Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2591 - 2600 af 3351

      NYT: Hver femte har været i jobbet i mindre end et år

      20. februar 2025, I fjerde kvartal 2024 havde 22,2 pct. af de 15-74-årige beskæftigede påbegyndt deres nuværende arbejde inden for det foregående år, hvilket svarer til 680.000 personer. Dette er et fald på 0,5 procentpoint siden fjerde kvartal 2023 og 1,8 procentpoint siden fjerde kvartal 2022, hvor jobomsætningen toppede med 24,0 pct. af de beskæftigede. Jobomsætningen ligger imidlertid stadig 1,1 procentpoint højere end i fjerde kvartal 2019, lige før COVID-19. Jobomsætning defineres som andelen af beskæftigede, der er startet i deres hovedjob i løbet af det seneste år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Over halvdelen af de unge er nye i jobbet, Jo yngre de beskæftigede er, desto mere jobmobile er de, viser tallene fra Arbejdskraftundersøgelsen. I fjerde kvartal 2024 havde 51,8 pct. af de beskæftigede i aldersgruppen 15-24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Særligt for de unge kan det pågældende job ofte være det første, og mere end hver anden beskæftigede i aldersgruppen var således under uddannelse et år forinden. I den ældste aldersgruppe 65-74 år havde omkring 7,8 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Det er samtidig den ældste aldersgruppe, der har længst anciennitet, idet 63,6 pct. i denne gruppe i fjerde kvartal havde været i deres nuværende job i over 9 år., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Stor variation i jobomsætning på tværs af brancher, Andelen af jobskifte varierer markant på tværs af brancher. Den største jobomsætning var i branchen , Handel og transport mv, ., hvor 30,1 pct. var nye i deres stilling, efterfulgt af , Erhvervsservice, med 22,5 pct. Den laveste jobomsætning var i , Finansiering og forsikring,, hvor 8,1 pct. var nye i jobbet. I , Landbrug, skovbrug og fiskeri, havde 59,5 pct. været i deres stilling i mere end ni år. , Jobomsætning efter branche, 15-74-årige, 4. kvartal 2024,  , Under 1 år, 1-3 år, 3-9 år, Over 9 år,  , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 12,5*, 10,6*, 17,5, 59,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 19,4, 21,6, 25,7, 33,3, Bygge og anlæg, 19,8, 18,0, 32,7, 29,5, Handel og transport mv., 30,1, 24,8, 25,1, 20,0, Information og kommunikation, 16,2, 26,9, 28,8, 28,2, Finansiering og forsikring, 8,1, 22,7, 25,4, 43,8, Ejendomshandel og udlejning, 21,7, 23,7, 30,9, 23,8, Erhvervsservice, 22,5, 22,1, 28,2, 27,2, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 20,8, 21,1, 28,5, 29,6, Kultur, fritid og anden service, 19,8, 24,8, 26,3, 29,1, Note: * angiver, at tallet er behæftet med usikkerhed grundet få observationer, Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Lavest jobomsætning i Region Midtjylland, I fjerde kvartal 2024 var jobomsætningen lavest i Region Midtjylland med 20,7 pct., mens Region Nordjylland og Region Hovedstaden havde den højeste med henholdsvis 23,2 pct. og 23,1 pct. Samtidig havde Region Sjælland og Region Nordjylland de højeste andele af beskæftigede med mere end ni år i deres nuværende job., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2024, 20. februar 2025 - Nr. 39, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51117

      NYT: Hver sjette reducerer madspild ved brug af apps

      5. august 2020, En sjettedel af Danmarks befolkning har mindsket madspild via fx , TooGoodToGo, , , YourLocal, , , MadSkalSpises, eller , For Resten, ,, ved enten at gøre et kup i form af en lykkepose hos en forhandler, eller søge information og inspiration til at bruge de madvarer, der i forvejen ligger i køleskabet. Det er i højere grad de yngre og folk i Hovedstadsområdet, som har brugt madspildsapps til at hente overskudsvarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Det er især personer under 55, der benytter madspildsapps, Det er især personer under 55 år, der benytter sig af apps mod madspild. Derefter falder anvendelsen stødt med alderen. Hver femte fra 16-54 år køber overskudsvarer eller får tips til at bruge sine madvarer for at minimere sit madspild. Det er dobbelt så mange sammenlignet med de 65-74-årige og fire gange så mange sammenlignet med de 75-89-årige. , Ét af FN's verdensmål er, at det globale madspild pr. person skal halveres, Bekæmpelse af madspil er et af FN's verdensmål. Ifølge det mål skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres inden 2030, og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres. Delmålet hører under verdensmålet , Ansvarlig forbrug og produktion, , der bl.a. sætter fokus på forbrugeres og producenters udvinding af ressourcer og bæredygtighed. Forbrugerne kan bidrage til at reducere madspild ved at købe mad, der ikke er blevet solgt i forretningen inden lukketid eller ved at bruge sine rester i køleskabet, så maden ikke ryger i skraldespanden. , 715.000 ton mad spildes årligt i Danmark, Alt i alt løber det samlede madspild op i ca. 715.000 ton årligt i Danmark. se Miljøstyrelsens , rapport, fra 2017. Frugt og grønt udgør den største varegruppe, som smides ud, efterfulgt af kød, brød og kager. Forbrugerne står for størstedelen af det danske madspild, idet 36 pct. af det samlede madspild ryger i skraldespandene i private hjem. Næstmest madspild (23 pct.) står detailhandlen for. Fødevarer-butikkerne smider hvert år ca. 163.000 ton mad ud, ifølge Miljøstyrelsen., 24 pct. enlige med børn har brugt app mod madspild, En fjerdedel af de enlige forældre har brugt en app mod madspild. Ved brug af de forskellige apps er der typisk også penge at spare. Det kan være en fordel, hvis man er eneforsørger med mindre økonomisk råderum. En sjettedel blandt forældrepar med børn har brugt en app. Der er hhv. 15 pct. og 13 pct. blandt de enlige og par uden børn, som har brugt apps til at få overskydende mad. , Kilde: Særkørsel på tal til , Årspublikationen It-anvendelse i befolkningen 2020,, som udkommer i efteråret 2020., Hovedstaden er den region, hvor flest har benyttet apps mod madspild, I forhold til udbredelsen af madspilds-apps i de forskellige regioner, er der flest borgere fra Region Hovedstaden, som har brugt , TooGoodToGo, , , YourLocal, o.l. Her svarer hver femte, at de har brugt apps for at bekæmpe madspild. I Region Syddanmark svarer en sjettedel, at de har brugt apps til at købe overskydende mad. Madspildsapps er mindst udbredt i regionerne Sjælland og Nordjylland.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, og særkørsel på tal til , Årspublikationen It-anvendelse i befolkningen 2020,, som udkommer i efteråret 2020., Andre grønne apps til at tjekke produkters miljøvenlighed, Ud over madspildsapps, er der også andre grønne tjenester, der kan hjælpe én med at leve mere miljørigtigt; fx , kemiluppen, , , Co2Food, , , GoGreen, eller , Tjek Kemien, . Det er lidt under hver tiende, der har anvendt denne type apps til at tjekke enten sit forbrugs aftryk på miljøet, skadelige stoffer eller sit Co, 2, -aftryk. , Brugere af grønne apps bidrager i højere grad med genbrugsvarer, Borgere, som benytter sig af grønne apps, har i langt højere grad solgt varer eller tjenester på fx dba.dk, ebay eller netaktioner. Blandt andelen af borgere, der ikke benytter sig af grønne apps, svarer 25 pct., at de har solgt varer eller tjenester på nettet, mens 42 pct. af personer, der benytter sig af grønne apps, har solgt varer eller tjenester online inden for de seneste tre måneder. Der er i alt tre ud af ti mellem 16 og 89 år, som har solgt varer eller tjenester online i 2020.  , It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 brug af grønne apps (madspild), 5. august 2020 - Nr. 291, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. august 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=39771

      NYT: Beskæftigelsen faldt i første kvartal

      16. juni 2021, Beskæftigelsen faldt fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021. Faldet var på 0,8 procentpoint, hvormed beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige i første kvartal var på 73,8 pct., når der er taget højde for sæsonmønstre. Det viser opgørelsen fra den interviewbaserede arbejdskraftundersøgelse. Den faldende beskæftigelse i første kvartal skal ses i lyset af COVID-19 og vinterens nedlukning. Faldet harmonerer med de tilsvarende registerbaserede opgørelser, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:225, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku101k, Rekordhøj andel med regelmæssigt hjemmearbejde, Andelen af de beskæftigede, der arbejdede regelmæssigt hjemmefra, var i første kvartal 2021 på 28 pct. og dermed rekordhøj. Det er 2 procentpoint højere end i andet kvartal 2020, dvs. under den første store nedlukning, hvor det hidtil største omfang af regelmæssigt hjemmearbejde blev registreret. , Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Større andel kvinder arbejder regelmæssigt hjemme under COVID-19, I første kvartal 2021, dvs. under vinterens nedlukning, var andelen af de beskæftigede kvinder, der arbejdede regelmæssigt hjemme, større end for mænd. Dette var også tilfældet under den første store nedlukning i andet kvartal 2020. Dette mønster kan ses i sammenhæng med den forholdsvis store andel af kvinder i branchen , offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor det regelmæssige hjemmearbejde fra fjerde kvartal 2020 til første kvartal 2021 steg med næsten 6 procentpoint., Andel af beskæftigede, der arbejdede hjemme regelmæssigt, fordelt på brancher, 15-64-årige,  , 2020, 2021,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 1.000 personer, I alt, 306, 708, 327, 527, 769,  , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 4,29, 1,76, 3,71, 2,91, 1,78, Industri, råstofudvinding,  ,  ,  ,  ,  , og forsyningsvirksomhed, 8,10, 10,18, 9,40, 10,65, 10,24, Bygge og anlæg, 4,41, 2,31, 3,33, 2,54, 1,67, Handel og transport mv., 14,36, 9,91, 12,15, 12,88, 11,53, Information og kommunikation, 7,24, 9,28, 9,36, 10,02, 9,84, Finansiering og forsikring, 3,48, 5,59, 5,72, 7,77, 7,06, Ejendomshandel og udlejning, 1,46, 1,32, 1,18, 1,47, 1,13, Erhvervsservice, 16,77, 14,21, 14,54, 14,12, 13,67, Offentlig administration,,  ,  ,  ,  ,  , undervisning og sundhed, 33,07, 40,08, 34,06, 31,60, 37,47, Kultur, fritid og anden service, 6,04, 5,18, 6,22, 5,72, 5,36, Uoplyst aktivitet, ..., ..., ..., ..., ..., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny EU-forordning bag dataindsamling, I forbindelse med denne offentliggørelse er den bagvedliggende dataindsamling foretaget i henhold til en ny EU-forordning. De væsentligste ændringer som følge af den nye EU-forordning er en udvidelse af målgruppen til også at omfatte 75-89-årige samt en ændring for personer, der er på forældreorlov i mere end tre måne-der, som nu betragtes som ubeskæftigede, hvis de pågældende personer ikke får løn eller dagpenge i perioden, der går ud over de tre måneder., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2021, 16. juni 2021 - Nr. 228, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. september 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31839

      NYT: Arbejdsstyrken vokser

      22. november 2017, Fra andet til tredje kvartal 2017 er arbejdsstyrken vokset med 21.000 personer efter et svagt fald fra første til andet kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Ifølge , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU) var der således 2.917.000 personer i arbejdstyrken i tredje kvartal i alderen 15-64 år. Arbejdstyrken udgøres af de beskæftigede samt de ledige., Stigning i beskæftigelsen, Beskæftigelsen er steget med 20.000 personer fra andet til tredje kvartal 2017 i sæsonkorrigerede tal. Hvor arbejdstyrken er faldet lidt mellem første og andet kvartal, er beskæftigelsen steget. Fra første til tredje kvartal er beskæftigelsen steget med 27.000 personer - fra 2.718.000 i årets første kvartal til 2.745.000 personer i tredje kvartal 2017., Uændret AKU-ledighed, AKU-ledigheden er stort set forblevet uændret mellem andet og tredje kvartal 2017. Korrigeret for sæsonudsving var der hermed 172.000 ledige i tredje kvartal, hvilket svarer til 5,9 pct. af arbejdsstyrken., Højest beskæftigelsesfrekvens blandt mænd, Beskæftigelsesfrekvensen, som angiver de beskæftigedes andel af befolkningen, lå i tredje kvartal 2017 på 75 pct., opgjort i faktiske tal. For mændene lå den på 77 pct., og for kvinderne lå den på 72 pct. Omvendt var en større andel af kvinderne i alderen 15-64 år uden for arbejdsstyrken - nemlig 23 pct. - mens det for mændenes vedkommende drejede sig om 18 pct. En lige stor andel af den mandlige som den kvindelige del af befolkningen var AKU-ledige. Dette gjorde sig gældende for 5 pct. af såvel mændene som kvinderne., Omtrent hver syvende mand på deltid og hver tredje kvinde, Hver fjerde beskæftigede i alderen 15-64 år svarede i , Arbejdskraftsundersøgelsen, , at de var på deltid i årets tredje kvartal. Forskellen mellem kønnene var stor, idet hver tredje kvinde var på deltid, mens hver syvende mand var det., 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 3. kvt. 2017,  , Faktiske antal, Usikkerhed, Sæsonkorrigerede antal,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 685, •, ..., I arbejdsstyrken, 2, 936, ±19, 2, 917, Beskæftigede, 2, 759, ±20, 2, 745, Mænd, 1, 441, ..., ..., Fuldtid, 1, 228,  ,  , Deltid, 213,  ,  , Kvinder, 1, 318, ..., ..., Fuldtid, 869,  ,  , Deltid, 450,  ,  , AKU-ledige, 176, ±11, 172, Mænd, 88, ..., ..., Kvinder, 88, ..., ..., Uden for arbejdsstyrken, 749, ±19, 770, Mænd, 333, ..., ..., Kvinder, 416, ..., ..., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Databrud fra 2017, I 2017 er der sket nogle ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, , hvilket har forårsaget et databrud mellem 2016 og 2017, ligesom der var databrud mellem 2015 og 2016. Dataindsamlingen varetages på ny af den leverandør, som indsamlede data i perioden 2007-2015, og svarprocenten er øget sammenlignet med den gennemsnitlige svarprocent i 2016. Samtidig foregår udsendelsen af informationsbrev til respondenterne om, at de er udtrukket til at deltage i AKU, nu elektronisk via e-boks i stedet for med almindeligt brev. , Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 201, 7, . På grund af det databrud mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal 2017, som ændringerne har medført, er udviklingen i tallene henover denne periode ikke beskrevet. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2017, 22. november 2017 - Nr. 451, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24555

      NYT: Fald i AKU-ledigheden efter et år med stigning

      24. maj 2017, AKU-ledigheden er faldet med 8.000 personer fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 i sæsonkorrigerede tal, således at 183.000 15-64-årige var ledige i årets første kvartal. Dermed var ledigheden på samme niveau som i første halvdel af 2015. AKU-ledighedsprocenten angiver de lediges andel af arbejdsstyrken, og den var i første kvartal 2017 på 6,3 pct. Fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 er der brud i opgørelsen af såvel beskæftigede som uden for arbejdsstyrken, mens der ikke er brud i opgørelsen af den samlede ledighed (se , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, )., Størst ledighed blandt de unge, Ledighedsprocenten var højest for de helt unge på 15-24 år i første kvartal 2017 (faktiske tal). 12,0 pct. af de yngste i arbejdsstyrken var ledige, hvilket var næsten tre gange så stor en andel som for de 45-54-årige. Denne gruppe havde med 4,1 pct. den laveste ledighedsprocent. Næsten lige så lave ledighedsprocenter havde de ældste på 55-64 år samt den midterste aldersgruppe på 35-44 år. Af disse grupper var hhv. 4,4 og 4,8 pct. ledige. Den næstyngste aldersgruppe på 25-34 år havde den næsthøjeste ledighedsprocent på 9,3., Mænd har lidt højere ledighedsprocent end kvinder, I faktiske tal var der 130.000 flere mænd end kvinder i arbejdsstyrken i første kvartal 2017, men andelen af den mandlige arbejdsstyrke, der var ledige, var lidt større end den tilsvarende andel for kvinderne. 102.000 mænd var ledige, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 6,8, mens 90.000 kvinder var ledige, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 6,5., 15-64-årige fordelt efter køn og alder, faktiske tal. 1. kvt. 2017,  , Arbejdsstyrke, AKU-ledige, Ledighedsprocent,  , 1.000 personer, pct., 15-64-årige i alt, 2, 888, 192, 6,6, Køn,  ,  ,  , Mænd, 1, 509, 102, 6,8, Kvinder, 1, 379, 90, 6,5, Alder,  ,  ,  , 15-24 år, 460, 55, 12,0, 25-34 år, 586, 55, 9,3, 35-44 år, 641, 31, 4,8, 45-54 år, 709, 29, 4,1, 55-64 år, 491, 21, 4,4, 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus, faktiske tal. 1. kvt. 2017,  , Antal, Usikkerhed,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 681, •, I arbejdsstyrken, 2, 888, ±20, Beskæftigede, 2, 696, ±21, AKU-ledige, 192, ±12, Uden for arbejdsstyrken, 793, ±20, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Databrud fra 2017, I 2017 er der sket nogle ændringer i udarbejdelsen af , Arbejdskraftundersøgelsen, . Dataindsamlingen varetages på ny af den leverandør, som indsamlede data i perioden 2007-2015, og svarprocenten er øget sammenlignet med den gennemsnitlige svarprocent i 2016. Samtidig foregår udsendelsen af informationsbrev til respondenterne om, at de er udtrukket til at deltage i AKU, nu elektronisk via e-boks (i stedet for med alm. brev). , Ændringerne er beskrevet uddybende i notatet , Databrud i AKU fra 201, 7, , hvor der redegøres for, at de foranlediger databrud for de fleste variable. Til ledighedsopgørelsen i AKU er der dog så relevant hjælpeinformation til rådighed, at der ikke kan konstateres brud i tidsserien, men da det er en stikprøveundersøgelse, bør man naturligvis være opmærksom på stikprøveusikkerheden på tallene. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 1. kvt. 2017, 24. maj 2017 - Nr. 219, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. august 2017, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23034

      NYT: Stigning i ledigheden i tredje kvartal

      18. november 2020, AKU-ledighedsprocenten var 6,4 pct. i tredje kvartal 2020, hvilket er en stigning på 0,8 procentpoint fra andet kvartal, hvor den lå på 5,6 pct. Ledighedsprocenten er dermed steget til det højeste niveau siden første kvartal 2017. Det viser sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen., AKU-ledigheden opgøres ud fra ILO-definitionen af ledighed som betyder, at man bl.a. skal være aktivt jobsøgende for at være AKU-ledig. Suspenderingen af jobsøgningskravene fra 12. marts til og med 25. maj betød, at AKU-ledigheden - i modsætning til bruttoledigheden, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:401, - først begyndte at stige for alvor i slutningen af andet kvartal. Denne stigning er fortsat ind i tredje kvartal. Læs mere om hvordan AKU-tallene blev påvirket af COVID-19 nedlukningen og de tiltag, der er iværksat for at imødegå konsekvenserne af nedlukningen i afsnittet om ", Særlige forhold ved denne offentliggørelse, "., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku101k, ., Stigning i ledighedsprocenten det seneste år er størst hos de yngste, Stigningen i ledighedsprocenten mellem tredje kvartal 2019 og tredje kvartal 2020 er størst for aldersgrupperne 15-24 år samt 25-34 år. For disse aldersgrupper steg ledighedsprocenten med hhv. 2,2 og 2,5 procentpoint. Stigningen var markant lavere for aldersgrupperne 35-44 år (1,0 procentpoint) og 45-54 år (0,1 procentpoint). Aldersgruppen 55-64 år oplevede en stigning på 1,7 procentpoint. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Størst stigning i ledighedsprocenten i Region Hovedstaden det seneste år, Fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020 steg ledighedsprocenten i Region Hovedstaden fra 5,3 pct. til 7,2 pct. Region Midtjylland oplevede en stigning fra 5,1 pct. til 6,6 pct., mens ledighedsprocenten i Region Nordjylland steg fra 5,5 pct. til 6,9 pct. Region Syddanmark oplevede en stigning fra 4,8 pct. til 5,9 pct. Region Sjælland var regionen med den mindste stigning, fra 4,8 pct. til 5,5 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, ., Ledighedsprocent fordelt efter alder og region,, ikke-sæsonkorrigerede tal,  , 3. kvt. 2019, 3. kvt. 2020,  , pct., Alder i alt, 5,1, 6,5, 15-24, 11,0, 13,2, 25-34, 7,1, 9,6, 35-44, 3,4, 4,4, 45-54, 3,0, 3,1, 55-64, 2,6, 4,3, Regioner i alt, 5,1, 6,5, Hovedstaden, 5,3, 7,2, Sjælland, 4,8, 5,5, Syddanmark, 4,8, 5,9, Midtjylland, 5,1, 6,6, Nordjylland, 5,5, 6,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku111k, og , aku121k, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Blandt andet på grund af de suspenderede rådigheds- og jobsøgningskrav for modtagere af dagpenge og kontanthjælp i andet kvartal 2020 steg AKU-ledigheden ikke så meget, som antallet af personer uden et arbejde steg. Da AKU-ledigheden opgøres efter ILO-definitionen af ledighed - som betyder, at man skal være i stand til at påbegynde et nyt arbejde , og, være aktivt jobsøgende for at klassificeres som ledig - endte mange personer med at blive klassificeret som uden for arbejdsstyrken i stedet for ledige. Denne suspendering af jobsøgningskravet løb til og med 25. maj 2020, hvilket betyder, at AKU-ledigheden først begyndte at stige for alvor i slutningen af andet kvartal. Denne stigning er fortsat ind i tredje kvartal., Store dele af samfundet var helt eller delvist genåbnet i starten af tredje kvartal 2020. Kvartalet bar præg af relativt få restriktioner sammenholdt med andet kvartal. Dog var visse brancher stadig underlagt restriktioner. Eksempelvis oplevelsesindustrien, herunder rejsebranchen, restauranter, barer, cafeer og sports- og kulturarrangementer, hvor forsamlingsrestriktionen umuliggjorde eller begrænsede visse aktiviteter. I midten af august blev det besluttet at barer og cafeer skulle lukke klokken 24, og i september blev lukketiden nedsat til klokken 22. Disse faktorer må formodes at have påvirket arbejdsmarkedet i tredje kvartal 2020 og have indflydelse på stigningen i ledigheden., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2020, 18. november 2020 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31258

      NYT: Ni ud af ti kommunikerer digitalt med det offentlige

      11. december 2015, 92 pct. af den danske befolkning mellem 16 og 89 år har NemID. Det betyder at mere end ni ud af ti voksne danskere er i stand til fx at modtage breve fra kommunen eller Skat i den digitale postkasse, e-boks. Dermed er målet om at 80 pct. af danskerne skal kunne modtage digital post fra det offentlige nået. Digital post med det offentlige blev obligatorisk i november 2014., Stort set alle erhvervsaktive har NemID, Ser man alene på befolkningen i den erhvervsaktive alder, har 96 pct. en NemID. Andelen af ældre, der har en NemID, er noget lavere. 86 pct. af de 65-74-årige har NemID og det svarer til niveauet året før. For de 75-89-årige har kun 57 pct. en NemID. Kontakten mellem borgerne og offentlige myndigheder foregår via en række forskellige kanaler. , Færre henvender sig personligt til offentlige myndigheder, På spørgeskemaet svarer de fleste, at de - blandt andre muligheder - har anvendt digital selvbetjening eller hjemmeside hos offentlige myndigheder. Andelen er i 2015 på 40 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år. Det svarer til niveauet året før. Fordelt på aldersgrupper ligger den erhvervsaktive del af befolkningen på 40 pct. eller højere, mens de 65-74-årige ligger på 30 pct., og de 75-89-årige ligger på 13 pct., Samlet set er der færre i 2015, der henvender sig til det offentlige ved personligt fremmøde - 20 pct. i 2015 mod 22 pct. året før. For mænd er der 5 procentpoint færre, mens der for kvinder var 1 procentpoint flere med personligt fremmøde., Fritagelse for digital post med det offentlige, Der er mulighed for at søge og få fritagelse for digital post med det offentlige. Det har 11 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år fået. Det er den ældste del af befolkningen, der i de fleste tilfælde har fået fritagelse., Manglende computer fritager oftest for digital post, Den hyppigste årsag til fritagelse for digital post med det offentlige er , manglende adgang til computer i eget hjem, . Næsthyppigst angives begrundelsen for fritagelsen med , anden årsag, . Dog er der for kvindernes vedkommende angivet , fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, i lige så mange af tilfældene som , anden årsag, ., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2015 digital kommunikation med det offentlige , 11. december 2015 - Nr. 601, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25396

      NYT: Sygefraværet stiger

      31. oktober 2016, Sygefraværet har været stigende fra 2013 til 2015. I 2013 var de ansatte i gennemsnit syge 8,1 dage, og sygefraværet er frem til 2015 steget med 0,4 dage pr. fuldtidsansat, hvilket svarer til ca. 2.700 årsværk. Kommunerne har haft den største stigning i perioden på 0,7 dage pr. ansat, mens de ansatte i regionerne kun har oplevet en stigning i sygefraværet på 0,3 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat. Statsansatte og ansatte i virksomheder og organisationer havde i gennemsnit 0,4 flere sygedage i 2015 end i 2013., Kvindernes sygefravær stiger mest, Inden for alle sektorer er det kvinderne, der bidrager mest til det stigende sygefravær. Samlet set er stigningen i kvindernes sygefravær på 0,6 dage dobbelt så stor som stigningen i mændenes sygefravær på 0,3 dage pr. fuldtidsansat. , Sygefravær på grund af egen sygdom fordelt på køn og sektor,  , 2013, 2014, 2015, Ændring , 2013-2015,  , dage pr. år, Sektorer i alt, 8,1, 8,3, 8,5, 0,4, Mænd, 6,0, 6,1, 6,3, 0,3, Kvinder, 10,3, 10,6, 10,9, 0,6, Staten, 7,4, 7,4, 7,8, 0,4, Mænd, 6,2, 6,1, 6,5, 0,2, Kvinder, 8,8, 8,9, 9,4, 0,6, Regioner, 11,5, 11,4, 11,7, 0,3, Mænd, 8,3, 8,2, 8,4, 0,1, Kvinder, 12,3, 12,2, 12,6, 0,3, Kommuner, 12,3, 12,6, 13,0, 0,7, Mænd, 9,1, 9,4, 9,5, 0,4, Kvinder, 13,3, 13,6, 14,1, 0,8, Virksomheder og organisationer, 6,3, 6,6, 6,8, 0,4, Mænd, 5,5, 5,6, 5,8, 0,3, Kvinder, 7,8, 8,3, 8,4, 0,6, Sygefraværet i kommunerne stiger mest, I regionerne er sygefraværet steget mindst. Her er mændenes sygefravær steget 0,1 dage i gennemsnit, hvor kvindernes er steget 0,3 dage i gennemsnit. Kommunerne har haft den største stigning i sygefraværet. Her har de mandlige ansatte haft en stigning på 0,4 dage, mens de kvindelige ansatte har haft en stigning på 0,8 dage i gennemsnit pr. fuldtidsansat., Sygeperioderne er længere, I 2013 havde sygeperioderne en varighed på 4,9 kalenderdage i gennemsnit, mens varigheden i 2015 er steget til 5,2 kalenderdage. Den generelle stigning i antal kalenderdage pr. sygeperiode er en medvirkende årsag til det stigende sygefravær. Den største stigning ses i staten, hvor sygeperiodernes længde er steget med 0,6 kalenderdage i perioden for både mænd og kvinder. I de øvrige sektorer er den gennemsnitlige varighed af sygeperioderne steget mest for de kvindelige ansatte., Gennemsnitlige antal kalenderdage pr. fraværsperiode,  , 2013, 2014, 2015, Ændring, 2013-2015,  , kalenderdage pr. fraværsperiode, Sektorer i alt, 4,9, 5,2, 5,2, 0,3, Mænd, 4,4, 4,5, 4,5, 0,2, Kvinder, 5,4, 5,6, 5,7, 0,4, Staten, 5,6, 5,8, 6,1, 0,6, Mænd, 5,6, 5,9, 6,2, 0,6, Kvinder, 5,5, 5,7, 6,1, 0,6, Regioner, 5,2, 5,3, 5,3, 0,1, Mænd, 4,9, 5,0, 4,8, -0,1, Kvinder, 5,2, 5,4, 5,4, 0,1, Kommuner, 6,1, 6,4, 6,4, 0,3, Mænd, 5,2, 5,5, 5,4, 0,1, Kvinder, 6,3, 6,6, 6,7, 0,3, Virksomheder og organisationer, 4,2, 4,4, 4,5, 0,3, Mænd, 4,0, 4,2, 4,2, 0,2, Kvinder, 4,4, 4,8, 4,9, 0,4, Sygefravær i perioder på over 30 dage stiger, Det er især sygefraværet, som ligger i de længere perioder, som er steget. Andelen af sygedage, der ligger i perioder med en varighed på mere end 30 kalenderdage er steget fra at udgøre 31 pct. af det samlede antal sygedage i 2013 til at udgøre 35 pct. Andelen af sygedage, der ligger i perioder på en dag og to dage har været uændret i hele perioden, mens andelen af sygedage, der ligger i de mellemlange perioder er faldet. Mønsteret er det samme inden for alle sektorer., Procentvis fordeling af sygedage fordelt på periodelængder, alle sektorer,  , 2013, 2014, 2015,  , pct.., I alt, 100, 100, 100, 1 dag, 11, 11, 11, 2 dage, 12, 12, 12, 3-7 dage, 24, 21, 21, 8-30 dage, 16, 15, 15, Over 30 dage , 31, 34, 35, Uafsluttede perioder, 6, 7, 6, Fravær 2015, 31. oktober 2016 - Nr. 453, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. november 2017, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23293

      NYT: Brug af adskillige sociale medier hitter blandt unge

      28. november 2016, Hele 97 pct. af unge danskere mellem 15 og 18 år anvender sociale netværkstjenester. Tre ud af fem har en profil på mindst fire sociale medier og 35 pct. bruger mindst fem. Kun tre pct. fravælger at være på sociale medier. 15-årige unge er for første gang inkluderet i Danmarks Statistiks omfattende årlige undersøgelse om danskernes internetvaner takket være et samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen., Facebook, Snapchat og Instagram er mest udbredt, De mest populære online mødesteder blandt unge mellem 15-18 år er Facebook, Snapchat og Instagram. Tre ud af fire har en profil på alle tre sociale medier. 86 pct. af unge danskere tjekker Facebook flere gange dagligt eller mindst én gang om dagen. 67 pct. er dagligt på Snapchat, en app, der blev lanceret for blot fem år siden. Det første billede blev delt på Instagram i 2010 - i dag tiltrækker tjenesten ca. 130.000 daglige brugere blandt danske unge. Hver fjerde unge har en profil på Twitter men kun få (3 pct.) sender eller læser tweets dagligt. 13 pct. af de unge finder inspiration på idé-katalog app'en, Pinterest, der startede i 2010., Internettet er kilden til unges underholdning, Underholdning og socialt samvær er de to vigtigste formål med internetbrug hos danske unge. 99 pct. ser video fra deletjenester fx Youtube. 94 pct. hører eller streamer musik fra internettet. Godt fire ud af fem spiller ofte online spil sammen med andre. Tre ud af fem uploader og deler eget indhold såsom billeder, video eller kommentarer. Samtlige førnævnte aktiviteter er mere udbredte blandt unge end blandt danskere over 18 år. Til gengæld har unge et mindre forbrug af online nyheder (60 pct.) sammenlignet med resten af befolkningen (67 pct.)., Unge vil have internet på farten, Andelen af dem, der anvender internet uden for deres hjem eller skole, er 95 pct. blandt de 15-18-årige. Blandt resten af befolkningen bruger 83 pct. internet på farten. Ni ud af ti unge anvender deres mobil til at gå på nettet mod kun syv ud af ti blandt de 19-89-årige. Hver anden ung går på nettet uden for deres hjem via en bærbar computer eller tablet. Den tilsvarende andel er 33 pct. blandt de 19-89-årige danskere., Alle er online, Hele 100 pct. af de unge angiver, at de har brugt internet inden for de seneste tre måneder. 98 pct. er online hver dag eller næsten hver dag. Blandt resten af befolkningen anvender 85 pct. internet hver dag eller næsten hver dag. 99 pct. af danskere mellem 15 og 18 år har adgang til internet i hjemmet. Andelen er 93 pct. blandt de 19-89-årige., Internetadgang og udvalgte internetaktiviteter. 2016,  , 15-89 år, 15-18 år, 19-89 år,  , pct. af befolkningen, Internetadgang i hjemmet , 93, 99, 93, Internetbrug inden for de seneste tre måneder , 94, 100, 94, Internetbrug hver dag eller næsten hver dag , 85, 98, 85, Mobil adgang til internet udenfor hjemmet mv , 84, 95, 83, Mobil adgang via mobiltelefon eller smartphone , 73, 93, 72, Mobil adgang via bærbare, laptop eller tablet , 34, 49, 33, Internetaktiviteter i de seneste tre måneder,  ,  ,  , Anvende sociale netværkstjenester , 70, 97, 68, Lytte til musik , 57, 94, 54, Læse nyheder , 66, 60, 67, Læse eller downloade online bøger, e-bøger , 20, 32, 19, Oprette websites, blogs , 10, 11, 9, Se internet streamet TV, live eller catch-up TV fra fx dr.dk,  ,  ,  , eller TV2 Play , 46, 59, 45, Se video fra deletjenester fx Facebook, Youtube eller Instagram , 70, 99, 68, Se video on demand fra kommercielle udbydere fx HBO, Netflix , 44, 75, 43, Spille eller downloade spil , 43, 83, 41, Uploade og dele eget indhold fx tekst, billeder eller video, 39, 60, 38, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2016 brug af sociale medier, 28. november 2016 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2017, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28056

      NYT: Kraftigt fald i beskæftigelsen i andet kvartal 2020

      19. august 2020, Efter COVID-19 nedlukningen i midten af marts er beskæftigelsen faldet med 61.000 personer fra første til andet kvartal 2020 og var dermed 47.000 lavere end i andet kvartal sidste år. Der var ifølge , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU) 2.727.000 beskæftigede personer i andet kvartal 2020, når der korrigeres for sæsonudsving. Beskæftigelsen er dermed faldet til det niveau, den lå på i første kvartal 2018. Påvirkningen af AKU-tallene fra COVID-19 nedlukningen og de tiltag, der er iværksat for at imødegå konsekvenserne af nedlukningen, er beskrevet i afsnittet om ", Særlige forhold ved denne offentliggørelse, "., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, ., Faldet i beskæftigelsen er størst hos de yngste samt de 35-44-årige, Faldet i beskæftigelsen det seneste år er hovedsageligt forekommet for de yngste på 15-24 år og for de 35-44-årige. For begge disse aldersgrupper er beskæftigelsen faldet med mere end 20.000. De unge har oplevet et fald fra 400.000 til 378.000 beskæftigede, mens beskæftigelsen for de 35-44-årige er faldet fra 603.000 til 575.000. Beskæftigelsen er faldet med 6.000 for de 45-54-årige, stort set uændret for de 55-64-årige, mens den er steget med 9.000 for de 25-34-årige. , AKU-ledigheden er steget med 12.000 fra første til andet kvartal, Fra første til andet kvartal 2020 er AKU-ledigheden steget med 12.000 personer, og siden andet kvartal sidste år er stigningen på 13.000 personer. Stigningen siden samme kvartal året før er langt overvejende sket blandt personer, der er nettoledige ifølge den registerbaserede ledighedsstatistik. Denne gruppe er steget med 17.000, mens antallet af AKU-ledige, der modtog aktiveringstilbud, er faldet med 8.000. Antallet af AKU-ledige, der ikke var bruttoledige steg lidt, idet AKU ledige, der samtidig er studerende, er steget med 3.000, og øvrige AKU-ledige er steget med 2.000. , 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 2. kvt. 2020,  , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal,  , Antal, Usikkerhed, 2. kvt. 2019, - 2. kvt. 2020, Antal, 1. kvt. 2020, - 2. kvt. 2020,  , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 700, •, -6, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 887, ±16, -34, 2, 886, -48, Beskæftigede i alt, 2, 733, ±15, -48, 2, 727, -61, 15-24-årige, 378, •, -22, …, …, 25-34-årige, 576, •, 9, …, …, 35-44-årige, 575, •, -28, …, …, 45-54-årige, 680, •, -6, ..., ..., 55-64-årige, 525, •, 1, …, …, AKU-ledige, 153, ±11, 13, 159, 12, Nettoledige, 70, ±6, 17, …, …, Aktiverede, 2, ±1, -8, …, …, Studerende, 32, ±5, 3, …, …, Øvrige AKU-ledige, 50, ±8, 2, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 813, ±16, 28, 813, 39, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aku100K, , , aku110k, , , aku230k, og , aku510k, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Store dele af samfundet blev lukket ned som følge af COVID-19 i midten af marts. Både selve nedlukningen og de foranstaltninger, der blev sat i værk for at afbøde virkningerne af nedlukningen, påvirkede arbejdsmarkedet meget kraftigt., Nedlukningen af samfundet medførte, at mange blev sendt hjem fra arbejde. I det offentlige med fuld løn og i det private med støtte fra lønkompensationsordningen. Begge disse grupper er midlertidigt fraværende fra arbejde, men er stadig beskæftigede. Trods disse foranstaltninger medførte COVID-19 nedlukningen afskedigelse af mange lønmodtagere. For mange selvstændige betød nedlukningen af samfundet, at deres omsætning faldt bort, og på trods af hjælpepakken til dækning af omsætningsnedgang blev selvstændige virksomheder lukket.  , I perioden fra 12. marts til 26. maj ophørte jobcentrene med at anvise job og med at kræve, at personer, der modtog dagpenge eller kontanthjælp, skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Både i den forholdsvis lille del af første kvartal og den store del af andet kvartal, hvor dette var gældende, har det givetvis reduceret stigningen i antallet af AKU-ledige i forhold til, hvad COVID-19 nedlukningen ellers ville have betydet, idet AKU-ledige alene omfatter personer, der svarer, at de ikke er beskæftigede, og at de har søgt arbejde, og at de kan starte på et job med kort varsel., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 2. kvt. 2020, 19. august 2020 - Nr. 310, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2020, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30092
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation