Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2811 - 2820 af 3753

      NYT: Stigning i areal med præcisionslandbrug

      27. september 2022, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 76 pct. af det danske landbrugsareal i 2022 mod 73 pct. i 2021. Det er især de store landbrug, som har taget teknologien til sig, da brugerne havde et gennemsnitsareal på 179 hektar mod 87 hektar blandt alle landbrug i 2022. Stigningen i arealet med præcisionslandbrug må antages at hænge sammen med det fortsatte bortfald af mindre bedrifter i landbruget, se , www.statistikbanken.dk/bdf11, . Præcisionslandbrug indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Bedrifter med præcisionskørsel dækker nu 2/3 af landbrugsarealet, Udbredelsen af præcisionslandbrug efter areal øges for alle teknologier. Fx steg arealet hos bedrifter med RTK-GPS fra 61 pct. af det samlede areal i 2021 til 66 pct. i 2022 og brug af fotos fra satellitter eller droner steg fra 19 pct. i 2021 til 26 pct. i 2022. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler og såsæd., Mange små bedrifter bruger ikke præcisionsteknologi, Ser man på antallet af landbrug i stedet for areal, steg andelen med præcisionsteknologi lidt, fra 36 pct. i 2021 til 37 pct. i 2022. Et flertal af alle bedrifter, 63 pct., bruger dog fortsat ikke præcisionslandbrug. Disse har ofte små arealer - 32 hektar i gennemsnit - mod 87 hektar hos alle landmænd. , Uddannelse har betydning for anvendelsen af præcisionsteknologi, 57 pct. af landmændene med driftsleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvendte præcisionsteknologi i 2022 mod 21 pct. af landmænd med praktisk erfaring alene. Tilsvarende brugte 58 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse (seneste 12 mdr.) præcisionsteknologi mod 29 pct. blandt landmænd uden nylig efteruddannelse., Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 55 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2022 mod 37 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer spiller også ind for de yngstes anvendelse, fx ejerskab af større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark, se også analysen , Portræt af den danske landmand, ., Præcisionslandbrug for dyrt for nogle landmænd, Blandt de landmænd, der ikke bruger præcisionsteknologi, nævner 48 pct. "for store omkostninger" som en barriere. 34 pct. mener, at variationen i markerne er for lille, og 24 pct. nævner "manglende kompetence og viden". Kun 11 pct. mener, at det er svært at få teknologien til at virke, og 15 pct. nævner "andre årsager". , Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik, Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Areal,  , 2020, 2021, 2022, 2020, 2021, 2022,  , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 4, 7, 8, 12, 19, 26, Type af fotos,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satelitter , 3, 5, 7, 10, 15, 22, Fra droner , 1, 2, 1, 3, 5, 5, Ved ikke satelitter/droner, 0, 1, 1, 0, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning, 1, 2, 4, 6, 9, 17, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 3, 5, 6, Udsæd/såsæd, 1, 1, 2, 2, 4, 7, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 4, 5, 9, 14, 17, Udarbejde dræningplaner, 1, 2, 3, 5, 7, 9, Til andre formål, 2, 3, 3, 4, 7, 8, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 23, 24, 26, 58, 61, 66, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 8, 9, 10, 21, 22, 26, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 20, 23, 25, 48, 53, 57, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 5, 4, 5, I alt med præcisionsteknologi, 32, 36, 37, 68, 73, 76, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 31, 952, 31, 236, 30, 329, 2, 619, 987, 2, 633, 437, 2, 628, 539, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Præcisionslandbrug 2022, 27. september 2022 - Nr. 327, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=42525

      NYT: Tørke og dårlig høst sender kornpriserne i vejret

      12. februar 2019, Den dårlige høst i 2018 forårsaget af sommerens tørke har ført til højere priser på både byg og hvede med stigninger på hhv. 21 og 27 pct. i forhold til 2017. Priserne var på 134 kr. pr. hkg for byg og 136 kr. for hvede. Det er det højeste niveau i fem år, men under rekordniveauet på ca. 160 kr. pr. hkg for både byg og hvede i 2012, hvor udviklingen på verdensmarkedet drev prisen op. Høsten i 2018 var 28 pct. mindre end i 2017 og også væsentligt lavere end i de foregående år. Dermed er udbuddet af korn faldet både i Danmark og vores nabolande, som også var ramt af tørken. Læs mere om høsten 2018 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:498, ., Korn på 1,5 mio. ha i Danmark, De danske landmænd dyrker korn på rundt regnet 1,5 mio. ha. Det er mere end halvdelen af Danmarks landbrugsareal og omkring en tredjedel af hele Danmarks areal., Byg og hvede dominerer i dansk landbrug, Blandt de forskellige kornarter, landmændene dyrker, dominerer hvede og byg med hhv. 426.000 ha og næsten 800.000 ha i høstsæsonen 2018. Indtil begyndelsen af 1980'erne spillede hvede kun en beskeden rolle med omkring 10 pct. af kornarealet, mens byg var dominerende. Siden er forskellen mellem de to kornarter blevet udjævnet betydeligt. Byg dyrkes hovedsageligt som vårsæd, hvor såningen finder sted om foråret, mens hvede næsten udelukkende dyrkes som vintersæd med såning om efteråret. Læs mere om afgrøderne i det danske landbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:284, ., Statistikkens anvendelse, Kapitelstakster bruges primært til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster i , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område,  , Byg, Hvede,  , 2017, 2018, Ændring, 2017, 2018, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 110,55, 133,90, 21,1, 107,32, 136,44, 27,1, Sjælland med omliggende øer, 109,77, 129,87, 18,3, 102,07, 132,00, 29,3, Lolland-Falster med omliggende øer, 107,12, 129,32, 20,7, 100,10, 125,30, 25,2, Bornholm, 94,47, 125,35, 32,7, 95,14, 119,20, 25,3, Fyn med omliggende øer, 111,23, 132,40, 19,0, 110,11, 138,42, 25,7, Sønderjylland, 110,24, 131,67, 19,4, 109,18, 139,05, 27,4, Østjylland, 111,21, 135,98, 22,3, 108,84, 139,43, 28,1, Vestjylland, 112,94, 140,37, 24,3, 110,30, 140,68, 27,5, Nordjylland, 110,27, 132,70, 20,3, 110,09, 137,87, 25,2, Kapitelstakster 2018, 12. februar 2019 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28479

      NYT: Jordbruget er faldet med 10 pct. på halvtreds år

      15. juli 2021, På halvtreds år er det danske areal med jordbrug faldet med 10 pct. I absolutte tal svarer det til en nedgang på næsten 300.000 ha. Jordbrug omfatter landbrugsafgrøder som fx korn, roer, kartofler og arealer til græsning og gartneriafgrøder som fx grøntsager og frugt. Areal med skov er ikke omfattet. Uagtet faldet er det danske jordbrugsareal stort og udgør over 60 pct. af hele Danmarks areal. Det er langt mere end i nogen af vores nabolande, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. juli 2020, . I de seneste 20 år har arealet med jordbrug været næsten konstant., Kilde: , statistikbanken.dk/afg5, Vinterafgrøder er i fremgang, Hvede og byg dyrket som vinterafgrøder har været i klar fremgang i de seneste halvtreds år og er tilsammen steget med 500.000 ha. Korn dyrket som vinterafgrøde har et højere udbytte, men fremgangen for vinterafgrøder skal dog også ses i sammenhæng med vandmiljøplanernes krav om vintergrønne marker. Også rug er steget i perioden, en kornart der så godt som udelukkende dyrkes som vinterafgrøder., ... og vårafgrøder i tilbagegang, Omvendt dyrkes havre næsten udelukkende som vårafgrøde. Arealet med havre er mere end halveret på halvtreds år. Den største tilbagegang står vårbyg for med et fald på over 800.000 ha, også mere end en halvering. Vårbyg er dog stadig en betydelig afgrøde, og udgør over en tredjedel af det samlede areal med korn., Græs og grønfoder, Blandt afgrøder med græs og grønfoder til kvæg, får, geder og heste har der været stor fremgang for majs. Dyrkning af majs var ukendt i dansk landbrug for halvtreds år siden, men dyrkes i dag på 173.000 ha. Omvendt er foderroer næsten forsvundet. Hvor der i 1971 var næsten 200.000 ha, dyrker de danske landmænd nu kun beskedne knap 4.000 ha med foderroer. I alt står græs og grønfoder for en betydelig andel af arealet på næsten 30 pct., Braklægning, I 1993 blev der som led i EU's fælles landbrugspolitik indført krav om udtagning af landbrugsareal. Det skete som regel ved, at landmændene udvalgte et areal til at lægge brak, som så ikke måtte dyrkes og ej heller anvendes til afgræsning. Denne braklægning var normalt en betingelse for at opnå hektarstøtte. I 2001 udgjorde braklækningen 200.000 ha, 8 pct. af det samlede areal. Braklægning finder stadig sted med 3 pct. af arealet i 2021, men har siden 2008 ikke været en betingelse for at opnå landbrugsstøtte. Læs mere herom i , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 360 2008, . , Landbrug og gartneri fordelt på afgrøder for udvalgte år,  , 1971, 1981, 1991, 2001, 2011, 2021*,  , ha, Landbrug og gartneri i alt, 2, 915, 469, 2, 896, 602, 2, 769, 657, 2, 675, 566, 2, 639, 944, 2, 633, 436, Korn til modenhed, 1, 756, 753, 1, 787, 302, 1, 558, 552, 1, 536, 516, 1, 490, 606, 1, 360, 226, Vinterhvede, 86, 559, 141, 182, 507, 031, 624, 198, 724, 487, 511, 207, Vårhvede, 34, 008, 9, 010, 11, 684, 8, 506, 20, 221, 26, 722, Rug, 42, 350, 49, 855, 79, 622, 65, 059, 56, 097, 108, 345, Vinterbyg, -, -, 140, 195, 146, 219, 130, 882, 76, 300, Vårbyg, 1, 369, 730, 1, 541, 142, 795, 382, 591, 088, 471, 143, 545, 686, Havre, 185, 511, 41, 660, 21, 462, 59, 498, 42, 304, 68, 101, Blandsæd og andet korn, 38, 595, 4, 453, 3, 176, 41, 948, 45, 473, 23, 866, Bælgsæd til modenhed, 22, 247, 4, 040, 98, 876, 31, 964, 7, 109, 35, 108, Rodfrugter, 273, 817, 245, 390, 201, 415, 107, 811, 84, 462, 93, 081, Kartofler, 31, 734, 36, 222, 43, 487, 38, 186, 40, 532, 56, 183, Sukkerroer til fabrik, 48, 832, 78, 370, 64, 758, 56, 323, 39, 945, 33, 297, Foderroer og anden rodfrugt til foder, 193, 251, 130, 797, 93, 170, 13, 302, 3, 985, 3, 601, Industriafgrøder , 1, 32, 104, 130, 478, 280, 319, 80, 047, 152, 834, 163, 721, Frø til udsæd, 65, 179, 45, 006, 49, 729, 84, 958, 66, 122, 111, 736, Græs og grønfoder, 750, 600, 655, 837, 548, 724, 610, 634, 753, 078, 734, 202, Lucerne, 21, 469, 5, 584, 10, 810, 3, 451, 6, 926, 652, Fodermarvkål mv., 12, 232, 3, 516, -, -, -, -, Majs til helsæd, 0, 10, 509, 19, 164, 78, 814, 173, 693, 173, 921, Korn og bælgsæd, helsæd, 0, 49, 618, 53, 621, 113, 504, 56, 672, 47, 507, Græs og kløver i omdrift, 427, 583, 340, 896, 253, 098, 241, 162, 329, 135, 277, 685, Græs uden for omdrift, 289, 316, 245, 713, 212, 030, 173, 702, 186, 652, 234, 436, Gartneriafgrøder, 12, 007, 26, 173, 27, 347, 20, 880, 19, 852, 20, 064, Braklægning, 2, 215, -, 3, 831, 201, 854, 25, 056, 84, 791, Andre afgrøder , 2, 547, 2, 376, 863, 903, 40, 826, 30, 508, * Foreløbige tal., 1, Hovedsageligt raps., 2, Fx juletræer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, og , Landbrugsstatistik 1971, og , 1981, ., Afgrøder i dansk landbrug 2021, 15. juli 2021 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juli 2022, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32736

      NYT: Vækst i andel af landbrug drevet som selskaber

      14. maj 2025, I landbruget drives det store flertal af bedrifterne som enkeltmandsvirksomheder, hvor én person ejer bedriften og leder det daglige arbejde. Ikke desto mindre er der i de seneste år sket en vækst i andelen af bedrifter, som drives i selskabsform. I 2014 udgjorde selskaberne 4 pct. af bedrifterne. Denne andel var i 2024 ti år senere steget til næsten 8 pct., Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf14, Antal bedrifter fordelt efter ejerformer,  , 2014, 2017, 2020, 2024,  , antal bedrifter, Alle ejerformer, 37, 950, 34, 731, 33, 148, 28, 235, Enkeltmandsvirksomhed, 33, 389, 29, 783, 27, 965, 23, 530, Interessentskab, 2, 857, 3, 003, 2, 540, 2, 207, Selskab, 1, 499, 1, 692, 2, 291, 2, 128, Andre virksomhedsformer, 205, 253, 352, 370,  , pct., Enkeltmandsvirksomhed, 88,0, 85,8, 84,4, 83,3, Interessentskab, 7,5, 8,6, 7,7, 7,8, Selskab, 3,9, 4,9, 6,9, 7,5, Andre virksomhedsformer, 0,5, 0,7, 1,1, 1,3, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf14, Interessentskaber, En anden konkurrent til enkeltmandsvirksomheder er interessentskaber (I/S), hvor to eller flere ejere (interessenter) driver bedriften i fællesskab og normalt hæfter personligt og solidarisk for dens forpligtelser. I de seneste ti år har andelen af I/S-bedrifter ret konstant ligget på 7-8 pct. og er i en del tilfælde begrundet i generationsskifte af enkeltmandsvirksomheder., Antal bedrifter fordelt efter størrelse,  , Alle bedrifter, 0-19,9 ha, 20-49,9 ha, 50-99 ha, 100-199,9 ha , 200 ha, og derover,  , antal bedrifter, 2014, 37, 950, 16, 789, 8, 063, 5, 216, 4, 567, 3, 315, 2024, 28, 235, 12, 883, 5, 283, 3, 336, 3, 058, 3, 675,  , pct., 2014, 100,0, 44,2, 21,2, 13,7, 12,0, 8,7, 2024, 100,0, 45,6, 18,7, 11,8, 10,8, 13,0, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf11, Antal bedrifter er reduceret med en fjerdedel på ti år, Siden 2014 er antal bedrifter med landbrug og gartneri reduceret med rundt regnet en fjerdedel. Faldet omfatter alle størrelsesgrupper, undtagen de største bedrifter med mindst 200 ha, som er steget med 11 pct. Relativt har disse store bedrifter øget deres andel fra 9 til 13 pct. af alle bedrifter. Uanset denne udvikling er det værd at bemærke, at lidt under halvdelen af alle bedrifter er små brug under 20 ha. Dansk landbrug er altså meget langt fra en situation med kun store bedrifter., Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2024, 14. maj 2025 - Nr. 135, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51018

      NYT: Væksthusgartnerier går fra naturgas til fjernvarme

      25. oktober 2024, De danske væksthusgartnerier er gået fra naturgas til fjernvarme, når det gælder valg af energitype. I perioden fra 2014-2020 udgjorde fjernvarme gennemgående lidt under halvdelen af det samlede energiforbrug. I 2023 er andelen imidlertid steget til 74 pct., mens andelen af naturgas i samme periode faldt fra 37 pct. til 15 pct., altså omtrent en halvering. Øvrige typer af energi som fx olie og kul udgør 11 pct. Det samlede forbrug af energi til opvarmning er faldet med 10 pct. fra 2020 til 2023. Faldet skyldes mindre væksthusareal og en forbedret energieffektivitet., Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Forbrug af energi i væksthus til opvarmning fordelt på energityper,  , Fjernvarme, Naturgas, Fuelolie, Letolie, Kul og koks, Brænde, træaffald mv. , Opvarmning I alt,  , 1.000 gigajoule, 2014, 1, 422, 1, 173, 123, 114, 354, 32, 3, 217, 2017, 1, 615, 1, 234, 43, 127, 273, 77, 3, 369, 2020, 1, 430, 1, 084, 68, 164, 180, 40, 2, 966, 2023, 1, 982, 387, 38, 78, 82, 99, 2, 666,  , pct., 2014, 44,2, 36,5, 3,8, 3,5, 11,0, 1,0, 100,0, 2017, 47,9, 36,6, 1,3, 3,8, 8,1, 2,3, 100,0, 2020, 48,2, 36,5, 2,3, 5,5, 6,1, 1,3, 100,0, 2023, 74,3, 14,5, 1,4, 2,9, 3,1, 3,7, 100,0, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Stigende priser på naturgas, Årsagen til skift i valg af energiform skal ses i sammenhæng med drastisk stigende priser på naturgas, som fulgte i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Fra 2021 til 2022 steg priserne på gas og brændsel til opvarmning med 51 pct., der dog blev efterfulgt af et fald på 8 pct. fra 2022 til 2023. Se mere om landbrugets priser , www.statistikbanken.dk/lbfpris1, . , Produkter i væksthus, Foruden prydplanter producerer væksthusgartnerierne en række grøntsager. Tomater og agurker dominerer med 85 pct. af alle grøntsager. Øvrige grøntsager er salat, krydderurter og peber/chili. I tilgift til grøntsagerne er der også en produktion af jordbær i væksthus. , Grøntsagsproduktion i væksthuse,  , 2017, 2020, 2023,  , Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion,  , antal, ton, antal, ton, antal, ton, Grøntsager i alt , 120, 35, 543, 127, 31, 492, 93, 29, 154, Salat, 16, 1, 682, 17, 1, 128, 15, 1, 056, Tomater i alt, 66, 11, 759, 91, 11, 390, 66, 11, 355, Cherry- og cocktailtomater, 38, 4, 939, 58, 4, 553, 47, 4, 537, Andre tomater, 56, 6, 820, 74, 6, 837, 54, 6, 819, Agurker, 55, 15, 884, 48, 15, 592, 37, 13, 370, Krydderurter, 39, 579, 32, 1, 030, 24, 1, 020, Peber og chili, 28, 185, 16, 109, 12, 109, Andre grøntsager , 32, 5, 454, 24, 2, 243, 18, 2, 243, Jordbær under glas, 19, 491, 16, 706, 12, 673, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gartn1, og særkørsel ud fra landbrugs- og gartneritællingen 2024, Betydningen af væksthusproduktion for det samlede jordbrug, Produktionen af grøntsager og potteplanter bidrager med knap 3 pct. af den samlede jordbrugssektors økonomi, hvor prydplanterne udgør ca. dobbelt så meget som grøntsagerne. Se mere om jordbrugets salgsprodukter og forbrug af rå- og hjælpestoffer , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Væksthusproduktion 2023, 25. oktober 2024 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2027, Alle udgivelser i serien: Væksthusproduktion, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Vækstproduktionen er opgjort som en kombination af oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistikken for jordbrug. Alle bedrifter med væksthuse er omfattet af landbrugs- og gartneritællingen, mens det er en stikprøve af disse, som indgår i regnskabsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32001

      NYT: Kvægbestanden falder fortsat i Danmark

      25. januar 2024, Bestanden af kvæg i Danmark var på 1.435.000 stk. den 31. december 2023. Det er et fald på 2,2 pct. i forhold til 31. december 2022. Der var 547.000 malkekøer, hvilket var 1,7 pct. færre end året før. Til trods for de seneste års nedgang i antallet af malkekøer falder mælkeproduktionen dog ikke, da mælkeydelsen hos køerne stiger. Produktionen af mælk i tredje kvartal 2023 er stort set uændret i forhold til samme kvartal i 2022, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:396, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Færre tyre og stude samt kvier, Bestanden af tyre og stude var på 200.000 stk. den 31. december 2023, hvilket var 3,8 pct. færre end på samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 1,6 pct. til 622.000 stk., hvoraf de 177.000 stk. var drægtige. Det største fald ses i dyr under 1 år, hvilket skyldtes færre fødte, og en stigning i eksporten af levende dyr. Antallet af ammekøer faldt med 5,9 pct. og udgør nu 66.000 stk. , Kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på produktion af mælk, og derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, når de kælver første gang i to års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, de fleste slagtes, når de er omkring et år. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller andre bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtekalve. I modsætning hertil bliver de fleste kviekalve på bedriften, hvor de skal erstatte de nuværende køer. I 2023 blev der slagtet 440.000 kreaturer i Danmark, og der blev eksporteret omtrent 105.000 kreaturer, hvoraf de 50.000 var kalve under 2 måneder, , se, www.statistikbanken.dk/ANI41, ., Økonomien i mælkeproduktion var god i 2022, De seneste tal om økonomien på bedrifter med mælkeproduktion for 2022 var de bedste nogensinde. De konventionelle heltidsbedrifter klarede sig bedst med et gennemsnitligt driftsresultat på 4,8 mio. kr., se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:248, . , I 2023 er mælkeprisen derimod faldet betydeligt, se , www.statistikbanken.dk/LPRIS21, ., Kvægbestanden,  , 2022, 2023, Ændring,  , 31. dec., 30. marts, 31. juni, 30. sept. , 31. dec., 31. dec 2022, - 31. dec. 2023,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 466, 400, 1, 456, 598, 1, 453, 530, 1, 447, 309, 1, 434, 872, -31, 528, -2,2, Tyre og stude, 208, 243, 207, 143, 205, 698, 201, 708, 200, 269, -7, 974, -3,8, Under ½ år, 97, 526, 94, 686, 98, 364, 98, 980, 95, 462, -2, 064, -2,1, ½ år-1 år, 78, 455, 76, 893, 68, 629, 67, 300, 73, 093, -5, 362, -6,8, 1-2 år, 22, 654, 25, 618, 27, 542, 24, 615, 22, 158, -, 496, -2,2, 2 år og over, 9, 608, 9, 946, 11, 163, 10, 813, 9, 556, - 52, -0,5, Kvier, 631, 549, 626, 231, 622, 767, 627, 449, 621, 618, -9, 931, -1,6, Under ½ år, 173, 819, 167, 245, 167, 240, 169, 434, 168, 331, -5, 488, -3,2, ½ år-1 år, 160, 627, 165, 867, 163, 387, 158, 015, 158, 630, -1, 997, -1,2, 1-2 år, 258, 613, 255, 231, 253, 925, 259, 397, 256, 665, -1, 948, -0,8, 2 år og over, 38, 490, 37, 888, 38, 215, 40, 603, 37, 992, -, 498, -1,3, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 176, 576, 175, 692, 173, 210, 177, 309, 177, 170, 594, 0,3, 1-2 år, 155, 237, 155, 825, 153, 750, 155, 608, 156, 444, 1, 207, 0,8, 2 år og over, 21, 339, 19, 867, 19, 460, 21, 701, 20, 726, -, 613, -2,9, Køer, 626, 608, 623, 224, 625, 065, 618, 152, 612, 985, -13, 623, -2,2, Malkekøer, 556, 289, 553, 305, 553, 256, 547, 467, 546, 830, -9, 459, -1,7, Ammekøer, 70, 319, 69, 919, 71, 809, 70, 685, 66, 155, -4, 164, -5,9, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Geografisk fordeling af kvægbestanden. 31. december 2023,  , Tyre og stude, Kvier, 1, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 200, 269, 621, 618, 546, 830, 66, 155, 1, 434, 872, Region Hovedstaden, 4, 779, 10, 172, 6, 713, 2, 925, 24, 589, København og Nordsjælland, 2, 2, 198, 4, 358, 1, 694, 2, 497, 10, 747, Landsdel Bornholm, 2, 581, 5, 814, 5, 019, 428, 13, 842, Region Sjælland, 12, 293, 26, 621, 16, 897, 8, 719, 64, 530, Region Syddanmark, 75, 256, 252, 512, 226, 919, 18, 478, 573, 165, Landsdel Fyn, 13, 135, 35, 089, 26, 446, 4, 129, 78, 799, Landsdel Sydjylland, 62, 121, 217, 423, 200, 473, 14, 349, 494, 366, Region Midtjylland, 59, 575, 188, 665, 166, 175, 19, 743, 434, 158, Landsdel Østjylland, 18, 407, 48, 663, 36, 892, 8, 785, 112, 747, Landsdel Vestjylland, 41, 168, 140, 002, 129, 283, 10, 958, 321, 411, Region Nordjylland, 48, 366, 143, 648, 130, 126, 16, 290, 338, 430, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., 2, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Kvægbestanden 31. december 2023, 25. januar 2024 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46768

      NYT: Bedre regnskaber for økologiske landbrug

      28. september 2020, I 2019 landede det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidslandbrug på 0,9 mio. kr., hvilket er udtryk for en betydelig fremgang i forhold til 2018, men dog lavere end resultaterne i 2016 og 2017. Resultaterne udviklede sig især positivt for landbrug med malkekvæg og planteavl, mens landbrug med økologiske svin havde dårligere resultater - i skarp modsætning til deres konventionelle kollegaer, se , Svin gav bedste resultat i mands minde, og , www.statistikbanken.dk/jord2, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, ., Flere og større økologiske heltidsbrug, Antallet af fuldt omlagte økologiske heltidslandbrug steg i 2019 med 12 pct. til 699, samtidig med at antallet af konventionelle brug faldt med 9 pct. til 8.096. Økologien udgjorde dermed 8 pct. af landbrugene i 2019. De økologiske heltidslandbrug blev samtidig med 237 ha i gennemsnit 13 pct. større i forhold til 2018, mens husdyrholdet forøgedes med 4 pct. , Stor fremgang for økologiske mælkeproducenter, Malkekvæg er med 379 bedrifter antalsmæssigt den største delsektor. Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidsbedrifter med malkekvæg steg til knap 1,3 mio. kr., hvilket var tæt på en fordobling i forhold til året før. Fremgangen skyldes ikke højere priser, da afregningsprisen på mælken faldt med 1,3 øre til 3,36 kr. pr. kg, men kan især henføres til højere mælkeydelse og en større grovfoderproduktion end i det foregående tørkeår. Den bedste fjerdedel af de økologiske mælkeproducenter havde endog et driftsresultat på godt 3 mio. kr., Økologisk svineproduktion med dårlige resultater, Med 45 omlagte heltidsbedrifter er økologisk svineproduktion en niche, som i gennemsnit ikke har været særlig lukrativ i 2018-2019, mens der forud for dette var nogle særdeles gode år. For 2019 blev driftsresultatet i gennemsnit negativt med 0,3 mio. kr., dog kunne den bedste fjerdedel præstere et driftsresultat på 1,1 mio. kr. Priserne på økologisk svinekød har slet ikke fulgt det konventionelle marked, hvor priserne har været bestemt især af situationen med afrikansk svinepest og bortfald af produktion i fx Kina. De konventionelle svinebedrifter opnåede et gennemsnitligt driftsresultat på 3,6 mio. kr. i 2019., Bedste resultat for økologiske planteproducenter, Der var 131 økologiske bedrifter med planteavl som speciale i 2019, hvor driftsresultatet primært som følge af gode udbytter steg til 0,8 mio. kr., hvilket er det bedste i denne statistikserie, dvs. tilbage til og med 2008. Både areal- og resultatmæssigt var der stor lighed mellem økologiske og konventionelle planteavlsbedrifter i 2019., Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2019 i Statistikbanken , jord1 til 9 , og, jord100, fuldt opdateret., Hovedtal for økologiske heltidslandbrug,  , Malkekvæg, Svin, Planteavl, Alle,  , 2017, 2018, 2019, 2017, 2018, 2019, 2017, 2018, 2019, 2017, 2018, 2019,  , antal, Bedrifter, 317, 351, 379, 34, 39, 45, 116, 104, 131, 587, 626, 699,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 227, 238, 258, 141, 142, 169, 267, 260, 310, 212, 210, 237, Dyreenheder, antal, 315, 323, 335, 149, 152, 174, 17, 13, 11, 196, 210, 218,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 9, 229, 8, 788, 9, 721, 10, 199, 8, 208, 8, 788, 3, 875, 3, 298, 4, 077, 7, 010, 6, 745, 7, 728, - Heraf miljøtilskud, 238, 263, 258, 168, 174, 168, 329, 336, 426, 236, 245, 269, Driftsomkostninger, 7, 288, 7, 641, 8, 041, 7, 937, 7, 760, 8, 552, 2, 774, 2, 637, 2, 823, 5, 481, 5, 860, 6, 374, - Heraf foder, 3, 612, 3, 716, 3, 768, 4, 318, 4, 562, 4, 918, 410, 280, 205, 2, 503, 2, 746, 2, 855, - Heraf arbejdskraft, 751, 805, 934, 944, 891, 934, 322, 343, 417, 581, 628, 733, Resultat af,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , primær drift, 1, 941, 1, 146, 1, 679, 2, 261, 448, 236, 1, 101, 660, 1, 254, 1, 529, 885, 1, 354, Finansierings-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , omkostninger, 1, 084, 1, 139, 1, 080, 769, 790, 946, 1, 149, 1, 010, 1, 178, 962, 944, 995, Generelle driftstilskud, 614, 639, 662, 308, 322, 397, 589, 549, 686, 537, 521, 572, Driftsresultat, 1, 470, 646, 1, 261, 1, 800, -21, -313, 541, 199, 762, 1, 105, 462, 931, - Bedste fjerdedel, 3, 259, 2, 062, 3, 030, 3, 783, 1, 171, 1, 075, 1, 645, 1, 431, 1, 893, 2, 770, 1, 775, 2, 608, - Dårligste fjerdedel, 240, -492, -161, 326, -1, 626, .., -268, -859, 37, -2, -590, -338, Driftsresultat efter ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 956, 99, 692, 1, 329, -486, -804, 159, -188, 392, 625, -34, 424, Nøgletal, pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 4,5, 2,6, 3,6, 6,5, 1,0, 0,4, 3,0, 2,0, 2,9, 3,9, 2,3, 3,1, Soliditetsgrad,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , efter hensættelser, 18,7, 17,6, 19,1, 21,8, 23,6, 20,1, 21,9, 22,6, 27,4, 20,6, 19,9, 21,7, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, ., Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2019, 28. september 2020 - Nr. 362, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31991

      NYT: Historisk høje udbytter i høsten

      24. november 2022, Høsten af korn i 2022 vendte tilbage til niveauet i 2019 og 2020. Den samlede kornproduktion blev 9,6 mio. tons mod 8,7 mio. tons i 2021 og lå desuden 4 pct. højere end normalhøsten på 9,2 mio. tons. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af 2012-2021. Kornhøsten var præget af rekordhøje hektarudbytter for vinterhvede og vårbyg. Rapsproduktionen i 2022 blev den hidtil største med 894.000 tons - en stigning på 37 pct. fra 2021. Stigningen skyldes både større arealer med raps og rekordhøje hektarudbytter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Hidtil største udbytter for vårbyg og vinterhvede, De store kornafgrøder, vårbyg og vinterhvede, fik rekordhøje hektarudbytter i 2022. Vårbyg lå på 68 hkg/ha, hvilket var 20 pct. over normaludbyttet på 56 hkg/ha. Vinterhvede lå med 87 hkg/ha 12 pct. højere over normaludbyttet på 77 hkg/ha. , Når den samlede kornproduktion alligevel kun havnede lidt over normalen, skyldes det årets markplaner. Det samlede kornareal faldt 4 pct. fra 1.360.000 ha i 2021 til 1.307.000 ha i 2022. De højtydende vinterafgrøder udgjorde desuden kun 50 pct. af det samlede kornareal mod normalt over 60 pct. Se mere om landbrugsarealet i, Nyt fra Danmarks Statistik 2022:256, ., Flere marker med raps, På hovedparten af det reducerede kornareal blev der i stedet dyrket raps, hvor arealet steg 22 pct. fra 162.000 ha i 2021 til 198.000 ha i 2022. Hektarudbyttet steg samtidigt fra 40 til 45 hkg/ha. Dermed steg produktionen af raps fra 651.000 tons i 2021 til 894.000 tons i 2022, hvilket er historisk rekord. , Stigningen i arealet med raps kan have været påvirket af høj salgspris på raps ved såtidspunktet i 3.-4. kvartal 2021. Salgsprisen er i fortsat stigning i 2022 og lå 25 pct. højere i 3. kvartal end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris21, . , Bælgsæd i fortsat vækst, Arealet med bælgsæd (hestebønner og markærter) steg en femtedel fra 32.000 hektar i 2021 til 39.000 hektar i 2022. Produktionen steg hele 48 pct. fra 116.000 tons i 2021 til 172.000 tons i 2022, da hektarudbyttet steg fra 36 hkg/ha til 44 hkg/ha. , Bælgsæd udgjorde kun 3 pct. af det samlede areal med korn, raps og bælgsæd i 2022, men er steget fra at udgøre under 1 pct. for blot 10 år siden. Bælgsæd bruges bl.a. i det økologiske planteavlssædskifte til at samle kvælstof i jorden til efterfølgende afgrøder. , Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, . , Salgsværdien af det danske korn udgjorde 12,9 mia. kr. i høståret 2021, hvilket svarer til 16 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, . Salgsværdien må dog forventes at blive højere i 2022 pga. den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i 3. kvartal lå således 51 pct. højere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris21, . 20.000 bedrifter dyrkede korn i 2022, hvor 11.000 havde vinterhvede og 16.000 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, . , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2020, 2021, 2022*, 2020, 2021, 2022*, Gns., 2012-, 2021, 2020, 2021, 2022*,  , 1.000 hektar, hkg/ha, 1.000 tons, Korn (Kerne) i alt , 1, 367, 1, 360, 1, 307, 70 , 64 , 74 , 65 , 9, 579, 8, 742, 9, 647, Vinterhvede, 484 , 511 , 480 , 83 , 78 , 87 , 77 , 4, 018, 3, 972, 4, 160, Vårhvede, 18 , 27 , 18 , 55 , 46 , 51 , 49 , 100 , 122 , 91 , Rug, 115 , 108 , 109 , 61 , 63 , 66 , 61 , 708 , 680 , 719 , Triticale, 1, 6 , 7 , 5 , 65 , 72 , 65 , 60 , 42 , 50 , 35 , Vinterbyg, 88 , 76 , 64 , 71 , 66 , 72 , 65 , 622 , 505 , 460 , Vårbyg, 565 , 545 , 551 , 63 , 55 , 68 , 56 , 3, 583, 2, 998, 3, 728, Havre og blandsæd, 2, 83 , 79 , 72 , 56 , 47 , 55 , 49 , 467 , 368 , 400 , Majs til modenhed, 1, 6 , 6 , 8 , 63 , 72 , 64 , 67 , 39 , 46 , 54 , Raps i alt, 146 , 162 , 198 , 38 , 40 , 45 , 39 , 560 , 651 , 894 , Bælgsæd, 3, i alt , 27 , 32 , 39 , 42 , 36 , 44 , 38 , 112 , 116 , 172 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , * Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2022, 24. november 2022 - Nr. 396, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2023, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44589

      NYT: Fortsat færre malkekøer

      23. oktober 2014, Der var 553.000 malkekøer 30. september, hvilket er et fald på 4 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Det er det laveste antal malkekøer siden indførelsen af mælkekvoten i 1984. Faldet skyldtes, at mælkeproducenterne pga. højere ydelse pr. ko prøver at tilpasse produktionen af mælk til årets mælkekvote ved at slagte flere køer. Den samlede danske mælkekvote er i år på samme niveau som sidste års kvote, men til trods for flere slagtninger (, statistikbanken.dk/ANI41, ) er mælkeproduktionen , (statistikbanken.dk/ANI71, ) større end sidste år. Lige nu tyder det på, at den danske kvote bliver overskredet, hvilket medfører en superafgift til alle producenter, som leverer mere mælk end deres individuelle kvote. EU afskaffer mælkekvoten i 2015., Fald i bestanden af kvæg, 30. september var den samlede kvægbestanden på 1.576.000 stk., og det er et fald på 1,9 pct. i forhold til samme tidspunkt året før. Der var 261.000 tyre og stude samt 661.000 kvier, hvilket er et fald på 0,9 pct. for handyrene og 0,8 pct. for kvierne. Fald i bestanden skyldtes flere slagtninger af køer og kvier, samt en større eksport af levende dyr., Færre køer - og kvier, Den samlede bestand af køer var på 654.000, hvilket er et fald på 3,4 pct. i forhold til september sidste år. Bestanden af malkekøer faldt med 4,0 pct., mens ammekøerne steg med 0,2 pct. Der var færre kvier, de faldt med 0,8 pct. til 661.000 og a, ntallet af, drægtige kvier (kommende køer) faldt med 2,0 pct. til 193.000. , Stort set alle tyre og stude anvendes til kødproduktion, og de fleste slagtes omkring etårsalderen. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne. De indgår derfor længere tid i bestanden., Kvægbestanden,  , 2013, 2014, Ændring,  , 30. sept., 31. dec., 31. marts, 30. juni , 30. sept. , 30. sept. 2013, - 30. sept. 2014,  , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 606, 1, 583, 1, 575, 1, 585, 1, 576, -30, -1,9, Tyre og stude, 263, 259, 260, 262, 261, -2, -0,9, Under ½ år, 125, 116, 116, 125, 124, -1, -0,8, ½ år-1 år, 89, 100, 98, 87, 89, 0, 0,0, 1-2 år, 37, 32, 35, 38, 35, -1, -4,0, 2 år og over, 12, 10, 11, 12, 13, 0, 0,7, Kvier, 1 , 666, 661, 657, 660, 661, -5, -0,8, Under ½ år, 161, 157, 157, 164, 165, 4, 2,2, ½ år-1 år, 147, 155, 157, 152, 153, 6, 4,0, 1-2 år, 294, 287, 282, 280, 278, -16, -5,4, 2 år og over, 64, 62, 61, 63, 65, 1, 2,1, Køer, 677, 664, 659, 664, 654, -23, -3,4, Malkekøer, 576, 567, 561, 563, 553, -23, -4,0, Ammekøer, 102, 97, 97, 101, 102, 0, 0,2, Drægtige kvier i alt, 197, 200, 199, 197, 193, -4, -2,0, 1-2 år, 157, 160, 162, 159, 153, -5, -2,9, 2 år og over, 40, 40, 37, 38, 40, 1, 1,3, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. september 2014,  , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt,  , stk., Hele landet, 260, 738, 660, 620, 552, 666, 101, 734, 1, 575, 758, Region Hovedstaden, 5, 360, 12, 379, 8, 887, 3, 703, 30, 329, København og Nordsjælland, 1, 3, 237, 6, 231, 3, 053, 3, 135, 15, 656, Landsdel Bornholm, 2, 123, 6, 148, 5, 834, 568, 14, 673, Region Sjælland, 19, 238, 32, 163, 20, 721, 12, 126, 84, 248, Region Syddanmark, 87, 800, 257, 712, 229, 510, 28, 230, 603, 252, Landsdel Fyn, 14, 627, 37, 500, 31, 100, 5, 943, 89, 170, Landsdel Sydjylland, 73, 173, 220, 212, 198, 410, 22, 287, 514, 082, Region Midtjylland, 90, 672, 199, 600, 162, 403, 32, 883, 485, 558, Landsdel Østjylland, 26, 999, 54, 296, 38, 711, 13, 952, 133, 958, Landsdel Vestjylland, 63, 673, 145, 304, 123, 692, 18, 931, 351, 600, Region Nordjylland, 57, 668, 158, 766, 131, 145, 24, 792, 372, 371, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 30. september 2014, 23. oktober 2014 - Nr. 538, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2015, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18488

      NYT: Jordbrugets investeringer steg igen

      23. oktober 2014, Finanskrisen i 2008 forårsagede store fald i investeringer, som kan aflæses i jordbrugets samlede investeringer i faste aktiver, såsom driftsbygninger og maskiner. I 2013 steg investeringerne for andet år i træk. I løbende priser steg de samlede investeringer med 1,3 mia. kr. i forhold til 2012, en stigning på 16 pct. Investeringerne i 2013, målt i faste 2010-priser, ligger dog stadig kun på omtrent det halve af 2008., Relativt store investeringer i inventar, Investeringer i inventar er steget med 1.030 mio. kr. eller 22 pct. i forhold til året før. Investeringer i inventar er dog stadig noget under niveauet før finanskrisen. Kravene til opstaldning af søer og gylte, som trådte i kraft 1. januar 2013, medførte ekstraordinært store investeringer i 2012 i svinestalde, hvorfor det var forventet at investeringerne i 2013 faldt. Faldet blev på 15 pct. i forhold til året før. For kvægstalde steg investeringerne med 2 pct. i forhold til året før, svarende til 13 mio. kr., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2013 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,2 mia. kr., hvilket er 20 mio.kr. mindre end i 2012. Afskrivningerne fordelte sig med 61 pct. på maskiner og inventar og 39 pct. på driftsbygninger., Stigende, men forsat negative nettoinvesteringer, Trods en stigning i bruttoinvesteringer i forhold til 2012, er nettoinvesteringerne fortsat negative. Nettoinvesteringerne i 2013 er opgjort til minus 1,1 mia. kr., som dog er 1,3 mia. kr. højere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet, hvilket er femte år i træk. Afskrivningerne i 2013 var således 12 pct. højere end bruttoinvesteringerne., Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser,  , 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 11, 467, 15, 043, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, Afskrivninger i alt, 8, 630, 9, 255, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, Nettoinvesteringer i alt, 2, 837, 5, 788, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, Driftsbygninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 4, 744, 7, 763, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, Afskrivninger, 3, 117, 3, 457, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, Nettoinvesteringer, 1, 626, 4, 306, 3, 709, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, Maskiner og inventar,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 6, 594, 7, 094, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, Afskrivninger, 5, 513, 5, 798, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, Nettoinvesteringer, 1, 082, 1, 296, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, Plantager mv.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bruttoinvesteringer, 129, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 129, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, Jordbrugets investeringer 2013, 23. oktober 2014 - Nr. 537, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19737
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation