Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5511 - 5520 af 5857

NYT: Stigning i transportarbejdet afslutter 2025

Godstransport med danske lastbiler 4. kvt. 2025

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,2 mia. tonkm , 4. kvt. 2025, 3,6 %, fra 3. kvt.2025 til 4. kvt. 2025, Se tabel, 19. marts 2026, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler steg 3,6 pct. i fjerde kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,2 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Det nationale transportarbejde faldt dog med 1 pct., mens den internationale transport trak op med en stigning på 37,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Ingen vækst i transportarbejdet i 2025, De danske lastbilers samlede transportarbejde i 2025 blev 16,6 mia. tonkm, hvilket var et mindre fald på 0,3 pct. fra året før. Over de seneste 10 år har transportarbejdet bevæget sig fra 16 mia. tonkm i 2016 til et lavpunkt omkring 2020, hvor det samlede transportarbejde var 14,6 mia. tonkm. Efterfølgende har der været stigende aktivitet, og det samlede transportarbejde har de seneste tre år ligget omkring de 16,5 mia. tonkm., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg2, Danske lastbilers internationale ture er blevet længere, Over de seneste 10 år er de danske lastbilers internationale transportarbejde faldet 25 pct. fra 3 mia. tonkm til 2,3 mia. tonkm. På de 10 år er danske lastbilers transportarbejde på ture under 1.000 km faldet 53 pct. og gået fra en andel på 70 pct. af det internationale transportarbejde til 44 pct. Samtidig er transportarbejdet på de lange ture over 1.000 km steget 41 pct., Fra 2016 til 2019 faldt de danske lastbilers korte internationale ture under 1.000 km i et jævnt tempo, mens stigning i de lange internationale ture holdt det samlede transportarbejde oppe. Chokket i forbindelse med Covid-19 i 2020 slog primært igennem på de længste ture, mens de korte ture fortsatte den allerede igangværende nedtur., I årene efter 2020 frem til 2023 var faldet i de korte ture knap så hastigt som tidligere, mens de lange ture lagde sig på samme niveau som før pandemien, hvilket gav nogle år, hvor danske lastbilers internationale transportarbejde holdt niveauet. Efter 2023 har faldet i de korte ture atter taget fart, mens transportarbejdet på de lange ture atter stiger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg1, Kapacitetsudnyttelsen i international transport er højest på de lange ture, I 2025 var kapacitetsudnyttelsen for danske lastbiler i international transport 69 pct. for ture med læs og korrigeret for volumengods (gods med stor volumen og lav vægt, som fylder lastbilen op, før vægtgrænsen er nået). Der er en stor variation i kapacitetsudnyttelsen, idet den på turene under 250 km er 57 pct., mens de længste ture har en udnyttelse på 74 pct. I den nationale transport er kapacitetsudnyttelsen på 55 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg6, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2024, 2025, Ændring, , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 4. kvt. 2025 ift. 3. kvt. 2025, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 089, 4, 257, 4, 096, 4, 237, 4, 180, 4, 118, 4, 090, 4, 237, 146, 3,6, National kørsel, 3, 418, 3, 598, 3, 616, 3, 768, 3, 596, 3, 598, 3, 601, 3, 563, -38, -1,0, Vognmandskørsel, 2, 979, 3, 206, 3, 180, 3, 317, 3, 212, 3, 124, 3, 209, 3, 158, -52, -1,6, Firmakørsel, 439, 392, 436, 451, 384, 474, 391, 405, 14, 3,6, International kørsel, 670, 658, 480, 469, 583, 520, 490, 674, 184, 37,6, Fra Danmark til udlandet, 400, 433, 299, 259, 383, 346, 291, 447, 156, 53,8, Fra udlandet til Danmark, 204, 163, 116, 145, 109, 116, 128, 146, 19, 14,6, Øvrig kørsel, 1, 66, 62, 65, 66, 91, 59, 71, 81, 9, 13,0, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 43,2, 46,4, 42,8, 45,6, 44,1, 45,2, 43,3, 43,3, 0,0, 0,1, National kørsel, 42,2, 45,2, 42,0, 44,8, 43,3, 43,5, 42,5, 42,4, -0,1, -0,3, Vognmandskørsel, 34,3, 39,4, 36,2, 38,5, 37,9, 37,1, 36,9, 37,0, 0,2, 0,5, Firmakørsel, 7,9, 5,8, 5,8, 6,3, 5,4, 6,4, 5,7, 5,4, -0,3, -5,5, International kørsel, 1,0, 1,2, 0,8, 0,8, 0,8, 1,7, 0,7, 0,9, 0,2, 21,7, Fra Danmark til udlandet, 0,5, 0,7, 0,5, 0,3, 0,4, 0,4, 0,4, 0,5, 0,1, 27,2, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, 12,2, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,2, 1,1, 0,1, 0,2, 0,0, 21,6, , mio. km, , Kørte km i alt, 360, 375, 362, 361, 363, 355, 352, 356, 3, 1,0, National kørsel, 317, 332, 327, 328, 322, 319, 318, 312, -6, -1,8, Vognmandskørsel, 260, 272, 271, 276, 269, 265, 263, 259, -4, -1,4, Firmakørsel, 57, 60, 56, 51, 52, 54, 56, 54, -2, -3,7, International kørsel, 43, 43, 35, 33, 42, 36, 34, 43, 9, 26,9, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,2 mia. tonkm , 4. kvt. 2025, 3,6 %, fra 3. kvt.2025 til 4. kvt. 2025, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 4. kvt. 2025, 19. marts 2026 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52067

Nyt

NYT: Vækst i avanceret præcisionsteknologi

Præcisionslandbrug 2025

29. september 2025, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 81 pct. af det danske landbrugsareal i 2025, omtrent uændret fra 2024. Der var derimod vækst i de underliggende teknologier, fx steg , præcisionsstyring med brug af RTK-GPS, fra 71 pct. i 2024 til 74 pct. af arealet i 2025 og , software til planlægning af kvælstofbehov, fra 40 pct. til 44 pct. Sektionsstyring af sprøjter m.v. steg lidt fra 65 til 66 pct. af landbrugsarealet. Mindst anvendt er , afgrødesensorer, med 8 pct. og , selvkørende maskiner eller anden robotteknologi, med 4 pct. af landbrugsarealet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Mere end 4 ud af 10 bedrifter bruger præcisionsteknologi, Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for areal, var andelen af landbrug, hvor der anvendes præcisions-teknologi, uændret på 44 pct., men ligeledes med stigninger i de underliggende teknologier. Et flertal af alle bedrifter, 56 pct., anvender fortsat ikke præcisionsteknologi., Mindre brug af præcisionsteknologi blandt økologer, Bedrifter med økologisk drift bruger i mindre grad præcisionsteknologi end øvrige bedrifter. Hvor 44 pct. af alle bedrifter brugte præcisionsteknologi i 2025, er det 32 pct. af de økologiske bedrifter. 33 pct. af alle bedrifter brugte, præcisionsstyring med RTK-GPS, mod 26 pct. af økologerne. 31 pct. af alle bedrifter bruger sektionsstyring af sprøjter m.v., mens det kun gælder 8 pct. af de økologiske. 14 pct. af alle bedrifter brugte , foto fra satelitter eller droner, mod 8 pct. af økologerne. , Forskellene kan skyldes behov i driften. Fx bruger økologiske bedrifter ikke kunstgødning og har derfor i mindre omfang brug for gradueret tildeling. Andre årsager kan være forskelle i afgrødevalg - fx dyrker en større andel af økologer græs og anden grovfoder, hvor der kan være mindre behov for præcisionsteknologi., Kilde:, Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel, Yngre landmænd bruger hyppigst præcisionsteknologi, 60 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2025 mod 44 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer kan også spille ind, fx ejerskab af større bedrifter og en nyere maskinpark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Især store bedrifter anvender præcisionsteknologi, Landbrugsbedrifter, som anvender præcisionsteknologi, har et gennemsnitligt areal på 180 hektar mod 98 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. De største arealer findes på bedrifter, som bruger de mindre anvendte teknologier, fx selvkørende maskiner eller anden robotteknologi. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Anvendelse af præcisionsteknologi, , Bedrifter, Dyrket areal, , 2023, 2024, 2025, 2023, 2024, 2025, , Pct., Bedrifter i alt med dyrket areal , 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satellitter/droner , 10, 12, 14, 30, 33, 36, Type af fotos:, , , , , , , Fra satellitter , 8, 9, 11, 26, 28, 31, Fra droner , 2, 3, 3, 6, 7, 10, Ved ikke satellitter/droner , 1, 1, 1, 2, 1, 1, Formål med brug af fotos fra satellitter/droner:, , , , , , , Gradueret gødskning , 6, 5, 7, 21, 23, 27, Gradueret planteværn , 2, 2, 3, 10, 11, 14, Udsæd/såsæd , 2, 2, 3, 11, 12, 14, Overvågning af afgrødernes tilstand , 5, 7, 8, 17, 18, 20, Udarbejde dræningsplaner , 2, 4, 5, 9, 12, 13, Andre formål , 3, 2, 2, 6, 5, 5, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS , 27, 32, 33, 67, 71, 74, Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi , 1, 2, 1, 3, 3, 4, Software til planlægning og dokumentation, af varieret kvælstofbehov , 13, 15, 17, 37, 40, 44, Sektionsstyring af sprøjter mv. i alt , 25, 30, 31, 57, 65, 66, Til spredning af planteværn , …, 27, 28, …, 59, 61, Til spredning af handelsgødning , …, 21, 22, …, 51, 55, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner , 2, 2, 3, 6, 7, 8, I alt med præcisionsteknologi , 40, 44, 44, 78, 81, 81, , Antal bedrifter, 1.000 ha, Bedrifter i alt med dyrket areal , 28, 753, 27, 854, 26, 715, 2, 635, 2, 617, 2, 610, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: Landbrugs- og gartneritællingen, særkørsel , Præcisionslandbrug 2025, 29. september 2025 - Nr. 280, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52564

Nyt

NYT: Bolig fylder mest i danskernes husholdningsbudget

Forbrugsundersøgelsen 2024

26. februar 2026, Den største budgetpost i danskernes husholdningsbudget var i 2024 , boligbenyttelse mv., For hver 1.000 kr. en gennemsnitshusstand brugte, gik 371 kr. til denne post. Forbruget inden for , boligbenyttelse mv., blev især domineret af udgifter til husleje, fjernvarme og elektricitet. Den næststørste udgiftspost var , fritid, restauranter mv, . hvor, der blev anvendt 156 kr. Heraf gik 83 kr. til fritid, sport og kultur, særligt til tjenester i forbindelse med fritidsaktiviteter samt pakkerejser. De resterende 73 kr. blev primært brugt til restaurantbesøg og takeaway. Den tredjestørste udgiftspost var , transport,, hvor gennemsnitshusstanden brugte 142 kr., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Størst variation i udgiftsposten, , transport, Udgiftsposten , transport, havde den største variation. Enlige med børn brugte i gennemsnit mindst på , transport, . Ud af de 1.000 kr. gik 76 kr. til , transport, . Husstande med mindst tre voksne brugte mest, idet 191 kr. af de 1.000 kr. blev anvendt på , transport, . Enlige med børn brugte primært deres penge på køb af cykler, og brugte færre penge på nye biler, end de øvrige husstandstyper. Husstande med mindst tre voksne brugte flest penge på køb af nye og brugte biler samt benzin., Enlige med og uden børn brugte relativt flest penge på , boligbenyttelse mv., Husstande bestående af enlige på 60 år og derover uden børn brugte i gennemsnit 470 kr. på , boligbenyttelse mv., , hvilket var den højeste andel blandt alle husstandstyperne. Det ses at husstande bestående af enlige uanset alder, og om de havde børn, anvendte en større del af deres husholdningsbudget på , boligbenyttelse mv, . end både gennemsnitshusstanden og husstande med mindst tre voksne. Husstande med mindst tre voksne brugte 304 kr., altså 166 kr. mindre end husstande med enlige på 60 år og derover uden børn. Dette afspejler de økonomiske stordriftsfordele ved at bo flere sammen, da udgifterne deles mellem flere personer i stedet for at blive båret af én. Enlige uanset alder og om de har børn eller ej, samt husstandstypen, to voksne uden børn bor overvejende til leje, mens de øvrige husstandstyper i større grad bor i ejerbolig. , Husstande med mindst 2 voksne bruger relativt flest penge på fornøjelser, Husstande med to voksne med børn anvendte 169 kr. af de 1.000 kr. på , fritid, restauranter mv., , hvilket er 13 kr. mere end landsgennemsnittet. Udgifterne gik primært til restaurantbesøg efterfulgt af sports-, kultur- og fritidsaktiviteter samt til pakkerejser. Husstande med to voksne uden børn, hvor hovedpersonen var henholdsvis under og over 60 år, brugte henholdsvis 165 kr. og 163 kr. på , fritid, restauranter mv., hvor disse husstandstyper overvejende har anvendt pengene på restaurantbesøg, hotelophold og pakkerejser., Forbrug fordelt efter husstandstyper nedskaleret til 1.000 kr. 2024, , Enlige, under 60 år, uden børn, , Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn, , 2 voksne, , hp under 60 år , uden børn, , 2 voksne,, hp 60 år, og derover, uden børn, 2 voksne, med, børn, , Husstande , med mindst, 3 voksne, , Hele , landet, , , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, alkohol og tobak., 117, 122, 121, 129, 130, 134, 137, 129, Tøj og sko, 32, 23, 40, 35, 31, 36, 30, 32, Boligbenyttelse mv., 413, 470, 429, 359, 373, 325, 304, 371, Transport, 126, 99, 76, 160, 149, 138, 191, 142, Kommunikation, 45, 43, 74, 41, 36, 32, 37, 39, Fritid, restauranter mv., 141, 129, 124, 165, 163, 169, 166, 156, Personlig pleje ol., 38, 27, 45, 26, 23, 71, 27, 38, Andet, 89, 87, 91, 84, 96, 95, 109, 94, Anm.: HP = Hovedpersonen i husstanden, som er den person i husstanden, som tjener mest., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Forbrug efter husstandstyper. 2024, , Enlige, under 60 år , uden børn, , Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn, , 2 voksne, , hp under 60 år , uden børn, , 2 voksne,, hp 60 år , og derover, uden børn, 2 voksne, med , børn, , Husstande , med mindst, 3 voksne, , Hele , landet, , , kr. pr. husstand, Forbrug i alt, 220, 745, 241, 255, 349, 628, 386, 937, 489, 163, 544, 136, 585, 553, 377, 034, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 21, 736, 24, 848, 38, 564, 41, 730, 52, 888, 65, 775, 71, 437, 41, 851, Alkoholiske drikkevarer og tobak , 4, 018, 4, 551, 3, 837, 8, 351, 10, 941, 7, 106, 8, 730, 6, 686, Beklædning og fodtøj, 7, 076, 5, 617, 14, 061, 13, 355, 15, 177, 19, 820, 17, 647, 12, 066, Bolig, vand, elektricitet mv., 80, 462, 103, 281, 119, 406, 120, 520, 156, 411, 151, 080, 155, 440, 121, 629, Bolig-, og husholdningstjenester mv., 10, 749, 10, 162, 30, 435, 18, 458, 26, 182, 25, 632, 22, 302, 18, 222, Sundhed, 5, 561, 8, 367, 11, 371, 7, 663, 20, 601, 11, 425, 13, 340, 10, 666, Transport, 27, 737, 23, 856, 26, 705, 61, 911, 72, 683, 75, 006, 111, 735, 53, 360, Information og kommunikation, 9, 942, 10, 420, 25, 753, 15, 922, 17, 440, 17, 286, 21, 795, 14, 868, Fritid, sport og kultur, 15, 739, 18, 347, 21, 349, 28, 090, 44, 464, 47, 817, 55, 418, 31, 193, Undervisning, 1, 956, 151, 2, 452, 666, 145, 6, 948, 7, 259, 2, 393, Restauranter og hoteller, 15, 367, 12, 718, 21, 997, 35, 800, 35, 083, 44, 305, 41, 670, 27, 661, Forsikring og finansielle tjenesteydelser, 12, 044, 12, 520, 17, 946, 24, 321, 26, 028, 33, 422, 43, 025, 22, 281, Personlig pleje samt diverse varer og tjenester, 8, 359, 6, 415, 15, 753, 10, 149, 11, 119, 38, 514, 15, 754, 14, 159, , antal, Antal personer i husstanden, 1,0, 1,0, 2,5, 2,0, 2,0, 3,8, 3,8, 2,0, Antal husstande i undersøgelsen, 617, 393, 129, 402, 510, 416, 184, 2, 651, Antal husstande i Danmark (1.000), 645,4, 593,4, 121,0, 369,7, 466,6, 436,0, 268,2, 2, 900,3, Antal personer i Danmark (1.000), 645,4, 593,4, 304,6, 739,4, 933,2, 1, 671,5, 1, 031,5, 5, 919,0, Anm.: HP = Hovedpersonen i husstanden, som er den person i husstanden, som tjener mest., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu13, og , fu11, Forbrugsundersøgelsen 2024, 26. februar 2026 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette fortolkningen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., hvilket gør det muligt tydeligere at sammenligne forbrugsmønstre på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2024 er baseret på en stik¬prøve på 2.651 private husstande, og de indsamlede oplysninger er omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2024. Yderligere oplysninger om datakilder, metode og beregningsprincipper kan findes i , statistikdokumentationen om Forbrugsundersøgelsen, samt på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, . Her kan man også se usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52886

Nyt

NYT: 1946-årgangen hedder især Kirsten og Jens

Navne - hele befolkningen 1. januar 2026

16. februar 2026, I 1946 blev den hidtil største fødselsårgang i Danmark født, og omkring 60 pct. af de 96.000 fødte i 1946 er stadigvæk i live og bor i Danmark. I løbet af 2026 runder de 80 år, og i den anledning har vi opgjort, hvilke fornavne de har. Top3 blandt mændene er navnene Jens, Hans og Jørgen og blandt kvinderne topper navnene Kirsten, Hanne og Inge. Således hedder 950 af de kommende 80-års fødselarer Jens og 1.484 hedder Kirsten. Opgøres derimod disse seks fornavne i hele befolkningen fremgår det, at kun ganske få yngre end 40 år har fået et af netop disse seks fornavne., Korte navne dominerer blandt årgang 1946, De kommende fødselarer har generelt ret korte navne, og især for mændenes vedkommende består flere af navnene på top20 af enstavelsesnavne. Opgørelsen tager dog ikke højde for de, som måtte have flere fornavne uden bindestreg. Som det også fremgår, er navnet Kirsten langt mere almindeligt end de øvrige navne på top20-listen, idet 49 ud af hver 1.000 i årgangen hedder Kirsten. Det svarer til hver tyvende 80-årig kvinde. Tilsvarende falder andelen allerede fra tredjepladsen, dvs. navnet Inge, til mindre end 25 pr. 1.000 i årgangen. For mandenavnenes vedkommende er der derimod en lille gruppe navne (Jens, Jørgen, Hans, Niels, Ole og Erik), hvor 31-36 ud af hver 1.000 i årgangen har et af de seks navne. Det vil sige, at hver femte 80-årig mand har et af de seks navne., Top20-fornavne blandt årgang 1946 i befolkningen. 1. januar 2026, Mænd, , Kvinder, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000 i årgangen, , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000 i årgangen, 1, Jens, 950, 36, , 1, Kirsten, 1, 484, 49, 2, Jørgen, 936, 35, , 2, Hanne, 983, 32, 3, Hans, 908, 34, , 3, Inge, 751, 25, 4, Niels, 895, 34, , 4, Karen, 650, 21, 5, Ole, 869, 33, , 5, Inger, 650, 21, 6, Erik, 811, 31, , 6, Bente, 645, 21, 7, Poul, 728, 28, , 7, Jytte, 643, 21, 8, Bent, 550, 21, , 8, Birgit, 636, 21, 9, Knud, 532, 20, , 9, Birthe, 636, 21, 10, Per, 515, 19, , 10, Else, 610, 20, 11, Flemming, 514, 19, , 11, Lis, 602, 20, 12, Mogens, 511, 19, , 12, Jette, 586, 19, 13, John, 510, 19, , 13, Anne, 558, 18, 14, Peter, 499, 19, , 14, Ulla, 501, 17, 15, Henning, 498, 19, , 15, Tove, 499, 16, 16, Finn, 475, 18, , 16, Grethe, 469, 15, 17, Leif, 467, 18, , 17, Bodil, 454, 15, 18, Svend, 438, 17, , 18, Lene, 419, 14, 19, Bjarne, 426, 16, , 19, Karin, 393, 13, 20, Kurt, 410, 15, , 20, Anna, 380, 13, Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i den nulevende befolkning i Danmark pr. 1. januar 2026., Peter og Anne topper igen navnelisterne for hele befolkningen, Dominansen af navnet Kirsten ses også på, at det ligeledes optræder, hvis man opgør top3-navne for alle i befolkningen og ikke kun for fødselsårgang 1946. For hele befolkningen placeres Kirsten på en tredjeplads blandt kvindenavnene kun overgået af navnene Anne og Mette, mens det er navnene Peter, Michael og Lars, der udgør top3 for alle mandenavne i befolkningen., Flere gengangere fordelt på aldersgrupper, Opdeles befolkningen i 10-års-aldersgrupper, er der forskel på topscorerne i de forskellige aldersgrupper. Kirsten ligger i top for aldersgrupperne 70-79 år og 80-89 år, mens Mette topper i både aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år. Anne topper derimod ikke i nogen aldersgruppe, men anvendes mere bredt i hele befolkningen. Tilsvarende blandt mandenavnene, hvor hverken Peter, Michael eller Lars ligger i top i nogen af 10-års-aldergrupperne., Fornavne fordelt efter alder - topscorer. 1. januar 2026, Mænd, , Kvinder, Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000 af alders-, gruppen, , Alder, Topscorer, Antal, Pr. 1.000 af alders-, gruppen, I alt, Peter, 45, 727, 15, , I alt, Anne, 43, 004, 14, 1-9 år, William, 4, 698, 16, , 1-9 år, Alma, 3, 992, 15, 10-19 år, William, 6, 613, 19, , 10-19 år, Emma, 6, 040, 19, 20-29 år, Frederik, 9, 707, 24, , 20-29 år, Emma, 9, 495, 25, 30-39 år, Martin, 9, 703, 24, , 30-39 år, Camilla, 10, 318, 26, 40-49 år, Martin, 12, 156, 35, , 40-49 år, Mette, 10, 306, 30, 50-59 år, Henrik, 14, 823, 37, , 50-59 år, Mette, 12, 367, 31, 60-69 år, Jan, 13, 995, 39, , 60-69 år, Helle, 14, 845, 40, 70-79 år, Jens, 9, 839, 36, , 70-79 år, Kirsten, 13, 019, 43, 80-89 år, Jørgen, 5, 898, 44, , 80-89 år, Kirsten, 8, 427, 48, 90-99 år, Jørgen, 675, 43, , 90-99 år, Inger, 1, 173, 36, Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i den nulevende befolkning i Danmark pr. 1. januar 2026., Navne - hele befolkningen 1. januar 2026, 16. februar 2026 - Nr. 33, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. januar 2027, Alle udgivelser i serien: Navne - hele befolkningen, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar., I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53107

Nyt

NYT: Emma og Oscar topper navne til nyfødte i 2024

Fornavne - nyfødte 2024

11. juli 2025, Emma og Oscar ligger på førstepladsen, som de mest populære navne til hhv. nyfødte piger og drenge i 2024. Begge navne har været på førstepladsen før. I 2024 fik 16 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Emma, og det samme for Oscar, hvor 16 ud af 1.000 nyfødte drenge fik navnet Oscar. Fornavnene Kaja og Gry var nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne til nyfødte i 2024. Også blandt de 50 mest anvendte drengenavne var der kommet nye navne ind på listen, nemlig Atlas, Vilhelm og Bjørn., Kilde: , www.dst.dk/navne, Kaja er pigernes højdespringer, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Kaja, der som ny på listen er sprunget 21 pladser fra en placering som nummer 68 i 2023 til nummer 47 i 2024. Modsat er det gået Liva og Andrea, der fra at have ligget hhv. nummer 32 og 38 i 2023 endte som hhv. nummer 39 og 45 i 2024. Rosa og Sofie faldt helt ud af top-50., Atlas er drengenes højdespringer, Højdespringeren blandt drengenavne er Atlas, som gik fra en placering uden for top-50-listen som nummer 75 i 2023 til nummer 42 i 2024 - en stigning på 33 pladser. For Villads er det gået modsat. Navnet faldt fra nummer 48 i 2023 til at ryge helt ud af top-50 for at ende som nummer 64 i 2024. Også Leo og Christian faldt helt ud af listen over de 50 mest populære drengenavne., Geografisk forskel på hvor Emma og Oscar er topscorere, Selvom Emma og Oscar er topscorere i landet som helhed, gælder dette ikke for hele landet, hvis de to populære navne i stedet opgøres på landsdele. Oscar lå i top i én landsdel, nemlig Østsjælland. Emma lå også kun i top i én landsdel, nemlig Sydjylland., Navne top-50 for børn født i 2024, Pigenavne, , Drengenavne, , , Født i 2024, Placering, i 2023, , , , Født i 2024, Placering, i 2023, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000, , , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000, , 1, Emma, 445, 16, (5), , 1, Oscar, 483, 16, (3), 2, Ella, 437, 16, (3), , 2, Carl, 466, 16, (1), 3, Luna, 423, 15, (2), , 3, William, 457, 15, (2), 4, Alma, 415, 15, (4), , 4, Noah, 440, 15, (5), 5, Frida, 408, 15, (1), , 5, August, 437, 15, (11), 6, Olivia, 390, 14, (7), , 6, Aksel, 429, 15, (6), 7, Ida, 387, 14, (9), , 7, Emil, 428, 15, (7), 8, Agnes, 382, 14, (8), , 8, Oliver, 423, 14, (8), 9, Karla, 379, 14, (10), , 9, Alfred, 414, 14, (4), 10, Nora, 373, 14, (14), , 10, Theo, 393, 13, (13), 11, Sofia, 367, 13, (6), , 11, Elliot, 378, 13, (12), 12, Ellie, 351, 13, (11), , 12, Malthe, 361, 12, (9), 13, Lily, 351, 13, (15), , 13, Hugo, 356, 12, (19), 14, Freja, 348, 13, (13), , 14, Arthur, 354, 12, (14), 15, Clara, 302, 11, (12), , 15, Valdemar, 347, 12, (10), 16, Asta, 296, 11, (18), , 16, Elias, 335, 11, (16), 17, Anna, 294, 11, (20), , 17, Otto, 334, 11, (18), 18, Alberte, 276, 10, (16), , 18, Viggo, 328, 11, (22), 19, Esther, 260, 9, (17), , 19, Lucas, 326, 11, (15), 20, Ellen, 256, 9, (19), , 20, Matheo, 290, 10, (30), 21, Aya, 231, 8, (21), , 21, Lauge, 286, 10, (17), 22, Astrid, 227, 8, (24), , 22, Felix, 276, 9, (20), 23, Isabella, 220, 8, (22), , 23, Theodor, 258, 9, (24), 24, Josefine, 201, 7, (28), , 24, Liam, 256, 9, (28), 25, Leonora, 199, 7, (36), , 25, Conrad, 249, 8, (31), 26, Hannah, 198, 7, (26), , 26, Anker, 247, 8, (27), 27, Lærke, 198, 7, (23), , 27, Magnus, 246, 8, (21), 28, Vilma, 198, 7, (30), , 28, Holger, 244, 8, (26), 29, Saga, 193, 7, (25), , 29, Erik, 242, 8, (32), 30, Laura, 187, 7, (29), , 30, Louie, 242, 8, (25), 31, Vera, 182, 7, (34), , 31, Luca, 238, 8, (34), 32, Mathilde, 178, 6, (27), , 32, Anton, 235, 8, (29), 33, Emily, 176, 6, (31), , 33, Victor, 234, 8, (23), 34, Ingrid, 174, 6, (46), , 34, Ebbe, 227, 8, (36), 35, Mille, 173, 6, (37), , 35, Vincent, 206, 7, (38), 36, Maja, 166, 6, (33), , 36, Storm, 180, 6, (43), 37, Marie, 166, 6, (35), , 37, Pelle, 179, 6, (33), 38, Elina, 163, 6, (47), , 38, Nohr, 173, 6, (37), 39, Liva, 163, 6, (32), , 39, Walter, 173, 6, (45), 40, Solvej, 161, 6, (39), , 40, Kalle, 171, 6, (39), 41, Liv, 156, 6, (44), , 41, Albert, 166, 6, (44), 42, Eva, 153, 6, (45), , 42, Atlas, 159, 5, (75), 43, Merle, 147, 5, (42), , 43, Asger, 158, 5, (35), 44, Victoria, 146, 5, (41), , 44, Frederik, 158, 5, (42), 45, Andrea, 145, 5, (38), , 45, Vilhelm, 155, 5, (51), 46, Molly, 140, 5, (40), , 46, Marius, 150, 5, (50), 47, Kaja, 138, 5, (68), , 47, Alexander, 146, 5, (46), 48, Lea, 138, 5, (43), , 48, Johan, 144, 5, (41), 49, Søs, 138, 5, (67), , 49, Bjørn, 139, 5, (72), 50, Gry, 137, 5, (49), , 50, Adam, 138, 5, (40), Kilde: , www.dst.dk/navne, Fornavne - nyfødte 2024, 11. juli 2025 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Fornavne - nyfødte, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om fornavne stammer fra CPR. Den seneste navnestatistik omfatter børn født i 2024.Navnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. For ens navne med flere stavemåder er deres antal lagt sammen og anført med den stavemåde, der er mest benyttet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51498

Nyt

NYT: Nye biler i 2025 kører i gennemsnit over 50 km/l

Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2025

2. marts 2026, Det gennemsnitlige energi, forbrug, opgjort i liter/100 km for nye personbiler faldt fra 2,99 liter/100 km i 2022 til 1,86 liter/100 km i 2025 opgjort efter WLTP-normen. Det svarer til et fald på 37,9 pct. Udviklingen skyldes primært, at en stigende andel af de nyregistrerede biler udgøres af elbiler, der har et meget lavere energi, forbrug, end de fossile biler. Elbilernes andel af nye personbiler er steget fra 20,6 pct. af tilgangen i 2022 til 69,1 pct. i 2025. Energi, forbruget, pr. ny benzinbil i perioden er steget med 4,3 pct., mens de nye elbiler bruger 6,4 pct. mindre og plugin hybriderne 3,8 pct. mindre energi. Forbruget for de nyregistrerede biler i 2025 på 1,86 liter/100 km svarer til en energi, effektivitet, på 53,8 km/liter., www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Hovedtræk ved udviklingen fra 2019 til 2025, Det generelle billede af udviklingen fra 2019 til 2025 er:, •, Benzin- og dieselbilernes andel af nyregistreringerne er samlet set faldet fra 95,8 pct. til 28,4 pct., mens elbilernes andel er steget fra 2,4 pct. til 69,1 pct., og plugin hybridernes andel er steget fra 1,7 pct. til 2,5 pct., •, I husholdningerne er de fossile bilers (ekskl. plugin hybrider) andel af nyregistreringerne faldet fra 94,6 pct. i 2019 til 9,3 pct. i 2025, mens elbilernes andel er steget fra 3,3 pct. til 87,2 pct. og plugin hybridernes andel fra 2,1 pct. til 3,4 pct., •, I erhvervene er de fossile bilers andel af nyregistreringerne faldet lidt langsommere end i husholdningerne, nemlig fra 96,9 pct. i 2019 til 40,1 pct. i 2025, mens elbilernes andel er steget fra 1,7 pct. til 58,0 pct. og plugin hybriderne fra 1,4 pct. til 1,9 pct., •, Af de nye fossile biler i 2025 kører 82 pct. på benzin og 18 pct. på diesel. I 2019 var de tilsvarende andele hhv. 72 og 28 pct., Hovedtal for energiforbrug og emissioner opgjort efter såvel NEDC som WLTP er vist i tabellen nedenfor., Forbrug og udledning for nye personbiler, , Energiforbrug, Emission, CO, 2, , , , 2019, 2022, 2024, 2025, 2019, 2022, 2024, 2025, , liter/100 km, gram/km, I alt, NEDC, 3,92, 2,55, 1,87, 1,61, 112,8, 72,3, 50,2, 35,3, I alt, WLTP, 4,71, 2,99, 2,17, 1,86, 135,6, 86,6, 60,0, 41,6, Benzin, NEDC, 4,30, 3,81, 3,84, 4,05, 116,4, 106,9, 108,0, 116,1, Benzin, WLTP, 5,19, 4,59, 4,60, 4,78, 139,7, 128,3, 129,1, 136,3, Diesel, NEDC, 3,89, 3,92, 4,00, 4,15, 119,0, 122,1, 124,3, 131,7, Diesel, WLTP, 4,70, 4,73, 4,83, 5,01, 143,6, 147,1, 149,8, 158,5, El, NEDC, 1,35, 1,36, 1,28, 1,27, 0, 0, 0, 0, El, WLTP, 1,55, 1,56, 1,47, 1,46, 0, 0, 0, 0, Plugin hybrid, NEDC, 2,28, 2,26, 2,15, 2,18, 32,3, 26,7, 22,0, 21,5, Plugin hybrid, WLTP, 2,62, 2,60, 2,47, 2,51, 37,2, 30,8, 25,4, 24,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Karakteristika ved nye personbiler, , Egenvægt, Motoreffekt, , 2019, 2022, 2024, 2025, 2019, 2022, 2024, 2025, , kg, kW, I alt, 1, 286, 1, 523, 1, 676, 1, 819, 98, 122, 160, 170, Benzin, 1, 174, 1, 192, 1, 229, 1, 337, 89, 89, 96, 113, Diesel, 1, 513, 1, 788, 1, 848, 1, 964, 109, 127, 130, 138, El, 1, 711, 1, 940, 1, 961, 1, 973, 237, 193, 214, 194, Pluginhybrid, 1, 657, 1, 817, 1, 907, 1, 926, 101, 129, 131, 116, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2025, 2. marts 2026 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Energieffektiviteten for nyregistrerede biler, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Målet for energieffektiviteten km/l er fastlagt i et EU-regelsæt, som også fastsætter standardiserede målinger, som alle nye personbiler skal gennemgå. Målet er et sammenvejet udtryk for brændstoffor-bruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by- og landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder. Emissionsmålingerne er ligeledes EU-fastlagte.., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51537

Nyt

NYT: Byggeomkostningerne steg med 0,2 pct. i 4. kvartal

Byggeomkostningsindeks for boliger 4. kvt. 2025

9. marts 2026, De samlede omkostninger ved boligbyggeri steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal 2025 i forhold til tredje kvartal. Omkostningerne til materialer steg med 0,1 pct., mens arbejdsomkostningerne voksede med 0,5 pct. Det samlede byggeomkostningsindeks er en sammenvejning af indeksene for enfamiliehuse og etageboliger. Omkostningerne til byggeri af enfamiliehuse forblev uændret på baggrund af et fald i materialeomkostninger på 0,4 pct. og en stigning i arbejdsomkostninger på 0,4 pct. Etagebyggeri steg med 0,6 pct. fordelt på stigninger på hhv. 0,7 pct. og 0,4 pct. for materialeomkostninger og arbejdsomkostninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Små forskelle i omkostningsudviklinger brancher imellem, Fjerde kvartal bød overordnet set på små udsving i omkostningsudviklinger set på tværs af forskellige faggrupper. Yderpunkter var jord- og betonarbejdet og betonelementarbejdet, som hhv. faldt med 1,2 pct. og steg med 1,4 pct. Baggrunden for dette var, at materialeomkostningerne faldt med 1,9 pct. i jord- og betonarbejdet, mens de steg med 1,9 pct. i betonelementarbejdet. Det afspejles også i forskellen mellem indeksene for enfamiliehuse og etageboliger, idét jord- og betonarbejdet vejer tungest i indekset for enfamiliehuse, mens betonelementarbejdet vejer tungest i indekset for etageboliger., I samme periode varierede udviklingen af arbejdsomkostninger mellem en stigning på 1,2 pct. i VVS-arbejdet til et fald på 0,7 pct. i el-arbejdet., Årlig stigning i byggeomkostninger på 2,6 pct., I fjerde kvartal 2025 steg den samlede årlige udvikling i byggeomkostninger med 2,6 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024. Materialeomkostningerne steg med 2,5 pct., mens arbejdsomkostningerne steg med 2,7 pct. Udviklingen i materialeomkostninger kan sammenlignes med den generelle prisudvikling for varer i første omsætningsled (business-to-business), som ifølge Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, (, www.statistikbanken.dk/pris1121, ) faldt med 1,6 pct. i samme periode. Udviklingen af materialeomkostninger i byggebranchen var altså for perioden 4,1 procentpoint højere end den generelle prisudvikling for varer., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, enfamiliehuse og etageboliger, , , 2024, 2025, Ændring, 3. kvt. 2025, Ændring, 4. kvt. 2024, , Vægte, 1, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2025, - 4. kvt. 2025, , , Indeks, 2021 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for boliger i alt, 1, 000, 116,3, 118,0, 119,5, 119,1, 119,3, 0,2, 2,6, Materialer, 662, 118,8, 121,6, 122,2, 121,7, 121,8, 0,1, 2,5, Arbejdsomkostninger, 338, 109,6, 109,3, 112,2, 112,0, 112,6, 0,5, 2,7, Jord- og betonarbejde , 116, 119,0, 121,4, 122,4, 121,0, 119,5, -1,2, 0,4, Materialer, 80, 123,3, 127,1, 127,3, 124,9, 122,5, -1,9, -0,6, Arbejdsomkostninger, 37, 109,7, 109,5, 112,0, 112,4, 112,5, 0,1, 2,6, Betonelementarbejde, 183, 113,1, 114,4, 116,6, 117,3, 119,0, 1,4, 5,2, Materialer, 142, 112,8, 114,7, 116,9, 117,7, 119,9, 1,9, 6,3, Arbejdsomkostninger, 41, 109,9, 109,6, 111,7, 111,9, 112,0, 0,1, 1,9, Murerarbejde, 149, 118,3, 118,7, 120,7, 120,8, 121,1, 0,2, 2,4, Materialer, 67, 122,9, 124,8, 124,8, 125,3, 125,4, 0,1, 2,0, Arbejdsomkostninger, 82, 109,2, 108,4, 111,8, 111,5, 112,1, 0,5, 2,7, Tømrer- og snedkerarbejde, 301, 118,5, 120,9, 121,9, 120,8, 121,0, 0,2, 2,1, Materialer, 209, 122,0, 125,8, 125,8, 124,6, 124,3, -0,2, 1,9, Arbejdsomkostninger, 92, 109,8, 109,2, 112,3, 111,4, 112,6, 1,1, 2,6, Malerarbejde, 57, 107,2, 107,5, 109,4, 109,0, 109,2, 0,2, 1,9, Materialer, 20, 103,9, 104,9, 105,3, 105,5, 105,8, 0,3, 1,8, Arbejdsomkostninger, 37, 107,7, 107,6, 110,3, 109,6, 109,7, 0,1, 1,9, VVS-arbejde, 112, 112,9, 114,9, 116,0, 116,5, 116,3, -0,2, 3,0, Materialer, 81, 113,2, 115,8, 116,4, 116,5, 115,6, -0,8, 2,1, Arbejdsomkostninger, 30, 111,6, 111,9, 114,4, 115,8, 117,2, 1,2, 5,0, El-arbejde, 81, 120,7, 122,7, 123,8, 123,1, 123,6, 0,4, 2,4, Materialer, 63, 124,9, 127,4, 127,7, 126,4, 127,4, 0,8, 2,0, Arbejdsomkostninger, 18, 110,6, 111,0, 114,7, 115,7, 114,9, -0,7, 3,9, Byggeomkostningsindeks for enfamiliehuse, 1, 000, 117,8, 119,4, 120,9, 120,2, 120,2, 0,0, 2,0, Materialer, 617, 120,5, 123,5, 124,0, 122,9, 122,4, -0,4, 1,6, Arbejdsomkostninger, 383, 109,7, 109,3, 112,2, 112,1, 112,6, 0,4, 2,6, Byggeomkostningsindeks for etageboliger, 1, 000, 113,9, 115,7, 117,0, 117,1, 117,8, 0,6, 3,4, Materialer, 726, 116,9, 119,5, 120,3, 120,4, 121,3, 0,7, 3,8, Arbejdsomkostninger, 274, 109,6, 109,2, 112,1, 112,0, 112,5, 0,4, 2,6, 1, De listede vægte er gældende fra og med 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg43, Byggeomkostningsindeks for boliger 4. kvt. 2025, 9. marts 2026 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Byggeomkostningsindeks for boliger, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51575

Nyt

NYT: Detailsalget faldt en smule i februar

Detailomsætningsindeks februar 2026

Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, -0,3 %, januar 2026 - februar 2026, Se tabel, 25. marts 2026, Det samlede detailsalg faldt 0,3 pct. fra januar til februar, når der korrigeres for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Ser man på tre-måneders perioden december-februar var der ligeledes tale om et fald på 0,4 pct. i forhold til perioden september-november. I seneste offentliggørelse overgik detailomsætningsindekset til at følge Dansk Branchekode 2025. Denne offentliggørelse tager et nærmere kig på udvalgte branchegrupper og deres udvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212a, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., Markant fald i branchen , detailhandel med kultur- og fritidsprodukter, Detailomsætningsindekset er overgået til at følge Dansk Branchekode 2025 (DB25). I den forbindelse er varegrupperne udgået og erstattet af en ny gruppering af detailbrancherne. Salget i branchegruppen , detailhandel med kultur- og fritidsprodukter, faldt fra januar til februar 6,4 pct., og det var dermed branchegruppen med den mest markante udvikling i februar. Branchegruppen indeholder blandt andet detailbutikker, der har specialiseret salg af bøger, sports- og fritidsudstyr, cykler, lystbåde, spil og legetøj samt kunst og musikinstrumenter. Den største branche i branchegruppen er cykelforretningerne, der stod for en væsentlig del af nedgangen i branchegruppen. Faldet bør ses i lyset af det usædvanligt kolde vejr i februar, der kan have udskudt noget salg i den sæsonafhængige branche., I branchegruppen , detailhandel med forbrugerelektronik, faldt salget med 2,1 pct. fra januar til februar, og det var dermed branchegruppen med det næststørste fald. Set over tre-måneders perioden december-februar var der dog en fremgang på 1,4 pct. i forhold til september-november. Branchegruppen , detailhandel med forbrugerelektronik, omfatter detailbutikker med salg af mobiltelefoner, computere, printere, TV mv. Alle tallene er korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212a, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., Fremgang i forhold til året før, Ser man på detailsalget korrigeret for prisudvikling, men ikke sæsoneffekter, var salget i februar 2026 2,2 pct. højere end i februar 2025, hvilket afspejler, at der i 2025 generelt var fremgang i detailsalget. I seks ud af otte branchegrupper var salget i februar 2026 højere end i samme måned året før., Revisioner siden seneste offentliggørelse, I seneste offentliggørelse steg det sæsonkorrigerede detailomsætningsindeks med 0,7 pct. mellem december 2025 og januar 2026. Stigningen opjusteres til 0,8 pct. i denne offentliggørelse. Udviklingen i december er nedjusteret fra et fald på 1,3 pct. til en nedgang på 1,5 pct. , Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving, , 2025, 2026, , 2025-2026, , Sep., , Okt., , Nov., , Dec., , Jan.*, , Feb.*, , , Sept., -nov., Dec., -feb.*, , indeks, 2021 = 100, Detailhandel i alt, 101,2, 101,9, 102,6, 101,1, 101,9, 101,6, , 101,9, 101,5, Supermarkeder, varehuse og specialiseret dagligvarehandel, 96,8, 97,3, 96,9, 95,5, 97,0, 97,2, , 97,0, 96,5, Tankstationer med flydende brændstoffer, 83,5, 82,9, 84,2, 84,8, 83,9, 86,1, , 83,5, 85,0, Detailhandel med forbrugerelektronik, 123,6, 135,4, 133,8, 134,3, 133,4, 130,6, , 130,9, 132,8, Detailhandel med husholdningsudstyr, møbler, byggematerialer mv., 95,7, 95,9, 96,7, 96,1, 97,2, 96,3, , 96,1, 96,6, Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter, 111,7, 113,8, 114,2, 113,1, 109,2, 102,2, , 113,2, 108,2, Detailhandel med beklædning, fodtøj og smykker, 110,1, 110,3, 117,0, 111,4, 110,7, 110,5, , 112,5, 110,9, Apoteker og detailhandel med varer til personlig pleje mv. , 126,5, 126,9, 128,3, 126,3, 126,7, 128,4, , 127,2, 127,2, Detailhandel med brugte varer mv., 151,1, 154,2, 157,4, 147,9, 157,7, 156,1, , 154,2, 153,9, , procentvis ændring i forhold til foregående måned / tre måneder, Detailhandel i alt, 0,8, 0,7, 0,7, -1,5, 0,8, -0,3, , 1,8, -0,4, Supermarkeder, varehuse og specialiseret dagligvarehandel, 0,7, 0,5, -0,3, -1,5, 1,6, 0,2, , 1,1, -0,5, Tankstationer med flydende brændstoffer, -1,4, -0,7, 1,5, 0,8, -1,0, 2,6, , -1,8, 1,7, Detailhandel med forbrugerelektronik, 0,5, 9,5, -1,2, 0,4, -0,7, -2,1, , 6,6, 1,4, Detailhandel med husholdningsudstyr, møbler, byggematerialer mv., 2,1, 0,2, 0,9, -0,6, 1,1, -0,9, , 3,0, 0,5, Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter, 0,7, 1,9, 0,3, -0,9, -3,5, -6,4, , 2,7, -4,5, Detailhandel med beklædning, fodtøj og smykker, -0,5, 0,2, 6,1, -4,8, -0,6, -0,2, , 2,7, -1,4, Apoteker og detailhandel med varer til personlig pleje mv. , 0,7, 0,2, 1,2, -1,6, 0,3, 1,3, , 1,1, -0,1, Detailhandel med brugte varer mv., 0,5, 2,0, 2,1, -6,0, 6,7, -1,0, , 2,4, -0,2, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212a, , sæsonkorrigeret mængdeindeks., Detailomsætningsindeks, korrigeret for prisudvikling, , 2024, 2025, 2025, 2026, , 2024-2025, 2025-2026, , Dec., , Jan., , Feb., , Dec., , Jan.*, , Feb.*, , , Dec., -feb., Dec., -feb.*, , indeks, 2021 = 100, Detailhandel i alt, 111,5, 90,2, 85,7, 115,6, 93,6, 87,6, , 95,8, 99,0, Supermarkeder, varehuse og specialiseret dagligvarehandel, 106,4, 89,1, 86,1, 107,7, 90,8, 86,4, , 93,9, 95,0, Tankstationer med flydende brændstoffer, 82,8, 81,4, 77,3, 81,0, 78,3, 77,0, , 80,5, 78,8, Detailhandel med forbrugerelektronik, 153,5, 124,7, 100,6, 172,1, 139,4, 113,5, , 126,3, 141,7, Detailhandel med husholdningsudstyr, møbler, byggematerialer mv., 99,2, 80,0, 75,6, 106,5, 86,2, 79,5, , 84,9, 90,8, Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter, 133,4, 84,3, 83,4, 144,4, 88,4, 79,2, , 100,4, 104,0, Detailhandel med beklædning, fodtøj og smykker, 142,0, 89,9, 81,0, 147,4, 95,3, 84,7, , 104,3, 109,1, Apoteker og detailhandel med varer til personlig pleje mv. , 133,2, 117,8, 110,6, 140,2, 121,9, 116,2, , 120,5, 126,1, Detailhandel med brugte varer mv., 169,0, 123,3, 125,6, 174,7, 143,6, 137,8, , 139,3, 152,0, , procentvis ændring i forhold til samme måned / tre måneder før, Detailhandel i alt, 1,7, 5,3, 0,3, 3,7, 3,8, 2,2, , 2,4, 3,3, Supermarkeder, varehuse og specialiseret dagligvarehandel, -1,2, 2,4, -1,4, 1,2, 1,9, 0,3, , -0,2, 1,2, Tankstationer med flydende brændstoffer, -5,3, 1,4, -3,6, -2,2, -3,8, -0,4, , -2,6, -2,2, Detailhandel med forbrugerelektronik, 18,3, 25,4, -2,0, 12,1, 11,8, 12,8, , 14,2, 12,2, Detailhandel med husholdningsudstyr, møbler, byggematerialer mv., 6,9, 9,4, 4,5, 7,4, 7,8, 5,2, , 7,0, 6,9, Detailhandel med kultur- og fritidsprodukter, 3,9, 7,1, 1,2, 8,3, 4,8, -5,0, , 4,0, 3,6, Detailhandel med beklædning, fodtøj og smykker, 4,6, 5,9, -0,3, 3,7, 6,1, 4,6, , 3,6, 4,6, Apoteker og detailhandel med varer til personlig pleje mv. , -0,1, 6,8, 2,7, 5,3, 3,5, 5,0, , 2,9, 4,6, Detailhandel med brugte varer mv., 14,4, 12,2, 12,4, 3,4, 16,5, 9,6, , 13,1, 9,1, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/deta212a, , mængdeindeks., Udvikling i detailsalget, Pris- og sæsonkorrigeret, -0,3 %, januar 2026 - februar 2026, Se tabel, Detailomsætningsindeks februar 2026, 25. marts 2026 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Alle udgivelser i serien: Detailomsætningsindeks, Kontakt, Nina Thøgersen, , , tlf. 21 20 32 67, Kim Larsen, , , tlf. 81 75 12 42, Kilder og metode, Detailsalget er et mængdeindeks korrigeret for prisudvikling, normale sæsonudsving og effekten af handelsdage. Varegruppernes vægt i indekset var i 2021: fødevarer og andre dagligvarer 43,4 pct., beklædning mv. 6,8 pct., andre forbrugsvarer 49,8 pct. Stikprøve, beregningsmetoder m.m. er beskrevet i , statistikdokumentationen om detailomsætningsindeks, . Se også , emnesiden Detailomsætningsindeks, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Detailomsætningsindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51583

Nyt

NYT: Mange 15-17-årige i det vestlige Jylland har arbejde

Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2024

18. november 2025, Der er markante geografiske forskelle i andelen af unge i alderen 15-17 år, der havde et arbejde ved udgangen af november 2024. Andelen var generelt højest i kommuner beliggende langt fra de større byer og lavest i kommuner tæt på de største byområder (København, Aarhus og Odense). Særligt i de vestjyske kommuner var en stor andel af de unge i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen var højest i Varde Kommune (58 pct.), efterfulgt af Fanø Kommune (58 pct.), Hjørring Kommune (57 pct.) og Frederikshavn Kommune (57 pct.). På landsplan arbejdede 47 pct. af de 15-17-årige ved udgangen af november 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras210, Færre af de unge arbejder i kommunerne i og omkring København, Andelen af unge i arbejde var lavest i kommunerne i og omkring København. Her havde Lyngby-Taarbæk Kommune (37 pct.) den laveste andel, efterfulgt af Frederiksberg Kommune (40 pct.), Gentofte Kommune (42 pct.) og, Gladsaxe Kommune (42 pct.)., Det skal bemærkes, at de 15-17 årige i Læsø Kommune havde den laveste (34 pct.) beskæftigelsesfrekvens. Antallet af unge på Læsø er dog lavt, hvilket betyder, at beskæftigelsesfrekvensen kan svinge en del fra år til år., De 15-17-årige arbejder hyppigst i tredje kvartal, Beskæftigelsesfrekvensen blandt 15-17-årige var med 49 pct. højest i tredje kvartal, der omfatter en stor del af sommerferieperioden. Tendensen til, at mange unge i det vestlige Jylland arbejder, bliver endnu tydeligere, når opgørelsen foretages for tredje kvartal. I stort set alle kommuner ved Vesterhavet arbejdede over 55 pct. af de 15-17-årige i tredje kvartal 2024. Der var dog også andre kommuner i landet, hvor en høj andel af de unge arbejdede i sommerferieperioden. Det gjaldt blandt andet unge i Bornholms Kommune, Billund Kommune, kommunerne på Djursland, Kerteminde Kommune, de nordsjællandske kommuner ved Kattegat samt kommunerne på de mindre øer (Samsø, Læsø, Ærø, Langeland og Morsø)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kas210, Færre helt unge arbejder, Det er også tilladt for 13-14-årige at arbejde, men arbejdet skal være af lettere karakter. Beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte ét-års alderstrin viser, at jo yngre de unge er, desto færre havde et arbejde i 2024. Beskæftigelsesfrekvensen er således lavest med 13 pct. for de 13-årige, mens den for de 17-årige er højest med 61 pct. På alle alderstrin - undtagen blandt de 13-årige - arbejder pigerne oftere end drengene., Kilde:, www.statistikbanken.dk/ras210, En tredjedel af de unge beskæftigede arbejder i et supermarked eller varehus, En tredjedel af ungarbejderne mellem 13-17 år, svarende til ca. 40.000, arbejdede i branchen , supermarkeder og varehuse mv., , der dermed er den klart største branche for de unge. De næststørste brancher for ungarbejderne var , restauranter, , , detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr, og , post og kurertjeneste, , som bl.a. dækker avisbude. Blandt ungarbejderne i alderen 15-17 år arbejdede flest , i supermarkeder og varehuse mv., , hvor 39 pct. af dem var beskæftiget. Blandt de 13-14-årige ungarbejdere var det post- og kurertjeneste, der med 20 pct. beskæftigede flest., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras312, Andelen af 13-17-årige der arbejder har været kontant de seneste tre år, I de seneste tre år har 36 pct. af de 13-17-årige haft et arbejde. Over de seneste ti år er beskæftigelsesfrekvensen blandt unge steget fra 30 pct. i 2014 til 36 pct. i 2024, hvilket svarer til en stigning på 5, procentpoint. Udviklingen har fulgt en tilsvarende tendens i hele befolkningen (16-64 år), hvor andelen af beskæftigede er steget fra 72, pct, ., i 2014 til 77 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras210, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med denne offentliggørelse er der oprettet to nye tabeller i Statistikbanken. , www.statistikbanken.dk/kas210, gør det muligt at tilgå tal for de unges beskæftigelse som kvartalsvise gennemsnit. I , www.statistikbanken.dk/ras312, kan oplysninger om branchefordelingen for de unge tilgås., Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 2024, 18. november 2025 - Nr. 322, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Opgørelsen er foretaget ultimo november på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og den kvartalsviste arbejdsstyrkestatistik (KAS). Beskæftigelsen omfatter selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere. Beskæftigelsen opgøres i hoveder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56589

Nyt

NYT: Hver femte af de unge var overkvalificeret til jobbet

Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024

11. december 2025, I 2024 var 19 pct. af de beskæftigede mellem 15 og 34 år, efter egen opfattelse, overkvalificerede i deres job. Det er tre gange flere end de 6 pct., der var underkvalificerede. De resterende 75 pct. af de 15-34-årige havde færdigheder, der matchede de krav, der var nødvendige for at udføre arbejdet. Tallene stammer fra Arbejdskraftundersøgelsen, der i 2024 inkluderede særlige spørgsmål til de 15-34-åriges relation til arbejdsmarkedet., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Flest overkvalificerede i Erhvervsøkonomi, administration og jura, Unge beskæftigede med en uddannelsesbaggrund inden for , Erhvervsøkonomi, Administration og Jura, havde med 22 pct. den højeste andel overkvalificerede. Også blandt unge med uddannelser inden for , Undervisning, , , Samfundsvidenskab, samt , Ingeniør, fremstilling og byggeri, er der ca. 20 pct., der var overkvalificerede. Uddannelser uden en specifik retning, , Generelle uddannelser, , ligger også på det niveau. , Undervisning, samt , Sundhed og velfærd, er de uddannelsesretninger, hvor flest unge beskæftigede var underkvalificerede i jobbet med hhv. 11 og 10 pct. , Især de 15-24-årige var i 2024 overkvalificerede, Fokuseres der på aldersgrupper, er det især de 15-24-årige, der var overkvalificerede, hvilket skal ses i sammenhæng med, at fritidsjob er særligt udbredt i denne aldersgruppe. Generelt har deltidsbeskæftigede en markant højere andel overkvalificerede (23 pct.) sammenlignet med de fuldtidsbeskæftigede (16 pct.). Der er ikke stor forskel mellem aldersgrupperne mht. andelen af underkvalificerede, men andelen af underkvalificerede på 8 pct. for de 30-34-årige er dog en anelse højere end andelen blandt de yngste aldersgrupper., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overkvalificerede var oftere på udkig efter nyt job, Overkvalificerede unge var kraftigt overrepræsenterede blandt beskæftigede, der samtidig var aktivt jobsøgende. Blandt de 15-34-årige beskæftigede, der søger et andet job, var 31 pct. overkvalificerede. Det samme gælder kun for 16 pct. af dem, der ikke søgte et andet job. Det kan pege på, at overkvalificering hænger tæt sammen med beslutningen om at søge nyt job. Der er ikke nogen forskel i jobsøgningen blandt de underkvalificerede., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Studerende føler sig mest overkvalificerede, De studerende var mest tilbøjelige til at være overkvalificerede. Dette hænger sammen med typen af jobs, studerende har ved siden af deres studier, hvor jobkravene typisk er lavere end i fuldtidsjobs. Dem, der opfattede sig selv som beskæftigede, var mindst tilbøjelige til at føle sig overkvalificerede. Den største andel underkvalificerede var at finde blandt de beskæftigede langtidssyge, som dog udgør en lille gruppe., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overuddannelse stiger med uddannelsesniveauet, Det er også undersøgt, i hvilken grad de unge beskæftigedes uddannelsesniveau svarer til de opgaver, de udfører i jobbet. I 2024 var der for 31 pct. af de unge ikke et godt match mellem deres uddannelsesniveau og det, de lavede på deres job. I to ud af tre tilfælde skyldtes det, at uddannelsesniveauet var højere end kravene på jobbet, mens den sidste tredjedel havde for lavt uddannelsesniveau i forhold til jobkravene. Blandt beskæftigede med grundskole som højest fuldførte uddannelse var andelen af over- og underkvalificerede omtrent lige store, mens personer med højere uddannelse var mere tilbøjelige til at have et uddannelsesniveau, der oversteg kravene i jobbet. Her spiller studie- og fritidsjob også en rolle, da disse typer job typisk generelt har lavere jobkrav end et fuldtidsjob. , Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024, 11. december 2025 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (tema), Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56648

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation