Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2801 - 2810 af 3753

      NYT: Stigning i areal med præcisionslandbrug

      27. september 2022, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 76 pct. af det danske landbrugsareal i 2022 mod 73 pct. i 2021. Det er især de store landbrug, som har taget teknologien til sig, da brugerne havde et gennemsnitsareal på 179 hektar mod 87 hektar blandt alle landbrug i 2022. Stigningen i arealet med præcisionslandbrug må antages at hænge sammen med det fortsatte bortfald af mindre bedrifter i landbruget, se , www.statistikbanken.dk/bdf11, . Præcisionslandbrug indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Bedrifter med præcisionskørsel dækker nu 2/3 af landbrugsarealet, Udbredelsen af præcisionslandbrug efter areal øges for alle teknologier. Fx steg arealet hos bedrifter med RTK-GPS fra 61 pct. af det samlede areal i 2021 til 66 pct. i 2022 og brug af fotos fra satellitter eller droner steg fra 19 pct. i 2021 til 26 pct. i 2022. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler og såsæd., Mange små bedrifter bruger ikke præcisionsteknologi, Ser man på antallet af landbrug i stedet for areal, steg andelen med præcisionsteknologi lidt, fra 36 pct. i 2021 til 37 pct. i 2022. Et flertal af alle bedrifter, 63 pct., bruger dog fortsat ikke præcisionslandbrug. Disse har ofte små arealer - 32 hektar i gennemsnit - mod 87 hektar hos alle landmænd. , Uddannelse har betydning for anvendelsen af præcisionsteknologi, 57 pct. af landmændene med driftsleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvendte præcisionsteknologi i 2022 mod 21 pct. af landmænd med praktisk erfaring alene. Tilsvarende brugte 58 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse (seneste 12 mdr.) præcisionsteknologi mod 29 pct. blandt landmænd uden nylig efteruddannelse., Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 55 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2022 mod 37 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer spiller også ind for de yngstes anvendelse, fx ejerskab af større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark, se også analysen , Portræt af den danske landmand, ., Præcisionslandbrug for dyrt for nogle landmænd, Blandt de landmænd, der ikke bruger præcisionsteknologi, nævner 48 pct. "for store omkostninger" som en barriere. 34 pct. mener, at variationen i markerne er for lille, og 24 pct. nævner "manglende kompetence og viden". Kun 11 pct. mener, at det er svært at få teknologien til at virke, og 15 pct. nævner "andre årsager". , Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik, Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Areal,  , 2020, 2021, 2022, 2020, 2021, 2022,  , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 4, 7, 8, 12, 19, 26, Type af fotos,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satelitter , 3, 5, 7, 10, 15, 22, Fra droner , 1, 2, 1, 3, 5, 5, Ved ikke satelitter/droner, 0, 1, 1, 0, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning, 1, 2, 4, 6, 9, 17, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 3, 5, 6, Udsæd/såsæd, 1, 1, 2, 2, 4, 7, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 4, 5, 9, 14, 17, Udarbejde dræningplaner, 1, 2, 3, 5, 7, 9, Til andre formål, 2, 3, 3, 4, 7, 8, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 23, 24, 26, 58, 61, 66, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 8, 9, 10, 21, 22, 26, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 20, 23, 25, 48, 53, 57, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 5, 4, 5, I alt med præcisionsteknologi, 32, 36, 37, 68, 73, 76, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 31, 952, 31, 236, 30, 329, 2, 619, 987, 2, 633, 437, 2, 628, 539, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Præcisionslandbrug 2022, 27. september 2022 - Nr. 327, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. oktober 2023, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=42525

      NYT: Høsten tilbage på højt niveau efter tørken i 2018

      26. november 2019, Den danske høst 2019 rettede sig efter tørkeåret 2018 og blev et udbytterigt år for landmændene. Den samlede produktion nåede op på 9,7 mio. tons korn - lidt under årene 2009, 2015 og 2017, hvor høsten rundede 10 mio. tons. Produktionen i 2019 lå 38 pct. over produktionen i 2018, som lå på 7,0 mio. tons., Kilde: www.statistikbanken.dk/hst77, ., Mindre areal men stigende udbytte, Det samlede areal med korn faldt 3 pct. fra 1.416.000 ha i 2018 til 1.371.000 ha i 2019. Vinterhvede erobrede atter førertrøjen som den arealmæssigt mest betydende afgrøde med 41 pct. af det samlede kornareal, fulgt af vårbyg, som dækkede 35 pct. , De fleste kornafgrøder havde hektarudbytter, som lå 10-15 pct. højere end normalt (gennemsnit af 2009-2018). Vejret hjalp til, da foråret 2019 var lunt og med god nedbør. Sommeren var varmere end normalt og med gennemsnitlig nedbør (se , www.dmi.dk, ). Vinterhvede gav 83 hkg/ha i 2019 mod 74 hkg/ha normalt. Vårbyg havde et hektarudbytte på 62 hkg/ha mod normalt 54 hkg/ha. , Vinterafgrøder tilbage i varmen, Udover bedre hektarudbytter kunne landmændene i 2019 også nyde gavn af et større areal med vinterafgrøder. En del bedrifter måtte i 2018 opgive vinterafgrøder, til fordel for de lavere ydende vårafgrøder, grundet et vådt efterår 2017. Efteråret 2018 var mere gunstigt, og mange vendte derfor tilbage til fx vinterhvede og rug (se mere i , Afgrøder i dansk landbrug 2019, ). , Den langsigtede udvikling i hektarudbytter påvirkes af sortsudvikling men også af landbrug, som lægger om til økologiske kornproduktion. Økologisk korn udgjorde 4,1 pct. af de samlede kornarealer i 2018 mod 2,6 pct. i 2009 (se , www.statistikbanken.dk/oeko11, ). , Stor stigning i produktion af raps, Produktionen af raps steg med 49 pct. - fra 489.000 tons i 2018 til 730.000 tons i 2019. Arealet steg med 16 pct. til 166.000 hektar og vendte dermed stort set tilbage til niveauet i 2017. Hektarudbyttet bidrog også til produktionen med en stigning fra 34 til 44 hkg/ha. Det er et stykke over gennemsnittet 2019-2018 på 38 hkg/ha. , Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) faldt fra 32.000 hektar i 2018 til 22.000 hektar i 2019 og fylder meget lidt i den samlede høst. Produktionen faldt mere beskedent, fra 89.000 tons i 2018 til 85.000 tons i 2019, da hektarudbyttet samtidig steg fra 28 hk/ha i 2018 til 38 hkg/ha i 2019. , Det danske korn anvendes til foder og eksport, 68 pct. af den danske kornhøst blev anvendt til foder i driftsåret 2017/2018. Yderligere 17 pct. af kornhøsten gik til eksport, og resten fordelte sig på udsæd, mel og gryn, industriforbrug (herunder øl) samt til oplagring (se , www.statistikbanken.dk/korn, ), . Danmark er nettoeksportør af korn. Salgsværdien af det danske korn udgjorde 9,5 mia. kr. i 2018, hvilket svarer til 13 pct. af landbrugets samlede salgsproduktion (se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, ). 22.000 landbrug dyrkede korn i 2017, hvor 13.000 havde vinterhvede og 18.000 havde vårbyg. , Høsten af korn, raps og bælgsæd,  , Areal, Hektarudbytte, Produktion,  , 2017,  , 2018,  , 2019*,  , Æn-, dring , 2018, -2019, 2017,  , 2018,  , 2019*,  , Gns., 2018, -2019,  , 2017,  , 2018,  , 2019*,  , Æn-, dring , 2018, -2019,  , 1.000 ha, hkg/ha, 1.000 tons, Korn i alt, 1, 443, 1, 416, 1, 371, -45, 69, 50, 71, 63, 9, 999, 7, 005, 9, 685, 2, 680, Vinterhvede, 572, 393, 557, 164, 83, 64, 83, 74, 4, 761, 2, 524, 4, 635, 2, 111, Vårhvede, 15, 33, 14, -19, 50, 40, 54, 47, 73, 131, 74, -57, Rug, 111, 93, 147, 54, 65, 52, 62, 58, 723, 482, 908, 426, Triticale, 9, 6, 9, 2, 66, 59, 61, 55, 61, 38, 53, 15, Vinterbyg, 125, 84, 100, 16, 68, 53, 71, 62, 846, 438, 709, 271, Vårbyg, 541, 712, 484, -228, 58, 43, 62, 54, 3, 146, 3, 048, 2, 991, -57, Havre og blandsæd, 65, 90, 57, -33, 54, 34, 49, 48, 350, 309, 279, -30, Majs til modenhed, 1, 5, 6, 5, -1, 76, 57, 69, 64, 39, 36, 37, 1, Raps i alt, 2, 178, 143, 166, 23, 42, 34, 44, 38, 742, 489, 730, 240, Bælgsæd, 21, 32, 22, -10, 43, 28, 38, 36, 89, 89, 85, -4, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde. , * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på et gennemsnit af de seneste fem års hektarudbytte., 2, Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2019, 26. november 2019 - Nr. 437, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2020, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30117

      NYT: De højeste svinepriser i over 20 år

      22. november 2019, Noteringen på slagtesvin er steget til 13,60 kr. pr. kg i uge 46 - 49 fra 8,30 kr. i januar måned 2019. Vi skal 22 år tilbage til maj 1997 for at finde en højere pris. Den meget kraftige prisstigning skyldes stor efterspørgsel på svinekød fra især Kina. Afrikansk svinepest er årsagen til efterspørgslen, idet svinepesten har bredt sig til det meste af Asien og har medført kraftige nedgange i svinebestandene. De høje danske priser på slagtesvin i 1997 og 2001 var også forårsaget af problemer med husdyrsygdomme i andre lande, fx svinepest i Nederlandene i 1997. Samtidig med de stigende priser er den samlede mængdemæssige produktion af svin i Danmark faldet i tredje kvartal 2019 (se , Nyt for Danmarks Statistik, 2019:426, ), og bestanden af svin opgjort 1. oktober viser ligeledes et fald - se mere på , www.statistikbanken.dk/svin, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Bedre bytteforhold i tredje kvartal 2019, Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. De store prisstigninger på svin var den væsentligste årsag til, at jordbrugets bytteforhold (2015 = 100) i tredje kvartal 2019 blev forbedret, og nu ligger over bytteforholdet i 2018. Landmændenes økonomi var presset i 2018 bl.a. pga. sommerens tørke og lave priser på svin, ., Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter faldt 9,7 pct. i tredje kvartal i forhold til andet kvartal 2019, mens de animalske salgsprodukter steg 8,5 pct. Samlet set steg jordbrugets salgsprodukter 4,1 pct. Samtidig faldt priserne på forbruget i produktionen med 1,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2019, 3. kvt. , 2019, 3. kvt. 2018 , - 3. kvt. 2019, 2. kvt. 2019, - 3. kvt. 2019,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 98, 103, 7,0, 5,7, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 103, 108, 6,9, 4,1, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 117, 106, -4,3, -9,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 126, 105, -8,8, -17,2, Raps , 33, 105, 104, 1,5, -1,2, Grøntsager og prydplanter, 78, 115, 105, -1,4, -8,4, Animalske salgsprodukter, 692, 100, 109, 14,9, 8,5, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 46, 91, 92, -4,8, 0,9, Svin , 308, 120, 128, 38,1, 6,8, Fjerkræ , 26, 99, 99, 1,0, -0,2, Mælk , 195, 112, 111, -4,5, -0,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 106, 104, -0,1, -1,5, Forbrug i produktionen, 876, 106, 104, -0,3, -1,6, Heraf,  ,  ,  , Energi , 49, 119, 119, 0,6, -0,3, Gødningsstoffer , 37, 93, 88, -2,5, -5,4, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 98, -1,8, 0,0, Foderstoffer, 297, 104, 100, 0,0, -3,8, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 105, 0,8, -0,4, Investeringsgoder, 124, 106, 105, 1,0, -0,6, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2019, 22. november 2019 - Nr. 434, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29161

      NYT: Mælkeproduktionen stiger trods lavere pris

      14. september 2016, Efter mælkekvotens ophør 1. april 2015 er mælkeproduktionen øget i Danmark, men i samme periode er mælkeprisen faldet. Den samlede mælkeproduktion steg 0,9 pct. i 2. kvartal i forhold til samme kvartal sidste år, mens den økologiske mælkeproduktion steg med 9,7 pct. I andet kvartal var 9,3 pct. af mælken økologisk., Tegn på lavere produktion fremadrettet, Prisfaldet har medført, at der nu slagtes flere køer i Danmark. Samtidig ønsker EU at forbedre mælkeproducenternes økonomi. Derfor har mælkeproducenterne nu mulighed for at søge støtte til at reducere deres mælkeproduktion. , Lille stigning i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 0,5 pct. i andet kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Det skyldes, at produktionen af oksekød og mælk steg. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, som er basisår i indekset. Dette gælder alle salgsprodukter undtagen svin., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2010, 2015, 2016, Ændring, 2. kvt. 2015,  ,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2016,  , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 102,5, 100,8, 96,9, 111,4, 103,0, 0,5, Kvæg, 42, 96,7, 102,5, 106,0, 115,8, 108,1, 11,8, Svin, 340, 97,1, 95,4, 85,8, 109,6, 96,9, -0,2, Fjerkræ, 25, 106,0, …, …, …, …, …, Mælk, 2, 213, 111,5, 109,8, 114,1, 113,7, 112,6, 0,9, Æg, 11, 111,4, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Eksport af smågrise stiger forsat - slagtninger af svin i Danmark falder, Den totale produktion af svin steg i andet kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Produktionen af svinekød i Danmark faldt imidlertid med 2,7 pct., hvilket skyldes, at antallet af slagtninger af svin faldt, mens eksporten af smågrise steg. Smågrisene bliver opfedet primært i Tyskland og Polen.  , Animalsk produktion,  , 2015, 2016,  , Ændring, 2. kvt. 2015,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt.,  , - 2. kvt. 2016,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 121,1, 43,9, 45,2, 51,1, 140,2,  , 15,8, Slagtninger, 1, 109,6, 41,2, 42,0, 47,2, 130,5,  , 19,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 11,5, 2,6, 3,2, 3,9, 9,7,  , -15,7, Heraf kalve, 8,5, 2,5, 2,6, 3,6, 8,7,  , 1,8,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 32,0, 11,8, 12,1, 13,4, 37,2,  , 16,3,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 418,0, 2, 493,4, 2, 307,6, 2, 747,5, 7, 548,5,  , 1,8, Slagtninger, 1, 4, 421,6, 1, 378,6, 1, 184,1, 1, 642,6, 4, 205,4,  , -4,9, Eksport af levende svin , 2, 996,4, 1, 114,7, 1, 123,4, 1, 104,9, 3, 343,1,  , 11,6, Heraf smågrise, 2, 914,7, 1, 088,3, 1, 103,3, 1, 065,1, 3, 256,7,  , 11,7,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 465,4, 148,9, 132,8, 171,3, 453,1,  , -2,7,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 25, 087, …, …, …, …,  , …,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 366,7, 448,8, 465,9, 464,5, 1, 379,2,  , 0,9, Heraf økologisk, 117,1, 42,6, 42,6, 43,2, 128,4,  , 9,7, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2016, 14. september 2016 - Nr. 388, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2016, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20973

      NYT: 4,3 mio. svin eksporteret i 2. kvartal 2024

      5. september 2024, Siden andet kvartal 2023 er der blevet eksporteret flere svin, end der er blevet slagtet i Danmark. I andet kvartal 2024 blev der eksporteret 4,3 mio. svin (primært smågrise) og slagtet 3,5 mio. svin på slagterierne i Danmark. Den samlede produktion af svin er steget de seneste tre kvartaler, hvilket skyldes en stigning i bestanden af svin, hvor den seneste opgørelse viste, at der pr. 1. juli 2024 var 11,3 mio. svin, , www.statistikbanken.dk/SVIN, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Stigende eksport af smågrise, I andet kvartal 2024 blev der eksporteret 4,2 mio. smågrise, hvilket er en stigning på 16 pct. i forhold til samme kvartal i 2023. Samlet set steg produktion af svin i samme periode med 750.000 stk. De fleste smågrise eksporteres til opfedning og efterfølgende slagtning i Tyskland og Polen. De seneste driftsresultater for heltidslandbrug med smågrise og slagtesvin for 2023 viser også et bedre driftsresultat for bedrifter med smågrise, som var drevet af høje eksportpriser. Bedrifter med slagtesvin havde et faldende driftsresultat, som var påvirket af høje købspriser på smågrise. Se , Landbrugets resultat næsten halveret i 2023 , (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:210), ., Stigning i den animalske produktion, I andet kvartal 2024 steg produktionen af kvæg, svin, slagtefjerkræ og æg, mens produktionen af mælk var stort set uændret i Danmark. Antallet af slagtede dyr på slagterierne var i andet kvartal 2024 på 110.700 stk. kvæg, 3,5 mio. stk. svin og 25,5 mio. stk. fjerkræ, primært kyllinger., Uændret produktion af mælk, men mindre økologisk mælkeproduktion, Den samlede produktion af mælk var stort set uændret i andet kvartal 2024 i forhold til andet kvartal 2023, mens den økologiske produktion af mælk faldt med 8,7 pct. Når der ses på antal malkekøer, så var der lidt færre malkekøer pr. 30. juni 2024 (546.600 malkekøer) end på samme tidspunkt i 2023, se , www.statistikbanken/kvaeg5, ., De seneste to år har driftsresultatet for de konventionelle bedrifter med malkekvæg været bedre end for de økologiske bedrifter se , Landbrugets resultat næsten halveret i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:210), ., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2023, 2024, Ændring, 2. kvt. 2023,  ,  , 1. kvt, 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2024,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 100,2, 96,2, 96,9, 96,5, 99,7, 101,6, 5,6, Kvæg, 46, 94,2, 108,5, 100,7, 108,5, 101,9, 111,4, 2,7, Svin, 308, 95,6, 83,4, 86,7, 88,2, 93,4, 92,7, 11,0, Fjerkræ, 26, 105,0, 106,4, 110,3, 109,5, 105,2, 108,4, 1,9, Mælk, 2, 195, 107,1, 110,9, 109,3, 103,5, 107,3, 111,1, 0,2, Æg, 10, 118,4, 118,7, 117,2, 121,2, 121,6, 128,8, 8,5, 1, Nedenfor er kun de mest betydende salgsprodukter nævnt., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promille angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani302, Animalsk produktion,  , 2023, 2024,  , Ændring, 2. kvt. 2023,  , 1. kvt, 2. kvt., 3. kvt, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , - 2. kvt. 2024,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 109,1, 122,2, 125,8, 129,1, 117,0, 123,7,  , 1,2, Slagtninger, 1, 94,1, 109,2, 112,0, 115,7, 103,2, 110,7,  , 1,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 15,0, 12,9, 13,8, 13,4, 13,8, 12,9,  , 0,1, Heraf kalve, 13,6, 12,2, 13,1, 12,2, 12,9, 12,2,  , 0,2,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 884,3, 7, 065,9, 7, 015,6, 7, 387,0, 7, 670,7, 7, 814,7,  , 10,6, Slagtninger, 1, 4, 175,1, 3, 277,4, 3, 420,2, 3, 615,0, 3, 704,3, 3, 500,5,  , 6,8, Eksport af levende svin, 3, 709,2, 3, 788,5, 3, 595,3, 3, 772,0, 3, 966,4, 4, 314,2,  , 13,9, Heraf smågrise, 3, 564,4, 3, 625,8, 3, 457,5, 3, 681,9, 3, 860,8, 4, 199,4,  , 15,8,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 24, 992,3, 25, 044,7, 26, 489,3, 26, 265,7, 25, 442,4, 25, 540,9,  , 2,0,  , mio. kg.,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 432,7, 1, 482,8, 1, 462,2, 1, 385,9, 1, 435,9, 1, 485,3,  , 0,2, Indvejet på mejerierne, 1, 413,2, 1, 463,3, 1, 442,7, 1, 366,4, 1, 416,3, 1, 465,8,  , 0,2, Heraf konventionel, 1, 235,0, 1, 283,1, 1, 274,2, 1, 202,0, 1, 245,2, 1, 301,3,  , 1,4, Heraf økologisk, 178,2, 180,2, 168,5, 164,4, 171,1, 164,5,  , -, 8,7,  , mio. kg.,  ,  , Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 3, 20,8, 20,8, 20,6, 21,3, 21,3, 22,6,  , 8,5, Buræg, 1,7, 2,0, 2,0, 2,1, 1,9, 2,1,  , 6,8, Æg fra fritgående høns, 1,3, 1,4, 1,4, 1,5, 1,4, 1,4,  , 3,0, Skrabeæg, 9,2, 9,2, 8,9, 9,1, 9,4, 10,3,  , 12,7, Økologiske æg, 5,6, 5,3, 5,2, 5,6, 5,6, 5,8,  , 8,2, 1, Inkl. slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt. , 4, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Den samlede eksport er foreløbigt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. juli 2024, 5. september 2024 - Nr. 254, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (halvårlig, kvartal), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=53781

      NYT: Der eksporteres flere grise end der slagtes

      11. september 2023, I det seneste kvartal er der eksporteret flere grise end der er slagtet i Danmark. Det er ikke set tidligere. I andet kvartal 2023 blev der eksporteret 3,8 mio. grise (primært smågrise), mens der blev slagtet 3,3 mio. svin på danske slagterier. Det betød, at den totale produktion af svin i andet kvartal 2023 faldt med 9,5 pct. i forhold til samme kvartal i 2022. Faldet kan udelukkende henføres til færre slagtninger. Slagtningerne i resten af Europa har også været faldende, se , Eurostat (europa.eu), . Tyskland og Polen er de største importører af danske smågrise., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Mere mælk, men mindre økologisk mælk, Der blev indvejet 1.462 mio. kg. mælk på mejerierne i andet kvartal 2023, heraf var de 181 mio. kg økologisk. Den samlede produktion af mælk var lidt større end i samme kvartal sidste år, mens den økologiske produktion er faldet. Den seneste opgørelse over bestanden af kvæg den 30. juni 2023 viser, at der var 553.000 malkekøer, hvilket er et fald på 4.000 køer i forhold til opgørelsen den 30. juni 2022, se , statistikbanken/kvaeg5, ., Lille stigning i slagtninger af kvæg og fjerkræ, Slagtningerne af kvæg var på samme niveau i andet kvartal 2023 i forhold til samme kvartal i 2022. Der blev slagtet 109.200 kreaturer i andet kvartal 2023. Der blev slagtet 25 mio. fjerkræ, primært kyllinger, på slagterierne i andet kvartal 2023, og det er 4,2 pct. flere end samme kvartal i 2022., Samlet set faldt mængdeindekset for den animalske produktion i andet kvartal 2023 med 6,3 pct. i forhold til samme kvartal i 2022, mens indekset var 4,6 pct. lavere end i 2015. Det er især svin, der trækker indekset ned., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks,  , Vægte, 2015, 2022, 2023, Ændring, 2. kvt. 2022,  ,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2023,  , promille, 3, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 101,8, 89,0, 99,4, 93,4, 95,4, -6,3, Kvæg, 46, 102,5, 95,6, 109,9, 99,9, 101,8, -0,7, Svin, 308, 95,8, 76,5, 89,6, 82,8, 83,0, -13,3, Fjerkræ, 26, 107,3, …, …, …, 104,7, -2,4, Mælk, 2, 195, 109,3, 108,8, 113,6, 110,0, 110,8, 1,3, Æg, 10, 124,8, …, …, …, 118,7, -4,9, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. Nedenfor er kun de største salgsprodukter nævnt., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , 3, Promille angiver andelen i den totale landsproduktion i 2015. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, Animalsk produktion,  , 2022, 2023,  , Ændring, 2. kvt. 2022,  , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt.,  , - 2. kvt. 2023,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 121,9, 35,7, 40,7, 45,6, 122,0,  , 0,1, Slagtninger, 1, 109,1, 31,7, 36,5, 41,1, 109,2,  , 0,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,8, 4,0, 4,2, 4,6, 12,8,  , -0,1, Heraf kalve, 11,5, 3,7, 4,1, 4,3, 12,2,  , 5,6,  , mio. kg,  ,  , Produktion af okse- og kalvekød, 31,9, 9,3, 10,6, 12,1, 32,0,  , 0,4,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 791,4, 2 122,2, 3, 2 521,6, 3, 2 411,0, 3, 7 054,8, 3,  , -9,5, Slagtninger, 1, 4, 226,7, 1 035,8, 3, 1 198,0, 3, 1 049,9, 3, 3 283,8, 3,  , -22,3, Eksport af levende svin , 3, 564,8, 1 086,4, 3, 1 323,5, 3, 1 361,1, 3, 3 771,0, 3,  , 5,8,  , mio. kg,  ,  , Produktion af svinekød, 467,9, 119,6, 140,8, 128,8, 389,2,  , -16,8,  , 1.000 stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 24, 032,0, …, …, …, 25, 044,7,  , 4,2,  , mio. kg,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 2, 1, 462,5, 484,9, 506,3, 490,2, 1, 481,6,  , 1,3, Indvejet på mejerierne, 1, 443,0, 478,5, 499,8, 483,8, 1, 462,1,  , 1,3, Heraf konventionel, 1, 256,4, 418,0, 438,1, 424,8, 1, 280,9,  , 1,9, Heraf økologisk, 186,6, 60,5, 61,7, 59,0, 181,2,  , -, 2,9, 1, Inklusive slagtninger hos producenter. , 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum. , 3, Foreløbig tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2023, 11. september 2023 - Nr. 314, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2023, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46002

      NYT: Historisk højt niveau for økologisk malkekvæg

      28. september 2018, Det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske heltidsbedrifter med malkekvæg nåede i 2017 et historisk højt niveau på knap 1,5 mio. kr. pr. bedrift. Det er en stigning på 304.000 kr. i forhold til året før. Det er det hidtil højeste resultat for de økologiske mælkeproducenter. Afregningsprisen på økologisk mælk steg med 20 øre til 3,59 kr./kg, og ydermere steg mælkeydelsen med 103 kg pr. ko. For 2018 er billedet mørkere for økologernes økonomi efter sommerens tørke og faldende priser på bl.a. mælk, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:342, Mindre forskel mellem konventionel og økologisk, Forskellen i driftsresultatet mellem de økologiske og konventionelle mælkeproducenter blev reduceret i 2017, hvor de konventionelle mælkeproducenter opnåede et driftsresultatet på 1,1 mio. kr., hvilket var en stigning på knap 1,3 mio. kr. i forhold til 2016. Udviklingen skyldes, at prisforskellen mellem konventionel og økologisk mælk blev 39 øre pr. kg mindre i 2017 end året før, samt at de konventionelle producenter øgede mælkeydelsen mere pr. ko end økologiske producenter., Tilbagegang for de økologiske svinebedrifter, Efter at have opnået rekordhøje resultater i de to seneste år faldt det gennemsnitlige driftsresultat for økologiske svinebedrifter med 1,2 mio. kr. til 1,8 mio. kr. i 2017 pr. bedrift. Faldet i resultatet skyldes lavere afregningspriser og færre producerede grise samtidigt med, at omkostningerne steg. De konventionelle svinebedrifter opnåede historisk høje resultater i 2017 med et driftsresultat på 1,9 mio. kr. Se mere i analysen , Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, ., Det er kun anden gang siden 2011, at driftsresultatet for de konventionelle svineproducenter var højere end for økologerne. Siden 2017 er priserne på svin, også økologiske, dog faldet markant, hvorfor resultatet for 2018 forventes at blive væsentligt lavere., Højere driftsresultat for økologiske planteavlere, Driftsresultatet for de økologiske planteavlere steg til 541.000 kr., hvilket er en stigning på 121.000 kr. i forhold til 2016. De økologiske planteavlere har de seneste to år opnået bedre resultater end deres konventionelle kollegaer, som havde et resultat på 463.000 kr. i 2017., Hovedtal for økologiske heltidslandbrug,  , Malkekvæg, Svin, Planteavl, Alle,  , 2015, 2016, 2017, 2015, 2016, 2017, 2015, 2016, 2017, 2015, 2016, 2017,  , antal, Bedrifter, 326, 323, 317, 30, 31, 34, 97, 81, 116, 613, 568, 587,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 198, 209, 227, 154, 169, 140, 270, 285, 267, 183, 202, 212, Dyreenheder, antal, 282, 295, 315, 157, 155, 149, 13, 9, 17, 176, 199, 196,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 6, 924, 8, 079, 9, 229, 10, 176, 10, 871, 10, 199, 3, 141, 3, 259, 3, 875, 5, 380, 6, 522, 7, 010, - Heraf miljøtilskud, 128, 183, 238, 121, 161, 168, 333, 320, 329, 151, 194, 236, Driftsomkostninger, 5, 689, 6, 473, 7, 288, 7, 153, 7, 545, 7, 937, 2, 500, 2, 351, 2, 774, 4, 345, 5, 162, 5, 481, - Heraf foder, 2, 612, 3, 112, 3, 612, 3, 831, 4, 349, 4, 318, 250, 111, 410, 1, 866, 2, 355, 2, 503, - Heraf arbejdskraft, 558, 668, 751, 813, 734, 944, 333, 353, 322, 453, 552, 581, Resultat af primær drift, 1, 235, 1, 606, 1, 941, 3, 022, 3, 326, 2, 261, 640, 909, 1, 101, 1, 035, 1, 360, 1, 529, Finansieringsomkostninger, 1, 058, 1, 013, 1, 084, 901, 678, 769, 1, 211, 1, 122, 1, 149, 909, 898, 962, Generelle driftstilskud, 562, 573, 614, 372, 359, 307, 654, 633, 589, 497, 510, 537, Driftsresultat, 738, 1, 166, 1, 470, 2, 493, 3, 007, 1, 800, 83, 420, 541, 622, 973, 1, 105, - Bedste fjerdedel, 1, 573, 2, 363, 3, 259, .., 5, 861, 3, 783, .., 1, 196, 1, 645, 1, 697, 2, 442, 2, 770, - Dårligste fjerdedel, 15, 148, 240, .., 930, 325, .., -151, -268, -175, -18, -2, Driftsresultat efter ejeraflønning, 222, 656, 956, 2, 029, 2, 509, 1, 329, -252, 64, 159, 191, 507, 625, Balance, ultimo,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Aktiver, 45, 739, 47, 788, 52, 119, 40, 689, 42, 298, 36, 816, 53, 337, 54, 000, 49, 319, 40, 695, 44, 019, 46, 083, - Heraf landbrugsaktiver, 40, 515, 41, 495, 45, 752, 36, 424, 36, 692, 32, 410, 47, 464, 47, 257, 43, 898, 36, 062, 38, 385, 40, 601, Gæld, 26, 233, 25, 808, 28, 612, 23, 594, 19, 855, 19, 732, 21, 445, 20, 419, 19, 602, 20, 837, 21, 328, 23, 077, Hensatte forpligtelser, 2, 821, 3, 103, 3, 875, 4, 041, 4, 158, 4, 196, 3, 246, 3, 139, 3, 259, 2, 796, 2, 997, 3, 609, Forpagtningsværdi, 10, 280, 11, 714, 12, 173, 7, 014, 7, 496, 6, 230, 22, 801, 22, 983, 20, 057, 11, 184, 12, 673, 12, 462, Egenkapital, 6, 405, 7, 162, 7, 460, 6, 039, 10, 789, 6, 658, 5, 846, 7, 460, 6, 402, 5, 878, 7, 021, 6, 935,  , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,2, 4,0, 4,5, 8,0, 8,7, 6,5, 2,0, 2,5, 3,0, 3,1, 3,7, 3,9, Soliditetsgrad efter hensættelser, 18,1, 19,9, 18,7, 17,9, 31,0, 21,8, 19,1, 24,1, 21,9, 19,9, 22,4, 20,6, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2017, 28. september 2018 - Nr. 370, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2019, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27986

      NYT: Jordbrugets gæld faldt i 2022

      25. oktober 2023, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2022 opgjort til 285 mia. kr., hvilket var 12 mia. kr. eller 4 pct. mindre end i 2021. Set over de seneste fem år er jordbrugets gæld reduceret med 53 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Bankgælden halveret siden 2014, Jordbrugets gæld til banker blev reduceret med 5,6 mia. kr. fra 2021 til 2022, og er siden toppunktet i 2014 halveret til 35,1 mia. kr. ved udgangen af 2022., Mange konverteringer gav færre fastforrentede obligationslån, Jordbrugets realkreditlån blev reduceret med 7,1 mia. kr. til 221,7 mia. kr. ved udgangen af 2022. Især fastforrentede obligationslån blev der færre af i løbet af 2022, da mange jordbrug har benyttet rentestigninger til at konvertere obligationslån med lav kuponrente og dermed opnå en reduceret restgæld. Fra 2021 til 2022 blev fastforrentede obligationslån reduceret med 18,3 mia. kr., mens rentetilpasningslån blev forøget med 14,7 mia. kr., Jordbrugets realkreditgæld, oversigtstabel,  , 2010, 2015, 2020, 2022,  , mia. kr., I alt, 261, 247, 225, 222,  , andel, pct., Alm., fast forrentet, 13, 11, 18, 10, Rentetilpasningslån, 1, 87, 89, 82, 90, 1, Inkl. Euro-lån, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renteudgifter faldt til 1,6 mia. kr. pga. konverteringsgevinster, Jordbrugets renteudgifter blev reduceret med 3,4 mia. kr. til 1,6 mia. kr. i 2022, selvom renteniveauet steg. Det skyldes, at realiserede kursgevinster (og -tab) indregnes i renteudgifterne. I 2022 påvirkede realiserede kursgevinster renteudgifterne positivt med 4,3 mia. kr. Når der ses isoleret på realkreditrenter, steg de med 0,6 mia. kr. til 3,1 mia. kr., mens bankrenter steg med 47 mio. kr., selvom gælden blev kraftigt reduceret, som beskrevet ovenfor. For realkredit svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 0,3 procentpoint til 1,4 pct. i 2022 og for bankgæld til en stigning på 0,9 procentpoint til 5,1 pct. i 2022 (målt på gælden ved udgangen af året)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2022, 25. oktober 2023 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47268

      NYT: Resultatet for økologiske bedrifter steg igen i 2022

      16. oktober 2023, Ændret 06. november 2023 kl. 09:47, Der er ved en fejl i teksten sammenlignet med driftsresultat for konventionelle svinebedrifter efter ejeraflønning. Driftsresultatet for konventionelle svinebedrifter var retteligt steget med 1,6 mio. kr. til 2,6 mio. kr. i 2022. Fejlen er rettet og er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter var med 2,3 mio. kr. i gennemsnit 0,9 mio. kr. højere end i 2021 og det højeste nogensinde. Dermed fulgte resultaterne for de økologiske bedrifter den generelle tendens for landbruget i 2022. Stigningen i driftsresultatet dækker dog over store variationer imellem bedriftstyperne. Imens resultaterne for bedrifter med malkekvæg og planteavl steg, faldt de for bedrifter med svin og fjerkræ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Store variationer i resultater efter bedriftstype, For bedrifter med malkekvæg steg det gennemsnitlige driftsresultat med 1,7 mio. kr. til 3,5 mio. kr., mens driftsresultatet for planteavlsbedrifter steg med knap 800.000 kr. til 1,3 mio. kr. For bedrifter med svin faldt driftsresultatet 1,6 mio. kr. til 335.000 kr. og for fjerkræbedrifter faldt det 582.000 kr. til 1,2 mio. kr. Efter driftsresultatet reduceres med en (beregnet) aflønning af ejerens timer, blev det i gennemsnit til et overskud på 1,8 mio. kr. for økologiske bedrifter i 2022, hvilket er mere end en fordobling fra 880.000 kr. i 2021. Svinebedrifter var den eneste økologiske bedriftstype med negativt resultat efter ejeraflønning i 2022., Økologiske mælkeproducenter næsten fordoblede deres resultat fra 2021, Med et gennemsnitligt driftsresultat på 3,5 mio. kr. i 2022, oversteg årets resultat for økologiske malkekvægsbedrifter markant sidste års resultat på 1,8 mio. kr. I december 2022 toppede mælkeprisen på 5,04 kr. pr. liter mælk, hvilket var 43 pct. højere end året før, se , statistikbanken.dk/ANI71, . For økologiske bedrifter betød det en stigning i afregningsprisen på 0,94 øre til 4,39 kr. pr. kg. i gennemsnit over året. Det afspejlede sig i bruttoudbyttet, der steg med 3,4 mio. kr. til 14,0 mio. kr. pr. bedrift fra 2021 til 2022, svarende til 31 pct. Samtidig steg driftsomkostningerne med 2,0 mio. kr. til 10,4 mio. kr., svarende til 23 pct. Udgifter til foder steg med 1,0 mio. kr. til 5,0 mio. kr., svarende til 25 pct. Resultatet for økologiske malkekvægsbedrifter blev overgået af konventionelle bedrifter med malkekvæg, som steg med 3,1 mio. kr. til 4,8 mio. kr. i gennemsnit i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, De største malkekvægsbedrifter trækker resultatet op, Det gennemsnitlige driftsresultat trækkes op af resultatet for bedrifter med mere end 200 køer, som udgjorde 41 pct. af populationen i 2022. 43 pct. af malkekvægsbedrifterne havde mellem 100 og 199 køer, mens 15 pct. havde under 100 køer i 2022. På tværs af størrelsesgrupper var driftsresultatet positivt i 2022, også efter ejeraflønning., Stort dyk i resultatet for økologiske svinebedrifter, Nedgangen i driftsresultatet for økologiske svinebedrifter på 1,6 mio. kr. til 335.000 kr. i 2022 står i kontrast til stigningen i driftsresultatet for konventionelle svinebedrifter på , 1,6 mio. kr. til 2,6 mio. kr., i 2022. Det skyldes overvejende prisudviklingen, hvor prisen pr. solgt økologiske slagtesvin faldt med 296 kr. til 2.114 kr. i 2022, samtidig med at den vejede afregningspris for slagtesvin samlet set steg med 11 pct., se , statistikbanken.dk/LPRIS31, . , Færre økologiske heltidsbedrifter, Fra 2021 til 2022 faldt antallet af økologiske heltidsbedrifter med 32 til 727 efter at have været stigende siden 2016. Faldet var størst for økologiske malkekvægs- og svinebedrifter med hhv. 5 pct. og 11 pct. ift. året før. Fra 2021 til 2022 steg den gennemsnitlige arealanvendelse på økologiske heltidsbedrifter med 20 ha til 259 ha. Samlet set faldt andelen af økologiske heltidslandbrug fra 10 pct. af alle heltidsbedrifter i 2021 til 9 pct. i 2022. , Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2022 i , Statistikbanken, fuldt opdaterede., Hovedtal for økologiske heltidslandbrug,  , Malkekvæg, Svin, Fjerkræ, Planteavl, Alle,  , 2021, 2022, 2021, 2022, 2021, 2022, 2021, 2022, 2021, 2022,  , antal, Bedrifter, 364, 345, 56, 50, 54, 54, 192, 185, 759, 727,  , pr. bedrift, Arealanvendelse, ha, 253, 287, 158, 192, 87, 68, 309, 311, 239, 259, Dyreenheder, antal, 359, 372, 186, 182, 179, 207, 10, 9, 210, 216,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Driftsresultat, 1, 847, 3, 515, 1, 968, 335, 1, 770, 1, 188, 514, 1, 313, 1, 364, 2, 272, - Bedste fjerdedel, 3, 990, 6, 886, 3, 278, .., 5, 118, 5, 288, 1, 821, 2, 353, 3, 411, 5, 528, - Dårligste fjerdedel, 507, 847, 619, -1, 662, 22, -1, 242, -473, 351, 27, 92, Driftsresultat efter ejeraflønning, 1, 312, 2, 956, 1, 472, -189, 1, 324, 788, 142, 942, 880, 1, 779, Nøgletal, Pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 4,6, 6,5, 6,5, 1,9, 5,1, 2,2, 2,7, 4,3, 4,0, 5,0, Soliditetsgrad, 20,3, 23,4, 20,8, 22,6, 42,3, 53,4, 26,6, 32,3, 24,8, 30,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2022, 16. oktober 2023 - Nr. 356, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve på 167 ud af en population på 1.464 fuldt omlagte økologiske landbrugsbedrifter med en minimumsomsætning (Standard Output) på 25.000 euro. I , statistikdokumentation om Regnskabsstatistik for jordbrug, findes mere information om kilder og metoder. Data indsendes til EUs informationsnet for landøkonomisk bogføring (FADN), der sammenstiller landenes data i FADN databasen., Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. , Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med 223,50 kr. i timen. , Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. , Soliditetsgrad viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46757

      NYT: Energiforbruget i væksthuse halveret på 15 år

      2. oktober 2018, I de seneste 15 år er forbruget af energi blandt væksthusgartnerierne omtrent halveret. Da væksthusarealet i samme periode kun er faldet med 23 pct., er der tale om en gevaldig forbedring af energieffektiviteten., Dog lille stigning fra 2014 til 2017, Forbruget af energi var dog en kende større i 2017 end i 2014, nemlig 3,5 pct. Det hænger formodentlig sammen med, at 2017 var et ret køligt og solfattigt år med kun 1.512 soltimer mod 1.727 i 2014 og en middeltemperatur ca. 1 grad lavere., Forbrug af energi for bedrifter med væksthuse,  , 2002, 2005, 2008, 2011, 2014, 2017,  , 1.000 gigajoule, Forbrug af energi i alt, 8, 169, 7, 545, 6, 481, 5, 266, 4, 025, 4, 168, Opvarmning i væksthuse, 7, 370, 6, 648, 5, 678, 4, 468, 3, 217, 3, 369, Elektricitet, 800, 897, 803, 798, 808, 799,  , antal bedrifter, Bedrifter med væksthuse, 933, 759, 803, 663, 545, 436,  , 1.000 kv², Areal med væksthus, 4, 909, 4, 722, 4, 487, 4, 452, 4, 407, 3, 788, Fald i produktionen af grøntsager i væksthus, Produktionen af grøntsager i væksthus faldt i 2017 med 6 pct. sammenlignet med 2014. De væsentligste spiselige væksthusprodukter er agurker og tomater. Der  dyrkes desuden potteplanter på lidt mere end halvdelen af væksthusarealet.  , Produktion i væksthus,  , 2014, 2017,  , Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion,  , antal, ton, antal, ton, Salat, 21, 1, 345, 16, 1, 682, Cherry- og cocktailtomater, 51, 3, 536, 38, 4, 939, Andre tomater, 66, 7, 039, 56, 6, 820, Tomater i alt, 80, 10, 575, 66, 11, 759, Agurker, 72, 19, 506, 55, 15, 884, Krydderurter, 38, 178, 39, 579, Peber og chili, 39, 234, 28, 185, Andre grøntsager , 48, 58, 29, 21, Grøntsager i alt, 148, 31, 896, 117, 30, 110, Jordbær under glas, 13, 484, 19, 491, 2.100 personer er beskæftiget i væksthussektoren, Væksthusgartneri beskæftiger godt 2.000 personer ud af i alt 75.000 personer i den samlede landbrugs- og gartnerisektor. Væksthusgartnerierne har imidlertid en meget høj andel af lønmodtagere (fremmed medhjælp), nemlig 82 pct. I landbrugene er det kun 30 pct., der er lønmodtagere, og det er i stedet selvstændige landmænd, medarbejdende ægtefæller og familie i øvrigt, der dominerer., Andre gartnerier, Andre gartnerier er bedrifter med grøntsager på friland, bedrifter med frugtplantager og bedrifter med blandet gartneri, fx med både væksthus og grøntsager på friland. Gartnerierne beskæftiger 7 pct. af alle i den samlede landbrugs- og gartnerisektor og 14 pct. af lønmodtagerne. , Beskæftigelsen i landbrug og gartneri. 2016,  , Ejer/, bestyrer,  , Med, arbejdende, ægtefælle , Familie, i øvrigt,  , Fremmed , medhjælp,  , Beskæftigede, i alt,  ,  , antal personer, Bedriftstype:,  ,  ,  ,  ,  , Landbrug og gartneri i alt, 35, 674, 10, 023, 4, 767, 24, 479, 74, 942, Gartneri i alt, 1, 019, 376, 148, 3, 470, 5, 013, Væksthusgartneri, 250, 85, 46, 1, 737, 2, 118, Gartneri på friland, 234, 84, 36, 798, 1, 153, Frugtplantager , 200, 60, 8, 89, 357, Blandet gartneri og planteskole, 335, 146, 58, 846, 1, 386, Landbrug, 34, 655, 9, 647, 4, 618, 21, 009, 69, 929,  , pct., Landbrug og gartneri i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Gartneri i alt, 2,9, 3,8, 3,1, 14,2, 6,7, Væksthusgartneri, 0,7, 0,8, 1,0, 7,1, 2,8, Gartneri på friland, 0,7, 0,8, 0,8, 3,3, 1,5, Frugtplantager , 0,6, 0,6, 0,2, 0,4, 0,5, Blandet gartneri og planteskole, 0,9, 1,5, 1,2, 3,5, 1,8, Landbrug, 97,1, 96,2, 96,9, 85,8, 93,3, Væksthusproduktion 2017, 2. oktober 2018 - Nr. 373, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Væksthusproduktion, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Vækstproduktionen er opgjort som en kombination af oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistikken for jordbrug. Alle bedrifter med væksthuse er omfattet af landbrugs- og gartneritællingen, mens det er en stikprøve af disse, som indgår i regnskabsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25153
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation