Søgeresultat

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 301 - 320 af 330, 3.5.2001, Ledighedsprocenten uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i marts var 151.300 mod 151.200 (revideret) i februar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en arbejdsløshedsprocen ..., Periode: Marts 2001,  , 29.3.2001, Stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i februar var 151.100 mod 148.900 (revideret) i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed har der været tale om en ledig ..., Periode: Februar 2001,  , 8.3.2001, Fortsat fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i januar var 147.800 mod 149.500 (revideret) i december, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed er der tale om et fald på 0,1 ..., Periode: Januar 2001,  , 25.1.2001, Fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i december var 149.700 (eller 5,4 pct.) mod 152.600 (eller 5,5 pct.) (revideret) i november, når der korrigeres for sæsonbevægelser. ..., Periode: December 2000,  , 8.1.2001, Lille stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i november var 154.900 mod 154.100 (revideret) i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til en stigning på 0,1 ..., Periode: November 2000,  , 7.12.2000, Uændret arbejdsløshedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i oktober er opgjort til 153.700 mod 152.500 (revideret) i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer for begge må ..., Periode: Oktober 2000,  , 26.10.2000, Stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i september er opgjort til 152.000 mod 149.800 (revideret) i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til en sti ..., Periode: September 2000,  , 28.9.2000, Arbejdsløsheden falder igen, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i august var 146.000 mod 148.800 (revideret) i juli, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til et fald på 0,1 pro-cent ..., Periode: August 2000,  , 7.9.2000, Mindre stigning i den sæsonkorrigerede arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juli 2000 er opgjort til 151.000 mod 150.300 (reviderede tal) i juni 2000. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,4 pct. af a ..., Periode: Juli 2000,  , 3.8.2000, Stigning i den sæsonkorrigerede arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for juni 2000 er opgjort til 150.000 eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken mod 148.400 eller 5,3 pct. (reviderede tal) for maj, når der ko ..., Periode: Juni 2000,  , 29.6.2000, Mindre stigning i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for maj 2000 er opgjort til 146.700 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 146.000 eller 5,2 pct. (reviderede tal) for april, når der k ..., Periode: Maj 2000,  , 13.6.2000, Arbejdsløsheden falder igen, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for april 2000 er opgjort til 144.400 eller 5,2 pct. af arbejdsstyrken mod 146.900 (revideret tal) eller 5,3 pct. for marts, når der ..., Periode: April 2000,  , 3.5.2000, Fortsat fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for marts 2000 er opgjort til 147.800 mod 148.400 (revideret) i februar 2000. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,3 pct. af ..., Periode: Marts 2000,  , 30.3.2000, Fortsat moderat fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for februar 2000 er opgjort til 148.000 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 149.000 (revideret) eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken i j ..., Periode: Februar 2000,  , 9.3.2000, Mindre fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for januar 2000 er opgjort til 148.800 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 150.200 (revideret) eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken i de ..., Periode: Januar 2000,  , 27.1.2000, Ingen ændring i arbejdsløshedsprocenten, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for december 1999 er opgjort til 150.100 mod 150.900 for november 1999, hvilket svarer til 5,4 pct. af arbejdsstyrken for begge måned ..., Periode: December 1999,  , 10.1.2000, Fortsat fald i ledigheden, Det gennemsnitlige antal registrerede ledige for november 1999 er opgjort til 151.000 eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken mod 152.500 eller 5,5 pct. for måneden før, når der ..., Periode: November 1999,  , 9.12.1999, Arbejdsløsheden (md.) oktober 1999, Periode: Oktober 1999,  , 28.10.1999, Arbejdsløsheden (md.) september 1999, Periode: September 1999,  , 7.10.1999, Arbejdsløsheden (md.) august 1999, Periode: August 1999,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=16

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 281 - 300 af 330, 7.1.2003, Ledigheden stiger fortsat, Det gennemsnitlige antal ledige i november steg til 151.500 fra 150.500 i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på 5 ..., Periode: November 2002,  , 28.11.2002, Mindre stigning i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige i oktober steg til 150.200 mod 149.800 i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det giver en stigning på 0,1 procentpoint fra ..., Periode: Oktober 2002,  , 7.11.2002, Stigning i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige i september steg til 149.100 mod 144.400 i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det giver en stigning på 0,1 procentpoint fra 5 ..., Periode: September 2002,  , 26.9.2002, Uændret ledighed, Det gennemsnitlige antal ledige i august var, ligesom i juli, 143.000, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent på 5 ..., Periode: August 2002,  , 29.8.2002, Uændret ledighed, Det gennemsnitlige antal ledige i juli var 143.000 mod 142.300 i juni, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent på 5 ..., Periode: Juli 2002,  , 8.8.2002, Uændret arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juni var 142.300 mod 142.400 i maj, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent ..., Periode: Juni 2002,  , 27.6.2002, Lille stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i maj var 142.700 mod 141.700 i april, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledighedsprocent ..., Periode: Maj 2002,  , 7.6.2002, Stort set uændret arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i april var 141.400 mod 140.700 i marts, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledigheds-proc ..., Periode: April 2002,  , 25.4.2002, Arbejdsløsheden stort set uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i marts var 140.300 mod 141.100 i februar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledigheds-pr ..., Periode: Marts 2002,  , 4.4.2002, Arbejdsløsheden stort set uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i februar var 141.200 mod 140.900 i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ledigheds-p ..., Periode: Februar 2002,  , 7.3.2002, Uændret arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i januar 2002 var 140.300 mod 140.200 i december 2001, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en ..., Periode: Januar 2002,  , 24.1.2002, Uændret ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i december var, som i november, 139.900, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsløsheds ..., Periode: December 2001,  , 8.1.2002, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i november var 139.400 mod 139.900 i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdslø ..., Periode: November 2001,  , 29.11.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i oktober var 139.700 mod 140.400 i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsl ..., Periode: Oktober 2001,  , 8.11.2001, Faldende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i september var 140.400 mod 141.500 i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til et fald i arbejdsløshedsprocente ..., Periode: September 2001,  , 27.9.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i august var 141.000 mod 141.900 i juli, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsløsheds ..., Periode: August 2001,  , 6.9.2001, Fortsat fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juli var 142.200 mod 144.000 i juni, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed har der været tale om et ledighedsfald på 0,1 p ..., Periode: Juli 2001,  , 2.8.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juni var 144.800 mod 145.500 i maj, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsløshedspro ..., Periode: Juni 2001,  , 28.6.2001, Faldende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i maj var 145.400 mod 149.400 i april, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til et fald i arbejdsløshedsprocenten på 0, ..., Periode: Maj 2001,  , 12.6.2001, Arbejdsløsheden stort set uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i april var 151.000 mod 151.200 i marts, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,4 pct. ..., Periode: April 2001,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=15

Et overblik over dansk økonomi

Hvor stor er væksten i økonomien, og hvordan går det med de offentlige finanser og inflationen? Hvordan er situationen på arbejdsmarkedet og på boligmarkedet? Hvilke forventninger har økonomiens aktører til fremtiden, og hvordan ser det ud med de grønne målsætninger? Nedenfor er et udvalg af indikatorer, som til sammen giver et overordnet billede af tilstanden i dansk økonomi. Dyk ned i tallene ved at klikke på graferne.,  , Dansk økonomi her og nu, Forbrugertillids­indikatoren, i,   , -13,1, Feb/26, Information, ×, Forbrugerforventninger er forbrugernes vurdering af deres egen og Danmarks økonomiske situation i dag og om et år , Inflation, i,   , 0,8, % Jan/26, Information, ×, Ændringen i pct. i forbrugerprisindekset i alt i forhold til samme måned året før , Kerneinflation, i,   , 1,9, % Jan/26, Information, ×, Ændringen i pct. i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer i forhold til samme måned året før , Detailomsætningsindeks, i,   , 99,7, Dec/25, Information, ×, Indeks, 2021=100, Korrigeret for prisudvikling og sæsonudsving , Tillidsindikator for erhvervene, i,   , 103,3, Feb/26, Information, ×, Indeks=100 opgjort som middelværdi for perioden 1998 - 2024 , Industriens produktionsindeks, i,   , 126,4, Dec/25, Information, ×, Indeks, 2021=100, sæsonkorrigeret , Konkurser, i,   , 175, Jan/26, Information, ×, Konkurser i aktive virksomheder, sæsonkorrigeret , Beskæftigede, i,   , 3.078.702, Dec/25, Information, ×, Antal lønmodtagere i erhvervene i alt, sæsonkorrigeret , Ledige, i,   , 89.635, Jan/26, Information, ×, Seneste ledighedstal fra ledighedsindikatoren eller bruttoledigheden. Sæsonkorrigeret, fuldtidspersoner , Andre indikatorer, Økonomisk vækst (BNP), i,   , 0,2, % 4.Kvt/25, Information, ×, Realvækst i pct. i forhold til den foregående periode, sæsonkorrigeret , Produktionsindeks i serviceerhvervene, i,   , 101,1, Dec/25, Information, ×, Ændringen i serviceerhvervenes produktionsindeks i forhold til måneden før. , Offentlig saldo (% af BNP), i,   , 4,5, % 2024, Information, ×, Offentligt ØMU-overskud eller underskud opgjort som pct. af BNP , Offentlig gæld (% af BNP), i,   , 30,5, % 2024, Information, ×, Offentlig ØMU-gæld opgjort som pct. af BNP , Eksport, i,   , 188.434, mio. kr. Dec/25, Information, ×, Opgjort som betalingsbalancens løbende indtægter i mio. kr. fra varer og tjenester, sæsonkorrigeret , Betalingsbalanceoverskud, i,   , 39.972, mio. kr. Dec/25, Information, ×, Opgjort som betalingsbalancens løbende nettoindtægter i mio. kr., sæsonkorrigeret , Prisudvikling for enfamiliehuse, i,   , 6,9, % 3.Kvt/25, Information, ×, Ændringen i pct. i prisindekset i forhold til samme kvartal året før, sæsonkorrigeret , Aktiekurser, i,   , 1.380, Jan/26, Information, ×, Indeks 1995=100 for aktier i alt på OMXC , Udviklingen i salg af enfamiliehuse, i,   , 10,6, % 3.Kvt/25, Information, ×, Ændringen i pct. i antal salg i forhold til samme kvartal året før, sæsonkorrigeret , Prisudvikling for ejerlejligheder i København, i,   , 14,1, % 3.Kvt/25, Information, ×, Ændringen i pct. i prisindekset i forhold til samme kvartal året før for ejerlejligheder i byen København , Renter, i,   , 2,76, % Jan/26, Information, ×, Obligationsrentegennemsnit for samtlige noterede obligationsserier (stats- og realkreditobligationer mv.) , Udslip af drivhusgasser, i,   , 38.785, 1.000 ton 2023, Information, ×, Udslip af drivhusgasser opgjort i 1000 ton fra dansk territorium, inkl. LULUCF og ekskl. CO2 fra biomasse , Andel af vedvarende energi, i,   , 48,4, % 2024, Information, ×, Andel i pct. af vedvarende energi i det samlede endelige energiforbrug ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi

Analyser: Mobilitet og ændring i løn

Dansk økonomi har været igennem en historisk økonomisk krise, som betød, at mange personer mistede deres arbejde. Alene i 2. halvår af 2008 og i 2009, hvor den økonomiske krise var på sit højeste, faldt beskæftigelsen kraftigt med 5 pct., Det går igen fremad for dansk økonomi, og mange af de personer, som mistede deres job, har fundet beskæftigelse igen. I analysen undersøges bl.a., hvor mange der er kommet i arbejde igen, om de er vendt tilbage til samme branche, arbejder på samme færdighedsniveau som i deres tidligere job, om de er flyttet for at få arbejde, og om de får samme løn som i deres tidligere arbejde., Analysens hovedkonklusioner , Den økonomiske krise var på sit højeste i 2. halvår 2008 og i 2009. I løbet af denne periode var der 159.000 personer, som mistede deres arbejde og efterfølgende modtog dagpenge eller kontanthjælp., Det var i højere grad mænd, beskæftiget i , industrien, og, bygge og anlæg, samt personer bosiddende i Nordjylland, der mistede arbejdet. Omvendt var det i mindre grad kvinder, ansatte i o, ffentlig administration, undervisning og sundhed, samt personer bosiddende i Storkøbenhavn og Nordsjælland, som mistede deres job., Ud af de 159.000 personer, der mistede deres arbejde i 2. halvår 2008 og 2009, havde 148.000 personer fundet et arbejde igen inden udgangen af 2013. For en stor del var det første job dog kun af kort varighed. Ca. 44 pct. af personerne havde beskæftigelse i op til tre måneder, mens 56 pct. svarende til 83.000 personer havde beskæftigelse i mere end tre måneder., Der var således relativt mange, som var i beskæftigelse i en kortere periode. Blandt andet af den grund var der også en større gruppe, der eksempelvis fire år efter de mistede deres arbejde var uden job. Ud af de 159.000 personer med mistet arbejde var kun 6 ud af 10 i beskæftigelse efter fire år. De resterende personer var f.eks. arbejdsløse, startet på en uddannelse eller havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet., Kigger man på de 83.000 personer, som havde fundet et nyt arbejde, der varede mere end tre måneder, havde 38 pct. fundet beskæftigelse i samme branche, som de tidligere arbejdede i. Ca. 62 pct. havde derimod fundet arbejde i en ny branche., Det var i højere grad inden for , landbruget, samt , bygge og anlæg, , hvor personerne vendte tilbage til den branche, som de tidligere arbejdede i. , Finansiering og forsikring, , , information og kommunikation, samt , industrien, var derimod nogle af de brancher, hvor personerne i højere grad skiftede væk fra disse brancher, og fandt arbejde i en ny branche., Lidt over tre ud af fire personer havde fundet arbejde på samme færdighedsniveau som i deres tidligere job, mens en anelse under hver fjerde person arbejdede på et andet færdighedsniveau. Særligt personer, der havde fundet arbejde i samme branche, som de tidligere arbejdede i, arbejdede på samme færdighedsniveau som i deres gamle job., Personer, som tidligere arbejdede med ledelsesarbejde eller arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, var nogle af de grupper, som i højere grad arbejdede på et nyt (og typisk lavere) færdighedsniveau sammenlignet med deres tidligere job., Lidt over halvdelen af personerne med nyt job boede og arbejdede i samme kommune, mens lidt under halvdelen pendlede til en anden kommune end deres bopælskommune for at arbejde. Sådan var situationen også i det tidligere job, og der er ikke umiddelbart tegn på, at personerne – som mistede deres job, men efterfølgende fandt arbejde igen – i højere grad end tidligere har pendlet til en anden kommune., Hent som pdf, Mobilitet og ændring i løn, Kolofon, Mobilitet og ændring i løn, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 3. december 2015 kl. 09:00, Nr. 2015:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/27145-mobilitet-og-aendring-i-loen

Analyse

Publikation: Indvandrere i Danmark 2025

Download og læs publikationen, 15. december 2025, Publikationen giver et indblik i, hvordan mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går bl.a. i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst, offentlig forsørgelse og kriminalitet samt kulturvaner., Publikationen Indvandrere i Danmark udkommer i år for 19. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere., Her er nogle af hovedpointerne fra årets publikation:, I kapitel 1 ses på befolkningens fordeling på herkomst, herunder hvor stor en andel af den samlede befolkning i Danmark, som består af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Læs mere herom i afsnit 1.1., Nogle kommuner har en andel indvandrere og efterkommere på over 30 pct., mens andre kommuner har en andel under 10 pct. Læs mere i afsnit 1.5, som belyser, hvor indvandrere og efterkommere bor i Danmark., Indvandrere har med en samlet fertilitet på 1.259 børn pr. 1000 kvinder en lavere fertilitet end kvinder med dansk oprindelse. Læs mere om fertilitet i afsnit 1.7, herunder hvor store forskellene er i fertiliteten, når man ser på moderens herkomst., En stigende andel af befolkningen forventes i fremtiden at bestå af indvandrere og efterkommere. I afsnit 1.11 kan man se, hvordan sammensætningen af befolkningen forventes at udvikle sig frem til 2070., Siden 2015 har indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande oplevet en stor stigning i beskæftigelsen, og særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer i perioden tættere på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse samt indvandrere fra vestlige lande. I kapitel 2 kan man læse mere om udviklingen i beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere, herunder hvor stor underbeskæftigelsen er for de to grupper set i forhold til personer med dansk oprindelse, samt hvilke brancher som beskæftiger en stor andel indvandrere. Kapitlet er opdateret med de nyeste tal for beskæftigelsen., Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er stort set den samme for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens andelen er højere for indvandrere fra vestlige lande. Læs mere om uddannelse i kapitel 3, herunder hvilken uddannelser som har en høj andel indvandrere og efterkommere, se afsnit 3.3, Hvor godt klarer indvandrere og efterkommere sig til studentereksamen i forhold til personer med dansk oprindelse? - se afsnit 3.5. Her fremgår det ligeledes, hvor stor en andel der går på kommunens gymnasier, som er indvandrere eller efterkommere., Den gennemsnitlige indkomst før skat er steget for alle tre herkomstgrupper i perioden 2013-2023, men ses på gruppernes indkomstfordeling, så er der forskelle. I bogens kapitel 4 kan man læse mere om indkomster, ulighed og formue, herunder i hvilke oprindelseslande indvandrere har den højeste gennemsnitsindkomst, se afsnit 4.2, samt hvilke oprindelseslande der har den største og mindste andel af boligejere, se afsnit 4.5., Blandt alle 16-67-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 30 pct. på offentlig forsørgelse i 2024. De tilsvarende andele er 26 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 15 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Læs mere i publikationens kapitel 5 om offentlig forsørgelse., Alle forbruger kultur. Nogle går i teater eller låner bøger på biblioteket, mens andre ser sport på tv eller live mens andre igen går til koncert eller festival. Med udgangspunkt i Kulturvaneundersøgelsen kan man i kapitel 7 se, om der er forskelle i kulturforbruget afhængig af, om man er af dansk oprindelse eller indvandrer og efterkommer., Om publikationen, Titel, : Indvandrere i Danmark, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : 978-87-501-2470-2, Udgivet, : 15. december 2025 kl. 08:00, Antal sider, : 139, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64, Mail: , jkp@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998

https://www.dst.dk/pubomtale/54707

Publikation

Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2024

Download og læs publikationen, 12. december 2024, Digitale internetbaserede løsninger får en stadig større rolle i vores liv og hverdag, og den digitale udvikling påvirker flere og flere af vores aktiviteter. Denne publikationen zoomer ind på borgernes internetanvendelse og tegner et billede af det digitaliserede hverdagsliv. Følgende områder belyses: sundhed, internetbrug, generativ AI, internetkøb og -salg, køb af finansielle produkter, hvad bruger vi nettet til bl.a. sociale medier, e-læring, betalingsmåder osv., digital kontakt til offentlige myndigheder og grøn IT., Stort set alle er internetbrugere i dag. Næsten alle danske hjem har en internetopkobling, og internetbrug er en del af dagligdagen i Danmark, hvor 86 pct. af befolkningen mellem 15-89 år er online flere gange dagligt., Det er i dag blevet mere udbredt at have kontakt med sin læge via skærmen eller på mail. To ud af tre af alle 15-89 årige har det seneste år været i digital kontakt med deres praktiserende læge. De fleste - 4 ud af 5 borgere - giver udtryk for, at de er trygge i den digitale kontakt. Adspurgt om fordele og ulemper ved den digitale sundhedskontakt, svarer 62 pct., at det udelukkende er en fordel, 33 pct. mener, at der både er fordele og ulemper, mens 5 pct. udelukkende opfattede det som en ulempe at være i digital kontakt., For første gang indeholder undersøgelsen spørgsmål om kunstig intelligens. 36 pct. af borgerne mellem 16-74 år svarer, at de anvender generative AI-værktøjer. Ud af dem, som anvender AI, svarer 4 ud af 10, at det er til uddannelsesrelaterede formål, næsten halvdelen anvender AI i arbejdsøjemed, mens 6 ud af 10 anvender AI privat., Især yngre mener, at miljøvenligt design og lavt energiforbrug er vigtigt, når de køber nyt IT-udstyr som fx mobiltelefon, tablets, pc’ere.  Og de yngre forbrugere sælger eller forærer i højere grad deres brugte it-udstyr væk, mens de ældre forbrugere i højere grad sorterer deres gamle telefoner, pc’ere, mv. til elektronisk affald eller returnerer det til forhandleren., Derudover er befolkningens brug af it i 2024 blandt de 16-74 årige karakteriseret ved:, Der handles mere og mere på nettet, og 82 pct. har handlet online inden for de seneste 3 måneder på undersøgelsestidspunktet., Især bliver der handlet tøj, sko og accessories, som 73 pct. har handlet online, mens 52 pct. har bestilt færdiglavet mad., 48 pct. har investeret i ’smart home’ løsninger fx til at styre ressourceforbruget af el og varme eller robotstøvsugere., Generelt er tilliden høj til de offentlige digitale løsninger., Bankforretninger bliver også klaret over nettet, idet 98 pct. bruger netbank, mobilbank eller mobilpay., Hver femte blandt de 15-89 årige borgere svaret ja til, at de kan føle sig begrænset på nettet., Vores internetbrug er således blevet både mere udbredt og hyppigere. Det gælder også brug af sociale medier og nyheder. Ni ud af ti borgere mellem 16-74 år brugte sociale medier i 2024, fx Facebook, TikTok, Instagram, Snapchat, LinkedIn eller X. Også nyheder bliver læst online af 88 pct., fx på nyhedssider, netaviser eller nyhedsspots på sociale medier., Publikationen bygger primært på oplysninger fra interviewundersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2024, som udarbejdes i samarbejde med Eurostat, Digitaliseringsstyrelsen og Ældre Sagen., Om publikationen, Titel, : It-anvendelse i befolkningen, Emne, : , Kultur og fritid, ISBN pdf, : 978-87-501-2454-2, Udgivet, : 12. december 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 89, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, Telefon: 20 14 84 28, Mail: , avj@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011

https://www.dst.dk/pubomtale/52301

Publikation

NYT: Nye flygtninge udgør op til 0,4 pct. af befolkningen

Opholdsgrundlag for indvandrede 2015

1. april 2016, I 2015 indvandrede 10.317 personer med opholdstilladelse til asyl. Ser man bort fra de mindste ø-kommuner, var Langeland, Sorø, Bornholm, Syddjurs og Assens de kommuner, som modtog den største andel flygtninge i forhold til indbyggertallet. I disse kommuner udgjorde de nytilkomne flygtninge mellem 3,1 og 3,7 af hver tusind indbygger i kommunen. I Albertslund, Brøndby, Ishøj, Høje-Taastrup og København var der få eller ingen nytilkomne flygtninge, og de udgjorde højst 0,1 af hver tusind indbygger., Tre ud af fire flygtninge er mænd, Tre ud af fire blandt de flygtninge, der indvandrede i 2015, var mænd. 45 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne med flygtningebaggrund var mellem 18 og 29 år. Af de 5.500 personer, der indvandrede med opholdstilladelse til familiesammenføring til flygtning, var knap to tredjedele kvinder. Halvdelen af de kvinder, der var familiesammenført til en flygtning, var over 17 år, mens der var meget få voksne mænd, der blev familiesammenført til flygtning. 56 pct. af flygtningene var syriske statsborgere, og 27 pct. havde et statsborgerskab fra Eritrea., Hver syvende indvandrer med tilladelse til asyl, I 2015 indvandrede 69.400 personer, som ikke havde et dansk eller nordisk statsborgerskab. Det er en stigning på 17 pct. i forhold til året før, og stigningen skyldes hovedsageligt stigningen i indvandrede med tilladelse til asyl og familiesammenføring. Hver syvende indvandrer var flygtning, og lige så mange havde en opholdstilladelse til familiesammenføring. , Opholdstilladelse - en samlet betegnelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelser og EU/EØS-registreringsbevis., Opholdsgrundlag for indvandrede 2015, 1. april 2016 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Opholdsgrundlag for indvandrede, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen og Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23026

Nyt

NYT: 83 pct. af bachelorer går direkte videre til kandidat

Overgang fra bachelor til kandidat 2016

4. september 2017, Af de 19.500 universitetsstuderende, der i skoleåret 2015/2016 fuldførte en bacheloruddannelse, var 16.250 i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. Det svarer til en andel på 83 pct. Ser man på den tilsvarende gruppe af studerende fra skoleåret 2010/2011, var 11.000 ud af de 13.600 fuldførte i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2011. Det svarer til en andel på 81 pct. De enkelte universiteter har oplevet forskellige udviklinger over de sidste fem år. Den største stigning ses hos CBS, hvor andelen af dem, der læser videre direkte efter deres bachelorgrad, er steget med 9 pct. I den anden ende er IT-Universitetet, som har oplevet et fald på 11 pct. i andelen af studerende, der starter på en kandidat umiddelbart efter fuldført bacheloruddannelse., Ens tendenser blandt kønnene, Andelen af dem, der starter på en kandidatuddannelse umiddelbart efter bacheloruddannelsen er fuldført, er meget ens blandt mænd og kvinder. For 2015/2016 årgangen, var 84 pct. af de mandlige bachelordimittender i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. Det tilsvarende tal var 83 pct. for de kvindelige bachelordimittender, . Andelen af studerende, der starter på en kandidatuddannelse på det samme universitet, som de fuldførte deres bacheloruddannelse på, var 91 pct. for både mænd og kvinder., 9 pct. skifter universitet efter bachelor, 9 pct. af de studerende vælger at starte på deres kandidatuddannelse på et andet universitet end der, hvor de fuldførte deres bacheloruddannelse. På dette område er der store forskelle blandt de enkelte universiteter. 98 pct. af de bachelordimittender fra DTU og CBS, som er gået i gang med en kandidat umiddelbart efter, læser videre på hhv. DTU og CBS. Derimod er andelen kun 72 pct. hos bachelordimittenderne fra Roskilde Universitet., Medicinstuderende læser direkte videre, Ser man på de tre uddannelser med flest bachelordimittender i skoleåret 2015/2016, er bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi den største. Her var 85 pct. af de fuldførte studerende i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. , Medicinuddannelsen havde næst flest bachelordimittender, hvoraf hele 99 pct. var i gang med en kandidat 1. oktober 2016. , Bacheloruddannelsen i jura havde tredje flest dimittender, og af dem var 93 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016, Over halvdelen fuldfører på normeret tid, Af de 19.500 studerende, som fuldførte en bacheloruddannelse i skoleåret 2015/2016, havde 10.100 færdiggjort uddannelsen på normeret tid. Af dem var 84 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. , 7.900 studerende havde brugt op til et år mere end den normerede tid, og af dem var også 84 pct. i gang med en kandidatuddannelse 1. oktober 2016. De resterende 1.500 studerende havde brugt mere end et år udover den normerede tid, og af dem var 74 pct. startet på en kandidatuddannelse 1. oktober 2016., Overgang fra bachelor til kandidat 2016, 4. september 2017 - Nr. 344, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Overgang fra bachelor til kandidat, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Skoleåret er perioden 1. oktober til 30. september året efter., De brugte forkortelser for uddannelsesinstitutionerne refererer til Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Handelshøjskolen i København (CBS) samt Roskilde Universitet (RUC)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24238

Nyt

NYT: Fortsat flest medlemskaber i fodboldklubber

Idræt og fritid 2014

28. april 2015, Med i alt 615.000 medlemskaber i 2014 er fodbold fortsat den største sportsgren i den organiserede idræt. Medlemmerne er fordelt med 335.000 i Dansk Boldspil-Union (DBU), 256.000 i Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og 24.000 i Dansk Firmaidræt. Det er knap 1 pct. flere medlemskaber end året før. Til sammenligning er gymnastik den andenstørste sportsgren med 505.000 medlemmer, dernæst kommer svømning med 374.000 medlemskaber (antallet er eksklusive Dansk Firmaidræt) og på en fjerdeplads ligger badminton med 218.000 medlemmer i 2014. Bemærk, at samme person kan have flere medlemskaber., Lidt færre medlemmer, Trods lidt flere medlemmer i DGI, faldt det samlede medlemstal i de tre store idrætsorganisationer i 2014. Antallet af medlemskaber var i alt 3.815.000 i 2014. Det er 1 pct. færre medlemsskaber end i 2013. , Meget idræt foregår uden for klubberne, Senest i 2012 blev der gennemført en undersøgelse af danskernes kulturvaner, hvor der blev spurgt til udøvelse af idrætsaktiviteter, uanset medlemskab af en klub. Fitness var med 28 pct. af befolkningen over 14 år den type idræt, som flest havde dyrket regelmæssigt inden for det seneste år., Samme undersøgelse omfatter også idrætsaktiviteter blandt børn (7-14 år). Den mest populære idrætsaktivitet var fodbold, hvor 41 pct. af børnene svarede, at de har spillet fodbold regelmæssigt inden for det seneste år., Idræt og fritid 2014, 28. april 2015 - Nr. 204, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Idræt og fritid, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra organisationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19307

Nyt

NYT: Ph.d.'ere er i job, der kræver høj specialviden

Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor 2014

30. september 2016, Næsten ni ud af ti ph.d.'ere er ansat i lønmodtagerjob på højeste færdighedsniveau, der typisk kræver en lang videregående uddannelse. Det gælder i mindre udstrækning kandidater, hvor det er to ud af tre. 5 pct. af ph.d.'erne er topledere, mens en større andel af kandidaterne er topledere. Mens 4 pct. af ph.d.'erne er selvstændige, har dobbelt så mange af kandidaterne valgt at have egen virksomhed. Det viser en analyse af de i alt 20.500 personer under 70 år, som har taget en dansk ph.d.-grad, og som var beskæftiget og bosat i Danmark november 2014., Ph.d.'erne er centrale inden for sundhed og forskning, Både i den offentlige og i den private sektor er en stor del af ph.d.'erne beskæftiget inden for sundhed - hhv. hospitalsvæsnet i den offentlige sektor og medicinalindustrien i den private sektor - samt inden for forskning og udvikling. Det gælder i noget mindre grad blandt kandidaterne. , Stor andel af ph.d.'ere arbejder i medicinalindustrien, I alt arbejder en tredjedel af ph.d.'erne eller 34 pct. i den private sektor. Andelen er større blandt kandidater, hvor det er 55 pct. I den private sektor er fire ud af ti ph.d.'ere beskæftiget i industrien, og her står medicinalindustrien for mere end halvdelen, nemlig 1.500 ph.d.'ere. Derefter følger kemisk industri, hvor næsten 500 ph.d.'ere arbejder., Flere kandidater i rådgivning, Blandt kandidaterne er der en relativt større andel end blandt ph.d.'ere, der er beskæftiget inden for rådgivning og gruppen , øvrig privat sektor, . For kandidater i denne gruppe udgør , handel, det største beskæftigelsesområde, efterfulgt af , it- og informationstjenester, , , finansiering og forsikring, og , sundhedsvæsen, . Beskæftigelsen i de fire brancher står for halvdelen af gruppen , øvrig privat sektor., Hver tredje ph.d.'er underviser eller forsker ved højere læreanstalter, En tredjedel af de beskæftigede ph.d.'ere arbejder med undervisning eller forskning ved universiteter og højere læreanstalter. Blandt de beskæftigede kandidater arbejder kun 6 pct. i denne sektor., Mange ph.d.'ere er beskæftiget på hospitalerne, Blandt de resterende offentligt ansatte ph.d.'ere, som altså ikke er ansat ved de højere læreanstalter, arbejder hver anden i sundhedsvæsnet, svarende til 3300 personer, og hver tredje er ansat til undervisning eller forskning og udvikling uden for de højere læreanstalter., Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor 2014, 30. september 2016 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Ph.d.ers Karriere (Career development of doctorateholders) er en international undersøgelse, som er gennemført i en række lande efter de samme retningslinjer. Formålet er at belyse de forskeruddannedes arbejdskarriere og mobilitet. Opgørelserne er baseret på oplysninger fra en række eksisterende statistikregistre. Kilderne omfatter bl.a. Befolkningens højest fuldførte uddannelse, Befolkningsregistret, Register-baseret Arbejdsstyrke Statistik. Oplysninger fra yderligere en række statistikregistre indgik også i undersøgelsen., Undersøgelsen forventes gennemført hvert tredje år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskeruddannelse, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/16485

Nyt