Søgeresultat

Statistikdokumentation: Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2025 , Tidligere versioner, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2024, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2022, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2020, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen 2019, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2018, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2017, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2015, Offentligt forsørgede, 16-64-årige 2014, Statistikken giver et samlet overblik over antallet af fuldtidsmodtagere af offentlige forsørgelsesydelser i de erhvervsaktive aldersgrupper, herunder deltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. I denne statistik defineres de erhvervsaktive aldre som de personer der er fyldt 16 år og som endnu ikke er nået deres egen officielle folkepensionsalder. Statistikken omfatter registrerede nettoledige, personer i forskellige aktiveringsforanstaltninger samt modtagere af kontanthjælp, syge-/barselsdagpenge, førtidspension, efterløn, SU mv. Statistikken over offentligt forsørgede kan i sin nuværende form føres tilbage til 1. kvartal 2007. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af udviklingen i antallet af fuldtidsledige, fuldtidsdeltagere i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger samt øvrige personer, der er offentligt forsørgede, herunder modtagere af syge- og barselsdagpenge, førtidspension og efterløn fra og med 2007. Fra og med 2008 indgår SU-modtagere ligeledes i statistikken. Fra 2020-2022 er statistikken udvidet med seniorpension, tidlig pension og voksenlærlinge. Fra 1. kvt. 2020 og frem er sygedagpengedata blevet revideret af to omgange i 2025. Først (i marts-2025) blev sygedagpengene nedjusteret med ca. 8.000 fuldtidsmodtagere pr. kvartal og dernæst (i september-2025) blev sygedagpengene opjusteret med ca. 2.000 fuldtidsmodtagere pr. kvartal ligeledes tilbage til første kvartal 2020., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra de forskellige administrative registre modtages enten direkte fra kilden (system-til-system-løsning) eller via Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Herefter valideres data kildevis, hvorefter samtlige data samles på ensartet form. Herefter 'overlapsbehandles' samtlige indkomne data også op i mod de tidligere kvartalsindberetninger, således at ingen person herefter optræder med mere end 37 timer pr. uge i alt på diverse foranstaltningsydelser. Det er disse overlapsbehandlede data, der anvendes til produktion af diverse offentliggørelser herunder samtlige statistikbanktabeller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er meget udbredt til arbejdsmarkedsovervågning. Her er de typiske brugere: Kommuner, regioner, ministerier, organisationer, pressen samt Eurostat. I de senere år har statistikken indgået som en væsentlig del af det samlede Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), som giver overblik over hele befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. AMR er opgjort fra og med 2008. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på mange forskellige indberetningskilder, typisk i form af administrative udbetalingsregistre, hvor der kan forekomme indbyrdes modstridende oplysninger om den enkelte person. Andelen af modstridende oplysninger varierer fra foranstaltning til foranstaltning, men ligger i reglen på under 5 pct. Den endelige statistik over offentligt forsørgede er behandlet for tidsmæssige overlap for den enkelte person, således at hver enkel person højest kan bidrage med 37 timer ugentligt i de samlede opgørelser. Den samlede 'overlapsbehandling' fjerner i gennemsnit under 2 pct. af den indberettede person-volumen., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kvartalsstatistikken udkommer omkring 80 dage efter kvartalets afslutning, og årsstatistikken udkommer omkring 100 dage efter årets afslutning. Udgivelsestiderne overholdes i reglen altid og er fastlagt mere end et år i forvejen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken dækker perioden fra 1. kvartal 2007 og frem. SU-modtagerne er dog først medtaget fra og med 1. kvartal 2008. Der er ikke tale om større databrud i statistikken siden 2007/2008. Data for en væsentlige delmængde af de offentligt forsørgede under folkepensionsalderen indberettes årligt af samtlige EU-lande til den såkaldte LMP-database, der vedligeholdes af EU-kommissionen. Antallet af personer på de enkelte offentlige forsørgelsesydelser ifølge denne statistik vil ikke være identiske med de tilsvarende tal fra primærstatistikker for hhv. bruttoledigheden, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og barselsdagpengemodtagere ligeledes fra Danmarks Statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene kvartalsvist under , Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, . Se mere på emnesiden for , Offentligt forsørgede, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentligt-forsoergede-under-folkepensionsalderen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Offentlig beskæftigelse (kvt.)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mads Housø Hansen , 24 43 40 61 , MHU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2024 4. kvartal , Tidligere versioner, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2024 3. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2024 2. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2024 1. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2023 4. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2023 3. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2023 2. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2023 1. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2022 4. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2022 3. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2022 2. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2022 1. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2021 4. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2021 3. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2021 2. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2020 4. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2020 3. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2020 2. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2020 1. kvartal, Offentlig beskæftigelse 2018 3. kvartal, Offentlig beskæftigelse 2018 2. kvartal, Offentlig beskæftigelse 2018 1. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2017 4. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2017 3. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2017 1. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2016 3. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2014 4. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2015 1. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2015 2. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2015 3. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2015 4. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2016 1. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2016 2. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2016 4. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2014 3. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om revision af COFOG (pdf), Formålet med den offentlige beskæftigelsesstatistik er at belyse beskæftigelsen i sektoren offentlig forvaltning og service. Statistikken anvendes til belysning af den offentlige beskæftigelse. Statistikken er udarbejdet siden 2002, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem., Indhold, Den offentlige beskæftigelsesstatistik er en kvartalsvis opgørelse som er afgrænset til sektoren offentlig forvaltning og service. Det specielle ved statistikken er en opdeling efter formål som følger klassifikationen COFOG (Classification of the functions of government)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden er statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere, som er baseret på Danmarks Statistiks eIndkomstregister. Oplysningerne er kombineret med indberetninger af blandt andet kontonumre fra de offentlige lønsystemer, og det er de oplysninger Danmarks Statistik anvender som input til lønstatistikkerne på det offentlige område. De indberettede kontonumre på job i kommuner og regioner tager udgangspunkt i de autoriserede kontoplaner, mens de indberettede kontonumre på statslige job tager udgangspunkt i statsregnskabet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af statistikken er ministerier, styrelser og kommuner, diverse organisationer, forskere, politikere og i det hele taget borgere med interesse for udviklingen i beskæftigelsen og ressourceforbruget inden for offentlige forvaltning og service., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indberetninger til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens eIndkomst bliver behandlet og kvalitetssikret, når de månedligt indgår i Danmarks Statistiks eIndkomstregister. Lønmodtageroplysningerne fra eIndkomstregistret bliver yderligere behandlet og kvalitetssikret, når de indgår i statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere. Da statistikken baserer sig på udtræk fra statistikken beskæftigelse for lønmodtagere, så er er der tale om hurtigt tilgængelige månedlige data med fuld dækning af offentlige lønmodtagere, og både kilderne og statistikken gennemgår databehandling og kvalitetssikring., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken forventes at blive offentliggjort uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt, og statistikken offentliggøres senest 3 måneder efter referenceperioden., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken opgøres med sammenlignelige tal for perioden fra og med 1. kvt. 2008. Statistikken er sammenlignelig med andre af Danmarks Statistiks registerbaserede beskæftigelsesstatistikker. Selvom Danmarks Statistiks registerbaserede beskæftigelsesstatistikker som udgangspunkt er nationalt forankrede, så tilnærmes internationale retningslinjer i forhold til opgørelse af beskæftigelsesbegreber., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I , Statistikbanken, offentliggøres tal under emnet Lønmodtagere – Offentlig beskæftigelse. Se emnesiden , Lønmodtagere, , der formidler både statistikken Beskæftigede for lønmodtagere og statistikken Offentlig beskæftigelse., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlig-beskaeftigelse--kvt--

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Anmeldte forbrydelser (kvt.)

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Iben Birgitte Pedersen , 23 60 37 11 , ipe@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 4. kvartal , Tidligere versioner, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2025 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2024 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2023 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2022 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2021 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2020 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2019 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2018 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2017 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser (kvt.) 2016 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2016 1. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 4. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 3. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 2. kvartal, Anmeldte forbrydelser, Kvartal 2015 1. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Anmeldte voldtægtsforbrydelser 4. kvt. 2025 (docx), Formålet med statistikken er at belyse antallet af politianmeldte overtrædelser af straffeloven eller særlovene (ekskl. Færdselsloven og andre færdselslovslignende særlove). Statistikken kan føres tilbage til 1921, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1995 og frem., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af antallet af anmeldte overtrædelser af straffeloven og særlove, der enten er anmeldt til politiet eller er konstateret af politiet selv. Antallet af anmeldte forbrydelser opdeles efter lovovertrædelsernes art, samt geografisk på regioner og kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden til statistikken er Rigspolitiets centrale anmeldelsesregister. Data modtages kvartalsvis via system-til-system-indberetning., De modtagne data gennemløber en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før, centrale variable fejlsøges for valide værdier og ikke relevante anmeldelser fraselekteres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt af myndigheder, organisationer, forskere og i pressen som grundlag for offentlig og privat planlægning, uddannelse, forskning og offentlig debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken laves på baggrund af et udtræk på et givet tidspunkt. Der laves også en årlig statistik, som er mere fyldestgørende. Sammenligning af kvartalsstatistikken med årsstatistikken viser, at kvartalsstatistikken undervurderer antallet af anmeldte lovovertrædelser med ca. 6 pct. Der er desuden fra kvartal til kvartal en forskydning i data; en del af de registrerede anmeldelser i et givent kvartal kan vedrøre et tidligere kvartal. , Anmeldelsesstatistikken omfatter ikke den skjulte kriminalitet, dvs. de begåede forbrydelser, der ikke kommer til politiets kendskab., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 20 dage efter slutningen af referenceperioden. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet på det nuværende grundlag siden 1995. Grundet ændringer i grupperingen af lovovertrædelser skal der udvises forsigtighed ved sammenligning over tid før dette år., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Statistikbanken under emnet , Anmeldte forbrydelser, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anmeldte-forbrydelser--kvt--

Statistikdokumentation

Flest solceller i Jylland

Forekomsten af solceller som energikilde er størst i Jylland, hvor store anlæg trækker den samlede kapacitet op. På husholdningsniveau er det også i det jyske og på øerne, flest har solpaneler på taget., 27. marts 2023 kl. 7:30 - Opdateret 28. marts 2023 kl. 15:48 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre fejl i tallene for andele af små anlæg pr. bolig, hvilket også har påvirket figur 2. Rettelserne er markeret med rødt., Der er størst sandsynlighed for, at man ser solceller på tagene eller i terrænnet, hvis man er i Jylland. Det er nemlig her både flest husholdninger har små anlæg, og hvor der er de største industrielle anlæg, som omsætter solens stråler til strøm. I 2022 leverede solcellerne 6 pct. af Danmarks samlede produktion af elektricitet., Den største kapacitet til at omdanne sol til energi er i Aabenraa kommune, hvor store anlæg samlet har en maksimal kapacitet på ca. 300 MW elektricitet. Det vil sige, at disse anlæg kan generere op til 300 MW strøm i timen, når solen skinner. Til sammenligning bruges der ca. 5.000 MW i timen på en almindelig hverdag i Danmark. Også i hver af kommunerne Vejle, Holstebro, Faxe og Lolland er der store anlæg, der samlet kan generere en høj produktion af energi på over 100 MW i timen fra solceller. De fylder i landskabet, da et anlæg til 100 MW fylder ca. en kvadratkilometer., I alt er der 75 store anlæg i Danmark. Store anlæg er anlæg, der under optimale betingelser kan producere mere end 1 MW strøm i timen. , ”Mange husholdninger har haft mindre anlæg i mange år, men det er nyt, at vi er begyndt at se de meget store industrielle anlæg i Danmark. De kommer højst sandsynligt til at fylde mere og mere i fremtiden i takt med den grønne omstilling og regeringens planer om øget produktion af el fra solceller og vindmøller,” siger Ole Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Om tallene:, Solcelleanlæg opdeles i små, mellem og store anlæg. I denne artikel refereres til små og store anlæg. Små anlæg har en kapacitet på maksimalt 10 kW i timen. Store anlæg har en kapacitet på mindst 1.000 kW i timen, hvilket er det samme som 1 MW. De mellemstore anlæg har en kapacitet på mellem 10 kW og 1.000 kW i timen., Små anlæg står for ca. 20 pct. af kapaciteten i Danmark, de mellemstore for ca. 10 pct. og de store for ca. 70 pct., Kapaciteten er en betegnelse for, hvor meget strøm et anlæg maksimalt kan genere i timen., Tallene for solcelleanlæg i Danmark er opgjort for november 2022., Tallene i artiklen stammer fra Energistyrelsen og Plandata., Samlet kapacitet fra solceller, MW, november 2022 , Kilde: Energistyrelsen og Plandata, Også, flest boliger med solceller , i Jylland, Små anlæg er anlæg, der producerer op til 10 kW i timen. En kW er en tusindedel mindre end en MW. Det svarer til, hvad der vil kunne produceres i op til ca. 50 kvadratmeter med solceller og vil hovedsageligt være anlæg på private husholdningers tage. Der er registreret i alt ca. 113.000 små anlæg i Danmark, og de fleste befinder sig på tage i Jylland., Med 4.100 anlæg var der , antalsmæssigt, flest små anlæg i Aarhus Kommune. De 15 kommuner med flest små solcelleanlæg ligger alle i Jylland. Vi skal helt ned til den 16. kommune på listen, før vi forlader Jylland og skal til Næstved., Frederiksberg, Læsø og Fanø er de kommuner med færrest antal solcelleanlæg. Hernæst følger Københavns Vestegn., Ser man på , andelen, af solcelleanlæg pr. bolig er det stadig i Jylland, solcellerne er mest populære. Her topper Hedensted, Skive og Rebild med henholdsvis 9, 8 og 8 pct., Relativt færrest solceller er der i Frederiksberg kommune, hvor der kun er 0,06 pct. anlæg pr. bolig. Det skyldes formentligt, at her er mange etagebyggerier., Andel af små solcelleanlæg pr. bolig, november 2022,   , Anm.: Boligbestanden er opgjort i 2020 og indeholder også fritidshuse samt ubeboede boliger. Se, , andelen af boliger med små solcelleanlæg for alle kommuner her, ., Kilde: Energistyrelsen og , www.statistikbanken.dk/bol101,  , Mere strøm fra vindmøller end fra solceller, Trods stigningen i kapaciteten fra solceller, kommer der i Danmark generelt mere strøm fra vindenergi end fra solenergi. I 2022 leverede solcellerne 6 pct. af Danmarks samlede nettoproduktion af strøm. Til sammenligning leverede vindmøller 56 pct., Alligevel er der sket en stor stigning i produktionen af solenergi over de seneste år. I 2012 kom kun 0,4 pct. af vores strømproduktion fra solceller., Regnes der i samlet kapacitet, havde vindmøllerne i 2022 en kapacitet på ca. 7.000 MW, mens kapaciteten fra solceller var ca. 2.700 MW. Kapaciteten er udtryk for, hvor meget strøm der maksimalt kan produceres pr. time., ”I forhold til kapaciteten er der mulighed for højere produktion fra vindmøller end fra solceller, da vindmøller kan producere i flere af døgnets timer, end solceller kan. Solcellerne vil imidlertid ofte kunne levere strøm, når vindmøllerne ikke kan, og derfor kan vindmøller og solceller være en god kombination. Solcellerne er også interessante, da de producerer strøm i dagtimerne, hvor virksomhederne typisk har et stort forbrug,” siger Ole Olsen., Læs mere om , kapaciteten fra landvindmøller her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-03-27-flest-solceller-i-jylland

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 10.2.1 - Personer under 50 pct af medianindkomst

Lavindkomstfamilier med under 50 pct. af medianindkomsten, Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct. af befolkningen,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Køn i alt, Alder i alt, 7,6, 7,7, 8,3, 8,8, 8,7, 8,6, 8,7, 8,4, 8,1, 8,0, 7,8, Under 20 år, 6,9, 7,0, 7,7, 8,7, 8,4, 8,2, 8,0, 7,7, 7,2, 7,3, 7,1, 20-29 år, 28,8, 29,1, 29,4, 29,7, 28,9, 28,7, 29,5, 27,8, 26,5, 25,5, 24,4, 30-39 år, 7,4, 7,7, 8,7, 9,6, 9,7, 9,4, 9,3, 9,1, 8,6, 8,8, 8,6, 40-49 år, 4,4, 4,5, 4,9, 5,4, 5,5, 5,4, 5,5, 5,4, 5,3, 5,6, 5,6, 50-59 år, 3,5, 3,5, 3,9, 4,1, 4,4, 4,3, 4,3, 4,2, 4,2, 4,2, 4,2, 60-69 år, 2,0, 2,1, 2,3, 2,4, 2,7, 2,7, 3,0, 3,0, 3,6, 3,6, 3,6, 70-79 år, 1,5, 1,5, 1,4, 1,4, 1,5, 1,4, 1,7, 1,9, 2,3, 1,9, 2,1, 80 år og derover, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, 2,3, 2,5, 2,9, 3,7, 4,0, 3,2, 3,1, Mænd, Alder i alt, 8,2, 8,4, 8,9, 9,4, 9,3, 9,1, 9,2, 8,8, 8,5, 8,3, 8,1, Under 20 år, 6,6, 6,8, 7,5, 8,6, 8,2, 8,1, 7,8, 7,5, 7,0, 7,1, 6,9, 20-29 år, 29,8, 30,0, 30,3, 30,5, 29,6, 29,2, 29,9, 28,2, 26,5, 25,2, 23,9, 30-39 år, 8,7, 9,1, 10,2, 10,9, 11,0, 10,7, 10,6, 10,3, 9,8, 9,8, 9,6, 40-49 år, 5,2, 5,3, 5,8, 6,3, 6,4, 6,2, 6,2, 6,2, 6,0, 6,2, 6,2, 50-59 år, 4,2, 4,2, 4,7, 4,9, 5,1, 5,0, 5,0, 4,8, 4,8, 4,7, 4,6, 60-69 år, 2,3, 2,4, 2,6, 2,8, 3,1, 3,1, 3,4, 3,4, 4,0, 3,9, 4,0, 70-79 år, 1,4, 1,3, 1,3, 1,3, 1,4, 1,3, 1,5, 1,6, 2,2, 1,7, 1,9, 80 år og derover, 1,5, 1,5, 1,5, 1,6, 1,7, 1,7, 2,2, 2,5, 3,1, 2,3, 2,3, Kvinder, Alder i alt, 7,0, 7,1, 7,6, 8,1, 8,1, 8,0, 8,1, 7,9, 7,8, 7,7, 7,6, Under 20 år, 7,1, 7,2, 7,9, 8,8, 8,5, 8,3, 8,2, 7,9, 7,4, 7,5, 7,4, 20-29 år, 27,8, 28,0, 28,4, 28,8, 28,2, 28,1, 29,0, 27,3, 26,4, 25,8, 25,0, 30-39 år, 6,0, 6,3, 7,2, 8,2, 8,3, 8,1, 8,0, 7,8, 7,4, 7,7, 7,5, 40-49 år, 3,5, 3,6, 4,0, 4,6, 4,7, 4,7, 4,7, 4,6, 4,6, 5,0, 5,0, 50-59 år, 2,7, 2,7, 3,0, 3,3, 3,6, 3,6, 3,6, 3,5, 3,6, 3,7, 3,7, 60-69 år, 1,7, 1,8, 1,9, 2,0, 2,3, 2,3, 2,6, 2,7, 3,2, 3,3, 3,3, 70-79 år, 1,6, 1,6, 1,6, 1,6, 1,6, 1,5, 1,8, 2,1, 2,5, 2,1, 2,3, 80 år og derover, 2,1, 2,3, 2,4, 2,5, 2,7, 3,0, 3,5, 4,4, 4,6, 3,8, 3,7, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Indikatoren er beregnet på ækvivaleret disponibel indkomst. Andelen af befolkningen og antallet under 50 pct. af medianindkomsten måles. Indikatoren er identisk med Danmarks Statistiks indikator for lavindkomst. I henhold til den oprindelige FN-indikator skal der også opdeles efter handicapstatus, jf. , SDG definition 10.2.1, . I Danmark er det imidlertid ikke muligt at foretage en sådan opdeling., Senest opdateret:, 13-12-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-02/indikator-1

Vi køber langt flere cigaretter og mere alkohol end lige efter 2. Verdenskrig (rettet)

Selvom salget af cigaretter er faldet de seneste år, er det fortsat højere end i 1940’erne. Begivenheder som strammere rygelov og rationeringer kan spores i statistikken. Også salget af alkohol pr. indbygger er højere end i årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Især salget af vin og spiritus er vokset., 21. oktober 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 30. oktober 2019: Tallene for det samlede salg af øl, vin og spiritus i sidste afsnit er rettet, da de tidligere var for lave med en faktor 1.000. De rettede tal er markeret med rød., Salget af cigaretter er faldet markant siden 2006 og er næsten halveret (-43 pct.) målt som gennemsnitligt køb pr. indbygger over 18 år. Forbruget er dog fortsat højere, end før det begyndte at stige i årene efter 2. Verdenskrig, viser en ny samlet opgørelsen af det afgiftsbelagte salg af tobak og alkohol siden henholdsvis 1923 og 1921, som Danmarks Statistik har lavet. Opgørelsen dækker derfor ikke fx grænsehandel., ”Det kraftige fald siden 2006 er sammenfaldende med rygeloven, som fra 2007 forbød rygning på de fleste værtshuse. Det tyder på, at denne havde en effekt på rygningen,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., ”Omvendt steg cigaretsalget i 2003, hvor afgifterne på cigaretter blev sat ned,” siger afdelingsleder, Christian Lindeskov., Siden 1929 var salget af cigaretter pr. indbygger lavest under 2. Verdenskrig, hvor cigaretsalget var underlagt rationering., ”De tre eksempler peger alle i retning af, at salget ændrer sig, når man ændrer på forudsætningen for at købe eller ryge cigaretter,” siger Christian Lindeskov., Anm.: Data for årene 1924, 1925 og 1927. Kurven er trukket mellem år med data., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko2, Dobbelt så meget alkohol pr. indbygger som før 2. Verdenskrig, I 2018 købte vi, hvad der svarer til 9,7 liter ren alkohol pr. indbygger i Danmark over 18 år. Det er mindre end i de forudgående årtier, men langt mere end i årene før 2. Verdenskrig, hvor salget af alkohol svarede til, at hver dansker over 18 år købte i gennemsnit 3-5 liter ren alkohol, viser den nye opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen dækker kun de afgiftsbelagte salg og derfor ikke fx hjemmebrand og grænsehandel., ”Det stigende salg efter 2. Verdenskrig kan hænge sammen med stigende velstand, som typisk fører et højere forbrug af luksusvarer med sig,” siger Christian Lindskov., Salget toppede i 1983, hvor salget af ren alkohol var 13,7 liter pr. indbygger over 18 år., Anm.: Der er foretaget en , række antagelser om alkoholprocenten i årene før 1931, . Data for en række år fra 1956 til 1964 mangler. Kurven er trukket mellem år med data., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko2, Øl årsag til faldende salg, Når salget af alkohol er faldet siden begyndelen af 1980’erne, skyldes det især faldende salg af øl. Salget toppede i 1983 med over , 700 mio. liter, øl, hvorefter det er faldet til knap , 360 mio. liter, i 2018. I samme periode er salget af vin steget fra under , 100 mio. liter, vin i 1983 til over , 170 mio. liter, i 2011, hvorefter det er faldet til omkring , 150 mio. liter, i årene derefter. Faldet i vinsalget kan hænge sammen med, at nye punktafgifter trådte i kraft i 2012, hvorfor der kan være købt til lager i året med lavere afgift., Målt som ren alkohol var 45 pct. af salget i 2018 vin, mens øl stod for 37 pct. I 1955 stod øl for 74 pct. af salget af ren alkohol., ”Overordnet viser tabellen, at vi altid har drukket øl, mens spiritus og især vin er kommet til i takt med, at velstanden er steget,” siger Christian Lindeskov., Salget af spiritus har været mere svingende efter det steg kraftigt fra midten af 1950’erne til slutningen af 1970’erne., Anm: Øl er omregnet til pilsnerækvivalenter (alk. 4,6 vol.). Der er foretaget en række , antagelser om alkoholprocenten i årene før 1931, ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/alko4, Denne artikel er skrevet i samarbejde med bl.a. afdelingsleder, Christian Lindeskov, som kan kontaktes på , chl@dst.dk, eller 39 17 34 35.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-10-21-vi-koeber-langt-flere-cigaretter-og-mere-alkohol-end-lige-efter-2-verdenskrig

Bag tallene

Unge oplever i højere grad hadtale og fake news end resten af befolkningen

Flere blandt de unge mellem 16 og 24 år har mødt hadtale og fake news online end i resten af befolkningen. Forklaringen kan blandt andet ligge i, at de unge i højere grad er på sociale medier. Det viser tal fra Danmarks Statistik., 6. juni 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Stort set alle 16-24-årige er på sociale medier, og de fleste har profiler på flere medier. Blandt beskeder fra venner, invitationer til fester og inspiration til restaurantbesøg og feriedestinationer er sociale medier dog også et sted, hvor blandt andet hadtale florerer. I hvert fald hvis man spørger befolkningen mellem 16 og 74 år, hvilket Danmarks Statistik har gjort i undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen i 2023, ., 68 pct. af unge mellem 16 og 24 år svarer, at de har set fjendtlige eller nedværdigende kommentarer målrettet bestemte grupper af mennesker eller enkeltpersoner. I resten af befolkningen er dette tal 45 pct., ”Der er en større andel blandt de unge end i resten af befolkningen, som efter eget udsagn har set hadtale på nettet. Det er ikke så overraskende, at andelen er højere i den unge aldersgruppe, da det også er en gruppe, der begår sig meget på de sociale medier. Fx har stort set alle i aldersgruppen en profil på et socialt medie, mens det for resten af befolkningen gælder for ni ud af ti,” siger Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”Men et spændende fund er, at de unge i markant højere grad oplever hadtale om køn og seksuel orientering end resten af befolkningen,” fortsætter Anne Vibeke Jacobsen., Henholdsvis 64, 64 og 63 pct. af de unge, der har oplevet hadtale online, har registreret, at det har handlet om køn, etnicitet og seksuel orientering, hvor det for resten af befolkningen gælder 39, 50 og 42 pct. 34 pct. af den unge aldersgruppe har oplevet hadtale om invaliditet eller handicap, mens det kun er 16 pct. af resten af befolkningen, der har oplevet denne form for hadtale., Flest oplever hadtale om politiske eller sociale synspunkter i både gruppen af unge og i resten af befolkningen., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige) der har oplevet hadtale på internettet, 2023 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Unge spotter i højere grad fake news, Det er ikke kun hadtale, man risikerer at støde på, når man går online på sin computer, mobil eller tablet. 75 pct. af de 16-24-årige har set opslag, som de vurderede, var falske eller misledende, på internettet inden for en tre-måneders periode. For resten af befolkningen mellem 25 og 74 år gælder det, at 64 pct. har set fake news., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige), der har set fake news på internettet, 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Halvdelen tjekker troværdigheden af opslag, Når de unge møder indhold online, som de synes virker utroværdigt, undersøger lidt over halvdelen opslaget nærmere. Det er flere end resten af befolkningen, hvor det gælder 43 pct.  Af de 52 pct. unge, der tjekker troværdigheden, svarer 90 pct., at de tjekker selve kilden eller emnet på nettet. En del diskuterer også emnet med andre i deres omgangskreds eller bruger offline kilder., Af dem, der ikke tjekker, svarer syv ud af ti blandt både de unge og resten af befolkningen, at de ikke har tjekket, fordi de i forvejen ved, at kilden eller opslaget ikke er troværdigt., En ud af ti af de unge synes, at det er for kompliceret at tjekke troværdigheden, og de resterende to ud af ti angiver andre årsager., Det samme billede gør sig gældende for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år., 7 pct. af de unge føler sig begrænset i brugen af SoMe, I undersøgelsen af it-anvendelse i befolkningen har Danmarks Statistik også spurgt til, om man føler sig begrænset i brugen af internettet eller ej. , Specifikt i forhold til brugen af sociale medier er der 7 pct. af de unge mellem 16 og 24 år, der i undersøgelsen har udtrykt, at de føler sig begrænset. Det tilsvarende tal for resten af befolkningen er 8 pct., ”Når man ser på andelen af henholdsvis unge og resten af befolkningen, der føler sig digitalt begrænset i brugen af sociale medier, er der ikke den store forskel. Man taler om digitalt indfødte, som er dem, der er vokset op med internettet, mobiltelefoni og anden digital teknologi, og som ikke har prøvet andet. Men det behøver ikke nødvendigvis forholde sig sådan, at man så mestrer det digitale”, udtaler Anne Vibeke Jacobsen., Blandt de 16-24-årige er det samlet set 12 pct., der føler sig digitalt begrænset, hvis man måler på en række områder som generel brug af internettet såsom kommunikation, internetkøb, online læring, at følge med i nyheder osv. Her er det tilsvarende tal for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år 20 pct. , Hør mere om unge på sociale medier på årets Folkemøde på Bornholm d. 13. juni kl. 16-17 i Faktaboksen i J19., Om It-anvendelse i befolkningen, Publikationen ’It-anvendelse i befolkningen’ er en årlig opgørelse af danskernes adgang til og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger baseret på en spørgeskemaundersøgelse., Respondenterne bliver bedt om at forholde sig til de seneste tre måneder på tidspunktet, de får spørgeskemaet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-06-06-unge-oplever-i-hojere-grad-hadtale-og-fake-news

Bag tallene

38. gang et folketingsvalg falder på en tirsdag

Statsministeren har nu udskrevet det 71. folketingsvalg. Danmarks Statistik har her samlet en række fakta om danske folketingsvalg gennem tiden., 5. oktober 2022 kl. 13:22 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der har været talt og skrevet om, hvornår et kommende folketingsvalg ville blive udskrevet, og nu er dagen kommet, hvor vi ikke skal vente længere. Tirsdag den 1. november 2022 inviteres stemmeberettigede i Danmark til stemmeurnerne for at sætte deres kryds ud for den kandidat eller det parti, de gerne vil se ved magten i den kommende regeringsperiode. Det bliver det 71. folketingsvalg i Danmark, og det er langt fra første gang, det bliver på en tirsdag,,  viser en , sammenfatning på Folketingets hjemmeside, ., ”Tirsdag er den mest populære dag for afholdelse af folketingsvalg. I alt har 37 af de 70 folketingsvalg, vi har haft gennem tiden, været afholdt på en tirsdag. Også vores allerførste folketingsvalg i 1849 fandt sted på en tirsdag,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Fem folketingsvalg er blevet afholdt på en mandag, 11 på en onsdag, fem på en torsdag, 11 på en fredag og et enkelt på en lørdag i 1853. Der har aldrig været et folketingsvalg på en søndag. Nu modtager stemmeberettigede borgere altså snart en stemmeseddel til det 71. folketingsvalg på en tirsdag for 38. gang., Afholdte samt kommende folketingsvalg fordelt på ugedage, 1849 til kommende folketingsvalg, Kilde: , Folketinget, Når det kommer til måneder for afholdelse af folketingsvalg, har april historisk set været den hyppigste. I denne måned er 11 folketingsvalg blevet afholdt. Også i september, maj og juni er stemmeberettigede ofte draget mod valgsteder med henholdsvis 10, 9 og 9 folketingsvalg. De mindst hyppige måneder er februar, marts, juli og august. Kun et enkelt valg har været afholdt i august, og det var i 1852., Der har været afholdt seks folketingsvalg i november gennem tiden, og dette bliver dermed det syvende folketingsvalg i november., Kortere valgkampe, Nu er valgkampen officielt skudt i gang og kommer til at vare 27 dage. Ved det seneste folketingsvalg i 2019 havde kandidaterne 29 dage til at føre valgkamp inden afholdelse af valget på Grundlovsdag d. 5. juni., Siden 1953 er valgkampens længde ellers generelt blevet kortere og har ligget nogenlunde stabilt på omtrent tre uger de sidste mange valg. Periodelængden mellem valgets udskrivelse og afholdelse toppede i 1964 med 53 dage. De korteste perioder har varet 20 dage. Det var senest tilfældet ved valget i 2011. I gennemsnit har de 24 valgkampe, vi har haft siden 1953, varet 26,5 dage., Tre gange har en valgkamp strakt sig over et årsskifte siden 1953. Det var ved folketingsvalgene i 1968, 1975 og 1984., Antal dage mellem valgets udskrivelse og afholdelse for de seneste 24 valg samt det kommende folketingsvalg, Kilde: , Folketinget, Stemmeprocent, Siden 1953 har valgdeltagelsen ligget mellem 80 og 90 pct. af de stemmeberettigede. Den laveste valgdeltagelse ved folketingsvalg i denne periode var i 1953, hvor 80,6 pct. af vælgerne stemte., I 1968 toppede valgdeltagelsen med 89,3 pct. Ved seneste valg i 2019 stemte 84,6 pct. af de stemmeberettigede, hvilket var et fald fra 85,9 pct. ved valget forinden i 2015., Der var i alt 4.219.537 stemmeberettigede ved valget i 2019. Af dem satte 3.531.720 et gyldigt kryds, mens 37.801 stemmer af den ene eller anden grund blev dømt ugyldige. Se nærmere detaljer om , ugyldige stemmer i statistikbanken, ., Valgretsalderen har været meget højere, Skal man have mulighed for at stemme til folketingsvalg i Danmark, er en af forudsætningerne, at man skal være fyldt 18 år senest på valgdagen. Det var dog først i 1978, at 18-årige fik mulighed for at få indflydelse på det politiske landskab i Danmark ved at stemme til folketingsvalg. Indtil da skulle man være 20 år., I 1849, da det første valg til Folketinget blev afholdt, skulle man være 30 år for at stemme. Da man bl.a. også skulle være mand for at stemme, betød det, at kun 15 pct. af befolkningen var stemmeberettiget. I 1953, da vores nuværende grundlov blev vedtaget, skulle man være 23 for at kunne sætte sit kryds., I 1915 fik kvinder valgret, og valgretsalderen blev nedsat til 25 år ved afstemning til Folketinget. Med tiden er den gradvist sænket til nu at være på de 18 år, vi kender i dag., Tallene i artiklen stammer primært fra sammenfatninger på , Folketingets hjemmeside, og enkelte tal er fra Danmarks Statistik, . , Danmarks Statistik har , publikationer for samtlige afholdte folketingsvalg fra 1849 til 2007, samt de seneste valg , i 2011, , , 2015,  og , her for 2019, ., Har du spørgsmål til valgresultater, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller på , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-05-historisk-fakta-folketingsvalg

Bag tallene

Høj repræsentation af mænd og højtuddannede i Folketinget

Personer med lange videregående uddannelser er overrepræsenteret i Folketinget i forhold til i befolkningen. Det samme gælder mænd, personer i aldersgruppen 30-59 år samt personer med dansk oprindelse., 4. oktober 2022 kl. 7:30 ,  , Tirsdag d. 4. oktober slutter sommerferien for Folketinget, og medlemmerne kan igen indtage deres pladser i folketingssalen, når et nyt folketingsår skydes i gang., Danmarks Statistik har her samlet en række fakta om de politikere, der blev stemt ind ved det seneste folketingsvalg i 2019, og sammenlignet dem med resten af befolkningen pr. 1. januar samme år., Højt uddannelsesniveau i Folketinget, 47 pct. af Folketingets 175 medlemmer valgt i Danmark i 2019 (undtaget Grønland og Færøerne) har en lang videregående uddannelse. For befolkningen på 18 år og derover gjaldt det i 2019 for 10 pct. Dermed fylder personer med en lang videregående uddannelse næsten fem gange så meget i Folketinget som i befolkningen., ”Noget af forskellen i uddannelsesniveau mellem befolkningen og folketingsmedlemmerne kan skyldes, at flere med lang videregående uddannelse stiller op til Folketinget. Men andelen med lang videregående uddannelse er endnu større blandt de valgte end blandt de opstillede,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen, som arbejder med valgstatistikken i Danmarks Statistik, med henvisning til en , tidligere opgørelse fra Danmarks Statistik, ., ”Det er således ikke kun partierne, men også borgerne der vælger kandidater med lange videregående uddannelser,” tilføjer Dorthe Larsen., Omvendt er personer med grundskole – eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – underrepræsenteret i Folketinget. Mens 24 pct. af befolkningen i 2019 ikke havde anden uddannelse end grundskolen, gjaldt det for 4 pct. af folketingsmedlemmerne. I befolkningen havde næsten hver tredje (32 pct.) en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse – i Folketinget lød andelen på 9 pct., Højest fuldførte uddannelse i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Relativt få unge og ældre i Folketinget, Både andelen af personer på 18-29 år og over 59 år er lavere i Folketinget end i befolkningen som helhed. En femtedel (20 pct.) af befolkningen på mindst 18 år var under 30 år i 2019, mens 6 pct. af de valgte til Folketinget var i denne aldersgruppe. For de ældre over 59 år gælder, at de udgjorde 32 pct. af den myndige befolkning i 2019 og 13 pct. af folketingsmedlemmerne., Især de unge under 25 år samt ældre på mindst 70 år er underrepræsenteret i Folketinget., Aldersfordelingen efter folketingsvalget i 2019 ligner fordelingen ved valgene siden 2007., Alder i befolkningen og Folketinget, 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI1, Knap 40 pct. kvinder i Folketinget, I Folketinget var andelen af kvinder 39 pct. efter seneste folketingsvalg, hvilket sammen med valget i 2011 er den højeste andel valgte kvindelige medlemmer nogensinde. Andelen er dog lavere end i befolkningen som helhed., Andelen af kvinder i Folketinget har været stigende fra 2. Verdenskrig og frem til valget i 1998 og har siden da ligget stabilt på lidt under 40 pct., Kvinder i Folketinget, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI0, Anm.: Navnene i grafikken markerer statsministeren i perioden, Få indvandrere og efterkommere i Folketinget, Andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen på 18 år og derover. 3 pct. af medlemmerne i Folketinget var indvandrere eller efterkommere, mens det gjaldt 14 pct. af den voksne befolkning i 2019. Andelen i Folketinget har ligget stabilt siden 2007, mens andelen i befolkningen er vokset fra 9 pct. i den periode., ”Når andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen, kan det hænge sammen med, at en del personer uden dansk oprindelse ikke har stemmeret og dermed ikke er opstillingsberettigede til Folketinget,” siger Dorthe Larsen med henvisning til, at , næsten hver tiende voksne dansker ikke kunne stemme ved folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, ., Tabel med befolkning og folketingsmedlemmer, 2019, Uddannelse, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Grundskole, 4,0, 24,4, Gymnasial, 10,9, 9,4, Erhvervsfaglig, 9,1, 32,0, Kort videregående, 2,9, 4,8, Mellemlang videregående, 14,3, 15,1, Bachelor, 11,4, 2,1, Lang videregående, 45,1, 9,4, Ph.d. mv., 2,3, 0,8, Uoplyst mv., -, 1,9, Alder, Folketingsmedlemmer efter afstemningen i 2019, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., 18-24 år, 1,1, 11,4, 25-29 år, 5,1, 8,5, 30-34 år, 10,3, 7,5, 35-39 år, 13,1, 7,2, 40-44 år, 17,7, 8,0, 45-49 år, 16,0, 8,4, 50-54 år, 14,3, 9,1, 55-59 år, 9,1, 8,1, 60-64 år, 5,1, 7,4, 65-69 år, 5,1, 6,9, 70+ år, 2,9, 17,6, Køn, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Kvinder, 38,9, 50,6, Mænd, 61,1, 49,4, Herkomst, Folketingsmedlemmer, Befolkningen, 1. januar 2019, Andel i pct., Indvandrere og efterkommere, 2,9, 13,8

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-10-04-folketingets-sammensaetning

Bag tallene

Verdensmål Indikator: 5.5.2 - Kvinder i ledelse

Kvinder i ledelse (pct.), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, Alder i alt, 27,4, 27,9, 28,1, 28,3, 28,5, 28,6, 28,9, 29,0, 29,5, 29,7, 30,0, 30,5, 31,3, 31,6, 20-24 år, 43,2, 52,4, 46,5, 43,1, 41,0, 36,6, 38,3, 30,6, 33,5, 30,0, 34,4, 32,8, 37,5, 33,5, 25-29 år, 33,2, 36,0, 36,7, 36,3, 38,4, 35,8, 35,5, 35,5, 32,6, 32,5, 32,1, 33,0, 34,3, 34,6, 30-34 år, 29,0, 27,7, 28,6, 29,3, 29,3, 29,4, 29,7, 31,2, 29,6, 28,6, 29,0, 31,3, 32,8, 32,8, 35-39 år, 26,7, 26,2, 26,8, 27,3, 27,8, 27,7, 28,1, 27,7, 27,5, 28,5, 29,0, 29,6, 30,8, 31,2, 40-44 år, 26,7, 27,3, 27,7, 27,7, 28,2, 28,3, 28,4, 28,6, 29,2, 29,7, 30,5, 31,3, 32,1, 32,8, 45-49 år, 27,4, 27,5, 28,2, 28,9, 28,8, 29,0, 29,2, 29,4, 30,3, 30,9, 31,0, 31,5, 32,1, 32,7, 50-54 år, 28,1, 28,3, 28,5, 28,7, 28,4, 28,7, 29,1, 29,3, 30,0, 30,3, 30,4, 30,7, 31,4, 32,0, 55-59 år, 28,9, 29,7, 29,6, 29,4, 29,1, 29,1, 29,3, 29,3, 29,2, 29,1, 29,7, 29,7, 30,4, 30,8, 60-64 år, 21,3, 22,4, 23,5, 24,5, 25,7, 26,3, 27,0, 26,9, 28,6, 28,4, 28,3, 28,9, 29,2, 28,8, Offentlig forvaltning og service, Alder i alt, 52,9, 53,5, 54,2, 54,6, 54,7, 55,0, 56,5, 56,9, 57,8, 58,3, 58,2, 58,3, 58,9, 58,9, 20-24 år, 27,3, 33,3, 40,7, 45,0, 31,3, 50,0, 60,0, 41,2, 36,7, 25,0, 28,6, 38,9, 42,9, 33,3, 25-29 år, 50,0, 55,4, 50,0, 41,1, 48,2, 44,6, 41,4, 42,0, 43,6, 52,4, 48,3, 50,0, 56,2, 54,1, 30-34 år, 52,2, 50,0, 49,7, 58,2, 55,3, 54,4, 56,1, 54,7, 54,8, 54,3, 48,2, 48,3, 57,6, 55,4, 35-39 år, 52,8, 51,4, 50,5, 50,1, 49,3, 49,3, 54,4, 55,5, 56,9, 58,4, 58,8, 56,4, 54,2, 54,9, 40-44 år, 54,9, 55,6, 55,7, 54,6, 54,3, 53,6, 54,8, 53,9, 54,4, 56,0, 57,5, 59,3, 59,4, 60,0, 45-49 år, 59,3, 58,8, 58,6, 58,1, 57,6, 57,3, 57,8, 58,7, 58,8, 58,3, 56,8, 57,1, 56,9, 59,0, 50-54 år, 56,4, 57,2, 58,2, 58,8, 58,5, 59,0, 60,8, 60,3, 60,1, 60,1, 59,3, 59,4, 59,9, 58,6, 55-59 år, 51,4, 52,9, 54,5, 54,8, 55,9, 57,6, 58,6, 59,2, 59,8, 60,3, 60,7, 59,8, 60,8, 60,3, 60-64 år, 40,8, 42,3, 43,9, 46,1, 47,7, 47,5, 50,1, 51,3, 55,2, 56,2, 56,9, 57,9, 59,2, 59,0, Virksomheder og organisationer, Alder i alt, 20,8, 21,2, 21,2, 21,6, 22,1, 22,2, 22,4, 22,5, 23,0, 23,5, 23,9, 24,6, 25,5, 25,9, 20-24 år, 43,5, 52,8, 46,8, 43,0, 41,9, 35,5, 35,4, 30,0, 33,0, 30,7, 35,0, 32,5, 36,9, 33,5, 25-29 år, 32,7, 35,3, 36,2, 36,1, 38,0, 35,5, 35,2, 35,3, 32,2, 31,8, 31,5, 32,3, 33,5, 33,5, 30-34 år, 27,0, 25,7, 26,9, 27,1, 27,3, 27,4, 27,9, 29,6, 27,9, 27,1, 27,7, 30,3, 31,1, 31,0, 35-39 år, 23,2, 22,4, 23,4, 23,9, 24,7, 24,5, 24,4, 23,8, 23,6, 24,5, 25,1, 26,1, 27,9, 28,1, 40-44 år, 22,3, 22,4, 22,8, 22,9, 23,6, 23,6, 23,3, 23,5, 24,1, 24,7, 25,2, 25,9, 26,8, 27,6, 45-49 år, 20,5, 20,9, 21,9, 22,9, 23,2, 23,5, 23,6, 23,5, 24,4, 25,1, 25,2, 25,5, 26,2, 26,5, 50-54 år, 17,6, 18,1, 18,9, 19,7, 20,6, 21,3, 21,9, 22,2, 23,3, 23,9, 24,1, 24,6, 25,2, 25,9, 55-59 år, 15,8, 16,8, 16,8, 17,2, 17,8, 18,0, 19,0, 19,5, 19,7, 20,6, 21,7, 22,4, 23,4, 24,1, 60-64 år, 13,0, 13,3, 13,9, 14,0, 14,8, 15,7, 16,0, 16,0, 17,1, 17,4, 17,8, 18,9, 19,8, 20,1, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Antallet af kvindelige lønmodtagere i ledelse er sat i forhold til antallet af lønmodtagere i ledelse i alt., Senest opdateret:, 15-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/05-ligestilling-mellem-koennene/delmaal-05/indikator-2