Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5381 - 5390 af 5857

Analyser: COVID-19 restriktionerne har påvirket elforbruget

For at mindske spredningen af COVID-19 virus blev store dele af det danske samfund lukket ned midt i marts 2020. Nedlukningen betød ændringer i både virksomheders og husstandes elforbrug., Elforbruget i husstande og hos virksomheder kan løbende aflæses med , smart meters, , som i disse år bliver installeret som erstatning for de traditionelle elmålere. Introduktionen af smart meters betyder, at det nu er muligt at beskrive de enkelte husstandes eller virksomheders energiforbrug time for time., Analysens hovedkonklusioner: , Elforbruget i husstandene var i ugerne efter nedlukningen, som blev annonceret i uge 11 2020, højere end før nedlukningen. Det typiske elforbrug i uge 12 var 10 pct. højere end samme uge året før., Under normale omstændigheder er elforbruget i en typisk husstand forskelligt i hverdage og i weekenden, men efter nedlukningen af samfundet nærmede hverdagenes elforbrug sig det mønster, som typisk kendes fra weekenddage, idet stigningen i elforbruget særligt skete i dagtimerne på hverdage., I takt med den gradvise genåbning af samfundet og forårets komme faldt elforbruget i husstandene., På produktions- og service-siden betød nedlukningen store ændringer for elforbruget i nogle brancher, mens andre brancher stort set var upåvirkede. De største fald i uge 12, som var på omkring 50 pct. i forhold til året før, skete i gymnasier mv. og grundskoler., , Hent som pdf, COVID-19 restriktionerne har påvirket elforbruget, Kolofon, COVID-19 restriktionerne har påvirket elforbruget, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 29. juli 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/39383-covid-19-restriktionerne-har-paavirket-elforbruget

Analyse

Analyser: Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven

De fleste elever i Danmark går ti år i grundskole fra 0. til 9. klasse - enten i folkeskole eller på en fri-eller privatskole. Nogle elever har et helt stabilt skoleforløb og går i den samme klasse i alle ti år, mens andre af forskellige årsager skifter klasse en eller flere gange., Denne analyse ser nærmere på, hvor mange klasseskift elever i folkeskolen typisk oplever gennem deres skoletid, herunder hvilke elever der skifter klasse mange gange, samt hvordan antallet af klasseskift hænger sammen med afgangskarakterer og overgang til ungdomsuddannelse. Analysen beskriver sammenhængen mellem klasseskift og de valgte faktorer, men siger ikke noget om årsagssammenhængen mellem disse., Analysens hovedkonklusioner:, I løbet af 0.-9. klasse har elever i folkeskolen typisk ét klasseskift. Klasseskiftene sker oftest fra 6. til 7. klasse, fra 8. til 9. klasse og fra 0 til 1. klasse., Elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse eller en høj indkomst, har gennemsnitligt færre klasseskift end elever af forældre uden en kompetencegivende uddannelse eller med en lavere indkomst., Kun 15 pct. af alle klasseskift sker i samme skoleår som adresseskift eller skift i familietype., Elever med mange klasseskift opnår generelt et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse end elever med få klasseskift., Hent som pdf, Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven, Kolofon, Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 6. august 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/40003-folkeskoleelever-med-mange-klasseskift-faar-lavere-karakterer-ved-afgangsproeven

Analyse

Analyser: Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne

Mange landkommuner kæmper med befolkningstilbagegang. En væsentlig årsag er den stadige koncentration af befolkningen i de større byer. Befolkningstilbagegangen ville imidlertid være større, hvis ikke der var kommet flere udenlandske indbyggere i landkommunerne, De nye indbyggere i landkommunerne er blandt andre østeuropæere – særligt fra Rumænien, Polen, Litauen og Ukraine - som i stigende grad bosætter sig i Danmark for at arbejde. Denne analyse ser nærmere på personer, der stammer fra disse lande og som bor i landkommunerne., Analysens hovedkonklusioner:, I den tiårige periode fra 2010 til 2020 er antallet af personer i landkommunerne med dansk oprindelse faldet med 79.000, mens der er kommet 38.500 flere indbyggere, der har oprindelse i andre lande end Danmark., Siden 2010 er der i landkommunerne kommet flest ekstra indbyggere fra Syrien, Rumænien, Polen, Ukraine, Eritrea og Litauen., Kun meget få personer fra Rumænien, Polen, Ukraine og Litauen, som er bosiddende i landkommunerne, er over 60 år., De beskæftigede fra Rumænien, Polen, Ukraine og Litauen, som bor i landkommunerne, arbejder oftere i landbruget eller industrien sammenlignet med den samlede befolkning i landkommunerne., Mere end halvdelen af de 20-39-årige fra alle fire lande lever i parfamilier., Hent som pdf, Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne, Kolofon, Østeuropæere modvirker befolkningstilbagegang i landkommunerne, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. september 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lisbeth Harbo, Telefon: 20 58 64 08 , Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/41577-oesteuropaeere-modvirker-befolkningstilbagegang-i-landkommunerne

Analyse

Publikation: Indkomst- og erhvervsforholdene i Grønland ved hjemmestyrets indførelse

Indhold:, Kapitel I. Materiale, begreber og afgrænsninger: , I.1 Indledning , I.2 Indkomstskat i Grønland , I.3 Kort sammenligning af dansk og grønlandsk skattelovgivning , I.4 Begreber og definitioner , I.5 Beskrivelse af det i undersøgelsen anvendte materiale , Kapitel II. Størrelsen og arten af de personlige skattepligtige indkomster og fradrag, , Kapitel III. De personlige skattepligtige indkomster fordelt efter socioøkonomisk gruppe, , Kapitel IV. Fordelingen af den personlige skattepligtige indkomst:, IV.1 Indkomstulighedsmål, IV.2 Indkomstfordelingen i Grønland i 1978 og i 1979, , Kapitel V. Indkomstfordelingen i relation til alder, , Kapitel VI. Den geografiske fordeling af de personlige skattepligtige indkomster, , Kapitel VII. De skattefri indkomster: , VII.1 De skattefri B-indkomster , VII.2 Naturalieindkomster , VII.3 Skattefri overførselsindkomster , VII.4 Samtlige skattefri indkomster , Kapitel VIII. De personlige indkomster i Danmark og Grønland , Kapitel IX. Erhvervsforholdene: , IX.1 Målsætninger for erhvervsudviklingen i Grønland , IX.2 Oplysninger om erhvervsforholdene , IX.3 Den kongelige grønlandske Handels erhvervsmæssige rolle , IX.4 Grønlands Tekniske Organisations erhvervsmæssige aktiviteter , IX.5 De private virksomheders erhvervsmæssige forhold , IX.6 Supplerende erhvervsøkonomiske oplysninger om fiskeri, fangst og fåreavl samt om fiskeindustrien, , Bilag 1. De grønlandske kommuners navne på dansk og grønlandsk samt indbyggerantal 1. januar 1980 , Bilag 2. Kort over Grønland Litteraturfortegnelse, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser/ Nr. 40, , Hent som pdf, Indkomst- og erhvervsforholdene i Grønland, Kolofon, Indkomst- og erhvervsforholdene i Grønland ved hjemmestyrets indførelse, Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1984 kl. 09:30, Antal sider: 137, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19914

Publikation

Publikation: Indvandrere og deres efterkommere i Danmark

Indhold:, Tekstafsnit:, 1. Indledning , 2. Definitioner i flygtningestatistikudvalgets betænkning , 3. Udlændingestatistikken, 4. Tilnærmede definitioner af indvandrere og efterkommere , 5. Datagrundlag , 6. Ændringer i data over tid, 7. Dansk, indvandrer eller efterkommer, 8. Ukendte forældre , 9. Oprindelsesland , 10. Hændelsesoplysninger , 11. Hovedresultater, 12. Indvandrere , 13. Efterkommere , Tabelafsnit: , 1. Befolkningen fordelt efter statsborgerskab og fødeland samt tilsvarende forældreoplysninger 1. januar 1980, 1985 og 1991 , 2. Indvandrere fordelt efter køn, alder og civilstand. 1. januar 1991 , 3. Efterkommere fordelt efter køn, alder og civilstand. 1. januar 1991 , 4. Indvandrere fordelt efter oprindelsesland, alder og køn 1. januar 1991, 5. Efterkommere fordelt efter oprindelsesland, alder og køn 1. januar 1991 , 6. Indvandrere fordelt efter oprindelsesland og køn 1. januar 1980-1991, 7. Efterkommere fordelt efter oprindelsesland og køn 1. jan. 1980 ¿ 1991, 8. Udenlandske statsborgere, personer født i udlandet, indvandrere og efterkommere fordelt efter land 1. januar 1991, 9. Udenlandske statsborgere, personer født i udlandet, indvandrere og efterkommere i kommunerne 1. januar 1991 , 10. Indvandrere fordelt efter oprindelseslandegruppe og bopælskommune 1. januar 1991 , 11. Efterkommere fordelt efter oprindelseslandegruppe og bopælskommune 1. januar 1991 , 12. Til- og afgang af indvandrere efter hændelsestype og oprindelseslandegruppe 1. januar 1981-1990 , 13. Til- og afgang af efterkommere efter hændelsestype og oprindelseslandegruppe . januar 1981-1990 , 14. Antal levendefødte af indvandrermødre fordelt efter oprindelsesland , 15. Antal levendefødte af efterkommermødre fordelt efter oprindelsesland , Bilag., Udgivet i serien Statistiske undersøgelser/ Nr. 43, , Hent som pdf, Indvandrere og deres efterkommere i DK, Kolofon, Indvandrere og deres efterkommere i Danmark , Borgere, Udgivet: 31. december 1991 kl. 09:30, Antal sider: 67, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19915

Publikation

Publikation: Kreditmarkedsstatistik

Indhold:, I. Banker og sparekasser indtil 1920: , Tabel 1.: De enkelte bankers status i årene indtil 1920 , Tabel 2.: Bankernes samlede status inden for hovedlandsdele og for hele landet i årene indtil 1920 , Tabel 3.: Sparekassernes indlån 1820-1920 , Tabel 4.: Sparernes tilgodehavende i banker, der drev sparekassevirksomhed, fordelt på de enkelte banker samt inden for hovedlandsdele , II. Kredit og hypotekforeningerne 1851-1965: , Tabel 1.: Kreditforeningernes virksomhed 1851-1965 , Tabel 2.: De enkelte kreditforeningers udlån 1851-1965 , Tabel 3.: Hypotekforeningernes virksomhed 1895-1965 , Tabel 4.: De enkelte hypotekforeningers udlån 1895-1965 , Tabel 5.: Kredit- og hypotekforeningernes samlede virksomhed 1851-1965 samt Landmandsbankens Hypotekafdelings udlån , Tabel 6.: Kreditforeningen af Kommuner i Danmark 1899-1965 og Kongeriget Danmarks Hypotekbank 1906-1965, Kilder, anmærkninger og noter , III. Obligationsmarkedet 1810-1965:, Oversigt over udviklingen på obligationsmarkedet 1800-1900, Kurs- og rentetabeller for obligationsmarkedet 1810-1965, Obligationsoversigt 1755-1965; Specifikation af obligationer udstedt i perioden 1755-1965, Kilder, anmærkninger og noter, Litteraturliste , IV. Statsgælden 1750-1965: , Tabel 1.: Den samlede statsgæld, til- og afgang 1813-1965 , Tabel 2.: Statsgælden fordelt efter gældens art og forrentning 1834-1965, Kilder, anmærkninger og noter, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 24, , Hent som pdf, Kreditmarkedsstatistik, Kolofon, Kreditmarkedsstatistik, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1969 kl. 09:30, Antal sider: 260, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19918

Publikation

Publikation: Landsprognoser og regionale fremskrivninger 1980-2010 / 1980-2000

Landsprognoser 1980-2010 og regionale fremskrivninger 1980-2000, Titel og forord på dansk, resten af publikationen er på svensk, Indhold:, 1. Inledning och sammanfattning av resultaten, A. Landsprognoser 1980-2010., , 2. Fertilitet:, 2.1 Utvecklingen hittills , 2.2 Fertilitetsförutsättningar i prognosens huvudalternativ, , 3. Dödlighet: , 3.1 Utvecklingen hittills , 3.2 Dödlighetsförutsättningar i prognosen, , 4. Utrikes omflyttning: , 4.1 Inledning , 4.2 Flyttningar under åren 1933-68 , 4.3 Flyttningar under åren 1971-79. Migrationsförutsättningar i prognosens huvudalternativ, , 5. Prognosresultat. Hela landets befolkning, 1980-2010: , 5.1 Inledning , 5.2 Den totala folkmängdens storlek , 5.3 Befolkningen efter ålder, , 6. Befolkningsudvecklingen 2010-2025, , 7. Alternativa prognoser: , 7.1 Variationer i fertilitetsantagandet , 7.2 Variationer i migrationsantagandet, B. Regionala framskrivningar 1980-2000, 8. Inledning, , 9. Regional fertilitet: , 9.1 Utvecklingen hittills , 9.2 Fertilitetsförutsättningar i den regionala framskrivningen, 10. Regional dödlighet: , 10.1 Utvecklingen hittills, 10.2 Dödlighetsförutsättningar i den regionala framskrivningen , 10.3 De regionala dödlighetsförutsättningarnas betydelse för framskrivningsresultaten, , 11. Vandringar: , 11.1 Utvecklingen hittills , 11.2 Vandringsförutsättningar i den regionala framskrivningen, , 12. Framskrivningsresultat. Huvudstadsregionen och amtskommunerna 1980-2000, , Bilagstabeller, Diagramförteckning, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser/ Nr. 38, , , Hent som pdf, Landsprognoser 1980-2010, Kolofon, Landsprognoser og regionale fremskrivninger , Borgere, Udgivet: 31. december 1981 kl. 09:00, Antal sider: 148, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19921

Publikation

Publikation: Erhvervstællingen 1958

Tre bind, Erhvervsstrukturen i handelsområder og -distrikter, - 94 sider. , Statistisk tabelværk, 1963:II, Indeholder tabeller over antal virksomheder, disses personel, omsætning og lønudgift i handelsområder og større og mindre handelsdistrikter., Der er geografisk fordelte oplysninger på underdelinger af brancherne: Brunkulsgravning, stenbrydning m.v., Fremstillingsvirksomhed, Bygge- og anlægsvirksomhed, El- gas- og varmeværker, Engroshandel og agenturer, Detailhandel, Vognmandsforretninger, Hoteller, restauranter mv. samt Forskellig servicevirksomhed., Erhvervsstrukturen i amter og kommuner, - 131 sider. , Statistisk tabelværk, 1963:IV, Indhold:, Indledning, Tabeller: , 1. Hovedlandsdele, 2. Amtsrådskredse , 3. 6 største kommuner, 4. Provinsbyer i øvrigt med 10 000 indbyggere og derover, 5. Provinsbyer med under 10 000 indbyggere, 6. Hovedstadens forstæder med 15 000 indbyggere og derover , 7. Hovedstadens forstæder og omegnskommuner med bebyggelser på 2000-14999 indbyggere, 8.. Forstadskommuner med 5000 indbyggere og derover til Århus, Odense og Ålborg, 9. Sognekommuner med bymæssige bebyggelser på 2000 indbyggere og derover´, Fortegnelse over de sognekommuner, der i tabel 1 er henregnet til hovedstadens forstæder og omegnskommuner, provinsbyernes forstæder og bymæssige begyggelser., Oversigt over de anvendte branchespecifikationer., Alfabetisk register over kommunerne i tabel 3-9., Virksomhedernes størrelsesfordeling, personel, ejerforhold m.v.., -, 71 sider. , Statistisk tabelværk, 1963:VII, Indeholder bl.a. tabeller over fordeling efter omsætningens størrelse, personalets fordeling og fordeling efter ejerforhold opgjort for en række erhverv., , , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1958, 1948, 1935, 1925, Hent som pdf, Erhvervsstrukturen i handelsområder og -distrikter, Erhvervsstrukturen i amter og kommuner, Virksomhedernes størrelsesfordeling, personel, ejerforhold m.v, Kolofon, Erhvervstællingen, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1958 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20378

Publikation

Publikation: Danske virksomheders samarbejde 2003

Rapporten Danske virksomheders samarbejde 2003 dokumenterer, at samarbejdende virksomheder i Danmark styrker deres konkurrenceevne markant. Rapporten - et hæfte på 43 sider med 30 figurer og tabeller - tager udgangspunkt i en helt ny undersøgelse., Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen. Det mener hovedparten af de virksomheder, som har erfaringer med at samarbejde. Ligeledes mener hovedparten af virksomhederne, at samarbejdet også i de kommende år vil medvirke til at forbedre deres konkurrenceevne. , Det fremgår af , Danske virksomheders samarbejde 2003, . Godt 1.600 danske virksomheder inden for forskellige brancher har i efteråret 2003 besvaret en række spørgsmål om samarbejdet mellem de enkelte virksomheder. , På denne baggrund kan rapporten blandt andet drage følgende konklusioner: , Hver femte danske virksomhed indgår i et fast samarbejde med én eller flere andre virksomheder. , Især virksomheder, der indgår i en koncern, og virksomheder med mange ansatte har et udstrakt samarbejde med andre virksomheder. , Virksomhederne er motiverede for samarbejdet, bl.a. fordi det styrker konkurrenceevnen, giver adgang til nye teknologier, medfører besparelser og styrker virksomhedernes fleksibilitet. , Som de største barrierer for samarbejde peger virksomhederne på deres egen størrelse og frygten for at blive afhængig og miste kernekompetencer. , Det er navnlig inden for brancherne forretningsservice og transport, at virksomhederne benytter sig af fordelene ved samarbejde. , Rapporten giver desuden mulighed for at sammenligne svenske og danske virksomheders samarbejde. Langt flere svenske end danske virksomheder indgår i et fast virksomhedssamarbejde., Hent som pdf, Danske virksomheders samarbejde, Kolofon, Danske virksomheders samarbejde, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1402-6, Udgivet: 11. juni 2004 kl. 09:30, Antal sider: 43, Kontaktinfo:, Claus Werner Andersen, Telefon: 91 37 64 04

https://www.dst.dk/pubomtale/7686

Publikation

Publikation: Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv

Publikationen analyserer tre forskellige aspekter af globaliseringens påvirkning af dansk erhvervsliv., De tre områder er: , 1. Udenlandsk ejede firmaer i Danmark. , 2. Danske firmaers datterselskaber i udlandet. , 3. Danske firmaers outsourcing til lavtlønslande. , Analysen viser, at Danmark i vidt omfang deltager i den internationale arbejdsdeling: Udenlandske firmaer er i stigende omfang aktive i Danmark, mens danske firmaer på flere forskellige måder udnytter globaliseringens muligheder., Væsentlige pointer , Nogle af de vigtigste pointer fra analysen følger her i punktform: , Udenlandsk ejede virksomheder udgør én pct. af det samlede antal firmaer i den private sektor, men de har næsten 20 pct. af den samlede omsætning. , I Københavns Amt står udenlandsk ejede firmaer for mere end 30 pct. af omsætningen i den private sektor. , I løbet af de sidste tre år har hvert fjerde firma i industrien outsourcet en eller flere processer til lavtlønslande. , Outsourcende firmaer oplever et mindre fald i antallet af ansatte, stigende lønudgifter for de ansatte i Danmark og markant vækst i omsætningen i forhold til de virksomheder som ikke har outsourcet. , Hovedparten af de ansatte i de danske datterselskaber er ansat inden for servicesektoren. Alene branchen forretningsservice (bl.a. finansiering, it-service, konsulentvirksomhed, vagt og rengøring) beskæftiger 40 pct. af de ansatte i datterselskaberne., Hent som pdf, Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv, Kolofon, Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1505-7, Udgivet: 27. januar 2006 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Charlotte Spliid Hansen, Telefon: 29 41 97 76

https://www.dst.dk/pubomtale/9872

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation