Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 921 - 930 af 1399

    Handicapområdet

    Hvor mange borgere i Danmark modtager handicapydelser eller -indsatser, og hvad modtager de? På siden kan du også finde statistik om støtte til handicapbiler samt gennemsnitlig sagsbehandlingstid., Handicapydelse , Ydelser, der har til formål at yde støtte til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt udsatte voksne. Ydelser kan bl.a. bestå af: Midlertidige eller længerevarende botilbud, socialpædagogisk hjælp eller støtte, ledsagerordning, borgerstyret personlig assistance, behandling, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud mv., Handicapkompenserende indsats , Indsats, der har til formål at yde støtte til børn og unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse samt deres forældre eller nære pårørende. Indsatsen kan bl.a. bestå af praktisk hjælp, vedligeholdelsestræning eller aflastning., Modtagere af udvalgte ydelser målrettet voksne med handicap eller udsatte voksne, Her kan du se hvor mange voksne der modtager udvalgte handicapydelser., Hent flere tal i Statistikbanken om Modtagere af handicapydelser (HAND02A), Mere om figuren, Seneste opdatering, 2.7.2025, Opdateres næste gang, 22.6.2026, Kilder, Data stammer primært fra de kommunale IT-systemer, som anvendes til at administrere de indberetningspligtige ydelser. Disse data overføres automatisk og direkte til Danmarks Statistik via system-til-system løsninger. Den automatiske indberetning udvikles og vedligeholdes af kommunernes IT-leverandører. Andre kommuner indberetter data manuelt via en webbaseret indberetningsløsning, som stilles til rådighed af Danmarks Statistik. I den webbaserede indberetningsløsning vedligeholder de deres data sideløbende med deres almindelige administration af ydelserne, typisk fordi deres fagsystem ikke kan indberette direkte til Danmarks Statistik., Data om de tildelte ydelser indberettes af handlekommunen, dvs. den kommune som har visiteret den enkelte borger til ydelsen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en enkelt kommune har indgået et administrativt samarbejde, hvor en kommune, foruden at indberette på egne vegne, også indberetter på vegne af en anden kommune. Tårnby Kommune indberetter således data for Dragør Kommune. Data for Dragør Kommune er derfor indeholdt i Tårnbys indberetning., Tidligere har Ishøj Kommune ligeledes indberettet for Vallensbæk Kommune i perioden: 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2021, på nær for §§ 95 og 96. Data for Vallensbæk kommune er derfor indeholdt i Ishøjs indberetning (på nær §§ 95 og 96) i denne periode. Det administrative samarbejde mellem Ishøj og Vallensbæk kommuner ophørte imidlertid med udgangen af 2021, derfor indberetter Vallensbæk og Ishøj kommuner hver for sig fra og med udgivelsen for 2022., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne, Modtagere af handicapkompenserende indsatser (børn og unge), Her kan du se udviklingen i antallet af unikke børn og unge, der i året modtog en eller flere handicapkompenserende indsatser. Et barn eller ung kan modtage en eller flere indsatser., Hent flere tal i Statistikbanken om Handicapindsatser til børn og unge mellem 0-17 år (HANDBU01), Mere om figuren, Seneste opdatering, 25.6.2025, Opdateres næste gang, 28.5.2026, Kilder, Kommunerne indberetter data vedrørende handicapkompenserende indsatser til børn og unge til Danmarks Statistik, som er databehandler for Social- og Boligministeriet. Data indberettes enten via system-til-system-løsninger fra kommunernes administrative fagsystemer eller via webindberetningsløsningen IDEP. , Kommunerne har mulighed for via Virk.dk at tilgå indberettede data via statistikkens , webindberetningsløsning, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Figuren viser hvilke handicapkompenserende indsatser, der i året er blevet bevilget til børn og unge, samt hvilke indsatser der er blevet bevilget flest og færrest af. Et barn eller ung kan modtage en eller flere indsatser., Hent flere tal i Statistikbanken om Handicapindsatser til børn og unge mellem 0-17 år (HANDBU04), Mere om figuren, Seneste opdatering, 25.6.2025, Opdateres næste gang, 28.5.2026, Kilder, Kommunerne indberetter data vedrørende handicapkompenserende indsatser til børn og unge til Danmarks Statistik, som er databehandler for Social- og Boligministeriet. Data indberettes enten via system-til-system-løsninger fra kommunernes administrative fagsystemer eller via webindberetningsløsningen IDEP. , Kommunerne har mulighed for via Virk.dk at tilgå indberettede data via statistikkens , webindberetningsløsning, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Bevillinger til støtte til køb af handicapbil, Her kan du se udviklingen i antallet af bevillinger til handicapbiler., Hent flere tal i Statistikbanken om Bevilget støtte til handicapbil (HANDBIL1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 27.8.2025, Opdateres næste gang, 27.8.2026, Kilder, Kommunerne skal indberette alle deres afgørelser om støtte til handicapbiler. Det gælder kun for støtte eller afslag til biler. Oplysninger om særlig indretning skal ikke indberettes., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Støtte til handicapbil, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Formålet med statistikken Handicapkompenserende indsatser til børn og unge er at belyse omfanget af indsatser, som landets 98 kommuner bevilger til børn og unge i alderen 0-17 år med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. , Statistikken anvendes bl.a. til politikforberedelse, debat og forskning. Den udarbejdes årligt, og blev udgivet første gang i 2023 med tal fra 2022. Den erstatter tidligere summariske oplysninger fra statistikken om sociale ressourcer. I 2024 er statistikken overgået til barnets lov, og omfatter nu udvalgte paragraffer herfra, mens igangværende indsatser fortsætter efter serviceloven, jf. § 213 i barnets lov., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Sociale ressourcer, Formålet med statistikken er at belyse de ressourcer, (kapacitet, belægning, organisation mv.), som kommuner har til rådighed i sociale tilbud mv. inden for omsorg af ældre og voksne samt særlige udsatte børn og unge. Derudover belyser statistikken sociale og sundhedsmæssige serviceydelser, der administreres af kommunerne. Ressourceopgørelsen omfatter såvel offentligt som privat ejede sociale tilbud. Den sociale ressourceopgørelse er opgjort siden 1972, men på grund af lovændringer og brugerønsker er indholdet i opgørelserne ændret over tid. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Sociale ressourcer, Støtte til handicapbil, Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om sager om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114. Statistikken blev startet i Den Sociale Ankestyrelse tilbage i 1998. Statistikken blev indtil 1. juli 2016 varetaget af Ankestyrelsen, hvorefter den blev flyttet til Danmarks Statistik., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Støtte til handicapbil, Udlån af hjælpemidler, Formålet med statistikken Udlån af hjælpemidler er at belyse kommunernes udlån af hjælpemidler fra kommunernes hjælpemiddeldepoter. Der er tale om hjælpemidler tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Statistikken anvendes til at redegøre for, hvor mange personer der får udleveret et hjælpemiddel, samt for typen af hjælpemidler der udleveres. Statistikken blev offentliggjort første gang for året 2023. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Udlån af hjælpemidler, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne, Formålet med statistikken Handicap og udsatte (voksne) er at beskrive omfanget af udvalgte ydelser, givet efter Lov om Social Service, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte. Statistikken er udarbejdet siden 2015. Statistikken har erstattet de summariske oplysninger om handicapydelser, som kommunerne tidligere har indberettet til Den Sociale Ressourceopgørelse., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne, Brug for flere tal om Handicapområdet?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal om voksne med handicap andre udsatte, handicapkompenserende indsatser til børn og unge, samt støtte til handicapbil. , Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Vedrørende handicap og udsatte (voksne), Telefon: 39 17 31 40, Mail: , handicap@dst.dk, Vedrørende Handicapkompenserende indsatser til børn og unge, Telefon: 39 17 39 20, Mail: , handicap_boern_unge@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/social-stoette/handicapomraadet

    Emneside

    Kulturområdets økonomi

    Hvor stor er bruttoværditilvæksten i de kulturelle og kreative erhverv, og hvor mange penge udbetaler det offentlige til kulturelle formål? Kulturområdets økonomi samler statistikker om udbetalinger og økonomisk aktivitet, som kan fordeles efter forskellige forhold, fx kulturemne., Løbende priser , Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser., De kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Her kan du se udviklingen i den samlede produktion, eksport og bruttoværditilvækst i de kulturelle og kreative erhverv., Hent flere tal i Statistikbanken om Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning (KNATIO1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 8.10.2025, Opdateres næste gang, 23.9.2026, Kilder, Statistikken er baseret på en række forskellige kilder. Endemålet er at kvantificere de kulturelle og kreative branchers andel af allerede kendte nationalregnskabsmæssige begreber, så udgangspunktet er , Nationalregnskab, og , Input-Output, . , For at beregne andele af de kulturelle og kreative erhvervs aktiviteter i nationalregnskabets brancher tages udgangspunkt i flere primærstatistikker, som benytter de 6-cifrede branchekoder fra , Dansk Branchekode 2007, . Disse statistikker danner udgangspunkt for opstilling af en række nøgler. , Til at opgøre hvor stor en andel af de underliggende brancher inden for de kulturelle og kreative erhverv udgør af de overordnede 117 nationalregnskabsbrancher, anvendes , Den Generelle Firmastatistik (GF), , hvor omsætningstallene benyttes som vægt for produktionen og bruttoværditilvækst (BVT)., Tilsvarende trækkes årsværkene for beskæftigelsen i , Den Generelle Firmastatistik (GF), og benyttes som vægte til beregning af antallet af ansatte og fuldtidsbeskæftigede i de kulturelle og kreative erhverv. Kilden til årsværkene i , Den Generelle Firmastatistik (GF), er de frosne årsversioner i Det Erhvervsstatistiske Register (ESR), som får registreret virksomhedsbeskæftigelsen på baggrund af indkomstoplysninger fra Danmarks Statistiks eIndkomstregister. , For import og eksport dannes tilsvarende vægte på baggrund af træk fra udenrigshandel med , varer, og , tjenestehandlen, . , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Offentlige kulturbevillinger, Her kan du se, hvordan de offentlige kulturbevillinger fordeles af staten og kommunerne efter kulturemne., Hent flere tal i Statistikbanken om Offentlige kulturbevillinger (BEVIL01B), Mere om figuren, Seneste opdatering, 14.8.2025, Opdateres næste gang, 25.8.2026, Kilder, Statslige bevillingsdata er fra følgende kilder:, Finanslovens § 21. Kulturministeriet, Finanslovens § 07.18. Udlodningsloven, Finanslovens § 19.38. De videregående Kunstneriske uddannelser, Det årlige aktstykke om fordeling af de kulturelle udlodningsmidler, Det årlige aktstykke om fordeling af udlodningsmidler til andre idrætsformål (2024-), Aktstykke om fastsættelse af medielicens, Kommunale bevillingsdata er beregnet fra følgende kilde:, DST's opgørelse af kommunale budgetter efter kommune, funktion, dranst, art og prisenhed , tabel BUDK32, ., Finansieringskilden viser hvorfra bevillingen ydes:, Finanslov: Finanslovens § 21: Kulturministeriet og Finanslovens § 19: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse, § 19.38. De videregående kunstneriske uddannelser (fra 2012). , Udlodningsmidler: Finanslovens § 07.18. Tipsfonde samt de årlige aktstykker om fordeling af udlodningsmidler til kultur og andre idrætsformål., Kommuner: De kommunale budgetter. Statsrefusion er fratrukket driftsbudgettet. De kommunale budgetter indregnes i kulturstatikken i forskellige områder (funktionskontonummer er angivet i parentes): Kulturelle formål: Kultur: Folkebiblioteker (3.32.50), Museer (3.35.60), Biografer (3.35.61), Teatre (3.35.62), Musikarrangementer (3.35.63) og Andre kulturelle opgaver (3.35.64). Disse indregnes alle med 100 procent. Idræt: Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller (0.32.31) og Andre fritidsfaciliteter (0.32.35). Disse indregnes alle med 100 procent. Folkeoplysningen: For Lokaletilskud (3.38.74), Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (3.38.73), samt Fælles formål (folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv.) (3.38.70) er til og med 2011 medregnet 75 procent af de kommunale bevillinger som et skønnet udtryk for den kulturelle andel (idræt) af denne virksomhed. I forbindelse med ressortændringen pr. 3. oktober 2011 overgik folkeoplysningsområdet til Kulturministeriet. Fra og med 2012 er disse konti derfor indregnet fuldt ud (idræt og folkeoplysning). Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven (3.38.75) er medregnet 75 procent af de kommunale bevillinger som et skønnet udtryk for den kulturelle andel (idræt) af denne virksomhed. Fra 2012 er der endvidere indregnet et nyt område: Folkeoplysende voksenundervisning (3.38.72) og det indregnes med 100 procent fra og med 2012. Fra 2017 er indregnet yderligere et nyt område: Fælles formål (3.45.83), som fordeles , pro rata, til de øvrige kulturemner, som kommunerne dækker., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Kulturministeriets udbetalinger, Her kan du se, hvordan Kulturministeriets udbetalinger fordeles geografisk efter sagsområde. Sagsområdet for statsinstitutionernes opgøres på to måder: som landsdækkende formål og efter institutionernes geografiske beliggenhed., Kulturministeriets udbetalinger efter sagsområde, Statsinstitutioner landsdækkende, Statsinstitutioner efter beliggenhed, Udbetalinger (1.000 kr.), 2023, Hele landet, 14.086.233,0, 14.086.233,0, Region Hovedstaden, 1.527.651,9, 3.620.930,4, Region Sjælland, 289.363,0, 366.789,0, Region Syddanmark, 665.107,7, 771.867,3, Region Midtjylland, 932.305,6, 1.242.979,0, Region Nordjylland, 286.737,6, 305.100,1, Hent flere tal i Statistikbanken om Kulturministeriets udbetalinger (KUBS02B), Mere om figuren, Seneste opdatering, 8.10.2024, Opdateres næste gang, 27.5.2026, Kilder, Statistikken er baseret på data for udbetalinger fra følgende kilder:, Finanslovens § 21. Kulturministeriet, De årlige aktstykker om Kulturministeriets udlodningskonti på Finanslovens § 7, Desuden omfatter statistikken den del af licensmidlerne som indtægtsføres på finansloven som tilhørende Kulturministeriet. Udbetalingsdata stammer fra Kulturministeriets tilskudsadministrative systemer, økonomisystemer samt fra regnskabstal fra Statsregnskabet. Til statistikkens detaljerede tabeller er desuden anvendt registerdata fra Danmarks Statistiks person- og virksomhedsregistre., Udover indberetning fra Kulturministeriets tilskudsadministrative systemer suppleres der med en særskilt indberetning fra Det Danske Filminstitut (DFI)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturministeriets udbetalinger, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Formålet med statistikken Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning er at vise, hvor meget de kulturelle og kreative erhverv betyder i dansk økonomi opgjort i en nationalregnskabsmæssig ramme. Begreber fra nationalregnskabet som produktion og bruttoværditilvækst er knyttet til klassifikationerne af kulturelle og kreative erhverv. Det er et mål at afspejle både den direkte aktivitet i de kulturelle og kreative erhverv, og den indirekte aktivitet i andre brancher som understøtter disse erhverv., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning, Kulturministeriets udbetalinger, Formålet med statistikken Kulturministeriets udbetalinger er at skabe et samlet overblik over omfanget, arten og fordelingen af Kulturministeriets udbetalinger til kulturelle formål. Kulturministeriets udbetalinger giver sammen med statistikken Offentlige bevillinger til kulturelle formål et nuanceret billede af den statslige finansiering og støtte til kulturlivet. Statistikken dækker fra 2010 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturministeriets udbetalinger, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Formålet med statistikken Offentlige bevillinger til kulturelle formål er at skabe et samlet overblik over det offentlige kulturbudget. Statistikken samler alle data om statslige og kommunale kulturbudgetter fra 2007 og frem. Tidligere blev statistikken udarbejdet af Kulturministeriet og formidlet gennem publikationen Kulturpengene. Statistikken anvendes til at beskrive de offentlige kulturmidlers art og fordeling., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Brug for flere tal om Kulturområdets økonomi?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om offentlige kulturbevillinger fordelt mere detaljeret på emner, eller kulturelle og kreative erhvervs indirekte økonomiske effekter., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Isabel Maria dos Santos Cardoso, Telefon: 61 50 11 61, Mail: , imc@dst.dk, Anders Yde Bentsen, Telefon: 40 33 68 81, Mail: , ayb@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturomraadets-uddannelse-oekonomi-og-beskaeftigelse/kulturomraadets-oekonomi

    Emneside

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation