Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2531 - 2540 af 3352

      NYT: Fremgang i BNP på 0,9 pct. i tredje kvartal

      BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 2. kvt. 2021 - 3. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,6 % , 2. kvt. 2021 - 3. kvt. 2021, Se tabel, 30. november 2021, En pæn fremgang i privatforbruget bidrog betydeligt til den opgjorte fremgang i bruttonationalproduktet (BNP) på 0,9 pct. under den fortsatte genåbning i tredje kvartal, når der er korrigeret for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP er nu 2,1 pct. højere end i fjerde kvartal 2019 før coronakrisen, hvilket tegner et billede af en robust genopretning af dansk økonomi - også set i internationalt perspektiv. Samtidig med den stigende økonomiske aktivitet steg beskæftigelsen med 1,6 pct. i tredje kvartal. Væksten i BNP ligger noget under de 2,0 pct. som , BNP-indikatoren, pegede på. Det viser, at det er ekstra svært at opgøre BNP og i særlig grad BNP-indikatoren under COVID-19-pandemien. Det skyldes i høj grad, at kilder og metoder er behæftet med større usikkerhed end normalt. Det er derfor vanskeligere end vanligt at opstille et robust helhedsbillede af økonomien. Af samme grund vurderes præcisionen at være mindre end ønsket. Siden offentliggørelsen af BNP-indikatoren er der inddraget nye datakilder især til opstilling af en forsyningsbalance for dansk økonomi i tredje kvartal. Det har bl.a. medvirket til ændrede skøn for produktion og forbrug i produktion særligt for de tjenesteydende erhverv. Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Bureau of Economic Analysis, og , Eurostat, , senest opdateret 30. november 2021, COVID-19 og international økonomi, Med en BNP-vækst for EU på 2,1 pct. var der også fremgang at spore internationalt i tredje kvartal. Stigningen i EU er godt trukket op af solid vækst i de største europæiske økonomier. Væksten i Tyskland, Spanien, Frankrig og Italien var således på 1,8 pct., 2,0 pct., 3,0 pct. og 2,6 pct. i tredje kvartal. Samlet set er væksten for årets første tre kvartaler i EU på 5,1 pct. i forhold til samme periode sidste år. I USA steg BNP med 0,5 pct. i tredje kvartal, mens væksten for årets tre første kvartaler var 5,7 pct. i forhold til samme periode sidste år. Danmarks BNP steg med 4,0 pct. i årets første tre kvartaler i forhold til samme periode året før. Den lavere årsvækst for Danmark skal ses i lyset af, at dansk økonomi blev mindre hårdt ramt under coronakrisen i 2020. Således ligger dansk økonomi nu som nævnt 2,1 over førkriseniveauet i fjerde kvartal 2019, mens USA's økonomi ligger 1,4 pct. over, og BNP for EU-27 (uden Storbritannien) ligger 0,2 pct. lavere end før krisen., Fremgang i danskernes privatforbrug, I årets tredje kvartal steg privatforbruget med 2,1 pct. og bidrager dermed betydeligt til fremgangen i BNP. Fremgangen kan spores inden for beklædning, underholdning, rejser samt andre tjenesteydelser, mens bilsalget faldt med 8,9 pct., Faldet i bilsalget skal ses i lyset af den store stigning i andet kvartal og udfordringer med leverancer. I årets tre første kvartaler er privatforbruget vokset med 4,3 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det offentlige forbrug faldt med 2,5 pct, . i tredje kvartal. Faldet skal ses i sammenhæng med nedtrapningen af COVID-19 relaterede aktiviteter., Lille stigning i investeringer, De faste bruttoinvesteringer steg med 0,2 pct. i tredje kvartal, pænt trukket op af fremgang i boliginvesteringer på 3,6 pct. Tilbagegang i transportmiddelinvesteringer har medvirket til et fald for maskiner og transportmidler samlet set på 2,6 pct., Ses der på årets tre første kvartaler i forhold til samme periode sidste år, steg de faste bruttoinvesteringer med 8,6 pct., Faldende udenrigshandel, Både import og eksport havde tilbagegang i årets tredje kvartal. Eksporten faldt med 0,5 pct. Her gik vareeksporten tilbage med 1,9 pct., mens eksport af tjenester gik frem med 2,2 pct. Der var også tilbagegang at spore i importen på 0,7 pct. Her gik importen af både varer og tjenester tilbage med hhv. 0,2 og 1,5 pct. I årets tre første kvartaler er eksport og import steget med hhv. 3,3 pct. og 5,7 pct. i forhold til samme periode sidste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Stigning i beskæftigelsen, Beskæftigelsen steg med 1,6 pct. i tredje kvartal, hvilket svarer til en stigning på 49.000 personer. I forhold til førkriseniveauet er beskæftigelsen steget med 2,7 pct. siden fjerde kvartal 2019 svarende til 82.000 personer. I denne udgave af nationalregnskabet publiceres der ikke tal for præstede timer grundet øget usikkerhed i datakilden. , Det forventes, at der foreligger tal for præsterede timer til den reviderede beregning af nationalregnskabet i december - se mere under , Særlige forhold, ., Danmarks nationalregnskab,  , 2021,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 626,2, 3,6 , 4,0 , -0,4, 2,2 , 0,9, Import af varer og tjenester, 323,6, 4,7 , 5,7 , -1,9, 2,7 , -0,7, Import af varer, 200,9, 8,7 , 11,4, 4,4 , 1,3 , -0,2, Import af tjenester, 122,6, -1,5, -2,9, -11,4, 5,3 , -1,5, Forsyning i alt, 949,7, 3,9 , 4,5 , -0,9, 2,4 , 0,3, Eksport af varer og tjenester, 366,6, 2,3 , 3,3 , 4,3 , -1,4, -0,5, Eksport af varer, 214,3, 7,5 , 10,3, 6,6 , 0,9 , -1,9, Eksport af tjenester, 152,3, -5,8, -7,4, 0,8 , -5,4, 2,2, Privatforbrug, 283,9, 5,1 , 4,2 , -4,6, 6,9 , 2,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 275,5, 5,1 , 4,3 , -4,7, 7,0 , 2,1, Køb af køretøjer, 10,3, -19,2, 1,2 , -15,1, 6,1 , -8,9, Andre varer, 114,3, 6,2 , 8,8 , -1,3, 4,8 , -1,0, Tjenester i alt inkl. turisme, 150,8, 6,5 , 1,0 , -6,4, 9,0 , 5,7, Tjenester i alt, 154,2, 6,1 , -0,2, -5,7, 5,6 , 6,8, Turistindtægter (-), 13,3, 20,0, -16,9, -2,4, -32,0, 43,5, Turistudgifter (+), 9,9 , 30,2, 6,2 , -17,9, 45,2, 8,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,4 , 4,1 , 1,4 , -1,3, 1,8 , 2,9, Offentlige forbrugsudgifter, 147,4, 3,4 , 4,8 , -0,5, 1,2 , -2,5, Bruttoinvesteringer, 151,8, 6,7 , 8,1 , -4,6, 4,8 , 2,2, Faste bruttoinvesteringer, 136,8, 7,2 , 8,6 , -4,3, 3,0 , 0,2, Boliger, 35,7, 9,4 , 10,5, 3,2 , -2,3, 3,6, Andet byggeri og anlæg, 36,0, 2,3 , 7,0 , -0,2, 0,4 , -0,4, Maskiner, transportmidler mv., 33,0, 13,4, 16,5, 0,6 , 8,0 , -2,6, Intellektuelle rettigheder , 32,1, 4,0 , 0,9 , -18,7, 6,4 , 0,3, Lagerforøgelser mv., 3, 15,0, -0,4, 0,0 , -0,1, 0,4 , 0,5, Lagerforøgelser, 3, 14,4, -0,4, 0,0 , -0,1, 0,4 , 0,5, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 583,1, 5,0 , 5,3 , -3,5, 4,8 , 0,9, Endelig anvendelse i alt, 4, 949,7, 4,0 , 4,6 , -0,7, 2,5 , 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3113, 4,0 , 2,1 , -0,6, 2,3 , 1,6, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP (pdf), . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2021, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2021. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder, og det betyder, at BNP-væksten er uændret i første kvartal men revideret ned i andet kvartal med 0,6 procentpoint. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2021 vedrørende , bygge og anlæg, , , betalingsbalance og udenrigshandel, , , industriens og engroshandlens lagre, , , of, fentlig forvaltning og service samt producentprisindeks for søtransport. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2021. De nye tal for første og andet kvartal 2021 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2019. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2021, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Forskellen mellem BNP-indikatoren og denne offentliggørelse., Ved beregningen af , BNP-indikatoren, anvendes kun information om produktionssiden i økonomien. I perioder med stabil økonomisk udvikling vil dette være en udmærket indikator. Ved opgørelsen af nationalregnskabet, som i indeværende offentliggørelse konfronteres produktionssiden med anvendelsessiden (eksport, forbrug, investeringer mv.) af økonomien. Det giver dels et bedre fagligt grundlag for de mange vurderinger mv., der skal udføres, men det sikrer også, via afstemning, at den beregnede produktion stemmer med den beregnede anvendelse. I en periode, hvor mange sammenhænge i økonomien er udfordret af COVID-19-pandemien, kan det ikke undgå også at påvirke resultaternes robusthed. I denne beregning har produktionssiden af økonomien vist en større fremgang end anvendelsessiden. Dette kan skyldes mange ting, fx brugen af foreløbige kilder, fremskrivninger eller antagelser, som er nødvendige at gøre i mangel på bedre information. I forhold til , BNP-indikatoren, er der fx revideret på beregningen af forbrug i produktion. Beregningen af forbrug i produktion tager udgangspunkt (i mangel på bedre information) i viden om forbrug i produktion i tidligere kvartaler og baserer sig på en antagelse om en fast omkostningsstruktur i virksomhederne på brancheniveau. Som i tidligere kvartaler, hvor COVID-19-pandemien har påvirket økonomien kraftigt, har det også været nødvendigt med ekstraordinære tilpasninger af omkostningsstrukturerne for at opnå balance mellem produktion og anvendelse., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg september 2021, er behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne udgivelse. Dette skyldes, at der i de første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegninger anvendes en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er foretaget flere imputationer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en større andel af virksomhederne. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 3. kvt. 2021 revideret, 23. december vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor imputationerne for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger. Læs mere om den øgede usikkerhed i , Firmaernes køb og salg september 2021, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For årets tre kvartaler er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden), da der endnu ikke findes oplysninger om mængden af de leverede ydelser for det offentlige individuelle forbrug (outputmetoden). Der er dog aktuelt en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af den gradvise normalisering efter de særlige omstændigheder i 2020 med nedlukning, opbygning af særlig COVID-19-kapacitet i sundhedsvæsnet mv., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Foreløbigt estimat for landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2021. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2022., COVID-19 hjælpepakker, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , www.dst.dk/knr, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. november i , Betalingsbalance og udenrigshandel november 2021, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for tredje kvartal 2021, . De præsterede timer har i den foreløbige og interne beregning af , Arbejdstidsregnskabet, vist en øget usikkerhed, og derfor offentliggøres de ikke i indeværende version af nationalregnskabet. Der vil blive indarbejdet tal for præsterede timer i den reviderede beregning af nationalregnskabet 23. december baseret på , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2021, , der offentliggøres 15. december., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 2. kvt. 2021 - 3. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,6 % , 2. kvt. 2021 - 3. kvt. 2021, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2021, 30. november 2021 - Nr. 426, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2021, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34658

      NYT: BNP faldt med 1,0 pct. i første kvartal 2021

      BNP, Sæsonkorrigeret, -1,0 %, 4. kvt. 2020 - 1. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, -0,6 % , 4. kvt. 2020 - 1. kvt. 2021, Se tabel, 30. juni 2021, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,0 pct. i første kvartal 2021, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er dermed revideret op med 0,3 procentpoint i forhold til den , seneste offentliggørelse, af nationalregnskabet. Faldet i BNP i første kvartal afspejler især tilbagegang i privatforbruget, der gik tilbage med 4,4 pct. Omvendt bidrog vareeksporten og produktion i industrien positivt til udviklingen i BNP. Beskæftigelsen faldt med 0,6 pct. i årets første kvartal. Grundet øget usikkerhed i datakilden offentliggøres de præsterede timer ikke i indeværende udgivelse. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2021 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Det skyldes i høj grad, at kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt. Det er derfor vanskeligere end vanligt at opstille et robust helhedsbillede af økonomien, hvor der er god overensstemmelse mellem fx produktion og forbrug. Af samme grund vurderes præcisionen at være mindre end ønsket. Læs mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Fald i privatforbruget - særligt tjenester, Samlet faldt privatforbruget med 4,4 pct. i første kvartal. Tilbagegangen havde især baggrund i nedgang i forbruget af tjenester, der samlet faldt med 7,3 pct. Tjenester inkluderer bl.a. hotel- og restaurationsbranchen samt kultur- og fritidsaktiviteter, der har været præget af nedlukninger i forbindelse med COVID-19 i årets første kvartal. Forbruget af varer ekskl. køretøjer fastholdt niveauet fra fjerde kvartal 2020 på trods af nedgang i forbruget af beklædning og fodtøj på 11,5 pct. Desuden gik køb af køretøjer tilbage med 14,2 pct. i første kvartal 2021. Det offentlige forbrug faldt med 2,9 pct. i første kvartal efter en historisk stigning i fjerde kvartal 2020., Vareeksporten steg, Samlet var der en fremgang på 3,9 pct. i eksporten af varer og tjenester, hvor eksporten af varer bidrog med en fremgang på 7,3 pct. Importen af varer havde ligeledes en positiv udvikling på 5,0 pct. i årets første kvartal. For både im- og eksport af tjenester var der tilbagegang på hhv. 15,7 og 1,5 pct. Faldet i tjenesteimporten i første kvartal kan især forklares af et højt niveau i fjerde kvartal 2020 som følge af køb af patenter fra udlandet. Tjenesteimporten faldt med omtrent 6 pct. i første kvartal, når der ses bort fra patenterne i fjerde kvartal 2020., Tilbagegang i investeringer, De faste bruttoinvesteringer faldt med 4,4 pct. i første kvartal. Faldet bemærkes specielt i intellektuelle rettigheder med en nedgang på 20,8 pct. Dette skal dog ses i lyset af et højt niveau i fjerde kvartal 2020, som følge af ovennævnte import af patenter. , Import af et patent til dansk ejerskab øger investeringerne, men bidrager ikke i sig selv til BNP-væksten, før virksomheden skaber omsætning på baggrund af patentet., Uden det negative bidrag fra intellektuelle rettigheder ville der i de faste bruttoinvesteringer i stedet være en fremgang på 1,8 pct. Der var fortsat fremgang i investeringer i bygge og anlæg, hvor især boliginvesteringer gik frem med en stigning på 5,3 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2021, 2020, 2021,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 574,7, -0,8, 6,0 , 0,9 , -1,0, Import af varer og tjenester, 295,2, -1,5, 7,5 , 5,1 , -3,4, Import af varer, 193,0, 9,1 , 7,5 , 3,3 , 5,0, Import af tjenester, 102,2, -16,5, 7,5 , 7,9 , -15,7, Forsyning i alt, 869,9, -1,0, 6,5 , 2,3 , -1,8, Eksport af varer og tjenester, 331,9, -1,9, 5,7 , 0,1 , 3,9, Eksport af varer, 212,8, 6,5 , 6,4 , 2,3 , 7,3 , Eksport af tjenester, 119,1, -14,5, 4,5 , -3,5, -1,5, Privatforbrug, 260,7, -1,9, 6,4 , 0,9 , -4,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 252,7, -2,0, 6,6 , 0,9 , -4,5, Køb af køretøjer, 10,7, -1,2, 48,2, 1,1 , -14,2, Andre varer, 113,9, 10,0, 3,7 , 3,6 , 0,0 , Tjenester i alt inkl. turisme, 128,1, -10,9, 6,1 , -1,4, -7,3, Tjenester i alt, 126,8, -11,6, 6,2 , -0,2, -6,5, Turistindtægter (-), 2,4 , -43,2, 113,1, 26,8, 2,9 , Turistudgifter (+), 3,8 , -45,0, 92,9, -1,3, -14,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,0 , -0,6, 0,0 , 0,6 , -1,5, Offentlige forbrugsudgifter, 144,3, 0,8 , 0,3 , 5,2 , -2,9, Bruttoinvesteringer, 133,0, 1,0 , 11,7, 4,3 , -5,4, Faste bruttoinvesteringer, 127,7, 5,9 , 4,2 , 9,0 , -4,4, Boliger, 33,4, 17,0, 3,1 , 5,4 , 5,3, Andet byggeri og anlæg, 31,5, 13,1, 3,4 , 2,5 , 1,4, Maskiner, transportmidler mv., 32,3, 1,7 , 12,0, 8,6 , -1,5, Intellektuelle rettigheder , 30,4, -7,1, -0,6, 19,7, -20,8, Lagerforøgelser mv., 3, 5,3 , -1,0, 1,7 , -1,0, -0,2, Endelig indenlandsk anvendelse, 538,0, -0,5, 6,0 , 2,8 , -4,3, Endelig anvendelse i alt, 4, 869,9, -1,1, 5,9 , 1,8 , -1,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2949, -1,0, 1,4 , 0,5 , -0,6, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for 1. kvt. 2018 til 1. kvt. 2021, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2021. I denne version er alle serier tilbage til første kvartal 2018 revideret i overensstemmelse med opgørelsen af , det årlige nationalregnskab, , offentliggjort 30. juni 2021. Fra første kvartal 2018 til fjerde kvartal 2020 er der foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier, så de er i overensstemmelse med de nye års tal. For første kvartal 2021 er nationalregnskabet genberegnet med de senest opdaterede kilder. BNP i første kvartal 2021 er revideret op med 0,3 procentpoint. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger vedrørende , betalingsbalance og udenrigshandel, ,, firmaernes køb og salg, , , industriens salg, , , offentlig forvaltning og service, ,, bygge og anlæg, samt de finansielle brancher. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt 2021, . , Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Industri, Der vurderes at være en større usikkerhed end normalt ved opgørelsen af væksten i industriens produktionsværdi i nationalregnskabet for første kvartal 2021. Til denne beregning af det kvartalsvise nationalregnskab benyttes både omsætningsindeks for industrien i løbende priser fra , Industriens produktion og omsætning, og tal fra , Industriens salg, som indikator for industriens udvikling på underbrancher. Dette skyldes bl.a., at opgørelsen af , industriens salg efter branche, har været underlagt ændringer som følge af nye krav i EU-lovgivningen siden 1. januar 2021. Det har skabt behov for ekstraordinær validering inden offentliggørelse af første kvartal 2021, der dermed kun er offentliggjort i begrænset udgave. Læs mere herom i , Notat om offentliggørelse af Industriens salg af varer, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. juni i , Betalingsbalancen over for udlandet april 2021, ., Landbrug, Oplysningerne fra , Landbrugets bruttofaktorindkomst, er nu indarbejdet i nationalregnskabet for 2020. , Pga. COVID-19 blev 60 pct. af minkavlen i 2020 aflivet til destruktion i stedet for pelsning, hvilket der nu er indarbejdet skøn for i nationalregnskabet., Dette påvirker udviklingen negativt i fjerde kvartal 2020, hvor produktionen af mink blev destrueret efter aflivning. Det negative bidrag fra fjerde kvartal 2020 påvirker omvendt væksten positivt i første kvartal 2021. Samlet set er værdien af produktionen i landbruget dog revideret op med indarbejdelsen af , Landbrugets bruttofaktorindkomst, i 2020, hvilket skyldes positiv revision af både den vegetabilske og animalske produktionsværdi som helhed. , Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, Opgørelsen af nationalregnskabet er i øjeblikket påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Den ekstra usikkerhed gælder bl.a. offentligt forbrug og beregningen af forbrug i produktion jf. nedenstående afsnit., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen i , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2021, ,, der blev offentliggjort 29. juni. For første kvartal er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten i det offentlige forbrug er dermed baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Den reale udvikling i det individuelle offentlige forbrug er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet med inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. På grund af alle disse forhold kan der forventes større revisioner i takt med, at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., Forbrug i produktion, Normalt antages der i de kvartalsvise opgørelser af nationalregnskabet et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv som følge af COVID-19-tiltag som restriktioner og nedlukning af erhverv. For de erhverv, der er særligt påvirkede, er der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion. Det nye skøn tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning og restriktioner, hvor omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres. , COVID-19 hjælpepakker, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , www.dst.dk/knr, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på , Arbejdstidsregnskabet, . Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. De præsterede timer har i beregningen af , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2021, vist en øget usikkerhed, og offentliggøres derfor ikke for 1. kvt. 2021 i indeværende version af nationalregnskabet. Den øgede usikkerhed skyldes bl.a. usikkerhed i datakilder i forbindelse med COVID-19-lønkompensationsordningerne. Se mere i , Arbejdstidsregnskabets , særlige forhold, ., BNP, Sæsonkorrigeret, -1,0 %, 4. kvt. 2020 - 1. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, -0,6 % , 4. kvt. 2020 - 1. kvt. 2021, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2021 revideret, 30. juni 2021 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2021, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31846

      NYT: Andet kvartal fik et historisk fald i BNP

      31. august 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 6,9 pct. i andet kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Kvartalsvæksten i BNP er dermed 0,5 procentpoint højere end , BNP-indikatorens, bud på -7,4 pct. Det er det klart største fald siden opgørelsen af det kvartalsvise nationalregnskab begyndte i starten af 90'erne. Det er noget større end finanskrisens tidligere rekordfald på 2,4 pct. i fjerde kvartal 2008 og trækker BNP ned på niveau med starten af 2016. Trods det rekordstore fald, er Danmark dog mindre berørt end de fleste andre EU lande. Beskæftigelsen faldt med 3,1 pct. i andet kvartal, hvilket er på niveau med beskæftigelsesindikatorens bud, mens de præsterede timer faldt med 7,2 pct. Opgørelsen er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Beskæftigelsen, præsterede timer og lønsum faldt, Ud over faldet i beskæftigelse og timer ses også et fald i aflønning af ansatte på 1,8 pct. Når faldet i præsterede timer er væsentligt større end i , beskæftigelse og lønsum , skyldes det bl.a., at personer sendt hjem under lønkompensationsordningen medregnes som beskæftigede og fortsat modtager løn, men de har ikke præsterede timer under hjemsendelsen - se mere under , Særlige forhold, ., Markant fald i forbruget, Med et fald på 7,2 pct. bidrager privatforbruget markant til faldet i BNP-væksten. Nedlukningen har påvirket dele af detailhandelsbranchen, , hvor fx salget af beklædning er gået stærkt tilbage. Bilsalget faldt med 11,8 pct. i andet kvartal, men derudover er forbruget af varer omtrent uændret. Det er især forbruget af tjenester der er faldet. Der ses fald i gruppen , andre varer og tjenester, , som bl.a. inkluderer aktiviteter i hotel og restaurationsbranchen, rejser og anden transport samt kultur og fritid. Det offentlige forbrug faldt med 1,5 pct. og er dermed også præget af nedlukningen - , se mere under , Særlige forhold, ., Faldende im- og eksport, Følgerne af COVID-19 i Danmarks vigtigste samhandelslande afspejler sig også i en tydelig nedgang i udenrigshandlen. Samlet for kvartalet gik eksporten tilbage med 14,1 pct. Her var der et fald i tjenesteeksporten og vareeksporten på hhv. 18,4 pct. og 11,5 pct. Der var også kraftig nedgang i importen, der faldt med 13,8 pct. Importen af tjenester gik tilbage med 22,1 pct., og importen af varer faldt med 8,3 pct., Tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 7,0 pct. i andet kvartal med stort fald i , intellektuelle rettigheder, og , maskiner, transportmidler mv, . Investeringer i boligbyggeriet stiger fortsat, mens øvrigt byggeri viser mindre tilbagegang. , International økonomi, Trods det rekordstore fald i andet kvartal, er Danmark dog mindre berørt end de fleste andre EU lande. BNP i EU som helhed faldt med 11,7 pct., og i USA faldt BNP med 9,5 pct. i andet kvartal., Danmarks nationalregnskab,  , 2020,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 545,0, -8,2, -4,2, -2,0, -6,9, Import af varer og tjenester, 239,4, -14,0, -6,9, -1,3, -13,8, Import af varer, 146,8, -7,8, -4,1, -0,1, -8,3, Import af tjenester, 92,5, -23,3, -11,2, -3,1, -22,1, Forsyning i alt, 784,4, -10,1, -5,1, -1,8, -9,2, Eksport af varer og tjenester, 270,4, -15,2, -6,4, -1,6, -14,1, Eksport af varer, 173,9, -11,0, -3,2, -0,1, -11,5, Eksport af tjenester, 96,6, -21,8, -11,5, -4,0, -18,4, Privatforbrug, 245,9, -9,3, -5,5, -3,6, -7,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 238,6, -9,2, -5,4, -3,6, -7,2, Køb af køretøjer, 8,7 , -16,4, -15,5, -8,8, -11,8, Andre varer, 101,3, -1,7, -1,4, -2,9, -0,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 128,6, -14,1, -7,6, -3,7, -11,8, Tjenester i alt, 129,0, -15,4, -8,2, -3,6, -13,6, Turistindtægter (-), 2,6 , -86,7, -49,5, -15,2, -84,6, Turistudgifter (+), 2,1 , -89,0, -53,6, -19,7, -85,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,3 , -11,3, -7,7, -3,7, -7,6, Offentlige forbrugsudgifter, 141,1, -2,2, -0,9, -1,8, -1,5, Bruttoinvesteringer, 127,0, -6,3, -4,7, 2,2 , -6,6, Faste bruttoinvesteringer, 122,0, -7,1, -4,2, -0,1, -7,0, Boliger, 33,7, 3,5 , 2,7 , 3,6 , 1,9, Andet byggeri og anlæg, 36,2, 7,1 , 8,7 , 8,5 , -1,7, Maskiner, transportmidler mv., 24,6, -26,3, -22,8, -14,9, -14,4, Intellektuelle rettigheder , 27,5, -11,9, -3,7, 3,4 , -14,7, Lagerforøgelser mv., 3, 5,0 , 0,1 , -0,2, 0,5 , 0,0, Lagerforøgelser, 3, 4,5 , 0,1 , -0,2, 0,5 , 0,1, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,5 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 514,0, -6,7, -4,1, -1,7, -5,6, Endelig anvendelse i alt, 4, 784,4, -9,9, -5,0, -1,7, -8,8, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 936,0, -8,5, -4,9, -1,1, -7,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 918,5, -2,8, -1,1, 0,0 , -3,1, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2020, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2020, samt revisioner for første kvartal 2020. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2020. De nye tal for første og anden kvartal 2020 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt 2020, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring Covid-19 pandemien:  , •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:276, , Firmaernes køb og salg maj 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , offentlige forvaltning og service, for første og andet kvartal 2020 er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. I denne version af nationalregnskabet er "outliere" blevet detekteret og behandlet automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2020. Præcise opgørelser i indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021. , Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , som er baseret på momsindberetninger til SKAT. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni 2020, offentliggøres først 15. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser i andet kvartal må derfor forventes at være behæftet med større usikkerhed end normalt. Det er især aktiviteten inden for , handel og transport mv., , , information og kommunikation, , , ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, , , erhvervsservice, og , kultur, fritid og anden service, , som er påvirket af usikkerhed i , Firmaernes køb og salg, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for første og anden kvartal 2020. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Nedlukningen som følge af COVID-19 siden midten af marts, har påvirket kildedata for opgørelsen af nationalregnskabs beskæftigelse, præsterede timer og løn. De ekstraordinære forhold betyder, at denne opgørelse er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt. Personer hjemsendt under lønkompensationsordningen tæller fortsat som beskæftigede, men har ingen præsterede timer. For en detaljeret gennemgang af de forskellige usikkerhedsforhold læs mere om præsterede timer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:229, , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2020, og om beskæftigede personer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:195, , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2020, . , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For første og andet kvartal 2020 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten er delvist baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Forholdene omkring COVID-19 i første og anden kvartal betyder, at det har været nødvendigt med en skønsmæssig korrektion - se i øvrigt ovenfor vedrørende COVID-19., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for første og andet kvartal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 10. august i , Betalingsbalancen over for udlandet juni 2020, . , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2017-2019 vil blive offentliggjort 30. september 2020 (i stedet for 30. juni 2020). Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabets primære datakilder (, Regnskabsstatistikken for byerhverv, - en ændret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 blev offentliggjort 25. maj 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020, .  , Nationalregnskab 2. kvt. 2020, 31. august 2020 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29950

      NYT: Fremgang i dansk økonomi i tredje kvartal 2022

      BNP, Sæsonkorrigeret, +0,5 %, 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, 30. november 2022, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,5 pct. i tredje kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Fremgangen kom især fra en fortsat positiv udvikling i industrien, herunder specielt drevet af medicinalindustrien. Herudover var der også et positivt bidrag til BNP-udviklingen fra serviceerhverv så som hoteller, restauranter samt rejsebureauer. Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. i tredje kvartal, hvilket svarer til 17.300 personer. Med denne forsatte stigning i tredje kvartal 2022 har der være en fremgang i beskæftigelsen siden første kvartal 2021 på over 200.000 personer. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet under afsnittet , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Forbrugerne bruger flere penge men får færre varer, I tredje kvartal fortsatte den negative udvikling i husholdningernes forbrug med et fald på 0,3 pct. Dermed har der været tilbagegang gennem alle årets tre kvartaler. Faldet i tredje kvartal var fordelt på både varer og tjenester, mens bilkøbet imidlertid steg. Bilbranchen er dog endnu præget af forsyningsproblemer, og bilkøbet ligger derfor stadig på et lavt niveau på trods af stigningen. Tilbagegangen i forbruget af varer var især drevet af et fald for beklædning og fodtøj på 5,2 pct. Prisstigningerne i samfundet har især vist sig på el og brændsel, men også fødevarepriserne har været markant stigende det seneste år. Dette afspejles i tredje kvartal gennem et fald i forbruget af fødevarer på 1,8 pct., mens udgifterne steg med 2,9 pct. I løbet af det seneste år er forbruget af fødevarer samlet faldet 7,7 pct. samtidig med, at husholdningernes udgifter til fødevarer er steget med 7,7 pct. Ser man på det offentlige forbrug gik dette også tilbage i tredje kvartal og faldt med 0,9 pct. Dermed har det offentlige forbrug ligeledes været faldende alle årets tre kvartaler., Fremgang i de samlede investeringer, I tredje kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,8 pct. Det var især investeringer i andet byggeri og anlæg samt intellektuelle rettigheder, der var baggrund for udviklingen. Disse steg hhv. 1,5 pct., 1,5 pct. og 2,2 pct. i tredje kvartal. Samlet steg maskin- og transportmiddelinvesteringer med 0,1 pct. Her var pæn fremgang i transportmiddelinvesteringerne på 5,7 pct. med til at modsvare faldet på 1,6 pct. i maskininvesteringerne. Boligbyggeriet gik tilbage med 0,6 pct. i tredje kvartal., Stigning i vare- og tjenesteeksporten, Mens eksporten samlet set steg 2,6 pct., faldt den samlede import med 0,2 pct. i tredje kvartal. Fremgangen i eksporten var især drevet af vareeksporten, der steg med 3,8 pct. - og skal desuden ses i lyset af produktionsstigningen i industrien, mens tjenesteeksporten steg 1,1 pct. For importen var tilbagegangen drevet af et fald i vareimporten på 0,6 pct., hvilket ikke kunne modsvares af en stigning på 0,4 pct. i tjenesteimporten., Markante udsving i lageropbygningen, Der har været markante udsving i lagerforøgelserne mellem kvartalerne i 2022. Dette skyldes især en kraftig stigning i opbygningen i andet kvartal, der primært blev drevet af udviklingen i engros- og råvarelagrene. I tredje kvartal faldt den samlede lageropbygning tilbage til et mere normalt, men stadig positivt, niveau. Dette betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et positivt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på 2,3 procentpoint i andet kvartal og omvendt et negativt vækstbidrag på -2,3 procentpoint i tredje kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med påpasselighed, hvor de bl.a. ikke kan bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes primært , lagerværdistatistikken, som kilde. , Der, kan findes detaljeret information om sammensætningen af lageropbygningen jf. , www.statistikbanken.dk/lag7, ., Danmarks nationalregnskab,  , 2022,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 712,4, 3,4 , 4,0 , -0,5, 0,8 , 0,5, Import af varer og tjenester, 417,2, 3,4 , 4,3 , -1,7, 2,3 , -0,2, Import af varer, 256,4, 2,2 , 1,3 , -3,2, 3,5 , -0,6, Import af tjenester, 160,8, 5,4 , 9,3 , 0,8 , 0,5 , 0,4, Forsyning i alt, 1129,6, 3,4 , 4,1 , -0,9, 1,3 , 0,3, Eksport af varer og tjenester, 526,3, 11,1, 8,0 , 0,5 , 3,1 , 2,6, Eksport af varer, 275,8, 8,6 , 5,4 , -0,9, 1,4 , 3,8, Eksport af tjenester, 250,5, 14,7, 11,9, 2,5 , 5,4 , 1,1, Privatforbrug, 294,0, -5,1, -1,3, -2,9, -2,2, -0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 285,2, -5,3, -1,3, -3,0, -2,3, -0,3, Køb af køretøjer, 11,0, -16,9, -19,1, -15,2, -2,6, 2,2, Andre varer, 121,6, -5,0, -4,0, -3,1, -0,4, -0,3, Tjenester i alt inkl. turisme, 152,7, -4,6, 2,4 , -1,9, -3,6, -0,5, Tjenester i alt, 167,7, 2,5 , 7,8 , -0,5, 1,2 , 0,3, Turistindtægter (-), 26,9, 149,8, 139,5, -4,1, 77,6, 6,4, Turistudgifter (+), 11,8, 8,3 , 21,4, -25,0, 6,1 , 1,0, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,8 , 2,9 , 0,7 , 0,7 , 0,4 , 1,5, Offentlige forbrugsudgifter, 150,7, 0,3 , -0,4, -1,7, -0,3, -0,9, Bruttoinvesteringer, 158,5, 2,5 , 9,2 , 0,6 , 9,3 , -8,4, Faste bruttoinvesteringer, 153,0, 5,0 , 4,9 , 2,6 , -0,4, 0,8, Boliger, 43,0, 8,5 , 7,8 , 6,5 , -0,1, -0,6, Andet byggeri og anlæg, 35,2, 6,5 , 6,5 , 1,5 , -1,0, 1,5, Maskiner, transportmidler mv., 36,0, -3,7, -4,4, 0,5 , -1,7, 0,1, Intellektuelle rettigheder , 38,9, 8,9 , 10,3, 1,7 , 1,0 , 2,2, Lagerforøgelser mv., 3, 5,6 , -0,7, 1,0 , -0,4, 2,3 , -2,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 603,3, -1,8, 1,5 , -1,7, 1,3 , -2,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 1129,6, 3,1 , 4,1 , -0,8, 2,0 , -0,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3185, 3,2 , 4,5 , 1,0 , 0,4 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP (pdf), . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2022, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2022. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har ikke medført ændringer til BNP-væksten i første kvartal, mens den i andet kvartal er revideret ned med 0,1 procentpoint. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2022. De nye tal for første og andet kvartal 2022 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2022, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Opgørelse af færdigvarelagre i 3. kvartal 2022, Til opgørelsen af de kvartalsvise lagerforøgelser i nationalregnskabet benyttes som udgangspunkt oplysninger fra lagerværdistatikken, jf. , www.statistikbanken.dk/lag7, ., Dette gælder for opgørelsen af færdigvare-, råvare- og engroslagre, mens der for lagre i landbruget og for energi bruges andre kilder og metoder. Ved denne offentliggørelse benyttes dog for tredje kvartal en intern version af opgørelsen af færdigvarelagrene svarende til den, der indgår i , Industriens produktionsindeks, . Denne metode er valgt, da den vurderes at give et mere retvisende billede af lagerændringerne for tredje kvartal for færdigvarerne. Af samme grund undersøges det aktuelt, om denne kilde skal være den fortrukne til opgørelsen af færdigvarelagre., Tal for præsterede timer offentliggøres ikke, Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på en foreløbig intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for tredje kvartal 2022. Som følge af den nye ferielov kræves en mere omfattende fejlsøgning af de præsterede timer, hvilket ikke kan gennemføres til den første udgivelse af nationalregnskabet, og derfor offentliggøres de præsterede timer ikke. Der forventes at blive indarbejdet tal for præsterede timer i den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet 23. december baseret på , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2022, , der offentliggøres 15. december., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for tredje kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg september 2022, er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne udgivelse. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 3. kvt. 2022 revideret, , der offentliggøres 23. december 2022, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Opgørelse af landbruget, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2022. Når høsten er opgjort vil der komme bedre estimater for landbrugets samlede produktion, der beror på prognoser. Disse forventes indarbejdet ved udgivelsen af , Nationalregnskab 3. kvartal 2022 revideret, , der offentliggøres 23. december 2022. Mere præcise kilder indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2023., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Opgørelse af realvækst i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For årets tre første kvartaler af 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). , Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren således, at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. Det aktuelle forbrug i produktion korrigeres nu mindre, end det var tilfældet under COVID-19-pandemien., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,5 %, 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2022, 30. november 2022 - Nr. 405, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36043

      NYT: Industri og vareeksport løfter væksten

      30. juni 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,7 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret 0,2 procentpoint op i forhold til første offentliggørelse. Den økonomiske fremgang skyldtes især vækst for industrien og vareeksporten. For den indenlandske efterspørgsel bidrog især husholdningernes og det offentliges forbrug positivt til væksten. Der var en mindre vækst i investeringerne, mens især udviklingen i lagrene bidrog negativt til væksten. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Et år med BNP-vækst, Siden første kvartal 2015 er BNP steget med 0,3 pct., hvor en solid vækst i husholdningernes forbrug understøtter fremgang i den danske økonomi. I denne offentliggørelse er der også medtaget ny information for 2015, hvilket har ført til en nedjustering af BNP-væksten i 2015 fra 1,2 pct. til 1,0 pct. , Energi hæver husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,7 pct. i første kvartal - dog kun 0,3 pct. hvis der ses bort fra en markant vækst i forbruget af el og brændsel. Væksten i forbruget var bredt funderet med fremgang for tjenester, køb af køretøjer og andre varer. I forhold til første kvartal 2015 er husholdningernes samlede forbrug steget med 2,2 pct. Det offentlige forbrug steg 0,8 pct. i årets første kvartal. Siden første kvartal 2015 er det offentlige forbrug faldet 0,9 pct. Især ny information om det offentlige forbrug i 2015 har givet anledning til en nedjustering i den årlige vækstrate siden sidste offentliggørelse - se mere i afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Faldende skibsinvesteringer dæmper samlet investeringsvækst, I første kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,4 pct. Med en vækst på 4,7 pct. var der især fremgang i boliginvesteringerne, mens der var en markant tilbagegang i maskin- og transportmiddelinvesteringerne på 4,2 pct. Dette fald skyldtes en større tilbagegang for transportmidlerne, hvor importen af skibe til investering faldt kraftigt. De samlede faste bruttoinvesteringer steg således 1,9 pct., når der ses bort fra transportmidlerne., Fremgang i vareeksporten, Eksporten steg med 0,7 pct. i første kvartal. Denne stigning er drevet af en fremgang i vareeksporten på 1,8 pct., mens tjenesteeksporten faldt med 1,0 pct. Importen er i samme periode uændret. Her har importen af varer udvist et fald på 0,5 pct. Importen af tjenester er steget med 0,8 pct. , Siden første kvartal 2015 har der været tilbagegang i udenrigshandelen med et fald i eksporten på 2,1 pct. og et mindre fald i importen på 0,3 pct. Hvis der ses bort fra den kraftige tilbagegang i importen af skibe til investeringer, har der dog været en fremgang i importen svarende til stigningen i den indenlandske efterspørgsel. I forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er der foretaget en ændring i beregningen af prisindekset for udenrigshandel med tjenester - læs mere i afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Fortsat stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,4 pct. i første kvartal, og de præsterede timer steg 0,3 pct. I forhold til første kvartal sidste år er beskæftigelsen steget med 1,5 pct. svarende til ca. 41.200 personer, mens de præsterede timer er steget 0,4 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2016, 2015, 2016,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 484,4, 0,3 , -0,6, -0,2, 0,7, Import af varer og tjenester, 221,2, -0,3, 0,4 , 0,9 , -0,0, Import af varer, 141,3, 0,2 , 0,7 , 2,2 , -0,5, Import af tjenester, 79,9, -1,2, -0,1, -1,5, 0,8, Forsyning i alt, 705,5, 0,1 , -0,3, 0,2 , 0,4 , Eksport af varer og tjenester, 244,1, -2,1, -1,7, 0,0 , 0,7, Eksport af varer, 156,2, -2,5, -2,2, 0,4 , 1,8, Eksport af tjenester, 87,9, -1,3, -1,0, -0,5, -1,0, Husholdningernes forbrugsudgifter, 231,1, 2,2 , 0,8 , 0,4 , 0,7, Køb af køretøjer, 8,4 , 8,3 , 4,5 , -0,9, 0,8 , Andre varer, 92,3, 2,3 , 1,1 , 0,0 , 0,7 , Tjenester inkl. turisme, 130,4, 1,8 , 0,4 , 0,8 , 0,7, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,4 , 1,9 , -0,6, 4,3 , -2,5, Offentlige forbrugsudgifter, 127,8, -0,9, -0,7, -0,7, 0,8, Faste bruttoinvesteringer, 91,8, 1,8 , -0,5, 1,5 , 0,4, Boliger, 20,2, 5,7 , -1,1, 1,5 , 4,7, Andet byggeri og anlæg, 19,2, 2,0 , -1,9, 0,6 , 2,0, Maskiner, transportmidler mv., 27,2, -4,2, -4,0, 2,9 , -4,2, Intellektuelle rettigheder , 25,3, 5,5 , 5,3 , 0,7 , 0,9 , Lagerforøgelser mv., 3, 3,3 , 0,3 , 0,5 , 0,1 , -0,4, Endelig anvendelse i alt, 4, 705,5, 0,1 , -0,2, 0,3 , 0,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 988 , 0,4 , 0,8 , 0,6 , 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 792, 1,5 , 0,3 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Revision sænker væksten i 2015 og øger fremgangen i første kvartal, De reviderede tal for 2015 betyder, at væksten i BNP for 2015 er revideret ned til 1,0 pct. fra tidligere 1,2 pct. Af tabellen nedenfor ses at nedjusteringen primært skyldes en lavere vækst i den offentlige sektor, som dog modereres af opjusteringer for transport og finansiering., Vækstbidraget til BNP fra , sundhed og socialvæsen, er således revideret ned med 0,2 procentpoint, mens det for , offentlig administration, forsvar og politi, er revideret ned med 0,1 procentpoint. Disse revisioner skyldes indarbejdelse af nye mængdeindikatorer for det offentlige - læs mere i afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., I både , transport, og , finansiering og forsikring, er vækstbidraget til BNP revideret 0,1 procentpoint op. Revisionen for , transport, er i høj grad påvirket af førnævnte ændring i beregningen af prisindekset for udenrigshandel med tjenester. Revisionen i , finansiering og forsikring, skyldes indarbejdelse af regnskabstal for 2015., Revisioner af branchernes bruttoværditilvækst i 2015,  ,  , Realvækst, pct., BNP-vækstbidrag, pct.point,  ,  , Hidtidig værdi, Ny værdi, Hidtidig værdi, Ny værdi,  ,  ,  ,  ,  ,  , A, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 6,4 , 6,6 , 0,1 , 0,1 , B, Råstofindvinding, -9,6, -9,6, -0,2, -0,2, C, Industri, 2,7 , 2,6 , 0,3 , 0,3 , D, Energiforsyning, 4,9 , 4,9 , 0,1 , 0,1 , E, Vandforsyning og renovation, -6,2, -6,1, 0,0 , 0,0 , F, Bygge og anlæg, 3,6 , 3,0 , 0,1 , 0,1 , G, Handel, -2,0, -2,2, -0,2, -0,2, H, Transport, -3,1, -1,3, -0,2, -0,1, I, Hoteller og restauranter, 3,3 , 3,3 , 0,0 , 0,0 , J, Information og kommunikation, 7,8 , 7,7 , 0,3 , 0,3 , K, Finansiering og forsikring, -2,1, -0,8, -0,1, 0,0 , LA, Ejend.hand.,udl.af erhv.ejend. , 0,7 , 0,7 , 0,0 , 0,0 , LB, Boliger, 0,8 , 0,8 , 0,1 , 0,1 , M, Videnservice, 4,0 , 4,1 , 0,2 , 0,2 , N, Rejsebureauer, rengøring mv , 6,4 , 6,4 , 0,2 , 0,2 , O, Off. adm., forsvar, politi, 0,7 , -1,3, 0,0 , -0,1, P, Undervisning, 0,2 , -0,2, 0,0 , 0,0 , Q, Sundhed og socialvæsen, 0,9 , -1,2, 0,1 , -0,1, R, Kultur og fritid, -0,5, -0,4, 0,0 , 0,0 , SA, Andre serviceydelser mv. , 3,9 , 3,9 , 0,1 , 0,1 , SB, Private husholdn. med ansatte , -0,1, -0,1, 0,0 , 0,0 ,  , Produktskatter, netto , 2,8, 2,9 , 0,4 , 0,4 ,  , BNP , 1,2 , 1,0 , 1,2 , 1,0 ,  , Heraf: Offentlig forvaltning og service, 0,5, -1,0, 0,1, -0,2, Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/nabp19, ., Af tabellen ses også at BNP-væksten i 2015 især er drevet af , industri, samt servicebrancher primært rettet mod erhverv. I modsat retning trækker især negative bidrag fra , råstofindvinding, og , handel, . Endeligt bør det også bemærkes, at , produktskatter, netto, bidrager med 0,4 procentpoint til BNP-væksten i 2015. Dette skal ses i lyset af en pæn stigning i husholdningernes forbrug - særligt indenfor afgiftstunge forbrugsgrupper som energi og køb af køretøjer. Ligeledes bidrager en pæn vækst i virksomhedernes investeringer i køretøjer også positivt., Nedjusteringen af BNP-væksten i 2015 slår især igennem i 2. halvår - jf. figuren nedenfor., Her er udviklingen i det kvartalsvise BNP illustreret og årsniveauerne er angivet med vandrette streger. Udviklingen i BNP fra seneste offentliggørelse er angivet med stiplet linje., Som det ses er der nu tilbagegang i både tredje og fjerde kvartal, og der er et samlet fald på 0,5 pct. i andet halvår 2015 ift. første halvår. Stigningen på 1,0 pct. for 2015 samlet skyldes , dermed stadig den pæne vækst i andet halvår 2014 og første halvår 2015. , Med den pæne vækst i første kvartal 2016 indhentes dog en betydelig del af tilbagegangen i andet halvår 2015., Den svagere vækst i andet halvår 2015 betyder også, at dansk økonomis udgangspunkt er forværret yderligere gående ind i 2016. , Dermed styrkes konstateringen af, at det kræver pæne kvartalsvise vækstrater i 2016 for en moderat vækst for året samlet. Fx vil en kvarta, lsvækst på 0,5 pct. i hvert af de tre sidste kvartaler i 2016 kun medføre en vækst på 1,1 pct. for hele året, mens en kvartalsvækst på 0,3 pct. i de resterende kvartaler vil give en årsvækst på 0,8 pct. En kvartalsvækst på 0,5 pct. er over den gennemsnitlige kvartalsvækst de seneste 25 år, mens en kvartalsvækst på 0,3 pct. er lig den gennemsnitlige kvartalsvækst siden det seneste lavpunkt i andet kvartal 2013., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af 1. kvt. 2016 og 2015, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første kvartal 2016. Derudover er der foretaget revisioner i alle kvartaler i 2015. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret ned med hhv. 0,1 og 0,3 procentpoint i første og fjerde kvartal 2015, mens den er revideret 0,2 procentpoint op i første kvartal 2016. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, landbrug, byggeri samt finansielle brancher. Desuden er der indarbejdet nye oplysninger for realvæksten i offentligt forbrug og prisudviklingen for udenrigshandel med tjenester. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 242, fra 31. maj 2016. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Prisindeks for udenrigshandel med tjenester, Der har igennem 2015 været tvivl om, hvorvidt prisudviklingen på im- og eksport af tjenester var retvisende sammenlignet med øvrig kendt information på området. Der blev iværksat en nærmere analyse af oplysningerne, der nu er afsluttet. Analysen har afsløret uhensigtsmæssigheder i beregningen af det bagvedliggende prisindeks for søtransport. Dette er nu ændret, og denne revision har, sammen med anden ny information om udenrigshandlen, medført en opjustering af realvæksten for importen i 2015 på 1,4 pct.point. Tilsvarende har det medført en opjustering af eksporten på 1,3 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse. Effekten på BNP er noget mindre, fordi revisionerne modvirker hinanden, og det skønnes, at ændringen isoleret set bidrager med +0,1 pct.point til BNP-væksten i 2015., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2016, , der blev offentliggjort 15. juni 2016 i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 267, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 284, , , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2016, , der blev offentliggjort 24. juni 2016. Derudover , er realvæksten i det offentliges individuelle ikke-markedsmæssige forbrug og produktion i 2015 nu beregnet ved hjælp af mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem., Disse oplysninger har ikke hidtil været tilgængelige for 2015. For det seneste kvartal, første kvartal 2016, er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. juni i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. , 257, , Betalingsbalancen over for udlandet april 2016, ., Industriens produktionsværdi, Opgørelsen af udviklingen i industriens produktionsværdi er baseret på statistikkerne for industriens salg og lagre. For lagrenes vedkommende er de baseret på , Industriens og engroshandlens lagre, , , statistikbanken.dk/LAG6, . Omsætningen i industrien er beregnet på grundlag af udviklingen i , Industriens salg, , statistikbanken.dk/OMS5, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. Ydermere er fjerde kvartal 2015 og første kvartal 2016 påvirket af manglende indberetninger fra Århus kommune; læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 203, , Byggevirksomheden 1. kvt. 2016, . , Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2016 revideret, 30. juni 2016 - Nr. 296, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24072

      NYT: Afdæmpet vækst i andet kvartal

      31. august 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i andet kvartal 2018, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Fremgangen viste sig især i industri og byggeri, mens landbrug og energiproduktion gik tilbage. Væksten fra første til andet kvartal kan være vanskelig at fortolke pga. påske og andre uregelmæssige forhold. Udviklingen afspejles derfor tydeligere ved at vurdere væksten samlet for første halvår 2018 i forhold til andet halvår 2017 (halvårsvækst). I denne periode er BNP vokset med 0,9 pct. Usikkerheden på BNP-væksten vurderes generelt til ± 0,5 procentpoint, viser hidtidige erfaringer., Dansk vækst på niveau med EU's, men under den amerikanske, Den danske vækst i andet kvartal 2018 var under både EU og USA's ditto, på henholdsvis 0,4 pct. og 1,0 pct., Halvårsvæksten i EU var 0,9 pct. i første halvår 2018 - ligesom den danske - og i USA var den 1,3 pct., Sommervarmen sætter sine spor på økonomien, Den usædvanligt varme og tørre sommer har sat sine spor på mange områder af økonomien. For selvom privatforbruget af drikkevarer og tobak er steget med 4,1 pct. i andet kvartal, er effekten på landbrug og energi negativ. Husholdningernes forbrug af el og brændsel er faldet i andet kvartal og har medført fald i produktionen i forsyningsvirksomhed. Landbrugets værditilvækst har også lidt i tørken og er faldet med 6,8 pct. i forhold til første kvartal, se mere under , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Moderat fremgang i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,4 pct. i andet kvartal. Her bidrog bl.a. beklædning samt føde- og drikkevarer til den positive vækst, hvilket også afspejles i det stigende , detailomsætningsindeks, . Efter to kvartaler med kraftig fremgang i bilforbruget, bød andet kvartal på en nedgang på 2,7 pct. Der var ligeledes tilbagegang i energiforbruget, der faldt med 6,9 pct. Ses der bort fra bilkøb og energiforbrug, steg privatforbruget med solide 1,0 pct. i andet kvartal., Høj investeringsaktivitet i andet kvartal, De faste bruttoinvesteringer steg 7,9 pct. i andet kvartal. Denne substantielle vækst skyldes dog i høj grad investeringer i skibe, der pga. deres høje importindhold ikke har nogen betydelig effekt på BNP. De faste bruttoinvesteringer fraregnet skibe steg med 2,8 pct. i andet kvartal, med fremgang at spore på tværs af investeringstyper., Eksporten falder fortsat, Eksporten faldt med 0,4 pct. i andet kvartal og importen steg med 0,5 pct. Som før nævnt var der en ekstraordinær stor import af skibe. Importen fraregnet skibe faldt således med 1,1 pct. i andet kvartal., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 10.770 personer i andet kvartal, hvilket svarer til en vækst på 0,4 pct. De præsterede timer, der dækker over det samlede antal faktisk udførte arbejdstimer, steg med 0,3 pct. i andet kvartal, svarende til ca. 3,6 mio. timer., Danmarks nationalregnskab,  , 2018,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 549,7, 0,6 , -0,1, 0,3 , 0,2 , Import af varer og tjenester, 278,1, 4,4 , 4,6 , 1,3 , 0,5 , Import af varer, 173,8, 5,9 , 6,8 , 3,2 , 0,4 , Import af tjenester, 104,4, 2,0 , 1,0 , -1,7, 0,6 , Forsyning i alt, 827,8, 1,8 , 1,4 , 0,7 , 0,3 , Eksport af varer og tjenester, 298,2, -0,7, -1,5, -0,9, -0,4, Eksport af varer, 190,3, 0,0 , 1,2 , 0,8 , -1,1, Eksport af tjenester, 107,9, -1,9, -6,0, -3,9, 0,7 , Privatforbrug, 260,6, 1,7 , 1,8 , 0,9 , 0,3 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 253,0, 1,8 , 1,8 , 1,0 , 0,4 , Køb af køretøjer, 12,1, 10,0, 13,9, 6,0 , -2,7, Andre varer, 99,1, 2,3 , 2,3 , 0,9 , 0,8 , Tjenester i alt inkl. turisme, 141,9, 0,9 , 0,7 , 0,7 , 0,3 , Tjenester i alt, 144,0, 1,1 , 0,8 , 0,6 , 0,6 , Turistindtægter (-), -13,6, 1,8 , 2,8 , -0,7, -1,1, Turistudgifter (+), 11,5, -0,3, 1,9 , 1,6 , -2,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,6 , -2,5, -0,8, -0,4, -2,7, Offentlige forbrugsudgifter, 135,5, -0,1, 0,2 , 0,0 , -0,5, Bruttoinvesteringer, 133,5, 12,7, 9,7 , 0,5 , 8,2 , Faste bruttoinvesteringer, 126,5, 13,4, 10,8, 2,0 , 7,9 , Boliger, 27,7, 9,6 , 10,9, 5,9 , 0,6 , Andet byggeri og anlæg, 26,5, 1,7 , 1,8 , 0,2 , 1,3 , Maskiner, transportmidler mv., 44,6, 33,2, 25,9, 5,2 , 22,4, Intellektuelle rettigheder , 27,7, 3,5 , 1,5 , -3,7, 2,3 , Lagerforøgelser mv., 3, 7,0 , 0,0 , 0,0 , -0,3, 0,1 , Lagerforøgelser, 3, 6,3 , 0,0 , 0,0 , -0,3, 0,1 , Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 529,6, 3,7 , 3,1 , 0,6 , 1,9 , Endelig anvendelse i alt, 4, 827,8, 2,1 , 1,4 , 0,0 , 1,1 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1045,8, 1,9 , 1,7 , 0,3 , 0,3 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2975,3, 1,7 , 1,7 , 0,5 , 0,4 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/nkn1, ., TEMA: Halvårsvækst i bruttoværditilvækst, Det kan være informativt at betragte væksten i halvåret under ét for at undgå de udsving, der stammer fra at påsken skifter placering og de særlige forhold, der påvirker økonomien i første kvartal 2017. Nedenstående tabel viser væksten i bruttoværditilvæksten (BVT) i første halvår 2018 i forhold til andet halvår 2017., I tabellen står det klart, at landbruget har oplevet et kraftigt fald i bruttoværditilvækst i årets første halvdel med et fald på 16,9 pct. Også BVT i råstofindvinding er faldet markant med 8,8 pct. Anderledes positivt ser det ud i industrien, der er steget med 2,8 pct., og byggeriet, der er steget med 3,7 pct. Selvom BVT i forsyningsvirksomhed faldt markant i andet kvartal, var stigningen i første kvartal nok til at sørge for en pæn halvårsvækst på 2,9 pct. Derudover er der positiv vækst i alle de private serviceerhverv. Samlet set er BVT dermed steget med 0,6 pct. i første halvår., Værditilvækst, branchefordelt,  , Halvårsvækst, Andel af BVT, 1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, -16,9, 1,3, Råstofindvinding, -8,8, 1,3, Industri, 2,8, 14,5, Forsyningsvirksomhed, 2,9, 2,0, Bygge og anlæg, 3,7, 5,0, Handel og transport mv., 0,9, 20,4, Information og kommunikation, 0,6, 4,3, Finansiering og forsikring, 1,5, 6,2, Ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, 0,7, 2,6, Boliger, -0,6, 7,9, Erhvervsservice, 0,1, 9,1, Offentlig administration, undervisning og sundhed, -0,1, 22,1, Kultur, fritid og anden service, 0,0, 3,5, Bruttoværditilvækst (BVT), 0,6, 100,0, 1, Andet halvår 2017, løbende priser, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2018, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2018. I forhold til , seneste offentliggørelse af nationalregnskabet, er der indarbejdet nye oplysninger for betalingsbalancen, offentlige finanser og de finansielle brancher. Derudover er estimaterne for årets høst opdateret, hvilket også påvirker produktion i landbruget i første kvartal. Der er ikke ændret i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2018. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, høstes i Danmark normalt i tredje kvartal, og derfor foreligger opgørelsen af høsten først sidst på året. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal, og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i et estimat for årets høst for en lang række afgrøder og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. Pga. den ekstraordinært varme og tørre sommer er skønnet for årets høst korrigeret med de endnu sparsomme oplysninger om den forventede nedgang i høsten., Denne effekt vil derfor påvirke nationalregnskabet i alle fire kvartaler. Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets regnskaber i juni 2019., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Særligt i år ligger påsken meget specielt, og sæsonkorrektionen må derfor fortolkes mere varsomt end normalt. Derudover er sæsonkorrektionen påvirket af en ekstraordinær transaktion i første kvartal 2017, der er beskrevet i sidste afsnit. Transaktionen bliver stemplet som en outlier i sæsonkorrektionen af BNP fra produktionssiden, som er det officielle sæsonkorrigerede BNP, men ikke på anvendelsessiden. Den forskel, samt påskens placering, bidrager til den særligt store statistiske diskrepans i første og andet kvartal 2018. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, . Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. På grund af påskens placering er der knyttet større usikkerhed til fordelingen af præsterede timer hen over året i 2018 end normalt., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. I 2018 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , som er baseret på momsindberetninger til SKAT. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni 2018, offentliggøres først den 13. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser i andet kvartal må derfor forventes at være behæftet med større usikkerhed end normalt., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort den 9. august i , Betalingsbalancen over for udlandet juni 2018, ., Ekstraordinært forhold i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på bruttonationalproduktet. Bidraget til væksten i bruttonationalproduktet for året 2017 fra denne indtægt var 0,4 procentpoint. P, atentbetalingens klassificering som tjenesteeksport - og ikke som fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2018, 31. august 2018 - Nr. 319, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26598

      NYT: Høj vækst i BNP på 2,6 pct. i fjerde kvartal

      BNP, Sæsonkorrigeret, 2,6 %, 3. kvt. 2023 - 4. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, 0,0 % , 3. kvt. 2023 - 4. kvt. 2023, Se tabel, 27. marts 2024, Bruttonationalproduktet (BNP) voksede med 2,6 pct. i fjerde kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Industri, handel og transport mv. samt forsyningsvirksomhed bidrager betydeligt til væksten i BNP i fjerde kvartal. Beskæftigelsen er uændret i fjerde kvartal, samtidig med at de præsterede timer steg marginalt med 0,1 pct. BNP-væksten i fjerde kvartal er revideret op med 0,6 procentpoint fra seneste beregning. Det skal bemærkes, at sæsonkorrektionen har bidraget med en stor del af revisionen. Årsvæksten for 2023 er således stort set uændret, idet den er revideret 0,1 procentpoint op til 1,9 pct. Denne nationalregnskabsopgørelse er behæftet med større usikkerhed end normalt på grund af de store og samtidig forskelligartede prisudsving i 2022 og 2023 på en række centrale produkter, i særlig grad energi og søtransport. Det er derfor vanskeligere end vanligt at opstille et robust helhedsbillede af økonomien. Læs mere om usikkerhed og revisioner i afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Udenrigshandlen og særligt eksporten voksede i 4. kvartal, I fjerde kvartal steg den samlede import med 2,5 pct., mens den samlede eksport steg med 7,5 pct. Importen af varer er steget med 1,1 pct. i fjerde kvartal mens importen af tjenester er steget med 4,3 pct. Stigningen i importen af tjenester i fjerde kvartal kommer på bagkant af importen af et stort patent i tredje kvartal på 6,6 milliarder. Udelader man importen af patentet stiger tjenesteimporten med næsten 9 pct. i kvartalet. Eksporten af varer er steget med 6,1 pct., mens det for tjenester er steget med 8,9 pct. Importen er dermed steget de seneste 3 kvartaler og med 8,6 pct. for hele 2023, mens eksporten er steget igennem alle årets fire kvartaler og når op på en årlig vækst på 13,4 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, samt egne beregninger, Patent og handel med skibe giver fald i investeringer, De faste bruttoinvesteringer faldt med 6,8 pct. i løbet af fjerde kvartal. Faldet i fjerde kvartal skyldes primært nedgang for investeringer i transportmidler og intellektuelle rettigheder, som falder med hhv. 34,6 pct. og 12,6 pct. For begge investeringsgrupper skal nedgangen ses i lyset af et meget højt niveau i tredje kvartal. Transportmiddelinvesteringernes relativt høje niveau i tredje kvartal skyldes i høj grad import af fragtskibe, mens det for intellektuelle rettigheder primært skyldes import af det førnævnte store patent. For året 2023 faldt de faste bruttoinvesteringer med 5,0 pct. Faldet er primært drevet af et fald i investeringer i boliger, intellektuelle rettigheder og maskiner, som faldt med hhv. 10,2 pct., 7,3 pct. og 10,2, pct., hvorimod der har været en stigning på 9,3 pct. for både transportmidler og anlæg. For intellektuelle rettigheder skyldes faldet i 2023 hovedsageligt et patentkøb på 17 mia. kr. i fjerde kvartal 2022. Udelades de to investeringer i patenter af beregningerne, er der et fald i de faste bruttoinvesteringer for året 2023 på ca. 3 pct. , Husholdningernes forbrug voksede i fjerde kvartal, Husholdningernes forbrug steg med 2,0 pct. i årets sidste kvartal. Køb af køretøjer voksede med 20,7 pct. og forbruget af øvrige varer voksede i fjerde kvartal med 2,3 pct., mens husholdningernes forbrug af tjenester voksede med 0,3 pct. For husholdningernes forbrug og især for øvrige varer må der dog knyttes en større usikkerhed til væksten på grund af usikkerhed ved sæsonkorrektion af energiforbruget. I 2023 er husholdningernes forbrug vokset i alle fire kvartaler og er for året samlet vokset med 1,0 pct. Køb af køretøjer vokser med 27,3 for året 2023, hvilket er en nedjustering på næsten 10 procentpoint i forhold til seneste beregning. Nedjusteringen kommer på baggrund af en opdatering af prisvægtningen for biler til priserne i 2022., Overhæng giver et solidt udgangspunkt for 2024, Den høje vækst i fjerde kvartal af 2023 skaber et solidt fundament for dansk økonomi i 2024. Væksten på 2,6 pct. i fjerde kvartal medfører et overhæng på 1,9 pct. Overhænget betyder, at uden vækst i alle fire kvartaler i 2024 vil niveauet for BNP for hele 2024 ligge 1,9 pct. over BNP for 2023. Dette scenarie er illustreret ved den orange stiplede linje i figuren nedenfor, hvor den vertikale afstand til årsniveauet for 2023 repræsenterer overhænget. I figuren kan man også se, hvordan et overhæng fra 2021 ind i 2022 på 2,8 pct. skabte en årsvækst på 2,7 pct. i 2022, selvom BNP i fjerde kvartal 2022 kun lå 0,5 pct. over BNP i fjerde kvartal 2021. Figuren illustrerer med den grønne og den blå stiplede streg også, hvordan en jævn vækst på 2,0 pct. fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2024 vil tilvejebringe en årlig vækst på 3,2 pct. fra årsniveauet i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, samt egne beregninger., Danmarks nationalregnskab,  , 2023,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 721,8, 3,5 , 1,9 , -0,8, 0,4 , 2,6, Import af varer og tjenester, 437,6, 14,4, 8,6 , 5,0 , 7,1 , 2,5, Import af varer, 245,7, 13,1, 2,7 , 6,1 , 7,5 , 1,1, Import af tjenester, 191,9, 16,5, 17,1, 3,6 , 6,6 , 4,3, Forsyning i alt, 1.159,3, 7,6 , 4,4 , 1,3 , 2,9 , 2,6, Eksport af varer og tjenester, 504,8, 23,0, 13,4, 4,0 , 5,4 , 7,5, Eksport af varer, 302,3, 14,5, 10,4, 3,1 , 3,1 , 6,1, Eksport af tjenester, 202,6, 33,7, 16,9, 5,0 , 7,9 , 8,9, Privatforbrug, 337,4, 3,5 , 1,0 , 0,9 , 0,1 , 2,0, Husholdningernes forbrugsudgifter, 327,3, 3,5 , 1,0 , 0,9 , 0,0 , 2,0, Køb af køretøjer, 16,6, 34,8, 27,3, 4,2 , -2,7, 20,7, Andre varer, 139,4, 1,6 , -3,0, 0,1 , 0,0 , 2,3, Tjenester i alt inkl. turisme, 171,2, 2,8 , 2,5 , 1,3 , 0,3 , 0,3, Tjenester i alt, 175,2, 2,0 , 1,8 , 0,5 , 0,0 , 0,4, Turistindtægter (-), -14,8, 0,9 , 7,5 , -2,6, -4,4, 1,2, Turistudgifter (+), 10,9, 11,2, 21,2, 6,7 , -1,4, 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 10,1, 2,7 , 2,7 , -0,1, 1,5 , 0,6, Offentlige forbrugsudgifter, 164,8, 0,9 , 0,0 , 0,3 , -0,4, 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 157,3, -16,6, -5,0, 1,2 , 3,1 , -6,8, Boliger, 37,6, -5,3, -10,2, -3,1, -0,5, 1,0, Andet byggeri og anlæg, 42,7, -2,8, 3,0 , -2,4, -0,5, -0,8, Maskiner, transportmidler mv., 33,3, -16,2, -4,9, 11,5, -3,5, -13,0, Intellektuelle rettigheder , 43,7, -31,9, -7,3, -0,1, 15,8, -12,6, Lagerforøgelser mv., 3, -5,0, -1,7, -1,8, -0,2, -0,9, -0,4, Endelig indenlandsk anvendelse, 654,5, -4,3, -2,8, 0,6 , -0,3, -1,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 1.159,3, 7,7 , 4,4 , 2,2 , 2,3 , 3,0, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1.131,9, 0,5 , 0,5 , 1,4 , 0,0 , 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3.227,2, 0,9 , 1,5 , 0,1 , 0,1 , 0,0, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2023, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2023. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 4. kvt. 2023, , er væksten revideret op med 0,6 procentpoint i fjerde kvartal. Bidragene til opjusteringen fordeler sig således at , 0,4 procentpoint, af opjusteringen skyldes sæsonkorrektion, mens 0,2 procentpoint skyldes genberegning med nye kilder. De nye kilder tæller især, nye oplysninger for 2023 vedrørende , industriens salg af varer, ,, firmaernes køb og salg, samt, betalingsbalance og udenrigshandel, , , samt at nye tal for finansielle brancher, . Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal fra før 2023. De nye tal for 2023 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og fører til revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Anden opgørelse af nationalregnskabet for året 2023, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2023. Den endelige opgørelse af 2023 vil foreligge i juni 2026, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet opdaterede kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige. I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , statistikbanken.dk/vnan1, Forbedret datagrundlag til opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra den 21. februar bygger nu på indberetninger fra størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for tredje kvartal 2023. Den første offentliggørelse af Nationalregnskabet for fjerde kvartal 2023 var baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. Som følge af det forbedrede datagrundlag er der revideret ned i aktiviteten for de markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for tredje kvartal 2023., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Yderligere data om medicinalindustrien, Der kan ved henvendelse udleveres data for medicinalindustriens årlige produktion, forbrug i produktion og bruttoværditilvækst for årene 2021 til 2023. Disse tal for medicinalindustrien er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal og er derfor behæftet med større usikkerhed end offentliggjorte tal. , Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i juni 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics -HERP). Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. , BNP, Sæsonkorrigeret, 2,6 %, 3. kvt. 2023 - 4. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, 0,0 % , 3. kvt. 2023 - 4. kvt. 2023, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2023 revideret, 27. marts 2024 - Nr. 90, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46521

      NYT: Økonomisk vækst på 0,8 pct. i fjerde kvartal

      29. marts 2019, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,8 pct. i fjerde kvartal 2018, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede, men ikke endelige, beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for fjerde kvartal. Væksten i fjerde kvartal er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den tidligere opgørelse. Årsvæksten i BNP er opgjort til 1,4 pct. og er dermed revideret op med 0,2 procentpoint. Beskæftigelsen steg med 1,8 pct. i 2018 og de præsterede timer steg med 0,9 pct. i 2018. Usikkerheden på BNP-væksten kan generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, baseret på hidtidige erfaringer., Væksten i 2018 fremstår stadig lav pga. tekniske forhold, Selvom årsvæksten i 2018 er blevet revideret op med 0,2 procentpoint, fremstår den dog noget underdrejet. Dette skyldes særligt to faktorer. For det første er der endnu ikke grundlag for at periodisere en ekstraordinær patentbetaling, der i øjeblikket er placeret i første kvartal 2017. Periodiseringen forventes at reducere BNP i 2017 og dermed indirekte øge væksten i 2018. Den præcise effekt kendes ikke på nuværende tidspunkt, men vurderes isoleret set at øge væksten i 2018 med 0,4 procentpoint., For det andet bidrog faldet i BNP i midten af 2017 til et meget lavt udgangspunkt for væksten i 2018. Det resulterer i en årsvækst, der ligger noget under den vækst, der har været i løbet af 2018. BNP er således vokset med 2,6 pct. siden fjerde kvartal 2017., Høj eksport og faldende import bidrager til fjerde kvartals vækst, Eksporten steg med 1,1 pct. i fjerde kvartal, trukket af en stigning i vareeksporten på 2,9 pct. Eksporten af tjenester faldt med 2,2 pct. Importen faldt samlet med 0,8 pct. i fjerde kvartal, hvilket dækker over en pæn stigning i vareimporten på 1,7 pct. og et fald i tjenesteimporten på 4,6 pct. Siden fjerde kvartal 2017 er eksporten steget med 1,9 pct., og importen er faldet med 2,1 pct. Im- og eksport af tjenester er faldet med hhv. 4,2 pct. og 4,8 pct. i samme periode., Moderat vækst i privatforbruget i fjerde kvartal, Privatforbrug steg med 0,4 pct. i fjerde kvartal. Forbrugsvæksten dæmpes af et faldende bilkøb. På trods af det nylige fald, er væksten i bilkøbet i 2018 på 9,7 pct. - den højeste årsvækst siden finanskrisen. Den store stigning skal ses i lyset af nedsættelsen af afgifter på biler i slutningen af 2018. Samlet steg privatforbruget med 2,3 pct. i 2018. Det offentlige forbrug steg med 0,7 pct. i fjerde kvartal efter et fald på 0,4 pct. i tredje kvartal. Årsvæksten i det offentlige forbrug i 2018 er opgjort til 0,8 pct. og er dermed blevet revideret op med 0,3 procentpoint. Se i øvrigt afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,4 pct. i fjerde kvartal og steg dermed 1,8 pct. i 2018. De præsterede timer steg med 0,3 pct. i fjerde kvartal og er steget med 0,9 pct. i 2018. Den gennemsnitlige præsterede arbejdstid er dermed faldet med 0,9 pct. i 2018., Danmarks nationalregnskab,  , 2018,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 575,6, 2,6 , 1,4 , 0,6 , 0,4 , 0,8, Import af varer og tjenester, 275,1, -2,1, 2,7 , 3,3 , -5,1, -0,8, Import af varer, 170,1, -0,8, 3,2 , 3,7 , -7,5, 1,7, Import af tjenester, 105,0, -4,2, 2,0 , 2,6 , -1,0, -4,6, Forsyning i alt, 850,7, 1,1 , 1,8 , 1,5 , -1,4, 0,3, Eksport af varer og tjenester, 314,4, 1,9 , 0,6 , -0,3, 1,3 , 1,1, Eksport af varer, 200,7, 5,9 , 3,0 , -0,4, 1,4 , 2,9, Eksport af tjenester, 113,7, -4,8, -3,5, -0,1, 1,1 , -2,2, Privatforbrug, 272,0, 1,7 , 2,3 , 0,8 , 0,0 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 263,6, 1,8 , 2,3 , 0,8 , 0,0 , 0,4, Køb af køretøjer, 8,9 , -9,5, 9,7 , -1,3, -5,5, -6,3, Andre varer, 111,4, 1,6 , 2,0 , 1,0 , 0,5 , 0,3, Tjenester i alt inkl. turisme, 143,3, 2,8 , 2,0 , 0,9 , 0,0 , 0,9, Tjenester i alt, 144,8, 2,7 , 1,8 , 0,8 , 0,1 , 1,0, Turistindtægter (-), -11,5, 0,0 , -0,3, 0,6 , -0,3, 0,0, Turistudgifter (+), 10,0, 0,7 , 2,2 , -0,4, 0,1 , -1,7, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,3 , 1,3 , 0,2 , 0,4 , -0,1, 0,7, Offentlige forbrugsudgifter, 142,1, 0,7 , 0,8 , -0,3, -0,4, 0,7, Bruttoinvesteringer, 122,3, -2,6, 5,3 , 13,0, -12,8, -1,5, Faste bruttoinvesteringer, 124,2, -2,0, 5,1 , 11,7, -12,6, -1,3, Boliger, 27,8, 2,2 , 4,8 , 0,6 , 0,2 , 0,1, Andet byggeri og anlæg, 33,7, 6,8 , 6,0 , 9,4 , 0,1 , 0,2, Maskiner, transportmidler mv., 30,9, -11,4, 6,6 , 27,9, -35,7, 0,5, Intellektuelle rettigheder , 31,8, -4,0, 2,5 , 4,3 , -1,8, -5,9, Lagerforøgelser mv., 3, -1,9, -0,3, 0,1 , 0,3 , -0,1, -0,1, Lagerforøgelser, 3, -2,6, -0,3, 0,1 , 0,3 , -0,1, 0,0, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 536,3, 0,5 , 2,6 , 3,4 , -3,4, 0,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 850,7, 1,0 , 1,8 , 2,1 , -1,7, 0,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1.054, 0,8 , 0,9 , 0,2 , 0,2 , 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2.994, 1,7 , 1,8 , 0,4 , 0,3 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer på mandag. Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser, 2019:3, (Statistiske Efterretninger). Årlige tal vil findes i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser, 2019:2, (Statistiske Efterretninger)., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af fjerde kvartal og året, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for alle kvartaler i 2018. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er uændret i første kvartal, revideret op med 0,3 procentpoint i andet kvartal, uændret i tredje kvartal og revideret op med 0,1 procentpoint i fjerde kvartal. Væksten i 2018 er opgjort til 1,4 pct., som er 0,2 procentpoint mere end i den seneste offentliggørelse. Baggrunden for revisionerne er primært nye årlige oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i offentlig forvaltning og service, de finansielle brancher, byggeriet og serviceproduktion. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2018. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. BNP-væksten i 2018 revideres igen i nationalregnskabets opgørelse i juni 2019. Den endelige opgørelse af 2018 vil først foreligge i 2021, hvor et meget mere detaljeret kildegrundlag foreligger. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:75, fra 28. februar. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke foreligger. I nationalregnskabet beregnes den vegetabilske produktion som et estimat af den tilvækst, der sker i afgrøderne hvert kvartal og ikke værdien af høsten i selve høstkvartalet. Derfor indgår værdien af den vegetabilske produktion i alle årets fire kvartaler. Konkret tager beregningen udgangspunkt i årets høst for en lang række afgrøder, og værdien af denne høst fordeles så ud på kvartalerne i et fast mønster. Danmarks Statistiks høstopgørelse, , se, Nyt fra Danmarks Statistik 2018:498, , viser, pga. den ekstraordinært tørre sommer, et fald i høsten i 2018, derudover skønnes landbrugets udgifter forøget., Det årlige estimat revideres løbende i takt med, at flere oplysninger bliver tilgængelige. Et samlet overblik opnås først med landbrugets bruttofaktorindkomst i maj 2019, der vil blive indarbejdet i nationalregnskabet i juni 2019., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2018, , der blev offentliggjort 15. marts. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2018, , der blev offentliggjort 26. marts. For kvartalerne i 2018 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Der er indført en ændring i fremskrivningsmetoden, hvor der er blevet lagt vægt på at få et mere retvisende resultat for året samlet. Derudover er , det standardberegnede lønindeks, blevet indført for hele 2018. Samlet er der en opadgående revision på 0,3 procentpoint i realvæksten i det offentlige forbrug i 2018., Byggeri, Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i , Byggevirksomheden, , er opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet i høj grad baseret på alternative kilder. I denne beregning er der indført nye oplysninger om årsfordelingen af byggeaktivitet inden for offentlig forvaltning og service og privat anlægsproduktion. Fordelingen har tidligere været modelleret ud fra oplysninger om tidligere års produktion og byggebeskæftigelse, men tager nu udgangspunkt i omsætningen inden for bygge- og anlægsvirksomhed, samt fordelingen af de kvartalsvise offentlige investeringer. Ændringen er indført for året 2018 og har resulteret i en nedjustering af aktiviteten i første kvartal, med en tilhørende opjustering i årets tre andre kvartaler. Denne årsfordeling ventes indført for perioden 2016-2017 til november., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 11. marts i , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2019, ., Ekstraordinært forhold i 2017, I første kvartal 2017 blev der foretaget en større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent. Denne betaling løfter både den danske produktion og eksport og har dermed en positiv effekt på BNP. Bidraget til væksten i BNP for året 2017 fra denne indtægt var isoleret set 0,4 procentpoint. P, atentbetalingens klassificering som tjenesteeksport - og ikke som fx erstatning, garanti, salg af aktiv eller andet - er afgørende for, at den indregnes i BNP. Klassificeringen af betalingen er baseret på de begrænsede foreliggende oplysninger. Der er endnu ikke tilstrækkelig information til endeligt at afgøre, hvordan transaktionen skal periodiseres. Principielt skal en transaktion i nationalregnskabet tilknyttes den periode, hvori den underliggende aktivitet foregår - det vil i dette tilfælde sige den periode, hvor der betales for anvendelse af patentet. Da denne periode endnu ikke er endeligt bestemt, er det valgt foreløbigt at placere aktiviteten i den periode, hvor betalingen er gennemført - dvs. februar 2017. Det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig, at den nuværende periodisering bør revideres., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2018 revideret, 29. marts 2019 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27842

      NYT: Høj vækst i BNP på 2,0 pct. i fjerde kvartal

      BNP, Sæsonkorrigeret, +2,0 %, 3. kvt. 2023 - 4. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, 0,0 % , 3. kvt. 2023 - 4. kvt. 2023, Se tabel, 20. februar 2024, Bruttonationalproduktet (BNP) voksede med 2,0 pct. i fjerde kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Med denne første beregning af nationalregnskabet for fjerde kvartal kan BNP-væksten for hele året 2023 beregnes til 1,8 pct. Medicinalindustrien har været hoveddrivkraften i dansk økonomi i både fjerde kvartal og for hele 2023. Den øvrige industri samt erhvervsservice bidrog også til fremgangen i fjerde kvartal. BNP-væksten i tredje kvartal er revideret til en stigning på 0,4 pct. fra tidligere et fald på 0,7 pct. En kombination af kraftigt stigende transithandel med gas samt volatile gaspriser har vanskeliggjort opstillingen af det samlede billede for dansk økonomi, hvilket er årsag til revisionen. Beskæftigelsen er uændret i fjerde kvartal, samtidig med at de præsterede timer steg marginalt med 0,1 pct. Læs mere om usikkerhed og revisioner i afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Markant bidrag fra medicinalindustrien til dansk økonomi, Det seneste år har medicinalindustrien haft meget stor betydning for dansk økonomi, hvilket tydeliggøres, når man ser på medicinalindustriens bidrag til BNP-væksten for året 2023. Medicinalindustriens bruttoværditilvækst (BVT) steg i denne periode med over 50 pct. Medicinalindustriens bidrag til BNP var også markant. I 2023 voksede BNP med 1,8 pct. i forhold til sidste år. Uden medicinalindustriens bidrag ville BNP være faldet med 0,1 pct. Kigger man udelukkende på udviklingen mellem fjerde kvartal 2023 og fjerde kvartal 2022, er BNP steget med 3,2 pct. i ikke-sæsonkorrigerede tal. Her bidrog medicinalindustrien med 1,8 procentpoint af væksten, hvilket betyder, at bidraget fra andre brancher når op på 1,4 procentpoint. Når medicinalindustriens bidrag til BNP-væksten ekskluderes tages der dog ikke højde for, at medicinalindustrien også skaber aktivitet i andre brancher., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, samt egne beregninger, Patent og handel med skibe giver fald i investeringer, De faste bruttoinvesteringer faldt med 6,3 pct. i løbet af fjerde kvartal. Faldet i fjerde kvartal skyldes primært nedgang for investeringer i transportmidler og intellektuelle rettigheder, som falder med hhv. 31,9 pct. og 12,9 pct. For begge investeringsgrupper skal nedgangen ses i lyset af et højt niveau i tredje kvartal. Transportmiddelinvesteringernes relativt høje niveau i tredje kvartal skyldes i høj grad import af fragtskibe, mens det for intellektuelle rettigheder skyldes import af et enkelt stort patent på 6,6 mia. kr. For året 2023 faldt de faste bruttoinvesteringer med 5,0 pct. Faldet er primært drevet af et fald i investeringer i boliger, intellektuelle rettigheder og maskiner, som faldt med hhv. 10,2 pct., 7,6 pct. og 10,4 pct. For intellektuelle rettigheders skyldes faldet i 2023 hovedsageligt et patentkøb på 17 mia. kr. i fjerde kvartal 2022. Udelades de to investeringer i patenter af beregningerne, er der et fald i de faste bruttoinvesteringer for året 2023 på ca. 3 pct., Fortsat stigninger i udenrigshandlen, I fjerde kvartal steg den samlede import med 1,1 pct., mens den samlede eksport steg med 5,7 pct. Stigningen i importen er drevet af varer, som stiger med 3,1 pct., mens importen af tjenester er faldet med 1,6 pct. Faldet i importen af tjenester skal ses i lyset af det førnævnte patentkøb i tredje kvartal, der har dæmpet væksten i fjerde kvartal. Eksporten af varer og tjenester er begge vokset med stigninger på hhv. 4,9 pct. og 6,6 pct. Den årlige vækst i udenrigshandlen når dermed op på 7,7 pct. for importen og 12,5 pct. for eksporten. , Pæn vækst i husholdningernes forbrug i fjerde kvartal, I årets sidste kvartal voksede husholdningernes forbrug med 1,7 pct. Dermed har husholdningernes forbrug været voksende i alle fire kvartaler i 2023. Væksten i fjerde kvartal var særlig præget af husholdningernes køb af køretøjer, som steg med 21,4 pct. Husholdningernes køb af øvrige varer voksede med 2,5 pct. For husholdningernes forbrug og især for øvrige varer må der dog knyttes en større usikkerhed til væksten på grund af usikkerhed ved sæsonkorrektion af energiforbruget. For året 2023 er husholdningernes forbrug samlet set vokset med 1,3 pct., hvilket især er drevet af en stigning i køb af køretøjer på 37,0 pct. Priserne på husholdningernes forbrug steg med 3,1 pct. i 2023, og prisstigningerne er dermed aftaget betydeligt i forhold til 2022, hvor prisstigningen var på 7,7 pct. Generelt er der prisstigninger for alle vare- og tjenestegrupper bortset fra prisen på elektricitet og brændsel, som faldt med 14,3 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2023,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 732,4, 3,1 , 1,8 , -0,6, 0,4 , 2,0, Import af varer og tjenester, 430,7, 11,8, 7,7 , 4,9 , 6,8 , 1,1, Import af varer, 250,5, 15,6, 3,2 , 6,3 , 7,4 , 3,1, Import af tjenester, 180,2, 7,3 , 14,2, 3,2 , 6,0 , -1,6, Forsyning i alt, 1163,1, 6,3 , 4,0 , 1,4 , 2,8 , 1,6, Eksport af varer og tjenester, 506,6, 20,1, 12,5, 3,6 , 4,9 , 5,7, Eksport af varer, 298,8, 13,3, 10,2, 2,8 , 3,4 , 4,9, Eksport af tjenester, 207,8, 28,6, 15,2, 4,5 , 6,5 , 6,6, Privatforbrug, 337,7, 3,6 , 1,3 , 0,9 , 0,2 , 1,7, Husholdningernes forbrugsudgifter, 327,5, 3,6 , 1,3 , 1,0 , 0,2 , 1,7, Køb af køretøjer, 17,8, 44,7, 37,0, 3,9 , -0,1, 21,4, Andre varer, 139,8, 1,8 , -3,0, 0,3 , -0,1, 2,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 169,9, 1,9 , 2,3 , 1,3 , 0,5 , -0,7, Tjenester i alt, 173,5, 1,0 , 1,7 , 0,4 , 0,0 , -0,7, Turistindtægter (-), 14,6, -0,7, 7,0 , -2,6, -4,7, 0,3, Turistudgifter (+), 10,9, 11,2, 21,2, 6,7 , -1,4, 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 10,1, 2,6 , 2,7 , -0,1, 1,5 , 0,5, Offentlige forbrugsudgifter, 164,8, 1,1 , 0,0 , 0,2 , -0,4, 0,3, Faste bruttoinvesteringer, 158,2, -16,1, -5,0, 1,1 , 3,3 , -6,3, Boliger, 37,7, -5,7, -10,2, -3,1, -0,5, 0,6, Andet byggeri og anlæg, 43,6, -0,4, 3,3 , -2,4, -0,9, 1,7, Maskiner, transportmidler mv., 33,4, -16,0, -4,9, 11,3, -3,2, -12,4, Intellektuelle rettigheder , 43,6, -32,0, -7,6, -0,3, 16,8, -12,9, Lagerforøgelser mv., 3, -4,2, -1,5, -1,9, -0,1, -1,0, -0,1, Endelig indenlandsk anvendelse, 656,5, -4,0, -2,7, 0,7 , -0,4, -0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 1163,1, 6,6 , 4,0 , 2,0 , 2,1 , 2,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1131,9, 0,5 , 0,5 , 1,3 , 0,0 , 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3227,2, 0,9 , 1,5 , 0,1 , 0,1 , 0,0, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2023, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2023. Det er samtidig første gang, nationalregnskabet offentliggøres 50 dage efter kvartalsafslutning. Det vurderes, at det offentliggjorte nationalregnskab 50 dage efter kvartalsafslutning generelt er ligeså retvisende og behæftet med samme usikkerhed som ved tidligere offentliggørelser 60 dage efter kvartalsafslutning. Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er dog derfor behæftet med større usikkerhed ved offentliggørelse 50 dage efter kvartalsafslutning jf. afsnittet nedenfor. For første, andet og tredje kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har medført, at BNP-væksten er revideret op med hhv. 0,3, 0,1 og 1,1 procentpoint i første, andet og tredje kvartal. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2023. De nye tal for 2023 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 3. kvt. 2023, revideret, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023). Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Første opgørelse af nationalregnskabet for året 2023, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2023. Den endelige opgørelse af 2023 vil foreligge i juni 2026, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet opdaterede kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige. I , statistikdokumentationen for Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i versionstabellen for forsyningsbalancen i , statistikbanken.dk/vnan1, ., Usikkerhed i opgørelsen af beskæftigelse mv., Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for fjerde kvartal 2023 og er derfor behæftet med større usikkerhed end i senere versioner. Udviklingen i Nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede tal. , Revision af BNP-vækst i tredje kvartal, BNP-væksten i tredje kvartal er revideret til en stigning på 0,4 pct. fra tidligere et fald på 0,7 pct. En kombination af kraftigt stigende transithandel med gas samt volatile gaspriser har vanskeliggjort opstillingen af det samlede billede for dansk økonomi, hvilket er årsag til revisionen. Planlagte forbedringer af metoder og processer i opgørelsen af nationalregnskabet forventes at mindske risici for, at lignende begivenheder giver tilsvarende revisioner fremover, og der så kan opnås mere retvisende opgørelser i de tidlige versioner af nationalregnskabet., Yderligere data om medicinalindustrien, Der kan ved henvendelse udleveres data for medicinalindustriens årlige produktion, forbrug i produktion og bruttoværditilvækst for årene 2021 til 2023. Disse tal for medicinalindustrien er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal og er derfor behæftet med større usikkerhed end offentliggjorte tal. , Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Ved den første beregning af et nyt kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed for bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 4. kvt. 2023 revideret, der offentliggøres 27. marts 2024, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19 og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i juni 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics -HERP). Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. , BNP, Sæsonkorrigeret, +2,0 %, 3. kvt. 2023 - 4. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, 0,0 % , 3. kvt. 2023 - 4. kvt. 2023, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2023 og året 2023, 20. februar 2024 - Nr. 42, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46520

      NYT: Lille fald i BNP på 0,1 pct. i tredje kvartal 2023

      BNP, Sæsonkorrigeret, -0,1 %, 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, 30. november 2023, Ændret 30. november 2023 kl. 11:35, Der var desværre fejl i tallene. Tallene er rettet i tabellen og er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,1 pct. i tredje kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet var primært drevet af en væsentlig nedgang i industrien, hvor særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften bag tilbagegangen i BNP. Omvendt havde søtransporten en betydelig positiv effekt på BNP-væksten. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal, hvilket svarer til en stigning på 9.700 personer. Derudover steg de præsterede timer også med 0,3 pct. i tredje kvartal. Derved forsætter den pæne udvikling for beskæftigelsen ind i tredje kvartal 2023. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Stort bidrag til dansk økonomi fra medicinalindustrien, Det seneste år har medicinalindustrien haft stor betydning for dansk økonomi, hvilket tydeliggøres, når man ser på medicinalindustriens bidrag til BNP-væksten i årets tre første kvartaler i forhold til samme periode sidste år. Medicinalindustriens bruttoværditilvækst (BVT) steg i denne periode med ca. 50 pct., og dermed var medicinalindustriens bidrag til BNP også markant. I årets første tre kvartaler steg BNP med 1,3 pct. i forhold til samme periode sidste år. Uden medicinalindustriens bidrag ville BNP være gået tilbage med 0,5 pct. Ses der udelukkende på udviklingen mellem tredje kvartal i år i forhold til samme kvartal sidste år, er BNP steget med 0,2 pct., men uden medicinalindustrien ville BNP være faldet med 1,1 pct. At ekskludere medicinalindustriens bidrag til BNP-væksten tager ikke højde for, at medicinalindustrien også skaber aktivitet i andre brancher., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, samt egne beregninger, Revisioner af BNP-væksten i første og andet kvartal, BNP-væksten i første kvartal er opjusteret med 0,3 procentpoint til en vækst på 1,1 pct., mens væksten i andet kvartal er nedjusteret med 0,6 procentpoint til et fald på 0,9 pct. Hovedårsagen bag revisionerne er indarbejdelse af nye kilder. For de finansielle brancher er væksten opjusteret i første kvartal, som følge af en nedjustering af forbrug i produktion. Derudover er produktionen i den offentlige sektor opjusteret i første kvartal. Væksten i andet kvartal nedjusteres som følge af opdaterede tal for bygge og anlæg samt et opdateret prisindeks for søtransporten. Opjusteringen af BNP i første kvartal bidrager yderligere til nedjusteringen af væksten i andet kvartal. Ud over indarbejdelsen af opdaterede kilder har genberegningen af sæsonkorrektionen også haft betydning. Sæsonkorrektionen har dog påvirket væksten i modsat retning af de opdaterede kilder, hvilket især gør sig gældende i første kvartal., Fremgang i forbruget af tjenester, Husholdningernes forbrug gik frem med 1,3 pct. i tredje kvartal. Fremgangen skyldtes udelukkende en fremgang i forbruget af tjenester på 3,1 pct. Blandt tjenesterne var der særligt fremgang for hoteller, restauranter og pakkede ferierejser. Omvendt trak husholdningernes forbrug af varer det samlede forbrug ned, da køb af køretøjer og andre varer havde en tilbagegang på hhv. 1,0 pct. og 0,7 pct. Blandt andre varer var det hovedsagligt tilbagegang i forbrug af energivarer, der bidrog negativt til forbruget., Anskaffelse af patent øger investeringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 3,6 pct. i tredje kvartal. På trods af tilbagegang i næsten alle typer af investeringer modsvarede transportmiddelinvesteringer og primært intellektuelle rettigheder tilbagegangen, da disse gik frem med hhv. 0,6 pct. og 17,6 pct. Den kraftige stigning i intellektuelle rettigheder skyldes et patentkøb på 6,6 mia. kr. Det fortsatte fald i boligbyggeriet samt andet byggeri og anlæg på hhv. 1,4 pct. og 2,4 pct. medvirkede dog til at dæmpe væksten i bruttoinvesteringerne. For boligbyggeriet har der nu været konstant tilbagegang i mere end to år, hvormed boliginvesteringerne ligger 23 pct. under niveauet i første kvartal 2021., Betydelig stigning i udenrigshandlen, Den samlede import steg med 11,3 pct., mens den samlede eksport steg med 5,1 pct. i tredje kvartal. Importen af varer og tjenester steg med hhv. 12,8 pct. og 9,3 pct. Udviklingen på varer skal ses i lyset af en kraftig stigning i gasimporten samt drikkevarer og tobak, mens anskaffelsen af et patent er hovedårsag til stigningen i tjenesteimporten. Vareeksporten steg med 3,9 pct. og var hovedsagligt drevet af en større eksport af gas og elektrisk strøm. Tjenesteeksporten steg med 6,5 pct., primært som følge af en pæn fremgang i eksporten af søtransport., Danmarks nationalregnskab,  , 2023,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 679,9, 0,3 , 1,3 , 1,1 , -0,9, -0,1, Import af varer og tjenester, 428,6, 17,2, 7,5 , -1,4, 4,9 , 11,3, Import af varer, 243,3, 13,6, 1,5 , -1,8, 6,9 , 12,8, Import af tjenester, 185,3, 22,5, 16,5, -0,7, 2,4 , 9,3, Forsyning i alt, 1108,4, 6,5 , 3,6 , 0,1 , 1,2 , 4,2, Eksport af varer og tjenester, 481,3, 12,2, 9,8 , 3,7 , 3,2 , 5,1, Eksport af varer, 282,1, 10,7, 9,5 , 1,3 , 2,6 , 3,9, Eksport af tjenester, 199,2, 13,8, 10,1, 7,0 , 3,8 , 6,5, Privatforbrug, 310,9, 2,1 , 0,6 , 0,2 , 0,8 , 1,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 301,6, 2,0 , 0,5 , 0,2 , 0,8 , 1,3, Køb af køretøjer, 13,3, 23,6, 33,5, 13,0, 2,6 , -1,0, Andre varer, 119,2, -5,1, -5,4, -1,6, -0,2, -0,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 169,1, 6,4 , 3,3 , 0,8 , 1,4 , 3,1, Tjenester i alt, 182,6, 4,7 , 2,9 , 1,3 , 0,7 , 2,6, Turistindtægter (-), -28,1, -1,6, 11,5, 9,7 , -1,8, -4,9, Turistudgifter (+), 14,6, 21,3, 24,3, 7,0 , 6,8 , -2,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,3 , 3,6 , 3,1 , 0,7 , 0,0 , 2,7, Offentlige forbrugsudgifter, 157,0, 2,9 , 0,6 , 1,9 , -0,3, 0,8, Faste bruttoinvesteringer, 150,1, 2,0, -1,0, -14,3, 1,2, 3,6, Boliger, 33,3, -11,5, -12,5, -3,7, -3,2, -1,4, Andet byggeri og anlæg, 34,3, -3,8, 2,7, 0,0, -3,1, -2,4, Maskiner, transportmidler mv., 36,0, 5,0, -0,9, -9,1, 10,9, -1,2, Intellektuelle rettigheder, 46,5, 16,7, 6,1, -32,5, 1,0, 17,6, Lagerforøgelser mv., 3, 9,2, -1,0, -1,8, -0,9, 0,1, 0,6, Endelig indenlandsk anvendelse, 627,1, 0,9, -1,7, -4,3, 0,7, 2,4, Endelig anvendelse i alt, 4, 1108,4, 6,1, 3,3, -0,7, 1,9, 3,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1098,8, 0,8, 0,8, 0,0, 0,3, 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3224,9, 1,2 , 1,4 , 0,3 , 0,2 , 0,3, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP (pdf), . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Høj vækst i USA og nulvækst i EU, I tredje kvartal var der i USA en fremgang på 1,2 pct. i BNP, og dermed har USA haft en pæn vækst i hvert af årets tre første kvartaler. I EU-27 var der samlet nulvækst, hvilket var på baggrund af store forskelle i vækstraterne på tværs af medlemslandene. Især Finland og Polen skilte sig ud med vækstrater på hhv. -0,9 pct. og 1,4 pct. Det kan bemærkes, at vækstraterne i Danmarks tætte samhandelspartnere Tyskland, Sverige og Norge alle ligger omkring nul. Polen og Spanien har oplevet en pæn positiv vækst gennem de tre første kvartaler af 2023. Modsat står det til i Østrig og Nederlandene, der begge har haft betydelig nedgang i BNP i årets tre første kvartaler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 29. juni 2023, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2023, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2023. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har medført ændringer til BNP-væksten i første kvartal, som er opjusteret med 0,3 procentpoint. For andet kvartal er BNP-væksten revideret ned med 0,6 procentpoint. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2023. De nye tal for første og andet kvartal 2023 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2023, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Yderligere data om medicinalindustrien, Der kan ved henvendelse udleveres data for medicinalindustriens årlige produktion, forbrug i produktion, bruttoværditilvækst og aflønning af ansatte for årene 2021 og 2022. Disse tal for medicinalindustrien for 2021 og 2022 er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal og er derfor behæftet med større usikkerhed end offentliggjorte tal., Ekstraordinær rettelse i løn, beskæftigelse og timer, Den 10. november blev der for perioden 2020-2022 rettet en fejl i de årlige tal for løn, beskæftigelse og timer. Fejlen vedrørte kun fordelingen på brancherne industri, handel samt information og kommunikation. Totalerne for løn, beskæftigelse og timer var ikke påvirket af rettelsen. Disse rettelser er nu indarbejdet i de kvartalsvise beregninger af løn, beskæftigelse og timer., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for andet kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 3. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 22. december 2023, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., BNP, Sæsonkorrigeret, -0,1 %, 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2023, 30. november 2023 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46518
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation