 226, 11, 5,1, Pattegrise ved søerne , 2, 543, 2, 599, 2, 596, 2, 660, 2, 632, 89, 3,5, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 832, 5, 941, 5, 957, 5, 809, 5, 976, 144, 2,5, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 847, 2, 890, 3, 002, 2, 976, 2, 983, 136, 4,8, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 383, 12, 595, 12, 635, 12, 862, 12, 882, •, •, Svinebestanden 1. juli 2018, 8. august 2018 - Nr. 301, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26496

      NYT: 1,5 mio. kvæg i Danmark

      25. januar 2021, Bestanden af kvæg i Danmark var på 1,5 mio. dyr 31. december 2020, hvilket er uændret i forhold til samme tidspunkt i 2019. Der var 565.000 malkekøer, hvilket er 0,4 pct. flere. Det har medvirket til, at mælkeproduktionen i de første tre kvartaler af 2020 har været lidt over produktionen i 2019 (se , Animalsk produktion 3. kvt. 2020, 2020:425, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Færre tyre og stude, men flere kvier, Tyre og stude udgjorde 229.000 stk. og kvier 625.000 stk., hvoraf de 177.000 kvier var drægtige. Den lille stigning i bestanden skyldes primært flere kvier under et år, mens antallet af tyre og stude under et år samt ammekøer faldt. Antallet af ammekøer er stadig faldende og lå på 80.000 køer 31. december 2020, hvilket er et fald på knap 25 pct. på ti år., I Danmark er kvægproduktionen primært baseret på produktion af mælk, og langt de fleste køer er derfor malkekøer. Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, og de fleste slagtes omkring etårsalderen. Et mindre antal af kalvene eksporteres. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, og de indgår derfor i længere tid i bestanden. , Økonomien blev forbedret i 2019, De seneste regnskabstal for 2019 viser, at økonomien var bedre i 2019 for mælke-producenterne end i 2018 - og der blev flere økologiske mælkeproducenter. Nettooverskud pr. ko inkl. opdræt var 1.113 kr. i den konventionelle produktion, mens den var 909 kr. i den økologiske produktion. Hvis der ses på lønningsevnen pr. arbejdstime var den næsten ens med hhv. 226 kr. og 224 kr. pr. arbejdstime. Læs mere i publikationen , Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2019, ., Kvægbestanden,  , 2019, 2020, Ændring,  , 31. dec.,  , 31. marts,  , 30. juni,  , 30. sept.,  , 31. dec.,  , 31. dec. 2019, - 31. dec. 2020,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 500, 220, 1, 496, 786, 1, 516, 779, 1, 512, 196, 1, 499, 683, -537, 0,0, Tyre og stude, 238, 767, 236, 373, 237, 988, 233, 028, 228, 593, -10, 174, -4,3, Under ½ år, 110, 799, 105, 788, 111, 406, 114, 256, 107, 935, -2, 864, -2,6, ½ år-<1 år, 91, 571, 91, 585, 82, 282, 78, 989, 85, 362, -6, 209, -6,8, 1-<2 år, 26, 124, 28, 395, 32, 415, 28, 398, 25, 221, -903, -3,5, 2 år og over, 10, 273, 10, 605, 11, 885, 11, 385, 10, 075, -198, -1,9, Kvier, 616, 022, 616, 379, 625, 904, 626, 436, 625, 390, 9, 368, 1,5, Under ½ år, 165, 606, 161, 987, 164, 733, 171, 723, 172, 234, 6, 628, 4,0, ½ år-<1 år, 153, 802, 159, 347, 158, 740, 155, 631, 158, 226, 4, 424, 2,9, 1-<2 år, 254, 073, 254, 653, 258, 102, 255, 618, 253, 860, -213, -0,1, 2 år og over, 42, 541, 40, 392, 44, 329, 43, 464, 41, 070, -1, 471, -3,5, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 176, 082, 179, 269, 183, 678, 176, 471, 177, 441, 1, 359, 0,8, 1-<2 år, 152, 254, 158, 015, 160, 438, 153, 580, 154, 910, 2, 656, 1,7, 2 år og over, 23, 828, 21, 254, 23, 240, 22, 891, 22, 531, -1, 297, -5,4, Køer, 645, 431, 644, 034, 652, 887, 652, 732, 645, 700, 269, 0,0, Malkekøer, 562, 707, 561, 501, 567, 107, 568, 376, 565, 227, 2, 520, 0,4, Ammekøer, 82, 724, 82, 533, 85, 780, 84, 356, 80, 473, -2, 251, -2,7, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2020,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 228, 593, 625, 390, 565, 227, 80, 473, 1, 499, 683, Region Hovedstaden, 4, 984, 10, 646, 8, 063, 3, 344, 27, 037, København og Nordsjælland, 2, 2, 512, 4, 608, 2, 197, 2, 877, 12, 194, Landsdel Bornholm, 2, 472, 6, 038, 5, 866, 467, 14, 843, Region Sjælland, 14, 590, 28, 702, 17, 722, 10, 228, 71, 242, Region Syddanmark, 85, 261, 251, 964, 235, 977, 22, 202, 595, 404, Landsdel Fyn, 14, 278, 37, 368, 29, 974, 4, 864, 86, 484, Landsdel Sydjylland, 70, 983, 214, 596, 206, 003, 17, 338, 508, 920, Region Midtjylland, 69, 812, 187, 856, 169, 109, 24, 294, 451, 071, Landsdel Østjylland, 21, 104, 49, 717, 37, 754, 10, 802, 119, 377, Landsdel Vestjylland, 48, 708, 138, 139, 131, 355, 13, 492, 331, 694, Region Nordjylland, 53, 946, 146, 222, 134, 356, 20, 405, 354, 929, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark. , 1, Inkluderer drægtige kvier. , 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Kvægbestanden 31. december 2020, 25. januar 2021 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juli 2021, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31344

      NYT: Byg atter dyrere end hvede

      13. februar 2018, Gennemsnitsprisen på byg er steget med 9,02 kr. fra 101,53 kr. pr. 100 kg. til 110,55 kr. fra 2016 til 2017. For hvede er stigningen mindre og er gået fra 102,46 kr. i 2016 til 107,32 kr. i 2017, hvilket er en stigning på 4,86 kr. Stigningen for byg er dermed 8,9 pct. mod en stigning på 4,7 pct. for hvede. Udviklingen betyder, at gennemsnitsprisen på byg atter er højere end på hvede. Prisen på byg har ligget gennemsnitligt højere end prisen på hvede i syv af de seneste ti år., Kapitelstakster og landbrugsvirksomheder, Kapitelstaksterne benyttes til at beregne prisen på forpagtningsafgifter for landbrugsvirksomheder i Danmark. Antallet af landbrugsvirksomheder med forpagtning var i 2016 17.920. Det er halvdelen af de 35.674 landbrugsvirksomheder i Danmark. I 1996 havde 45 pct. af alle landbrugsvirksomheder i Danmark jord i forpagtning, og udviklingen i andelen af forpagtningsaftaler har dermed været beskeden i denne periode. Derimod er selve det forpagtede areal steget fra 676.000 ha i 1996 til 946.000 ha i 2016, en stigning på 40 pct., og det afspejler, at landbrugsvirksomhederne forpagter større arealer end tidligere. Se mere i , www.statistikbanken.dk/BDF207, ., Kapitelstakster i 20 år, Gennem de sidste 20 år har kapitelstaksterne bevæget sig mellem 71,19 og 160,08 kr. pr. 100 kg. I otte år har prisen ligget højere end i 2017 for både hvede og byg, mest markant i 2012 hvor prisen for hvede lå på 160,08 kr. pr. 100 kg mod 158,53 for byg, hvilket er en forskel på 48,28 kr. pr. 100 kg. for byg og 52,76 kr. for hvede mellem 2012 og 2017. Se mere i , www.statistikbanken.dk/KAPIT1, . , Byg i Vestjylland, Kapitelstaksten på byg i 2017 har haft størst stigning i Vestjylland, hvor den ligger på 112,94 kr. pr. 100 kg. mod 101,53 kr. pr. 100 kg. i 2016. En stigning på 11,2 pct. Til sammenligning var den i samme område oppe på 160,76 kr. pr. 100 kg. i 2012, en forskel på 47,82 kr. pr. 100 kg., Stabilitet i priserne på Bornholm, Bornholm har haft den mindste ændring i priserne pr. 100 kg. på både hvede og byg mellem 2016 og 2017. Stigningen i prisen på 100 kg. byg på Bornholm er 2,52 kr. For hvede drejer det sig om en stigning på 1,96 kr. pr. 100 kg. Begge er ændringer på under 3 pct., Kapitelstakster,  , Byg,  , Hvede,  , 2016, 2017, Ændring,  , 2016, 2017, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct.,  , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 101,53, 110,55, 8,88,  , 102,46, 107,32, 4,74, Sjælland med omliggende øer, 102,24, 109,77, 7,36,  , 99,03, 102,07, 3,06, Lolland-Falster med omliggende øer, 102,39, 107,12, 4,61,  , 96,87, 100,10, 3,34, Bornholm, 91,95, 94,47, 2,75,  , 93,19, 95,14, 2,10, Fyn med omliggende øer, 104,34, 111,23, 6,61,  , 104,99, 110,11, 4,88, Sønderjylland, 100,17, 110,24, 10,05,  , 104,08, 109,18, 4,90, Østjylland, 101,93, 111,21, 9,10,  , 104,22, 108,84, 4,44, Vestjylland, 101,53, 112,94, 11,24,  , 105,78, 110,30, 4,27, Nordjylland, 99,89, 110,27, 10,39,  , 104,61, 110,09, 5,24, Kapitelstakster 2017, 13. februar 2018 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26705

      NYT: Fortsat faldende salgspriser i jordbruget

      13. september 2018, Jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen, fortsætter med at falde. Det er tredje kvartal i træk, at bytteforholdet falder. Bytteforholdet blev forringet med 13,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Nedgangen skyldtes især faldende priser på de animalske salgsprodukter, som udgør 69 pct. af det samlede salg., Priserne på jordbrugets salgsprodukter falder, I forhold til samme kvartal sidste år faldt jordbrugets salgsprodukter 11,4 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 14,2 pct., mens de vegetabilske salgsprodukter steg 1,0 pct. Det skyldtes primært faldende priser på svin på 21,5 pct., mælk 7,8 pct. og pelsskind 15,1 pct., mens prisen på korn steg 3,5 pct. I forhold til første kvartal var faldet i jordbrugets salgsprodukter 2,8 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter 4,7 pct. mens de vegetabilske salgsprodukter steg 6,3 pct., Jordbrugets forbrug og investeringer er steget minimalt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det steg med 0,9 pct. fra første kvartal til andet kvartal 2018. Stigningen skyldtes højere priser på energi og foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet på det laveste niveau siden bunden i 2016, I 2017 var bytteforholdet over niveau 100, hvilket også kunne ses i landmændenes regnskaber, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:282, . Men det seneste kraftige fald i bytteforholdet, som nu er på det laveste niveau siden bunden i 2016, vil sammen med sommerens tørke lægge pres på landmændenes økonomi.  , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2018, 2. kvt. , 2018, 2. kvt. 2017 , - 2. kvt. 2018, 1. kvt. 2018, - 2. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 91, -13,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 96, 93, -11,4, -2,8, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 97, 103, 1,0, 6,3, Heraf,  ,  ,  , Korn, 131, 96, 101, 3,5, 4,9, Raps , 33, 102, 97, -12,8, -4,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 100, 106, 1,5, 5,7, Animalske salgsprodukter, 692, 96, 91, -14,2, -4,7, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 103, 101, 6,4, -2,0, Svin , 308, 97, 97, -21,5, 0,1, Fjerkræ , 26, 97, 97, 0,6, -0,3, Mælk , 195, 112, 105, -7,8, -6,3, Pelsskind , 104, 63, 58, -15,1, -8,3, Forbrug og investeringer, 1, 000, 100, 101, 0,5, 0,9, Forbrug i produktionen, 876, 100, 101, 1,0, 1,1, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 109, 117, 11,7, 6,9, Gødningsstoffer , 37, 94, 94, 2,0, -0,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 100, 0,0, 0,0, Foderstoffer, 297, 96, 97, 1,1, 1,2, Vedligeholdelse og reparation, 81, 102, 102, -1,3, 0,1, Investeringsgoder, 124, 100, 100, -2,8, 0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2018, 13. september 2018 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27041

      NYT: Vi slagter flere svin og eksporterer flere smågrise

      12. september 2018, Der blev slagtet 4,40 mio. svin og eksporteret 3,65 mio. levende svin i andet kvartal 2018, hvilket er en stigning i produktionen af svin på 4,5 pct. i forhold til samme periode sidste år. Stigningen i produktionen skyldtes overvejende flere slagtninger, mens eksporten af levende svin steg minimalt. Smågrise udgør 98 pct. af de eksporterede svin. Generelt ses det, at dansk svineproduktion er under forandring: svineproduktionen samles på færre, men større og mere specialiserede bedrifter, og flere levende svin eksporteres, mens antallet af slagtninger i Danmark, trods den aktuelle stigning - er faldet de seneste seks år. Læs mere om dette i analysen , Svineproduktion under forandring, , der også belyser dansk svineproduktion i et internationalt perspektiv., Stigende animalsk produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 4,5 pct. i andet kvartal 2018 i forhold til samme kvartal i 2017. Det skyldes, at produktionen af alle animalske salgsprodukter steg, undtagen æg., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2017, 2018, Ændring, 2. kvt. 2017,  ,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2018,  , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 100,1, 100,8, 113,9, 98,6, 104,5, 4,5, Kvæg, 46, 103,6, 102,7, 116,6, 115,4, 111,6, 7,7, Svin, 308, 95,3, 97,6, 115,8, 90,2, 101,2, 6,2, Fjerkræ, 26, 97,5, …, …, …, 103,6, 6,2, Mælk, 2, 195, 106,7, 105,9, 110,2, 108,9, 108,3, 1,5, Æg, 10, 109,9, …, …, …, 106,4, -3,2, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Produktionen af buræg faldt med over en tredjedel, Ser man nærmere på den animalske produktion fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018, viser det sig blandt andet, at økologisk produktion af mælk steg 25,5 pct. og økologisk produktion af æg steg 16,4 pct. Produktionen af buræg faldt derimod med 34,3 pct. , Animalsk produktion,  , 2017, 2018,  , Ændring, 2. kvt. 2017,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt.,  , - 2. kvt. 2018,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 126,1, 46,6, 46,6, 46,0, 135,4,  , 7,3, Slagtninger, 1, 118,4, 39,6, 42,5, 43,2, 125,3,  , 5,8, Eksport af levende kvæg til slagtning, 7,8, 3,2, 4,1, 2,9, 10,1,  , 30,4, Heraf kalve, 7,4, 2,8, 3,6, 2,7, 9,0,  , 22,4,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 33,1, 11,4, 12,3, 12,2, 35,9,  , 8,7,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 724,4, 2, 575,3, 3, 076,7, 2, 418,5, 8, 070,5,  , 4,5, Slagtninger, 1, 4, 085,9, 1, 379,2, 1, 716,9, 1, 308,8, 4, 404,8,  , 7,8, Eksport af levende svin , 3, 638,4, 1, 196,1, 1, 359,9, 1, 109,8, 3, 665,8,  , 0,8, Heraf smågrise, 3, 538,7, 1, 172,3, 1, 329,6, 1, 082,9, 3, 584,8,  , 1,3,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 458,4, 156,3, 188,4, 144,2, 488,8,  , 6,6,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 24, 027,4, …, …, …, 25, 800,1,  , 7,4,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 427,8, 472,4, 491,4, 485,5, 1, 449,3,  , 1,5, Heraf økologisk, 136,3, 57,6, 55,9, 57,4, 171,0,  , 25,5, Æg ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 19,3, …, …, …, 18,7,  , -3,2, Buræg, 5,4, …, …, …, 3,6,  , -34,3, Æg fra fritgående høns, 1,2, …, …, …, 1,4,  , 21,5, Skrabeæg, 6,0, …, …, …, 6,2,  , 3,5, Økologiske æg, 4,7, …, …, …, 5,5,  , 16,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2018, 12. september 2018 - Nr. 340, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2018, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27056

      NYT: Kun få unge landmænd i Danmark

      22. maj 2018, Der bliver færre og færre unge landmænd i Danmark. Samtidig med, at antallet af landmænd falder, har andelen af landmænd under 40 år i de seneste fem år holdt sig på et historisk lavt niveau på omkring 6-7 pct. af alle landmænd, mod 23 pct. for tyve år siden. Andelen af unge landmænd steg i 1980erne og indtil 1996, men er faldet stort set hvert år siden 2000. I den anden ende af aldersspektret er andelen af landmænd over 70 år steget fra 11 pct. til 15 pct. i samme periode. Gennemsnitsalderen for en dansk landmand er 57 år mod 52 år i 1997., Færre men større bedrifter, Årsagen til, at andelen af unge landmænd falder, er sandsynligvis de store kapitalkrav, der knytter sig til erhvervelsen af egen bedrift. Desuden er der større afgang end tilgang til erhvervet, fordi bedrifterne bliver færre men større., Antal landbrug fordelt efter landmandens alder,  , 1997, 2007, 2017, 1997, 2007, 2017,  , antal bedrifter, pct., I alt, 63, 151, 44, 618, 34, 731, 100,0, 100,0, 100,0, Under 40 år , 14, 261, 6, 246, 2, 196, 22,6, 14,0, 6,3, 40-49 år, 14, 048, 11, 969, 5, 865, 22,2, 26,8, 16,9, 50-59 år, 16, 107, 11, 491, 10, 637, 25,5, 25,8, 30,6, 60-69 år, 11, 095, 8, 423, 8, 275, 17,6, 18,9, 23,8, 70 år og derover, 7, 147, 5, 540, 5, 387, 11,3, 12,4, 15,5, Alder uoplyst, 1, 493, 949, 2, 371, 0,8, 2,1, 6,8, 1, Bedrifter, som ikke drives personligt, fx institutioner, offentlige myndigheder og selskaber., Langt flere unge lønmodtagere end selvstændige i landbruget, Det skal dog understreges, at der er andre unge mennesker i landbruget end de 2.200, som har deres egen bedrift. De kan fx være partnere i landbrug drevet som interessentskab, driftsledere eller medhjælpende ægtefæller. Dansk landbrug beskæftiger 22.000 lønmodtagere under 40 år., Unge landmænd har større gårde og flere køer, De yngre landmænd er kendetegnet ved at have betydeligt større bedrifter end deres ældre kolleger, nemlig 117 ha i gennemsnit mod 76 ha for bedrifter generelt, og de besidder tilsammen 10 pct. af Danmarks landbrugsareal. De har også oftere husdyr på deres bedrifter, navnlig kvæg og svin., Yngre landmænd med kvæg har større besætninger end andre landmænd med kvæg, mens besætningsstørrelserne for bedrifter med svin er omtrent den samme for yngre og ældre landmænd. For pelsdyrbrug er det derimod de yngre landmænd, som har de mindste besætninger., Karakteristika for bedrifter med unge landmænd sammenlignet med øvrige bedrifter 2017,  , Landmænd under 40 år , Øvrige bedrifter, Bedrifter i alt,  , antal, Alle bedrifter, 2, 197, 32, 534, 34, 731, Gennemsnitlig arealstørrelse, ha, 117, 73, 76, Bedrifter med husdyr, 1, 571, 19, 313, 20, 884, I pct. alle bedrifter , 72, 59, 60, Bedrifter med kvæg, 959, 10, 319, 11, 277, I pct. af alle bedrifter, 44, 32, 32, Kvæg pr. bedrift, 231, 128, 137, Bedrifter med svin, 364, 2, 862, 3, 226, I pct. af alle bedrifter, 17, 9, 9, Svin pr. bedrift, 3, 920, 3, 802, 3, 815, Bedrifter med fjerkræ, 184, 2, 846, 3, 030, I pct. alle bedrifter , 8, 9, 9, Fjerkræ pr. bedrift, 8, 135, 7, 023, 7, 091, Bedrifter med pelsdyr, 137, 1, 243, 1, 380, I pct. af alle bedrifter, 6, 4, 4, Pelsdyr pr. bedrift, 1, 797, 2, 561, 2, 485, Mindre fald i andelen af unge landmænd i Norge, Udviklingen i Norge har ikke været nær så dramatisk som i Danmark. Ganske vist har norsk landbrug også færre yngre landmænd i dag end i 1999, men andelen af landmænd under 40 år er kun faldet fra 26 pct. til 18 pct. , Antal landbrug fordelt efter landmandens alder i Norge,  , 1999, 2007, 2017*, 1999, 2007, 2017*,  , antal bedrifter, pct., I alt, 69, 959, 46, 939, 38, 216, 100,0, 100,0, 100,0, Under 40 år , 17, 923, 9, 691, 6, 871, 25,6, 20,6, 18,0, 40-49 år, 20, 447, 14, 011, 9, 779, 29,2, 29,8, 25,6, 50-59 år, 19, 276, 13, 910, 11, 419, 27,6, 29,6, 29,9, 60-69, 9, 981, 8, 312, 7, 536, 14,3, 17,7, 19,7, 70 år og derover, 2, 332, 1, 015, 2, 611, 3,3, 2,2, 6,8, *Foreløbige tal. Kilde: Statistisk Sentralbyrå (SSB)., Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2017, 22. maj 2018 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25859

      NYT: Landbrugets gæld har været konstant i en årrække

      22. oktober 2018, Inden for de seneste år har landbrugets gæld stabiliseret sig på et niveau på omkring 340-350 mia. kr. I årene op til og lige efter finanskrisen i 2008 steg gælden derimod kraftigt fra 217 mia. kr. i 2005 til 355 mia. kr. i 2010. Det var en stigning på 63 pct., hvor inflationen i samme periode kun var 11 pct. Knap en tredjedel af Danmarks landbrug er heltidsbedrifter. De står for rundt regnet tre fjerdedele af landbrugets gæld. En gennemsnitlig heltidsbedrift skylder ca. 25 mio. kr. væk. En bedrift betragtes som en heltidsbedrift, hvis den årlige arbejdsindsats er på mindst 1.665 arbejdstimer., Bedrifterne er blevet større, Ved vurdering af udviklingen i landbrugets gæld bør man tage i betragtning, at bedrifterne siden 2005 er blevet betydelig større. Således er fx den gennemsnitlige arealstørrelse steget fra 52 til 76 ha i 2017, mens svinebedrifter har øget besætningen fra 201 til 383 dyreenheder, se analysen, Svineproduktion under forandring, . Bedrifter med malkekøer har i gennemsnit i 2017 næsten 200 køer mod 85 i 2005. Alt andet lige vil en given gæld være mere bæredygtig, jo større bedriften er. Endelig skal det bemærkes, at der mellem bedrifter er betydelige spredning i gældsprocenten, læs mere om dette i analysen , Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, ., Landbrugets gæld og renter i udvalgte år,  , 2005, 2010, 2014, 2015, 2016, 2017,  , mia. kr., Gæld, 217, 355, 352, 343, 353, 341, Renteudgifter, 9,1, 11,1, 9,3, 8,3, 8,1, 7,5, Faldende renteudgifter, Mens gælden for landbruget har været ret konstant siden 2010, så er renteudgifterne derimod faldet med godt 30 pct. på grund af en lavere rente. Landmændene har udnyttet muligheden for lånoptagelse med variabel rente. Variabelt forrentede lån udgjorde ca. 85 pct. af landbrugets samlede realkreditlån, og en stigende rente vil således lægge et betydeligt pres på erhvervets økonomi.  , Gældsprocent, Landbrugets gæld kan anskues ud fra begrebet , gældsprocent, , hvor bedriftens gæld holdes op mod bedriftens aktiver. Aktiver kan fx være jord, bygninger, husdyr og maskiner. For bedrifterne under ét er gældsprocenten steget med 10,3 procentpoint siden 2008, lidt mere for heltidsbedrifter, hvor stigningen var 11,8 procentpoint. Gældsprocenten hos heltidsbedrifter var 66 mod 39 for deltidsbedrifter., Landbrugets gældsprocent i udvalgte år fordelt efter deltid/heltid,  , 2008, 2010, 2014, 2015, 2016, 2017,  , gældsprocent, Bedrifter i alt, 47,1, 52,4, 57,0, 55,2, 57,8, 57,4, Deltidslandbrug, 29,5, 34,5, 39,7, 35,3, 40,4, 38,9, Heltidslandbrug, 54,2, 60,1, 65,2, 65,7, 66,6, 66,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/JORD6, , , www.statistikbanken.dk/JORD7, og , www.statistikbanken.dk/JORD8, ., Jordbrugets renter og gæld 2017, 22. oktober 2018 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28047

      NYT: Fortsat flere malkekøer

      26. januar 2016, Der var 570.000 malkekøer 31. december 2015, hvilket er en stigning på 4,3 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Mælkekvoternes ophør 1. april 2015 er den primære årsag til stigningen i antallet af malkekøer. Landmændene er i gang med at optimere deres produktion af mælk, da de nu kan producere frit uden risiko for at blive pålagt en afgift for at overskride en mælkekvote., Tilpasning af besætningerne efter mælkekvoters ophør, Tilpasning af besætningerne har betydet, at der bliver leveret mere mælk til mejerierne, se , www.statistikbanken.dk/ani71, ,, og slagtet færre køer i 2015 end 2014, se , www.statistikbanken.dk/ani41, . , Læs mere om mælkekvoternes betydning for bestanden af malkekøer og dermed mælkeproduktion i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:623, og for hele EU på , EUROSTAT´s hjemmeside, ., Stigning i bestand af kvæg, Den samlede kvægbestand var 1.566.000 stk. 31. december 2015, hvilket er 0,9 pct. flere end samme tidspunkt i 2014. Denne stigning i bestanden skyldtes flere malkekøer, samt flere kalve (tyre og stude samt kvier under ½ år). , Der var 257.000 tyre og stude samt 645.000 kvier, hvilket er et fald på 0,3 pct. for handyrene og 1,1 pct. for kvierne. Antallet af kalve under ½ år er steget for begge køn, mens antallet af tyre og stude samt kvier over ½ år og ældre er faldet., Antal ammekøer det laveste siden 1990, Den samlede bestand af køer var på 664.000, hvilket er en stigning på 3,2 pct. i forhold til december 2014. Stigningen skyldtes udelukkende flere malkekøer, da ammekøerne faldt med 2,7 pct. til 94.000, som er det laveste siden 1990, se , www.statistikbanken.dk/hdyr1, ., Antallet af, drægtige kvier (kommende køer) steg med 0,5 pct. til 192.000, hvilket skyldes en stigning i drægtige kvier på 1-2 år, mens der var et fald i de drægtige kvier på 2 år og over. , Kvægbestanden,  , 2014, 2015, Ændring,  , 31. dec. , 31. mar., 30. juni , 30. sept., 31. dec., 31. dec. 2014, - 31. dec. 2015,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 553, 1, 549, 1, 568, 1, 574, 1, 566, 13, 0,9, Tyre og stude, 258, 256, 257, 257, 257, -1, -0,3, Under ½ år, 115, 115, 123, 127, 121, 7, 5,8, ½ år-1 år, 101, 98, 86, 87, 98, -4, -3,5, 1-2 år, 31, 33, 35, 32, 28, -3, -9,6, 2 år og over, 11, 11, 11, 12, 10, -1, -7,4, Kvier, 1, 652, 648, 651, 651, 645, -7, -1,1, Under ½ år, 158, 155, 161, 165, 162, 5, 2,9, ½ år-1 år, 160, 160, 153, 151, 157, -3, -2,1, 1-2 år, 276, 277, 281, 279, 274, -2, -0,6, 2 år og over, 58, 56, 56, 56, 52, -7, -11,1, Køer, 643, 645, 661, 666, 664, 21, 3,2, Malkekøer, 547, 549, 561, 567, 570, 23, 4,3, Ammekøer, 96, 96, 99, 99, 94, -3, -2,7, Drægtige kvier , 192, 197, 201, 196, 192, 1, 0,5, 1-2 år, 156, 163, 167, 161, 161, 5, 3,4, 2 år og over, 36, 34, 34, 34, 32, -4, -12,0, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2015,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 257, 194, 645, 137, 570, 400, 93, 763, 1, 566, 494, Region Hovedstaden, 5, 172, 12, 078, 9, 262, 3, 576, 30, 088, København og Nordsjælland, 1, 3, 043, 5, 766, 3, 162, 3, 053, 15, 024, Landsdel Bornholm, 2, 129, 6, 312, 6, 100, 523, 15, 064, Region Sjælland, 17, 608, 30, 865, 20, 088, 11, 343, 79, 904, Region Syddanmark, 87, 839, 254, 736, 236, 886, 26, 097, 605, 558, Landsdel Fyn, 14, 431, 37, 323, 31, 701, 5, 720, 89, 175, Landsdel Sydjylland, 73, 408, 217, 413, 205, 185, 20, 377, 516, 383, Region Midtjylland, 88, 273, 192, 789, 168, 979, 29, 917, 479, 958, Landsdel Østjylland, 26, 324, 52, 269, 39, 125, 12, 901, 130, 619, Landsdel Vestjylland, 61, 949, 140, 520, 129, 854, 17, 016, 349, 339, Region Nordjylland, 58, 302, 154, 669, 135, 185, 22, 830, 370, 986, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 31. december 2015, 26. januar 2016 - Nr. 35, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2016, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20623
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation