Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1071 - 1080 af 1672

NYT: Kortvarigt lavpunkt for svineproducenter i 2018

24. januar 2020, Efter gode år i 2016-2017 var 2018 et kortvarigt lavpunkt for de danske svineproducenter. Producenter med mindst 10.000 producerede slagtesvin måtte, efter alle omkostninger var afholdt, binde en 5-krone i halen på hvert svin leveret til slagtning, og tabte derfor netto penge på deres produktion. Anderledes gunstig var situationen i 2019, hvor overskuddet pr. produceret svin forventes at stige til knap 120 kr., og i 2020 vil overskuddet stige til 250 kr. pr. svin baseret på den aktuelle notering i uge 1-4, når der forudsættes, at omkostningerne er på 2018-niveau. Det vil i givet fald efterlade betydelige overskud til kapitalforrentning, når det tages i betragtning, at de ca. 600 danske svineproducenter med mindst 10.000 producerede svin i gennemsnit leverer lige knap 20.000 svin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, ., Højere lønningsevne i konventionel end økologisk husdyrproduktion i 2018, Produktionsgrenene , malkekøer inkl. opdræt, , , slagtesvin, og , høns, havde højere lønningsevne i konventionel end i økologisk produktion i 2018. Det er modsat de nærmest foregående år (på nær slagtesvin) og kan formentlig i en vis udstrækning forklares med flere omlagte økologiske producenter, og at markedet derfor tilføres flere økologiske varer. For både mælk, æg og slagtesvin indsnævredes prisfordelen for landmanden da også mellem økologisk og konventionel produktion i 2018. , Kartofler og grøntsager med god økonomi, Højværdiafgrøderne kartofler og grøntsager havde den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene i 2018. Det gjaldt både konventionel og økologisk produktion. For konventionel kornproduktion blev lønningsevnen negativ i tørkeåret 2018 med en udbyttenedgang omkring 24 pct. Udbyttet faldt mindre i den økologiske kornproduktion og lønningsevnen blev lige under 0 kr. pr. time. Forskellen i nettooverskud pr. ha i favør for den økologiske kornproduktion svarer stort set til miljøstøtten (økologitilskud)., Fortsat ringe økonomi i pelsdyrproduktionen, Prisen på solgte minkskind faldt 45 kr. til 222 kr. Omkostningerne var fortsat højere end produktionsværdien, og det gav et underskud pr. avlstæve på 574 kr. svarende til en lønningsevne på minus 105 kr. pr. time. I 2019 blev situationen ikke bedre for branchen, da den gennemsnitlige skindpris blev 198 kr. ifølge Kopenhagen Fur. , Produktionsgrene husdyr: Dækningsbidrag og nettooverskud. 2018, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malke-, køer , inkl. , opdræt, Søer , med , små-, grise, Slagte-, svin, , Høns, , Pels-, dyr, , Malke-, køer, inkl. , opdræt, Slagte-, svin, , Høns, , , Mælk, kg pr. årsko, 10, 450, •, •, •, •, 9, 380, •, •, , Pris, kr. pr. 100 kg mælk / æg , 265, •, •, 1, 026, •, 337, •, 1, 848, , Pris, kr. pr. gris / svin / skind, •, 184, 835, •, 222, •, 1, 965, •, , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 23,9, 9,2, 18,9, 8,7, 2,0, 30,6, 42,0, 22,9, , , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 31, 105, 5, 767, 46, 239, 15, 870, 992, 35, 370, 101, 800, 28, 538, B, Omkostninger I, 19, 777, 4, 157, 38, 300, 9, 736, 875, 24, 992, 90, 834, 17, 417, C=A-B, Dækningsbidrag I, 11, 328, 1, 610, 7, 939, 6, 133, 116, 10, 378, 10, 966, 11, 120, D, Omkostninger II og III, 9, 799, 2, 890, 10, 236, 4, 565, 690, 11, 259, 21, 610, 9, 532, E=B+D, Omkostninger i alt, 29, 576, 7, 048, 48, 536, 14, 302, 1, 565, 36, 251, 112, 445, 26, 949, F=A-E, Nettooverskud, 1, 528, -1, 281, -2, 297, 1, 568, -574, -881, -10, 644, 1, 588, , Lønningsevne, kr. pr. time, 246, 39, 63, 369, -105, 146, -63, 253, Anm.: Produktionsgrenen med konventionelle søer inkluderer smågrise op til ca. 7 kg. For produktionsgrenen slagtesvin er enheden 100 producerede svin, mens enheden for høns og pelsdyr er 100 årsdyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, ., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2018, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Korn, , Raps, , Sukker-, roer, Græs-, frø, Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Korn, , Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, , Areal, ha pr. bedrift, 128, 32, 60, 36, 30, 31, 71, 17, 37, , Høstudbytte, hkg pr. ha, 52, 35, 116, 13, 286, •, 33, 145, •, , Pris, kr. pr. hkg, 141, 264, 129, 1, 025, 146, •, 228, 277, •, , Arbejdsindsats,, , , , , , , , , , , timer pr. ha, 9,1, 9,0, 10,4, 8,7, 37,6, 211,4, 9,5, 42,2, 183,4, , , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 8, 213, 9, 226, 14, 964, 12, 112, 38, 657, 125, 040, 9, 445, 39, 495, 87, 988, , Heraf miljøtilskud, 11, 8, 2, 5, 32, 1, 1, 159, 924, 999, B, Omkostninger I, 3, 807, 5, 317, 8, 093, 4, 725, 19, 096, 48, 018, 3, 794, 15, 737, 32, 027, C=A-B, Dækningsbidrag I, 4, 406, 3, 909, 6, 871, 7, 386, 19, 561, 77, 023, 5, 651, 23, 758, 55, 962, D, Omkostninger II og III, 5, 682, 5, 632, 7, 661, 5, 783, 15, 453, 57, 937, 5, 482, 18, 439, 46, 920, E=B+D, Omkostninger i alt, 9, 488, 10, 949, 15, 754, 10, 509, 34, 549, 105, 954, 9, 276, 34, 176, 78, 947, F=A-E, Jordrente, -1, 275, -1, 723, -790, 1, 603, 4, 108, 19, 087, 170, 5, 319, 9, 041, , Lønningsevne,, , , , , , , , , , , kr. pr. time, -191, -254, -111, 113, 249, 269, -6, 266, 216, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2018, 24. januar 2020 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30189

Nyt

NYT: Fremgang for grøntsager og planteskoler

28. september 2020, Grøntsagsgartnerierne havde i 2019 fremgang i indtjeningen i forhold til 2018 og opnåede gennemsnitlige driftsresultater på hhv. 1,3 og 1,1 mio. kr. på friland og i væksthus. Planteskolerne fulgte umiddelbart efter med fremgang til et gennemsnitligt driftsresultat på 1,0 mio. kr. For potteplantegartnerier var der en mindre tilbagegang til 0,8 mio. kr., og for plantager med frugt og bær tilbagegang til 0,3 mio. kr. For heltidsgartnerierne samlet set var driftsresultatet næsten uændret 0,8 mio. kr., mens små gartnerier med mindre end én fuldtidsbeskæftiget havde negativt driftsresultat, dvs. underskud på driften. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, ., Fremgang for grøntsager, Driftsresultatet for gartnerier med frilandsgrøntsager steg marginalt fra 2018 til 2019 og var på 1,3 mio. kr. Driftsresultatet var det største blandt driftsformerne fulgt af væksthusgrøntsager, som havde en fremgang på godt 0,1 mio. kr. til 1,1 mio. kr. Der var prisstigninger på nogle grøntsager se publikationen , Jordbrugets prisforhold 2019, , men samtidig var gartnerierne i gennemsnit lidt større end i 2018, og der var lidt færre af dem. Analysen , Flere danske grøntsager, fra Danmarks Statistik, som blev udgivet i 2019, beskriver bl.a. udviklingen i produktion fra årtusindeskiftet til 2018., Fremgang for planteskoler, Planteskolernes driftsresultat steg fra 0,6 til 1,0 mio. kr. i gennemsnit. Fremgangen hænger sammen med 4 pct. højere priser på produkterne end i 2018, se publikationen , Jordbrugets prisforhold 2019, ., Lille tilbagegang for potteplanter, For gartnerier med potteplanter var der en lille tilbagegang i driftsresultatet fra 808.000 til 788.000 kr. fra 2018 til 2019. Potteplantepriserne faldt med 1 pct., se publikationen , Jordbrugets prisforhold 2019, , og samtidig var gartnerierne i gennemsnit større, men der var færre af dem., Tilbagegang for frugt og bær, Også plantager med frugt og bær havde med 319.000 kr. lavere driftsresultat end i 2018. Imidlertid steg antallet af plantager i forhold til 2018 og er det højeste blandt driftsformerne. Tidligere var der flest potteplantegartnerier, men dem er der blevet færre af. Læs om den danske frugt- og bærproduktion i analysen , Mere dansk frugt - men vi spiser mere, der er importeret, , som blev udgivet i maj i år., Store variationer, Det gennemsnitlige driftsresultat på 775.000 kr. for heltidsgartnerierne dækker over store forskelle mellem de enkelte gartnerier. Således havde den bedste fjerdedel et gennemsnitligt driftsresultat på 2,5 mio. kr., mens det for den dårligste fjerdedel var på minus 0,2 mio. kr., Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2019 i Statistikbanken , jord1 til 9 , og, jord100, fuldt opdateret., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2019, , Heltid, Deltid, Alle, , Potte-, planter, Væksthus-, grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt, , , , pr. virksomhed, Antal gartnerier, 161, 43, 113, 198, 92, 644, 318, 962, Væksthusareal (m²), 15, 684, 23, 046, 201, 641, 1, 1.361, 5, 887, 71, 3, 964, Frilandsgartneri (ha), 0,5, 0,3, 81,5, 18,7, 22,3, 23,9, 3,4, 17,1, Arbejdsforbrug (timer), 21, 153, 35, 345, 16, 795, 7, 759, 17, 954, 15, 840, 923, 10, 909, , 1.000 kr. pr. gartneri , Resultatopgørelse, , , , , , , , , Bruttoudbytte, 12, 549, 18, 996, 11, 124, 3, 029, 8, 126, 8, 601, 241, 5, 837, Driftsomkostninger , 11, 445, 17, 443, 9, 005, 2, 536, 6, 923, 7, 498, 308, 5, 121, - Heraf energi inkl. afgifter, 1, 188, 2, 226, 327, 86, 154, 558, 13, 378, - Heraf løn, 3, 578, 6, 023, 2, 815, 956, 3, 020, 2, 544, 20, 1, 710, Finansieringsomkostninger, 342, 557, 1, 195, 271, 278, 457, 44, 321, Generelle driftstilskud, 27, 78, 398, 98, 55, 129, 39, 100, Driftsresultat, 788, 1, 074, 1, 322, 319, 980, 775, -72, 495, Driftsresultat efter, , , , , , , , , ejeraflønning, 308, 593, 897, -88, 472, 326, -240, 139, Investeringer, 533, 2, 084, 1, 554, 408, 703, 811, -111, 506, - Heraf i gartneriaktiver, 512, 1, 981, 851, 255, 559, 531, 47, 371, Egenfinansiering , 817, 1, 521, 1, 469, 579, 775, 893, -152, 548, Fremmedfinansiering, -284, 563, 86, -171, -72, -82, 41, -41, Aktiver, 14, 723, 22, 020, 44, 841, 15, 619, 16, 896, 21, 504, 7, 099, 16, 742, Egenkapital, 6, 554, 7, 872, 10, 149, 5, 306, 7, 574, 7, 210, 3, 595, 6, 015, , pct. , Soliditetsgrad efter, , , , , , , , , hensættelser, 48, 37, 38, 39, 47, 42, 60, 45, Afkastningsgrad, 6,5, 7,5, 5,5, 1,5, 6,1, 4,7, -4,0, 3,6, 1, Delvis inkl. dyrkningstunneller. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, . , Regnskabsstatistik for gartneri 2019, 28. september 2020 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32000

Nyt

NYT: Økologisk svineproduktion er en lukrativ niche

3. december 2015, I 2014 blev økologiske slagtesvin afregnet med 1.989 kr. pr. stk., mens konventionelle slagtesvin blev afregnet til under det halve med 937 kr. pr. stk. Efter afholdelse af samtlige omkostninger, inklusive landmandens eget arbejde, blev nettooverskuddet 140 kr. pr. økologisk slagtesvin, mens der var et nettounderskud på 34 kr. pr. konventionelt slagtesvin. Ses der samlet på de foregående tre år, 2011 til 2013, var der også bedre økonomi i økologien, da nettooverskuddet var 54 kr. mod 25 kr. pr. svin i den konventionelle produktion., Økologisk svineproduktion er en lille del af den samlede produktion, I 2014 blev der slagtet ca. 100.000 økologiske slagtesvin i Danmark sammenlignet med godt 18 mio. konventionelle slagtesvin. De økologiske slagtesvin udgør dermed under en pct. af den samlede produktion. Produktionen er karakteriseret ved, at landmanden oftest både har søer, smågrise og slagtesvin, altså en integreret produktion, mens hovedparten af den konventionelle produktion er opdelt i hhv. specialiserede smågrise- og slagtesvineproducenter., Også højere lønningsevne for økologisk korn og grøntsager, Den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene blev opnået for konventionelle sukkerroer med 468 kr. pr. arbejdstime. For både korn og grøntsager var der højere lønningsevne ved økologisk produktion. , Høj lønningsevne for malkekøer i 2014, En kombination af høj mælkepris og ydelsesfremgang gav en høj lønningsevne for malkekøer i 2014. Lønningsevnen pr. time var 420 kr. for økologisker køer inklusive opdræt, mens den var 400 kr. for konventionelle køer inklusive opdræt. Det gælder, at lønningsevnen er højst for de største bedrifter med over 200 malkekøer. , Udsigterne peger nedad for 2015, Statistikken er for 2014. For 2015 er der betydelige prisfald for især mælk og svinekød, se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 572, om landbrugets bytteforhold., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2014, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Korn, Raps, Sukkerroer, Kartofler, 1, Grøntsager, Korn, Kartofler, 1, Grøntsager, , Areal, ha pr. bedrift, 111, 30, 42, 27, 21, 61, 11, 16, , Høstudbytte, hkg pr. ha, 70, 43, 144, 307, •, 40, 187, •, , Pris, kr. pr. hkg, 114, 244, 180, 149, •, 189, 247, •, , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9, 9, 16, 70, 194, 13, 69, 205, , , kr. pr. ha, A, Produktionsværdi, 8, 633, 10, 419, 25, 786, 42, 806, 100, 486, 8, 970, 34, 949, 90, 246, , Heraf miljøtilskud, 15, 12, 11, 17, 10, 830, 696, 761, B, Omkostninger I, 3, 748, 5, 722, 10, 137, 18, 344, 47, 644, 3, 409, 18, 604, 31, 792, C=A-B, Dækningsbidrag I, 4, 885, 4, 697, 15, 649, 24, 461, 52, 843, 5, 561, 16, 346, 58, 454, D, Omkostninger II, 3, 559, 3, 620, 6, 386, 20, 071, 42, 333, 4, 274, 20, 066, 40, 029, E, Omkostninger III, 2, 001, 1, 980, 2, 648, 4, 502, 7, 928, 2, 196, 3, 205, 8, 309, F=B+D+E, Omkostninger i alt, 9, 308, 11, 322, 19, 171, 42, 917, 97, 904, 9, 879, 41, 875, 80, 131, G=A-F, Jordrente, -675, -903, 6, 616, -112, 2, 582, -909, -6, 925, 10, 115, , Lønningsevne, kr. pr. time, -124, -136, 468, 148, 169, -36, 47, 216, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2014, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malkekøer , inkl. opdræt, Søer med , 7 kg grise, 30 kg grise, Slagtesvin, Malkekøer, inkl. opdræt, Slagtesvin, , Mælk, kg EKM pr. årsko, 1, 9, 600, •, •, •, 8, 708, •, , Pris, kr. pr. 100 kg EKM , 290, •, •, •, 342, •, , Pris pr. solgt smågris/slagtesvin, •, 226, 395, 937, •, 1, 989, , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 21, 8, 10, 20, 21, 40, , , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 27, 655, 6, 202, 15, 899, 49, 556, 30, 040, 117, 517, B, Omkostninger I, 14, 610, 3, 973, 12, 889, 42, 637, 16, 578, 83, 095, C=A-B, Dækningsbidrag I, 13, 045, 2, 229, 3, 010, 6, 920, 13, 461, 34, 422, D, Omkostninger II og III, 8, 330, 2, 664, 5, 670, 10, 362, 8, 027, 20, 455, E=B+D, Omkostninger i alt, 22, 940, 6, 637, 18, 559, 52, 999, 24, 605, 103, 550, F=A-E, Nettooverskud, 4, 716, -435, -2, 660, -3, 443, 5, 435, 13, 968, , Lønningsevne, kr. pr. time, 400, 115, -86, 3, 420, 504, Anm.: Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 1, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2014, 3. december 2015 - Nr. 580, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2016, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20661

Nyt

NYT: Landbrugets økonomi forbedret

1. juni 2015, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2014 steg med 1,4 mia. kr. i forhold til 2013, hvilket svarer til en stigning på 5,1 pct. Stigningen skyldes primært et markant fald i forbrug i produktionen på 1,7 mia. kr. Resultatet for 2014 er foreløbigt opgjort til 29,6 mia. kr., hvilket kun er overgået af rekordåret 2012. I 2014 faldt værdien for salget af korn, mens den steg for de animalske produkter. Det gav et samlet fald på 0,8 mia. kr. i forhold til 2013. Der var mindre fald i værdien af lager og besætningsforskydninger., Salget faldt, men forbruget i produktionen faldt endnu mere, Værdien af årets salgsprodukter faldt med 1 pct., mens forbruget i produktionen, herunder bl.a. omkostninger til foder og gødning, samlet set faldt med 2,8 pct. Det var især et fald i udgifterne til foderstoffer i alt, som var medvirkende til faldet i forbrug i produktionen, da disse faldt med 1,5 mia. kr., svarende til 5,6 pct. i forhold til 2013. Årsagen er, at priserne på især korn er faldet meget, hvilket gør det billigere at fodre dyrene. , Vegetabilske salgsprodukter faldt 6,4 pct. i værdi, Værdien af landbrugets vegetabilske salgsprodukter er opgjort til 26,3 mia. kr. Det er 6,4 pct. lavere end i 2013. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 7,4 pct., grundet kraftige prisfald på korn. Høsten var bedre end i 2013, men ikke stor nok til, at den samlede værdi ikke faldt. , Animalske salgsprodukter steg 2 pct. i værdi, Den samlede værdi af den animalske produktion steg 1 mia. kr. til 51,8 mia. kr., på trods af at værdien af svin faldt med 1,3 mia. kr. Produktionsværdien af pelsskind steg hele 43 pct. og genvandt dermed noget af det tabte fra sidste år, hvor priserne faldt for første gang siden 2008. Værdien af kvæg faldt 5,3 pct. og svin med 5,7 pct., mens mælk steg med 2,7 pct. Produktionsværdien for de animalske salgsprodukter udgjorde 63 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2014., Forbruget i produktionen faldt 2,8 pct., Forbruget i produktionen faldt med 1,7 mia. kr. til 58,7 mia. kr. Faldet skyldes især, at omkostningerne til foderstoffer faldt med 5,6 pct. i forhold til året før, hvilket primært skyldes store prisfald på enkeltfoderstoffer. Udgifterne til gødningsstoffer faldt med 6,4 pct. og energi med 4,9 pct. Udgifterne til bekæmpelsesmidler steg med drastiske 20,1 pct., hvilket skyldtes den stærkt ændrede afgiftsstruktur på bekæmpelsesmidler., Stigning i tilskud og afgifter, De direkte tilskud til landbruget i 2014 steg 0,7 pct. sammenlignet med året før, og er foreløbigt opgjort til 7,6 mia. kr. Tallene for tilskudsordningerne er foreløbige, da der endnu ikke foreligger endelige tal for enkeltbetalingsordningen. Dette forventes afgjort senere på året. Skatter og afgifter steg med 0,6 pct. til 1,2 mia. kr. for 2014. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2012, 2013*, 2014*, Ændring, 2013-2014, , , mio. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 34, 531, 28, 136, 29, 578, 5,1, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 87, 091, 82, 107, 81, 841, -0,3, B, Salgsprodukter , 81, 945, 78, 844, 78, 046, -1,0, , Vegetabilske produkter i alt, 29, 408, 28, 085, 26, 281, -6,4, , Korn, 13, 631, 12, 038, 11, 145, -7,4, , Animalske produkter i alt, 52, 537, 50, 759, 51, 765, 2,0, , Kvæg, 3, 134, 3, 166, 2, 997, -5,3, , Svin, 23, 752, 23, 802, 22, 456, -5,7, , Mælk, 13, 152, 15, 038, 15, 437, 2,7, , Pelsskindelsdyr, 9, 548, 5, 439, 7, 791, 43,2, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester, og sekundære aktiviteter, 3, 702, 4, 462, 4, 460, 0,0, D, Lager- og besætningsforskydninger, 1, 444, -1, 199, -665, -44,5, E, Forbrug i produktionen i alt, 59, 306, 60, 378, 58, 716, -2,8, , Energi , 3, 684, 3, 684, 3, 502, -4,9, , Gødningsstoffer, 2, 374, 2, 265, 2, 119, -6,4, , Bekæmpelsesmidler, 1, 829, 1, 932, 2, 320, 20,1, , Foderstoffer, 26, 369, 27, 048, 25, 528, -5,6, F, Direkte tilskud, 7, 589, 7, 550, 7, 605, 0,7, G, Skatter og afgifter , 844, 1, 144, 1, 151, 0,6, * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2014, 1. juni 2015 - Nr. 267, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19580

Nyt

NYT: Mindre fald i landbrugets overskud i 2013

30. september 2014, Driftsresultatet for de konventionelle heltidslandbrug faldt i gennemsnit til 757.000 kr. Højere indtægter og lavere finansieringsomkostninger kunne ikke opveje stigningen i driftsomkostningerne. Resultatet var 73.000 kr. lavere end i 2012. Driftsresultatet i 2013 var dog betydeligt højere end i perioden 2008 - 2011. Beregnet aflønning til ejeren udgjorde 431.000 kr., så der var 326.000 kr. til at forrente ejerens investerede kapital. Konventionelt landbrug dækker alle landbrug bortset fra fuldt omlagte økologiske landbrug., Pelsdyrbedrifterne tjente mest, Pelsdyrbedrifterne øgede deres driftsresultat med 210.000 kr. til knap 3,3 mio. kr. Udviklingen skyldtes hovedsageligt højere priser på minkskind. Afkastningsgraden var 14,6 pct., hvilket var klart bedst blandt driftsformene. Prisen på minkskind er foreløbig næsten halveret i 2014, og er nu på niveau med prisen i 2009. , Resultatet for malkekvæg mere end fordoblet, Resultatet for konventionelle malkekvægsbedrifter steg til 476.000 kr. hvilket var mere end en fordobling af resultatet i forhold til 2012. Mælkeprisen i 2013 var den højeste siden 1990 (se , statistikbanken.dk/ani7, ). Derudover påvirkede en højere ydelse pr. ko samt lavere finansieringsomkostninger også resultatet positivt., Lavere resultater for planteavl og svin, Resultatet for konventionelle planteavlsbedrifter faldt med 137.000 kr. til 567.000 i 2013. Lavere priser på korn havde en markant indflydelse på driftsresultatet., Driftsresultatet for konventionelle svinebedrifter faldt med ca. 60 pct. til 344.000 kr. Indtjeningen fra svin var på niveau med året før. Prisen på salgsafgrøder faldt og foderomkostninger steg, pga. markant stigning i priserne på sojaskrå og fiskemel, hvilket påvirkede resultatet negativt. , Højere egenfinansiering af investeringer, Investeringerne faldt med 154.000 kr. til knap 1,6 mio. kr. Egenfinansieringen af investeringerne steg med 10 procentpoint til 75 pct., hvilket medførte, at fremmedfinansieringen faldt med 214.000 kr. til 393.ooo kr., hvoraf 247.000 kr. var realkredit., Negativt resultat for deltidslandbrugene, Deltidslandbrug havde et negativt driftsresultat på 30.000 kr., hvilket var 40.000 kr. dårligere end i 2012. Lavere priser på korn var hovedårsagen til denne nedgang., Resultatopgørelse, balance og nøgletal for konventionelle bedrifter. 2013, , , , Heltid, Deltid, Alle, , , , Planter, Malkekvæg, Svin, Pelsdyr, Alle, , , , , , pr. bedrift, , , Landbrugsareal, hektar , 230, 144, 169, 69, 162, 36, 82, , , Dyreenheder, 12, 294, 320, 62, 190, 6, 74, , , Arbejdsforbrug (timer), 3, 821, 5, 456, 6, 712, 5, 741, 5, 251, 787, 2, 428, , , , 1.000 kr. pr. bedrift, , , Resultatopgørelse, , , , , , , , A, , Bruttoudbytte, 3, 683, 6, 415, 9, 902, 7, 769, 6, 636, 420, 2, 705, B, , Driftsomkostninger, 2, 836, 5, 525, 8, 779, 4, 314, 5, 458, 451, 2, 291, , , Heraf foder, 169, 2, 561, 5, 096, 1, 821, 2, 531, 66, 972, , , Heraf løn, 300, 444, 713, 580, 477, 3, 177, , , Heraf afskrivninger, 467, 579, 767, 560, 581, 77, 262, C, , Finansieringsomkostninger, 850, 897, 1, 151, 331, 856, 92, 373, D, , Generelle tilskud, 570, 484, 372, 169, 434, 93, 218, A-B-C+D, , Driftsresultat, 567, 476, 344, 3, 293, 757, -30, 260, , , Driftsresultat efter ejeraflønning, 196, -18, -92, 2, 857, 326, -174, 10, , , , , , , , , , , , , Investeringer, 1, 464, 1, 138, 1, 483, 3, 728, 1, 557, 163, 676, , , Heraf Investeringer i landbrugsaktiver, 1, 137, 848, 1, 217, 2, 432, 1, 180, 87, 489, , , Egenfinansiering, 933, 934, 1, 041, 2, 952, 1, 164, 139, 516, , , Fremmedfinansiering, 531, 204, 443, 776, 393, 24, 160, , , Heraf realkredit, 358, 147, 246, 463, 247, 45, 119, , , Heraf bank, -37, -29, 141, 129, 25, -33, -12, , , Balance, ultimo, , , , , , , , E, , Aktiver, 53, 198, 38, 294, 51, 135, 28, 104, 43, 699, 10, 105, 22, 451, , , Heraf landbrugsaktiver, 45, 103, 34, 438, 44, 552, 21, 916, 37, 628, 7, 086, 18, 311, F, , Gæld, 20, 490, 24, 920, 31, 500, 12, 152, 23, 219, 3, 609, 10, 816, G, , Hensatte forpligtigelser, 4, 808, 2, 204, 3, 792, 4, 501, 3, 641, 1, 287, 2, 152, H, , Forpagtningsværdi, 13, 466, 5, 569, 7, 256, 1, 959, 7, 520, 867, 3, 312, I = E-F-G-H, , Egenkapital, 14, 433, 5, 602, 8, 586, 9, 492, 9, 319, 4, 342, 6, 171, , , Nøgletal, pct., , , Afkastningsgrad, 2,3, 2,6, 2,4, 14,6, 3,1, -1,2, 2,1, (I*100)/(E-H), , Soliditetsgrad efter hensættelser, 36, 17, 20, 36, 26, 47, 32, Regnskabsstatistik for landbrug 2013, 30. september 2014 - Nr. 504, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2015, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18582

Nyt

NYT: Fremgang for de fleste typer af gartnerier

1. oktober 2014, Gartneriernes driftsresultat steg i 2013 til 482.000 kr. pr. heltidsgartneri fra 378.000 kr. i 2012. Der var fremgang for grøntsagsgartnerier og frugt- og bærplantager, men tilbagegang for potteplantegartnerier. En beregnet aflønning af ejerfamilierne var dog næsten lige så stor som driftsresultatet, så driftsresultat efter ejeraflønning var på 41.000 kr., Større driftsresultat for grøntsagsgartnerier, Gartnerier specialiseret i grøntsagsproduktion, såvel på friland som i væksthus, opnåede et væsentlig højere driftsresultat end året før. For frilandsgrøntsager steg driftsresultatet fra 379.000 kr. til 960.000 kr., mens det også for væksthusgrøntsagerne blev mere end fordoblet til 865.000 kr. Afkastningsgraden var på 5,2 pct. for frilandsgrøntsager og 6,3 pct. for væksthusgrønsager, og såvel afkastningsgrad som driftsresultat var højest blandt de forskellige typer af gartnerier. Det skal nævnes, at gartnerierne i gennemsnit var større end året før, men der var færre af dem., Dårligere resultat for store potteplantegartnerier, Potteplantegartnerierne, som har den største samlede produktionsværdi, havde næsten en halvering af driftsresultatet til 231.000 kr. pr. gartneri. Det var især store potteplantegartnerier, der havde tilbagegang. Afkastningsgraden i potteplantegartnerierne faldt fra 4,5 til 1,5 pct. Faldet hænger bl.a. sammen med lavere potteplantepriser., Fremgang for frugt- og bærplantager, Driftsresultatet for plantager med frugt og bær steg fra 197.000 kr. til 444.000 kr., og resultatet var det bedste i en årrække. Afkastningsgraden var på 2,3 pct., Lidt dårligere for planteskolerne, Driftsresultatet pr. planteskole faldt med 10.000 kr. til 427.000 kr. Afkastningsgraden faldt til 1,7 pct., Deltidsgartnerierne havde fortsat underskud, Driftsresultatet pr. deltidsgartneri faldt fra minus 3.000 kr. til minus 22.000 kr. Et deltidsgartneri havde et gennemsnitligt arbejdsforbrug på 795 timer, hvilket svarer til næsten en halv fuldtidsbeskæftiget person., Gartnerne afvikler gæld, Der blev investeret næsten samme beløb pr. gartneri i 2013 og i 2012 - investeringerne var dog begge år lavere end afskrivningerne. Men begge år var der plads til at tilbagebetale gæld. Soliditetsgraden i heltidsgartnerierne steg lidt til 37 pct., hvilket var mere end i heltidslandbrugene, hvor den i gennemsnit var 26 pct., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2013, , , , Heltid, Deltid, Alle, , , , Potte-, planter, Væksthus-grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt, , , , , , pr. virksomhed, , , Væksthusareal (m, 2, ), 11, 901, 21, 799, 5, 55, 679, 5, 578, 177, 3, 802, , , Frilandsgartneri (ha), 0,4, 1,2, 58,2, 23,9, 21,3, 19,8, 3,1, 14,3, , , Landbrugsafgrøder (ha), 1,1, 9,9, 58,9, 9,1, 4,1, 16,2, 4,7, 12,4, , , Arbejdsforbrug (timer), 16, 912, 28, 852, 12, 356, 4, 537, 11, 859, 12, 835, 795, 8, 876, , , , 1.000 kr. pr. gartneri, , , Resultatopgørelse, , , , , , , , , A, , Bruttoudbytte , 9, 291, 15, 442, 7, 101, 1, 874, 4, 466, 6, 580, 297, 4, 514, B, , Driftsomkostninger , 8, 742, 13, 988, 5, 628, 1, 376, 3, 870, 5, 811, 280, 3, 992, , , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 262, 2, 695, 303, 50, 84, 685, 24, 468, , , Heraf løn, 2, 464, 4, 454, 1, 671, 417, 1, 555, 1, 771, 20, 1, 195, C, , Finansieringsomkostninger, 392, 627, 778, 123, 215, 390, 55, 280, D, , Generelle driftstilskud, 74, 37, 266, 69, 46, 103, 16, 74, A-B-C+D, , Driftsresultat, 231, 865, 960, 444, 427, 482, -22, 316, , , Driftsresultat efter ejeraflønning, -254, 398, 544, 76, -61, 41, -147, -21, , , Investeringer, 226, 383, 1, 406, 552, 428, 553, 119, 411, , , Heraf i gartneriaktiver , 179, 536, 813, 191, 280, 341, 33, 240, , , Egenfinansiering , 522, 972, 1, 242, 726, 380, 710, 154, 527, , , Fremmedfinansiering, -296, -588, 164, -174, 47, -157, -35, -117, , , Heraf realkredit, -176, -553, 88, -110, -36, -111, -62, -95, , , Heraf bank, -75, -82, 14, -117, 5, -68, 44, -31, , , Balance ultimo, , , , , , , , , E, , Aktiver, 12, 677, 20, 591, 30, 139, 14, 621, 12, 303, 17, 355, 7, 439, 14, 094, , , Heraf gartneriaktiver, 9, 174, 16, 325, 25, 456, 8, 819, 9, 097, 12, 796, 4, 680, 10, 127, F, , Gæld, 6, 557, 12, 081, 10, 183, 6, 180, 5, 172, 7, 671, 2, 346, 5, 920, G, , Hensatte forpligtelser, 600, 1, 031, 3, 081, 1, 822, 1, 240, 1, 548, 689, 1, 265, H, , Forpagtningsværdi, 1, 000, 1, 849, 9, 959, 782, 726, 2, 614, 43, 1, 769, I = E-F-G-H, , Egenkapital, 4, 519, 5, 630, 6, 916, 5, 837, 5, 164, 5, 522, 4, 361, 5, 140, , , , pct., , , Nøgletal, , , , , , , , , , , Afkastningsgrad, 1,5, 6,3, 5,2, 2,3, 1,7, 3,4, -2,0, 2,6, (I*100)/(E-H), , Soliditetsgrad efter hensættelser, 39, 30, 34, 42, 45, 37, 59, 42, Regnskabsstatistik for gartneri 2013, 1. oktober 2014 - Nr. 508, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2015, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18612

Nyt

NYT: Økonomien taler for stordrift i svineproduktionen

8. januar 2019, Større konventionelle svineproducenter har i gennemsnit lavere omkostninger pr. produceret gris og opnår samtidig lidt højere salgspriser end de mindre producenter. De lavere omkostninger skyldes især, at gennemsnittet af producerede grise pr. so stiger fra 29,7 i gruppen af producenter med under 500 søer til 32,7 i gruppen med mindst 1.000 søer., 2017 var et historisk godt år for svineproducenterne, Priserne var gode i 2017, da noteringen var højere end omkostningen ved at producere en gris, og både mindre og større producenter havde overskud. Et fald på 56 kr. i den gennemsnitlige notering for 2018 i forhold til 2017 viser derimod tydeligt det aktuelle pres på svineproducenternes økonomi, hvor salgspriserne er under produktionsomkostningerne for langt de fleste. Omkostningerne vil også være højere i 2018 bl.a. som følge af tørke og behov for mere indkøbt foder. Se mere om prisforhold og økonomi i analysen , Mange udsatte svineproducenter - trods nylig højkonjunktur, , og om høsten 2018 i , Knastør sommer gav usædvanligt ringe høst, i Nyt fra Danmarks Statistik , 2018:498. , Også et godt år for mælkeproducenter, Prisen for konventionel mælk steg med 60 øre til 2,75 kr. pr. kg, mens økologisk mælk steg med 21 øre til 3,59 kr. pr. kg. De samlede omkostninger pr. ko inklusive opdræt var tilsvarende højere i den økologiske produktion, hvor lønningsevnen blev 281 kr. pr. arbejdstime mod 313 kr. i den konventionelle produktion. I 2018 tyder prisudviklingen på en mindre tilbagegang for mælkeproducenterne, se , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, ., Især god lønsomhed for økologiske ægproducenter, I statistikken har det for første gang været muligt at vise resultater for økologiske ægproducenter separat. Prisen for økologiske æg var godt 18 kr. pr. kg, mens æg fra forskellige konventionelle produktionssystemer blev afregnet med knap 10 kr. pr. kg i gennemsnit. Efter alle omkostninger gav den økologiske produktion en lønningsevne på 462 kr. pr. time baseret på 14.600 høner i gennemsnit, mens konventionel produktion gav 327 kr. pr. time baseret på 42.200 høner. , Fortsat ringe økonomi i pelsdyrproduktionen, Prisen på solgte minkskind steg 27 kr. til 267 kr. Omkostningerne var fortsat højere end produktionsværdien, selvom de samlede omkostninger pr. tæve blev reduceret i forhold til 2016. Det gav en lønningsevne på 81 kr. pr. time for 2017. Se mere om den aktuelle situation for minkproducenterne i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:462, . , Produktionsgrene svin: Dækningsbidrag og nettooverskud. 2017, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Søer med 7 kg grise, 30 kg grise, 1, Slagtesvin, 1, Slagtesvin, 1, , , Under 500, 500-999, 1.000+, , , , , Grise pr. årsso, 29,7, 32,4, 32,7, •, •, •, , Pris, kr. pr. solgt smågris/slagtesvin, 246, 248, 251, 463, 995, 2, 415, , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 8,1, 8,6, 8,1, 8,4, 17,2, 29,0, , , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 7, 049, 7, 597, 7, 997, 20, 201, 51, 828, 128, 978, B, Omkostninger I, 3, 980, 3, 884, 3, 939, 11, 841, 38, 274, 83, 952, C=A-B, Dækningsbidrag I, 3, 069, 3, 712, 4, 058, 8, 360, 13, 544, 45, 026, D, Omkostninger II og III, 2, 707, 2, 905, 2, 789, 4, 646, 10, 484, 14, 968, E=B+D, Omkostninger i alt, 6, 687, 6, 789, 6, 729, 16, 487, 48, 758, 98, 919, F=A-E, Nettooverskud, 362, 808, 1, 269, 3, 714, 3, 070, 30, 058, , Lønningsevne, kr. pr. time, 232, 272, 335, 625, 365, 1, 227, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr. , Produktionsgrene malkekvæg, æglæggende høns og pelsdyr, 1, : Dækningsbidrag og nettooverskud. 2017, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malkeko , inkl. opdræt, Høns, , Pelsdyr, , Malkeko , inkl. opdræt, Høns, , , Mælk, kg pr. årsko, 10, 307, •, •, 9, 238, •, , Pris kr. pr. 100 kg mælk/æg, skind, 275, 979, 267, 359, 1, 819, , Arbejdsindsats, timer pr. enhed, 23,3, 8,7, 1,8, 25,0, 15,1, , , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 32, 105, 15, 619, 1, 426, 37, 425, 29, 846, B, Omkostninger I, 19, 429, 9, 731, 935, 24, 663, 18, 046, C=A-B, Dækningsbidrag I, 12, 677, 5, 888, 491, 12, 763, 11, 800, D, Omkostninger II og III, 9, 595, 4, 685, 682, 10, 200, 7, 490, E=B+D, Omkostninger i alt, 29, 024, 14, 417, 1, 617, 34, 863, 25, 536, F=A-E, Nettooverskud, 3, 081, 1, 202, -190, 2, 562, 4, 310, , Lønningsevne, kr. pr. time, 313, 327, 81, 281, 462, 1, Enhederne for produktionsgrenene er for , malkeko inkl. opdræt, én årsko inkl. ét årsopdræt, for , høns, 100 årshøns og for , pelsdyr, én årstæve., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017, 8. januar 2019 - Nr. 4, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28226

Nyt

NYT: Mælk og svin forbedrer jordbrugets bytteforhold

1. marts 2017, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 2 procentpoint i fjerde kvartal 2016 i forhold til tredje kvartal. Bytteforholdet er nu forbedret to kvartaler i træk, efter i andet kvartal 2016 at have nået det laveste niveau i over ti år. Bytteforholdet i forhold til samme kvartal sidste år er forbedret med 3,9 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 3,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer faldt med 0,6 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin, som trak salgspriserne op., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Trods forbedring af bytteforholdet, er det stadig forringet med 8 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 92. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 107 i forhold til 2010 og er dermed 7 pct. over basisåret 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 16 pct. over 2010., Prisstigning på svin giver samlet prisstigning, De samlede priser for salgsprodukter steg med i alt 3,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015. Dette skyldes, at især prisen på svin steg med 13 pct. i forhold til året før. Pelsskind steg med 4,7 pct., og mælk med 2,8 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 9,3 pct. og kartoffelprisen faldt ligeledes med 9,7 pct. i forhold til året før. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 2,8 pct. for de vegetabilske salgsprodukter., I forhold til tredje kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 2,6 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 0,6 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 3,8 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes bl.a. korn, der steg med 2,4 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælk, der steg med 16,8 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Prisfald på gødning påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt faldt med 0,6 pct. fra fjerde kvartal 2015 til fjerde kvartal 2016. Årsagen til faldet skyldes prisfald på gødningsstoffer på hele 14,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015. Prisen på gødning er under pres. Dels er der kommet større produktionskapacitet i verden. Dels kommer halvdelen af N-indholdet i de flydende gødninger nu fra urea, som er relativt billigt. , Prisen på foderstoffer faldt med 3,7 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 1,7 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2016, 4. kvt. , 2016, 4. kvt. 15 , - 4. kvt. 16, 3. kvt. 16, - 4. kvt. 16, , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 90, 92, 3,9, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 104, 107, 3,3, 2,6, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 108, 109, -2,8, 0,6, Heraf, , , , Korn, 116, 102, 104, -9,3, 2,4, Kartofler , 15, …, 146, -9,7, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 109, 96, 1,5, -11,7, Animalske salgsprodukter, 715, 101, 105, 6,9, 3,8, Heraf, , , , Kvæg , 42, 116, 115, -7,9, -0,7, Svin , 340, 116, 113, 13,0, -2,8, Fjerkræ , 25, 113, 112, -1,4, -0,6, Mælk , 213, 85, 99, 2,8, 16,8, Æg , 11, 100, 100, -4,5, 0,0, Pelsskind , 81, 71, 63, 4,7, -12,4, Forbrug og investeringer, 1.000, 115, 116, -0,6, 0,5, Forbrug i produktionen, 807, 116, 116, -1,1, 0,6, Heraf, , , , Energi , 70, 103, 109, 10,4, 6,3, Gødningsstoffer , 35, 88, 96, -14,1, 9,0, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 196, 0,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 114, 113, -3,7, -0,3, Vedligeholdelse og reparation, 95, 109, 109, -1,1, 0,0, Investeringsgoder, 193, 114, 114, 1,7, -0,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2016, 1. marts 2017 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22659

Nyt

NYT: Økologien klarede sig godt i 2015

2. december 2016, I de fleste produktionsgrene, hvor lønningsevnen for økologisk produktion kan sammenlignes med konventionel produktion, kom økologien ud på toppen i 2015. Det gjorde sig gældende for malkekøer, slagtesvin, korn og grøntsager, mens lønningsevnen var højere for konventionelle kartofler end for økologiske kartofler., Omkostningerne blev ikke dækket for konventionel mælk og svinekød, Med en afregningspris på 2,28 kr. pr. kg konventionel mælk var der i gennemsnit et underskud på 19 øre pr. kg efter modregning af de samlede omkostninger. I modsætning hertil var der for økologisk mælk et overskud på 18 øre pr. kg ved den gennemsnitlige pris på 3,13 kr. pr. kg. Tilsvarende var der i den konventionelle produktion af slagtesvin et underskud på 10 kr. pr. svin ved en pris på 856 kr., mens der i den økologiske produktion var et overskud på 279 kr. pr. svin ved en pris på 2.300 kr. Det gav en rekordhøj lønningsevne på hele 669 kr. pr. arbejdstime. , Lav lønningsevne for korn, bedre for græsfrø, kartofler og grøntsager, Der var i gennemsnit en negativ lønningsevne ved kornproduktion. Lønningsevnen var med minus 71 kr. pr. time lidt bedre for økologisk korn end for konventionelt korn på bedrifter af sammenlignelig størrelse, hvor den var på minus 180 kr. pr. time. Græsfrø, kartofler og grøntsager gav den højeste lønningsevne inden for planteavlen. Græsfrø gav en lønningsevne på 371 kr. pr. time, hvilket var højest blandt konventionelle afgrøder, hvor lønningsevnen for sukkerroer med 135 kr. pr. time udviste et betydeligt fald i forhold til 2013 og 2014. Lønningsevnen var lidt højere for økologiske end for konventionelle grøntsager, mens det modsatte var tilfældet for kartofler. , Udsigterne peger i forskellige retninger for 2016, For 2016 er prisen for især konventionel mælk lavere, mens prisen på svinekød er steget, se seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 491, om landbrugets bytteforhold., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2015, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Korn, Raps, Sukkerroer, Græsfrø, Kartofler, 1, Grøntsager, Korn, Kartofler, 1, Grøntsager, , Areal, ha pr. bedrift, 108, 34, 33, 29, 29, 28, 64, 8, 21, , Høstudbytte, hkg pr. ha, 70, 43, 137, 16, 289, •, 38, 161, •, , Pris, kr. pr. hkg, 114, 260, 151, 962, 192, •, 194, 284, •, , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9, 10, 19, 10, 54, 221, 13, 79, 222, , , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 8, 638, 11, 232, 20, 521, 14, 465, 49, 218, 111, 126, 8, 994, 48, 559, 107, 740, , Heraf miljøtilskud, 2, 2, 0, 4, 1, 0, 919, 890, 913, B, Omkostninger I, 4, 062, 5, 750, 8, 820, 4, 344, 18, 775, 46, 848, 3, 761, 17, 974, 32, 817, C=A-B, Dækningsbidrag I, 4, 576, 5, 482, 11, 701, 10, 120, 30, 443, 64, 277, 5, 233, 30, 585, 74, 923, D, Omkostninger II og III, 5, 632, 5, 858, 10, 439, 6, 080, 22, 238, 55, 302, 6, 544, 27, 953, 54, 174, E=B+D, Omkostninger i alt, 9, 693, 11, 609, 19, 258, 10, 424, 41, 013, 102, 150, 10, 305, 45, 926, 86, 990, F=A-E, Jordrente, -1, 055, -377, 1, 263, 4, 041, 8, 205, 8, 976, -1, 311, 2, 632, 20, 750, , Lønningsevne, kr. pr. time, -159, -74, 135, 371, 302, 199, -71, 187, 254, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr, 1, : Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2015, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malkekøer , inkl. opdræt, Søer med , 7 kg grise, 30 kg grise, Slagtesvin, Malkekøer, inkl. opdræt, Slagtesvin, , Mælk, kg EKM pr. årsko, 2, 9, 967, •, •, •, 8, 789, •, , Pris, kr. pr. 100 kg EKM , 228, •, •, •, 313, •, , Pris, kr. pr. solgt smågris/slagtesvin, •, 200, 343, 856, •, 2, 300, , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 24, 8, 9, 17, 24, 55, , , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 26, 338, 5, 763, 13, 675, 48, 817, 31, 781, 133, 836, B, Omkostninger I, 18, 708, 4, 016, 12, 452, 39, 871, 21, 027, 81, 369, C=A-B, Dækningsbidrag I, 7, 630, 1, 747, 1, 223, 8, 946, 10, 755, 52, 467, D, Omkostninger II og III, 9, 571, 2, 739, 5, 072, 9, 905, 9, 168, 24, 571, E=B+D, Omkostninger i alt, 28, 279, 6, 756, 17, 523, 49, 776, 30, 194, 105, 940, F=A-E, Nettooverskud, -1, 941, -993, -3, 848, -958, 1, 587, 27, 896, , Lønningsevne, kr. pr. time, 94, 52, -245, 122, 237, 669, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , Malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 2, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015, 2. december 2016 - Nr. 507, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2017, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23116

Nyt

NYT: Animalske salgsprodukter trak bytteforholdet ned

24. februar 2016, Jordbrugets bytteforhold er forringet i fjerde kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 3,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,5 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin, pelsskind og mælk, der trak ned., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 12 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 88. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 103 i forhold til 2010, og er dermed 3 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 3,9 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dette skyldes især et fald for pelsskind på hele 34,7 pct. Faldet skyldes til dels at auktionsrækken hos Kopenhagen Fur er ændret, hvorved dele af decembersalget er flyttet til januar. Dette gør at man ikke umiddelbart kan konkludere, at der er tale om et decideret fald i prisen. Prisen på mælk faldt 9,2 pct. i forhold til samme kvartal året før. Prisen på svin er desuden faldet 4,2 pct. Kornprisen steg med 3,5 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forbedringen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til tredje kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 5,3 pct. Dette er resultatet af et fald i priserne på de vegetabilske produkter med 5,9 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 4,7 pct. Faldet for de vegetabilske produkter skyldes blandt andet korn. For de animalske produkter dækker faldet over pelsskind, der faldt med hele 49,9 pct. mens mælk steg med 1,7 pct. i forhold til kvartalet før. , Produkterne indgår med forskellige betydninger (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt steget med 0,5 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. Dette skyldes primært en stigning i priserne på investeringsgoder på 3,6 pct. Det seneste kvartal er indekset faldet med 0,1 pct. Dette skyldes primært et fald i priserne på energi, herunder brændstof. , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2015, 4. kvt. , 2015, 4. kvt. 2014 , - 4. kvt. 2015, 3. kvt. 2015, - 4. kvt. 2015, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 93, 88, -4,3, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1.000, 109, 103, -3,9, -5,3, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 119, 112, 0,7, -5,9, Heraf, , , , , , Korn, 116, 116, 113, 3,5, -2,8, Kartofler, 15, …, 160, 6,7, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 97, 94, 0,2, -2,7, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 103, 99, -6,4, -4,7, Heraf, , , , , , Kvæg , 42, 130, 125, 6,4, -3,4, Svin , 340, 101, 100, -4,2, -1,4, Fjerkræ , 25, 114, 114, -1,2, 0,0, Mælk , 213, 95, 97, -9,2, 1,7, Æg , 11, 105, 105, 2,5, 0,0, Pelsskind , 81, 119, 60, -34,7, -49,9, Forbrug og investeringer i alt, 1.000, 117, 117, 0,5, -0,1, Forbrug i produktionen i alt, 807, 118, 118, -0,2, -0,3, Heraf, , , , , , Energi , 70, 103, 99, -14,2, -3,8, Gødningsstoffer , 35, 110, 112, -2,1, 1,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 1,1, 0,1, Foderstoffer, 300, 118, 118, 0,1, -0,4, Vedligeholdelse og reparation, 95, 110, 111, 3,3, 0,4, Investeringsgoder i alt, 193, 111, 112, 3,6, 0,6, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2015, 24. februar 2016 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20649

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation