Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3621 - 3630 af 4478

      Danskerne strømmer til biograferne i vinterferien

      Der indløses over 500.000 biografbilletter, når danskerne holder vinterferie i uge 7. Især unge mennesker, københavnere og nordsjællændere er storforbrugere af biograferne. , 10. februar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Vinterferiens uge 7 er år efter år en af de tre uger på året, hvor der sælges allerflest biografbilletter i Danmark. I 2018 blev der i runde tal solgt 540.000 biografbilletter alene i vinterferien, hvilket gjorde ugen til den tredjebedst sælgende uge kun overgået af juleferien og efterårsferien, hvor der i runde tal blev solgt henholdsvis 588.000 og 551.000 biografbilletter. , Antal solgte biografbilletter 2018, fordelt på uge-numre, Kilde: Biografstatistikken Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BIO9, Mænds interesse for biografen falder med alderen – men kvindernes fastholdes, Det er især unge mennesker, som ynder at sætte sig til rette i de røde sæder og nyde de seneste filmtitler. Således svarer hver tredje dansker mellem 16-34 år i Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse 2018, at de var i biografen i løbet af de seneste tre måneder mod et landsgennemsnit på 26 pct., svarende til hver fjerde. , Interessen for biografen daler støt med alderen for mænds vedkommende. Mændenes forbrug topper i 16-34 års alderen med omkring 31-32 pct., som går i biografen, og falder derefter, som mændene bliver ældre. Fx er andelen, der går i biografen, nede på 21 pct., når mændene har rundet de 45 år. , Den samme tendens gør sig dog ikke gældende for kvinder, hvis biografforbrug topper med 33-35 pct. i 16-34 års alderen, og fortsætter med at være højt, selv når de har passeret de 45 år, hvor 33 pct. stadig går i biografen.  , Biografbesøg i de seneste tre måneder. 2018, Kilde: Kulturvaneundersøgelsen 2018 Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KVUAARKA, Biograferne er mest velbesøgte i København og Nordsjælland, De flittigste brugere af landets biografer er københavnerne, hvor hele 36 pct. svarer, at de har været i biografen i løbet af de seneste tre måneder. Københavnerne følges af nordsjællænderne, hvor 29 pct. svarer, at de har været i biografen i de seneste tre måneder. , Højest blandt jyderne scorer Østjylland med 25 pct., som har nydt en film på biografens store skærm. Lavest blandt jyderne ligger Nordjylland med 21 pct., som har været i biografen. Alle dele af Jylland ligger dog under landsgennemsnittet., ”Disse tal kan både sige noget om folks interesse, men også noget om tilgængeligheden af biograferne,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen., ”Det er dog interessant at bemærke, at der antalsmæssigt  er  flest biografer i Syd- og Vestsjælland, Nordjylland og Østjylland, samtidig med at disse landsdele ligger under landsgennemsnittet for biografbrug.”, Andel personer som har været i biografen, fordelt på landsdele, 2018, Kilde: Kulturvaneundersøgelsen 2018 Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KVUARGEO, Tabel: Antal biografer, og hvilke landsdele de ligger i, Landsdel Vest- og Sydsjælland, 22, Landsdel Nordjylland, 21, Landsdel Østjylland, 20, Landsdel Nordsjælland, 19, Landsdel Sydjylland, 19, Landsdel Byen København, 17, Landsdel Fyn, 17, Landsdel Københavns omegn, 12, Landsdel Vestjylland, 11, Landsdel Østsjælland, 6, Landsdel Bornholm, 3,  , Kilde: Biografstatistikken Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BIO9,  , Fakta: Sådan spørger Danmarks Statistik til biografvaner , I Kulturvaneundersøgelsen bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kultur- og fritidsvaner.  , Kulturvaneundersøgelsen 2018 dækker perioden 3. kvt. 2018 til 2. kvt. 2019. Værdierne i årsdatasættet er beregnede ud fra 12.344 kvartalsvise besvarelser. Besvarelser er vægtet og opregnet til befolkningen over 15 år., Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har været i biografen inden for de seneste tre måneder. , Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet, Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema, Spørgsmål til tallene i Kulturvaneundersøgelsen kan stilles til fuldmægtig Monika Bille Nielsen, tlf: 39173595, mail: , MBS@dst.dk, Spørgsmål til tallene om solgte biografbilletter kan stilles til Pétur Sólnes Jónsson, tlf: 39173056, mail: , PSJ@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-10-02-danskerne-stroemmer-til-biograferne-i-vinterferien

      Bag tallene

      Flere danskere holder vinterferie i danske sommerhuse

      Danske feriegæster lejer 42 pct. mere tid i danske sommerhuse i februar, end de gjorde for fem år siden., 7. februar 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Flere danskere har fået øjnene op for sommerhuse i Danmark som rammen om deres vinterferie i februar måned. , Antallet af udlejede hus-uger i danske sommerhuse købt af danskere er steget fra 6.440 i 2015 til 9.150 i 2019, svarende til en stigning på 42 pct. , Og noget tyder på, at tendensen vil fortsætte i 2020. Danskere har nemlig allerede pr. november 2019 ’forud-booket’ 2.120 hus-uger i danske sommerhuse i februar 2020. Det er 60 pct. flere, end der var booket på samme tidspunkt for fem år siden for den kommende februar. , ”På trods af en lille nedgang i ’forud-bookinger’ fra sidste år til i år, så er den overordnede trend på området fremgang, med en gennemsnitligt årlig vækst på 12 pct. siden 2015,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson.  , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., Udlejede hus-uger i februar købt af danskere samt danskeres ’forud-bookinger’ af sommerhuse i kommende februar måned, 2015-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Anm, : Forudbookingerne i kommende februar måned måles i alle årene pr. november måned, og viser altså, hvor mange der i november måned det år, havde ’forud-booket’ et sommerhus i den kommende februar måned., Halvdelen af hus-ugerne i februar lejes af danskere, I 2019 endte danskere med i alt at leje 9.150 hus-uger i danske sommerhuse i februar. Dermed stod danskere for 50 pct. af samtlige 18.152 lejede hus-uger i februar 2019., ”Februar er den måned på året, hvor danskere fylder mest i de danske udlejnings-sommerhuse,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson. , ”Danskerne står generelt for omkring 22 pct. af de udlejede hus-uger, hvis man betragter et gennemsnit hen over hele året. Men i februar står danskerne altså for i omegn af 50 pct. af al den udlejede tid i danske sommerhuse.”  , Februar måned stod i alt for 3 pct. af hele årets udlejede hus-uger i 2019, idet sommermånederne stadig er de klart mest populære måneder for udlejnings-sommerhuse. , Danskeres andel af samtlige lejede hus-uger, januar-november. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1,  , Fakta: Danmark er danskernes favoritdestination i vinterferien, Tendensen på udlejningsmarkedet for danske sommerhuse er stigende, , og antallet af årligt udlejede hus-uger er fra 2015-2019 steget med 17 pct., I 2017 var Danmark rammen om 27 pct. af danskernes lange ferierejser (mindst fire overnatninger) i vinterferien. , Danmark er den , mest populære enkeltstående destination , for danskerne på denne tid af året efterfulgt af Spanien, Østrig og Sverige. , Når ferien går til udlandet, så vælger danskerne flyet på 81 pct. af rejserne og bilen på 15 pct. af rejserne. De resterende 4 pct. udgøres af busser, tog og skibe.  , Når ferien holdes i Danmark, vælger danskerne bilen på 71 pct. af rejserne og flyet på 16 pct. af rejserne. De resterende 13 pct. udgøres af busser, toge og skibe. , Kilde: Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , Ferie- og forretningsrejser , & statistikken , Feriehusudlejning ,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på , pal@dst.dk, eller tlf:  3917 3542

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-07-02-flere-danskere-holder-vinterferie-i-danske-sommerhuse

      Bag tallene

      Færre udskyder skolestart (rettet)

      Andelen af børn, der starter sent i 0. klasse i folkeskolen, er halveret siden 2009, hvor 0. klasse blev obligatorisk. Andelen er faldet stort set lige meget for begge køn, men var i alle årene væsentligt højere for drenge end for piger. Andelen, der starter tidligt i folkeskole, er også faldet., 25. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 9. august 2019 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, Der er konstateret mindre fejl i tal for antal elever med sen skolestart samt antal nye folkeskoleelever. De rettede tal er markeret med rød. Fejlen påvirker ikke artiklens konklusioner. , Andelen af børn, der starter sent i folkeskole, er mere end halveret fra 13,4 pct. i 2009 til , 5,8, pct. i 2018. For drenge er andelen faldet til 8,, 1, pct., mens 3,, 2 , pct. af pigerne i 2018 startede sent i folkeskole., Børn starter sent i skole, hvis de starter senere i skole end det kalenderår, de fylder seks år., ”I 2009 blev 0. klasse obligatorisk, og i 2011 indførte mange kommuner vurdering af de børn, hvor forældrene ønsker, de starter senere i skole. Begge dele kan have haft indflydelse på, at færre udskyder skolestart,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., 2., 8, 00 af de i alt 47., 7, 00 nye folkeskoleelever i 2018 begyndte sent i skole.,  Sen skolestart. Folkeskolen*, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , elevregisteret, ., Anm.: Opgørelsen indeholder børn, der starter i normalklasser første gang – og altså ikke omgængere eller elever i specialklasser eller modtageklasser., * Børn starter sent i skole, hvis de starter senere i skole end det kalenderår, de fylder seks år., Få og stadig færre starter tidligt, Andelen, der begynder tidligt i skole, er faldet fra 1,5 pct. i 2009 til 0,7 pct. i 2018. Dermed er andelen med tidlig skolestart ligesom andelen, der starter sent, halveret, men altså fra et langt lavere niveau. to tredjedele af eleverne, som begynder tidligt i skole i 2018, er piger., Børn starter tidligt i skole, hvis de starter tidligere i skole end det kalenderår, de fylder seks år., 21 elever i en folkeskoleklasse, I 2018 var klassekvotienten i 0. klasse 21,0 i folkeskolen. Det er mere end i 2009, men mindre end i 2012. I alle årene siden 2009 har kvotienten været højere i folkeskolen end på fri- og privatskoler, hvor klassekvotienten i 2018 var 17,4. Også på fri- og privatskoler var klassekvotienten højere i 2018 end i 2009., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/KVOTIEN, Anm.: Opgørelsen dækker årgangsfordelte normalklasser. Læs mere om beregningen af klassekvotienter i , dette notat, ., Få kommuner har over 24 elever i 0. klasserne i gennemsnit, I 2018 var klassekvotienten i folkeskolen højest i Morsø, Vallensbæk, Frederiksberg og Egedal kommuner. I disse kommuner var kvotienten over 24 elever. Klassekvotienten var lavest i Stevns, Frederikshavn og Læsø kommuner, hvor der højest gik 14 børn i gennemsnit i hver 0. klasse. Klassekvotienterne på et enkelt klassetrin varierer meget mellem årene i nogle kommuner. I langt de flest kommuner (62) var klassekvotienten mellem 19 og 23 i 2018., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/KVOTIEN, Anm.: Opgørelsen dækker årgangsfordelte normalklasser. Læs mere om beregningen af klassekvotienter i , dette notat, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik, på , lri@dst.dk, eller 39 17 31 85.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-07-25-Faerre_udskyder-skolestart

      Bag tallene

      Stadigt flere skolebørn begynder på fri- og privatskoler (opdateret)

      I 2007 gik omtrent hver ottende nye skoleelev i 0. klasse på en fri- eller privatskole. I 2018 var det mere end hver sjette, og i 14 kommuner gik mere end hver fjerde elev i 0. klasse på fri- eller privatskole. , 2. august 2018 kl. 7:30 - Opdateret 18. juli 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Artiklen er opdateret med tal for 2018. I overskriften er ”nye skolebørn” ændret til ”skolebørn”, så den passer med den nyeste udvikling. Den sidste mellemrubrik er ændret fra ”Op til 40 pct. tilslutning til fri- og privatskoler”., Andelen af elever i 0 klasse, som går på fri- og privatskole er stigende. Således gik 12,4 pct. af de i alt 67.700 elever i 0. klasse på fri- eller privatskole 1. oktober 2007. I 2018 var andelen 17,1 pct., viser tal fra , Danmarks Statistik, ., Blandt alle eleverne fra 0.-9. klasse er andelen på fri- og privatskole lidt højere end blandt eleverne i 0. klasse. 1. oktober 2018 gik 17,7 pct. af eleverne på fri- eller privatskole. , Danmarks Statistik kan ikke sige noget om, hvorfor andelen er stigende, men en , undersøgelse fra 2017, blandt 2.000 forældre til skolebørn i alle aldre viste, at en stor del af forældrene, der vælger fri- og privatskoler, prioriterede skolens ry, værdiggrundlag og høje faglige niveau. Desuden udtrykte en del forældre, at de ikke var tilfredse med den folkeskole, som deres barn hører til. Undersøgelsen blev lavet af Danmarks Statistik i forbindelse med Folkemødet 2017., Anm.: Elever er opgjort 1. oktober., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uddakt20, Langt de fleste går i folkeskole, Selvom andelen af elever, der går på fri- og privatskoler er steget, går langt de fleste grundskoleelever i en folkeskole. 1. oktober 2018 gik 61.400 børn i 0. klasse. 81,7 pct. af dem gik i en folkeskole, mens størstedelen af resten gik på fri- og privatskoler. En lille gruppe – til sammen lidt over 1 pct. af eleverne – gik på specialskoler eller andre skoler., Anm.: Elever er opgjort 1. oktober., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uddakt20, Størst andel på fri- og privatskoler i Region Sjælland, Andelen af elever i 0. klasse, der går på fri- og privatskoler, varierer mellem kommunerne. Således gik ingen af eleverne, der boede i Fanø og Læsø kommuner, på fri- og privatskole i 2018. I Dragør Kommune var andelen 1,0 pct., mens 38,8 pct. af de mindste elever med bopæl i Bornholms Regionskommune og 35,3 pct. af 0. klasseeleverne i Morsø Kommune gik på fri- og privatskoler., I 14 kommuner gik mere end 25 pct. af eleverne i 0. klasse på fri- og privatskole. To af disse kommuner ligger i Jylland. Syv er en del af Region Sjælland, der også er den region med den højeste andel elever i 0. klasse på fri- og privatskoler (20,4 pct.)., Andel elever i 0. kl. på fri- og privatskoler efter bopæl. 2018, Anm.: Kortet viser elever pr. 1. oktober 2018., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uddakt20, Kontakt angående tallene i denne artikel:, Lene Riberholdt, fuldmægtig, 39 17 31 85, , lri@dst.dk, Du kan læse mere om udviklingen på fri- og privatskoler blandt eleverne i 0.-7. klasse i denne , bag-tallene-artikel, fra 2017.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-08-02-Stadigt-flere-nye-elever-paa-privatskoler

      Bag tallene

      Efterlønsreformen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige

      Forhøjelsen af efterlønsalderen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Efterlønsreformen har altså indtil videre haft den ønskede effekt., 12. maj 2016 kl. 9:00 , Af , Jørgen Elmeskov, I 2011 indgik den daværende VK-regering, DF og de radikale en aftale om reform af tilbagetrækningssystemet med det formål at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det betød blandt andet en gradvis forhøjelse af efterlønsalderen fra 2014. I Danmarks Statistik har vi lavet en analyse af, hvad forhøjelsen af efterlønsalderen har betydet for beskæftigelsen af de berørte lønmodtagere, og konklusionen er klar: Reformen har indtil videre virket efter hensigten. De personer, der har fået forhøjet deres efterlønsalder, bliver på arbejdsmarkedet frem til deres nye efterlønsalder., Artiklen er skrevet på baggrund af DST Analyse , "Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?", Særligt i forhold til ufaglærte og faglærte har der været udtrykt bekymring for, om de er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde, efter de fylder 60 år. Det er i høj grad blandt ufaglærte og faglærte, at der er relativt mange, der vælger at gå på efterløn, så snart de har mulighed for det.,   , I 2013 – før reformen trådte i kraft – var det mellem 30 og 35 pct. af medlemmerne i eksempelvis 3F og FOA, der gik på efterløn som 60-årige, mens det samme kun gjaldt omkring 5 pct. af medlemmerne i fx Akademikernes og Magistrenes a-kasser. , Men også blandt ufaglærte og faglærte bliver de personer, som efter reformen har fået deres efterlønsalder forhøjet, på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år og frem til deres nye efterlønsalder. , Tydelige effekter af reformen, Personer født i 1953 er den sidste årgang, som ikke er berørt af reformen. Ser vi på lønmodtagerandelen blandt ufaglærte og faglærte fra den årgang, lå den nogenlunde stabilt omkring 80 – 85 pct. frem til de fyldte 60 år. Herefter faldt lønmodtagerandelen brat med over 15 procentpoint. De første, der blev berørt af reformen, er personer født i 1. halvår af 1954. De kunne først gå på efterløn fra 60½ år. Tallene viser, at det har betydet, at lønmodtagerandelen for dem forblev uændret høj, fra de fyldte 60 år, til de fyldte 60½ år. Herefter ses samme fald på ca. 15 procentpoint. Personer født i 2. halvår 1954 har mulighed for at gå på efterløn fra de fylder 61 år, mens de, der er født i 1. halvår 1955, kan gå på efterløn som 61½-årige. Her har vi endnu ikke tallene, efter at de har nået deres nye efterlønsalder, men for dem gælder det tilsvarende, at lønmodtagerbeskæftigelsen er stort set uændret fra de fyldte 60 år og frem mod deres nye efterlønsalder. , Altså har den nye efterlønsalder betydet, at mange ufaglærte og faglærte fortsætter med at arbejde, efter de fylder 60 år. Og det samme gør sig også gældende for lønmodtagere med en videregående uddannelse. Deres lønmodtagerbeskæftigelse ligger lidt højere på 85-90 pct., Ikke flere på andre typer overførsler, En af bekymringerne, da tilbagetrækningsreformen blev aftalt, var, at flere ufaglærte og faglærte ville overgå til offentlig forsørgelse i perioden, fra de fylder 60 år, og frem til de når deres nye efterlønsalder. Det kan være i forhold til førtidspension, kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge og lignende. Men analysen viser, at det hidtil ikke har været tilfældet. Andelen på offentlig forsørgelse er stort set uændret, og det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge. Dette ses både for ufaglærte og faglærte samt for personer med en videregående uddannelse. , God begyndelse, Forhøjelsen af efterlønsalderen er indtil videre sket i en periode med stigende beskæftigelse. Fra foråret 2013 til udgangen af 2015 er antallet af lønmodtagere steget med næsten 90.000 personer. Det svarer til 3,5 pct. De forbedrede konjunkturer kan have spillet ind på lønmodtagerbeskæftigelsen blandt de 60-årige. Men med en stigning på ca. 20 pct. i lønmodtagerbeskæftigelsen for de 60-årige, er der ikke nogen tvivl om, at efterlønsreformen har haft den ønskede effekt. Analysen kan selvsagt ikke sige, om det vil blive ved med at være tilfældet, efterhånden som efterlønsalderen stiger yderligere. Men begyndelsen peger i hvert fald på, at reformen virker. , Denne artikel har været bragt som , kronik, i Børsen, 12. maj 2016.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2016-05-12-Efterloensreformen

      Bag tallene

      Globalisering udfordrer statistikken

      Kronik i Børsen den 23. november 2016, 23. november 2016 kl. 9:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Selvom globaliseringen siden finanskrisen er skiftet ned i gear, er den fortsat en stor udfordring for den statistiske analyse af økonomien., Udfordringen til statistikken går på to ben: For det første er nogle af vores velkendte indikatorer blevet sværere at tolke. For det andet har vi brug for at blive bedre til at beskrive den ændrede økonomiske aktivitet, globaliseringen fører med sig. , Irsk BNP var et wake-up call, Offentliggørelsen af et revideret irsk BNP for 2015 for nogle måneder siden var en øjenåbner. Det er trods alt ikke hver dag, man ser en vækstrate på over 25 pct. i et vesteuropæisk land. Mere bekymrende end tallet i sig selv er, at det oplagt ikke har megen relation til den økonomiske udvikling i Irland.  Når man kigger på andre indikatorer for den indenlandske økonomi, voksede de typisk med 4-6 pct.. BNP gav altså et helt misvisende billede af den økonomiske aktivitet i Irland. Det samme gælder en række andre nationalregnskabsindikatorer., Det er i sig selv skidt for eksempelvis den regering og de politikere, som skal prøve at kalibrere en fornuftig finanspolitik. Det er heller ikke godt for EU’s finanspolitiske rammeværk, at nævneren i budgetunderskuds- og gældslofterne kan skifte rundt på den måde. Og det irske bidrag til EU er også påvirket., Det er ikke, fordi de irske statistikere har taget fejl. Eurostat og andre er enige med irerne om, at BNP er beregnet efter forskrifterne. Vi ved faktisk ikke præcist, hvorfra effekten kommer. Irerne føler sig af diskretionshensyn ikke i stand til at give mange oplysninger. Men allerede det er jo også en slags oplysning. Det er oplagt, at tallene er påvirket af internationale dispositioner foretaget af nogle af de store multinationale selskaber, som præger den irske økonomi og er påvirket af det irske selskabsskatteregime., Kunne det samme ske i Danmark? Kvalitativt må svaret være ja, om end det måske ville være mere sandsynligt, givet de danske selskabsskatteregler, at effekten ville gå den anden vej. Men kvantitativt er det usandsynligt, at effekterne på BNP kunne blive så store. De multinationale selskaber i dansk økonomi er ikke så store i forhold til økonomiens størrelse, og skattemæssigt er det heller ikke helt så ligetil at relokalisere aktiviteter., Alligevel har vi fra dansk side en klar interesse i det arbejde, som skal til at begynde på EU-, OECD- og FN-plan, for at identificere mere robuste indikatorer for indenlandsk økonomisk aktivitet i en globaliseret tid. , Statistikproduktionen skal være mere globalt orienteret, Som et af flere skridt på vej mod at have statistik, der omfavner globaliseringen, afholdtes 21. november en konference organiseret af Nordisk Ministerråd om nordiske virksomheders placering i globale værdikæder. Konferencen præsenterede resultaterne fra et nyskabende tværnationalt samarbejde mellem de nordiske statistikkontorer og OECD. Det overordnede budskab var, at statistikken bliver bedre til at opfange virksomhedernes – især de multinationale virksomheders – måder at organisere deres produktion globalt. Gennem etableringen af harmoniserede nationale databaser er det nu muligt at opdele og analysere aktiviteter og performance i de nordiske lande efter virksomhedernes størrelse, ejerskab (nationalt eller udenlandsk ejet) og deltagelse i international handel., Et entydigt billede i alle nordiske lande er sammenhængen mellem størrelse og global orientering: Store virksomheder er næsten altid multinationale og mere eksportorienterede end mindre virksomheder. Betyder det, at det kun er de forholdsvis få store, multinationale virksomheder, der drager fordele af de globale værdikæder? Nej. Ud fra det nye nordiske datamateriale har OECD konkluderet, at omkring en fjerdedel af værditilvæksten fra eksport i de nordiske lande kommer fra mindre virksomheder, der ikke eksporterer direkte, men fungerer som underleverandører til de eksporterende virksomheder., OECD vurderer det nye nordiske datamateriale som så innovativt og værdifuldt, at deres chefstatistiker kalder projektet ”groundbreaking”. Hvis statistikken skal bliver bedre til at beskrive globaliseringen, så må statistikproduktionen – ligesom virksomhederne - blive mere globalt orienteret.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2016-11-23-globalisering-udfordrer-statistikken

      Bag tallene

      Hver anden ung bekymrer sig ikke om, at deres onlineaktiviteter registreres

      Én ud af to unge i Danmark mellem 15 og 18 år er overhovedet ikke bekymrede over, om deres onlineaktiviteter bliver registreret gennem cookies. Det står i skarp kontrast til de voksne internetbrugere, hvor størstedelen er noget eller meget bekymrede. Vi bør alle være bekymrede, vurderer forsker i it-sikkerhed., 6. februar 2017 kl. 11:00 , Af , Marie Hohnen,  , Er du bekymret over, om dine hjemmesidebesøg registreres på internettet? Eller klikker du ligegyldigt "acceptér cookies", når du internetshopper? Registrering af oplysninger på internettet er ikke noget, der bekymrer de unge synderligt. Hver anden ung tænker nemlig slet ikke over, om der bliver lagret oplysninger om dem på internettet, og kun én ud af ti er meget bekymrede., For de voksne internetbrugere gælder imidlertid, at op mod halvdelen blot er noget bekymrede, mens hver fjerde er meget bekymrede. Det viser Danmarks Statistiks bog , It-anvendelse i befolkningen 2016, , som for første gang inkluderer de 15-årige., Kun hver fjerde ung blokerer for cookies, Én ud af fire af de unge har ændret indstillinger i deres webbrowser for at forhindre eller begrænse accepten af cookies på computeren. Til sammenligning er syv ud af ti af de unge klar over, at cookies kan bruges til at følge brugerens færden på internettet med henblik på markedsføring og reklamer., Forsker: "Man kan lave julenumre med cookies", De unge er vokset op med teknologi og har derfor vænnet sig til ikke at bekymre sig på internettet. Det vurderer forsker i datalogi og it-sikkerhed Ivan Bjerre Damgård, som samtidig sider i bestyrelsen i Rådet For Digital Sikkerhed. Når de unge allerede har kendskab til cookies, undrer det ham, at de ikke er mere bekymrede., "Vi bør alle være bekymrede. Man målretter reklamer mod forbrugeren, som ikke ved, hvad der er foregået," siger Ivan Bjerre Damgård. Han mener, at cookies kan bruges til at snyde forbrugeren., "Man kan lave mange julenumre med cookies. Når de gemmes, kan man spore, om internetbrugeren har været inde på hjemmesiden før, og hvad han har foretaget sig. Så kan man fx sætte prisen op på det, man ved, brugeren er interesseret i," siger Ivan Bjerre Damgård., Danskerne er mindre bekymrede end andre EU-borgere, Danskernes bekymring over cookies er mindre end de resterende EU-borgeres. Ser man på alle danskere mellem 16 og 74 år, er der 29 pct., der slet ikke er bekymrede over cookies. I gennemsnittet for hele EU, er det derimod kun 22 pct. Alligevel har danskerne det største kendskab til cookies. Hele 78 pct. kender til cookies, hvor det samme kun gælder for 59 pct. af EU-borgerne. Det viser tal fra , Eurostat, ., Internet­sikkerhed markeres gennem international kampagne, De 15 til 18-årige er talstærkt til stede på nettet. 100 pct. af dem bruger internettet mindst én gang om ugen. Heraf bruger 98 pct. internettet via deres mobil, mens 88 pct. er online på en bærbar computer. Derudover er hele 97 pct. tilstede på de sociale medier. Det viser publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2016, . Der kan derfor være grund til at tænke over sikkerhed på internettet. Det markeres på Sikker Internet Dag, som afholdes over hele verden i morgen. Her sættes fokus på ansvarlig og positiv brug af internettet blandt børn og unge.,  , Hvad er cookies?, En cookie er en lille tekstfil, der giver mulighed for at lagre oplysninger på brugerens pc eller smartphone med det formål at indhente data om brugeren. Det kan fx være webbutikker, som bruger cookies til at huske varerne i brugerens indkøbskurv., Cookies kan også bruges af virksomheder til at gemme information om brugerens adfærd på nettet for at målrette reklamer., Kilde: Erhvervsstyrelsen,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-06-hver-anden-ung-bekymrer-sig-ikke-om-at-deres-onlineaktiviteter-registreres

      Bag tallene

      Flere par af samme køn har hjemmeboende børn

      På 10 år er antallet af mandepar og kvindepar, som har hjemmeboende børn, steget med 128 pct., 15. august 2018 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann,  , Børnefamilier hvor de voksne er gift med en af samme køn – eller lever i registreret partnerskab - er i vækst i Danmark. , I 2008 var der 601 par af samme køn, som havde hjemmeboende børn. I 2018 var dette tal steget til 1370, hvilket er en forøgelse på 128 pct. , Mandepar og kvindepar som har hjemmeboende børn 1990 - 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Anm: Opgørelsen tæller kun personer af samme køn, som er gift, og personer som lever i registreret partnerskab. Opgørelsen tæller alene børn, som er hjemmeboende. , Der er dog langt fra lige fordeling i familier med to mænd og familier med to kvinder., I 2018 var der 2732 kvindepar registreret i Danmark, hvoraf 1316 havde hjemmeboende børn. Knap halvdelen af kvindeparrene havde altså børn i 2018. , Kun 53 af mandeparrene havde hjemmeboende børn, hvilket svarer til 2 pct. af de 2425 mandepar. , Andelen af mandepar og kvindepar som har hjemmeboende børn, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Væksten i par af samme køn, som har børn, kan altså i høj grad siges at være drevet frem af familier med to kvinder. , Mande- og kvindeparrene har færre hjemmeboende børn end ægtepar af forskelligt køn, Mande- og kvindeparrene har færre børn end ægtepar, hvor de voksne er af forskelligt køn. , Således havde 21 pct. af ægtepar af forskelligt køn 2 hjemmeboende børn, mens kun 12 pct. af mande- og kvindepar havde det., Antal hjemmeboende børn i pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Flest par af samme køn i hovedstaden, Flest mande- og kvindepar bosætter sig i Region Hovedstaden, især i København og på Frederiksberg., Her bor flest mande- og kvindepar - kommuner, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Dernæst kommer Region Midtjylland og Syddanmark, hvor især kommunerne som Aarhus, Horsens, Randers og Odense er valgt som bopælskommuner. , Her bor flest mande- og kvindepar - Regioner, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N,    ,  , Fakta – Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. (Kilde: , Danmarkshistorien, )  , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken (Kilde: Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad), Par i et registreret partnerskab har mulighed for at adoptere den anden partners barn, fuldstændig som ved en stedbarnsadoption. Loven herom blev vedtaget af folketinget i maj 1999. (Kilde: Adoption & Samfund) , Det har ifølge dansk lov været muligt for registrerede partnere at adoptere som par at adoptere på lige fod med par af forskelligt køn siden 2010 (Kilde: Politiken og Adoption & Samfund)., I 2015 blev det muligt for to kvinder, som får et barn via assisteret reproduktion (før kunstig befrugtning), at registrere den ikke fødende kvinde som ’medmoder.’ Medmoderskabet indebærer blandt andet, at medmoderen har pligt til at forsørge barnet og at barnet har ret til at arve efter medmoderen (Kilde: Statsforvaltningen). ,  , Data til denne artikel er leveret af Amy Frølander. Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på  , amf@dst.dk, eller 39173626. ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-08-14-flere-par-af-samme-koen-har-hjemmeboende-boern

      Bag tallene

      Højeste antal døde i april siden 2003

      April 2020 havde flere registrerede dødsfald end nogen april siden 2003. Både marts og maj 2020 lå dog under gennemsnittet for årene før. Det høje antal døde i april skyldes flere døde i gruppen +60-årige., 11. juni 2020 kl. 8:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, COVID19-krisen har i disse måneder sat ekstra fokus på antallet af syge og døde. Hos Danmarks Statistik opgøres løbende antallet af registrerede dødsfald på dags- og ugebasis. Disse tal er dog små, og de svinger noget fra opgørelse til opgørelse, så denne artikel har samlet antal registrerede dødsfald på månedsbasis., Opgørelsen indeholder ikke dødsårsager, og man kan derfor ikke bruge den til at konkludere, om den beskrevne udvikling kan kædes sammen med COVID19. Data fungerer dog fint til at beskrive udviklingen mere generelt, og når man ser nærmere på de seneste måneder, har april været en måned, der udskiller sig fra de generelle tendenser. April 2020 havde nemlig flere registrerede dødsfald end nogen april siden 2003. For at lave en sammenligning med generationer, der har haft nogenlunde de samme levevilkår kan det være hensigtsmæssigt at holde 2020 op mod de seneste fem år. Her ser man, at der i april 2020 var 4.723 dødsfald, mens gennemsnittet for perioden 2015-2019 var 4.441 dødsfald. Med til historien hører dog, at både marts og maj 2020 lå under gennemsnittet for 2015-2019. , ”, Der er ingen tvivl om, at april 2020 skiller sig ud både i forhold til årene fra 2003 til 2019 og for gennemsnittet 2015-2019, men for eksempel var antallet af registrerede dødsfald i visse måneder i 2018 endnu højere end april i år, så man kan ikke beskrive det som enestående højt,, ” fortæller specialkonsulent Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”, Desuden lå hele første kvartal 2020 relativt lavt, så måske er det høje tal i april udtryk for en forskydning af antallet af døde. Ud fra vores opgørelse kan man altså ikke uden videre konkludere, om COVID19 har været skyld i det høje antal dødsfald i april, men det er da helt sikkert et interessant sammenfald, ”. ,  , Gruppen +60 år trak april op, Ser man på de registrerede dødsfald er det ikke overraskende de ældre, der fylder mest. Det er også denne gruppe, der har trukket dødstallet i april 2020 op. Grupperne fra 0 år og op til 59 år ligger stort set måned for måned i 2020 under eller på niveau med gennemsnittet for 2015-2019. Det samme gælder i januar, februar og marts for grupperne 60+ år, men i april ligger gruppen 60-79 år højere end gennemsnittet for 2015-2019 med 190 dødsfald. Gruppen 80+ år ligger med 139 dødsfald over gennemsnittet., ”, I april måned kan vi se, at der har været et fald i antal dødsfald blandt de 0- 59-årige. Helt konkret var der 395 dødsfald i gruppen, hvilket er 46 færre end gennemsnittet for 2015-2019, der ligger på 441 dødsfald,, ” siger Lisbeth Harbo., ”, I april 2020 var der dog sammenlagt 4.328 dødsfald i gruppen 60+-årige, hvilket er 329 dødsfald flere end det anvendte gennemsnit, der ligger på 3.999 dødsfald,, ” tilføjer hun., Mænd udgør generelt en stigende andel af dødsfaldene, Ser man på kønsfordelingen i forhold til registrerede dødsfald er der meget tæt på at være en 50-50-fordeling. Dette gælder både, når man ser på 2020 og på gennemsnittet for 2015-2019. Generelt fylder mændene dog en smule mere i det samlede antal dødsfald i 2020, end det er tilfældet i gennemsnittet for 2015-2019. Denne tendens gælder både for marts, april og maj., ”, Mens der i forhold til alder er en helt klar tendens til, at det var de ældre aldersgrupper, der var med til at trække antallet af døde op i april, er det i vores tal svært at se nogen klar tendens i forhold til køn,, ” fortæller specialkonsulent Lisbeth Harbo og fortsætter:, ”, Opgørelsen synes at antyde, at mænd generelt fylder lidt mere i antallet af registrerede dødsfald i 2020, men forskellen er meget lille, så man bør ikke konkludere for meget på baggrund af den – især ikke på månedsbasis, ”.  , Data til artiklen er leveret af Lisbeth Harbo. Hvis du har spørgsmål til disse, er du meget velkommen til at kontakte hende på lhb@dst.dk.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-06-11-hoejeste-antal-doede-i-april-siden-2003

      Bag tallene

      Flere kvinder studerer IT, teknik og robotter

      De naturvidenskabelige, teknologiske og IT-baserede såkaldte ’STEM-uddannelser’ er i fremgang, og det skyldes især, at flere kvinder de seneste fem år har valgt at gå den vej., 24. september 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, De kommer til at skitsere veje og broer, udvikle computersoftware og arbejde med robotteknologi. Dette er blot få eksempler på bredden i de såkaldte STEM-fag, som de senere år har været i fremgang i Danmark., Således er antallet af nye studerende på videregående STEM-uddannelserne vokset fra 15.600 i 2009 til rundt regnet 25.800 i 2019, svarende til en vækst på 65 pct., Antallet af nye universitetsstuderende på alle videregående uddannelser er i samme periode vokset med 37 pct. , Fra 2009-2015 var den procentvise vækst i nye studerende på STEM-uddannelserne næsten ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, men de seneste fem år har væksten i STEM-uddannelserne især været båret frem af flere kvindelige studerende., Antallet af kvindelige studerende på STEM-uddannelser voksede således med 11 pct. fra 2015-2019, mens antallet af mandlige STEM-studerende voksede med 3 pct. , I 2019 var der 8.600 kvinder, som studerede på STEM-uddannelser, svarende til 34 pct. af alle STEM-studerende, mens 17.000 mænd studerede STEM.,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af elevregisteret, FAKTA: Hvad står STEM for, Betegnelsen STEM-uddannelser er den engelske forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics., Betegnelsen overlapper, men er ikke identisk med de danske fagområder såsom naturvidenskab, teknisk videnskab, det it-faglige område m.m., Størst vækst i kvinder som studerer IT, industri og robotter, Væksten i STEM-kvinder skyldes især, at flere kvindelige studerende har fundet vej til studierne af Informations- og kommunikationsteknologi (IKT), som blandt andet dækker over arbejdet med udvikling af IT-systemer, softwareudvikling og app-udvikling. , På disse fakulteter er antallet af kvindelige studerende vokset med 32 pct. på fem år, således at der pr. 2019 gik 1.500 kvinder på disse uddannelser svarende til 24 pct. af alle studerende inden for det felt., Den næststørste vækst af STEM-kvinder har fundet sted inden for fagene, som beskæftiger sig med Teknik, teknologi og industriel produktion, hvor antallet af nye studerende er vokset med 15 pct. på fem år. , Disse uddannelser beskæftiger sig blandt andet med robotteknologi, udformning og fremstilling af små og store mekaniske produkter, fx høreapparater, vaskemaskiner og vindmøller. I 2019 gik der 2.300 kvinder på disse typer uddannelser svarende til 28 pct. af alle studerende på området det år. , Antallet af nye kvindelige studerende på STEM-uddannelser efter fagområde, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af elevregisteret, STEM-området Naturvidenskab har stadig bedst fat i kvinderne, Det STEM-område, som har det højeste antal kvindelige studerede, er fag inden for området Naturvidenskab. Her var i 2019 indskrevet knap 3.200 kvinder svarende til 54 pct. af alle studerende på området. Dette gør også naturvidenskabsområdet til det eneste STEM-område, hvor kvinderne er i overtal., Det naturvidenskabelige område er dog ikke vokset lige så hastigt blandt kvinderne, som de øvrige STEM-fag. Med en vækst på 49 pct. over 10 år og kun 3 pct. over fem år, har fagområdet på den lange bane tabt en smule terræn til de andre STEM-fag, når det kommer til kvindernes deltagelse. , Således var 41 pct. af alle STEM-kvinderne i 2009 indskrevet på området Naturvidenskab, mens 37 pct. af alle STEM-kvinder var det i 2019. , Det STEM-område, som har lavest tilslutning blandt kvinderne, er fagområdet Mekanik, jern og metal, som er en samlebetegnelse for en række mekaniker- og smedeuddannelser, som b. la. beskæftiger sig med biler, fly og store maskiner. På dette område var kun 86 kvinder indskrevet i 2019 svarende til knap 10 pct. af alle studerende. , Andel kvindelige STEM-studerende fordelt på fagområder. 2019 , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af elevregisteret, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Nare Hakhverdyan på , NHD@dst.dk, eller fuldmægtig Alex Skøtt Nielsen på , AXN@dst.dk, Læs mere om STEM-uddannelser i artiklen: , STEM-studerende næsten fordoblet på ti år

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-23-flere-kvinder-studerer-it-teknik-og-robotter

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation