Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1251 - 1260 af 1672

NYT: Hver husstand brugte 29.200 kr. på energi i 2016

21. februar 2018, Ændret 21. februar 2018 kl. 08:50, Der var desværre fejl i procentberegningen i fjerde afsnit for virksomhedernes fald i pct., der var angivet til 2,2 pct. og skulle have været 8,9 pct. Tallet er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2016 betalte hver husstand i gennemsnit 29.200 kr. for opvarmning, el, benzin og diesel mv. Udgiften til energi var dermed 1.000 kr. lavere end i 2015, svarende til 3,3 pct. I 2016 fordelte energiudgiften sig med 10.500 kr. til opvarmning, 9.500 kr. til elektricitet og 9.200 kr. til benzin og diesel mv. Udgifterne til opvarmning, benzin og diesel faldt, mens der var en lille stigning i udgifterne til el. Energiudgiftens andel af husholdningernes samlede forbrug faldt i 2016 med 5,2 pct. i forhold til 2015., Energien blev billigere, Faldet i husstandenes energiudgift skyldes lavere priser. Forbruget af energi (målt i mængder) i husholdningerne var større i 2016 end i 2015. Stigningen i husholdningers forbrug af energi er koblet til et større forbrug af fjernvarme og vedvarende energi pga. et koldere år., Husholdningerne brugte 77 mia. kr. på energi, I 2016 brugte husholdningerne tilsammen 77 mia. kr. på energi. I forhold til 2015 er det et fald på 2,1 mia. kr. svarende til 2,8 pct. Heraf udgjorde betaling til staten i form af energiafgifter og moms 41,2 mia. kr. , Virksomhederne brugte 96 mia. kr. på energi, Erhvervenes samlede energiudgifter var 96 mia. kr., hvilket svarede til 5 pct. af erhvervenes samlede udgifter til varer og tjenester. Denne udvikling er et fald med 9,3 mia.kr. eller , 8,9, pct. i forhold til 2015. , Stor forskel i sammensætningen af energiudgiften, Da erhvervene i modsætning til husholdningerne i en række tilfælde får tilbageført energiafgifterne, er der stor forskel på sammensætningen af erhvervenes og husholdningernes energiudgift. Således vægter betalingen til staten 53 pct. af husholdningernes energiudgift, mens den overordnet set kun udgør 18 pct. af virksomhedernes energiudgifter., Energiforbruget steg i 2016, Dansk økonomis samlede energiforbrug steg med 7,4 pct. fra 1.148 PJ i 2015 til 1.233 PJ i 2016. Fraregnes de internationale transportaktiviteter var bruttoenergiforbruget på 739 PJ i 2016, og stigningen fra 2015 til 2016 er på 2,8 pct., , hvilket er lidt højre end udviklingen i BNP. , Erhvervenes energiforbrug steg mest, Husholdningernes energiforbrug steg med 3,6 pct. fra 2015 til 2016, mens stigningen i erhvervenes energiforbrug var på 8,8 pct. Stigningen i erhvervenes energiforbrug er primært relateret til jetpetroleum og fuelolie bunkret af danske fly og skibe i udlandet., Energiforbruget var på sit højdepunkt i 2007 umiddelbart inden finanskrisen, hvor , det udgjorde 1.423 PJ. Siden da er det samlede energiforbrug faldet med 13 pct. til trods for, at BNP i 2016 ligger 4 pct. over niveauet i 2007. Husholdningernes energiforbrug er faldet med 6 pct. siden 2007, mens erhvervenes energiforbrug inkl. bunkringen i udlandet er faldet med 16 pct., Energiforbruget fordelt på brancher og husholdninger, , 2007, , 2014, , 2015, , 2016*, , Ændring, 2007 , til 2016, Ændring, 2015 , til 2016, , PJ, pct., I alt, 1, 423, 1, 139, 1, 148, 1, 233, -13,3, 7,4, Husholdninger, 343, 308, 313, 324, -5,5, 3,6, Alle brancher, 1, 080, 831, 836, 909, -15,8, 8,8, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 45, 39, 39, 39, -14,2, 0,1, Råstofindvinding, 38, 29, 32, 29, -24,4, -10,5, Industri, 157, 121, 118, 121, -22,8, 3,1, Forsyningsvirksomhed, 11, 11, 11, 12, 7,3, 6,3, Bygge og anlæg, 26, 19, 21, 21, -16,9, 4,6, Handel og transport mv., 1, 717, 540, 545, 613, -14,5, 12,6, Information og kommunikation, 8, 6, 8, 7, -6,0, 5,9, Tjenesteerhverv, kultur mv. , 34, 27, 26, 27, -21,9, 3,7, Offentlig adm., undervisn., sundhed, 43, 38, 38, 39, -9,2, 4,4, Heraf bunkring i udlandet, 587, 426, 430, 494, -15,9, 14,9, Memo: Energiforbrug i alt ekskl. bunkring, 836, 713, 718, 739, -11,6, 2,8, * Foreløbige tal, 1, De dansk opererede skibe, fly og køretøjers bunkring af fuelolie, JP1 og diesel indgår i , handel og transport mv, . , Energiregnskab for Danmark 2016, revideret, 21. februar 2018 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26698

Nyt

NYT: Halvdelen af danskerne spiller digitale spil

1. marts 2019, Danskerne er vilde med digitale spil. 52 pct. af mændene og 50 pct. af kvinderne spiller digitale spil på mobilen, computeren eller spillekonsollen. Hver fjerde dansker spiller , dagligt eller næsten dagligt, . Andelen af kvinder, som spiller , dagligt eller næsten dagligt, er 27 pct., mens den tilsvarende andel blandt mænd er 24 pct. Fire ud af ti danskere spiller mindst én gang om ugen. Det viser en ny måling af danskernes kultur- og medievaner fra fjerde kvartal 2018., Flere kvinder end mænd bruger kultur, Undersøgelsen dækker 14 kulturaktiviteter, se nedenstående figur. Ti ud af de 14 kulturaktiviteter er generelt mere populære blandt kvinder end mænd., Kvinderne i front i brug af scenekunst, skønlitteratur, biblioteker og biografer, De største forskelle på kvinders og mænds kulturaktiviteter er inden for områderne , scenekunst, , , læsning eller lytning af skønlitterære værker, , , besøg på biblioteket, og , brug af bibliotekets digitale tjenester, . 71 pct. af kvinderne har læst eller lyttet til skønlitteratur. Blandt mændene har halvdelen læst eller lyttet til skønlitteratur. Blandt kvinderne har 51 pct. været på biblioteket og 36 pct. har benyttet sig af bibliotekets online tjenester. Godt hver tredje kvinde har overværet scenekunst live mod 22 pct. af mændene. Desuden har flere kvinder end mænd set film på det store lærred inden for de seneste tre måneder. I fjerde kvartal 2018 var der 32 pct. af kvinderne og 23 pct. af mændene, der lagde vejen forbi biografen. , Flere mænd ser sportsbegivenheder både uden for hjemmet og derhjemme, At overvære sportsbegivenheder på stadion eller i en sportshal er den mindst udbredte kulturaktivitet i undersøgelsen. 17 pct. af danskerne har i fjerde kvartal været tilskuer., hvor 22 pct. af mændene tog på stadion for at overvære sportsbegivenheder. Dette var tilfældet for 13 pct. af kvinderne. Det er dog ikke kun fr, a tilskuerrækkerne, der bliver set sport. Tre ud af fire mænd følger sport på skærm, en eller i radioen mod 62 pct. af kvinderne. , Samme andel af kvinder og mænd går på museum og til koncert, Live musik er en aktivitet, som opnår lige stor popularitet hos begge køn. Godt hver fjerde mand og kvinde har været til koncert for at høre klassisk eller rytmisk musik i fjerde kvartal 2018. Der er ikke stor forskel på andelen af mænd og kvinder, der besøger museer, slotte, herregårde samt andre fortidsminder, hvor dette omfatter 40 pct. af kvinderne og 37 pct. af mændene., Vi slapper af med musik, film og serier, 'Musik', og, 'film og serier', er de to mest udbredte kulturaktiviteter i befolkningen. 95 pct. af danskerne har lyttet til musik i de seneste tre måneder. Samme andel har set film og serier. Det høje forbrug skyldes formentligt, at film, serier og musik kun er et klik væk. Tre ud af fire danskere lytter til musik mindst hver dag, hvor dette desuden er tilfældet flere gange om dagen for hver anden dansker. Godt en fjerdedel ser , dagligt eller næsten dagligt, en serie. Tre ud af fem læser eller lytter til skønlitteratur. Andelen af dem, der læser faglitteratur, er den samme., Kultur defineres bredt i den nye måling af danskernes kulturvaner, Danmarks Statistik er i gang med at undersøge danskernes tværgående kulturvaner. Lignende undersøgelser er tidligere gennemført i 1964, 1975, 1987, 1993, 1998, 2004 og 2012 af Kulturministeriet. Danmarks Statistik står, i samarbejde med Kulturministeriet, for gennemførelsen af 2018-2020 undersøgelsen, som løber i 24 måneder fra 1. juli 2018 til 1. juli 2020. Kultur defineres i undersøgelsen i bred forstand og dækker kultur- og medievaner herunder forbrug af film og serier, musik, scenekunst, billedkunst, litteratur og computerspil. Besøg på biblioteker, biografer, koncerter, teatre, museer, slot, herregård eller fortidsminder osv. er også belyst. Endeligt dækker undersøgelsen motionsvaner og fritidsaktiviteter, herunder frivilligt arbejde. I den nye kulturvaneundersøgelse er flere af spørgsmålene revideret for at afspejle nutidens mere digitaliserede kulturforbrug., Kulturvaner 4. kvt. 2018, 1. marts 2019 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31790

Nyt

NYT: COVID-19 sænker energiforbruget i 2020

14. juni 2021, Der blev brugt 1.144 Petajoule (PJ) energi i 2020, hvilket er 2,8 pct. mindre i 2020 end i 2019. Husholdningernes energiforbrug faldt 4,7 pct., mens virksomhedernes samlede energiforbrug faldt 2,1 pct. Virksomhedernes energiforbrug uden international transport faldt 7,1 pct. Det er især forbruget af benzin, diesel og jetpetroleum, der er faldet, hvilket skyldes mindre bilkørsel og flyrejser, som må tilskrives COVID-19. Det samlede fald i bruttoenergiforbruget fra 2019 til 2020 udgjorde 32,5 PJ. Forbruget af jetpetroleum alene faldt med 30,4 PJ, når brændstof til dansk opererede fly i udlandet regnes med., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Husholdningerne brugte mindre brændstof og mere el i 2020, Husholdningernes samlede energiforbrug i 2020 var 10,2 pct. lavere end det gennemsnitlige forbrug i 2015-2019. Faldet i diesel og benzin kan tilskrives COVID-19-restriktionerne, hvor mange har arbejdet hjemmefra. Samtidig kan det øgede hjemmearbejde forklare, at elforbruget steg med 5,7 pct. fra 2019 til 2020. Husholdningernes bruttoenergiforbrug til el og fjernvarme er generelt faldende, fordi energiproduktionen bliver mere effektiv (se fx , Bag tallene, : , Mere effektive forsyningsselskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien, ). Derudover har 2020 været et varmere år end gennemsnittet i 2015-2019, hvilket også giver et lavere energiforbrug., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, Energi- og elforbrug inden for brancher, Hoteller og restauranter var den branchegruppe, hvor energiforbruget med 15,7 pct. faldt mest fra 2019 til 2020, hvilket kan forklares med, at de havde været omfattet af COVID-19-restriktioner. Den største stigning var i branchegruppen it- og informationstjenester, der omfatter datacentre med 3,1 pct. Ser man alene på elforbruget var faldet i hoteller og restauranter på 18,6 pct. Mens elforbruget inden for it- og informationstjenester steg med 16,5 pct. Energiforbruget for branchegrupper kan i øvrigt findes i , www.statistikbanken.dk/ene2ha, ., Særlige forhold vedrørende COVID-19, Der er ved publiceringen af energiregnskab for 2020 anvendt nye kilder til fordeling af forbruget af el, diesel og benzin på husholdninger og brancher i 2020. Nogle kilder til fordeling af energiforbruget er ikke tilgængelige ved offentliggørelse af det seneste år og fordelingen er derfor en fremskrivning, der ikke afspejler, hvordan nedlukning under COVID-19 rammer virksomheder og husholdninger forskelligt. Danmarks Statistik har derfor inddraget elmålerdata i fremskrivning af elforbruget. I fordelingen af benzin og diesel har Danmarks Statistik anvendt vejtrafikindeks (, www.statistikbanken.dk/vejx1, ) til fremskrivning af forbruget efter køretøjstype., Energiregnskab for Danmark 2020, 14. juni 2021 - Nr. 223, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Energiregnskab for Danmark, Kontakt, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Michael Zörner, , , tlf. 24 41 73 66, Kilder og metode, Det foreløbige energiregnskab er baseret på Energistyrelsens foreløbige energistatistik samt tal fra varestatistikken, udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Fordelingen på brancher er baseret på Energiregnskab for Danmark året før, hvor energiforbruget relevante steder er fremskrevet med indikatorer. Fx er energiforbruget relateret til opvarmning graddagekorrigeret. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Energiregnskab for Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32237

Nyt

NYT: Nedlukning betød stort fald i CO2 fra husholdninger

17. september 2021, Ændret 10. december 2021 kl. 14:05, Efter offentliggørelsen er branchefordelingen blevet genberegnet pga. fejl i første beregning. Rettede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Udledningen af drivhusgasser fra husholdninger er fra 2019 til 2020 faldet med 12 pct. til 6,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er det største årlige fald siden 1990. Det samlede fald fra 1990 til 2020 i husholdningernes udledninger er på 36 pct. Udledningerne fra husholdningerne stammer især fra benzin og diesel til transport, samt fra af bl.a. olie og naturgas til opvarmning. Det store fald i udledningen af drivhusgasser i 2020 er en direkte konsekvens af reduceret forbrug af benzin og diesel til transport som følge af øget hjemmearbejde. Udviklingen i husholdningernes energiforbrug er nærmere beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:223, , , COVID-19 sænker energiforbruget i 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Samlet udledning af drivhusgas er faldet 4, 3, pct. over 30 år, Udledning af drivhusgasser fra virksomheder og husholdninger er fra 1990 faldet 4, 3, pct. til 42 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Det største fald i udledninger var i forsyningssektoren, som har reduceret udledningen med 73 pct. Reduktionen i udledningerne kan især forklares ved overgang fra fossile brændsler til biomasse, vind og sol. De årlige udsving kan typisk forklares dels ved vejrmæssige forhold dels ved import/eksport af el. Der har generelt været fald i udledningen af drivhusgasser fra 2019 til 2020, der bl.a. skyldes COVID-19. De største fald er for , øvrige virksomheder, med 15 pct., , husholdningerne, med 12 pct. og , forsyningsvirksomheder, med 10 pct. Der var et mindre fald på 2 pct. for , industrivirksomhederne, , mens udledningerne fra , landbrug, skovbrug og fiskeri, steg med 1 pct, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, 21 pct. mindre drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri siden 1990, Landbrug, skovbrug og fiskeris udledninger af drivhusgasser er fra 1990 faldet 21 pct. til 13 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020. Landbruget bidrager med omkring 95 pct. af udledningen fra landbrug, skovbrug og fiskeri. I 2020 fordeler udledningen af drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri sig på 47 pct. fra metan især fra dyrehold, 39 pct. fra lattergas især fra kvælstofholdig gødning, 1, 4, pct. fra CO, 2, især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. CO, 2, og lattergas er faldet 4, 7, pct. hhv. 26 pct. fra 1990 til 2020, mens udledningen af metan har været stort set uændret gennem perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Udledningen fra arealanvendelse er ikke medtaget, Drivhusgasudledning fra arealanvendelse (LULUCF - Land Use, Land-Use Change and Forestry) er ikke medtaget i regnskabet. LULUCF, der er opgjort af DCE og rapporteret til UNFCCC, resulterede i 2019 i en udledning på 5,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra landbrugsjord og græsarealer og et optag i skov på 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter., Emissionsregnskab 2020, 17. september 2021 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2022, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34755

Nyt

NYT: Vi ser serier som aldrig før

5. oktober 2021, Før COVID-19 så 68 pct. af befolkningen på 16 år og opefter serier i løbet af en gennemsnitlig uge. En andel der på to år er vokset til 78 pct. Vores forbrug af film var også vokset, dog i mindre omfang end serieforbruget. Før pandemien så 72 pct. af personer på 16+ år film ugentligt. Denne andel var steget til 75 pct. fra 2018 til 2020. I 2020 så næsten halvdelen af befolkningen serier 3-4 dage om ugen eller oftere mens en tredjedel så film i samme omfang. Perioden 2020 var præget af omfattende nedlukninger af samfundet grundet COVID-19, hvilket kan have haft betydning for befolkningens stigende forbrug af både serier og film., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh2ka, Binge-watching vinder frem, En ting var, at flere så film og serier mindst én dag om ugen, men den største stigning var blandt seere, der sad foran skærmen dagligt. Der var en stigning i forbruget af både serier og film, men mest markant i det daglige forbrug af serier. Andelen af befolkningen, som så serier hver dag, gik fra 25 pct. i 2018 til 32 pct. i 2020. , Én ud af tre så serier dagligt under nedlukningen, Fra 2018 til 2020 var der på landsplan en stigning på 7 procentpoint i andelen af befolkningen, der så serier mindst én gang om dagen. Det var især indbyggere i Fredericia, Svendborg, Furesø, Hjørring og Greve, der skruede op for deres daglige forbrug af serier. I disse kommuner steg andelen af befolkningen med dagligt forbrug af serier med 15 procentpoint eller mere i perioden 2018-2020., Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvuh2geo, Kommuner med under 100 observationer er slået sammen., Hver femte så film dagligt under nedlukningen, På landsplan steg andelen af befolkningen med dagligt filmforbrug med 5 procentpoint fra 2018 til 2020. Stigningen har været størst blandt borgere i Vejen, Frederikshavn, Svendborg og Haderslev. I de nævnte kommuner steg andelen af borgere, der så film dagligt, med mere end 10 procentpoint. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh2geo, . Kommuner med under 100 observationer er slået sammen., Tv-pakker taber terræn til streaming, Fra 2018 til 2020 var der 10 procentpoint flere som benyttede betalte streamingtjenester, når de skulle se film eller serier. Der var også en stigning på hhv. 13 og 8 procentpoint i brugen af gratis streamingtjenester, fx Filmstriben og sociale medier, fx Youtube. Omvendt var der et fald på 7 procentpoint i brugen af tv-kanaler og tv-pakker fra 2018 til 2020. Betalte streamingstjenester blev dermed den mest udbredte adgangsvej til film og serie med 63 pct. af befolkningen efterfulgt af tv-kanaler og tv-pakker med 57 pct. Gratis streaming benyttedes af hver tredje person på 16 år eller derover., Kilde:, www.statistikbanken.dk/kvuarfs3, Betalte stremingtjenester er steget mest blandt de 55+ årige, Fra 2018 til 2020 var der på landsplan en stigning på 19 procent i brugen af betalte streamingtjenester. Der var relativt flest nye 55+ årige, der brugte betalte streamingtjenester for at få adgang til film og serier i forhold til 2018. Størst stigning sås hos de 65-74-årige og hos de 75+ årige med hhv. 73 og 75 pct. flere i aldersgrupperne, der betalte for én eller flere streamingtjenester. Blandt de 55-64-årige var stigningen på 53 pct. Stigningen var lavere blandt de 16-44-årige fra 2018-2020. Det kan forklares ved, at det allerede var en høj andel i 2018, som havde taget betalte streamingtjenester til sig blandt de yngre seere. Se flere tal i , www.statistikbanken.dk/kvuarfs3, ., Kulturvaner (år) 2020, 5. oktober 2021 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. november 2023, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34761

Nyt

NYT: Højtuddannede og kvinder gæster oftest biblioteket

1. november 2019, Hyppige biblioteksbesøg er mest udbredt blandt kvinder og højtuddannede. 39 pct. af danskerne med en bachelor- eller en lang videregående uddannelse kommer forbi biblioteket månedligt, mens 32 pct. af kvinderne gør. I gennemsnit besøger én ud af fire voksne et bibliotek mindst én gang om måneden. Fordelt efter , alder, er det borgere mellem 35 og 44 år, der hyppigst er at finde mellem bogreolerne, idet hver tredje svarer, at de er på biblioteket hver måned. Omvendt er der få mænd over 45 år mellem bogreolerne. Her svarer 19 pct., at de har været på biblioteket inden for den seneste måned. Der er samlet set seks ud af ti danskere, der ikke har gæstet et bibliotek inden for den seneste måned. De er karakteriseret ved, at en relativ stor andel har grundskole eller erhvervsfaglige uddannelse som højest fuldførte uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuh1udd, og , www.statistikbanken.dk/kvuh1ka, ., Traditionelt biblioteksbrug fylder fortsat på trods af digitalisering, Danskernes biblioteksbrug handler fortsat mest om det fysiske materiale. Tre ud af fire biblioteksbrugere angiver, at de besøger biblioteket for at låne eller aflevere fysiske bøger. Vi bruger dog i stadigt stigende omfang også bibliotekernes digitale tilbud. Næsten hver femte dansker har benyttet bibliotekernes online tjenester inden for den seneste måned. I 2012 var den tilsvarende andel 13 pct., Vi samles på biblioteket for hygge, oplevelse og fordybelse, Det næstmest udbredte formål ved besøget er at læse, studere eller mødes med andre (13 pct.). Det er især unge mellem 16 og 24 år, der kommer på biblioteket for at læse, studere eller mødes med andre (33 pct.). I alt 7 pct. af brugerne deltager i børneaktiviteter, og her deltager flest fra gruppen 25 til 44 årige. Foredrag, undervisning, kurser eller koncerter tiltrækker 6 pct. af biblioteksbrugere og er mest populært blandt de ældre. Godt hver tiende over 64 år angiver, at foredrag, undervisning, mv. var formålet med biblioteksbesøget. I alt 7 pct. af danskerne smutter forbi biblioteket for at udskrive eller scanne dokumenter. Det er især de yngre biblioteksgæster, der benytter sig muligheden for at låne bibliotekets printere., Sammenlignet med 2012 kommer flere mænd på biblioteket, Danskernes biblioteksbrug blev også undersøgt i , Kulturvaneundersøgelsen 2012, . Den samlede andel af biblioteksbesøg er uændret i forhold til 2012, men biblioteksbesøg er blevet mere populært blandt mænd. Hvor andelen af mandlige biblioteksbrugere er steget med 3 procentpoint siden 2012, er andelen uændret blandt kvinderne. Kvinderne udgør dog fortsat 59 pct. af biblioteksbrugerne. I 2012 udgjorde kvinderne to tredjedele af biblioteksbrugerne., Kilde:, Kulturvaneundersøgelsen 2012, og , www.statistikbanken.dk/kvuaarka, ., Forskel på landsdelenes biblioteksaktiviteter, Byen København er den , landsdel, ,, hvor flest anvender biblioteket (51 pct.) og besøger det mindst én gang om måneden (33 pct.). Nordsjælland er på andenpladsen med hhv. 48 pct. og 31 pct. De mindst flittige brugere af folkebibliotekerne bor i landsdelene Vest- og Sydsjælland og Fyn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuaargeo, ., Kulturvaner (år) 2018, 1. november 2019 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. november 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33440

Nyt

NYT: Uændret antal ny personbiler i juli

7. august 2015, Der kom 1 pct. færre nye personbiler på gaden i juli end i juni, når der er korrigeret for normale sæsonudsving. Husholdningerne købte og leasede 4 pct. færre nye biler (tilgang), mens erhvervene købte og leasede 3 pct. flere. I perioden maj-juli kom der 2 pct. flere nye biler på gaden end i februar-april. I de seneste tre måneder steg tilgangen til husholdningerne med 8 pct., mens erhvervenes tilgang faldt med 5 pct., Tilgangen af biler noget større end sidste år opgjort i faktiske tal, I faktiske tal var den samlede tilgang af nye personbiler i juli 16.200, hvilket er 14 pct. flere end i juli sidste år. Husholdningerne stod for 10.400 med 8.900 købte og 1.500 leasede, og det er 19 pct. flere end sidste år. I de seneste 12 måneder har husholdningerne købt 9 pct. færre biler end i de foregående 12 måneder, og selv om de har leaset 81 pct. flere, er den samlede tilgang 2 pct. lavere end årsperioden før., Med 4.000 leasede og 1.800 ikke-leasede biler var erhvervenes tilgang i juli 5.800, hvilket er 6 pct. flere end for et år siden. I de seneste 12 måneder har erhvervene købt 12 pct. flere end i den foregående periode, mens de har leaset 19 pct. flere., En tredjedel af de nye biler er leaset, I juli blev 5.500 af de nye personbiler, svarende til 34 pct. af alle nye biler, registreret til leasing. Det er 10 pct. flere end i juli sidste år. 73 pct. af leasingbilerne var til erhvervsleasing, mens 27 pct. var til privatleasing. I juli var 14 pct. af husholdningernes nye biler leaset mod 13 pct. i juli sidste år. De tilsvarende tal for erhvervene var 70 pct. i år mod 71 pct. for et år siden., Pæn stigning i 12-månederssalget, og niveauet er fortsat meget højt, I de seneste 12 måneder blev der i alt købt, 196.200 ny, e personbiler i faktiske tal, og det er 4 pct. flere end i de foregående 12 måneder. Tilgangen til husholdningerne lå med 117.500 biler 2 pct. lavere end i den foregående periode. Tilgangen til erhvervene var 78.600 eller 17 pct. flere. Dieselbiler udgjorde i de seneste 12 måneder 31 pct. af tilgangen, og det er uændret sammenlignet med de foregående 12 måneder., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2015, , 2014-2015, , Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, , Maj-juli/, feb.-apr., Juli/, juni, , antal, , pct., Tilgang i alt, 15, 582, 17, 053, 16, 962, 15, 714, 17, 635, 17, 387, , 2,3, -1,4, I husholdningerne, 8, 837, 9, 553, 9, 990, 9, 015, 11, 019, 10, 569, , 7,8, -4,1, I erhvervene, 6, 745, 7, 500, 6, 972, 6, 699, 6, 616, 6, 818, , -5,1, 3,1, Køb, leasing og tilgang af nye personbiler, faktiske tal, , Juli, Æn-, dring, , Aug. 2013, - juli 2014, Aug. 2014, - juli 2015, Æn-, dring, , 2014, 2015, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 14, 223, 16, 213, 14,0, , 187, 928, 196, 184, 4,4, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 7, 632, 8, 934, 17,1, , 111, 410, 101, 078, -9,3, Privatleasing, 1, 132, 1, 489, 31,5, , 9, 108, 16, 459, 80,7, Samlet tilgang, 8, 764, 10, 423, 18,9, , 120, 518, 117, 537, -2,5, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 6, 591, 7, 279, 10,4, , 76, 518, 95, 106, 24,3, Ikke-leasingbiler (a), 1, 583, 1, 758, 11,1, , 19, 694, 22, 097, 12,2, Til leasing, 5, 008, 5, 521, 10,2, , 56, 824, 73, 009, 28,5, Erhvervsleasing (b), 3, 876, 4, 032, 4,0, , 47, 716, 56, 550, 18,5, Samlet tilgang (a+b), 5, 459, 5, 790, 6,1, , 67, 410, 78, 647, 16,7, Køb af nye erhvervskøretøjer, faktiske tal, , Juli, Æn-, dring, , Aug. 2013, - juli 2014, Aug. 2014, - juli 2015, Æn-, dring, , 2014, 2015, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., I alt, 2, 176, 2, 314, 6,3, , 30, 901, 36, 266, 17,4, Varebiler i alt, 1, 823, 1, 949, 6,9, , 26, 206, 31, 177, 19,0, 0-2.000 kg, 457, 506, 10,7, , 5, 723, 7, 406, 29,4, 2.001-3.000 kg, 803, 820, 2,1, , 11, 982, 13, 721, 14,5, 3.001-3.500 kg, 563, 623, 10,7, , 8, 501, 10, 050, 18,2, Lastbiler i alt, 122, 143, 17,2, , 1, 650, 1, 846, 11,9, Sættevognstrækkere, 165, 164, -0,6, , 2, 350, 2, 507, 6,7, Busser, 66, 58, -12,1, , 695, 736, 5,9, Tilgang af nye personbiler, faktiske tal. Januar-juli, , 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , antal, Tilgang i alt, 99, 060, 63, 757, 85, 319, 100, 764, 100, 622, 105, 483, 112, 771, 120, 534, I husholdningerne, 65, 925, 41, 707, 49, 236, 57, 797, 61, 196, 70, 697, 71, 654, 72, 095, I erhvervene, 33, 135, 22, 050, 36, 083, 42, 967, 39, 426, 34, 786, 41, 117, 48, 439, Nyregistrerede motorkøretøjer juli 2015, 7. august 2015 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. september 2015, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19320

Nyt

NYT: Uændret bilkøb i august i forhold til juli

Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 14.014, august 2024, -0,1%, juli til august 2024, Se tabel, 9. september 2024, Ændret 23. september 2024 kl. 14:30, Der var desværre fejl i femte afsnit, som skyldes en forveksling af to tabeller. Tallene er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der blev registreret 14.000 nye personbiler i august 2024 opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er uændret i forhold til juli. Tilgangen til husholdningerne faldt 2,6 pct., mens den steg 4,2 pct. i erhvervene. Det samlede antal registreringer af nye biler i juni-august 2024 var 3,6 pct. højere end i marts-maj 2024. I husholdningerne var der en stigning på 2,8 pct., mens tilgangen i erhvervene steg med 4,8 pct. Der er i denne artikel fokus på udviklingen i salget af elektriske køretøjer (BEV + PHEV) i internationalt perspektiv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Mere end halvdelen af de nye biler i august kører på el, Der blev registreret 7.000 nye elbiler i august, og de udgjorde 54,7 pct. af alle 12.900 nye personbiler opgjort i faktiske tal. I juli var andelen 51,2 pct. Andelen af nye fossile biler faldt fra 45,0 pct. i juli til 41,9 pct. i august, mens andelen af plugin hybrider faldt fra 3,8 pct. i juli til 3,4 pct. i august. Husholdningerne stod for 5.100 af elbilerne i august, og det svarer til 65,3 pct. af deres nye biler. I erhvervene udgjorde elbilerne 38,0 pct. af de nye biler., Nu er hver tiende personbil en elbil, I perioden september 2023 - august 2024 udgjorde elbilerne 45,8 pct. eller 80.100 af de nye personbiler mod 33,0 pct. eller 48.600 biler i de foregående 12 måneder. I husholdningerne udgjorde elbilerne 56,6 pct. af deres nye biler i den seneste 12-måneders periode, mens de i erhvervene udgjorde 29,4 pct. I tilgift til de nye elbiler blev der i august registreret 6.000 importerede brugte. Der er nu 284.900 elbiler i Danmark, svarende til 10,0 pct. af alle personbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil51, Tilgangen af nye biler steg 8 pct. den seneste 12-måneders periode, Den samlede tilgang af nye personbiler i perioden september 2023 - august 2024 var på 174.900 i faktiske tal, hvilket er 8,0 pct. eller 13.000 højere end i den foregående 12-måneders periode. Tilgangen til husholdningerne steg med 20,9 pct. til 105.400 biler, mens den faldt med 7,0 pct. i erhvervene til 69.500 biler. Tilgangen af nye fossilt drevne biler (benzin og diesel) gik 8,3 pct. tilbage i forhold til de foregående 12 måneder, mens tilgangen af nye elbiler steg med 64,9 pct. Plugin hybriderne faldt med 51,4 pct., Elbiler og plugin hybrider vinder også frem internationalt, Fra et salg på , 550.000, elbiler og plugin hybrider i 2015 blev der i 2023 solgt , 13,8, mio. på verdensplan. Set i forhold til det totale bilsalg var det en stigning til 18 pct. fra under 1 pct. EU27 stod for , 17,8, pct. af det globale salg af elektriske køretøjer i 2023., Der er meget stor forskel på de elektriske køretøjers popularitet landene imellem. I USA udgjorde de 9,5 pct. af salget i 2023, mens de i Norge udgjorde 93 pct. Andelen i EU27 i 2023 var 22 pct. med Italien og Spanien i den lave ende med 9-12 pct. og de nordiske lande Finland, Sverige og Danmark i den høje ende med 46-60 pct., Kilde: International Energy Agency, IEA, Global EV Data Explorer,, www.iea.org/data-and-statistics/data-tools/global-ev-data-explorer, Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2024, , 2024, , , Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., , Juni-aug./, mar.-maj., Aug. / juli 2024, , antal, , pct., Tilgang i alt, 15, 101, 14, 461, 13, 677, 16, 752, 14, 028, 14, 014, 3,6, -0,1, I husholdningerne, 8, 764, 9, 125, 8, 515, 9, 673, 8, 855, 8, 625, 2,8, -2,6, I erhvervene, 6, 337, 5, 337, 5, 162, 7, 079, 5, 173, 5, 389, 4,8, 4,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal, , August, Æn-, dring, , Sept. 2022, - aug. 2023, Sept. 2023, - aug. 2024, Æn-, dring, , 2023, 2024, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 13, 582, 12, 880, -5,2, , 161, 939, 174, 930, 8,0, Benzin, 6, 498, 4, 577, -29,6, , 76, 578, 71, 325, -6,9, Diesel, 1, 088, 820, -24,6, , 15, 531, 13, 157, -15,3, El, 4, 770, 7, 047, 47,7, , 48, 604, 80, 142, 64,9, Plugin hybrid mv., 1, 226, 436, -64,4, , 21, 226, 10, 306, -51,4, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 5, 035, 4, 438, -11,9, , 59, 950, 64, 274, 7,2, Privatleasing, 3, 263, 3, 442, 5,5, , 27, 210, 41, 126, 51,1, Samlet tilgang, 8, 298, 7, 880, -5,0, , 87, 160, 105, 400, 20,9, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 8, 547, 8, 442, -1,2, , 101, 989, 110, 656, 8,5, Ikke-leasingbiler (a), 893, 762, -14,7, , 10, 923, 9, 949, -8,9, Til leasing, 7, 654, 7, 680, 0,3, , 91, 066, 100, 707, 10,6, Erhvervsleasing (b), 4, 391, 4, 238, -3,5, , 63, 856, 59, 581, -6,7, Samlet tilgang, 5, 284, 5, 000, -5,4, , 74, 779, 69, 530, -7,0, Erhvervskøretøjer i alt, 2, 891, 2, 315, -19,9, , 30, 205, 33, 370, 10,5, Varebiler , 2, 210, 1, 981, -10,4, , 24, 742, 28, 400, 14,8, Lastbiler, 277, 195, -29,6, , 2, 202, 2, 216, 0,6, Sættevognstrækkere, 337, 123, -63,5, , 2, 686, 2, 147, -20,1, Busser, 67, 16, -76,1, , 575, 607, 5,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 14.014, august 2024, -0,1%, juli til august 2024, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer august 2024, 9. september 2024 - Nr. 259, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48635

Nyt

NYT: Vallensbæk har de yngste biler, Ærø de ældste

Motorparken, 1. januar 2021, 2.724.000 , Personbiler, +2,7 % , 2020-2021, Se tabel, 22. marts 2021, De yngste biler med en privat bruger inkl. leasingbiler findes i Vallensbæk Kommune med en gennemsnitsalder på 7,5 år 1. januar 2021. På Ærø er privatbilerne til gengæld 13,6 år tæt fulgt af Samsø med 13,3 år - to år ældre end bornholmernes biler, der er tredjeældst. De yngste privatbiler findes generelt i Københavns omegn, Nordsjælland, Århusområdet, Aalborg, Odense, Esbjerg og Fredericia. Mønstret er uforandret ift. sidste år. Gennemsnittet for de private brugeres biler i hele landet er 9,2 år, mens erhvervsbrugernes er 4,3 år. Alle bilerne under et er 8,9 år mod 8,8 år for et år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Få elbiler og pluginhybrider, men stor vækst i 2020, Elbiler og plugin hybrider udgør nu i alt 1,9 pct. af de private brugeres personbiler og 7,2 pct. af erhvervenes biler. De udgør samlet set 2,3 pct. af alle personbilerne. Primo 2020 udgjorde elbilerne og pluginhybriderne 0,9 pct. af personbilerne. Resten af bilerne er med få undtagelser benzin- og dieseldrevne., Fem gange så mange personbiler som i 1963, Der kører fem gange så mange personbiler rundt på de danske veje ved årsskiftet 2020-2021 som i 1962-1963, idet bestanden af personbiler er vokset fra 548.000 i 1963 til 2.724.000 i dag. Alene i løbet af 2020 er bestanden vokset med 71.900 biler netto (tilgang ÷ afgang), hvilket svarer til en stigning på 2,7 pct. ift. bestanden ved årets start. Nettotilgangen i faktiske tal er den største på et år siden 1968, og det selv om antallet af nye biler, som følge af COVID-19, gik relativt kraftigt tilbage. Forklaringen på dette fænomen er, at den aldersbetingede afgang - hvor stor en del af en årgang, der forsvinder fra et år til det næste - har været væsentligt lavere i 2020 end i de foregående år. Brugerne har m.a.o. holdt ved deres 'gamle' biler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, og , bil6, Privatleasing er et udpræget Nordsjællandsk og Københavnsk fænomen, Der er betydeligt længere mellem privatleasede personbiler vest for Roskilde end der er i København og op ad Øresundskysten. I Gentofte, Hørsholm, Rudersdal og Frederiksberg er 9-13 pct. af bilerne med privat bruger leaset, mens det i mere end halvdelen af landet er færre end 3 pct. Den høje andel af leasingbiler i de fire nævnte kommuner er stærkt medvirkende til den relativt lave gennemsnitsalder for deres biler, se også kortet først i artiklen. , Kilde: Egne beregninger på basis af data i Motorregistret og Erhvervsregistret. Tallene er ikke i Statistikbanken, Færre erhvervskøretøjer, flere personbiler, Den samlede bestand af , motorkøretøjer, er på 3.351.000 stk. ved årsskiftet. Siden 2016-2017 er bestanden vokset med 232.900 køretøjer eller 7,0 pct. Der er kommet flere personbiler, sættevognstrækkere og motorcykler og færre af alle andre køretøjer. I absolutte tal er der 21.500 færre erhvervskøretøjer og 258.100 flere personbiler end for fire år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, Køretøjsbestanden i Danmark. 1. januar, , 2017, , 2018, , 2019, , 2020, , 2021, , 2017, - 2021, , antal, pct., Alle køretøjer i alt, 4, 391, 971, 4, 482, 305, 4, 563, 042, 4, 624, 437, 4, 724, 072, 7,6, Motorkøretøjer i alt, 3, 118, 571, 3, 183, 024, 3, 240, 176, 3, 282, 859, 3, 351, 428, 7,5, Personbiler, 2, 465, 538, 2, 530, 047, 2, 594, 469, 2, 651, 726, 2, 723, 667, 10,5, Benzin, 1, 701, 550, 1, 736, 427, 1, 766, 543, 1, 803, 976, 1, 834, 418, 7,8, Diesel, 754, 054, 782, 859, 812, 502, 822, 181, 827, 412, 9,7 , El, gas, hybrid (plug-in) mv., 9, 934, 10, 761, 15, 424, 25, 569, 61, 837, 522,5, Busser, 13, 417, 13, 482, 13, 158, 13, 003, 12, 298, -8,3, Varebiler, 397, 001, 395, 548, 389, 461, 380, 175, 376, 435, -5,2, Heraf privat godstransport, 1, 85, 967, 80, 906, 73, 595, 65, 147, 58, 369, -32,1, Lastbiler , 28, 326, 28, 261, 28, 124, 27, 919, 27, 508, -2,9, Sættevognstrækkere, 13, 640, 14, 130, 14, 539, 14, 584, 14, 674, 7,6, Motorcykler, 156, 311, 158, 377, 160, 823, 162, 032, 165, 527, 5,9, Knallert-45, 43, 111, 41, 983, 38, 404, 32, 222, 30, 329, -29,6, Brand- og redningskøretøjer, 2, 1, 227, 1, 196, 1, 198, 1, 198, 990, -19,3, Øvrige køretøjer i alt, 1, 273, 400, 1, 299, 281, 1, 322, 866, 1, 341, 578, 1, 372, 644, 7,8, Påhængsvogne indtil 2 ton, 948, 081, 972, 123, 994, 157, 1, 013, 315, 1, 043, 018, 10,0, Påhængsvogne over 2 ton, 59, 107, 63, 184, 67, 696, 71, 571, 76, 782, 29,9, Sættevogne, 40, 263, 42, 164, 44, 191, 45, 219, 45, 517, 13,0, Campingvogne, 134, 768, 131, 257, 127, 705, 124, 399, 121, 672, -9,7, Traktorer, 91, 184, 90, 556, 89, 120, 87, 077, 85, 658, -6,1, 1, Må anvendes til privatkørsel. , 2, Kun vare- og lastbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, og , bil710, Motorparken, 1. januar 2021, 2.724.000 , Personbiler, +2,7 % , 2020-2021, Se tabel, Motorparken 1. januar 2021, 22. marts 2021 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Motorparken, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32654

Nyt

NYT: Mere end hver tredje nye bil i marts var en elbil

Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 13.900 , marts 2023, +5,7 % , februar til marts 2023, Se tabel, 12. april 2023, Tilgangen i marts på 6.500 elbiler udgjorde 36,0 pct. af de nye personbiler opgjort i faktiske tal mod 27,0 pct. i februar. Husholdningerne stod for 4.800 elbiler, og det svarer til 47,6 pct. af deres nye biler mod 32,6 pct. i februar, og hermed kom der flere elbiler end benzinbiler til husholdningerne. Andelen af elbiler i erhvervene var 21,3 pct. i marts mod 18,9 pct. i februar. Der er nu 127.000 elbiler i Danmark, svarende til 4,5 pct. af alle personbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil51, Stigende andel af elbiler og faldende andel af plugin hybrider, Elbilerne og plugin hybriderne mv. udgjorde i perioden april 2022 - marts 2023 samlet set 39,7 pct. af de nye biler mod 41,3 pct. i de foregående 12 måneder. Udviklingen har været præget af en faldende andel plugin hybrider og en stigende andel elbiler. For husholdningernes vedkommende var den samlede andel 44,9 pct. mod 46,2 pct. i den foregående periode. I erhvervene var andelen 34,0 pct. mod 34,9 pct. Elbilerne alene udgjorde i perioden april 2022 - marts 2023 23,7 pct. af alle nye personbiler, eller 36.700 stk. I den foregående 12-måneders periode udgjorde de 17,3 pct. af nyregistreringerne. , Bestanden af elbiler er vokset med 65 pct. siden marts sidste år, Bestanden af elbiler udgjorde ultimo marts 127.000 stk., hvilket er 65,4 pct. flere end for et år siden. 84,4 pct. af elbilerne bruges i husholdningerne, mens 15,6 pct. bruges i erhvervene. For husholdningernes vedkommende udgør elbilerne nu 4,1 pct. af bestanden på 2,61 mio. biler, mens de for erhvervenes vedkommende udgør 10,3 pct. af 192.400 biler., Elbilerne har også vundet terræn som leasingbiler, Leasingbilerne udgjorde med næsten 9.500 biler 52,9 pct. af alle nye personbiler i marts. Heraf var 19,4 pct. eldrevne, hvilket er den hidtil største andel for leasingbilernes vedkommende. Andelen er dog stadig mindre end den andel på 36,0 pct., som elbilerne udgjorde af det totale antal registreringer i marts., Kilde: Egne beregninger på tal i bilregistret, der ikke er i statistikbanken., Flere nye biler i marts end i februar, Der blev registreret 13.900 nye personbiler i marts opgjort i sæsonkorrigerede tal, og det er 5,7 pct. flere end i februar. Tilgangen til husholdningerne var 11,9 pct. højere end i februar, mens den var 1,2 pct. lavere i erhvervene. Det samlede antal registreringer af nye biler i første kvartal 2023 var 4,6 pct. lavere end i fjerde kvartal 2022. I husholdningerne var faldet på 4,1 pct., mens tilgangen i erhvervene faldt med 5,3 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Markant lavere tilgang de seneste 12 måneder, Den samlede tilgang af nye biler i perioden april 2022 - marts 2023 var på 154.800 i faktiske tal, hvilket er 12,5 pct. eller 22.100 lavere end i den foregående 12-månedersperiode. Tilgangen til husholdningerne faldt med 19,5 pct. til 80.400 biler, mens den faldt med 3,4 pct. i erhvervene til 74.400 biler. De fossilt drevne biler (benzin og diesel) gik 15,5 pct. tilbage i forhold til de foregående 12 måneder, mens elbilerne steg med 31,7 pct. Plugin hybriderne faldt med 35,7 pct., Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2022, 2023, , 2022/2023, , Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., , Jan.-mar./, okt.-dec., Mar./, feb., , antal, , Pct., Tilgang i alt, 13, 115, 12, 801, 14, 127, 11, 164, 13, 134, 13, 888, -4,6, 5,7, I husholdningerne, 6, 530, 6, 606, 7, 600, 5, 088, 6, 987, 7, 818, -4,1, 11,9, I erhvervene, 6, 585, 6, 196, 6, 527, 6, 076, 6, 147, 6, 070, -5,3, -1,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil5, og , bil55, Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal, , Marts, Æn-, dring, , Apr. 2021, - mar. 2022, Apr. 2022, - mar. 2023, Æn-, dring, , 2022, 2023, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 14, 746, 17, 907, 21,4, , 176, 898, 154, 791, -12,5, Benzin, 7, 892, 7, 975, 1,1, , 88, 584, 77, 324, -12,7, Diesel, 1, 688, 1, 557, -7,8, , 21, 932, 16, 007, -27,0, El, 2, 547, 6, 456, 153,5, , 27, 830, 36, 662, 31,7, Plugin hybrid mv., 2, 619, 1, 919, -26,7, , 38, 552, 24, 798, -35,7, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 5, 337, 7, 499, 40,5, , 77, 403, 58, 268, -24,7, Privatleasing, 1, 642, 2, 467, 50,2, , 22, 497, 22, 156, -1,5, Samlet tilgang, 6, 979, 9, 966, 42,8, , 99, 900, 80, 424, -19,5, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 9, 409, 10, 408, 10,6, , 99, 495, 96, 523, -3,0, Ikke-leasingbiler (a), 1, 501, 927, -38,2, , 16, 602, 12, 023, -27,6, Til leasing, 7, 908, 9, 481, 19,9, , 82, 893, 84, 500, 1,9, Erhvervsleasing (b), 6, 266, 7, 014, 11,9, , 60, 396, 62, 344, 3,2, Samlet tilgang, (a, +b), 7, 767, 7, 941, 2,2, , 76, 998, 74, 367, -3,4, Erhvervskøretøjer i alt, 3, 450, 3, 006, -12,9, , 35, 490, 30, 625, -13,7, Varebiler , 2, 887, 2, 460, -14,8, , 30, 559, 25, 482, -16,6, Lastbiler, 206, 247, 19,9, , 2, 046, 2, 074, 1,4, Sættevognstrækkere, 313, 283, -9,6, , 2, 184, 2, 392, 9,5, Busser, 44, 16, -63,6, , 701, 677, -3,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil55, Nyregistrerede personbiler, Sæsonkorrigeret, 13.900 , marts 2023, +5,7 % , februar til marts 2023, Se tabel, Nyregistrerede motorkøretøjer marts 2023, 12. april 2023 - Nr. 128, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45288

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation