3. oktober 2017, 7 pct. af danskerne angiver, at de har brugt netdating inden for de seneste tre måneder, dvs. brug af dating-apps eller -sites fx , Single.dk, , , Senior.dk, , , Tinder, eller , Happn, . Det svarer til ca. 320.000 personer i alderen 16-89 år. Der er lidt flere mænd end kvinder at vælge imellem, når man forsøger at finde en 'date' via nettet. Det er især de yngre aldersgrupper, der bruger netdating: tre ud af fire aktive brugere er mellem 16 og 44 år. Hver tredje er mellem 16 og 24 år., Netdating mest udbredt blandt unge mænd, Mænd mellem 16-24 år er den befolkningsgruppe, der har den højeste andel på netdating (18 pct.). Mænd mellem 25-34 år (14 pct.) er på en delt andenplads med kvinder mellem 16-24 år (14 pct.). Hver tiende kvinde i aldersgruppen 25-34 år svarer, at de bruger netdating apps eller sites., Tre ud af fire er single, Ser man på familietype, er langt de fleste brugere singler (73 pct.) dvs. enlige uden (61 pct.) eller med børn (12 pct.). 27 pct. er i parforhold. Uanset om vi ser på singler eller personer i parforhold, angiver en højere andel af mænd end kvinder, at de bruger netdating. , Flest brugere i Hovedstaden, Netdating er mest udbredt i Region Hovedstaden (8 pct.), og mindst i Region Sjælland (5 pct.) Forskellen hænger sammen med en højere andel af yngre indbyggere i Hovedstaden. 6 pct. af nordjyderne er på netdating, det samme gælder region Syddanmark. Andelen er 7 pct. i region Midtjylland., Skolegang gør ingen forskel, I modsætning til alder og køn synes uddannelse ikke at gøre en forskel med hensyn til brug af netdating. Uanset om der er tale om befolkningsgruppen med grundskole som den højeste fuldførte uddannelse eller gruppen med lang videregående uddannelse, er der ca. samme andel, der søger en 'date' via nettet. , Brugere af netdating anvender også nettet til meget andet, Tallene viser, at brugere af netdating er flittige i at bruge internettet til en række andre aktiviteter. Hele 96 pct. er på sociale netværkstjenester. Til sammenligning er det ca. 70 pct. af befolkningen som helhed, der anvender sociale netværks-tjenester. Internetkøb er også mere udbredt blandt de personer, der dater online. Ni ud af ti søger informationer om varer eller tjenester online. Ca. 45 pct. søger arbejde online. , Samme andel på netdating på trods af flere internetbrugere, Andelen, der bruger internettet dagligt, er steget med 15 procentpoint fra 73 pct. i 2011 til 88 pct. i 2017. 70 pct. af befolkningen er på sociale medier i 2017 mod 51 pct. i 2011. Den stigende popularitet af sociale medier kan have medvirket til, at udbredelsen af netdating via dedikerede dating apps eller sites er uændret i forhold til 2011., Udvalgte internetaktiviteter fordelt på køn og alder. 2017, , Mænd, Kvinder, Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-89 år, , pct. af befolkningen, Internetbrug hver dag eller næsten hver dag, 89, 86, 88, 98, 97, 97, 94, 86, 74, 50, - Heraf internetbrug flere gange om dagen, 76, 73, 74, 91, 92, 89, 82, 67, 47, 27, Internetbrug fra mobilen, 80, 78, 79, 97, 95, 95, 88, 75, 51, 23, Brug af online dating, 8, 6, 7, 16, 12, 5, 6, 4, 1, 1, Brug af sociale netværkstjenester, 69, 72, 70, 97, 93, 86, 76, 60, 38, 16, Informationssøgning om varer eller tjenester, 78, 72, 75, 81, 88, 89, 83, 74, 59, 30, Internetkøb seneste tre måneder, 65, 64, 65, 70, 77, 80, 74, 63, 46, 20, Internetkøb seneste tolv måneder, 76, 75, 76, 85, 89, 88, 84, 74, 57, 27, Jobsøgning på nettet, 21, 22, 21, 36, 40, 26, 21, 15, 2, 0, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2017 netdating, 3. oktober 2017 - Nr. 384, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29323

Nyt

NYT: 3,4 mio. danskere handler på nettet

23. juni 2015, 3,4 mio. danskere køber varer eller tjenester på internettet. Det svarer til, at tre ud af fire danskere i alderen 16 til 89 år har handlet på internettet inden for det seneste år. Det er lidt flere end året før, hvor der var lidt over 3,3 mio. danskere, der havde handlet online inden for det seneste år. Væksten i e-handel skal findes blandt den del af befolkningen, der er 35 år eller ældre., Billetter til teateret, koncerter og biografer handles oftest online, Det er især køb af , billetter til teater, koncerter, biografer, , der handles over internettet, men også køb af , billetter til fly, tog eller færge, samt , overnatning i forbindelse med ferie, hører til blandt de typer varer, der oftest bliver e-handlet. Måles det i pct. af befolkningen, er handlen inden for alle tre grupper vokset i forhold til året før. 69 pct. havde købt , billetter til teater, koncerter, biografer, mod 65 pct. året før, ,, salg af, billetter til fly, tog eller færge, voksede til 62 pct. mod 60 pct. året før, og endelig voksede handlen med , overnatning i forbindelse ferie, til 57 pct. mod 55 pct. året før. Køb , af tøj, sports- og fritidsudstyr, var med 57 pct. uændret., Hyppighed for internethandel fordel efter alder. 2015, , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-89 år, , pct. af dem som har e-handlet i det seneste år, 1 - 2 gange, 35, 35, 31, 27, 32, 41, 49, 62, 3 - 5 gange, 34, 32, 36, 38, 36, 34, 28, 21, 6 - 10 gange, 14, 15, 15, 17, 15, 13, 8, 5, Mere end 10 gange, 11, 11, 15, 14, 12, 6, 3, 2, Ved ikke, 4, 6, 3, 5, 4, 3, 8, 6, Ønsker ikke at svare, 1, 2, 0, 0, 1, 2, 5, 4, Flest e-handlede højst fem gange på et år, Blandt de personer, der har købt varer over internettet inden for det seneste år, har to tredjedele handlet højst fem gange på internettet, mens en fjerdedel har handlet seks gange eller derover. De mest aktive handlende er aldersgrupperne 25-34 år og 35-44 år, hvor knap en tredjedel har handlet seks gange eller mere inden for det seneste år., Udover handel med, billetter til, teater, koncerter, biografer, fylder handlen med , tøj, sports- og fritidsudstyr, meget blandt den yngre del af befolkningen. For den ældre del af befolkningen er det køb af rejser og overnatning, der handles oftest., Varer og tjenester købt via internettet fordelt på alder. 2015, , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-89 år, , pct. af dem som har e-handlet i det seneste år, Billetter til teater, koncerter, biograf mv., 69, 73, 77, 74, 72, 56, 53, 43, Billetter til fly, tog eller færge, 62, 53, 65, 65, 67, 62, 59, 44, Tøj, sports- og fritidsudstyr, 57, 72, 61, 68, 62, 41, 27, 22, Overnatning i forbindelse med ferie, 57, 38, 57, 63, 69, 58, 53, 43, Møbler, legetøj , 41, 25, 53, 54, 41, 38, 33, 22, Internet, mobil, tv abonn., 39, 37, 45, 46, 38, 33, 30, 26, Elektronik, 30, 35, 36, 34, 30, 22, 18, 16, Computerhardware, 29, 34, 36, 32, 27, 24, 21, 25, Bøger, e-bøger, tidsskrifter, aviser, 27, 25, 32, 26, 29, 25, 27, 23, Film, musik, video , 26, 32, 30, 31, 28, 19, 13, 12, Video- og computerspil , 20, 37, 28, 25, 17, 6, 4, 4, Forsikringer, aktier, finansielle ydel., 19, 19, 25, 19, 19, 14, 13, 17, Madvarer, toiletartikler mv., 17, 8, 21, 24, 19, 15, 13, 10, Medicin, 11, 5, 6, 10, 12, 15, 17, 20, E-learning materiale , 7, 10, 12, 6, 6, 3, 3, 2, Andet, 25, 25, 30, 28, 29, 21, 15, 12, It-anvendelse i befolkningen 2015, 23. juni 2015 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2016, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19496

Nyt

NYT: Deleøkonomi er mindre udbredt i Danmark end i EU

26. januar 2018, Når det handler om at leje værelse eller lejlighed fra andre privatpersoner via internettet, så ligger danskernes deltagelse i deleøkonomien betydeligt under EU-gennemsnittet. Det fremgår af nye tal fra Eurostat, som viser, at 10 pct. af danskerne købte overnatning fra private personer i 2017. Storbritannien ligger i top med hele 34 pct., og gennemsnittet for EU er 17 pct. Samkørsel eller biludlejning fra private som deleøkonomisk aktivitet er mindre udbredt end overnatning. Også her ligger Danmark med 7 pct. lidt under EU-gennemsnittet på 8 pct. Danmarks Statistik offentliggør i dag en afgrænsning af deleøkonomien i rapporten , Deleøkonomi - hvordan kan den defineres og måles?, Ny afgrænsning af deleøkonomien offentliggøres i dag, Rapporten , Deleøkonomi - hvordan kan den defineres og måles?, introducerer en afgrænsning af begrebet deleøkonomi til statistiske formål, kortlægger eksisterende definitioner, gennemgår hvordan og i hvilket omfang deleøkonomiske aktiviteter påvirker de eksisterende statistikker og opstiller et forslagskatalog til fremtidige tiltag til måling af deleøkonomien., De øvrige nordiske EU-lande ligger også under EU-gennemsnittet, I Finland, Norge og Sverige ligger borgernes køb af overnatninger hos private via internettet også under EU-gennemsnittet. Et resultat, der umiddelbart kan virke overraskende i betragtning af, at de nordiske lande har en digitaliseringsgrad, der ligger betydeligt over EU-gennemsnittet., Færre danskere med høj indkomst deltager i deleøkonomien, For EU som helhed gælder det, at borgernes deltagelse i deleøkonomien stiger med indkomsten. I mange lande er andelen, der køber privat overnatning som deleøkonomisk aktivitet, markant højere blandt den fjerdedel, som har de højeste indkomster sammenlignet med den fjerdedel, som har de laveste indkomster. Denne sammenhæng ses i langt mindre grad i Danmark, hvor køb af overnatninger hos private er næsten lige udbredt i højeste og laveste indkomstkvartil. Det er samtidigt især i gruppen med de højeste indkomster, at anvendelse af deleøkonomien er væsentligt mere udbredt blandt borgere i de andre EU lande (22 pct.) i forhold til danskerne (11 pct.). , Besparelse og bekvemmelighed driver deleøkonomien, Den danske undersøgelse stiller spørgsmål til årsagerne bag anvendelsen af deleøkonomiske tjenester. De fleste danske brugere angiver 'besparelse' og 'bekvemmelighed' som de to vigtigste fordele ved deleøkonomien. To ud af tre brugere peger både på økonomiske fordele og bekvemmelighed, mens kun en mindre andel nævner årsager som 'oplevelse' og 'fællesskab., Miljøhensyn og fællesskab er også vigtigt, når man deler bil, Mens 'besparelse' og 'bekvemmelighed' er de to vigtigste grunde til at bruge både overnatning og transport, er der forskel på betydningen af 'miljøhensyn' blandt brugere af de to deleøkonomiske tjenester. En væsentlig større andel af danskere, der bruger samkørsel eller lejer bil fra andre privatpersoner, angiver 'hensyn til miljøet' som en vigtig grund til at bruge deleøkonomiske transporttjenester. 'Følelse af fællesskab' synes også at have større betydning for denne gruppe sammenlignet med gruppen, der lejer bolig mv. fra andre privatpersoner. For den sidstnævnte gruppe er 'oplevelse' en vigtigere årsag end 'miljøhensyn'., Flere tal om deleøkonomien, Tidligere udgivelser om deleøkonomiens udbredelse i Danmark findes på Danmarks Statistiks hjemmeside: , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:266, - , Hver femte deltager i deleøkonomien,, Bag Tallene, - , Specialiserede platforme faciliterer størstedelen af deleøkonomien, , og , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:560, - , Deleøkonomi: hver tiende køber privat overnatning, ., Køb af deleøkonomisk overnatning i Danmark og i EU, fordelt på indkomstkvartiler. 2017, , Alle, 1. kvartil, 2. kvartil, 3. kvartil, 4. kvartil, , pct. af befolkningen 16-74 år, Lejer eller deler overnatning Danmark, 10, 9, 7, 7, 11, Lejer eller deler overnatning EU-28, 17, 8, 11, 14, 22, De vigtigste grunde til anvendelsen af deleøkonomisk overnatning og transport i Danmark. 2017, , Aftager, overnatning, Aftager, transport, Aftager overnatning, eller transport, , pct. af aftagere af deleøkonomiske tjenester, Bekvemmelighed, 72, 68, 72, Besparelse , 64, 70, 66, Følelse af fællesskab, 8, 13, 9, Miljøvenlig løsning, 15, 29, 19, Oplevelse, 18, 16, 17, Øvrige årsager , 13, 16, 14, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2017 deleøkonomi, EU-tal, 26. januar 2018 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. september 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29826

Nyt

NYT: Europarekord i brug af 'smart home'-produkter

3. marts 2020, Udbredelsen af smarte, internetforbundne produkter måles for første gang i EU, og tallene viser, at Danmark har europarekord i anvendelsen af dem. Således har 23 pct. at danskerne betjent 'smart home'-produkter inden for de seneste tre måneder. Smarte internetforbundne produkter anvendes af 10 pct. af europæerne i 2019. De nordiske lande samt Nederlandene topper listen over anvendelsen af 'smart home'-løsninger i hjemmet. Intelligente produkter er væsentligt mindre udbredt i fx Frankrig og Tyskland, der med 9 pct. ligger lige under EU-gennemsnittet. Smarte elpærer, alarmsystemer, musikafspillere, termostater, stemmestyrede personlige 'assistenter', badevægte, robot-støvsugere og -plæneklippere er alle eksempler på smarte produkter og løsninger, der vinder frem i danskernes hjem., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Hvad er 'smart home'-produkter?, Højtalere, støvsugere, kaffemaskiner, lamper, alarmsystemer og køleskabe er eksempler på produkter, der kan købes i udgaver, hvor man kan koble produktet til internettet. Det gør det muligt for disse produkter at samle, sende og modtage informationer og at dele data med andre enheder, fx en smartphone. Dermed er det muligt at styre produktet fx gennem en app fra mobiltelefonen. Stemmestyrede produkter som digitale assistenter er en anden produktgruppe i det smarte hjem. Disse produkter har indbygget højttalere og mikrofoner og kan opfange stemmekommandoer. 'Smart home'-produkter, intelligente produkter og IoT-produkter (Internet of Things) er alle navne, der dækker denne type 'smarte' produkter. I statistikken over befolkningens brug af it er det valgt at bruge betegnelsen 'smart home'-produkter. , Mænd er vilde med 'smart home'-produkter, Mænd er overrepræsenteret i gruppen af forbrugere, der anvender smart teknologi til fx at følge med i, hvem der kommer og går i hjemmet via et internetforbundet overvågningskamera. Næsten to ud af tre brugere af 'smart home'-produkter er mænd i Danmark. Ud over køn, er der også forskel mellem forskellige aldersgrupper på udbredelsen af 'smart home'-produkter i husholdningerne. Borgere mellem 25 og 44 år udgør den gruppe, hvor flest bruger 'smart home- produkter eksempelvis til at tænde lyset eller justere varmen gennem en app, når de ikke er hjemme., Kilde: It-anvendelse i befolkningen 2019, , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Især højtuddannede anvender 'smart home'-produkter, Flere år på skolebænken har indflydelse på populariteten af intelligente IoT-produkter inden for hjemmets fire vægge. Anvendelsen af 'smart home'-produkter ligger over gennemsnittet blandt personer med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Hver tredje dansker med en lang videregående uddannelse eller Ph.D. har betjent internetforbundne, 'smart home'-produkter i hjemmet inden for de seneste tre måneder., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2019 smart home (IoT) produkter, 3. marts 2020 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36216

Nyt

NYT: Hver femte bekæmper madspild ved brug af apps

16. august 2022, Bæredygtighed fylder generelt mere i forbrugernes bevidsthed. 800.000 borgere reducerede madspild i starten af 2022 ved hjælp af apps, ., Det svarer til 18 pct. af befolkningen mellem 16 og 74 år. Forbrugerne kan mindske madspild ved enten at hente overskudsmad på et spisested eller ved at købe varer, som nærmer sig sidste salgsdato i fødevarebutikkerne, til nedsat pris. Man kan også søge inspiration til at bruge de madvarer, der i forvejen ligger i køleskabet. Det er i høj grad de yngre kvinder under 25 år, der anvender madspildsapps., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09, Madspildsapps er blevet mere populære blandt yngre forbrugere, Danmarks Statistik målte for første gang brugen af madspildsapps i 2020. Andelen der benyttede sig af disse apps var 17 pct. i 2020, når der ses på hele befolkningen mellem 16 og 74 år. Populariteten af madspildsapps i de forskellige aldersgrupper har ikke ændret sig markant siden 2020 på nær aldersgruppen 16-24 år. Med 29 pct. var madspildsapps mest udbredt blandt yngre forbrugere i 2022, hvor den tilsvarende andel var 10 procentpoint lavere (19 pct.) i 2020. Det gælder både for 2020 og 2022, at kvindelige forbrugere i højere grad køber og opsøger inspiration til at bruge overskudsvarer for at minimere madspild, men hvor andelen blandt kvinderne er uændret, er der en lille stigning blandt mændene., Det globale madspild pr. person skal halveres, Bekæmpelse af madspil er ét af FN's verdensmål. Ifølge delmål 12.3 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres inden 2030. Delmålet hører under verdensmålet , Ansvarlig forbrug og produktion, , der bl.a. sætter fokus på forbrugeres og producenters udvinding af ressourcer og bæredygtighed. , 814.000 ton mad går årligt til spilde i Danmark, Miljøstyrelsen, har kortlagt mængden af madaffald på tværs af sektorer. Opgørelsen viser, at det samlede madspild i Danmark udgør ca. 814.000 ton årligt. Forarbejdnings- og fremstillingssektoren står for størstedelen af det danske mad-spild med 47 pct. af det samlede madspild, der svarer til næsten 400.000 ton. Næstmest madspild (30 pct.) står husholdningerne for, idet ca. 250.000 ton mad ryger i skraldespandene i private hjem. 12 pct. af det årlige madspild sker i detailhandlen mens restaurationsbranchen og restaurationstjenester står for 5 pct. af det samlede madspild. , Hver tiende bruger grønne apps til at tjekke produkters miljøvenlighed, Ud over madspildsapps, er der også andre grønne tjenester, der kan hjælpe én med at leve mere miljørigtigt. I starten af 2022 anvendte 11 pct. af befolkningen grønne apps til at tjekke enten deres forbrugsaftryk på miljøet, skadelige stoffer eller deres Co, 2, -fodaftryk. Udbredelsen af grønne apps, der hjælper til et mere miljøvenligt forbrug, var 8 pct. i 2020., Genbrugsglade forbrugere anvender i højere grad grønne apps, Borgere, som sælger eller køber brugte ting online, har i højere grad benyttet sig af grønne apps. Blandt borgere der ikke sælger genbrugsvarer, svarede 20 pct., at de brugte grønne apps, mens 34 pct. af de personer, der sælger deres brugte ting, har brugt grønne apps. Tilsvarende er anvendelsen af grønne apps mere udbredt blandt personer, der køber genbrug (37 pct.) i forhold til dem, som ikke gør (23 pct.) , Hver tredje solgte møbler, værktøj, tøj, osv. online i 2022. Andelen af befolkningen, der købte andres brugte ting på nettet, lå på 23 pct., Kilde: særkørsel fra undersøgelsen 'It-anvendelse i befolkningen 2022', Målingen undervurderer omfanget af genbrug og madspildsbekæmpelse, Tallene i denne opgørelse kommer fra en undersøgelse om befolkningens it-vaner og dækker således kun aktiviteter, der sker vha. internettet, online platforme eller apps. Det betyder, at forbrug i fx genbrugsbutikker og kræmmermarkeder ikke er med., It-anvendelse i befolkningen 2022 brug af grønne apps (madspild), 16. august 2022 - Nr. 281, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. august 2023, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39625

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation