Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2921 - 2930 af 3913

NYT: Husholdningerne sparer fortsat meget op

30. september 2015, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) var i 2. kvartal 31,7 mia. kr. Det er den næsthøjeste værdi i den periode, hvor der har været opgjort kvartalsvise sektorregnskaber, dvs. siden 1999. Den højeste værdi blev sat i det foregående kvartal, og faldet fra 1. til 2. kvartal udgør 3,9 mia. kr. Det høje niveau ses også i bruttoopsparingen. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014, og at omfanget af omlægninger af kapitalpensioner er markant lavere end i 2014., Den finansielle opsparing, Den finansielle opsparing kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side, og forbrug og bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side. En positiv finansiel opsparing betyder at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender, mere end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget gælden, netto., Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpet, når man ser på de korrigerede størrelser. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu, i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter, fx udviklingen i udbetalte udbytter og - især -udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing, den såkaldte PAL-skat. I år med store kurstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. Omvendt i år med kurstab eller lavere kursstigninger., Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue, men ændringen registreres i sektorregnskaberne ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), men gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2014, 2015, , 2013, 2014, , 1. kvt. , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 136,0, 120,6, , 13,4, 31,3, 41,0, 34,8, 26,3, 28,9, Ikke-finansielle selskaber, 100,0, 122,3, , 1,2, 28,4, 44,0, 48,8, 12,0, 2,7, Finansielle selskaber, 72,1, 29,9, , 11,7, -0,7, 10,5, 8,3, -1,8, 1,6, Offentlig forvaltning og service, -20,0, 34,6, , -1,8, 11,8, 12,2, 12,4, -19,5, -7,1, Husholdninger mv., -16,0, -66,1, , 2,4, -8,2, -25,7, -34,7, 35,6, 31,7, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier, , Året, , 2014, 2015, , 2013, 2014, , 1. kvt. , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., , løbende priser, mia. kr., 1 Disponibel bruttoindkomst, 919,1, 926,6, , 236,3, 231,8, 225,7, 232,8, 261,7, 263,3, 2 Forbrugsudgift, 920,3, 933,4, , 230,4, 232,7, 233,4, 236,8, 238,7, 239,6, 3 Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , Pensionskassereserver, 67,7, 25,4, , 7,8, 9,7, 6,5, 1,4, 19,6, 24,8, 4 Bruttoopsparing (1-2+3), 66,5, 18,6, , 13,6, 8,8, -1,2, -2,6, 42,7, 48,6, , Real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5 Disponibel bruttoindkomst, -1,3, 0,1, , 1,7, -2,2, -3,0, 2,9, 13,5, -0,3, 6 Forbrugsudgift, 0,0, 0,7, , 0,4, 0,5, 0,1, 1,4, 0,7, -0,4, , pct., 7 Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,7, 2,0, , 5,6, 3,6, -0,5, -1,1, 15,2, 16,9, Kvartalsvise sektorregnskaber 2. kvt. 2015, 30. september 2015 - Nr. 472, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20527

NYT: Opsparingen steg i andet kvartal 2024

30. september 2024, I andet kvartal 2024 sparede husholdningerne 7,3 pct. af deres disponible indkomst op, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette er mere end i første kvartal 2024, hvor husholdningerne sparede 1,4 pct. af deres disponible indkomst op. Sammenligner man med samme kvartal året før, er opsparingen steget markant, idet opsparingsandelen i andet kvartal 2023 var på minus 2,2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Kraftig stigning i den disponible indkomst, Den disponible indkomst i de danske husholdninger steg med 5,7 pct. i andet kvartal 2024 i forhold til det foregående kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Den kraftige stigning i den disponible indkomst skal ses i lyset af, at udbetalte aktieudbytter i andet kvartal lå på et højt niveau. Samtidigt fortsatte fremgangen på arbejdsmarkedet, hvilket har medført en fremgang i husholdningernes lønindkomster. Det private forbrug faldt med 0,4 pct. Dette er andet kvartal i træk med et fald i forbruget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger, sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2023*, 2024*, , , 2021*, 2022*, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 161,4, 1, 265,8, , 351,7, 317,0, 331,7, 330,6, 333,5, 355,1, 2, Forbrug, 1, 187,9, 1, 245,6, , 323,7, 324,1, 323,8, 327,9, 328,8, 329,3, 3, Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , , Pensionskassereserver, 99,2, 113,4, , 25,4, 30,9, 26,4, 24,9, 25,9, 30,5, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 72,6, 133,6, , 53,4, 23,9, 34,3, 27,5, 30,6, 56,3, , , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,2, 1,8, , 7,1, -9,4, 3,8, -0,1, 0,7, 5,7, 6, Forbrug, 6,8, -2,1, , 1,6, 0,8, -1,0, 1,7, -0,2, -0,4, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 5,8, 9,7, , 14,2, 6,9, 9,6, 7,7, 8,5, 14,6, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, -2,3, 1,6, , 8,0, -2,2, 2,4, 0,8, 1,4, 7,3, *Foreløbige tal. Anm.: Omfatter husholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2024 revideret, ., Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de hovedreviderede offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 26. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2024, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet hovedreviderede tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 202, 4, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2024, . Se kvartalsvise og årlige serier fra sektorregnskabernes finansielle konti i Statistikbanken: , www.dst.dk/stattabel/2916, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Sektorfordelt nationalregnskab 2. kvt. 2024, 30. september 2024 - Nr. 282, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2024, Alle udgivelser i serien: Sektorfordelt nationalregnskab, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger. Læs mere i vores statistikdokumentation af sektorregnskabernes ikke-finansielle konti og sektorregnskabernes finansielle konti. Læs også en uddybende dokumentation af kilder og metoder af det kvartalsvise nationalregnskab på , www.dst.dk/nationalregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab: Institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48830

NYT: Vi sorterer mere til genanvendelse derhjemme

18. januar 2023, Husholdningerne sorterede omtrent 1,9 mio. ton affald til genanvendelse i 2020. Husholdningsaffald indsamlet til genanvendelse er steget med 0,6 mio. ton siden 2011, hvilket svarer til en stigning på 45 pct. I samme periode er husholdningsaffald til forbrænding og deponering faldet med 0,5 mio. ton, svarende til 23 pct. Udviklingen skal ses i sammenhæng med udrulning af affaldsordninger for husholdningsaffald og øget fokus på sortering., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Sortering af madaffald, pap og plastik stiger mest, Det er især madaffald, pap og plastik, vi sorterer mere af i husholdningerne. Indsamling af madaffald og andet organisk affald fra husholdningerne er steget fra 23.000 ton i 2011 til 173.000 ton i 2020, svarende til over en syvdobling, mens mængderne af pap- og plastaffald til genanvendelse begge er steget til omkring 80.000 ton i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, ., Mest haveaffald i husholdningernes genanvendelige affald, Med 736.000 ton i 2020, udgør haveaffald 39 pct. af husholdningernes genanvendelige affald. Træ- og madaffald udgør hhv. 11 og 9 pct. af husholdningernes affald til genanvendelse. Resten udgøres af jern og metal, glas, papir, pap, plast og øvrigt affald. Øvrigt affald omfatter bl.a. elektronikaffald, udtjente dæk og blandet emballage. Byggeaffald er ikke inkluderet i husholdningernes affald, men henført til bygge-og anlægsbranchen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Stigende affaldsmængder især fra bygge- og anlægsbranchen, Fra husholdningerne indsamledes i alt 3,5 mio. ton affald i 2020, svarende til 29 pct. af de samlede affaldsmængder. I 2020 skabte husholdninger og erhverv tilsammen 12,1 mio. ton affald, hvilket er 1 pct. mere end i 2019. Affaldsmængderne har været støt stigende siden 2012. Det skyldes især øget aktivitet i bygge-og anlægsbranchen, hvor affaldsmængderne er steget med 51 pct. siden 2011. Affald fra bygge- og anlægsbranchen var i 2020 på 4,9 mio. ton, og udgjorde 40 pct. af det samlede affald, mens øvrige erhverv skabte 3,7 mio. ton affald, svarende til 31 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Affaldsregnskab 2020, 18. januar 2023 - Nr. 17, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2023, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41186

NYT: Fortsat stigning i danskernes nettoformue i 2015

30. juni 2016, I 2015 steg husholdningernes samlede nettoformue med 8 pct. til 7.197 mia. kr. Stigningen betyder, at hver dansker i gennemsnit havde en nettoformue på godt 1.261.000 kr. ved udgangen af året. Mens værdien af faste aktiver, herunder bolig, kun er steget med 4 pct., er den finansielle nettoformue vokset med 13 pct. Den finansielle nettoformue er dermed ved at indhente formuen i faste aktiver. Stigningen i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt positive kursændringer på værdipapirer, der enten indgår direkte i husholdningernes formue eller indirekte via pensionsformuen. Nettoformuen beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformuer og aktier). Den samlede nettoformue i 2015 svarer til 362 pct. af BNP., Ejerboliger udgør størstedelen af nettoformuen, Værdien af ejerboliger steg med 161 mia. kr. i forhold til 2014 og udgjorde 3.638 mia. kr. ved udgangen af 2015. Det svarede til 37 pct. af husholdningernes samlede aktiver. Udover ejerboliger indgår også værdien af biler, både og fly i de faste aktiver. I alt var markedsværdien af de faste aktiver 3.841 mia. kr., hvilket svarer til 673.000 kr. pr. dansker. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed, og den er dermed ikke en del af de faste aktiver., Store værdier i pensionsformuer, Danskernes pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2015 steg disse med 4 pct. I alt var pensionsformuerne på 2.994 mia. kr., svarende til 30 pct. af husholdningernes aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på 525.000 kr., Marginal stigning i lånelysten, Efter længere tids afmatning i lånelysten var der fra 2014 en stigning, som fortsatte i 2015. I 2015 var nettolåneoptaget 49 mia. kr. svarende til 8.500 kr. pr. dansker og 600 kr. mere end året før. Ved udgangen af 2015 havde husholdningerne således et låneniveau på 2.585 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for knap 453.000 kr., Husholdningernes aktiver og passiver 2015*, , Primo , balance, Transaktioner, Omvurderinger, Andre, ændringer, Ultimo, balance, Andele , ultimo , 1995, Andele , ultimo 2015*, , mia. kr., pct., Finansielle aktiver i alt, 5, 628, 152, 241, 0, 6, 020, 100, 100, Indskud, 908, 21, 2, 0, 931, 24, 15, Aktier mv., 1, 742, 118, 147, 0, 2, 007, 19, 33, Pension mv., 1, 2, 877, 24, 93, 0, 2, 994, 43, 50, Øvrige aktiver, 100, -12, -1, 0, 88, 14, 1, Finansielle passiver i alt, 2, 661, 126, -25, -99, 2, 664, 100, 100, Lån, 2, 581, 49, -25, -20, 2, 585, 87, 97, Øvrige passiver, 80, 78, 0, -79, 79, 13, 3, Finansiel nettoformue, 2, 967, -, -, -, 3, 356, , , Faste aktiver (Ejerbolig, bil, mv.), 2, 3, 680, -, -, -, 3, 841, , , Samlet nettoformue, 6, 647, -, -, -, 7, 197, , , *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., 2, Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler er ikke opdateret. Værdien for biler er derfor en gentagelse af det seneste opdaterede år, som er primo 2014., Finansielle konti 2015 juni-version, 30. juni 2016 - Nr. 297, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2016, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21890

NYT: Danskernes nettoformue steg med 6 pct. i 2017

29. juni 2018, I 2017 steg husholdningernes samlede nettoformue med 6 pct., så den udgjorde 7.794 mia. kr. ved årets udgang. Det svarer til, at hver danskers nettoformue i gennemsnit steg 68.000 kr. til at udgøre 1.348.000 kr. Den finansielle nettoformue steg med 9 pct. i 2017 til 3.674 mia. kr. Samtidig er de faste aktiver, herunder boliger, steget med 3 pct. til 4.121 mia. kr. Væksten i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt positive kursændringer på værdipapirer og aktiver i pensionsformue. Nettoformuen beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformuer og aktier). Den samlede nettoformue i 2017 er tre en halv gange så stor som BNP., Ejerboliger udgør en tredjedel af de samlede aktiver, Værdien af ejerboliger steg med 134 mia. kr. i forhold til 2016 og udgjorde 3.906 mia. kr. ved udgangen af 2017. Det svarer til 37 pct. af husholdningernes samlede aktiver på i alt 10.588 mia. kr. Udover ejerboliger indgår også værdien af biler, både og fly i de faste aktiver. I alt var markedsværdien af de faste aktiver 4.121 mia. kr., hvilket svarer til 713.000 kr. pr. dansker. I , nationalregnskabet, betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed, og den er dermed ikke en del af de faste aktiver., Store værdier i pensionsformuer, Danskernes pensionsformuer mv. i forsikringsselskaber og pensionskasser er fortsat det største aktiv i den finansielle del af husholdningernes nettoformue. I løbet af 2017 steg pensionsformuerne med 6 pct., så de i alt udgjorde 3.386 mia. kr., svarende til 32 pct. af husholdningernes samlede aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på 586.000 kr., Lånelystens niveau var uændret i 2017, Lånelystens samlede niveau i 2017 var på niveau med 2016. Til gengæld blev der optaget flere kortfristede lån ift. langfristede lån i 2017 sammenlignet med året før. I 2017 var nettolåneoptaget 53 mia. kr. svarende til 9.190 kr. pr. dansker. Ved udgangen af 2017 havde husholdningerne således et låneniveau på 2.727 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for knap 472.000 kr., Husholdningernes aktiver og passiver. 2017*, , Primo , balance, , Transak-, tioner, , Omvur-, deringer, , Andre, ændringer, , Ultimo, balance, , Andele , ultimo , 1995, Andele , ultimo, 2017*, , mia. kr., pct., Finansielle aktiver i alt, 6, 110, 147, 211, -, 6, 467, 100, 100, Indskud, 977, 34, 1, -, 1, 012, 24, 16, Aktier mv., 1, 848, 60, 74, -, 1, 982, 19, 31, Pension mv., 1, 3, 189, 60, 136, -, 3, 386, 43, 52, Øvrige aktiver, 95, -7, -1, -, 87, 14, 1, Finansielle passiver i alt, 2, 739, 117, 16, -78, 2, 793, 100, 100, Lån, 2, 669, 53, 16, -12, 2, 727, 87, 98, Øvrige passiver, 69, 64, 0, -66, 67, 13, 2, Finansiel nettoformue, 3, 371, -, -, -, 3, 674, , , Faste aktiver (Ejerbolig, bil, mv.), 2, 3, 986, -, -, -, 4, 121, , , Samlet nettoformue, 7, 358, -, -, -, 7, 794, , , *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond., 2, Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly. Statistikken for biler er ikke opdateret. Værdien for biler er derfor en gentagelse af det seneste opdaterede år, som er ultimo 2016., Finansielle konti 2017 juni-version, 29. juni 2018 - Nr. 263, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2018, Alle udgivelser i serien: Finansielle konti, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25462

NYT: Fald i husholdningernes drivhusgasudledning

18. september 2020, I 2019 stod danske husholdninger for en emission/udledning på 11,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, når man ser bort fra den CO, 2, udledning, der sker i forbindelse med afbrænding af biomasse i private træpillefyr, brændeovne etc. Af de 11,9 mio. ton var 8,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter direkte emissioner fra brændstof, fyringsolie mv., og de 3,7 mio. ton CO, 2, - ækvivalenter var emissioner fra el og fjernvarme. Emissionerne fra el og fjernvarme svarer til ca. en tredjedel af husholdningernes samlede udledninger. I forhold til 2018 er det et fald på 8,8 pct. eller 1,1 mio. ton CO, 2, - ækvivalenter, som især skyldes, at emissionerne fra el og fjernvarme er faldet. De direkte emissioner har været ret stabile siden 1990, mens emissionerne fra el og fjernvarme udgjorde over halvdelen af husholdningernes samlede emissioner før 2010. Faldet i emissionerne skyldes primært omlægning til mere vedvarende energi ved produktion af el og fjernvarme. Medregnes emissionerne fra afbrænding af biomasse stod husholdningerne for en emission på 23,4 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fordelt på 13,5 og 9,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra hhv. direkte og fordelte emissioner fra el og fjernvarme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus2, ., Ny opgørelse i det grønne nationalregnskab, I det grønne nationalregnskab opgøres emissioner normalt i de brancher og husholdninger, hvor de dannes. Med emissionsregnskabet for 2019 offentliggør Danmarks Statistik en supplerende opgørelse, hvor udledninger fra produktion af el og fjernvarme er fordelt til de husholdninger og brancher, hvor det forbruges, se , www.statistikbanken.dk/drivhus2, ., Lille fald i emissioner af drivhusgasser fra dansk økonomi, De samlede emissioner af drivhusgasser inkl. fra afbrænding af biomasse fra dansk økonomi er faldet med 2,2 pct. til 106 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra 2018 til 2019. Emissionerne ligger dog stadig 22 pct. over niveauet i 1990. Husholdningernes bidrag i form af direkte emissioner til de samlede emissioner er steget fra 12,3 til 13,5 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra 1990 til 2019, men andelen er faldet fra 14,2 pct. til 12,7 pct., Emissionen fra danske økonomiske aktiviteter, ekskl. international transport og afbrænding af biomasse er faldet 37 pct. siden 1990 og ca. 5 pct. siden 2018. Emissionerne fra international transport og fra afbrænding af biomasse er stort set uændrede siden 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, ., Biomasse især fra træ, Emissionen af CO, 2, i husholdninger og erhverv fra afbrænding af biomasse hænger nøje sammen med energiregnskabet. Heraf fremgår det, at forbruget af biomasse til energiformål er steget med 152 Petajoule (PJ) fra 41 i 1990 til 193 PJ i 2019, se , www.statistikbanken.dk/ene2ha, . , Ud af den samlede stigning på 152 PJ, står forsyningssektoren for 87 PJ og havde i 2019 et forbrug på 97 PJ. Forsyningssektoren står således for 51 pct. af forbruget af biomasse. Heraf importeres 24 pct. hhv. 96 pct. af forbruget af træflis og træpiller. Husholdningernes forbrug af biomasse udgjorde i 2019 49 PJ og heraf 24 PJ fra brænde., Emissionsregnskab 2019, 18. september 2020 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2021, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31944

NYT: Fald i disponibel indkomst for husholdninger mv.

30. september 2014, Den disponible indkomst for husholdninger mv. faldt i andet kvartal med 4,2 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Niveauet for den disponible indkomst er fortsat påvirket negativt af ekstraordinære skattebetalinger i forbindelse med en omlægning af kapitalpensionsordningen. I samme periode steg forbruget med 0,5 pct., Første offentliggørelse efter hovedrevision af nationalregnskabet, Dette er den første offentliggørelse af kvartalsvise sektorregnskaber efter en hovedrevision af nationalregnskabet, se , www.dst.dk/revision2014, . Revisionen af sektorregnskaberne går tilbage til første kvartal 1999. Hovedrevisionen omfatter indarbejdelse af dels nye internationale retningslinjer og dels forbedrede data og metoder. Sektoren husholdninger mv. omfatter bådehusholdninger og non-profit institutioner rettet mod husholdninger, f.eks. fagforeninger. Et resultat af de nye metoder er, at flere enheder nu kategoriseres som non-proft institutioner rettet mod husholdninger, og derfor indgår i sektoren husholdninger mv., Opsparingen faldt 8,8 mia. kr., Korrigeret for normale sæsonudsving var opsparingen i husholdninger mv. i andet kvartal 12,7 mia. kr., hvilket er et fald på 8,8 mia. kr. i forhold til kvartalet før., Opsparingen omfatter forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget og opsparingen i form af nettoindbetalinger til arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger. Faldet i opsparingen skyldes et fald på 7,6 mia. kr. i den disponible indkomst, en stigning på 1,0 mia. kr. i de arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordnin-ger og en stigning i forbruget på 2,2 mia. kr. , Sektoren husholdninger mv. er nettolåntager, Fordringserhvervelsen, netto, fås ved at trække investeringerne mv. fra opsparin-gen og lægge kapitaloverførslerne til. Fordringserhvervelsen, netto, for hushold-ninger mv. var i andet kvartal negativ, dvs. sektoren var nettolåntager. De reste-rende indenlandske sektorer ikke-finansielle selskaber, finansielle selskaber og offentlig forvaltning og service havde en positiv fordringserhvervelse, netto, dvs. de var nettolångivere. Samlet set var Danmark også i andet kvartal nettolångiver i forhold til udlandet., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2013, 2014, , 2012, 2013, , 1. kvt. , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 108,7, 130,2, , 16,0, 36,2, 39,6, 38,4, 16,3, 32,9, Ikke-finansielle selskaber, 117,1, 95,2, , -5,4, 12,5, 33,7, 54,3, 9,1, 23,6, Finansielle selskaber, 70,4, 75,0, , 21,5, 20,7, 20,0, 12,8, 12,0, 10,2, Offentlig forvaltning og service, -73,0, -14,0, , -4,5, 2,0, -8,3, -3,3, -12,6, 3,2, Husholdninger mv., -5,7, -25,9, , 4,3, 1,0, -5,8, -25,4, 7,8, -4,1, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2013, 2014, , , 2012, 2013, , 1. kvt. , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1., Disponibel bruttoindkomst, 915,2, 908,3, , 230,5, 229,8, 224,5, 223,5, 237,9, 230,3, 2., Forbrugsudgift, 912,1, 923,0, , 230,7, 230,8, 231,0, 230,6, 230,4, 232,6, 3., Korrektion for ændring i , , , pensionskassereserver, 58,4, 74,9, , 18,8, 19,2, 18,1, 18,9, 14,0, 15,0, 4., Bruttoopsparing (1-2+3), 61,6, 60,2, , 18,6, 18,2, 11,5, 11,8, 21,5, 12,7, , , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5., Disponibel bruttoindkomst, -0,9, -1,8, , 0,7, -1,1, -2,5, -1,0, 7,9, -4,2, 6., Forbrugsudgift, 0,2, 0,0, , 0,4, -0,4, 0,0, -0,2, 0,1, 0,5, , , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 6,3, 6,1, , 7,5, 7,3, 4,8, 4,8, 8,5, 5,2, Årsopgørelserne for fordringserhvervelse, netto, i husholdninger mv. er i 2012 påvirket positivt af den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag og i 2013 negativt af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Ses der bort fra disse ekstraodinære forhold, ville fordringserhvervelse, netto i 2012 og 2013 have været hhv. ca. minus 33,7 mia. kr. og 7,1 mia. kr. , Fordringserhvervelse, netto, for offentlig forvaltning og service er påvirket tilsvarende i modsat retning., Kvartalsvise sektorregnskaber 2. kvt. 2014 (ESA 2010), 30. september 2014 - Nr. 505, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2014, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18241

NYT: Stort fald i danskproduceret biomasse

13. december 2019, Tørken i sommeren 2018 betød en dårlig høst, som førte til en markant lavere indvinding af dansk biomasse. Således faldt indvindingen med 17 pct. i forhold til året før. Indvindingen af biomasse omfatter blandt andet høst, hugst og fiskeri. Korn og foderafgrøder var de mest ramte materialetyper med en reduktion på hhv. 30 pct. og 21 pct. i 2018 sammenlignet med 2017. Den lavere danske indvinding af biomasse blev delvis erstattet med import af korn og kornprodukter samt andre produkter hovedsagelig af biomasse. Importen af korn voksede med 391 tusinde tons i forhold til 2017, svarende til en stigning på 42 pct. Importen indeholder også træpiller, som ikke har direkte tilknytning til tørken i 2018. I perioden 2017 - 2018 er importen af træpiller vokset med 782 tusinde tons (24 pct.), som forklarer en tredjedel af stigningen i den samlede biomasseimport. Eksporten opgjort i vægt af varer med biomasseindhold var stort set uændret i perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, ., Sand og grus fylder mere i den indenlandske materialeanvendelse, Biomassens materialestrømme opgøres som en del af den indenlandske materialeanvendelse (DMC, efter den engelske betegnelse "Domestic material consumption"). DMC opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. DMC er en indikator for den samlede mængde materialer, der i perioden er tilgået økonomien, og som stadig er på det geografiske område., Den indenlandske materialeanvendelse var 136,5 mio. tons i 2018, som er på næsten samme niveau som året før. Sand, grus og andre ikke-metalliske mineraler og produkter heraf udgjorde 73,7 mio. tons (53 pct.) af DMC i 2018. Mængden i tons af ikke-metalliske mineraler i DMC er steget med 40 pct. fra 2009 til 2018. Væksten er drevet primært af bygge- og anlægsbranchens anvendelse af dansk indvundet sand og grus som input i deres produktion. , Biomassen og fossil energi udgjorde hhv. 38 og 26 mio. tons af den samlede DMC i 2018, som er en reduktion på hhv. 7 pct. og 18 pct. fra 2009 til 2018. For biomassen skyldes faldet udelukkende dansk ressourceindvinding, mens for fossil energi vedrører reduktionen både de danske og de udenlandske materialestrømme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, ., Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2018, , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5., , mio. ton, I alt, 108,9, 68,4, 177,3, 40,8, 136,5, Biomasse, 31,7, 19,4, 51,1, 12,9, 38,1, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0,0, 6,2, 6,2, 5,4, 0,8, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 68,1, 10,6, 78,7, 6,0, 72,7, Fossil energi og produkter heraf, 9,1, 27,6, 36,7, 10,7, 26,1, Andre produkter, …, 3,8, 3,8, 3,6, 0,2, Affald til endelig anvendelse og deponering, …, 0,9, 0,9, 2,2, -1,4, Anm.: Importen er opgjort inkl. olieprodukter, der anvendes af danske virksomheder til internationale transportaktiviteter i udlandet. Produkttyperne , andre produkter, og , affald til endelig anvendelse og deponering, er ikke relevante for opgørelsen af dansk ressourceindvinding., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, ., Materialestrømsregnskab 2018, 13. december 2019 - Nr. 470, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2020, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29305

NYT: Fald i disponibel indkomst

23. december 2014, Den disponible indkomst for husholdninger mv. faldt i tredje kvartal med 0,7 pct. i forhold til kvartalet før, når der korrigeres for prisbevægelser og normale sæsonudsving. Niveauet for den disponible indkomst er fortsat påvirket negativt af ekstraordinære skattebetalinger i forbindelse med, at det fra 2013 har været muligt at opnå en skatterabat ved omlægning af kapitalpensionsordninger. I tredje kvartal steg forbruget med 0,1 pct., Opsparingen faldt 4,7 mia. kr., Korrigeret for normale sæsonudsving var opsparingen i husholdninger mv. i tredje kvartal 1,1 mia. kr., hvilket er et fald på 4,7 mia. kr. i forhold til kvartalet før. Opsparingen omfatter dels forskellen mellem den disponible indkomst og forbruget og dels opsparingen i form af nettoindbetalinger til arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger. Faldet i opsparingen skyldes et fald på 1,0 mia. kr. i den disponible indkomst og et fald på 3,2 mia. kr. i de arbejdsmarkedstilknyttede pensionsordninger, mens forbruget steg 0,5 mia. kr. , Sektoren husholdninger mv. er nettolåntager, Fordringserhvervelsen, netto, fås ved at trække investeringerne mv. fra op-sparingen og lægge kapitaloverførslerne til. Fordringserhvervelsen, netto, for husholdninger mv. var i tredje kvartal negativ - dvs., at sektoren var nettolåntager. De resterende indenlandske sektorer - ikke-finansielle selskaber, finansielle selskaber og offentlig forvaltning og service - havde en positiv fordrings-erhvervelse, netto, dvs. var nettolångivere. Samlet set var Danmark også i tredje kvartal nettolångiver i forhold til udlandet., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2013, 2014, , 2012, 2013, , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 105,5, 136,0, , 37,4, 40,4, 40,6, 17,2, 32,0, 41,9, Ikke-finansielle selskaber, 85,6, 100,0, , 14,9, 35,7, 48,1, 21,4, 33,7, 43,9, Finansielle selskaber, 76,0, 72,1, , 22,0, 21,0, 9,2, -2,6, -0,7, 6,8, Offentlig forvaltning og service, -68,4, -20,0, , -0,1, -10,1, -4,2, -2,5, 10,9, 10,1, Husholdninger mv., 12,4, -16,0, , 0,6, -6,2, -12,7, 0,9, -11,8, -18,9, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier, , , Året, , 2013, 2014, , , 2012, 2013, , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , , løbende priser, mia. kr., 1., Disponibel bruttoindkomst, 921,9, 919,1, , 229,4, 228,4, 232,5, 234,8, 229,1, 228,1, 2., Forbrugsudgift, 911,3, 920,3, , 229,8, 230,9, 229,8, 230,0, 232,3, 232,8, 3., Korrektion for ændring i , , , , , , , , , , , pensionskassereserver, 58,6, 67,7, , 18,4, 16,3, 16,1, 7,1, 9,0, 5,9, 4., Bruttoopsparing (1-2+3), 69,2, 66,5, , 18,1, 13,8, 18,8, 11,9, 5,8, 1,1, , , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5., Disponibel bruttoindkomst, -0,4, -1,3, , 0,0, -0,9, 1,6, 1,3, -2,9, -0,7, 6., Forbrugsudgift, 0,4, 0,0, , -0,5, 0,0, -0,4, 0,2, 0,5, 0,1, , , pct., 7., Opsparingsandel, , , , , , , , , , , (4 i pct. af (1+3)), 7,1, 6,7, , 7,3, 5,6, 7,6, 4,9, 2,4, 0,5, Årsopgørelserne for fordringserhvervelse, netto, i husholdninger mv. er i 2012 påvirket positivt af den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag og i 2013 negativt af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Ses der bort fra disse ekstraordinære forhold, ville fordringserhvervelse, netto, have været minus 15,6 mia. kr. i 2012 og plus 17,0 mia. kr. i 2013. , Fordringserhvervelse, netto, for offentlig forvaltning og service er påvirket tilsvarende i modsat retning., Kvartalsvise sektorregnskaber 3. kvt. 2014, 23. december 2014 - Nr. 665, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18402

NYT: Husholdningerne sparer fortsat meget op

22. december 2015, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) var i tredje kvartal 10,1 mia. kr. Det er et fald på 39,4 mia. kr. i forhold til det foregående kvartal. Faldet skal ses på baggrund af det usædvanligt høje niveau i første og andet kvartal. Niveauet i tredje kvartal er stadig relativt højt. Det høje niveau i første og andet kvartal kan bl.a. tilskrives store udbetalinger af udbytter, hvilket også ses i bruttoopsparingen. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014, og at omfanget af omlægninger af kapitalpensioner er markant lavere end i 2014., Den finansielle opsparing, Den finansielle opsparing kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side, og forbrug og bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side. En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget gælden, netto., Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpet, når man ser på de korrigerede størrelser. De ekstraordinære forhold betyder, at der registreres et fald i husholdningernes opsparing. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu, i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter, fx udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing, den såkaldte PAL-skat. I år med store kursstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. , Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue, men ændringen registreres i sektorregnskaberne ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), men gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti., Sektorernes fordringserhvervelse, netto, , Året, , 2014, 2015, , 2013, 2014, , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto, , , , , , , , , , I alt , 135,9, 149,6, , 36,9, 49,0, 41,4, 28,1, 31,7, 45,0, Ikke-finansielle selskaber, 93,1, 110,4, , 17,1, 44,3, 48,5, 1,9, -15,8, 35,2, Finansielle selskaber, 66,2, 52,0, , 13,9, 11,9, 9,1, -3,7, 5,0, 8,3, Offentlig forvaltning og service, -20,4, 28,5, , 9,9, 11,2, 11,2, -19,7, -6,8, -8,6, Husholdninger mv., -3,1, -41,3, , -3,9, -18,4, -27,3, 49,6, 49,4, 10,1, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier, , Året, , 2014, 2015, , 2013, 2014, , 2. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , løbende priser, mia. kr., 1 Disponibel bruttoindkomst, 921,6, 943,0, , 234,2, 233,4, 237,9, 270,4, 275,8, 254,9, 2 Forbrugsudgift, 914,5, 926,5, , 231,2, 232,1, 234,7, 236,5, 237,5, 238,9, 3 Korrektion for ændring i pensionskassereserver, 71,0, 26,3, , 8,9, 5,1, 3,0, 21,2, 27,3, 22,7, 4 Bruttoopsparing (1-2+3), 78,1, 42,7, , 11,9, 6,4, 6,2, 55,1, 65,5, 38,7, , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5 Disponibel bruttoindkomst, -0,9, 1,5, , -1,8, -0,4, 1,6, 14,8, 0,8, -7,7, 6 Forbrugsudgift, -0,1, 0,5, , 1,1, 0,2, 0,7, 0,8, 0,0, 0,6, , pct., 7 Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 7,9, 4,4, , 4,9, 2,7, 2,6, 18,9, 21,6, 13,9, Kvartalsvise sektorregnskaber 3. kvt. 2015, 22. december 2015 - Nr. 630, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise sektorregnskaber, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20528

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation