Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3661 - 3670 af 3696

    Analyser: Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene?

    Foto: Adobe Stock, Der er ikke en officiel og entydig definition af forældrekøbte boliger. Danmarks Statistik har til brug for denne analyse etableret en definition, der gør det muligt at analysere forældrekøbte boliger i 2023 ved at samkøre registre om boligejere, virksomhedsejere, bopælsadresser og familierelationer., Denne analyse opgør bestanden af forældrekøbte boliger og undersøger boligernes type, størrelse og beliggenhed. Derudover ser analysen på beboernes og ejernes karakteristika, såsom køn, alder, uddannelsesstatus og formue., 4. april 2025, Af Emilie Rune Hegelund, Fenja Søndergaard Møller og Jakob Holmgaard , Hovedkonklusioner:, I 2023 boede 53.700 personer i en forældrekøbt ejerbolig, fordelt på 27.400 boliger., Boligerne omfattede både ejerlejligheder (61 pct.) og enfamiliehuse (39 pct.)., Forældrekøbte boliger er mindre end øvrige ejerboliger., Blandt forældrekøbte ejerlejligheder var 72 pct. under 75 kvm, mens det samme gjaldt 40 pct. af de øvrige lejligheder. For forældrekøbte enfamiliehuse var 56 pct. under 125 kvm, mens andelen var 34 pct. for øvrige enfamiliehuse., Forældrekøb udgør 9 pct. af ejerlejlighederne i København og Aarhus., Andelen af forældrekøb var højere blandt de mindre ejerlejligheder. For ejerlejligheder på 50-74 kvm var andelen af forældrekøb 17 pct. i Københavns Kommune og 12 pct. i Aarhus Kommune., Beboerne i forældrekøbte boliger omfatter både ejernes børn, samboende og børn af beboerne., For forældrekøbte ejerlejligheder var 63 pct. af beboerne børn af ejerne, 31 pct. var samboende (fx kærester, ægtefæller eller venner), og 6 pct. var børn af beboerne. Blandt beboerne i enfamiliehuse var fordelingen mere lige mellem de tre grupper, idet 44 pct. var børn af ejerne, 26 pct. var samboende og 30 pct. var børn af beboerne., Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder er typisk unge på 20-29 år., Blandt beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder, der var børn af ejerne, var 74 pct. 20-29 år. For beboere i forældrekøbte enfamiliehuse var andelen 28 pct., mens andelen af 20-29-årige i befolkningen generelt var 13 pct., Ejere af forældrekøbte boliger har typisk højere indkomst og større formue end andre boligejere., Blandt 50-69-årige ejere af forældrekøb i 2023 tilhørte 41 pct. den øverste indkomstgruppe, mens andelen for øvrige boligejere var 15 pct. For formue lå 44 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger i den øverste formuegruppe, mens andelen for øvrige boligejere var 14 pct., Hent som pdf, Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene? (pdf), 27.400 forældrekøbte boliger ultimo 2023, Denne analyse opgør antallet af forældrekøbte boliger i Danmark i slutningen af 2023. En forældrekøbt bolig forstås som en privat- eller virksomhedsejet ejerbolig, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Andelsboliger er ikke med i analysen, da tilgængelige data aktuelt ikke giver mulighed for at identificere ejerne til de enkelte andelsbeviser., Analysen opgør antallet af forældrekøb ved at samkøre registre om boligejere, virksomhedsejere, bopælsadresser og familierelationer. Se nærmere om analysens datagrundlag i boks 1., I slutningen af 2023 var der 27.400 forældrekøbte boliger ud af 1.325.700 beboede ejerboliger i Danmark. De forældrekøbte boliger blev beboet af i alt 53.700 personer., Forældrekøbte boliger omfatter både ejerlejligheder (61 pct.) og enfamiliehuse (39 pct.). Figur 1 viser fordelingen af forældrekøbte boliger og øvrige beboede ejerboliger i henhold til beboelsesareal og boligtype. Det ses, at forældrekøb var hyppigere blandt ejerlejligheder under 75 kvm og enfamiliehuse under 125 kvm end de tilsvarende boligtyper med større beboelsesareal. Mere end halvdelen af de forældrekøbte ejerlejligheder havde således en størrelse på 50-74 kvm (58 pct.), mens den hyppigste størrelse på forældrekøbte enfamiliehuse var på 100-124 kvm (30 pct.). Andelen af øvrige beboede ejerlejligheder på 50-74 kvm var langt mindre (32 pct.), selvom denne størrelse dog var den hyppigst forekomne. For øvrige beboede enfamiliehuse var den hyppigste størrelse på 150 kvm og derover (40 pct.)., Figur 1. Forældrekøb og øvrige beboede ejerboliger fordelt efter boligtype og beboelsesareal. 2023, Anm.: Figuren omfatter samtlige beboede ejerboliger med et beboelsesareal på 25-750 kvm., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Langt størstedelen af forældrekøbte ejerlejligheder var beliggende i landets fire største kommuner - København (43 pct.), Aarhus (17 pct.), Odense (4 pct.) og Aalborg (5 pct.) - samt Frederiksberg (7 pct.), jf. figur 2. Dette hænger blandt andet sammen med, at der i disse kommuner er et højere udbud af videregående uddannelser. Forældrekøbte enfamiliehuse var i modsætning hertil primært beliggende i landets øvrige kommuner (89 pct.). Det kan hænge sammen med, at beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse i mindre grad er under uddannelse end beboerne i forældrekøbte lejligheder, jf. nedenstående afsnit., Figur 2. Forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter beliggenhedskommune. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Boks 1. Definition af forældrekøbte boliger og datagrundlag , I denne analyse defineres forældrekøb som en beboet bolig, der ikke er beboet af ejerne, og hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Definitionen af forældrekøb inkluderer også boliger, der juridisk ejes af en virksomhed, men som beboes af børn, hvis forældre er ejere af virksomheden., Forældrekøbte boliger identificeres med udgangspunkt i Ejerregistret ultimo 2023. Ejerregistret omfatter ejere af ejerboliger, men ikke andels- og lejeboliger. Mere end en tredjedel af etageboligerne i København er , andelsboliger, , men mange andelsboligforeninger kræver, at andelshaveren selv bebor boligen. Det betyder, at det ikke er tilladt at købe en andelsbolig og udleje den til eksempelvis et barn. Dog varierer reglerne fra forening til forening. Nogle foreninger tillader forældrekøb, enten generelt eller under visse betingelser (fx krav om bestyrelsens godkendelse eller en begrænset lejeperiode)., Analysen omfatter både privat- og virksomhedsejede boliger. Der inkluderes kun boliger med identificerbare ejere. For de privatejede boliger er ejerne registreret i Ejerregistret. For de virksomhedsejede boliger er ejerne identificeret ud fra Danmarks Statistiks Deltagerregister, som er baseret på oplysninger fra , Det Centrale Virksomhedsregister, . De virksomhedsejede boliger er afgrænset på en række parametre. Først er Deltagerregistret afgrænset til kun at omfatte virksomhedsejere. Dernæst er data afgrænset til kun at omfatte virksomhedsformerne , enkeltmandsfirmaer, , , interessentskaber mv., , , anpartsselskaber, og , aktieselskaber, . Efterfølgende frasorteres ejere i , anparts-, og , aktieselskaber, , som har en ejerandel på under 50 pct., ligesom , interessentskaber mv., med mere end to ejere frasorteres. Det gør ikke nogen forskel for analysens hovedresultater, om ejerandelen sættes til fx 25 pct. Boliger, som ejes af mere end én virksomhed, frasorteres, da vi ikke her kan identificere ejerfordelingen mellem virksomhederne. Samlet set er der 1.400 virksomhedsejede boliger med 3.000 beboere ud af de i alt 27.400 forældrekøbte ejerboliger med 53.700 beboere., Boligerne kobles med oplysninger fra , Boligopgørelsen, for at afgrænse til beboede boliger. Herefter tilføjes oplysninger om boligejernes bopælsadresse og juridiske familierelationer fra , Befolkningsstatistikregistret, . Disse oplysninger bruges til yderligere at afgrænse data, således at der kun inkluderes boliger, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne., De identificerede beboere i forældrekøbte boliger kobles efterfølgende med oplysninger om køn og alder fra , Befolkningsstatistikregistret, samt uddannelsesstatus fra , Elevregistret, ., Ligeledes kobles de identificerede ejere af forældrekøbte boliger med oplysninger om køn, alder og bopælskommune fra , Befolkningsstatistikregistret, samt oplysninger om deres families ækvivalerede disponible indkomst fra , Indkomststatistikregistret, og deres families samlede nettoformue fra statistikregistret , Formue og gæld, . Nettoformuen er værdien af samtlige formue- og gældsposter trukket fra hinanden. Formueposter omfatter både reale aktiver såsom boliger og biler, finansielle formuer og pensionsformuer, hvorfor værdien af forældrekøbte boliger indgår i ejernes samlede formue. Hvis der er stiftet gæld i forbindelse med forældrekøbet, indgår dette tilsvarende som en gældspost., Den aktuelle analyse fokuserer udelukkende på bestanden af forældrekøbte boliger i 2023, da en ændring i leverancen af ejendomsdata fra 2020 og frem indebærer, at tidligere ejendomsdata ikke er sammenlignelige med de nuværende. Hvis man kigger på bestanden af forældrekøbte boliger i 2020 (, N, =30.600), så var 15.600 (51 pct.) stadig ejet af mindst én af de samme ejere i 2023, 15.200 (50 pct.) var stadig beboet af mindst én af de samme beboere, og 4.500 (15 pct.) var overdraget til mindst ét af ejernes børn., I de kommuner, hvor der er flest forældrekøbte boliger og flest studerende, udgør forældrekøbte lejligheder knap 10 pct. af den samlede bestand af ejerlejligheder. Ultimo 2023 udgjorde forældrekøbte lejligheder således 9 pct. af alle ejerlejligheder i kommunerne København og Aarhus og 8 pct. af alle ejerlejligheder i Frederiksberg Kommune. I Odense Kommune var andelen på 6 pct., og i Aalborg Kommune var andelen 5 pct., mens landsgennemsnittet var 6 pct., jf. figur 3., [note 1], Figur 3. Andelen af forældrekøbte lejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i udvalgte kommuner. 2023, Anm.: Den samlede bestand af ejerlejligheder omfatter både beboede og ubeboede boligenheder. Den stiplede linje viser andelen af forældrekøbte ejerlejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i hele landet., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret og Boligopgørelsen., Forældrekøbte lejligheder udgør en større andel af de mindre ejerlejligheder end af større ejerlejligheder. I figur 4 er alle ejerlejligheder i førnævnte fem kommuner inddelt i størrelsesgrupper. Herefter beregnes andelen af forældrekøb i forskellige størrelsesgrupper og kommuner. Figuren viser, at andelen af forældrekøb er højest blandt mindre ejerlejligheder. I kommunerne København (17 pct.), Frederiksberg (15 pct.) og Aarhus (12 pct.) var det således mellem hver sjette og ottende ejerlejlighed på 50-74 kvm, som var forældrekøb, mens det i kommunerne Odense og Aalborg drejede sig om 8 pct. af alle ejerlejligheder på 50-74 kvm. Den næst-hyppigste lejlighedsstørrelse blandt forældrekøb i de fem kommuner var ejerlejligheder under 50 kvm, hvor den højeste andel af forældrekøb udgjorde 13 pct. (København), og den laveste andel udgjorde 5 pct. (Odense)., Figur 4. Andelen af forældrekøbte lejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i udvalgte kommuner og størrelsesgrupper. 2023, Anm.: Den samlede bestand af ejerlejligheder omfatter både beboede og ubeboede boligenheder., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret og Boligopgørelsen., Beboersammensætningen i forældrekøbte boliger, Kun lidt over halvdelen (54 pct.) af beboerne i forældrekøbte boliger var børn af boligens ejer(e). De resterende beboere boede sammen med et eller flere af ejerens børn og omfattede både børn af beboerne og reelle samboende., Der er forskel på beboersammensætningen på tværs af boligtypen. Figur 5 viser, hvordan beboerne i forældrekøbte lejligheder og enfamiliehuse fordeler sig med hensyn til, hvorvidt de er børn af boligejerne, børn af boligens beboere eller samboende. For forældrekøbte ejerlejligheder udgjordes beboerne hovedsageligt af børn af boligejerne (63 pct.) og disses samboende (31 pct.), mens andelen af børn af beboere var betydeligt mindre (6 pct.). For forældrekøbte enfamiliehuse udgjordes beboerne ligeledes oftest af børn af boligejerne (44 pct.), men her var andelen af børn af beboere (30 pct.) og andelen af samboende (26 pct.) tæt på samme størrelse. De hyppigst forekomne beboersammensætninger var hhv. én beboer, som var barn af boligejeren (41 pct.), samt to beboere, hvoraf kun den ene var barn af boligejeren (36 pct.)., Figur 5. Beboere i forældrekøbte lejligheder og enfamiliehuse fordelt efter beboerstatus. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., De nedenstående afsnit fokuserer på de 54 pct. af beboerne i forældrekøbte boliger, som er børn af boligejerne. Figur 6 viser, hvordan denne gruppe af beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordeler sig på aldersgrupper., [note 2], Figuren viser, at beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder i 2023 primært var unge i aldersgrupperne 20-29 år (74 pct.) og 30-39 år (18 pct.), mens beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse primært var personer i aldersgrupperne 20-29 år (28 pct.), 30-39 år (28 pct.) og 40-49 år (20 pct.)., [note 3], Figur 6. Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter alder. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Hvor længe har beboerne boet i forældrekøbte boliger?, Størstedelen af beboerne i forældrekøbte boliger, især forældrekøbte ejerlejligheder, har kun boet i boligen en kortere årrække. Figur 7 viser, hvor længe de beboere, som var børn af boligejerne, havde boet i en forældrekøbt lejlighed eller et enfamiliehus. For forældrekøbte lejligheder havde 30 pct. boet i boligen mindre end 2 år, 30 pct. havde boet i boligen 2-3 år, og 17 pct. havde boet i boligen 4-5 år. For forældrekøbte enfamiliehuse havde 27 pct. boet i boligen mindre end 2 år, og 20 pct. havde boet i boligen 2-3 år. Til gengæld havde mere end hver femte beboer (23 pct.) i enfamiliehusene boet i boligen mindst 10 år., Figur 7. Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter, hvor længe de har boet i boligen. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Beboernes uddannelsesstatus, Andelen af personer, som var under uddannelse i 2023, varierede på tværs af aldersgrupper, men var i de fleste tilfælde højere blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder end blandt beboere i forældrekøbte enfamiliehuse, jf. figur 8., [note 4], Blandt personer i alderen 16-19 år var 65 pct. af beboerne i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det drejede sig om 72 pct. af beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. For de resterende aldersgrupper, med undtagelse af aldersgruppen 50+ år, var andelen af personer under uddannelse højere blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder end blandt deres jævnaldrende i forældrekøbte enfamiliehuse. Forskellene var særligt udtalte for aldersgrupperne 20-29 år og 30-39 år, hvor hhv. 57 pct. og 13 pct. af beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder var under uddannelse, mens det blandt deres jævnaldrende i forældrekøbte enfamiliehuse drejede sig om hhv. 29 pct. og 9 pct., [note 5], Figur 8. Andelen af personer under uddannelse i forskellige aldersgrupper blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Elevregistret., Flest beboere bor i forældrekøb ejet af begge forældre, I et forældrekøb kan boligen ejes af mor eller far eller begge - oftest er det begge forældre, der står som ejere. Figur 9 viser andelen af beboere i forældrekøb, hvor det er hhv. mor, far eller begge, som ejer boligen. Det ses, at for 39 pct. af beboerne ejede begge forældre boligen, mens det i 37 pct. af tilfældene kun var far, der stod som ejer. De resterende 24 pct. boede i en bolig, som kun mor ejede., Figur 9. Beboere i forældrekøbte boliger fordelt efter tilknytning til boligejer. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Boks 2. Omvendte forældrekøb , Denne analyse omhandler forældrekøb, hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Det er dog også muligt at opgøre og undersøge såkaldte omvendte forældrekøb, altså boliger, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er forældre til mindst én af ejerne. Omvendte forældrekøb omfatter både boliger, hvor børn har købt en bolig til deres forældre, men også boliger, hvor forældrene har overdraget ejerskabet til børnene, men har beholdt brugsretten., Ultimo 2023 var der 12.500 personer, som boede i et omvendt forældrekøb fordelt på 8.700 boliger. Størstedelen af de omvendte forældrekøb havde enten én eller to beboere (hhv. 63 og 33 pct.)., Beboerne i de omvendte forældrekøb var hovedsageligt ældre, som var tæt på eller havde krydset folkepensionsalderen - således var 28 pct. 65-74 år, mens 38 pct. var 75-84 år. Desuden var 62 pct. af beboerne kvinder., Ejerne af forældrekøb, De 27.400 forældrekøbte boliger i 2023 havde i alt 36.200 ejere. Aldersfordelingen blandt beboere i forældrekøb, som er børn af boligejerne (figur 6), afspejler sig i alderssammensætningen blandt ejerne af forældrekøb. Ejerne af forældrekøbte boliger ultimo 2023 var hovedsageligt voksne i alderen 50-59 år og 60-69 år, jf. figur 10. Disse to aldersgrupper udgjorde hhv. 45 pct. og 32 pct. af ejerne. Der var dog også en betydelig andel af ejere på 70-79 år (12 pct.), mens andelen af ejere under 50 år eller på 80 år eller derover var betydeligt lavere., [note 6], Figur 10. Ejere af forældrekøbte boliger fordelt efter alder. 2023, Anm.: Figuren inkluderer alle 36.200 ejere af forældrekøbte boliger., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Vi opdeler nu samtlige personer i alderen 50-69 år med børn - både hjemmeboende og udeboende - i ti lige store grupper rangordnet efter hhv. , familiens ækvivalerede disponible indkomst, og familiens , nettoformue, (såkaldte indkomst- og formuedeciler)., Figur 11 viser andelen af ejere af forældrekøbte boliger og øvrige boligejere i alderen 50-69 år i de ti indkomst- og formuedeciler i 2023. Hvis familiens indkomst og formue ikke hænger sammen med, om man ejer en bolig, så vil andelen af ejere være ligeligt fordelt på tværs af de ti indkomst- og formuedeciler (svarende til den stiplede linje i figur 11). Som det ses af figuren, var der imidlertid hhv. 41 pct. og 19 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger, som tilhørte de to højeste indkomstgrupper. Ligeledes var der hhv. 44 pct. og 21 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger, som tilhørte de to højeste formuegrupper. Øvrige boligejere var ligeledes overrepræsenterede i de øverste deciler, men i mindre grad. Blandt de øvrige boligejere tilhørte 15 pct. den øverste indkomstgruppe, mens 14 pct. tilhørte den øverste formuegruppe. Det er i denne forbindelse væsentligt at bemærke, at værdien af en forældrekøbt bolig indgår i opgørelsen af ejernes samlede formue, jf. boks 1., Figur 11. Ejere af forældrekøbte boliger i alderen 50-69 år fordelt efter indkomst- og formuedeciler. 2023, Anm.: Indkomst refererer til familiens ækvivalerede disponible indkomst, mens formue refererer til familiens samlede nettoformue. Opdelingen i indkomst- og formuedeciler er baseret på familier, hvor mindst én person er i alderen 50-69 år og har et eller flere børn., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret, Indkomststatistikregistret og Formue og gæld., Andelen af ejere af forældrekøbte boliger i 2023 var højest i kommunerne nord for København. Hvis man kigger på, hvor stor en andel af 50-69-årige i hver kommune, som ejer en forældrekøbt bolig, så var andelene højst i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, hvor hhv. 5 pct., 5 pct. og 4 pct. ejede en forældrekøbt bolig, jf. figur 12 og bilag 1, tabel 1., Figur 12. Personer i alderen 50-69 år, som ejer en forældrekøbt bolig fordelt efter bopælskommune. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Disse geografiske forskelle er blandt andet et udtryk for indkomst- og formueforskelle på tværs af landets kommuner. Hvis man kun betragter personer i højeste indkomst- og formuekvartil er der fortsat forskelle mellem kommunerne - men som det ses i bilag 1, tabel 2 og tabel 3, er det ikke entydigt kommuner med de højeste indkomster og formuer, som har de højeste andele. Blandt personer i øverste indkomstkvartil var andelen af de 50-69-årige, som ejer en forældrekøbt bolig, højest i kommunerne Samsø og Gentofte (8 pct. i begge kommuner) og lavest i kommunerne Tårnby, Langeland og Brøndby (3 pct. i alle tre kommuner). Blandt personer i øverste formuekvartil var andelen af de 50-69-årige, som ejer en forældrekøbt bolig, højest i kommunerne Gentofte, Hørsholm og Rudersdal (hhv. 8 pct., 7 pct. og 7 pct.) samt lavest i kommunerne Brøndby og Tårnby (3 pct. i begge kommuner). Ud over økonomien kan afstanden til studiestederne også tænkes at have betydning for forældrekøb., Bilag, Bilag 1. Ejere af forældrekøbte boliger i kommuner, Tabel 1. Personer i alderen 50-69 år, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Gentofte, 20 528, 1 082, 5,3, Rudersdal, 15 283, 713, 4,7, Hørsholm, 7 011, 304, 4,3, Lyngby-Taarbæk, 14 241, 518, 3,6, Furesø, 10 946, 385, 3,5, Allerød, 6 873, 224, 3,3, Dragør, 3 984, 118, 3,0, Solrød, 6 058, 172, 2,8, Hillerød, 14 387, 393, 2,7, Helsingør, 18 896, 490, 2,6, Fredensborg, 11 556, 295, 2,6, Egedal, 11 891, 296, 2,5, Aarhus, 72 237, 1 796, 2,5, Roskilde, 24 151, 589, 2,4, Gladsaxe, 16 468, 396, 2,4, Vallensbæk, 3 579, 85, 2,4, Frederiksberg, 22 456, 522, 2,3, Gribskov, 13 256, 307, 2,3, Lejre, 8 198, 187, 2,3, Skanderborg, 16 291, 359, 2,2, Ærø, 2 027, 44, 2,2, Kerteminde, 7 017, 142, 2,0, Samsø, 1 304, 26, 2,0, Odder, 6 773, 135, 2,0, Greve, 13 641, 270, 2,0, Middelfart, 11 687, 231, 2,0, Assens, 11 933, 232, 1,9, Køge, 17 006, 330, 1,9, Fanø, 1 084, 21, 1,9, Jammerbugt, 10 883, 210, 1,9, Odense, 46 379, 894, 1,9, Rødovre, 10 301, 191, 1,9, Svendborg, 16 362, 303, 1,9, Syddjurs, 12 736, 234, 1,8, København, 120 178, 2 187, 1,8, Guldborgsund, 17 650, 321, 1,8, Kalundborg, 14 430, 262, 1,8, Læsø, 608, 11, 1,8, Esbjerg, 30 563, 545, 1,8, Ballerup, 12 555, 222, 1,8, Brønderslev, 9 786, 173, 1,8, Bornholm, 12 212, 215, 1,8, Vordingborg, 14 029, 246, 1,8, Aalborg, 49 519, 866, 1,7, Rebild, 7 914, 138, 1,7, Norddjurs, 11 042, 192, 1,7, Frederikshavn, 17 627, 304, 1,7, Hedensted, 13 313, 225, 1,7, Ringsted, 9 721, 164, 1,7, Odsherred, 10 331, 173, 1,7, Lemvig, 5 933, 99, 1,7, Sorø, 8 839, 147, 1,7, Frederikssund, 13 835, 230, 1,7, Billund, 7 179, 118, 1,6, Nordfyns, 8 793, 143, 1,6, Holbæk, 20 655, 333, 1,6, Glostrup, 5 781, 93, 1,6, Stevns, 7 211, 116, 1,6, Hjørring, 18 396, 295, 1,6, Høje-Taastrup, 12 657, 200, 1,6, Kolding, 24 258, 383, 1,6, Lolland, 12 449, 195, 1,6, Silkeborg, 25 797, 399, 1,5, Næstved, 23 336, 360, 1,5, Halsnæs, 9 584, 147, 1,5, Herlev, 7 185, 110, 1,5, Struer, 6 017, 92, 1,5, Nyborg, 9 372, 143, 1,5, Herning, 23 051, 350, 1,5, Vejen, 11 364, 170, 1,5, Varde, 14 054, 210, 1,5, Holstebro, 14 911, 221, 1,5, Thisted, 12 157, 179, 1,5, Fredericia, 14 299, 208, 1,5, Hvidovre, 12 575, 182, 1,4, Faaborg-Midtfyn, 14 864, 214, 1,4, Vesthimmerlands, 10 244, 147, 1,4, Favrskov, 12 513, 178, 1,4, Vejle, 30 683, 434, 1,4, Ringkøbing-Skjern, 15 553, 217, 1,4, Randers, 26 026, 354, 1,4, Faxe, 11 075, 148, 1,3, Viborg, 25 766, 341, 1,3, Tønder, 11 110, 147, 1,3, Slagelse, 21 809, 285, 1,3, Mariagerfjord, 12 257, 159, 1,3, Ikast-Brande, 10 955, 141, 1,3, Aabenraa, 16 740, 215, 1,3, Sønderborg, 21 121, 266, 1,3, Horsens, 23 222, 292, 1,3, Morsø, 5 828, 73, 1,3, Tårnby, 11 104, 139, 1,3, Skive, 12 974, 160, 1,2, Ishøj, 5 335, 63, 1,2, Haderslev, 15 620, 177, 1,1, Albertslund, 6 325, 69, 1,1, Langeland, 4 076, 41, 1,0, Brøndby, 9 073, 71, 0,8, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Tabel 2. Personer i alderen 50-69 år i højeste indkomstkvartil, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Samsø, 134, 11, 8,2, Gentofte, 8 077, 662, 8,2, Rudersdal, 6 017, 427, 7,1, Ærø, 214, 15, 7,0, Hørsholm, 2 661, 183, 6,9, Bornholm, 1 092, 75, 6,9, Lyngby-Taarbæk, 4 805, 306, 6,4, Aarhus, 15 115, 942, 6,2, Guldborgsund, 1 937, 120, 6,2, Lolland, 997, 61, 6,1, Furesø, 3 590, 217, 6,0, Odense, 7 612, 451, 5,9, Helsingør, 4 151, 241, 5,8, Jammerbugt, 1 312, 75, 5,7, Allerød, 2 333, 132, 5,7, Hillerød, 3 764, 209, 5,6, Fanø, 199, 11, 5,5, Solrød, 1 782, 98, 5,5, Læsø, 55, 3, 5,5, København, 23 187, 1 259, 5,4, Kerteminde, 1 035, 56, 5,4, Hjørring, 2 341, 126, 5,4, Middelfart, 1 992, 105, 5,3, Fredensborg, 3 024, 159, 5,3, Frederiksberg, 5 685, 297, 5,2, Norddjurs, 1 264, 66, 5,2, Vejen, 1 554, 81, 5,2, Svendborg, 2 559, 133, 5,2, Skanderborg, 3 622, 188, 5,2, Assens, 1 447, 75, 5,2, Gladsaxe, 4 034, 208, 5,2, Dragør, 1 340, 68, 5,1, Frederikshavn, 2 286, 115, 5,0, Esbjerg, 4 801, 239, 5,0, Kalundborg, 2 462, 122, 5,0, Roskilde, 6 352, 311, 4,9, Odder, 1 291, 63, 4,9, Odsherred, 1 235, 60, 4,9, Gribskov, 2 863, 139, 4,9, Syddjurs, 2 105, 102, 4,8, Ishøj, 682, 33, 4,8, Køge, 3 404, 164, 4,8, Struer, 770, 37, 4,8, Vordingborg, 1 787, 85, 4,8, Lemvig, 824, 39, 4,7, Aalborg, 8 538, 401, 4,7, Rødovre, 1 795, 84, 4,7, Thisted, 1 368, 64, 4,7, Lejre, 1 915, 89, 4,6, Egedal, 3 358, 156, 4,6, Herning, 3 704, 171, 4,6, Nordfyns, 1 084, 50, 4,6, Ballerup, 2 498, 115, 4,6, Nyborg, 1 254, 56, 4,5, Brønderslev, 1 254, 56, 4,5, Sorø, 1 463, 65, 4,4, Herlev, 1 337, 59, 4,4, Holbæk, 3 815, 167, 4,4, Vallensbæk, 895, 39, 4,4, Fredericia, 2 309, 100, 4,3, Morsø, 579, 25, 4,3, Rebild, 1 415, 61, 4,3, Høje-Taastrup, 2 221, 95, 4,3, Ringsted, 1 702, 72, 4,2, Kolding, 4 200, 177, 4,2, Varde, 2 073, 87, 4,2, Næstved, 3 625, 152, 4,2, Hvidovre, 2 197, 92, 4,2, Skive, 1 604, 67, 4,2, Glostrup, 1 055, 44, 4,2, Sønderborg, 2 777, 113, 4,1, Holstebro, 2 336, 95, 4,1, Greve, 3 469, 141, 4,1, Vesthimmerlands, 1 206, 49, 4,1, Aabenraa, 2 049, 83, 4,1, Hedensted, 2 159, 87, 4,0, Frederikssund, 2 836, 114, 4,0, Randers, 3 634, 146, 4,0, Faxe, 1 739, 69, 4,0, Viborg, 4 134, 164, 4,0, Silkeborg, 4 951, 196, 4,0, Slagelse, 3 128, 123, 3,9, Mariagerfjord, 1 681, 66, 3,9, Ringkøbing-Skjern, 2 255, 87, 3,9, Stevns, 1 246, 48, 3,9, Favrskov, 2 431, 92, 3,8, Faaborg-Midtfyn, 1 862, 69, 3,7, Ikast-Brande, 1 559, 57, 3,7, Billund, 1 206, 43, 3,6, Vejle, 5 911, 208, 3,5, Haderslev, 1 964, 69, 3,5, Albertslund, 803, 28, 3,5, Horsens, 3 591, 125, 3,5, Tønder, 1 142, 38, 3,3, Halsnæs, 1 549, 51, 3,3, Tårnby, 2 408, 74, 3,1, Langeland, 333, 10, 3,0, Brøndby, 1 148, 33, 2,9, Anm.: Der er kommuner, hvor antallet af ejere er begrænset, og andelene derfor er mere følsomme over for små ændringer., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Indkomstregistret., Tabel 3. Personer i alderen 50-69 år i højeste formuekvartil, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Gentofte, 8 049, 661, 8,2, Hørsholm, 2 591, 193, 7,4, Rudersdal, 5 849, 425, 7,3, Ærø, 286, 19, 6,6, Lolland, 1 010, 67, 6,6, Helsingør, 4 003, 262, 6,5, Samsø, 184, 12, 6,5, Guldborgsund, 2 048, 132, 6,4, Lyngby-Taarbæk, 4 809, 307, 6,4, Aarhus, 16 201, 1 006, 6,2, Vordingborg, 1 656, 101, 6,1, Furesø, 3 657, 223, 6,1, Odder, 1 219, 74, 6,1, Norddjurs, 1 230, 74, 6,0, Kerteminde, 992, 59, 5,9, Assens, 1 351, 80, 5,9, Kalundborg, 2 100, 124, 5,9, Hillerød, 3 731, 217, 5,8, Odense, 7 679, 445, 5,8, Solrød, 1 727, 99, 5,7, Frederikshavn, 2 274, 127, 5,6, Gribskov, 2 755, 152, 5,5, Bornholm, 1 484, 81, 5,5, Sorø, 1 341, 73, 5,4, Skanderborg, 3 649, 198, 5,4, Jammerbugt, 1 445, 78, 5,4, Allerød, 2 487, 134, 5,4, Køge, 3 103, 166, 5,3, Gladsaxe, 4 018, 214, 5,3, Fredensborg, 3 023, 161, 5,3, Lemvig, 853, 45, 5,3, Roskilde, 6 121, 322, 5,3, Brønderslev, 1 201, 63, 5,2, Syddjurs, 2 183, 114, 5,2, København, 22 907, 1 194, 5,2, Hjørring, 2 369, 123, 5,2, Vejen, 1 542, 80, 5,2, Næstved, 3 176, 164, 5,2, Lejre, 1 765, 91, 5,2, Middelfart, 1 807, 93, 5,1, Svendborg, 2 671, 137, 5,1, Dragør, 1 426, 73, 5,1, Esbjerg, 5 011, 252, 5,0, Odsherred, 1 249, 62, 5,0, Frederiksberg, 6 268, 311, 5,0, Thisted, 1 666, 82, 4,9, Holbæk, 3 422, 165, 4,8, Ishøj, 646, 31, 4,8, Rødovre, 1 888, 90, 4,8, Aabenraa, 2 214, 105, 4,7, Morsø, 655, 31, 4,7, Fredericia, 2 129, 100, 4,7, Struer, 788, 37, 4,7, Vesthimmerlands, 1 263, 59, 4,7, Aalborg, 8 417, 391, 4,6, Herning, 3 936, 182, 4,6, Læsø, 65, 3, 4,6, Vallensbæk, 978, 45, 4,6, Nordfyns, 1 087, 50, 4,6, Ringsted, 1 523, 70, 4,6, Slagelse, 2 829, 128, 4,5, Nyborg, 1 240, 56, 4,5, Faaborg-Midtfyn, 1 908, 86, 4,5, Egedal, 3 364, 150, 4,5, Frederikssund, 2 740, 122, 4,5, Skive, 1 691, 75, 4,4, Faxe, 1 486, 65, 4,4, Kolding, 3 945, 172, 4,4, Billund, 1 218, 53, 4,4, Greve, 3 425, 149, 4,4, Fanø, 207, 9, 4,3, Herlev, 1 336, 58, 4,3, Rebild, 1 475, 64, 4,3, Glostrup, 1 022, 44, 4,3, Randers, 3 233, 139, 4,3, Silkeborg, 5 034, 214, 4,3, Stevns, 1 112, 47, 4,2, Halsnæs, 1 398, 59, 4,2, Ballerup, 2 647, 111, 4,2, Viborg, 4 191, 175, 4,2, Varde, 2 292, 95, 4,1, Holstebro, 2 537, 105, 4,1, Ringkøbing-Skjern, 2 519, 104, 4,1, Høje-Taastrup, 2 243, 92, 4,1, Ikast-Brande, 1 564, 64, 4,1, Hedensted, 2 096, 85, 4,1, Sønderborg, 2 817, 114, 4,0, Mariagerfjord, 1 682, 68, 4,0, Favrskov, 2 443, 98, 4,0, Tønder, 1 327, 52, 3,9, Vejle, 5 440, 210, 3,9, Horsens, 3 345, 129, 3,9, Hvidovre, 2 430, 88, 3,6, Haderslev, 2 068, 74, 3,6, Albertslund, 843, 29, 3,4, Langeland, 391, 13, 3,3, Brøndby, 1 306, 39, 3,0, Tårnby, 2 538, 71, 2,8, Anm.: Der er kommuner, hvor antallet af ejere er begrænset, og andelene derfor er mere følsomme over for små ændringer., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Formue og gæld., Noter, Andelen af forældrekøbte enfamilieshuse i disse fem kommuner svingede mellem 6 pct. og 0,3 pct. , [ ↑ ], Det ses af figuren, at der var beboere i forældrekøb, som var hhv. 0-9 år og 10-19 år. Det omfatter fx tilfælde, hvor mor og barn bor sammen i en bolig, som ejes af far, men hvor far ikke selv bor i boligen - samt tilfælde, hvor far og barn bor sammen i en bolig, som ejes af mor, men som mor ikke selv bor i. , [ ↑ ], Beboere i forældrekøb er generelt overrepræsenterede i aldersgrupperne 20-29 år (56 pct.) og 30-39 år (22 pct.), hvis man sammenligner med den øvrige befolknings aldersfordeling, hvor kun 13 pct. tilhører aldersgruppen 20-29 år og 13 pct. tilhører aldersgruppen 30-39 år. , [ ↑ ], Opgørelsen tager udgangspunkt i beboernes uddannelsesstatus ultimo september 2023. Hvis man kigger på, hvor stor en andel af beboerne i forældrekøbte boliger, som enten var i gang med en uddannelse, da de , flyttede ind, i deres bolig, eller startede på en uddannelse , inden for et år efter indflytning, , så var andelene endnu højere for samtlige grupper på nær de 16-19-årige. , [ ↑ ], I den øvrige befolkning var andelen under uddannelse 82 pct. for de 16-19-årige, dvs. højere end andelen blandt beboere i både forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse. For de 20-29-årige var andelen under uddannelse 34 pct. i den øvrige befolkning, dvs. lavere end blandt beboerne i forældrekøbte lejligheder, men højere end andelen blandt beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. , [ ↑ ], Hvis man kigger på ejerne af forældrekøbte boliger ultimo 2023 (N=36.200), var der en lidt højere andel af mænd (55 pct.) end kvinder (45 pct.). , [ ↑ ], Kontakt:, Emilie Rune Hegelund, Telefon: 20 56 47 11, Mail: , ehe@dst.dk, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56, Mail: , jho@dst.dk

    https://www.dst.dk/analyser/55602-foraeldrekoebte-boliger-hvem-er-beboerne-og-hvem-er-foraeldrene

    Analyse

    Analyser: Vikarlektioner i folkeskolen

    Foto: Colourbox, I 2023 lancerede Danmarks Statistik Lærer-elevregistret for grundskolen, der er baseret på data fra Aula-platformen og Unilogin. Registret giver som noget nyt mulighed for at koble lektionerne på skoleskemaet direkte til lærere og elever., Denne analyse præsenterer Lærer-elevregistret for grundskolen og viser, hvordan registret fx kan anvendes til at opgøre andelen af vikarlektioner i folkeskolen ud fra skolernes registreringer. Analysen undersøger blandt andet omfanget af vikarlektioner i skoleåret 2022/2023 fordelt på fag og klassetrin., 3. juli 2025, Af Fenja Søndergaard Møller og Eva Lotti Hansen , Hovedkonklusioner:, Analysen af vikarlektioner omfatter 25,2 mio. lektioner for skoleåret 2022/2023., Lektionerne fordeler sig på 872 folkeskoler, hvilket svarer til 81,4 pct. af alle folkeskoler i Danmark., Andelen af vikarlektioner kan opgøres ud fra lektionens status., Lektionerne er registreret med en status som , normal, eller , vikar, . I alt 11,9 pct. af alle lektioner er registreret som vikarlektioner i skoleåret 2022/2023. Vikarlektioner kan varetages af både vikaransatte, lærere eller andet personale, der med kort varsel dækker ind for den faste lærer., Der er forskel på andelen af vikarlektioner på tværs af fag., Andelen er højest for lektioner, der ikke er bekendtgørelsesfag, fx , Understøttende undervisning, eller temadage. Blandt disse lektioner er 16,9 pct. registreret som vikarlektioner. , Håndværk og design samt madkundskab, har den næsthøjeste andel på 15,0 pct. Andelen i , Dansk, er 10,0 pct., mens andelen i , Matematik, er 10,6 pct., Andelen af vikarlektioner er lavest i afgangsklasserne., For 10. klasserne er andelen af vikarlektioner 6,3 pct., mens den er 8,1 pct. for 9. klasserne. De højeste andele af vikarlektioner er på mellemtrinnet, især for 5. klasserne, hvor andelen er 13,2 pct., Over halvdelen af vikarlektionerne varetages af medarbejdere ansat som lærere eller pædagoger., I alt 53,7 pct. af vikarlektionerne varetages af ansatte lærere eller pædagoger, der vikarierer for den fraværende medarbejder. 42,8 pct. varetages af medarbejdere, der er ansat som vikarer, mens 3,5 pct. varetages af øvrige medarbejdere., Hent som pdf, Vikarlektioner i folkeskolen (pdf), Registrerede aktiviteter og lektioner i Lærer-elevregistret for grundskolen, I 2023 blev , Lærer-elevregistret for grundskolen (LER-grundskole), lanceret. Denne analyse præsentere LER-grundskole og viser, hvordan registret kan anvendes til at opgøre andelen af vikarlektioner i folkeskolen., LER-grundskole er baseret på data fra Aula-platformen, der indeholder information om aktiviteterne i folkeskolen. Data om medarbejdere og elever kommer fra Unilogin. De to datakilder gør det muligt at koble specifikke lektioner på skoleskemaet direkte til lærere og elever., [note 1], Analysen anvender det nyeste data, der omfatter skoleåret 2022/2023., [note 2], I forbindelse med analysen er de registrerede aktiviteter i LER-grundskole afgrænset og valideret. LER-grundskole er dog stadig nyt og relativt uudforsket., LER-grundskole indeholder aktiviteter, der ikke er reel undervisning. Samtidig er der aktiviteter, der overlapper helt eller delvist i tid for den samme klasse. Analysen afgrænser og validerer aktiviteterne i LER-grundskole til aktiviteter, der vurderes at være gennemført undervisning. Figur 1 viser de forskellige skridt fra 60,9 mio. registrerede aktiviteter til den endelige analysepopulation på 25,2 mio. lektioner for skoleåret 2022/2023. Frafaldet afspejler blandt andet, at fejloprettede lektioner ikke nødvendigvis fjernes fra Aula-platformen, ligesom platformen også kan bruges til at registrere aktiviteter, der ikke er undervisning (fx lærermøder)., Den største frasortering sker med afgrænsningen til aktiviteter med tilknyttede elever. Denne frasortering sikrer, at læreraktiviteter ikke indgår i analysepopulationen. Undervejs fjernes også dubletter, fx samme gruppe/klasse med flere aktiviteter på samme tidspunkt. Derudover afgrænses analysen til skoler med mindst 75 pct. registrerede undervisningslektioner ud af det samlede antal forventede lektioner. Denne afgræsning sikrer, at skolerne har gennemført en vis implementering af Aula-registreringerne. Overvejelserne om afgrænsning og validering er nærmere beskrevet i bilag 1., Figur 1. Afgrænsning og validering af analysepopulation. Skoleåret 2022/2023., Anm.: Skoler helt uden registrerede vikarlektioner frasorteres, når der fjernes dubletter. Alle aktiviteter vægtes til sidst efter deres varighed, så den endelig analysepopulation omfatter lektioner på 45 min. Se bilag 1 for en nærmere beskrivelse., Kilde. , LER-grundskole, , , Institutionsregistret, , , Elevregistret, og , Børne- og undervisningsministeriet, Analysepopulationen på 25,2 mio. lektioner omfatter 872 skoler. Det svarer til 81,4 pct. ud af i alt 1.071 folkeskoler i Danmark., [note 3], De inkluderede skoler fordeler sig på 96 af landets 98 kommuner. Figur 2 viser hvor stor en andel af folkeskolerne i de forskellige kommuner, der indgår i analysen. Kortet viser, at der er skoler med fra alle landsdele. Det har ikke været muligt at undersøge, om der er en sammenhæng mellem de manglende skoler og brugen af vikarlektioner., Figur 2. Andelen af kommunens folkeskoler i analysepopulationen. Skoleåret 2022/2023., Kilde. , LER-grundskole, og , Institutionsregistret, ., Opgørelse af vikarlektioner med LER-grundskole, I LER-grundskole har alle undervisningslektioner fået tildelt en status som , normal, eller , vikar, . Skolerne foretager typisk fravær- og vikarregistreringen i andre it-systemer, hvorefter systemleverandørerne overfører en opdatering af lektionens status til Aula-platformen. Med LER-grundskole er det derfor muligt at opgøre folkeskolernes brug af vikarer ud fra skolernes registreringer. Tidligere er vikarlektioner hovedsageligt opgjort med afsæt i spørgeskemaer eller ud fra oplysninger om timelønnede lærere (løse vikarer)., Der kan være forskel på, hvordan skolerne opfatter og registrerer vikarlektioner, jf. boks 1. Længerevarende forløb med faste vikarer kan på nogle skoler fx være registreret som , normale, lektioner, mens andre skoler registrerer lektionerne i længere vikarforløb som vikarlektioner. Analysen har ikke undersøgt systematiske forskelle i varigheden af vikarforløbene på tværs af skoler., Boks 1. Undersøgelser af vikarer i folkeskolen , Der kan være forskelle i forståelsen af vikarlektioner på tværs af skoler og medarbejdere. , Vikarer i folkeskolen, fra VIVE undersøger forståelsen af vikarlektioner og konkluderer, at der er forskelle fra skole til skole. Ifølge VIVE's rapport opfatter nogle skoler det ikke som en vikartime, hvis en anden lærer fra årgangsteamet varetager undervisningen, selv om det ikke oprindeligt var påtænkt. Andre skoler har en mere bred forståelse af vikartimer som alle tilfælde, hvor underviseren er en anden end den planlagte., VIVE definerer selv vikartimer bredt som , undervisning, der grundet den tiltænkte undervisers fravær, må afholdes af en anden end den tiltænkte underviser., Her vil der også være tale om en vikartime, hvis en anden lærer (fx fra årgangsteamet) varetager timen. Omvendt er sygefravær, hvor der byttes timer - så man fx får matematik i stedet for dansk - ikke vikartime, såfremt gruppen har den tiltænkte lærer til den pågældende undervisningstime. Denne analyse er baseret på skolernes registreringer af fravær og vikarer, fx når den planlagte medarbejder meldes fraværende, og en alternativ medarbejder derfor kobles på lektionen., I , Notat om folkeskolernes brug af vikarer i undervisningen, har Undervisningsministeriet undersøgt brugen af vikartimer ud fra en stikprøve med 320 folkeskoler i 2018. Undersøgelsen estimerede, at 11,1 pct. af undervisningstimerne på overordnet niveau ikke blev gennemført som planlagt og dermed kunne betegnes som vikartimer., Danmark Læreforening, har undersøgt udviklingen i det gennemsnitlige antal løse vikarer baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Denne opgørelse ser dog ikke på antallet af lektioner., Københavns Kommune, har undersøgt faktorer, der påvirker karaktererne i dansk og matematik. Analysen ser blandt andet på vikarlektioner ud fra LER-grundskole. Analysen når frem til, at landsgennemsnittet for vikarlektionerne i dansk og matematik i 9. klasse er ca. 7 pct., CEPOS, har anvendt LER-grundskole til en opgørelse af vikarlektioner ud fra lektionernes status. Denne analyse frasorterer aflyste lektioner og ser kun på grundskoler, men der filtreres ikke på samme måde ift. fx elever og dubletter., Opgørelsen af vikarlektioner i denne analyse tager ikke højde for, at nogle lektioner har mange elever tilknyttet, imens andre har få elever tilknyttet. Vikarlektionerne og de normale lektioner ligner dog hinanden ift. elevantallet. I gennemsnit har vikarlektionerne tilknyttet 20,9 elever, og medianen er på 21 elever. For de normale lektioner er gennemsnittet 20,5 elever og medianen er 21 elever., Figur 3 viser andelen af vikarlektioner blandt lektioner grupperet efter elevantallet og for alle lektioner uafhængigt af antal elever. Andelen af vikarlektioner er højest for lektioner med 1-9 elever (13,3 pct.) og lavest for lektioner med 10-15 elever (10,7 pct.). I alt 11,9 pct. af alle lektionerne i analysepopulationen er registreret som vikarlektioner., Figur 3. Andelen af vikarlektioner for lektioner opdelt efter antallet af elever. Skoleåret 2022/2023., Kilde. , LER-grundskole, ., Andelen af vikarlektioner på tværs af fagbetegnelser, Lektionerne i LER-grundskole har tilknyttede fagbetegnelser. Fagbetegnelserne er hentet fra fritekstfeltet på Aula-platformen og omkodet til i alt 18 fag, jf. boks 2. Figur 4 viser alle lektionerne i analysepopulationen (N =25,2 mio. lektioner) fordelt på fagbetegnelser. Den største andel af lektionerne i analysepopulationen er , Dansk, (22,2 pct.). Herefter følger kategorien , Anden fagbetegnelse, (15,9 pct.), der omfatter aktiviteter ud over bekendtgørelsesfagene (fx , Adfærd, kontakt og trivsel, eller , Understøttende undervisning, ). Der kan dog være lektioner, der er placeret i kategorien , Anden fagbetegnelse, , selv om det reelt er bekendtgørelsesfag, jf. boks 2., Figur 4. Lektioner fordelt på fagbetegnelser på tværs af alle klassetrin. Skoleåret 2022/2023., Anm.: Kategorien , Øvrige, omfatter følgende fag: , Kristendomskundskab, , , Billedkunst, , , Fysik/Kemi, , , Biologi, , , Geografi, , , Samfundsfag, og , Valgfag, ., Kilde. , LER-grundskole, ., Der er forskel på andelen af vikarlektioner for de forskellige fag. Figur 5 viser andelen af vikarlektioner for de 18 fagbetegnelser. Andelene af vikarlektioner er højest for kategorien , Anden fagbetegnelse, (16,9 pct.) efterfulgt af , Håndværk og design samt madkundskab, (15,0 pct.). Andelen er lavest for , Børnehaveklasse, (9,0 pct.). Der tegner sig samme overordnede billede, hvis lektionerne afgrænses til lektioner med 20-25 elever., Figur 5. Andelen af vikarlektioner for forskellige fagbetegnelser. Skoleåret 2022/2023., Kilde. , LER-grundskole, ., Boks 2. Opgørelse af fagbetegnelser , De indberettede lektioner er beskrevet med en aktivitetsbetegnelse, der kommer fra et fritekstfelt i Aula-systemet. Hos Danmarks Statistik oversættes de indberettede aktivitetsbetegnelser via en tekstgenkendelsesalgoritme til en af 28 fagbetegnelser, der er beskrevet i , Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, ., Hvis ikke aktiviteten kan oversættes til en af de 28 fagbetegnelser, får den betegnelsen , Anden fagbetegnelse, (fx ture og temadage). Herefter er de 29 kategorier aggregeret til 18 kategorier, så aktiviteter såsom , Pædagogisk læringscenter, , , Understøttende undervisning, , , Adfærd, kontakt og trivsel, mv. lægges ind under , Anden fagbetegnelse, . , Børnehaveklasse, er sin egen kategori, da der ikke er deciderede fag på dette klassetrin (0. klasse)., Der er tilfælde, hvor institutionerne ikke har skrevet en tekst som har givet en indikation af, at der er tale om et bekendtgørelsesfag, selvom det i realiteten har været tilfældet. Derfor kan det ske, at bekendtgørelsesaktiviteter oversættes til , Anden fagbetegnelse, . Yderligere er der tekster, som bliver oversat forkert, fordi den fagtekst, som institutionerne har skrevet i Aula, bliver tolket forkert i oversættelsesprogrammet. Håndteringen af aktivitetsbetegnelserne og kategoriseringen i fag er nærmere beskrevet i , dækningsanalysen af LER, ., Andelen af vikarlektioner på tværs af klassetrin, Eleverne kan kobles til lektionerne ud fra deres grupper. Grupperne hentes fra Unilogin-platformen og omfatter både stamklasser, valgfagshold, årgange mv. Ud fra elevernes klassetrin i , Elevregistret, kan lektionernes klassetrin opgøres. Hvis der er elever fra flere klassetrin knyttet til den samme lektion, så får lektionen det klassetrin, der er flest elever fra, jf. boks 3., Figur 6 viser andelen af vikarlektioner for forskellige klassetrin. Andelen af vikarlektioner er lavest i afgangsklasserne, dvs. 10. klasse (6,3 pct.) og 9. klasse (8,1 pct.). De højeste andele af vikarlektioner er på mellemtrinnet, især i 5. klasse (13,2 pct.). Tendensen med lavere andele af vikarlektioner i afgangsklasserne samt højere andele på mellemtrinnet ses også, hvis der fokuseres på specifikke fag som dansk og matematik eller afgrænses til lektioner med 20-25 elever. Tendensen kan afspejle, at de ældre elever i højere grad sendes hjem, hvis deres lærer er syg, mens de yngre elever i stedet tildeles en vikar., Figur 6. Andelen af vikarlektioner på tværs af klassetrin. Skoleåret 2022/2023., Anm.: En lille andel af lektionerne har tilknyttet elever med ukendt klassetrin (under 0,3 pct.). Disse indgår ikke i figuren., Kilde. , LER-grundskole, ., Boks 3. Opgørelse af klassetrin , LER-grundskole gør det muligt at koble elever til lektioner via grupper på Aula-platformen. Grupperne viser hvilke elever, der er tiltænkt den pågældende lektion. Grupperne kan afspejle hele stamklasser (fx , 2B, eller , 4A, ), eller bestemte fag inden for stamklasserne (fx , 8C (Natur/Teknologi), eller , 8KL (Engelsk), ). Der kan også være grupper, der går på tværs af klasserne på en årgang (fx , 8CD (Fransk), , , 5. årgang, eller , 7 klasserne madkundskab, ). De fleste lektioner er knyttet til elever på samme klassetrin, men nogle grupper går på tværs af årgange (fx , Indskoling, , , SFO, eller , Science, ). Lektionerne med disse grupper er i langt de fleste tilfælde i kategorien , Anden fagbetegnelse, ., Alle elever i grupperne har ud over tilhørsforholdet til grupperne samtidig et klassetrin tilknyttet fra , 0.-11. klasse, . Når eleverne er knyttet til lektionerne vha. gruppernes unikke gruppenummer, bruges elevens klassetrin til at danne ét klassetrin for lektionen. Hvis der er elever på tværs af klassetrin, tages der udgangspunkt i det klassetrin, hvor der er flest elever fra. I de tilfælde, hvor der er lige mange elever fra forskellige klassetrin (under 0,5 pct.) vælges det laveste klassetrin. Langt størstedelen af de lektioner, hvor eleverne går på tværs af klassetrin, er lektioner med , Anden fagbetegnelse, ., Der tages højde for, at eleverne kan skifte gruppe hen over skoleåret. Eleverne kobles kun til lektionerne, hvis de indgår i gruppen på det tidspunkt, hvor lektionen afholdes., Analysepopulationen indeholder stort set lige mange lektioner på hvert klassetrin fra 0.-9. klasse (9-11 pct.), men der er væsentlig færre lektioner på 10. klassetrin (0,6 pct.)., Vikarlektioner og medarbejderroller, Lektionerne i LER-grundskole kan kobles til medarbejderne og deres roller. Rollerne tildeles af skolerne og afspejler typisk medarbejdernes ansættelsesforhold (fx lærer, vikar eller pædagog). Boks 4 beskriver de valg, der er foretaget i forbindelse med flet af lektioner og medarbejdere., Blandt vikarlektionerne er 89,6 pct. registreret med to medarbejdere. Den høje andel af lektioner med flere medarbejdere skyldes, at skolerne typisk ikke fjerner den oprindelige medarbejder fra vikarlektionen ved fx sygdom, men i stedet tilføjer den medarbejder, der vikarierer., Figur 7 viser, hvordan vikarlektioner med 1-2 medarbejdere fordeler sig på forskellige medarbejderroller. Figuren viser, at 53,7 pct. af vikarlektionerne kun er tilknyttet medarbejdere ansat som lærere og/eller pædagoger. 42,8 pct. af vikarlektionerne er registreret med vikaransatte., [note 4], Figur 7. Vikarlektioner fordelt på registrerede medarbejderroller. Skoleåret 2022/2023., Anm.: Vikarlektioner med én vikaransat og én læreransat indgår i søjlen med vikarer, da det antages, at den ansatte vikar varetager lektionen. For lektioner med flere registrerede medarbejdere er det dog ikke muligt entydigt at identificere hhv. den vikarierende medarbejder og den oprindeligt tiltænkte medarbejder. Kategorien , Øvrige konstellationer, er blandt andet lektioner, der varetages af ledere, konsulenter, TAP'er eller medarbejdere med ukendte medarbejderroller., Kilde. , LER-grundskole, ., Boks 4. Opgørelse af medarbejderroller , I Unilogin registreres medarbejdere på skolerne med et medarbejdernummer, en medarbejderrolle samt start- og slutdato for medarbejderrollen. Skolerne kan dog godt tildele flere roller til medarbejderne på samme skole på samme tid, ligesom rollerne kan skifte over tid (fx fra vikar til lærer). Det er op til den enkelte skole at registrere medarbejdernes rolle. Der kan være forskelle i registreringspraksis fra skole til skole, fx skelnen mellem kategorierne , Ledelse, og , Leder, eller opfattelsen af vikarer., Analysen opdeler medarbejderrollen i fire kategorier: Lærer, pædagog, vikar og øvrige (leder, ledelse, konsulenter og TAP). Hvis medarbejdere har samme rolle i samme periode opfattes dette som en utilsigtet dublet, og der beholdes kun én observation. Nogle medarbejdere har forskellige roller i samme periode (fx leder og lærer). Her vælges rollerne i prioriteret rækkefølge, så der først vælges lærer, dernæst pædagog, vikar, øvrige og ukendt rolle. Hvis medarbejderen har roller, der overlapper i tid, vælges den førstkommende rolle indtil den næstekommende rolle påbegyndes. Derudover fjernes et lille antal (under 0,1 pct.) medarbejdere med ukendt medarbejderrolle og tidspunkt for rollen. Derved fås en oversigt over medarbejdere med unikke roller hen over skoleåret. Rollerne kobles til de enkelte lektioner i LER-grundskole, så lektionerne kan kategoriseres efter medarbejdernes roller., Blandt alle lektionerne i analysepopulation (N =25,2 mio. lektioner) kan 85,3 pct. af lektionerne knyttes til én medarbejder, imens 11,6 pct. kan knyttes til to medarbejdere. En lille andel (under 0,5 pct.) har flere end to medarbejdere tilknyttet, og 3,0 pct. har én eller flere ukendte medarbejdere tilknyttet., For vikarlektionerne tilføjer skolerne typisk den vikarierende medarbejder uden at fjerne den oprindelige medarbejder. Der kan omvendt være tilfælde, hvor ekstra medarbejdere tilknyttes som en ny aktivitet og derfor utilsigtet frasorteres som led i rens for dubletter, jf. bilag 1., Om analysen, Vikarlektioner i folkeskolen, Udgivet: 3. juli 2025 af Danmarks Statistik, Nr. 2025:07, ISSN: 2446-0354, © Danmarks Statistik 2025, Fenja Søndergaard Møller, Telefon: 23 62 62 99, Email: , fsm@dst.dk, Eva Lotti Hansen, Telefon: 21 59 99 06, Email: , ebr@dst.dk, Bilag, Bilag 1, Afgrænsning og validering af analysepopulationen, LER-grundskole indeholder aktiviteter, der ikke er reel undervisning. Derfor er der foretaget en række filtreringer og afgrænsninger i forbindelse med analysen. Dette bilag beskriver de forskellige trin., Indledende filtrering, Først er aktiviteter filtreret ud, hvis de er registrerede som aflyste. Dernæst fjernes aktiviteter med en varighed på over 10 timer, og aktiviteter med ukendte start- eller sluttidspunkter. Disse aktiviteter dækker typisk over en anden form for aktivitet end klassiske lektioner (fx lejrskoleophold) eller er fejlregistreringer., Nogle skoler registrerer aktiviteter hen over ferieperioder, fx ved aktiviteter, der er lagt ind som ugentlige gentagelser. I analysen er aktiviteter frasorteret, hvis de ligger i hhv. sommerferien, efterårsferien, juleferien, vinterferien eller påskeferien. Lektioner på Store Bededag (analysen vedrører 2022/2023), Kristi Himmelfartsdag og 2. Pinsedag er også fjernet. Ferieperioderne er tilpasset variationer mellem kommunerne., Analysepopulationen afgrænses desuden til folkeskoler, da Aula-platformen er ikke obligatorisk på friskoler og private grundskoler mv., Minimumsregistrering på 75 pct., Datakvaliteten i LER-grundskole afhænger af registreringspraksis på skolerne. Skolerne bruger platformen på forskellige måder og i meget varierende omfang. Der er skoler, der har registreret færre lektioner end forventet eller slet ikke har registreret lektioner, fx hvis skolen har dispensation fra at bruge Aula. For at sikre en vis implementering af registreringerne i Aula inkluderer analysen kun skoler med mindst 75 pct. registrerede undervisningslektioner ud af det samlede antal forventede undervisningstimer , og, 75 pct. af det vejledende antal undervisningstimer i bekendtgørelsesfagene. Det forventede antal lektioner er baseret på , Børne- og undervisningsministeriets, minimumstimetal for bekendtgørelsesfag for elever på forskellige klassetrin i folkeskolen. I Børne- og undervisningsministeriets oversigt over det samlede antal anbefalede lektioner indgår pausetid, men pausetiden er ikke nødvendigvis registreret i Aula. Derfor fratrækkes 200 timers pausetid fra det vejledende minimumstimetal på tværs af alle klassetrin., Herefter optælles alle elevernes lektioner (omregnet til 45 min.), både samlet set og afgrænset til bekendtgørelsesfagene. Der foretages en filtrering af dubletter, så grupper med overlappende aktiviteter ikke tæller dobbelt. Dernæst beregnes andelen af elevens lektioner ift. det forventede antal lektioner. Skolens andel beregnes som et simpelt gennemsnit på tværs af alle eleverne., Skolerne kan reelt godt overholde minimumskravet, selv om skolen i opgørelsen fx ligger på 75 pct. Det kan fx være tilfældet, hvis der er mere end 200 timers uregistreret pausetid i Aula, eller der er øvrige aktiviteter, som ikke registreres. Se , dækningsanalysen af LER, for yderligere om opgørelserne af timetallet for eleverne samt , kvalitetsanalysen af LER, for yderligere om registrets dækningsgrad ift. medarbejdere, grupper og elever., Med grænsen på 75 pct. frasorteres 4,9 mio. aktiviteter (efter afgrænsningen til folkeskoler). Størrelsen på analysepopulationen varierer, men hovedresultaterne ændrer sig ikke nævneværdigt med en grænse på fx 70 pct. eller 80 pct., Frasortering af aktiviteter uden elever og dubletter, For yderligere at kvalificere lektionerne er der koblet elever på alle lektionerne via lektionernes unikke gruppenummer (se boks 3). Analysepopulationen omfatter kun lektioner, der har elever tilknyttet. Lektioner uden elever filtreres fra, da de kan være fejloprettede lektioner, lektioner, der alligevel ikke afholdes, eller læreraktiviteter., I analysen er der desuden renset for dubletter, dvs. aktiviteter for samme gruppe(r) på samme tidspunkt. Der er fx skoler, der opretter nye aktiviteter til en ny lærer eller vikar uden at fjerne den gamle aktivitet. Der er også skoler, der opretter flere aktiviteter på samme tidspunkt, fx hvis en klasse får tilknyttet en pædagog i hele eller dele af lektionen. Der er samtidig tilfælde, hvor aktiviteter i det oprindelige skema beholdes samtidig med, at der oprettes andre aktiviteter. Det kunne fx være en klasse på tur i zoo, hvor turen oprettes som en aktivitet, mens de oprindelige fag fortsat er registreret. Håndteringen af dubletter har stor betydning for størrelsen af analysepopulationen. I analysen håndteres overlappende aktiviteter på denne måde:, 1. Aktiviteter med samme gruppe(r), tidspunkter, fag og status (normal eller vikar): Hvis der er en medarbejder med rollen vikar tilknyttet aktiviteten, vælges denne aktivitet frem for de andre, da vikarerne antages at være tilknyttet de reelt afholdte aktiviteter. For de øvrige aktiviteter frasorteres dubletterne tilfældigt., 2. Aktiviteter med samme gruppe(r), tidspunkter og status (normal eller vikar) men forskellige fag: Hvis der er en medarbejder med rollen vikar tilknyttet aktiviteten vælges denne aktivitet frem for den anden. For de øvrige dubletter vælges bekendtgørelsesfag frem for , Anden fagbetegnelse, . For dubletter med forskellige bekendtgørelsesfag beholdes én af aktiviteterne, udvalgt tilfældigt., 3. Aktiviteter med samme gruppe(r) og tidspunkter men forskellig status (normal eller vikar): Vikarlektionen beholdes og de øvrige dubletter frasorteres tilfældigt uagtet faget., 4. Aktiviteter med samme gruppe(r), der er tidsmæssigt indeholdt i andre aktiviteter, fjernes. Fx fjernes en aktivitet fra kl. 11-12, hvis der for samme gruppe også er en aktivitet fra kl. 9-14., 5. Aktiviteter, der overlapper delvist i tid beholdes, da de anses for at udgøre særskilte aktiviteter. Fx beholdes begge aktiviteter, selvom én aktivitet er fra kl. 8-12, og der for samme gruppe også er en aktivitet fra kl. 10-14., Filtreringen kan betyde, at analysepopulationen omfatter for få lektioner, hvis der fx er tale om flere forskellige aktiviteter, hvor stamklassen/gruppen deles op uden at få et nyt unikt gruppenummer. Der kan omvendt være situationer, hvor den samme gruppe af elever har flere gruppenumre tilknyttet, selv om der reelt er tale om den samme gruppe. Her vil overlappende aktiviteter ikke blive frasorteret., Ovenstående betyder samtidig, at antallet af lektioner med flere medarbejdere kan risikere at være understimeret, hvis dubletterne er udtryk for en tilknytning af ekstra medarbejdere., It-systemer, Skolerne anvender typisk andre it-systemer end Aula til registrering af fravær og tildeling af vikarer. Det er skolernes it-leverandører, der efterfølgende overfører registreringerne til Aula-platformen. Skoler med denne registreringsform indgår stadig i LER-grundskole, og lektionerne er også med i analysepopulationen, hvis de i øvrigt opfylder ovenstående krav. Skoler med 0 registrerede vikarlektioner frasorteres dog, da de anses for at mangle registreringerne i Aula., Danmarks Statistik har undersøgt, om der er forskelle i andelen af vikarlektioner på tværs af tre forskellige it-leverandører. Hvis andelen af vikarlektioner beregnes for grupper af skoler med samme leverandør, er der store forskelle i de overordnede andele (andelen svinger fra 3 pct. til 17 pct.). For alle tre leverandører er der dog skoler med meget små andele af vikarlektioner (under 1 pct.) og skoler med meget høje andele (over 27 pct.). Der er samtidig samme mønster på tværs af leverandører ift. hvilke fag og klassetrin, der har høje/lave andele af vikarlektioner, og fordelingen af medarbejderrollerne for vikarlektionerne følger også samme mønster på tværs af leverandører., Vægtning, Aktiviteterne vægtes til sidst efter deres varighed beregnet ud fra lektionernes start- og sluttidspunkter. Der er 78,0 pct. af aktiviteterne, der har en varighed på 45 min., imens 5,6 pct. varer 90 min. og 5,6 pct. varer 30 min. Samlet set er antallet af lektioner omregnet til 45 minutters varighed lidt lavere end antallet af aktiviteter., Registrerede medarbejdere, Lektionerne i analysepopulationen er koblet til information om medarbejderne fra Unilogin. Lektioner med flere tilknyttede medarbejdere betyder dog ikke nødvendigvis, at der er flere medarbejdere til stede. For vikarlektionerne tilføjer skolerne fx typisk den vikarierende medarbejder uden at fjerne den oprindelige medarbejder. Disse lektioner vil derfor stå som havende flere medarbejdere tilknyttet, men reelt vil kun vikaren være til stede., Figur 8 viser, hvordan lektionerne i analysepopulationen med to tilknyttede medarbejdere fordeler sig ift. medarbejdernes roller. Langt størstedelen (78,4 pct.) af lektionerne har én lærer registreret. Lektioner med én lærer og én vikar udgør 4,1 pct. af alle lektioner. For disse lektioner er det sandsynligvis vikaren, der reelt er til stede., Figur 8. Lektioner fordelt på registrerede medarbejderroller. Skoleåret 2022/2023., Anm.: Figuren viser registrerede medarbejderroller for lektioner med højst to registerede medarbejdere. Skolerne kan tilføje medarbejdere uden, at medarbejderne reelt er til stede. Samtidig kan antallet af lektioner med flere medarbejdere være understimeret, hvis de frasorterede dubletter er udtryk for en tilknytning af ekstra medarbejdere. Figuren kan derfor ikke anvendes til at vurdere udbredelsen af tolærerordningen. Kategorien , Øvrige konstellationer, er blandt andet lektioner, der varetages af ledere, konsulenter, TAP'er eller medarbejdere med ukendte medarbejderroller., Kilde. , LER-grundskole, ., Kontakt , Danmarks Statistik, , hvis datasættet bag analysen ønskes stillet til rådighed til forskningsbrug., Noter, LER-grundskole, supplerer Danmarks Statistiks , Elevregister, , der følger eleverne gennem uddannelsessystemet. , [ ↑ ], Et skoleår går fra 1. august til 31. juli, altså går skoleåret 2022/2023 fra 1. august 2022 til 31. juli 2023. , [ ↑ ], Ved opgørelsen af antal skoler i kommunerne fraregnes skoler, der er nedlagt inden den 1. august 2023 eller ikke er folkeskoler. Der tælles unikke hovedinstitutioner, dvs. skoler med underafdelinger tæller med én gang. , [ ↑ ], Samme tendens viser sig, hvis der afgrænses til fx dansk og matematik eller lektioner med 20-25 elever. , [ ↑ ], Kontakt:, Eva Lotti Hansen, Telefon: 21 59 99 06, Mail: , ebr@dst.dk

    https://www.dst.dk/analyser/55969-vikarlektioner-i-folkeskolen

    Analyse

    Analyser: Kulturvaner i 60 år

    Foto: Colourbox, I 2024 har Kulturvaneundersøgelsen været gennemført i en periode på 60 år. I den forbindelse har Danmarks Statistik gjort dele af undersøgelserne sammenlignelige over hele eller dele af perioden., Denne analyse viser udviklingen i forskellige befolkningsgruppers kulturvaner med fokus på kultur uden for hjemmet i form af at gå på kunstudstilling og til koncert. Danmarks Statistik har ikke tidligere beskrevet udviklingen i disse kulturaktiviteter over denne periode. Analysen omhandler desuden kulturvaner i 2024 med fokus på geografiske forskelle, årsager til fravalg af kulturaktiviteter samt relationen mellem kulturforbrug som voksen i 2024 og kultur oplevet i barndommen. Analysen trækker tråde til forskningen på området, [note 1], ., 6. marts 2025, Af Anders Yde Bentsen og Magnus Nørtoft , Hovedkonklusioner:, Brugen af kulturaktiviteter over tid, . Andelen af befolkningen, som læste trykte aviser, lå stabilt frem til og med 2012, hvorefter den faldt fra 87 pct. i 2012 til 21 pct. i 2024. Andelen, der har været på kunstudstilling eller til koncert inden for det seneste år, har ligget på nogenlunde samme niveau (48-57 pct.) i 1964-2024. Andelen, som har været i biografen, er steget fra 57 pct. i 1964 til 67 pct. i 2024., Kvinder har lidt oftere end mænd været på kunstudstilling eller til koncert, . Fx havde 56 pct. af kvinderne i 2024 været til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, mens andelen var 52 pct. for mænd. Andelen, der har været på kunstudstilling eller til koncert, var desuden typisk højest blandt unge under 35 år., Unge går oftere end ældre til rytmisk koncert, mens ældre oftere end unge er til klassisk koncert., Andelen, som havde været til rytmisk koncert, var størst blandt de 16-34-årige gennem hele perioden, mens andelen der havde været til klassisk koncert (bortset fra i 1993) var størst blandt personer på 65 år eller derover., I 2024 var museumsbesøg mest udbredt blandt borgere i de største byer., Andelen, som havde været på museum inden for det seneste år, var højest i hovedstads- og storbykommuner. Fx var andelen, som havde været på museum, størst i kommunerne København (80 pct.), Gentofte (80 pct.) og Lyngby-Taarbæk (79 pct.), som alle er hovedstadskommuner. Andelen, som havde overværet livesport inden for det seneste år, var størst i provinsbykommuner., Kulturinteresse går delvist i arv., Andelen af voksne, som benyttede kulturaktiviteter i 2024, var større blandt dem, der også oplevede kultur i deres barndomshjem. Det gjaldt både for andelene, som havde været på museum, til koncert eller havde overværet livesport, ligesom det gjaldt uanset, hvilken kulturaktivitet der foregik i barndomshjemmet., Hent som pdf, Kulturvaner i 60 år (pdf), Kulturforbrug siden 1964, Kulturvaneundersøgelsen er blevet gennemført periodisk siden 1964. Undersøgelsen er en stikprøvebaseret undersøgelse, hvor et bredt udsnit af borgere svarer på spørgsmål om kulturforbrug. Kultur forstås bredt og omfatter fx sport, scenekunst, avislæsning og radiolytning, jf. boks 2. I perioden 1964-2024 har undersøgelsen ændret formål og struktur, men det er muligt at sammenligne dele af de otte undersøgelser fra 1964, 1975, 1987, 1993, 1998, 2004, 2012 og 2024., Danskernes kulturvaner har på nogle områder ændret sig i perioden 1964-2024. I forhold til tidligere læste langt færre trykte aviser i 2024, mens andelen, der havde været i biografen henholdsvis til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, har ligget nogenlunde stabilt i alle årene, hvor Kulturvaneundersøgelsen er gennemført, jf. figur 1., Figur 1. Andel, der har været til koncert eller på kunstudstilling, har været i biografen eller læser trykte aviser, Anm.: Figuren viser alene de år, hvor Kulturvaneundersøgelsen er foretaget. Andelen, som var i biografen inden for det seneste år, er ikke opgjort for 1975, hvorfor linjen er stiplet., Kilde. , Kulturvaneundersøgelsen, ., Den teknologiske udvikling kan have betydning for nogle kulturaktiviteter. Tidligere læste langt de fleste trykte aviser (87 pct. i 2012). I 2024 var det omvendt, så de færreste læste avis på tryk (21 pct.). De kraftige fald fra 2012 til 2024 i andelen, der læser trykte aviser, kan ses i sammenhæng med den teknologiske udvikling, hvor det er blevet mere udbredt at læse nyheder digitalt. Fx havde 99 pct. forbrugt nyheder inden for de seneste 12 måneder i 2024., [note 2], Udviklingen i andelen af biografgængere samt koncert- og kunstudstillingsgæster kan også ses i sammenhæng med samfundsudviklingen, fx kan stigende uddannelsesniveau og øgede økonomiske ressourcer have betydning, jf. boks 1., Boks 1. Forskning om kulturforbrug og samfundsudvikling , Forskning på kulturområdet viser, at kulturforbrug er højere blandt grupper med høj indkomst og - i særdeleshed - længere uddannelse. Stigende uddannelse og indkomst i befolkningen frem mod 2024 kan dermed være én forklaring på stigende kulturforbrug - en forklaring, der dog næppe kan stå alene., Forskningen har peget på, at personer, der forbruger, det der traditionelt har været opfattet som "finkultur" - fx scenekunst og kunstmuseum - tidligere primært overværede netop "finkultur", men nu også i stigende grad forbruger, hvad der traditionelt har været opfattet som "populærkultur" - fx rytmiske koncerter, livesport og biograffilm. Hvis stadig flere forbruger både fin- og populærkultur (i forskningen omtalt som "omnivores"), kan det forklare det stigende samlede kulturforbrug - uden at flere personer er kulturelt aktive. I en dansk kontekst peger forskning på, at de mest kulturelt aktive er blevet mere altædende, mens gruppen af kulturelt inaktive også er faldet. Stigningen i kulturforbrug er derfor nok en kombination af ændrede forbrugsmønstre blandt de mest kulturelt aktive, samt at flere i det hele taget gør brug af samfundets kulturtilbud., Der er ikke meget forskning, om , hvorfor, flere skulle være blevet kulturforbrugere - ud over måske ændringer i uddannelse og indkomst. Men måske det også er relevant at se på udbudssiden. Kan ændringer i typen af kulturtilbud eller adgangen hertil have engageret en større gruppe? For eksempel er det ret oplagt, at teknologiske forandringer er en stor del af forklaringen på det markante fald i læsningen af fysiske aviser. Tilsvarende var det drastiske fald i kulturforbrug under Covid-19-nedlukningerne en bemærkelsesværdig illustration af det institutionelle kulturudbuds betydning for (muligheden for) kulturforbrug., Forfatter: Ea Hoppe Blaabæk, Rockwool Fonden. Se referencer i bilag 2., Kulturvaneundersøgelsen har ændret sig over tid. Undersøgelsen har fx indeholdt forskellige spørgsmål og dækket forskellige formål. I undersøgelserne i 1964 og 1975 var der bl.a. spørgsmål om tidsforbrug på forskellige tidspunkter af døgnet, mens undersøgelserne fra 1993 og frem har et snævrere og dybere fokus på kultur, jf. boks 2. Det er imidlertid muligt at sammenligne brugen af en række forskellige kulturtilbud over den 60-årige periode. Danmarks Statistik har tidligere set på udviklingen inden for sport og motion, biografer, biblioteker og læsning (fag- og skønlitteratur), [note 3], . Denne analyse sætter fokus på kultur uden for hjemmet og især besøg på kunstudstilling, og om man har været tilskuer til koncert. Analysen går desuden yderligere i dybden med kulturforbruget i 2024, da den seneste undersøgelse indeholder en række nye spørgsmål om fx kulturforbrug i barndommen., Boks 2. Kulturvaneundersøgelsen i 60 år , Kulturvaneundersøgelsen er i forskellige former gennemført siden 1964. Den første undersøgelse hed Radio- og Fjernsynsundersøgelsen, og respondenterne skulle bl.a. krydse af, hvilke radioprogrammer de hørte regelmæssigt på en liste over alle de faste udsendelser, der var på det tidspunkt. Man skulle også krydse af i et detaljeret skema, hvad man havde foretaget sig hver halve time dagen før. Undersøgelserne handlede da også mere bredt om befolkningens tidsanvendelse, men i 1993 fik den navnet ¿Befolkningens kultur- og fritidsaktiviteter¿ og samtidig et mere snævert fokus på kulturvaner. Undersøgelserne dækker befolkningen på 16 år eller derover. I 1964 og 2012 omfatter undersøgelsen desuden de 15-årige. Det var i øvrigt først i 2004, at man blev dus med respondenterne og fra 1987 til 2012 var der også separate skemaer til børn. I denne analyse refererer vi til alle undersøgelserne som , Kulturvaneundersøgelser, , uagtet hvad de hed, da de blev foretaget., For at følge med udviklingen i samfundet, kulturvanerne og sproget har spørgeskemaet ændret sig over årene. Derfor kan spørgsmålene ikke direkte sammenlignes over tid. For at gøre dem mere sammenlignelige har Danmarks Statistik foretaget en række harmoniseringer, fx sammenlægninger af svarkategorier. Ofte har man i forskellige undersøgelser spurgt på forskellige måder til, hvor ofte man deltager i en kulturaktivitet. I harmoniseringen er svarene derfor sammenlagt til, at man enten , har, eller , ikke har, foretaget en aktivitet. Det er dog ikke alt, der kan sammenlignes i alle år. Fx er andelen, der har været i biografen, ikke med i undersøgelsen fra 1975., Forskellige aktører har gennemført undersøgelsen af danskernes kulturvaner for Kulturministeriet i forskellige perioder. Siden 2018 har Danmarks Statistik forestået gennemførsel af undersøgelsen. Fra 2018 til 2023 spurgte man ind til de seneste tre måneder for at afdække forskelle hen over året, hvilke fx gjorde nedlukningerne i forbindelse med COVID-19 tydelige i opgørelserne. Det betyder, at det for denne periode ikke er muligt at lave mål for at have deltaget i en kulturaktivitet inden for det seneste år. Med et nyt spørgeskema for 2024 er det igen muligt at sammenligne udvalgte kulturaktiviteter tilbage i tid., Kunstudstilling og koncert siden 1987, Spørgsmålene om besøg på kunstudstilling og koncert har været en del af alle undersøgelserne siden 1987. I alle undersøgelserne svarer omtrent halvdelen, at de enten har været på kunstudstilling eller til klassisk eller rytmisk koncert (54 pct. i 2024), jf. figur 1. Den stabile udvikling dækker imidlertid over udsving i andelene, som har været til henholdsvis rytmisk koncert og på kunstudstilling. Andelen til rytmisk koncert steg i undersøgelserne frem til 2004, mens andelen på kunstmuseum var lavere i 1998 og 2004 end i de øvrige undersøgelser, jf. figur 2. Andelene, som har været til klassisk koncert, lå i alle seks undersøgelser lavere end de to andre kulturaktiviteter. Deltagelse i kulturaktiviteter kan ses i sammenhæng med udviklingen i samfundet og adgangen til kulturtilbud, jf. boks 1., Figur 2. Andel til klassisk koncert, rytmisk koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år. 1987-2024, * , Koncert (klassisk eller rytmisk) eller kunstudstilling, indeholder alle som har været til én eller flere af de tre aktiviteter klassisk koncert, rytmisk koncert samt kunstudstilling., Anm.: Kunstudstilling omfatter også besøg på kunstmuseum. Afstanden mellem søjlerne afspejler ikke afstanden i tid., Kilde. , Kulturvaneundersøgelsen, ., Unge og kvinder er oftere brugere af kultur, Kulturforbruget er generelt lidt højere blandt kvinder end blandt mænd. I alle årene fra 1987, hvor undersøgelsen er foretaget, var det lidt mere udbredt at gå til koncert eller på kunstudstilling blandt kvinder end blandt mænd, jf. figur 3. I 2024 var andelen, som havde været på kunstmuseum eller til koncert det seneste år, 56 pct. blandt kvinder, mens samme andel for mænd var 52 pct., Andelen, der går til koncert eller på kunstudstilling, falder med alderen. Personer på 65 år eller derover har således i mindre grad end de yngre aldersgrupper været på kunstudstilling eller til koncert inden for det seneste år. I 2024 gjaldt det for 48 pct. af personer på 65 år eller derover, mens andelen var 53 pct. for 35-64-årige og 61 pct. for 16-34-årige., Forskellen mellem aldersgrupperne er blevet mindre i de senere år. Især blandt personer på 65 år eller derover har andelen, som har været til koncert eller på kunstudstilling, været stigende. I 1998 havde 37 pct. af personerne på 65 år eller derover været til koncert eller på kunstudstilling. I 2012 var andelen steget til 51 pct., hvorefter den faldt til 48 pct. i 2024, jf. figur 3. Den stigende andel ældre, som deltager i kulturaktiviteter, kan muligvis ses i sammenhæng med den generelt stigende levealder., [note 4], Figur 3. Andel til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år. Køn og aldersgrupper. 1987-2024., Anm.: I 2012 omfatter aldersgruppen 16-34 år desuden de 15-årige., Kilde. , Kulturvaneundersøgelsen, ., Forskellige kulturaktiviteter har forskellig udbredelse i forskellige aldersgrupper, jf. figur 4. Fx er det at gå til rytmisk koncert særligt udbredt blandt unge (16-34 år), omend andelen, som har været til rytmisk koncert, er steget markant for de to aldersgrupper over 34 år især til og med undersøgelsen i 2004. At gå til klassisk koncert er lidt mere udbredt blandt ældre aldersgrupper, jf. figur 4. Andelen på kunstudstilling er vokset mere i den ældre aldersgrupper frem til 2012 end i de to yngre aldersgrupper. , Figur 4. Andel til klassisk koncert, rytmisk koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år. Aldersgrupper. 1987-2024., Anm.: I 2012 omfatter aldersgruppen 16-34 år desuden de 15-årige., Kilde. , Kulturvaneundersøgelsen, ., Indtil nu har vi set på udviklingen i kulturvaner over en relativt lang periode og med fokus på koncerter og kunstudstillinger, da disse kulturtyper er sammenlignelige tilbage til 1987. Muligheden for at se på kulturforbruget inden for forskellige befolkningsgrupper over en så lang periode er dog begrænset, jf. boks 2. I det følgende går vi dybere ned i brug af forskellige kulturaktiviteter uden for hjemmet i 2024. I de følgende afsnit ses på et bredere udsnit af kulturaktiviteter end de forrige., Kulturaktiviteter tiltrækker forskellige alders- eller uddannelsesgrupper, I dette afsnit ser vi på kulturvaner i 2024 og på brugen af forskellige kulturaktiviteter fordelt på alders- og uddannelsesgrupper. Vi har fokus på kulturaktiviteterne koncert, livesport og museum, da disse tre aktiviteter repræsenterer forskelligartede kulturaktiviteter. Inden for det seneste år havde 62 pct. af de adspurgte været til koncert, 45 pct. havde overværet livesport og 62 pct. havde været på museum. De tre kulturaktiviteter er bredere defineret end aktiviteterne tidligere i analysen, jf. boks 3., Generelt er der flere brugere af kulturtilbud blandt personer med længere uddannelser og blandt personer i yngre aldersgrupper. Men forskellene mellem uddannelses- og aldersgrupper varierer mellem de forskellige kulturaktiviteter., Figur 5 viser andelen, der benytter forskellige kulturtilbud fordelt på alders- og uddannelsesgrupper. Andelen, som har overværet livesport inden for det seneste år, er højest blandt de 16-34-årige i alle uddannelsesgrupperne og lavest i den ældste aldersgruppe. Inden for den samme aldersgruppe er forskellen på tværs af uddannelsesgrupperne mindre. Modsat er museumsbesøg inden for det seneste år på nogenlunde samme niveau i de tre aldersgrupper inden for den samme uddannelsesgruppe, mens aktiviteten er mere udbredt blandt personer med lange videregående uddannelser end blandt personer med grundskole eller erhvervsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse., Den høje andel, der har besøgt museum, blandt 16-34-årige med grundskole som højest fuldførte uddannelse kan ses i lyset af, at en del af disse personer vil være elever på ungdomsuddannelser, som kan have deltaget i kulturaktiviteterne med skolen., Brug af koncerter er mest udbredt i den yngre aldersgruppe (uanset uddannelsesgruppe) og er stigende med uddannelsesniveauet blandt de 35-64-årige og blandt personer over 64 år., Figur 5. Andel, der har været til udvalgte kulturtilbud efter alders- og uddannelsesgrupper. 2024, Kilde. , Kulturvaneundersøgelsen, ., Boks 3. Kulturvaneundersøgelsen i 2024 og kultur i barndommen , Kulturvaneundersøgelsen er i 2024 gennemført med et nyt spørgeskema, som vil blive anvendt fremadrettet. Undersøgelsen indsamles som en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen fra 16 år og ældre med bopæl i Danmark og dækker kultur- og fritidsvaner bredt: film, medier, bøger, sociale medier, digitale spil, teknologi, musik, scenekunst, museer, sport, motion, fritid, biblioteker og frivillighed., Kernen i undersøgelsen er at afdække, hvor ofte befolkningen deltager i eller gør brug af forskellige kulturaktiviteter, men den indeholder også spørgsmål om, på hvilken måde de gør det. Blandt andet spørges der til, hvordan man får adgang, hvor man deltager henne, aktivitetens type eller genre, selvudøvelse, formål, hvem man deltager sammen med og hvorfor man eventuelt ikke deltager., I undersøgelsen spørges alle til deres deltagelse i overordnede kulturaktiviteter som biograf, nyheder og museum. For at spørgeskemaet ikke bliver for langt, bliver hver deltager dog kun spurgt mere detaljeret ind til en delmængde af aktiviteter. Det betyder, at der er flere muligheder for at dele svarene op på fx alder og uddannelse, når det gælder de overordnede spørgsmål, fordi der er flere svar. For at kunne beskrive forskellige befolkningsgruppers kulturforbrug ser analysen derfor i afsnittene om kultur i 2024 på de mere overordnede kategorier af kulturaktiviteter. I afsnittene om kulturvaner tilbage i tid ses i stedet på udvalgte underkategorier, da disse er sammenlignelige med de tidligere Kulturvaneundersøgelser., Kulturvaneundersøgelsen indeholder en fast kerne af spørgsmål samt en mindre mængde spørgsmål, der udskiftes. De udskiftelige spørgsmål har til formål at dække en bredere vifte af emner uden at gøre spørgeskemaet længere. I 2024 var der blandt andet en række spørgsmål om kulturvanerne i barndomshjemmet., Flest på museum i storbyerne, Andelen af borgere, der har været på museum, er højere i kommuner tæt på de store byer. I 2024 var andelen i hovedstads- og storbykommuner, som havde været på museum inden for de seneste år, hhv. 72 pct. og 68 pct., mens den var lavere i oplandskommuner (60 pct.), provinsbykommuner (58 pct.) og landkommuner (52 pct.). For koncerter var mønsteret det samme, omend forskellene var mindre, jf. figur 6. Kommunegrupperne er dannet ud fra kommunernes største by og jobtilgængeligheden i kommunerne. Fx er provinsbykommuner bl.a. karakteriseret ved, at kommunens største by har 30.000-100.000 indbyggere, [note 5], ., Andelen, som har overværet livesport, er omtrent den samme i de fem kommunegrupper. I 2024 havde 43 pct. i hovedstadskommunerne overværet livesport inden for det seneste år. I landkommunerne var andelen 44 pct. Andelen var med 48 pct. højest i provinsbykommuner, jf. figur 6., Andelen, som benytter kulturaktiviteter forskellige steder i landet, kan være påvirket af afstanden til disse kulturtilbud. Museerne ligger fx typisk tættere i nærheden af de større byer., Figur 6. Andel i kommunen, som har været til koncert, livesport eller på museum inden for det seneste år. 2024, Anm.: For beskrivelse af , Danmarks Statistiks kommunegrupper, Kilde. , Kulturvaneundersøgelsen, ., Fordelt på kommuner var andelen af museums- og koncertgæster også størst i en række hovedstads- og storbykommuner, mens forskellen i andelen, som havde været til livesport, i kommunerne var mindre. I det følgende ser vi på museumsgæster som eksempel. Andelen, der har været til hhv. koncert, livesport og museum inden for det seneste år i de enkelte kommuner, kan ses i bilag 1, [note 6], ., De fleste kommuner, hvor en relativt høj andel af befolkningen har været på museum, er enten hovedstads- eller storbykommuner. Dertil kommer enkelte provinsbykommuner, som ligger tæt på de store byer. Andelen, som havde været på museum, var størst i kommunerne København (80 pct.), Gentofte (80 pct.) og Lyngby-Taarbæk (79 pct.), som alle er hovedstadskommuner. Andelen på museum var imidlertid også høj i oplandskommunerne Fredensborg (78 pct.) og Skanderborg (71 pct.), som begge var blandt de ti kommuner med højeste andele i 2024, jf. figur 7. Omvendt var andelen, som havde være på museum lavest i landkommunerne Kalundborg (44 pct.), Varde (44 pct.), Skive (44 pct.) og Vesthimmerland (44 pct.). Andelen, som har været på museum, kan både ses i sammenhæng med adgangen til museer og befolkningssammensætningen ift. fx alder og uddannelse., Figur 7. Andel i kommunen, som har været på museum inden for det seneste år. 2024, * De 25 kommuner med under 100 besvarelser angående museumsbesøg i Kulturvaneundersøgelsen indgår ikke i opgørelsen af hensyn til usikkerheden i opgørelsen., Kilde. , Statistikbanken.dk/kv2geo, ., Hvorfor undlader nogle at deltage i kulturaktiviteter?, I 2024 har Kulturvaneundersøgelsen spurgt til barrierer for at benytte kulturaktiviteter. Spørgsmålet er stillet til personer, som ikke har benyttet en given kulturaktivitet inden for det seneste år. For koncert gælder det for 38 pct. for livesport 55 pct. og for museum 38 pct., Den hyppigste årsag til at fravælge kulturtilbud er , Det interesserer mig ikke, efterfulgt af , Jeg er mere et hjemmemenneske, , , Det er for dyrt, samt , Jeg har ikke tid, . , Det interesserer mig ikke, er mest udbredt både blandt personer, der fravælger livesport (50 pct.), museum (45 pct.) og koncert (30 pct.). , Det er for dyrt, og , Jeg er mere et hjemmemenneske, er desuden hyppige grunde til ikke at gå til koncert (begge 29 pct.)., I Kulturvaneundersøgelsen kan personer, som fravælger kulturtilbud, vælge flere forskellige grunde til, at de ikke benytter et kulturtilbud, og nogle af grundene i undersøgelsen kan være delvis overlappende. De dybere årsager til, at vi fravælger kultur, kan muligvis ses i sammenhæng med vores opvækst, jf. boks 4., Figur 8. Årsag til fravalg af kulturaktiviteter blandt personer, som har fravalgt. 2024, Anm.: Figuren viser andele blandt dem, der ikke har deltaget i den pågældende kulturaktivitet inden for det seneste år. For koncert gælder det for 38 pct. for livesport 55 pct. og for museum 38 pct., Kilde. , Kulturvaneundersøgelsen, ., Boks 4. Forskning om årsager til kulturforbrug , Ikke alle forbruger kultur på samme måde, og fravalg af (klassisk) kultur er mere udbredt blandt grupper med kortere uddannelse og lavere indkomst. Vi ved pt. kun lidt om, hvorfor en pæn andel i spørgeskemaundersøgelser angiver, at de ikke bruger kultur - og hvad de så laver i stedet. En del af forklaringen kan være barrierer i adgang (det er for dyrt, afstanden er for lang, tilbuddene er ikke relevante, osv.). En væsentlig del af forklaringen ligger dog nok også i, at interesse for kultur er socialt tillært., Den familie og det miljø, man vokser op i som barn og ung, former i væsentlig udstrækning ens kulturelle præferencer. Hvis man ikke er vokset op med kulturforbrug - i familien, i ens sociale omgangskreds eller i ens nærmiljø - er man langt mindre tilbøjelig til at forbruge kultur som voksen. Forskning viser, at når forældre eksponerer børn for kultur, bruger børn mere kultur (fx læser mere), og de bruger også som voksne mere kultur., Et væsentligt aspekt af den sociale arv i kulturforbrug er sandsynligvis, at man over barndommen opbygger en interesse for kultur, en erfaring med hvad kultur kan bidrage med, og en viden om hvordan man tilgår den. Resultaterne her viser da også, at manglende interesse er den langt største barriere for kulturforbrug., Forfatter: Ea Hoppe Blaabæk, Rockwool Fonden. Se referencer i bilag 2., Sammenhæng med kultur i barndommen, I Kulturvaneundersøgelsen 2024 spørges der til kultur i barndomshjemmet. Der er blevet spurgt til seks forskellige typer af kultur - fx , Der var mindst én voksen, der jævnligt læste, lyttede til eller så nyheder, og , Jeg blev jævnligt taget med på museum, i teatret eller til koncerter, ., Andelen, som benytter kulturtilbud, er større blandt dem, der også oplevede kultur i deres barndomshjem. Figur 9 viser andelen, som hhv. har overværet koncert, har været tilskuer til livesport eller har været på museum inden for det seneste år. Figuren er opdelt efter, om en given kulturaktivitet var tilstede i barndomshjemmet. For alle kombinationer af kulturaktiviteter som voksen og som barn var andelen, som havde benyttet en kulturaktivitet (koncert, livesport, museum) som voksen, større, hvis der var foregået en kulturaktivitet i barndomshjemmet, end hvis den samme kulturaktivitet ikke var foregået. Dette gør sig også gældende, hvis man tager højde for uddannelse ved alene at se på personer inden for samme uddannelsesgruppe. Perspektiver fra forskningen på sammenhængen mellem kultur i barndommen og voksenlivet er beskrevet i boks 4., Figur 9. Andel, som har været til koncert, livesport eller på museum fordelt efter kulturaktiviteter i barndommen. 2024, Kilde. , Kulturvaneundersøgelsen, ., Forskellige typer af kultur i barndomshjemmet er sammenfaldende med kultur i voksenlivet. Andelen, som har været til koncert eller på museum inden for det seneste år, er størst blandt personer, der svarer , passer helt, eller , passer nogenlunde, på udsagnet: , Jeg blev jævnligt taget med på museum, i teatret eller til koncerter, ., Forskellen i andelen til koncert eller på museum mellem dem, som har svaret , passer helt, eller , passer nogenlunde, , og dem, der har svaret , passer ikke, , varierer også mellem forskellige kulturaktiviteter i barndommen. Forskellen var mindst ift. udsagnene , Der blev jævnligt dyrket sport og motion, og , Der blev jævnligt sunget, spillet på musikinstrumenter eller lignende, ., Andelen, som havde overværet livesport som voksen, varierede mest mellem dem, som husker, at , der jævnligt blev sunget, spillet på musikinstrumenter eller lignende, og dem, som ikke mener, at det passer på deres barndomshjem. Forskellen var omvendt mindst, når det kom til, hvorvidt , der jævnligt blev sunget, spillet på musikinstrumenter eller lignende, ., Bilag, Bilag 1: Kultur i kommunerne, Tabel 1. Andel, der har deltaget i udvalgte kulturaktiviteter inden for det seneste år. Kommunefordelt. 2024, Kommune , Koncert, pct. , Livesport, pct. , Museum, pct. , Albertslund, .., .., .., Allerød, .., .., .., Assens, 59, 48, 57, Ballerup, 58, 38, 67, Billund, .., .., .., Bornholm, 58, 35, 53, Brøndby, .., .., .., Brønderslev, .., .., .., Dragør, .., .., .., Egedal, 54, 35, 57, Esbjerg, 59, 52, 57, Fanø, .., .., .., Favrskov, 61, 46, 64, Faxe, 56, 34, 56, Fredensborg, 61, 34, 78, Fredericia, 59, 47, 47, Frederiksberg, 73, 41, 77, Frederikshavn, 58, 43, 62, Frederikssund, 56, 46, 60, Furesø, 65, 46, 72, Faaborg-Midtfyn, 52, 36, 59, Gentofte, 66, 41, 80, Gladsaxe, 60, 39, 71, Glostrup, .., .., .., Greve, 62, 39, 56, Gribskov, 54, 33, 62, Guldborgsund, 54, 46, 56, Haderslev, 63, 56, 52, Halsnæs, 56, .., .., Hedensted, 45, 42, 59, Helsingør, 57, 42, 64, Herlev, .., .., .., Herning, 58, 57, 59, Hillerød, 63, 43, 64, Hjørring, 56, 49, 53, Holbæk, 64, 39, 57, Holstebro, 63, 47, 55, Horsens, 66, 46, 55, Hvidovre, 63, 50, 58, Høje-Taastrup, 56, 41, 62, Hørsholm, .., .., .., Ikast-Brande, 53, 44, 52, Ishøj, .., .., .., Jammerbugt, 66, 38, 47, Kalundborg, 48, 27, 44, Kerteminde, .., .., .., Kolding, 56, 49, 59, København, 75, 44, 80, Køge, 58, 39, 58, Langeland, .., .., .., Lejre, .., .., .., Lemvig, .., .., .., Lolland, 59, 42, 49, Lyngby-Taarbæk, 61, 44, 79, Læsø, .., .., .., Mariagerfjord, 57, 54, 57, Middelfart, 61, 43, 52, Morsø, .., .., .., Norddjurs, 57, 42, 54, Nordfyns, 51, 43, 47, Nyborg, 55, 37, 55, Næstved, 57, 46, 49, Odder, .., .., .., Odense, 68, 46, 66, Odsherred, 53, 38, 48, Randers, 65, 54, 62, Rebild, 59, 46, 59, Ringkøbing-Skjern, 65, 56, 63, Ringsted, 61, 48, 58, Roskilde, 68, 44, 69, Rudersdal, 70, 43, 71, Rødovre, 63, 43, 58, Samsø, .., .., .., Silkeborg, 68, 54, 64, Skanderborg, 65, 46, 71, Skive, 59, 46, 44, Slagelse, 53, 47, 52, Solrød, .., .., .., Sorø, 60, 33, 61, Stevns, .., .., .., Struer, .., .., .., Svendborg, 64, 43, 64, Syddjurs, 54, 39, 58, Sønderborg, 57, 44, 52, Thisted, 60, 49, 50, Tønder, 60, 46, 53, Tårnby, 60, 46, 65, Vallensbæk, .., .., .., Varde, 57, 48, 44, Vejen, 55, 45, 53, Vejle, 60, 45, 59, Vesthimmerlands, 59, 52, 44, Viborg, 62, 54, 51, Vordingborg, 62, 33, 48, Ærø, .., .., .., Aabenraa, 56, 45, 52, Aalborg, 62, 48, 59, Aarhus, 68, 47, 74, Anm.: Kommuner med under 100 besvarelser er udeladt, Kilde. , Statistikbanken.dk/kv2geo, Bilag 2: Referencer, Referencer til boks 1, Friedman, S., & Reeves, A. (2020). From Aristocratic to Ordinary: Shifting Modes of Elite Distinction. , American Sociological Review, , 85(2)., Katz-Gerro, T., Jæger, M.M. (2013). Top of the Pops, Ascend of the Omnivores, Defeat of the Couch Potatoes: Cultural Consumption Profiles in Denmark 1975-2004, , European Sociological Review, , 29(2)., Blaabæk, E. H., & Jæger, M. M. (2024). No substitute for the real thing? Physical and digital cultural participation in Denmark during the COVID-19 pandemic. , Acta Sociologica, , 67(1)., Referencer til boks 4, Jæger, M.J. and Breen, R. (2016). A Dynamic Model of Cultural Reproduction. , American Journal of Sociology, , 121(4), Kraaykamp, G. and van Eijck, K. (2011). The Intergenerational Reproduction of Cultural Capital: A Threefold Perspective. , Social Forces, , 89(1), Nagel, I. and Lemel, Y. (2019). The effects of parents' lifestyle on their children's status attainment and lifestyle in the Netherlands. , Poetics, , 74, Noter, Ea Hoppe Blaabæk, Rockwool Fonden, har skrevet analysens boks 1 og boks 4 med forskning inden for kulturvaner. , [ ↑ ], Se mere i Nyt fra Danmarks Statistik 2025 nr. 23: , Læsning af skønlitteratur på højeste niveau i 30 år, [ ↑ ], Se mere i disse to udgivelser: 1) Nyt fra Danmarks Statistik 2024 nr. 360: , Faldende aldersforskel i kulturvaner, . 2) Nyt fra Danmarks Statistik 2025 nr. 23: , Læsning af skønlitteratur på højeste niveau i 30 år, [ ↑ ], Generelt er forskellen på forskellige aldersgruppers kulturaktiviteter faldet, jf. Nyt fra Danmarks Statistik 2024 nr. 360: , Faldende aldersforskel i kulturvaner, . , [ ↑ ], Jf. , Danmarks Statistiks kommunegrupper, [ ↑ ], Kommuner med under 100 besvarelser i Kulturvaneundersøgelsen indgår ikke i opgørelsen af hensyn til den statistiske usikkerhed. Det drejer sig om 25 kommuner. , [ ↑ ], Kontakt:, Anders Yde Bentsen, Telefon: 40 33 68 81, Mail: , ayb@dst.dk, Magnus Nørtoft, Telefon: 42 46 19 45, Mail: , mnt@dst.dk

    https://www.dst.dk/analyser/55489-kulturvaner-i-60-aar

    Analyse

    Analyser: Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene?

    Foto: Adobe Stock, Der er ikke en officiel og entydig definition af forældrekøbte boliger. Danmarks Statistik har til brug for denne analyse etableret en definition, der gør det muligt at analysere forældrekøbte boliger i 2023 ved at samkøre registre om boligejere, virksomhedsejere, bopælsadresser og familierelationer., Denne analyse opgør bestanden af forældrekøbte boliger og undersøger boligernes type, størrelse og beliggenhed. Derudover ser analysen på beboernes og ejernes karakteristika, såsom køn, alder, uddannelsesstatus og formue., 4. april 2025, Af Emilie Rune Hegelund, Fenja Søndergaard Møller og Jakob Holmgaard , Hovedkonklusioner:, I 2023 boede 53.700 personer i en forældrekøbt ejerbolig, fordelt på 27.400 boliger., Boligerne omfattede både ejerlejligheder (61 pct.) og enfamiliehuse (39 pct.)., Forældrekøbte boliger er mindre end øvrige ejerboliger., Blandt forældrekøbte ejerlejligheder var 72 pct. under 75 kvm, mens det samme gjaldt 40 pct. af de øvrige lejligheder. For forældrekøbte enfamiliehuse var 56 pct. under 125 kvm, mens andelen var 34 pct. for øvrige enfamiliehuse., Forældrekøb udgør 9 pct. af ejerlejlighederne i København og Aarhus., Andelen af forældrekøb var højere blandt de mindre ejerlejligheder. For ejerlejligheder på 50-74 kvm var andelen af forældrekøb 17 pct. i Københavns Kommune og 12 pct. i Aarhus Kommune., Beboerne i forældrekøbte boliger omfatter både ejernes børn, samboende og børn af beboerne., For forældrekøbte ejerlejligheder var 63 pct. af beboerne børn af ejerne, 31 pct. var samboende (fx kærester, ægtefæller eller venner), og 6 pct. var børn af beboerne. Blandt beboerne i enfamiliehuse var fordelingen mere lige mellem de tre grupper, idet 44 pct. var børn af ejerne, 26 pct. var samboende og 30 pct. var børn af beboerne., Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder er typisk unge på 20-29 år., Blandt beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder, der var børn af ejerne, var 74 pct. 20-29 år. For beboere i forældrekøbte enfamiliehuse var andelen 28 pct., mens andelen af 20-29-årige i befolkningen generelt var 13 pct., Ejere af forældrekøbte boliger har typisk højere indkomst og større formue end andre boligejere., Blandt 50-69-årige ejere af forældrekøb i 2023 tilhørte 41 pct. den øverste indkomstgruppe, mens andelen for øvrige boligejere var 15 pct. For formue lå 44 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger i den øverste formuegruppe, mens andelen for øvrige boligejere var 14 pct., Hent som pdf, Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene? (pdf), 27.400 forældrekøbte boliger ultimo 2023, Denne analyse opgør antallet af forældrekøbte boliger i Danmark i slutningen af 2023. En forældrekøbt bolig forstås som en privat- eller virksomhedsejet ejerbolig, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Andelsboliger er ikke med i analysen, da tilgængelige data aktuelt ikke giver mulighed for at identificere ejerne til de enkelte andelsbeviser., Analysen opgør antallet af forældrekøb ved at samkøre registre om boligejere, virksomhedsejere, bopælsadresser og familierelationer. Se nærmere om analysens datagrundlag i boks 1., I slutningen af 2023 var der 27.400 forældrekøbte boliger ud af 1.325.700 beboede ejerboliger i Danmark. De forældrekøbte boliger blev beboet af i alt 53.700 personer., Forældrekøbte boliger omfatter både ejerlejligheder (61 pct.) og enfamiliehuse (39 pct.). Figur 1 viser fordelingen af forældrekøbte boliger og øvrige beboede ejerboliger i henhold til beboelsesareal og boligtype. Det ses, at forældrekøb var hyppigere blandt ejerlejligheder under 75 kvm og enfamiliehuse under 125 kvm end de tilsvarende boligtyper med større beboelsesareal. Mere end halvdelen af de forældrekøbte ejerlejligheder havde således en størrelse på 50-74 kvm (58 pct.), mens den hyppigste størrelse på forældrekøbte enfamiliehuse var på 100-124 kvm (30 pct.). Andelen af øvrige beboede ejerlejligheder på 50-74 kvm var langt mindre (32 pct.), selvom denne størrelse dog var den hyppigst forekomne. For øvrige beboede enfamiliehuse var den hyppigste størrelse på 150 kvm og derover (40 pct.)., Figur 1. Forældrekøb og øvrige beboede ejerboliger fordelt efter boligtype og beboelsesareal. 2023, Anm.: Figuren omfatter samtlige beboede ejerboliger med et beboelsesareal på 25-750 kvm., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Langt størstedelen af forældrekøbte ejerlejligheder var beliggende i landets fire største kommuner - København (43 pct.), Aarhus (17 pct.), Odense (4 pct.) og Aalborg (5 pct.) - samt Frederiksberg (7 pct.), jf. figur 2. Dette hænger blandt andet sammen med, at der i disse kommuner er et højere udbud af videregående uddannelser. Forældrekøbte enfamiliehuse var i modsætning hertil primært beliggende i landets øvrige kommuner (89 pct.). Det kan hænge sammen med, at beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse i mindre grad er under uddannelse end beboerne i forældrekøbte lejligheder, jf. nedenstående afsnit., Figur 2. Forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter beliggenhedskommune. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Boks 1. Definition af forældrekøbte boliger og datagrundlag , I denne analyse defineres forældrekøb som en beboet bolig, der ikke er beboet af ejerne, og hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Definitionen af forældrekøb inkluderer også boliger, der juridisk ejes af en virksomhed, men som beboes af børn, hvis forældre er ejere af virksomheden., Forældrekøbte boliger identificeres med udgangspunkt i Ejerregistret ultimo 2023. Ejerregistret omfatter ejere af ejerboliger, men ikke andels- og lejeboliger. Mere end en tredjedel af etageboligerne i København er , andelsboliger, , men mange andelsboligforeninger kræver, at andelshaveren selv bebor boligen. Det betyder, at det ikke er tilladt at købe en andelsbolig og udleje den til eksempelvis et barn. Dog varierer reglerne fra forening til forening. Nogle foreninger tillader forældrekøb, enten generelt eller under visse betingelser (fx krav om bestyrelsens godkendelse eller en begrænset lejeperiode)., Analysen omfatter både privat- og virksomhedsejede boliger. Der inkluderes kun boliger med identificerbare ejere. For de privatejede boliger er ejerne registreret i Ejerregistret. For de virksomhedsejede boliger er ejerne identificeret ud fra Danmarks Statistiks Deltagerregister, som er baseret på oplysninger fra , Det Centrale Virksomhedsregister, . De virksomhedsejede boliger er afgrænset på en række parametre. Først er Deltagerregistret afgrænset til kun at omfatte virksomhedsejere. Dernæst er data afgrænset til kun at omfatte virksomhedsformerne , enkeltmandsfirmaer, , , interessentskaber mv., , , anpartsselskaber, og , aktieselskaber, . Efterfølgende frasorteres ejere i , anparts-, og , aktieselskaber, , som har en ejerandel på under 50 pct., ligesom , interessentskaber mv., med mere end to ejere frasorteres. Det gør ikke nogen forskel for analysens hovedresultater, om ejerandelen sættes til fx 25 pct. Boliger, som ejes af mere end én virksomhed, frasorteres, da vi ikke her kan identificere ejerfordelingen mellem virksomhederne. Samlet set er der 1.400 virksomhedsejede boliger med 3.000 beboere ud af de i alt 27.400 forældrekøbte ejerboliger med 53.700 beboere., Boligerne kobles med oplysninger fra , Boligopgørelsen, for at afgrænse til beboede boliger. Herefter tilføjes oplysninger om boligejernes bopælsadresse og juridiske familierelationer fra , Befolkningsstatistikregistret, . Disse oplysninger bruges til yderligere at afgrænse data, således at der kun inkluderes boliger, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne., De identificerede beboere i forældrekøbte boliger kobles efterfølgende med oplysninger om køn og alder fra , Befolkningsstatistikregistret, samt uddannelsesstatus fra , Elevregistret, ., Ligeledes kobles de identificerede ejere af forældrekøbte boliger med oplysninger om køn, alder og bopælskommune fra , Befolkningsstatistikregistret, samt oplysninger om deres families ækvivalerede disponible indkomst fra , Indkomststatistikregistret, og deres families samlede nettoformue fra statistikregistret , Formue og gæld, . Nettoformuen er værdien af samtlige formue- og gældsposter trukket fra hinanden. Formueposter omfatter både reale aktiver såsom boliger og biler, finansielle formuer og pensionsformuer, hvorfor værdien af forældrekøbte boliger indgår i ejernes samlede formue. Hvis der er stiftet gæld i forbindelse med forældrekøbet, indgår dette tilsvarende som en gældspost., Den aktuelle analyse fokuserer udelukkende på bestanden af forældrekøbte boliger i 2023, da en ændring i leverancen af ejendomsdata fra 2020 og frem indebærer, at tidligere ejendomsdata ikke er sammenlignelige med de nuværende. Hvis man kigger på bestanden af forældrekøbte boliger i 2020 (, N, =30.600), så var 15.600 (51 pct.) stadig ejet af mindst én af de samme ejere i 2023, 15.200 (50 pct.) var stadig beboet af mindst én af de samme beboere, og 4.500 (15 pct.) var overdraget til mindst ét af ejernes børn., I de kommuner, hvor der er flest forældrekøbte boliger og flest studerende, udgør forældrekøbte lejligheder knap 10 pct. af den samlede bestand af ejerlejligheder. Ultimo 2023 udgjorde forældrekøbte lejligheder således 9 pct. af alle ejerlejligheder i kommunerne København og Aarhus og 8 pct. af alle ejerlejligheder i Frederiksberg Kommune. I Odense Kommune var andelen på 6 pct., og i Aalborg Kommune var andelen 5 pct., mens landsgennemsnittet var 6 pct., jf. figur 3., [note 1], Figur 3. Andelen af forældrekøbte lejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i udvalgte kommuner. 2023, Anm.: Den samlede bestand af ejerlejligheder omfatter både beboede og ubeboede boligenheder. Den stiplede linje viser andelen af forældrekøbte ejerlejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i hele landet., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret og Boligopgørelsen., Forældrekøbte lejligheder udgør en større andel af de mindre ejerlejligheder end af større ejerlejligheder. I figur 4 er alle ejerlejligheder i førnævnte fem kommuner inddelt i størrelsesgrupper. Herefter beregnes andelen af forældrekøb i forskellige størrelsesgrupper og kommuner. Figuren viser, at andelen af forældrekøb er højest blandt mindre ejerlejligheder. I kommunerne København (17 pct.), Frederiksberg (15 pct.) og Aarhus (12 pct.) var det således mellem hver sjette og ottende ejerlejlighed på 50-74 kvm, som var forældrekøb, mens det i kommunerne Odense og Aalborg drejede sig om 8 pct. af alle ejerlejligheder på 50-74 kvm. Den næst-hyppigste lejlighedsstørrelse blandt forældrekøb i de fem kommuner var ejerlejligheder under 50 kvm, hvor den højeste andel af forældrekøb udgjorde 13 pct. (København), og den laveste andel udgjorde 5 pct. (Odense)., Figur 4. Andelen af forældrekøbte lejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i udvalgte kommuner og størrelsesgrupper. 2023, Anm.: Den samlede bestand af ejerlejligheder omfatter både beboede og ubeboede boligenheder., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret og Boligopgørelsen., Beboersammensætningen i forældrekøbte boliger, Kun lidt over halvdelen (54 pct.) af beboerne i forældrekøbte boliger var børn af boligens ejer(e). De resterende beboere boede sammen med et eller flere af ejerens børn og omfattede både børn af beboerne og reelle samboende., Der er forskel på beboersammensætningen på tværs af boligtypen. Figur 5 viser, hvordan beboerne i forældrekøbte lejligheder og enfamiliehuse fordeler sig med hensyn til, hvorvidt de er børn af boligejerne, børn af boligens beboere eller samboende. For forældrekøbte ejerlejligheder udgjordes beboerne hovedsageligt af børn af boligejerne (63 pct.) og disses samboende (31 pct.), mens andelen af børn af beboere var betydeligt mindre (6 pct.). For forældrekøbte enfamiliehuse udgjordes beboerne ligeledes oftest af børn af boligejerne (44 pct.), men her var andelen af børn af beboere (30 pct.) og andelen af samboende (26 pct.) tæt på samme størrelse. De hyppigst forekomne beboersammensætninger var hhv. én beboer, som var barn af boligejeren (41 pct.), samt to beboere, hvoraf kun den ene var barn af boligejeren (36 pct.)., Figur 5. Beboere i forældrekøbte lejligheder og enfamiliehuse fordelt efter beboerstatus. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., De nedenstående afsnit fokuserer på de 54 pct. af beboerne i forældrekøbte boliger, som er børn af boligejerne. Figur 6 viser, hvordan denne gruppe af beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordeler sig på aldersgrupper., [note 2], Figuren viser, at beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder i 2023 primært var unge i aldersgrupperne 20-29 år (74 pct.) og 30-39 år (18 pct.), mens beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse primært var personer i aldersgrupperne 20-29 år (28 pct.), 30-39 år (28 pct.) og 40-49 år (20 pct.)., [note 3], Figur 6. Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter alder. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Hvor længe har beboerne boet i forældrekøbte boliger?, Størstedelen af beboerne i forældrekøbte boliger, især forældrekøbte ejerlejligheder, har kun boet i boligen en kortere årrække. Figur 7 viser, hvor længe de beboere, som var børn af boligejerne, havde boet i en forældrekøbt lejlighed eller et enfamiliehus. For forældrekøbte lejligheder havde 30 pct. boet i boligen mindre end 2 år, 30 pct. havde boet i boligen 2-3 år, og 17 pct. havde boet i boligen 4-5 år. For forældrekøbte enfamiliehuse havde 27 pct. boet i boligen mindre end 2 år, og 20 pct. havde boet i boligen 2-3 år. Til gengæld havde mere end hver femte beboer (23 pct.) i enfamiliehusene boet i boligen mindst 10 år., Figur 7. Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter, hvor længe de har boet i boligen. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Beboernes uddannelsesstatus, Andelen af personer, som var under uddannelse i 2023, varierede på tværs af aldersgrupper, men var i de fleste tilfælde højere blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder end blandt beboere i forældrekøbte enfamiliehuse, jf. figur 8., [note 4], Blandt personer i alderen 16-19 år var 65 pct. af beboerne i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det drejede sig om 72 pct. af beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. For de resterende aldersgrupper, med undtagelse af aldersgruppen 50+ år, var andelen af personer under uddannelse højere blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder end blandt deres jævnaldrende i forældrekøbte enfamiliehuse. Forskellene var særligt udtalte for aldersgrupperne 20-29 år og 30-39 år, hvor hhv. 57 pct. og 13 pct. af beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder var under uddannelse, mens det blandt deres jævnaldrende i forældrekøbte enfamiliehuse drejede sig om hhv. 29 pct. og 9 pct., [note 5], Figur 8. Andelen af personer under uddannelse i forskellige aldersgrupper blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Elevregistret., Flest beboere bor i forældrekøb ejet af begge forældre, I et forældrekøb kan boligen ejes af mor eller far eller begge - oftest er det begge forældre, der står som ejere. Figur 9 viser andelen af beboere i forældrekøb, hvor det er hhv. mor, far eller begge, som ejer boligen. Det ses, at for 39 pct. af beboerne ejede begge forældre boligen, mens det i 37 pct. af tilfældene kun var far, der stod som ejer. De resterende 24 pct. boede i en bolig, som kun mor ejede., Figur 9. Beboere i forældrekøbte boliger fordelt efter tilknytning til boligejer. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Boks 2. Omvendte forældrekøb , Denne analyse omhandler forældrekøb, hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Det er dog også muligt at opgøre og undersøge såkaldte omvendte forældrekøb, altså boliger, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er forældre til mindst én af ejerne. Omvendte forældrekøb omfatter både boliger, hvor børn har købt en bolig til deres forældre, men også boliger, hvor forældrene har overdraget ejerskabet til børnene, men har beholdt brugsretten., Ultimo 2023 var der 12.500 personer, som boede i et omvendt forældrekøb fordelt på 8.700 boliger. Størstedelen af de omvendte forældrekøb havde enten én eller to beboere (hhv. 63 og 33 pct.)., Beboerne i de omvendte forældrekøb var hovedsageligt ældre, som var tæt på eller havde krydset folkepensionsalderen - således var 28 pct. 65-74 år, mens 38 pct. var 75-84 år. Desuden var 62 pct. af beboerne kvinder., Ejerne af forældrekøb, De 27.400 forældrekøbte boliger i 2023 havde i alt 36.200 ejere. Aldersfordelingen blandt beboere i forældrekøb, som er børn af boligejerne (figur 6), afspejler sig i alderssammensætningen blandt ejerne af forældrekøb. Ejerne af forældrekøbte boliger ultimo 2023 var hovedsageligt voksne i alderen 50-59 år og 60-69 år, jf. figur 10. Disse to aldersgrupper udgjorde hhv. 45 pct. og 32 pct. af ejerne. Der var dog også en betydelig andel af ejere på 70-79 år (12 pct.), mens andelen af ejere under 50 år eller på 80 år eller derover var betydeligt lavere., [note 6], Figur 10. Ejere af forældrekøbte boliger fordelt efter alder. 2023, Anm.: Figuren inkluderer alle 36.200 ejere af forældrekøbte boliger., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Vi opdeler nu samtlige personer i alderen 50-69 år med børn - både hjemmeboende og udeboende - i ti lige store grupper rangordnet efter hhv. , familiens ækvivalerede disponible indkomst, og familiens , nettoformue, (såkaldte indkomst- og formuedeciler)., Figur 11 viser andelen af ejere af forældrekøbte boliger og øvrige boligejere i alderen 50-69 år i de ti indkomst- og formuedeciler i 2023. Hvis familiens indkomst og formue ikke hænger sammen med, om man ejer en bolig, så vil andelen af ejere være ligeligt fordelt på tværs af de ti indkomst- og formuedeciler (svarende til den stiplede linje i figur 11). Som det ses af figuren, var der imidlertid hhv. 41 pct. og 19 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger, som tilhørte de to højeste indkomstgrupper. Ligeledes var der hhv. 44 pct. og 21 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger, som tilhørte de to højeste formuegrupper. Øvrige boligejere var ligeledes overrepræsenterede i de øverste deciler, men i mindre grad. Blandt de øvrige boligejere tilhørte 15 pct. den øverste indkomstgruppe, mens 14 pct. tilhørte den øverste formuegruppe. Det er i denne forbindelse væsentligt at bemærke, at værdien af en forældrekøbt bolig indgår i opgørelsen af ejernes samlede formue, jf. boks 1., Figur 11. Ejere af forældrekøbte boliger i alderen 50-69 år fordelt efter indkomst- og formuedeciler. 2023, Anm.: Indkomst refererer til familiens ækvivalerede disponible indkomst, mens formue refererer til familiens samlede nettoformue. Opdelingen i indkomst- og formuedeciler er baseret på familier, hvor mindst én person er i alderen 50-69 år og har et eller flere børn., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret, Indkomststatistikregistret og Formue og gæld., Andelen af ejere af forældrekøbte boliger i 2023 var højest i kommunerne nord for København. Hvis man kigger på, hvor stor en andel af 50-69-årige i hver kommune, som ejer en forældrekøbt bolig, så var andelene højst i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, hvor hhv. 5 pct., 5 pct. og 4 pct. ejede en forældrekøbt bolig, jf. figur 12 og bilag 1, tabel 1., Figur 12. Personer i alderen 50-69 år, som ejer en forældrekøbt bolig fordelt efter bopælskommune. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Disse geografiske forskelle er blandt andet et udtryk for indkomst- og formueforskelle på tværs af landets kommuner. Hvis man kun betragter personer i højeste indkomst- og formuekvartil er der fortsat forskelle mellem kommunerne - men som det ses i bilag 1, tabel 2 og tabel 3, er det ikke entydigt kommuner med de højeste indkomster og formuer, som har de højeste andele. Blandt personer i øverste indkomstkvartil var andelen af de 50-69-årige, som ejer en forældrekøbt bolig, højest i kommunerne Samsø og Gentofte (8 pct. i begge kommuner) og lavest i kommunerne Tårnby, Langeland og Brøndby (3 pct. i alle tre kommuner). Blandt personer i øverste formuekvartil var andelen af de 50-69-årige, som ejer en forældrekøbt bolig, højest i kommunerne Gentofte, Hørsholm og Rudersdal (hhv. 8 pct., 7 pct. og 7 pct.) samt lavest i kommunerne Brøndby og Tårnby (3 pct. i begge kommuner). Ud over økonomien kan afstanden til studiestederne også tænkes at have betydning for forældrekøb., Bilag, Bilag 1. Ejere af forældrekøbte boliger i kommuner, Tabel 1. Personer i alderen 50-69 år, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Gentofte, 20 528, 1 082, 5,3, Rudersdal, 15 283, 713, 4,7, Hørsholm, 7 011, 304, 4,3, Lyngby-Taarbæk, 14 241, 518, 3,6, Furesø, 10 946, 385, 3,5, Allerød, 6 873, 224, 3,3, Dragør, 3 984, 118, 3,0, Solrød, 6 058, 172, 2,8, Hillerød, 14 387, 393, 2,7, Helsingør, 18 896, 490, 2,6, Fredensborg, 11 556, 295, 2,6, Egedal, 11 891, 296, 2,5, Aarhus, 72 237, 1 796, 2,5, Roskilde, 24 151, 589, 2,4, Gladsaxe, 16 468, 396, 2,4, Vallensbæk, 3 579, 85, 2,4, Frederiksberg, 22 456, 522, 2,3, Gribskov, 13 256, 307, 2,3, Lejre, 8 198, 187, 2,3, Skanderborg, 16 291, 359, 2,2, Ærø, 2 027, 44, 2,2, Kerteminde, 7 017, 142, 2,0, Samsø, 1 304, 26, 2,0, Odder, 6 773, 135, 2,0, Greve, 13 641, 270, 2,0, Middelfart, 11 687, 231, 2,0, Assens, 11 933, 232, 1,9, Køge, 17 006, 330, 1,9, Fanø, 1 084, 21, 1,9, Jammerbugt, 10 883, 210, 1,9, Odense, 46 379, 894, 1,9, Rødovre, 10 301, 191, 1,9, Svendborg, 16 362, 303, 1,9, Syddjurs, 12 736, 234, 1,8, København, 120 178, 2 187, 1,8, Guldborgsund, 17 650, 321, 1,8, Kalundborg, 14 430, 262, 1,8, Læsø, 608, 11, 1,8, Esbjerg, 30 563, 545, 1,8, Ballerup, 12 555, 222, 1,8, Brønderslev, 9 786, 173, 1,8, Bornholm, 12 212, 215, 1,8, Vordingborg, 14 029, 246, 1,8, Aalborg, 49 519, 866, 1,7, Rebild, 7 914, 138, 1,7, Norddjurs, 11 042, 192, 1,7, Frederikshavn, 17 627, 304, 1,7, Hedensted, 13 313, 225, 1,7, Ringsted, 9 721, 164, 1,7, Odsherred, 10 331, 173, 1,7, Lemvig, 5 933, 99, 1,7, Sorø, 8 839, 147, 1,7, Frederikssund, 13 835, 230, 1,7, Billund, 7 179, 118, 1,6, Nordfyns, 8 793, 143, 1,6, Holbæk, 20 655, 333, 1,6, Glostrup, 5 781, 93, 1,6, Stevns, 7 211, 116, 1,6, Hjørring, 18 396, 295, 1,6, Høje-Taastrup, 12 657, 200, 1,6, Kolding, 24 258, 383, 1,6, Lolland, 12 449, 195, 1,6, Silkeborg, 25 797, 399, 1,5, Næstved, 23 336, 360, 1,5, Halsnæs, 9 584, 147, 1,5, Herlev, 7 185, 110, 1,5, Struer, 6 017, 92, 1,5, Nyborg, 9 372, 143, 1,5, Herning, 23 051, 350, 1,5, Vejen, 11 364, 170, 1,5, Varde, 14 054, 210, 1,5, Holstebro, 14 911, 221, 1,5, Thisted, 12 157, 179, 1,5, Fredericia, 14 299, 208, 1,5, Hvidovre, 12 575, 182, 1,4, Faaborg-Midtfyn, 14 864, 214, 1,4, Vesthimmerlands, 10 244, 147, 1,4, Favrskov, 12 513, 178, 1,4, Vejle, 30 683, 434, 1,4, Ringkøbing-Skjern, 15 553, 217, 1,4, Randers, 26 026, 354, 1,4, Faxe, 11 075, 148, 1,3, Viborg, 25 766, 341, 1,3, Tønder, 11 110, 147, 1,3, Slagelse, 21 809, 285, 1,3, Mariagerfjord, 12 257, 159, 1,3, Ikast-Brande, 10 955, 141, 1,3, Aabenraa, 16 740, 215, 1,3, Sønderborg, 21 121, 266, 1,3, Horsens, 23 222, 292, 1,3, Morsø, 5 828, 73, 1,3, Tårnby, 11 104, 139, 1,3, Skive, 12 974, 160, 1,2, Ishøj, 5 335, 63, 1,2, Haderslev, 15 620, 177, 1,1, Albertslund, 6 325, 69, 1,1, Langeland, 4 076, 41, 1,0, Brøndby, 9 073, 71, 0,8, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Tabel 2. Personer i alderen 50-69 år i højeste indkomstkvartil, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Samsø, 134, 11, 8,2, Gentofte, 8 077, 662, 8,2, Rudersdal, 6 017, 427, 7,1, Ærø, 214, 15, 7,0, Hørsholm, 2 661, 183, 6,9, Bornholm, 1 092, 75, 6,9, Lyngby-Taarbæk, 4 805, 306, 6,4, Aarhus, 15 115, 942, 6,2, Guldborgsund, 1 937, 120, 6,2, Lolland, 997, 61, 6,1, Furesø, 3 590, 217, 6,0, Odense, 7 612, 451, 5,9, Helsingør, 4 151, 241, 5,8, Jammerbugt, 1 312, 75, 5,7, Allerød, 2 333, 132, 5,7, Hillerød, 3 764, 209, 5,6, Fanø, 199, 11, 5,5, Solrød, 1 782, 98, 5,5, Læsø, 55, 3, 5,5, København, 23 187, 1 259, 5,4, Kerteminde, 1 035, 56, 5,4, Hjørring, 2 341, 126, 5,4, Middelfart, 1 992, 105, 5,3, Fredensborg, 3 024, 159, 5,3, Frederiksberg, 5 685, 297, 5,2, Norddjurs, 1 264, 66, 5,2, Vejen, 1 554, 81, 5,2, Svendborg, 2 559, 133, 5,2, Skanderborg, 3 622, 188, 5,2, Assens, 1 447, 75, 5,2, Gladsaxe, 4 034, 208, 5,2, Dragør, 1 340, 68, 5,1, Frederikshavn, 2 286, 115, 5,0, Esbjerg, 4 801, 239, 5,0, Kalundborg, 2 462, 122, 5,0, Roskilde, 6 352, 311, 4,9, Odder, 1 291, 63, 4,9, Odsherred, 1 235, 60, 4,9, Gribskov, 2 863, 139, 4,9, Syddjurs, 2 105, 102, 4,8, Ishøj, 682, 33, 4,8, Køge, 3 404, 164, 4,8, Struer, 770, 37, 4,8, Vordingborg, 1 787, 85, 4,8, Lemvig, 824, 39, 4,7, Aalborg, 8 538, 401, 4,7, Rødovre, 1 795, 84, 4,7, Thisted, 1 368, 64, 4,7, Lejre, 1 915, 89, 4,6, Egedal, 3 358, 156, 4,6, Herning, 3 704, 171, 4,6, Nordfyns, 1 084, 50, 4,6, Ballerup, 2 498, 115, 4,6, Nyborg, 1 254, 56, 4,5, Brønderslev, 1 254, 56, 4,5, Sorø, 1 463, 65, 4,4, Herlev, 1 337, 59, 4,4, Holbæk, 3 815, 167, 4,4, Vallensbæk, 895, 39, 4,4, Fredericia, 2 309, 100, 4,3, Morsø, 579, 25, 4,3, Rebild, 1 415, 61, 4,3, Høje-Taastrup, 2 221, 95, 4,3, Ringsted, 1 702, 72, 4,2, Kolding, 4 200, 177, 4,2, Varde, 2 073, 87, 4,2, Næstved, 3 625, 152, 4,2, Hvidovre, 2 197, 92, 4,2, Skive, 1 604, 67, 4,2, Glostrup, 1 055, 44, 4,2, Sønderborg, 2 777, 113, 4,1, Holstebro, 2 336, 95, 4,1, Greve, 3 469, 141, 4,1, Vesthimmerlands, 1 206, 49, 4,1, Aabenraa, 2 049, 83, 4,1, Hedensted, 2 159, 87, 4,0, Frederikssund, 2 836, 114, 4,0, Randers, 3 634, 146, 4,0, Faxe, 1 739, 69, 4,0, Viborg, 4 134, 164, 4,0, Silkeborg, 4 951, 196, 4,0, Slagelse, 3 128, 123, 3,9, Mariagerfjord, 1 681, 66, 3,9, Ringkøbing-Skjern, 2 255, 87, 3,9, Stevns, 1 246, 48, 3,9, Favrskov, 2 431, 92, 3,8, Faaborg-Midtfyn, 1 862, 69, 3,7, Ikast-Brande, 1 559, 57, 3,7, Billund, 1 206, 43, 3,6, Vejle, 5 911, 208, 3,5, Haderslev, 1 964, 69, 3,5, Albertslund, 803, 28, 3,5, Horsens, 3 591, 125, 3,5, Tønder, 1 142, 38, 3,3, Halsnæs, 1 549, 51, 3,3, Tårnby, 2 408, 74, 3,1, Langeland, 333, 10, 3,0, Brøndby, 1 148, 33, 2,9, Anm.: Der er kommuner, hvor antallet af ejere er begrænset, og andelene derfor er mere følsomme over for små ændringer., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Indkomstregistret., Tabel 3. Personer i alderen 50-69 år i højeste formuekvartil, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Gentofte, 8 049, 661, 8,2, Hørsholm, 2 591, 193, 7,4, Rudersdal, 5 849, 425, 7,3, Ærø, 286, 19, 6,6, Lolland, 1 010, 67, 6,6, Helsingør, 4 003, 262, 6,5, Samsø, 184, 12, 6,5, Guldborgsund, 2 048, 132, 6,4, Lyngby-Taarbæk, 4 809, 307, 6,4, Aarhus, 16 201, 1 006, 6,2, Vordingborg, 1 656, 101, 6,1, Furesø, 3 657, 223, 6,1, Odder, 1 219, 74, 6,1, Norddjurs, 1 230, 74, 6,0, Kerteminde, 992, 59, 5,9, Assens, 1 351, 80, 5,9, Kalundborg, 2 100, 124, 5,9, Hillerød, 3 731, 217, 5,8, Odense, 7 679, 445, 5,8, Solrød, 1 727, 99, 5,7, Frederikshavn, 2 274, 127, 5,6, Gribskov, 2 755, 152, 5,5, Bornholm, 1 484, 81, 5,5, Sorø, 1 341, 73, 5,4, Skanderborg, 3 649, 198, 5,4, Jammerbugt, 1 445, 78, 5,4, Allerød, 2 487, 134, 5,4, Køge, 3 103, 166, 5,3, Gladsaxe, 4 018, 214, 5,3, Fredensborg, 3 023, 161, 5,3, Lemvig, 853, 45, 5,3, Roskilde, 6 121, 322, 5,3, Brønderslev, 1 201, 63, 5,2, Syddjurs, 2 183, 114, 5,2, København, 22 907, 1 194, 5,2, Hjørring, 2 369, 123, 5,2, Vejen, 1 542, 80, 5,2, Næstved, 3 176, 164, 5,2, Lejre, 1 765, 91, 5,2, Middelfart, 1 807, 93, 5,1, Svendborg, 2 671, 137, 5,1, Dragør, 1 426, 73, 5,1, Esbjerg, 5 011, 252, 5,0, Odsherred, 1 249, 62, 5,0, Frederiksberg, 6 268, 311, 5,0, Thisted, 1 666, 82, 4,9, Holbæk, 3 422, 165, 4,8, Ishøj, 646, 31, 4,8, Rødovre, 1 888, 90, 4,8, Aabenraa, 2 214, 105, 4,7, Morsø, 655, 31, 4,7, Fredericia, 2 129, 100, 4,7, Struer, 788, 37, 4,7, Vesthimmerlands, 1 263, 59, 4,7, Aalborg, 8 417, 391, 4,6, Herning, 3 936, 182, 4,6, Læsø, 65, 3, 4,6, Vallensbæk, 978, 45, 4,6, Nordfyns, 1 087, 50, 4,6, Ringsted, 1 523, 70, 4,6, Slagelse, 2 829, 128, 4,5, Nyborg, 1 240, 56, 4,5, Faaborg-Midtfyn, 1 908, 86, 4,5, Egedal, 3 364, 150, 4,5, Frederikssund, 2 740, 122, 4,5, Skive, 1 691, 75, 4,4, Faxe, 1 486, 65, 4,4, Kolding, 3 945, 172, 4,4, Billund, 1 218, 53, 4,4, Greve, 3 425, 149, 4,4, Fanø, 207, 9, 4,3, Herlev, 1 336, 58, 4,3, Rebild, 1 475, 64, 4,3, Glostrup, 1 022, 44, 4,3, Randers, 3 233, 139, 4,3, Silkeborg, 5 034, 214, 4,3, Stevns, 1 112, 47, 4,2, Halsnæs, 1 398, 59, 4,2, Ballerup, 2 647, 111, 4,2, Viborg, 4 191, 175, 4,2, Varde, 2 292, 95, 4,1, Holstebro, 2 537, 105, 4,1, Ringkøbing-Skjern, 2 519, 104, 4,1, Høje-Taastrup, 2 243, 92, 4,1, Ikast-Brande, 1 564, 64, 4,1, Hedensted, 2 096, 85, 4,1, Sønderborg, 2 817, 114, 4,0, Mariagerfjord, 1 682, 68, 4,0, Favrskov, 2 443, 98, 4,0, Tønder, 1 327, 52, 3,9, Vejle, 5 440, 210, 3,9, Horsens, 3 345, 129, 3,9, Hvidovre, 2 430, 88, 3,6, Haderslev, 2 068, 74, 3,6, Albertslund, 843, 29, 3,4, Langeland, 391, 13, 3,3, Brøndby, 1 306, 39, 3,0, Tårnby, 2 538, 71, 2,8, Anm.: Der er kommuner, hvor antallet af ejere er begrænset, og andelene derfor er mere følsomme over for små ændringer., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Formue og gæld., Noter, Andelen af forældrekøbte enfamilieshuse i disse fem kommuner svingede mellem 6 pct. og 0,3 pct. , [ ↑ ], Det ses af figuren, at der var beboere i forældrekøb, som var hhv. 0-9 år og 10-19 år. Det omfatter fx tilfælde, hvor mor og barn bor sammen i en bolig, som ejes af far, men hvor far ikke selv bor i boligen - samt tilfælde, hvor far og barn bor sammen i en bolig, som ejes af mor, men som mor ikke selv bor i. , [ ↑ ], Beboere i forældrekøb er generelt overrepræsenterede i aldersgrupperne 20-29 år (56 pct.) og 30-39 år (22 pct.), hvis man sammenligner med den øvrige befolknings aldersfordeling, hvor kun 13 pct. tilhører aldersgruppen 20-29 år og 13 pct. tilhører aldersgruppen 30-39 år. , [ ↑ ], Opgørelsen tager udgangspunkt i beboernes uddannelsesstatus ultimo september 2023. Hvis man kigger på, hvor stor en andel af beboerne i forældrekøbte boliger, som enten var i gang med en uddannelse, da de , flyttede ind, i deres bolig, eller startede på en uddannelse , inden for et år efter indflytning, , så var andelene endnu højere for samtlige grupper på nær de 16-19-årige. , [ ↑ ], I den øvrige befolkning var andelen under uddannelse 82 pct. for de 16-19-årige, dvs. højere end andelen blandt beboere i både forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse. For de 20-29-årige var andelen under uddannelse 34 pct. i den øvrige befolkning, dvs. lavere end blandt beboerne i forældrekøbte lejligheder, men højere end andelen blandt beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. , [ ↑ ], Hvis man kigger på ejerne af forældrekøbte boliger ultimo 2023 (N=36.200), var der en lidt højere andel af mænd (55 pct.) end kvinder (45 pct.). , [ ↑ ], Kontakt:, Emilie Rune Hegelund, Telefon: 20 56 47 11, Mail: , ehe@dst.dk, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56, Mail: , jho@dst.dk

    https://www.dst.dk/analyser/55602-foraeldrekoebte-boliger-hvem-er-beboerne-og-hvem-er-foraeldrene

    Analyse

    Publikation: Jordbrugets prisforhold 2021

    Download og læs publikationen, 28. marts 2022, Jordbrugets prisforhold 2021,  handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne. Prisforholdene var volatile i 2021 med markante prisændringer både på indtægts- og omkostningssiden. Selvom vi kun er få måneder inde i 2022, er udviklingen yderligere forstærket med Ruslands invasion af Ukraine, hvilket også har stor betydning for fødevareområdet. Det gør sig bl.a. gældende for korn, hvor både Rusland og Ukraine er blandt de største eksportører til verdensmarkedet., Bytteforholdet faldt 3 pct. i 2021, Jordbrugets prisforhold 2021 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de varer og tjenesteydelser mv., som de anvender i produktionen. Derudover beskrives forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., Bytteforholdet for dansk jordbrug faldt med 3 pct. sammenlignet med 2020 og er nu på samme niveau som i 2015. Det skyldes, at priserne for forbruget i produktionen steg mere end priserne for produkterne. Der var især stigende priser på foder, energi og kunstgødning. På salgssiden var det især afgørende, at prisen på svinekød, som alene vægter med 31 pct. af landbrugets salg, faldt med 16 pct. i pris i forhold til 2020., I publikationen beskrives desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget., Andre udpluk fra publikationen::, Priserne på korn og raps var hhv. 18 og 22 procent højere i 2021 end i 2020., Mælkeprisen steg 6 pct. og oksekød med 9 pct. ift. 2020., Fjerkræ (æg og slagtekyllinger) faldt 3 pct. i pris ift. 2020., Gartneriprodukter steg samlet set 4 procent i pris ift. 2020.,  , Om publikationen, Titel, : Jordbrugets prisforhold, Emne, : , Erhvervsliv, ISBN pdf, : 978-87-501-2406-1, Udgivet, : 28. marts 2022 kl. 08:00, Antal sider, : 50, Kontakt, Mona Larsen, Telefon: 24 81 68 47, Mail: , mla@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009

    https://www.dst.dk/pubomtale/38630

    Publikation

    Publikation: Strategi 2025

    Strategien udstikker målsætningerne for, hvordan Danmarks Statistik skal udvikle sig frem mod 2025, og den fastlægger hovedprioriteringerne for vores arbejde., Danmarks Statistik er den nationale leverandør af uafhængig statistik og data til samfundet. Visionen for vores indsats i de kommende år er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund., Strategiens indsatsområder er opdelt i tre hovedtemaer: Statistik, data og organisation. Disse understøttes af ni strategiske mål, der er de centrale pejlemærker for Danmarks Statistiks udvikling frem mod 2025. Tre af målene fokuserer på vores statistikker, tre på vores data, og tre har fokus på vores udvikling som organisation. De strategiske indsatser, der skal indfri målene, bliver udfoldet i vores årlige arbejdsplaner., Vores værdier er styrende for vores adfærd i hverdagen og afspejler, hvordan vi ser os selv og vores rolle i samfundet. De er: troværdighed, åbenhed, brugerfokus, forandringsevne og dataansvarlighed.,  , Mission, Vi er den nationale leverandør af uafhængig statistik og data til samfundet., Vision, Vi er den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund., Strategi 2025,  blev godkendt af , Danmarks Statistiks bestyrelse,  6. december 2021., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2022 - revideret, 2022, 2020, 2015, 2010, 2006, 2005, 1996, Hent som pdf, Strategi 2025, Kolofon, Strategi, Om Danmarks Statistik, ISBN pdf: 978-87-501-2392-7, Udgivet: 19. januar 2022 kl. 08:00, Antal sider: 11, Kontaktinfo:, Bo Johansen, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/47744

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation