Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2671 - 2680 af 3393

    NYT: Især kvinder tjekker sundhed digitalt

    25. oktober 2016, Digitaliseringen og udbredelsen af internetbrug gør, at stadig flere aktiviteter udføres online. Vi betaler med netbank, hører webradio, læser nyheder, søger kæreste og køber billetter på nettet. Sundhedsrelaterede aktiviteter på internettet er endnu et eksempel på et område i stærk vækst. Tre ud af fem mellem 15-89 år søger helbredsmæssige informationer på internettet i 2016. 37 pct. har booket en lægeaftale online. Det svarer til ca. 1,8 mio. borgere. Det er især kvinderne, som dominerer i sundhedsrelateret internetbrug. 68 pct. af kvinderne har søgt helbredsrelateret information online. Især kvinder i de aldersgrupper, hvor mange har mindreårige børn, er hyppige brugere., Uddannelsesbaggrund gør en stor forskel, Brugen af digitale adgange til sundhed er mest udbredt hos de højtuddannede. 54 pct. af de 16-89 årige borgere med langvarig uddannelse opretter lægeaftaler på nettet, hvor det kun er 25 pct. af dem med grundskole som højest fuldførte uddannelse, der gør det samme., Danskerne er flittigst til at booke lægeaftaler på nettet, Ifølge de senest tilgængelige tal fra EU er Danmark og Finland de lande, hvor flest booker lægeaftaler på nettet (32 pct. for begge lande i 2014). EU-gennemsnittet ligger på 10 pct. af befolkningen i aldersgruppen 16-74 år., Kraftig stigning i e-mailkonsultationer, For ti år siden blev der gennemført knap 0,5 mio. lægekonsultationer via e-mail. I 2015 var der 12 gange så mange e-mailkonsultationer. Siden 2009, hvor det blev obligatorisk for læger at holde e-mailkonsultationer, er antallet steget fra 1,8 mio. til 5,6 mio. i 2015., To ud af tre e-mailkonsultationer er med kvindelige patienter, Kun hver tredje e-mailkonsultation foretages for mænd. I 2015 var der ca. 600.000 mænd og én mio. kvinder, der blev konsulteret af lægen pr. e-mail. , Flest e-mailkonsultationer i Hovedstaden, Andelen af e-mailkonsultationer hos almen læge er højest i Region Hovedstaden (16 pct.) efterfulgt af Region Midtjylland (15 pct.), mens Region Sjælland ligger lavest (12 pct.). Landsgennemsnittet ligger på 14 pct., Digital selvbetjening på sundhed.dk, Obligatorisk digital selvbetjening på en række offentlige områder medfører, at 94 pct. af danskerne har NemID i 2016. Et personligt NemID giver adgang til egne sundhedsdata som fx e-journal og medicinoplysninger på sundhed.dk., Flere og flere benytter sig af muligheden for at slå deres egen sundhedsdata op på nettet. 870.400 borgere har set deres egne data i e-journal i 2015 - det svarer til 18 pct. af befolkningen i aldersgruppen 15+ år., Det gennemsnitlige antal månedlige logins er næsten fordoblet på to år. Ved ud-gangen af første halvår 2016 logger ca. 230.000 borgere eller fem pct. af befolkningen hver måned ind på sundhed.dk. Sundhedsportalen fik i alt 28 mio. besøg i 2015., Anvendelse af digitale adgange til sundhed. 2016,  , Mænd, Kvinder, Alle, 15-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-89 år,  , pct. af befolkningen, Oprettet lægeaftale, 36, 39, 37, 31, 45, 41, 41, 43, 32, 18, Søgt helbredsmæssige,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , informationer, 55, 68, 61, 67, 76, 70, 64, 61, 47, 29, Har NemID, 94, 93, 94, 96, 98, 99, 97, 97, 89, 65, Brugt internet (inden for,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , de seneste tre måneder), 95, 94, 94, 100, 100, 100, 98, 96, 87, 64, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2016, digitale adgange til sundhed, 25. oktober 2016 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2016, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27514

    NYT: Flest får job gennem jobannoncer og netværk

    11. juni 2025, Jobannoncer og netværk er de mest udbredte veje til jobbet blandt lønmodtagere. I første kvartal 2025 havde 32 pct. af de 15-64-årige nyansatte fået jobbet via en jobannonce. Netværk var den næstmest anvendte metode, hvor 31 pct. kom i job gennem en bekendt eller en kontakt fra tidligere arbejdsplads, uddannelse eller praktik. Færre angiver, at de har fundet jobbet gennem kommunen, a-kassen eller jobcentret. Det gjaldt for 2 pct. af de nyansatte. Andelen, der fik job via en jobannonce, er faldet med 3 procentpoint siden andet kvartal 2021. Nyansatte er her defineret som personer, der har været i deres nuværende stilling i højst ét år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Netværk var den vigtigste vej til job blandt de yngste nyansatte, Netværk spiller en særlig vigtig rolle for de yngste aldersgrupper, når de finder job. Blandt nyansatte lønmodtagere i alderen 15-24 år fandt 43 pct. jobbet gennem deres netværk. Det kan hænge sammen med, at flere i denne aldersgruppe har kontakt til uddannelsesinstitutioner og praktikpladser, og at en større andel arbejder i fritids- eller deltidsjob, som i nogle tilfælde formidles mere uformelt end fuldtidsstillinger. For de øvrige aldersgrupper var det mere almindeligt at blive kontaktet direkte af arbejdsgiveren. 18 pct. i aldersgrupperne 35-44 år og 45-54 år fandt job på denne måde, hvilket er de højeste andele blandt alle aldersgrupper., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Mænd finder oftere job via netværk og kontakt fra arbejdsgiver, Mænd angiver i højere grad netværk og kontakt fra arbejdsgiver, som deres vigtigste måde at finde nyt job på. 34 pct. af mændene fik jobbet gennem deres netværk, mens 15 pct. blev ansat efter direkte kontakt fra arbejdsgiveren. Til sammenligning anvender færre kvinder disse metoder, idet 29 pct. fandt job via netværk, og 9 pct. via kontakt fra arbejdsgiver. Til gengæld finder kvinder oftere nyt job via jobannoncer. 37 pct. af nyansatte kvinder angiver jobannoncer, som deres vej til ansættelse mod 27 pct. for mænd., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Vejene til job varierer mellem brancher, Blandt lønmodtagere, der er startet i deres nuværende job inden for de seneste tre år, varierer den mest almindelige måde at finde job på betydeligt mellem brancher. I brancherne , Bygge og anlæg, og, Kultur, fritid og anden service, er netværket den hyppigst angivne vej til job, hvor hhv. 47 pct. og 40 pct. angiver denne metode som den vigtigste. I branchen , Offentlig administration, undervisning og sundhed, er det med 42 pct. derimod mest almindeligt at finde job via jobannoncer.  , Veje til at nuværende stilling blandt lønmodtagere, der er startet inden for de seneste tre år, fordelt på branche, 15-64 år. 1. kvt. 2025,  , Via jobannonce, Gennem netværk, Kontaktet af arbejdsgiver, Uopfordret henvendelse til virksomhed , Andet,  , Pct., Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 27,9, 28,1, 21,1, 9,5, 13,4, Bygge og anlæg, 11,3*, 46,5, 14,3, 15,3, 12,6, Handel og transport mv., 27,7, 33,1, 10,0, 16,8, 12,5, Information og kommunikation, 32,8, 27,2, 22,7, 5,8, 11,6*, Finansiering og forsikring, 39,0, 35,0, …, …, …, Erhvervsservice, 28,5, 33,8, 14,2, 6,8, 16,7, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 42,1, 27,9, 7,5, 8,8, 13,6, Kultur, fritid og anden service, 27,0, 40,1, 10,3, 9,5, 13,1, Anm.: Tabellen omfatter lønmodtagere, som er startet i deres nuværende job inden for de seneste tre år. Afgrænsningen er valgt for at mindske usikkerheden, der opstår ved kun at medtage nyansatte. Brancherne , Landbrug, skovbrug og fiskeri, samt , Ejendomshandel og udlejning, er udeladt af samme grund. , * angiver, at tallet er behæftet med usikkerhed på grund af få observationer., … angiver, at tallet er udeladt på grund af for få observationer., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2025, 11. juni 2025 - Nr. 169, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. august 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51118

    NYT: Ældre handler på nettet som aldrig før

    11. september 2018, På ti år er andelen af ældre, der handler på internettet tredoblet. I 2018 svarer over halvdelen af danskerne mellem 60 og 74 år (55 pct.), at de har købt varer over internettet inden for de seneste tre måneder. I 2008 var det knap hver femte i samme aldersgruppe (18 pct.). Danskerne mellem 60 og 74 år handler dog fortsat sjældnere online end de øvrige aldersgrupper. Især er forskellen mellem de ældste og personer mellem 16-39 år blevet væsentlig mindre de seneste ti år. I 2008 var de 20-39-årige den aldersgruppe, hvor flest havde taget e-handel til sig. Her svarede 65 pct., at de havde e-handlet inden for de seneste tre måneder. I 2018 handler de tre yngste aldersgrupper næsten lige meget på nettet, nemlig mellem 78 og 82 pct., 18 pct. af internethandlende bruger over 7.500 om måneden på nettet, Hver femte e-handlende gennemfører mindst ti køb på nettet på tre måneder. De fleste internetkøbere (35 pct.) handler mellem tre til fem gange på nettet. 23 pct. klikker sig til indkøb mellem seks og ti gange. Hver femte af dem, der handler online, køber i gennemsnit for kr. 3.750-7.500 på tre måneder. En tilsvarende andel bruger mere end kr. 7.500 på varer og tjenester på internettet., Intensiteten af internetkøb (hyppighed og volumen) i de seneste tre måneder. 2018,  , Hyppighed af køb,  , Størrelsen af køb,  , 1-2 , gange, 3-5 , gange, 6-10 , gange, 10+ , gange,  , < kr. 750,  , kr. 750, -kr.3.750 , kr. 3.750, - kr. 7.500, kr. 7.500 <,  , Pct. af e-handlende, 20, 35, 23, 20,  , 18, 41, 18, 18, Pct. af befolkningen, 15, 26, 17, 14,  , 13, 30, 13, 13, Flest mænd handler over grænsen, Over halvdelen af de danske mænd, der handler på internettet, køber varer i udenlandske netbutikker inden for EU's grænser (56 pct.). Hver tredje mand handler i netbutikker uden for EU (31 pct.). Blandt kvinderne er andelen hhv. 43 og 19 pct. Størstedelen af dem, der handler uden for EU er mellem 16 og 44 år. E-handel på tværs af grænser er mest populær blandt de yngre e-handlende, mens ældre internetkøbere foretrækker at handle i danske netbutikker. , Bemærk at estimater vedr. internetkøb over grænsen er behæftet med større usikkerhed, da det kan være vanskeligt at fastslå en netbutiks oprindelse og ejerforhold. Usikkerheden bekræftes af, at 10 pct. svarer 'ved ikke' til spørgsmålet om internetforhandlernes oprindelse eller nationalitet., Masser af mad i den digitale indkøbskurv, Andelen af danskere, der køber , daglig- og madvarer,, er steget 156 pct. på ti år, mens stigningen er på 167 pct. for andelen, der køber møbler og husholdningsartikler på nettet. Vi handler også mere kultur på nettet end i 2008. Fx køber 68 pct. af danskere , billetter til teater, koncerter mv, . i 2018 mod 48 pct. for ti år siden., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 e-handel, 11. september 2018 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31386

    NYT: It ændrer jobbet for hver fjerde i løbet af et år

    28. november 2018, Flere end hver fjerde beskæftigede har inden for de seneste 12 måneder fået nye eller ændrede arbejdsopgaver som følge af indførelse af ny software eller nyt it-udstyr. Flest oplever forandringer i hverdagen på jobbet i dataintensive brancher som , information, kommunikation, forsikring og finansiering, . Her meldte 39 pct. af de beskæftigede om ændrede arbejdsopgaver på grund af nyt software eller it-udstyr. Den næststørste andel var blandt offentlige ansatte, hvor tallet var 34 pct., Halvdelen af den danske arbejdsstyrke måtte lære nyt om it i 2018, 52 pct. af de beskæftigede måtte lære at anvende ny software eller nyt it-udstyr i 2018. Andelen er højst i brancherne , information, kommunikation, forsikring og finansiering, (74 pct.) og , offentlig administration, undervisning og sundhed, (59 pct.). Behovet for at lære nyt software eller it-udstyr at kende er lavest i branchen , bygge og anlæg, med 44 pct. Det er også den branche, hvor den laveste andel (17 pct.) oplever ændring af de primære arbejdsopgaver som følge af digitalisering, hvilket passer med undersøgelsen om brug af avancerede teknologi i danske virksomheder i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:322, fra 3. september, . , Læs mere om digitaliseringens betydning for udvalgte arbejdsforhold i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:448, fra 28. november, ., En fjerdedel har uudnyttede it-kundskaber, 23 pct. af de beskæftigede føler, at de har it-færdigheder til at klare mere krævende opgaver. Omvendt oplyser 11 pct., at de har brug for mere it-uddannelse eller oplæring for at klare deres arbejdsopgaver. Andelen der mener, at deres it-færdigheder er uudnyttede i de daglige arbejdsopgaver, er højest i datatunge brancher som , information og kommunikation, forsikring og finansiering, (41 pct.), mens andelen af dem, der føler sig overkvalificerede, er lavest i det offentlige (15 pct.). , Offentlig administration, undervisning og sundhed, er den branche, hvor der er bedst match mellem selvvurderede it-færdigheder og jobopgaver., Ni ud af ti danske beskæftigede anvender it på arbejdet, It-anvendelse er udbredt på de danske arbejdspladser i 2018, hvor i alt ni ud af ti beskæftigede bruger it. I branchen , information og kommunikation, forsikring og finansiering, anvender alle it, mens 24 pct. af de beskæftigede i byggeriet klarer arbejdsdagen uden nogen form for it-anvendelse.  , Udvalgte indikatorer om it-anvendelse og digitaliseringens effekt på arbejdet. 2018,  , Alle (inkl., uoplyst , og øvrige , brancher),  , Industri, , råstof-, indvinding , og forsyning,  , Bygge , og, anlæg,  , Handel , og , transport,, mv.,  , Information , og kommuni-, kation, , forsikring og, finansiering, Erhvervs-, service,  , Offentlig , administration,, undervisning , og sundhed,  ,  , pct. af ansatte, 16-64år, Brug af pc'ere, smartphones, tablets,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , eller andre mobile enheder, 88, 83, 73, 87, 100, 87, 95, Brug af computer styrede systemer,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , eller maskiner, 31, 48, 24, 41, 20, 26, 25, Intet brug af it, 10, 11, 24, 11, 0, 12, 5, Ændrede arbejdsopgaver som,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , følge af indførelse af ny it, 27, 23, 17, 23, 39, 26, 34, Behov for at lære at bruge,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ny software eller nyt it-udstyr, 52, 53, 44, 46, 74, 53, 59, Selv-vurderede it-færdigheder,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Jeg har brug for mere uddannelse eller,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , oplæring for at klare mine opgaver godt, 11, 12, 9, 10, 10, 10, 14, Jeg har færdigheder til at klare,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , mere krævende opgaver, 23, 23, 19, 26, 41, 27, 15, Mine færdigheder svarer godt,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til mine opgaver, 55, 54, 48, 52, 49, 51, 66, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 digitalisering på arbejdspladsen, 28. november 2018 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31446

    NYT: AKU-ledigheden er steget i løbet af 2016

    23. november 2016, I tredje kvartal 2016 var der 189.000 AKU-ledige i alderen 15-64 år, korrigeret for sæsonudsving. Dette er en stigning på 3.000 personer siden andet kvartal 2016 og på 12.000 personer siden første kvartal 2016, hvor ledigheden var på det laveste niveau siden 2009. Ledigheden toppede i andet kvartal 2012, og siden da er det først i 2016, at den er steget to kvartaler i træk., Flere AKU-ledige der ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp, AKU-ledigheden ligger generelt højere end den registerbaserede bruttoledighed pga. definitoriske forskelle. Trods deres forskellige niveauer har de udviklet sig nogenlunde ensartet indtil 2016. I 2016 har bruttoledigheden i modsætning til AKU-ledigheden haft en nedadgående tendens. Antallet af de AKU-ledige, der samtidig er bruttoledige, er stort set faldet i takt med bruttoledigheden. Stigningen i den samlede AKU-ledighed udgøres således af studerende og øvrige AKU-ledige - dvs. ledige, der ikke modtager offentlige ydelser i form af dagpenge og kontanthjælp i forbindelse med deres ledighed. , 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 3. kvt. 2016,  , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede tal,  , Antal, Usikkerhed, Antal , 2. kvt. 2016,  ,  ,  ,  , - 3. kvt. 2016,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 669, •, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 952, ±20, 2, 938, -3, Beskæftigede i alt, 2, 761, ±21, 2, 749, -5, Heltid, 2, 052, ±23, …, …, Deltid, 709, ±22, …, ..., AKU-ledige, 191, ±12, 189, 3, Dagpenge/kontanthjælp, 66, ±6, …, …, Aktiverede, 7, ±3, …, …, Studerende, 52, ±7, …, …, Øvrige AKU-ledige, 66, ±9, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 717, ±20, 732, 5, Anm.: Databrud i 1. kvt. 2016 (se notatet , Databrud i AKU fra 2016, )., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I 2016 er der sket en række ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, . Dataindsamlingen varetages af en ny organisation, hvilket har foranlediget en væsentlig lavere svarprocent end tidligere. Svarprocenten var dog højere i andet og tredje kvartal end i første kvartal 2016. Samtidig er der i 2016 åbnet for indberetning via web-skema. Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 2016, , hvor der redegøres for, at ændringerne betyder, at der imellem 2015 og 2016 er databrud for de fleste variable vedrørende arbejdsmarkedstilknytning. Derfor rummer denne udgivelse blot tal fra 2016. Udviklingen i 2016 kan være behæftet med større usikkerhed end normalt pga. den lave svarprocent. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2016, 23. november 2016 - Nr. 486, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21830

    NYT: Kraftig stigning i beskæftigelsen

    17. februar 2016, Ændret 01. marts 2016 kl. 08:59, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Tallet for beskæftigede (sæsonkorrigeret) i fjerde kvartal var angivet til 2.702.000, hvor det skulle have været 2.700.000. Alle revideringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Fra tredje til fjerde kvartal 2015 er beskæftigelsen steget kraftigt med , 26.000, personer. Korrigeret for sæsonudsving var der således i fjerde kvartal , 2.700.000, beskæftigede i alderen 15-64 år, hvilket svarer til 73,8 pct. af befolkningen i denne aldersgruppe., Uændret AKU-ledighed og stigning i arbejdsstyrken, Ledigheden er forblevet uændret mellem tredje og fjerde kvartal. Hermed er arbejdsstyrken ligesom beskæftigelsen steget med , 26.000, i sæsonkorrigerede tal mellem tredje og fjerde kvartal 2015. , Fra ledighed til beskæftigelse, Danmarks Statistik har i samarbejde med Eurostat udviklet en ny metode til at opgøre de bruttobevægelser, der ifølge arbejdskraftundersøgelsen finder sted over en periode på et år. Denne opgørelse viser, at der er væsentlig flere ledige, som er blevet beskæftiget, end der er beskæftigede, der er blevet ledige fra fjerde kvartal 2014 til fjerde kvartal 2015. Dette har foranlediget den årlige stigning i beskæftigelsen. Samtidig viser opgørelsen en endnu større bevægelse af personer uden for arbejdsstyrken og ind i beskæftigelse, men bevægelsen har været nogenlunde lige så stor den anden vej. , Øget beskæftigelse hos mændene og de yngre, Fra fjerde kvartal 2014 til 2015 er beskæftigelsesfrekvensen steget med 0,9 procentpoint, mens ledighedsprocenten er faldet med 0,6 procentpoint for mændenes vedkommende. Til forskel herfra er der for kvindernes vedkommende stort set ingen ændringer i hverken beskæftigelsesfrekvens eller i ledighedsprocent. For de fleste aldersgrupper er beskæftigelsesfrekvensen steget samtidig med, at ledighedsprocenten er faldet. , For de 45-54-årige er udviklingen dog omvendt, og for de 15-24-årige er beskæftigelsesfrekvensen så vel som ledighedsprocenten faldet, . , 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 4. kvt. 2015,  , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal,  , Antal, Usikkerhed, 4. kvt. 2014, - 4. kvt. 2015, Antal, 3. kvt. 2015, - 4. kvt. 2015,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 662, •, 28, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 874, ±19, 22, 2, 880, 26, Beskæftigede i alt, 2, 704, ±20, 31, 2, 700, 26, Heltid, 2, 051, ±22, 29, …, …, Deltid, 653, ±19, 2, …, ..., AKU-ledige, 171, ±11, -8, 180, 0, Dagpenge/kontanthjælp, 69, ±6, 1, …, …, Aktiverede, 15, ±4, 0, …, …, Studerende, 32, ±4, -4, …, …, Øvrige AKU-ledige, 55, ±8, -5, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 787, ±19, 5, 779, -18, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal. , Ny opregningsmetode er indført fra 3. kvt. 2015., Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder, ikke-sæsonkorrigeret. 4. kvt.,  , Beskæftigelsesfrekvens, 1, Ledighedsprocent, 2,  , 2014, 2015, 2014, 2015,  , pct., 15-64-årige i alt, 73,5, 73,8, 6,3, 5,9, Køn,  ,  ,  ,  , Mænd, 76,2, 77,1, 6,3, 5,7, Kvinder, 70,8, 70,5, 6,3, 6,2, Alder,  ,  ,  ,  , 15-24 år, 55,8, 55,6, 11,0, 10,2, 25-34 år, 75,8, 77,1, 7,7, 7,4, 35-44 år, 84,8, 86,0, 5,0, 4,2, 45-54 år, 84,8, 84,2, 4,3, 4,8, 55-64 år, 64,5, 64,6, 4,8, 4,3, Anm.: Ny opregningsmetode er indført fra 3. kvt. 2015., 1, Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen., 2, Ledighedsprocenten er antal AKU-ledige i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2015, 17. februar 2016 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20646

    NYT: Arbejdsstyrken er vokset med 69.000 på et år

    24. maj 2023, Fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 voksede arbejdsstyrken - bestående af personer mellem 15 og 64 år i enten beskæftigelse eller ledighed - med 69.000 personer, hvoraf 46.000 var i beskæftigelse, mens 23.000 var ledige. I alt var der i første kvartal 2.878.000 beskæftigede. Det svarer til en beskæftigelsesfrekvens på 76,7 pct., hvilket er en stigning på 0,7 procentpoint i forhold til første kvartal 2022. Det viser tal fra Arbejdskraftundersøgelsen, som følger de internationale definitioner af beskæftigelse og ledighed., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Beskæftigelsen steg med 51.000, Fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 steg beskæftigelsen med 51.000, hvilket er et netto-resultat af, at der kom 293.000 flere i beskæftigelse, mens 242.000 gik ud af beskæftigelse. Af de 51.000 kom 46.000 fra at have været uden for arbejdsmarkedet, hvilket øgede arbejdsstyrken, mens 5.000 var ledige et år tidligere. , Hver tiende beskæftigede var ikke i beskæftigelse året før, Ses på brutto-tilgangen til beskæftigelsen, var den 293.000 fra første kvartal 2022 til første kvartal 2023 svarende til 10 pct. af alle beskæftigede i første kvartal 2023. Heraf var 91.000 ledige året før, mens 202.000 var uden for arbejdsstyrken. Ses på de ledige personer i første kvartal 2022, så havde 67 pct. job et år senere. For personer uden for arbejdsstyrken for et år siden var 25 pct. i beskæftigelse i første kvartal 2023., Nye ledige kommer primært fra beskæftigelse, Af de 136.000 ledige i første kvartal 2023 var 12 pct. af dem også ledige året før, mens 32 pct. var uden for arbejdsstyrken. De resterende 56 pct. kom fra beskæftigelse., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Brutto- og nettobevægelser mellem arbejdsmarkedsstatus fra 1. kvt. 2022 til 1. kvt. 2023, 15-64 årige,  , Beskæftigede , 1. kvt. 2022, Ledige , 1. kvt. 2022, Uden for arbejdsstyrken , 1. kvt. 2022,  , 1.000 personer, Bruttobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 1. kvt. 2023, 2., 585, 91, 202, Ledige 1. kvt. 2023, 86, 18, 50, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2023, 156, 27, 543, Nettobevægelser,  ,  ,  , Beskæftigede 1. kvt. 2023, •, 5, 46, Ledige 1. kvt. 2023, -5, •, 23, Uden for arbejdsstyrken 1. kvt. 2023, -46, -23, •, 4 ud af 5 personer uden for arbejdsstyrken ønsker ikke et arbejde, 19 pct. af personer i alderen 15-64 år var i første kvartal 2023 uden for arbejdsstyrken. Af disse svarede 79 pct., at de ikke havde søgt et arbejde, fordi de ikke ønskede et arbejde. I alderen 15-29 år var det 75 pct. af personerne uden for arbejdsstyrken der ikke ønskede arbejde, mens det for aldersgrupperne 30-44 årige og 45-64 årige var tilfældet for hhv. 69 pct. og 89 pct. af personenerne uden for arbejdsstyrken., Uddannelse og førtidspension er hyppigste årsager til ikke at ønske arbejde, Mere end en tredjedel af dem, der har svaret, at de ikke ønsker et arbejde, svarer uddybende, at det skyldes, at de er under uddannelse eller skal påbegynde uddannelse. Det er dermed den hyppigste årsag til ikke at ønske arbejde. Ses der bort fra personer under 30 år, er den hyppigste årsag til ikke at ønske et arbejde, at man enten er på eller er i gang med at søge om førtidspension., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2023, 24. maj 2023 - Nr. 179, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. august 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46149

    NYT: Enlige har højere sygefravær

    1. november 2017, Lønmodtagere, som bor alene, har højere sygefravær end lønmodtagere, som bor sammen med en partner. De enlige mænd var i 2016 i gennemsnit syge 7,2 dage, mens mændene i par kun havde 5,9 sygedage om året. Dette svarer til, at de enlige mænd havde 1,4 flere sygedage end mændene i par. De enlige kvinders sygefravær lå på 11,6 dage, hvilket også var 1,4 dage højere end sygefraværet blandt kvinder i par., Mænd uden hjemmeboende børn har højere sygefravær, Mænd, som ikke har hjemmeboende børn, har højere sygefravær end mænd, med hjemmeboende børn. Dette gælder uanset, om man lever alene eller med en partner. Forskellen er størst, hvor mændene bor i par. Her var mændene uden hjemmeboende børn i gennemsnit syge 6,4 dage i 2016, hvilket var 0,9 dag mere end de mænd, der bor sammen med hjemmeboende børn. De enlige mænd uden hjemmeboende børn havde 0,5 flere sygedage om året end enlige mænd med hjemmeboende børn. De enlige mænd uden hjemmeboende børn var samtidig den gruppe, som havde det højeste sygefravær på 7,3 dage. Mændene, som lever i par med hjemmeboende børn, havde det laveste sygefravær på 5,5 dage., Sygefravær på grund af egen sygdom fordelt på køn og familietype. 2016,  , Mænd, Kvinder,  , dage pr. år, Enlige uden hjemmeboende børn, 7,3, 10,9, Enlige med hjemmeboende børn, 6,8, 12,9, Forskel, 0,5, -2,0,  ,  ,  , Par uden hjemmeboende børn, 6,4, 10,2, Par med hjemmeboende børn, 5,5, 10,3, Forskel, 0,9, -0,1, Anm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid. Tallet indeholder ikke fravær pga. børns sygdom, arbejdsulykker og barsel, ligesom personer i fleksjob mv. ikke indgår., Kvinder med hjemmeboende børn har højere sygefravær, For kvinderne forholder det sig omvendt. Her er det kvinder med hjemmeboende børn, der har det højeste sygefravær. Det gælder især for de enlige kvinder, hvor kvinderne med hjemmeboende børn havde to sygedage mere end de enlige kvinder uden hjemmeboende børn. For kvinderne, som lever i par, er forskellen ikke nær så stor. Kvinder i par med hjemmeboende børn havde et sygefravær, der kun var 0,1 dag højere end kvinderne uden hjemmeboende børn. Blandt kvinderne er det enlige kvinder med hjemmeboende børn, som har det højeste sygefravær på 12,9 dage., Sygefraværet er højest i kommunerne, I 2016 var lønmodtagerne samlet set syge 8,4 dage i gennemsnit. Sygefraværet var fortsat højest i kommunerne, hvor lønmodtagerne havde 12,9 sygedage efterfulgt af regionerne med 11,6 dage årligt. Sygefraværet i staten samt i virksomheder og organisationer lå på et lavere niveau. I staten var lønmodtagerne i gennemsnit syge 7,6 dage i 2016, mens lønmodtagere i virksomheder og organisationer havde det laveste sygefravær på 6,6 dage., Kvinder har højere sygefravær end mænd, I alle sektorer havde kvinderne højere sygefravær end mændene. Forskellen var størst i kommunerne, hvor kvinderne havde 4,3 flere sygedage end deres mandlige kolleger. Kvinderne i kommunerne havde med 13,9 årlige sygedage samtidig det højeste sygefravær. I regionerne havde kvinderne fire sygedage mere end mændene. Forskellen mellem mænds og kvinders sygefravær var mindst i virksomheder og organisationer, hvor kvinderne havde 2,3 flere sygedage. I staten var kvindernes sygefravær 2,9 dage højere end mændenes. , Brancheforskelle forklarer forskelle i sygefravær, Forskelle i sektorernes branchesammensætning kan bidrage til forklaring af forskelle i sektorernes sygefravær. , Branchen , sundhed og socialvæsen, har generelt et højt sygefravær uanset sektor. 94 pct. af de ansatte i regionerne og 60 pct. af de kommunalt ansatte arbejder netop inden for , sundhed og socialvæsen, , mens andelen kun er 0,7 pct. i staten og 2,5 pct. i virksomheder og organisationer., Fravær 2016, 1. november 2017 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25238

    NYT: Stor stigning i deltidsarbejde i fjerde kvartal

    22. februar 2023, I fjerde kvartal 2022 var der 775.000 personer i alderen 15-74 år, som arbejdede på deltid. Det er det højeste niveau, der er målt i Arbejdskraftundersøgelsen. Det er samtidig en stigning på 40.000 personer i forhold til tredje kvartal 2022 og modsvarer dermed et fald på 29.000 heltidsbeskæftigede. Antallet af beskæftigede, som arbejder på deltid, har været stigende de sidste to år, idet stigningen er mest udtalt blandt den yngste og ældste del af de beskæftigede. I alt er det omkring hver fjerde af de beskæftigede, som arbejder på deltid, fordelt på 27 pct. af lønmodtagerne og 14 pct. af de selvstændige., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, baseret på AKU-beskæftigelse, Særligt de ældre i arbejdsstyrken arbejder mere på deltid, De 55-74-årige stod for den største stigning i deltidsbeskæftigelsen på 14 pct. fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022. Udviklingen for denne aldersgruppe skyldes primært beskæftigede med en videregående uddannelse. Som forklaring angiver de generelt, at hovedårsagen er, at de foretrækker et deltidsarbejde frem for et heltidsarbejde, og det er derfor deres egen beslutning. , Stigning blandt unge i deltidsbeskæftigelse sker især blandt studerende, Der var en stor stigning i deltidsbeskæftigelse blandt de 15-24-årige, som steg med 9 pct., mens heltidsbeskæftigelsen faldt med 3 pct. På samme tid angav et stigende antal i denne aldersgruppe, at studier var årsagen til ikke at arbejde heltid. Det er dermed den primære grund til stigningen i deltidsbeskæftigede i aldersgruppen 15-24 år. Aldersgruppen 25-39 år havde som den eneste en reduktion i antallet af deltidsbeskæftigede på 3 pct. siden fjerde kvartal 2021. I denne aldersgruppe var der et faldende antal personer, som angav, at de ufrivilligt arbejder deltid og ville foretrække et heltidsarbejde. , Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Størst tilgang blandt personer med lang videregående uddannelse, Fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022 er antallet af deltidsbeskæftigede samlet steget med 5 pct. Stigningen var med 14 pct. størst blandt de deltidsbeskæftigede med en lang videregående uddannelse. I samme periode steg antallet af heltidsbeskæftigede med en videregående uddannelse med 3 pct. For deltidsbeskæftigede med gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse har der med 7 pct. ligeledes været en markant stigning fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022, mens antallet af heltidsbeskæftigede i samme periode faldt med 1 pct. for denne gruppe., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Både den sæsonkorrigerede beskæftigelse og AKU-ledighed steg, I fjerde kvartal steg den sæsonkorrigerede beskæftigelse med 8.000 personer. Den lille stigning kan deles op i den ovenfor omtalte store stigning i antallet af deltidsbeskæftigede og det markante fald i heltidsbeskæftigelsen. Den sæsonkorrigerede AKU-ledighed steg med 7.000 personer. Tallene svarer til en uændret beskæftigelsesfrekvens på 76,7 pct., mens AKU-ledighedsprocenten i forhold til tredje kvartal steg med 0,2 procentpoint til 4,8 pct. af arbejdsstyrken i fjerde kvartal. Den stigende ledighed ses mest blandt de grupper af ledige, som ikke modtager ledighedsydelser. , Ledighed, beskæftigelse og arbejdsstyrke i aldersgruppen 15-64 år, sæsonkorrigeret,  , 4. kvt., 2021, 3. kvt., 2022, 4. kvt., 2022, Ændring, 4. kvt. 2021, - 4. kvt. 2022, Ændring 3. kvt., - 4. kvt. 2022,  , 1.000 personer, Beskæftigede, 2.846, 2.874, 2.882, 36, 8, AKU-ledige, 137, 139, 146, 9, 7, Uden for arbejdsstyrken, 734, 723, 728, -6, 4,  , Pct., Beskæftigelsesfrekvens, 76,6, 76,9, 76,7, 0,2, -0,2, AKU-ledighedsprocent, 4,6, 4,6, 4,8, 0,2, 0,2, Erhvervsfrekvens, 80,3, 80,6, 80,6, 0,4, 0,0, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2022, 22. februar 2023 - Nr. 57, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40160

    NYT: Ledige søger job i kortere tid

    23. november 2022, Andelen af ledige, som har søgt arbejde i to måneder eller mindre, er steget. I tredje kvartal 2022 udgjorde den 62,8 pct. af samtlige ledige, mens den i tredje kvartal 2018 udgjorde 49,1 pct. Gruppen af ledige, som har søgt arbejde i over to år, er samtidig blevet mindre og udgør nu kun 4,6 pct. af de ledige i modsætning til 8,9 pct. i tredje kvartal 2018., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, baseret på AKU-ledighed, Den lavere søgeperiode afspejles også i lav langtidsledighed, I tredje kvartal var den samlede AKU-ledighed på 149.000. Heraf havde 93.000 søgt arbejde i under to måneder, 35.000 havde søgt arbejde i 3-12 måneder, 14.000 havde søgt arbejde i 13-24 måneder, og 7.000 personer havde søgt arbejde i over to år. Især antallet af ledige, der har været jobsøgende i over to år, er faldet markant og er på sit laveste niveau siden 2009. Dette afspejles også i den registerbaserede langtidsledighed, som kan findes i Statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/AULK04, . De ledige, der beskrives i denne Nyt, er AKU-ledige, som dækker over samtlige personer uden arbejde, som søger arbejde og er klar til at tage et job. Se mere i , kilder og metoder, nedenfor., Aldersgruppen 35-44 år har længere jobsøgningsperioder, De 35-44-årige var i tredje kvartal med 34 pct. den aldersgruppe, hvor flest havde søgt arbejde i mere end et år. Især var der med 26,4 pct. en relativt stor andel af aldersgruppen, som havde været jobsøgende i 13-24 måneder. Dette interval er præget af personer, som trådte ind i ledighed i perioden, hvor COVID-19 var på sit højeste. Personer mellem 15 og 24 år har generelt været jobsøgende i kort tid. Gruppen er præget af mange studerende, som især i tredje kvartal begynder at søge og stå til rådighed for arbejde - både efter og ved siden af deres studie. Kigges der på forskellen mellem kønnene, har ledige kvinder generelt tendens til at have søgt i kortere tid end mænd - især intervallet 13-24 måneder er mere fremtrædende blandt mændene., Kilde: Specialudtræk af , Arbejdskraftundersøgelsen, Stadigt flere træder ind i arbejdsstyrken, Siden 2014 er erhvervsfrekvensen (andelen af befolkningen, der enten er beskæftigede eller ledige) steget fra 76 pct. af de 15-74-årige til nu næsten 81 pct. Igennem stort set hele perioden har stigningen været trukket af stigende beskæftigelse, men i tredje kvartal er stigningen i arbejdsstyrken fordelt ligeligt på øget beskæftigelse og ledighed. Det er især den del af de ledige, som ikke modtager dagpenge og kontanthjælp, der forårsager den stigende ledighed. I tredje kvartal er den sæsonkorrigerede AKU-ledighed således steget fra 4,2 pct. til 4,6 pct. af arbejdsstyrken., Ledighed, beskæftigelse og arbejdsstyrke, sæsonkorrigeret,  , 3. kvt. 2021, 2. kvt. 2022, 3. kvt. 2022, Ændring, 2. kvt. - 3. kvt., 2022,  , 1.000 personer, Beskæftigede, 2, 852, 2, 868, 2, 882, 14, AKU-ledige, 131, 127, 138, 11, Uden for arbejdsstyrken, 741, 732, 723, -9,  , Pct., Beskæftigelsesfrekvens, 76,6, 77,0, 77,0, 0,0, AKU-ledighedsprocent, 4,4, 4,2, 4,6, 0,4, Erhvervsfrekvens, 80,1, 80,4, 80,7, 0,3, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2022, 23. november 2022 - Nr. 392, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2023, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40159

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation