Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2641 - 2650 af 3393

    NYT: Fortsat stigning i beskæftigelsen

    22. august 2018, I andet kvartal 2018 var 75,4 pct. af de 15-64-årige beskæftigede. Det er det højeste niveau for beskæftigelsesfrekvensen siden tredje kvartal 2009. Fra første til andet kvartal 2018 steg beskæftigelsesfrekvensen 1,0 procentpoint. Det viser de sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Stigende beskæftigelsesfrekvens for alle aldersgrupper og begge køn, Inden for det seneste år er beskæftigelsesfrekvensen steget mest for kvinder. Det viser de ikke-sæsonkorrigerede tal. Andelen af beskæftigede kvinder var 73,0 pct. i andet kvartal 2018, hvilket er en stigning på 1,7 procentpoint fra andet kvartal 2o17. Mændenes beskæftigelsesfrekvens steg i samme periode 1,4 procentpoint, og lå i andet kvartal 2018 på 78,3 pct. , Unge i alderen 15-24 år havde den største stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 2,0 procentpoint i perioden andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018, mens aldersgruppen på 60-64 år havde en noget mindre stigning på 0,4 procentpoint. Aldersgruppen 25-59 år havde en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 1,4 procentpoint., Beskæftigelsen steg mest i Region Nordjylland og mindst i Region Sjælland, Beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige steg inden for alle regionerne i perioden fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018. Stigningen var med 2,8 procentpoint størst i Region Nordjylland. Herefter fulgte Region Midtjylland med en stigning på 2,1 procentpoint. Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen var mindst i Region Sjælland med 0,2 procentpoint., Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn, alder og region, 15-64-årige, ikke-sæsonkorrigerede tal. 2. kvt. 2017 og 2. kvt. 2018.,  , 2. kvt. 2017,  , 2. kvt. 2018,  , Forskel, 2. kvt. 2017-, 2. kvt. 2018,  , pct., procentpoint, Køn,  ,  ,  , Mænd, 76,9, 78,3, 1,4, Kvinder, 71,3, 73,0, 1,7, Alder,  ,  ,  , 15-24 år, 56,8, 58,8, 2,0, 25-59 år, 81,0, 82,5, 1,4, 60-64 år, 58,4, 58,8, 0,4, Region,  ,  ,  , Hovedstaden, 76,1, 77,4, 1,3, Sjælland, 72,6, 72,8, 0,2, Syddanmark , 73,5, 75,2, 1,7, Midtjylland, 74,2, 76,3, 2,1, Nordjylland, 70,7, 73,5, 2,8, Anm.: Alle tal i tabellen er beregnet på ikke-afrundede tal., Flere på heltid, men færre på deltid, I perioden fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018 steg beskæftigelsen med 65.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal. Antallet af beskæftigede ansat på heltid steg med 75.000 personer, mens der var et fald i antallet af deltidsbeskæftigede på 10.000 personer. , Stigningen i beskæftigede kvinder ansat på heltid var 42.000 personer, mens stigningen for beskæftigede mænd på heltid var 33.000 fra andet kvartal 2017 til andet kvartal 2018. Både kvinder og mænd havde et fald i antallet af deltidsbeskæftigede., Ændring i beskæftigelsen fordelt på heltids- og deltidsbeskæftigede og køn, 15-64-årige, ikke-sæsonkorrigerede tal. 2. kvt. 2017 - 2. kvt 2018,  , Mænd, Kvinder, I alt,  , 1.000 personer, Beskæftigelse, 28, 36, 65, Heltid, 33, 42, 75, Deltid, -5, -6, -10, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2018, 22. august 2018 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. november 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26718

    NYT: Beskæftigelsen højere end nogensinde

    23. september 2019, Arbejdskraftundersøgelsens, (AKU) nye kvalitetsforbedrede tidsserie fra 2008 og frem viser, at antallet af beskæftigede i alderen 15-64 år i andet kvartal 2019 var højere end nogensinde før. I dette kvartal lå beskæftigelsen på 2.772.000 personer. Dette er en stigning på 7.000 siden forrige kvartal, hvor beskæftigelsen første gang oversteg det høje niveau i 2008, og en stigning på 35.000 i løbet af det seneste år. Beskæftigelsen var 219.000 personer højere end det relative lavpunkt omkring årsskiftet 2013/2014. Dette kan sammenlignes med stigningen i beskæftigelsen i samme periode på ca. 240.000 personer opgjort i , Arbejdstidsregnskabet, , der i modsætning til , Arbejdskraftundersøgelsen, inkluderer personer uden for aldersgruppen 15-64 år og personer, som bor i udlandet. Udviklingen i , Arbejdskraftundersøgelsen, resulterede i andet kvartal 2019 i en beskæftigelsesfrekvens på 74,9 pct. af arbejdsstyrken. Alle tal i artiklen er sæsonkorrigerede med mindre andet er angivet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, og , aku101K, ., Faldende tendens i AKU-ledigheden, AKU-ledigheden har haft en faldende tendens, siden den var på sit højeste niveau i andet kvartal 2012, hvor 238.000 personer i alderen 15-64 år var AKU-ledige. Syv år efter - i andet kvartal 2019 - var AKU-ledigheden nede på 146.000 personer. AKU-ledigheden er dog fortsat højere end i begyndelsen af 2008, hvor 85.000 var ledige. I løbet af det seneste kvartal er AKU-ledigheden faldet med 6.000 personer, og i løbet af det seneste år er AKU-ledigheden faldet med 8.000 personer. Ledighedsprocenten, som angiver de AKU-lediges andel af arbejdsstyrken, var i andet kvartal 2019 på 5,0 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, og , aku101K, ., Det seneste års fald i AKU-ledigheden er koncentreret i gruppen af øvrige, I faktiske (dvs. ikke sæsonkorrigerede) tal er AKU-ledigheden ligeledes faldet med 8.000 personer i løbet af det seneste år. Gruppen af AKU-ledige, der også er registrerede som nettoledige, var med en stigning på 1.000 personer stort set på samme niveau i andet kvartal 2019 som i samme kvartal året før. Antallet af AKU-ledige, der er registrerede som i aktivering, er i samme periode steget med 2.000, mens antallet af AKU-ledige, der samtidig er studerende, er faldet med 2.000. Faldet i AKU-ledigheden i løbet af det seneste år er dermed hovedsageligt sket i gruppen af øvrige AKU-ledige, som er faldet med 8.000 personer i faktiske tal. Øvrige AKU-ledige omfatter bl.a. personer uden ydelse og ikke-bruttoledige kontanthjælpsmodtagere., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny opregning, Fra andet kvartal 2019 er der indført en ny opregning, hvor der anvendes mere aktuel hjælpeinformation end hidtil. Den mest betydningsfulde ændring i opregningen er indførelsen af data fra , Beskæftigelse for Lønmodtagere, , der går tilbage til 2008. Således har vi nu nye kvalitetsforbedrede tidsserier tilbage til 2008. Hovedserierne er endvidere blevet korrigeret for de databrud, der var mellem 2015 og 2016 og igen mellem 2016 og 2017. Revisionerne som følge af den nye opregning er små på ledigheden, og niveauet er stort set uændret, mens revisionerne er store for beskæftigelsen og personer uden for arbejdsstyrken. Beskæftigelsen revideres i de fleste kvartaler ned med 30-70.000 personer i løbet af perioden, og personer uden for arbejdsstyrken opjusteres tilsvarende. Du kan læse mere om baggrund og motivation for ændring af opregning: , Ny opregning 2019 - teoretisk, og mere om, hvordan ændringerne påvirker tallene: , Ny opregning 2019 - faktisk, ., 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 2. kvt. 2019,  , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal,  , Antal, Usikkerhed, 2. kvt. 2018, - 2. kvt. 2019, Antal, 1. kvt. 2019, - 2. kvt. 2019,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 706, •, 12, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 921, ±15, 27, 2, 919, 1, Beskæftigede i alt, 2, 781, ±14, 35, 2, 772, 7, Heltid, 2, 115, ±21, 23, …, …, Deltid, 666, ±20, 12, …, ..., AKU-ledige, 140, ±10, -8, 146, -6, Dagpenge/kontanthjælp, 53, ±5, 1, …, …, Aktiverede, 10, ±3, 2, …, …, Studerende, 29, ±5, -2, …, …, Øvrige AKU-ledige, 48, ±7, -8, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 785, ±15, -15, 784, -2, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal. , Ny opregningsmetode er indført., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, , , aku110K, og , aku510K, . , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2019, 23. september 2019 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29152

    NYT: Lille stigning i AKU-ledigheden i tredje kvartal

    19. november 2014, Ifølge arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er ledigheden steget fra andet til tredje kvartal. Korrigeret for sæsonudsving steg AKU-ledigheden med 2.000 personer. Dermed var der i tredje kvartal 190.000 AKU-ledige personer i alderen 15-64 år, hvilket svarer til 6,7 pct. af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe. I forhold til tredje kvartal sidste år er AKU-ledigheden faldet med 14.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal. Udviklingen svarer stort set til udviklingen i den registerbaserede opgørelse af ledigheden, idet bruttoledigheden i tredje kvartal 2014 er faldet med 1.000 personer i forhold til foregående kvartal og med 16.000 i forhold til tredje kvartal 2013. Faldet i AKU-ledigheden det seneste år er især sket blandt AKU-ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som der blev 12.000 færre af., Stigning i AKU-beskæftigelsen i tredje kvartal, Beskæftigelsen er ifølge arbejdskraftundersøgelsen steget markant i andet og tredje kvartal 2014 efter et fald i fjerde kvartal 2013 og første kvartal 2014; fra andet kvartal til tredje kvartal 2014 steg beskæftigelsen i AKU med 26.000 personer, korrigeret for sæsonudsving. Arbejdstidsregnskabet, der hovedsagligt er baseret på registeroplysninger, har ikke vist markante udsving, men en konstant forholdsvis svag stigning i beskæftigelsen frem til andet kvartal 2014., Især udviklingen for de unge på 15-24 år har været grundlaget for de kraftige udsving i AKU-beskæftigelsen over det seneste år. , Arbejdsstyrken i AKU er steget med 28.000 personer tredje kvartal 2014, korrigeret for sæsonudsving, og i løbet af det seneste år er arbejdsstyrken steget med 25.000 personer i ikke-sæsonkorrigerede tal., Flere i beskæftigelse og færre ledige, I løbet af det sidste år har udviklingen på arbejdsmarkedet været ensartet for de fleste aldersgrupper. Beskæftigelsesfrekvensen er steget for alle aldersgrupper med undtagelse af de 45-54-årige, mens ledighedsprocenten for samtlige aldersgrupper er faldet fra tredje kvartal 2013 til tredje kvartal 2014. Faldet i ledighedsprocenten er størst for de 15-24-årige, som faldt med 1,3 procentpoint (fra 14,4 pct. til 13,1 pct.). Fra tredje kvartal 2013 til tredje kvartal 2014 er beskæftigelsesfrekvensen steget for mænd, mens den er faldet for kvinder. Ledighedsprocenten er i denne periode faldet både for mænd og kvinder., 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 3. kvt. 2014,  , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal,  , Antal, Usikkerhed, 3. kvt. 2013, - 3. kvt. 2014, Antal, 2. kvt. 2014, - 3. kvt. 2014,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 628, •, 16, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 867, ±18, 25, 2, 847, 28, Beskæftigede i alt, 2, 675, ±19, 38, 2, 657, 26, Heltid, 2, 024, ±22, 18, ..., ..., Deltid, 651, ±19, 20, ..., ..., AKU-ledige, 191, ±11, -14, 190, 2, Dagpenge/kontanthjælp, 70, ±6, -12, ..., ..., Aktiverede, 13, ±4, -3, ..., ..., Studerende, 42, ±5, 1, ..., ..., Øvrige AKU-ledige, 66, ±8, 0, ..., ..., Uden for arbejdsstyrken, 762, ±18, -8, 787, -23, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal., Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder, , ikke-sæsonkorrigeret. 3. kvt.,  , Beskæftigelsesfrekvens, 1, Ledighedsprocent, 2,  , 2013, 2014, 2013, 2014,  , pct., 15-64-årige i alt, 73,0, 73,7, 7,2, 6,7, Køn,  ,  ,  ,  , Mænd, 74,9, 76,9, 7,3, 6,6, Kvinder, 71,0, 70,5, 7,1, 6,7, Alder,  ,  ,  ,  , 15-24 år, 54,4, 55,7, 14,4, 13,1, 25-34 år, 77,8, 78,1, 8,8, 8,3, 35-44 år, 84,2, 85,2, 5,5, 5,0, 45-54 år, 84,0, 83,8, 4,4, 4,3, 55-64 år, 62,5, 64,0, 4,9, 4,4, 1, Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen., 2, Ledighedsprocenten er antal AKU-ledige i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2014, 19. november 2014 - Nr. 582, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18549

    NYT: Flere fast- og færre midlertidigt ansatte unge

    9. september 2021, I andet kvartal 2021 var der 46.000 flere fastansatte lønmodtagere i alderen 15-29 år i forhold til samme kvartal året før. Samtidig faldt antallet af midlertidigt ansatte lønmodtagere i aldersgruppen med 31.000. I absolutte tal var der blandt de 15-29- årige således 157.000 midlertidigt ansatte og 501.000 fastansatte i andet kvartal 2021. Sammenlignes andet kvartal 2021 med første kvartal 2021 var der en stigning på 45.000 fastansatte lønmodtagere i alt og et fald på 11.000 midlertidigt ansatte lønmodtagere i alt. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, . For samtlige lønmodtagere i alderen 15-64 år er der set over et år blevet 76.000 flere fastansatte og 25.000 færre midlertidigt ansatte., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku320a, Få unge midlertidigt ansatte har søgt fast arbejde, Definitorisk tidsbegrænsede stillinger var i andet kvartal 2021 baggrunden for, at jobbet var midlertidigt for lidt mere end halvdelen af såvel de 15-29-årige som for de 30-54-årige, mens det for de 55-64-årige gjorde sig gældende for knap en fjerdedel. 32 pct. af den ældste aldersgruppe var midlertidigt ansat, fordi de ikke kunne finde fast beskæftigelse, mens dette gjorde sig gældende for 27 pct. af de 30-54-årige og for 17 pct. af de unge midlertidigt ansatte. Gruppen, der selv har ønsket midlertidig ansættelse, var mindst for de 30-54-årige med blot 13 pct., mens 37 pct. af de ældste og 29 pct. af de yngste foretrak, at jobbet var midlertidigt., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku320a, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2021, 9. september 2021 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32077

    NYT: Betydeligt færre AKU-ledige

    23. maj 2018, AKU-ledigheden er fra fjerde kvartal 2017 til første kvartal 2018 faldet med 10.000 personer. I første kvartal 2018 er der 147.000 AKU-ledige svarende til en ledighedsprocent på 5,0 pct. AKU-ledigheden har ikke været under 150.000 personer siden første kvartal 2009. Det viser de sæsonkorrigerede tal fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)., Fald i alle undergrupper af ledige, Fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018 er der tale om et fald i AKU-ledigheden på 36.000 personer ifølge de ikke-sæsonkorrigerede tal. Gruppen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er faldet med 9.000 personer, mens gruppen af aktiverede er faldet med 7.000 personer fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Samlet set er den gruppe af personer, der er bruttoledige ifølge både registrene og AKU, faldet med 16.000 personer i perioden. , Den registerbaserede bruttoledighed offentliggøres månedligt. Gennemsnittet for bruttoledigheden i de tre første måneder af 2018 er 5.000 lavere end i den tilsvarende periode året før., Gruppen af studerende har det største fald i ledigheden på 13.000 personer, mens øvrige AKU-ledige er faldet med 7.000 personer., AKU-ledige fordelt på køn, alder, uddannelse og ledighedsstatus, 15-64-årige. 1. kvt. 2017 og 1. kvt. 2018,  , 1. kvt. 2017, 1. kvt. 2018, Forskel, 1. kvt. 2017-, 1. kvt. 2018,  , 1.000 personer, Køn,  ,  ,  , Mænd, 102, 76, -26, Kvinder, 89, 80, -9, Alder,  ,  ,  , 15-24, 55, 45, -10, 24-59, 127, 102, -25, 60-64, 9, 9, 0, Uddannelse,  ,  ,  , Grundskole, 60, 51, -9, Erhvervsudd. og gymnasium, 62, 49, -13, Kort- og mellemlang videregående udd., 33, 29, -4, Lang videregående udd. og ph.d., 19, 20, 1, Uoplyst, 18, 7, -11, Ledighedsstatus,  ,  ,  , Dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere, 71, 62, -9, Aktiverede, 17, 10, -7, Studerende, 45, 32, -13, Øvrige AKU-ledige, 59, 52, -7, Faldet i AKU-ledigheden er overvejende båret af mænd, Det er især mændene, der står for faldet i AKU-ledigheden fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Der er 26.000 færre AKU-ledige mænd, mens der er 9.000 færre AKU-ledige kvinder. Der er både betydelige fald i ledigheden for aldersgrupperne 15-24 år og 25-59 år, mens AKU-ledigheden for aldersgruppen 60-64 år er uændret., Lavest uddannede har det største fald i AKU-ledigheden, AKU-ledigheden er faldet inden for alle uddannelsesniveauer undtaget , lang videregående uddannelse og ph.d., , hvor AKU-ledigheden er stort set uændret fra første kvartal 2017 til første kvartal 2018. Uddannelsesniveauet dækker over personens højeste fuldførte uddannelse. Langt det største fald i AKU-ledigheden er sket i uddannelsesgrupperne , grundskole, og , erhvervsuddannelse og gymnasium, , der samlet står for knap 60 pct. af faldet i AKU-ledigheden. Det er således inden for de grupper med lavest uddannelsesniveau, at faldet i AKU-ledigheden er størst., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2018, 23. maj 2018 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. august 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25559

    NYT: Lille fald i AKU-ledigheden i tredje kvartal

    18. november 2015, I tredje kvartal var der et svagt fald i AKU-ledigheden, idet den sæsonkorrigerede AKU-ledighed var 3.000 lavere end kvartalet før. Dermed var der i tredje kvartal 180.000 AKU-ledige personer i alderen 15-64 år, hvilket svarer til 6,3 pct. af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe. I forhold til tredje kvartal året før er antallet af AKU-ledige i alderen 15-64 år faldet med 9.000 i ikke-sæsonkorrigerede tal., Store ændringer bag mere begrænsede samlede udsving, Danmarks Statistik har i samarbejde med Eurostat udviklet en ny metode til at opgøre bruttobevægelser ifølge arbejdskraftundersøgelsen. Altså for eksempel de bevægelser ind og ud af ledighed, der giver den nettoændring af ledigheden, der er beskrevet ovenfor. Blandt de 191.000 AKU-ledige i tredje kvartal 2014 var mere end halvdelen kommet i beskæftigelse et år senere, mens cirka hver femte stadigvæk var ledig, og den resterende del var uden for arbejdsstyrken. , Uændret AKU-beskæftigelse, Beskæftigelsen var stort set uændret fra kvartalet før. I forhold til samme kvartal året før steg den ikke-sæsonkorrigerede beskæftigelse med 14.000 personer, men man skal være opmærksom på, at en ny opregningsmetode er indført fra tredje kvartal 2015, jf. særlige forhold der er beskrevet nedenfor. , Uændret arbejdsstyrke, Arbejdsstyrken var stort set også uændret, men man skal være opmærksom på, at en ny opregningsmetode er indført fra tredje kvartal 2015, jf. særlige forhold der er beskrevet nedenfor., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny opregning, Fra tredje kvartal 2015 er der indført en ny opregningsmetode, som har resulteret i marginale ændringer. I tallene for tredje kvartal 2015 betyder den nye opregningsmetode en forøgelse af beskæftigelsen på 3.000 personer, og tilsvarende er antallet af personer uden for arbejdsstyrken blevet reduceret med 3.000. AKU-ledigheden er uændret i forhold til den tidligere anvendte opregningsmetode., 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 3. kvt. 2015,  , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal,  , Antal, Usikkerhed, 3. kvt. 2014, - 3. kvt. 2015, Antal, 2. kvt. 2015, - 3. kvt. 2015,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 645, •, 17, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 871, ±19, 4, 2, 851, -2, Beskæftigede i alt, 2, 689, ±20, 14, 2, 671, 1, Heltid, 2, 044, ±22, 21, …, …, Deltid, 644, ±19, -7, …, ..., AKU-ledige, 182, ±10, -9, 180, -3, Dagpenge/kontanthjælp, 71, ±6, 1, …, …, Aktiverede, 10, ±3, -3, …, …, Studerende, 39, ±5, -3, …, …, Øvrige AKU-ledige, 62, ±7, -4, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 775, ±19, 13, 798, 12, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal. , Ny opregningsmetode er indført fra 3. kvt. 2015., Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder, , ikke-sæsonkorrigeret. 3. kvt.,  , Beskæftigelsesfrekvens, 1, Ledighedsprocent, 2,  , 2014, 2015, 2014, 2015,  , pct., 15-64-årige i alt, 73,7, 73,8, 6,7, 6,3, Køn,  ,  ,  ,  , Mænd, 76,9, 77,2, 6,6, 5,9, Kvinder, 70,5, 70,3, 6,7, 6,8, Alder,  ,  ,  ,  , 15-24 år, 55,7, 55,7, 13,1, 12,8, 25-34 år, 78,1, 78,3, 8,3, 6,5, 35-44 år, 85,2, 84,5, 5,0, 5,4, 45-54 år, 83,8, 84,3, 4,3, 4,5, 55-64 år, 64,0, 64,4, 4,4, 4,0, 1, Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen., 2, Ledighedsprocenten er antal AKU-ledige i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., Anm.: Ny opregningsmetode er indført fra 3. kvt. 2015., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2015, 18. november 2015 - Nr. 548, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19960

    NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

    22. oktober 2020, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41944

    NYT: Deleøkonomi: Hver tiende køber privat overnatning

    25. november 2015, 8,7 pct. af befolkningen har inden for det seneste år købt privat-til-privat overnatning i udlandet via internettet. Det kan være gennem portaler, der formidler leje og bytte af boliger mellem private som fx Airbnb eller HomeAway, eller gennem sociale medier og private hjemmesider. Det er især personer mellem 35 og 54 år, som benytter sig af de nye muligheder for privat boligleje. Og det er specielt ved rejser til udlandet, at danskerne køber privat indkvartering - der er kun halvt så mange, der har købt privat-til-privat overnatning i Danmark., Traditionelle overnatninger er stadig langt mere udbredt, De mere traditionelle overnatningsformer som hotel og camping er dog fortsat langt mere udbredt end privat-til-privat overnatning. 42 pct. har købt traditionelle overnatningsformer via internettet. Her er det også aldersgruppen mellem 35-54 år, der har været de flittigste brugere, idet næsten 57 pct. har benyttet internettet til at bestille overnatning på hotel og campingplads mv., Resultaterne stammer fra Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet, hvor der er medtaget spørgsmål vedr. køb af overnatninger hos traditionelle udbydere som fx hoteller og campingpladser, og om brugen af de nye former for boligleje, hvor private lejer boliger af hinanden via internettet, herunder dedikerede portaler. Dette er et eksempel på udbredelsen af den såkaldte deleøkonomi, der bl.a. karakteriseres ved at forbrugere deler, udlejer, bytter deres ejendele eller udveksler tjenester med hinanden. Sådanne aktiviteter er som sådan ikke noget nyt fænomen, men den digitale udvikling har muliggjort, at private borgere hurtigt og nemt kan udveksle forbrugsgoder og tjenester af forskellig art., Danskerne er ikke så flittige til selv at leje ud, Når det kommer til udlejning af egen bolig, er danskerne knap så flittige. Her har 3,1 pct. benyttet internetbaserede portaler til at udleje deres bolig (værelse, lejlighed, hus eller sommerhus). I aldersgruppen mellem 25-34 år har 6,6 pct. benyttet sig af denne mulighed, mens den tilsvarende andel blandt de 35 til 54-årige er lidt over 3 pct. Geografisk er denne form for udlejning mest udbredt i Region Hovedstaden og mindst udbredt i Region Sjælland. , Køb af overnatninger og udleje af bolig via internettet. Privat-til-privat og virksomhed-til-privat. Aldersfordelt,  , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-89 år,  , pct., Købt overnatning på hotel, campingplads mv. i,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Danmark eller udlandet, 42,2, 33,4, 50,3, 56,5, 56,8, 40,6, 21,4, Købt privat-til-privat overnatning i Danmark, 4,4, 2,4, 4,7, 5,6, 5,7, 5,3, 3,1, Købt privat-til-privat overnatning i udlandet, 8,7, 8,4, 9,6, 11,7, 11,9, 8,8, 3,7, Udlejet værelse, lejlighed, hus eller sommerhus privat-til-privat, 3,1, 3,1, 6,6, 3,2, 3,3, 2,6, 0,8, Anm. Andele af hele befolkningen mellem 16-89 år., Køb af overnatninger og udleje af bolig via internettet. Privat-til-privat og virksomhed-til-privat. Regionalfordelt,  , Alle, Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland,  , pct., Købt overnatning på hotel, campingplads mv. i,  ,  ,  ,  ,  ,  , Danmark eller udlandet, 42,2, 46,4, 38,0, 41,1, 43,5, 34,3, Købt privat-til-privat overnatning i Danmark, 4,4, 4,0, 4,6, 5,0, 4,5, 4,2, Købt privat-til-privat overnatning i udlandet, 8,7, 11,9, 6,8, 7,6, 8,2, 5,5, Udlejet værelse, lejlighed, hus eller sommerhus privat-til-privat, 3,1, 4,3, 2,1, 2,2, 2,9, 3,1, Anm. Andele af hele befolkningen mellem 16-89 år., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2015 deleøkonomi , 25. november 2015 - Nr. 560, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2015, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25293

    NYT: Hver femte dansker deltager i deleøkonomien

    22. juni 2017, Én ud af fem danskere deltager i deleøkonomiske aktiviteter. Det svarer til ca. 800.000 personer mellem 16-74 år. Der er mere end fire gange så mange brugere end udbydere, mens ca. 2 pct. af danskere både udbyder og aftager deleøkonomiske tjenester., Hvad er deleøkonomi?, Denne opgørelse definerer deleøkonomien som en transaktion mellem privatpersoner, hvor bruger og udbyder finder hinanden på internettet, ofte på specialiserede hjemmesider eller vha. apps, fx AirBnB. Transaktionerne kan arrangeres som leje/udleje, køb/salg, dele eller bytte og kan vedrøre mange forskellige varer eller tjenester. I undersøgelsen er respondenterne blevet spurgt om tre typer af transaktioner: leje/udleje, bytte, deling eller udlejning af bolig, køb eller deling af transport samt køb/salg eller udveksling af kortvarige opgaver fx rengøring. Salg/køb, deling eller bytte af brugte ting eller ejendele er ikke medtaget i denne analyse., Især unge mellem 16-34 år er aktive i deleøkonomien, Danskere mellem 16-34 år er mest aktive både som udbydere og som brugere. 28 pct. i alderen 25-34 år køber deleøkonomiske tjenester. Samme aldersgruppe har også den højeste andel af udbydere med 8 pct. I modsætning til alder har køn ikke betydning i forbindelse med deltagelse i deleøkonomien., Køb af overnatning dominerer deleøkonomiske transaktioner, Det er især populært at leje eller bytte bolig, sommerhus eller værelse online fra andre privatpersoner: hver tiende har fundet overnatning på den måde i løbet af det sidste år. 7 pct. købte eller delte transport fra eller med andre. Endeligt er der 4 pct., der købte kortvarige tjenester fra andre personer vha. internettet. Det kan fx være rengøring, havearbejde, børnepasning eller lektiehjælp. , Især de 25-34 årige lejer overnatning, Onlinekøb af overnatning fra andre privatpersoner er mest udbredt blandt de 25-44 årige. 53 pct. af dem, der lejer hus mv. på nettet fra andre personer er mellem 25 og 44 år. Andelen af dem, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner, topper blandt de 25-34 årige med 18 pct. og falder med alderen., Deltagelse i deleøkonomien. 2017,  , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år,  , pct. af befolkningen, Bruger deleøkonomiske tjenester, 17, 21, 28, 20, 17, 10, 5, Udbyder deleøkonomiske tjenester , 4, 7, 8, 3, 3, 2, 1, Lejer, bytter eller deler overnatning , 10, 7, 18, 13, 11, 6, 3, Udbyder overnatning, 3, 2, 7, 3, 4, 2, 1, Køber eller deler transport, 7, 13, 16, 5, 6, 3, 0, Udbyder transport , 3, 4, 6, 2, 2, 1, 1, Køber kortvarige tjenester fra andre, 4, 5, 5, 4, 3, 3, 2, Udbyder kortvarige tjenester til andre , 3, 7, 5, 3, 1, 1, 0, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2017 deleøkonomi, 22. juni 2017 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28787

    NYT: Hjemmearbejde stabiliseret på højt niveau

    20. august 2025, Fire ud af ti beskæftigede havde arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger i andet kvartal 2025. Andelen har været stort set uændret over det seneste halvandet år og har dermed stabiliseret sig efter de store udsving under og efter COVID-19. Omkring 8 pct. af de beskæftigede arbejder , hyppigt, hjemme (mindst halvdelen af arbejdstiden), mens ca. 33 pct. arbejder hjemme , af og til, . Før COVID-19 arbejdede omkring hver femte hjemme , af og til, , mens det nu er hver tredje. Den samlede stigning i hjemmearbejde skyldes således især, at flere arbejder hjemme af og til, mens andelen, der arbejder hyppigt hjemmefra, er på omtrent samme niveau som før COVID-19., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Store forskelle i hjemmearbejde mellem brancher, Selvom hjemmearbejde generelt er udbredt, er der store forskelle mellem brancher. Hjemmearbejde er mest udbredt i brancherne , information, og, kommunikation og finansiering og forsikring, , hvor 79 pct. af de beskæftigede i andet kvartal havde arbejdet hjemme i den seneste måned. I begge brancher er andelen steget markant de seneste syv år. Brancherne , handel og transport mv., samt , bygge og anlæg, har de laveste andele, da job i disse brancher ofte kræver fysisk tilstedeværelse., Andel med hjemmearbejde fordelt på brancher, 15-64 år,  , 2. kvt.,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025,  , pct., I alt, 28, 40, 36, 33, 36, 41, 41, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 23, 34, 30, 30, 34, 39, 39, Bygge og anlæg, 21, 25, 18, 17, 23, 23, 26, Handel og transport mv., 18, 21, 22, 20, 20, 26, 24, Information og kommunikation, 52, 75, 76, 70, 78, 77, 79, Finansiering og forsikring, 38, 69, 72, 60, 74, 79, 79, Ejendomshandel, udlejning og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , erhvervsservice, 40, 53, 51, 45, 49, 57, 57, Offentlig administration og undervisning, 46, 69, 61, 52, 59, 63, 62, Sundhed, 18, 28, 21, 20, 23, 26, 26, Kultur, fritid og anden service, 30, 42, 42, 38, 38, 44, 44, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Højtlønnede arbejder oftere hjemme end lavtlønnede, De forskellige mønstre i hjemmearbejdet afspejles også i forskellige lønindkomstgrupper blandt lønmodtagere. Andelen af lønmodtagere ansat på fuldtid, der arbejder hjemme , hyppigt, eller , af og til, , er stigende, jo højere lønnen er i hovedjobbet. Lige under halvdelen af lønmodtagerne i 6. lønindkomstgruppe havde hjemmearbejde, mens det samme gjorde sig gældende for over 70 pct. af de bedst betalte. Kun 10 pct. af de lavest lønnede havde arbejdet hjemme i andet kvartal., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, , herunder de tilknyttede registeroplysninger om lønindkomst, der stammer fra eIndkomstregisteret., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2025, 20. august 2025 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51119

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation