Søgeresultat

NYT: Dansk idræt modtog rekord mange medaljer i 2024

Idræt 2024

Idræt 2024, Der blev vundet 165 internationale medaljer af de danske atleter under specialforbundene i 2024, hvilket er det højeste antal i den periode, statistikken dækker. Ud over medaljer vundet ved verdensmesterskaber (VM) og europamesterskaber (EM) inden for forskellige sportsgrene og discipliner indeholdt medaljehøsten også podiepladser ved de Olympiske Lege (OL) og de Paralympiske Lege (PL) i Paris, hvilket var en medvirkende årsag til de mange medaljer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/medalje1, Mange forskellige sportsgrene blandt medaljevinderne, Af de i alt 165 internationale medaljer var 60 guld, 45 sølv og 60 bronze. Ved verdensmesterskaberne vandt de danske atleter i alt 49 medaljer, heraf 19 guld. Guldmedaljerne var bl.a. inden for banecykling, kajak og sejlsport. Ved europamesterskaberne blev det til i alt 97 danske medaljer, heraf 37 guld, hvor discipliner inden for gymnastik og styrkeløft var blandt guldmedaljevinderne. Det danske OL-hold vandt i alt ni medaljer ved OL i Paris, hvoraf to var guld i hhv. herrehåndbold og badminton, mens to var sølv i discipliner inden for sejlsport og dressur. De fem OL-bronzemedaljer blev vundet i hhv. kajak, damehåndbold, brydning, banecykling og taekwondo. Ved de Paralympiske Lege blev det til i alt ti medaljer for de danske atleter (to guld, tre sølv og fem bronze). Guldmedaljerne blev vundet i discipliner inden for cykling og svømning, mens sølv- og bronzemedaljerne faldt i discipliner inden for bl.a. atletik og bordtennis., Foreningsidrætten har større tilslutning end nogensinde før, De seneste års medlemsfremgang inden for foreningsidrætten fortsatte i 2024, hvor landets idrætsforeninger registrerede 2.792.000 unikke medlemmer på tværs af DIF, DGI og Firmaidrætten. Det var en stigning på 58.000 medlemmer, svarende til 2,1 pct. sammenlignet med 2023. Den samlede medlemsfremgang i foreningsidrætten skal ses i lyset af rekordhøje medlemstal hos både DIF og DGI for andet år i træk. DGI registrerede 1.941.000 medlemmer i 2024, hvilket var 73.000 flere medlemmer end i 2023, svarende til en stigning på 3,9 pct. DIF oplevede ligeledes, med et registreret medlemstal på 2.124.000 i 2024, en stigning på 2,3 pct., mens Firmaidrætten forblev på samme niveau med 333.000 medlemmer. , Foreningsidrættens medlemskaber efter organisation,  , 2023, 2024, Ændring,  , tusinde medlemmer, pct., Total - Foreningsidrætten (unikke medlemsskaber), 2, 734, 2, 792, 2,1, DIF - Danmarks Idrætsforbund, 2, 076, 2, 124, 2,3, DGI, 1, 868, 1, 941, 3,9, Dansk Firmaidrætsforbund, 333, 333, 0,1, Anm.: Totalen er angivet som unikke medlemsskaber i en idrætsforening på tværs af de tre organisationer. En idrætsforening og dens medlemmer, som er tilknyttet mere end en organisation, tæller ikke dobbelt under totalen. En person, der er medlem i to forskellige foreninger, vil tælle dobbelt under totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrfor01, Fitness overgår svømning målt på medlemmer, De ti største idrætsaktiviteter, målt på medlemmer, dækkede tilsammen næsten 70 pct. af de i alt 2.792.000 unikke medlemmer inden for foreningsidrætten i 2024. , Fodbold, var den mest populære idrætsaktivitet med 405.000 medlemmer og dækkede 15 pct. af det samlede medlemstal, mens , gymnastik,, med 318.000 registrerede medlemmer, på andenpladsen stod for 11 pct. af foreningsidrætten. Fire ud af fem medlemmer i fodboldforeningerne var mænd, mens tre ud af fire medlemmer, der gik til , gymnastik,, var kvinder. Med 266.000 medlemmer dækkede , fitness, 10 pct. af foreningsidrættens unikke medlemmer og placerede sig for første gang på tredjepladsen. , Fitness, overgik dermed , svømning, , som havde 263.000 registrerede medlemmer. , Golf, var med 173.000 medlemmer den femte største aktivitet i 2024, hvor ca. halvdelen af medlemmerne var seniorer på 60 år og derover. , Håndbold, har de senere år haft en fremgang i antallet af medlemmer og rundede 118.000 medlemmer modsat , badminton, , der oplevede et fald til 115.000. , Motion på arbejdspladsen, er en tværidrætslig aktivitet, repræsenteret gennem Firmaidrætten, ,, som med 114.000 medlemmer havde den ottende største medlemstilslutning. Endeligt var tennis- og rideklubberne, med hhv. 84.000 og 62.000 medlemmer, også repræsenteret blandt de ti mest populære idrætsaktiviteter i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrakt01, Flere kvinder og seniorer melder sig ind i idrætsforeningerne, For andet år i træk toppede , motion på arbejdspladsen, og , fitness, listen over de idrætsaktiviteter, der har haft størst fremgang i antallet af medlemmer. , Motion på arbejdspladsen, gik fra 89.300 medlemmer i 2023 til 113.600 medlemmer i 2024, svarende til en vækst på 27 pct. To ud af tre af de nye medlemmer inden for , motion på arbejdspladsen, var kvinder. Stigningen kan tilskrives nye store virksomheder, som er blevet indlemmet i Firmaidrætten, men også en ændret praksis for indberetning af forskellige aktiviteter for nogle foreninger. På trods af at , motion på arbejdspladsen, steg, forblev niveauet af medlemmer hos Firmaidrætten stabilt, hvilket kan tilskrives fald i andre tværidrætslige aktiviteter. Fremgangen inden for foreningsidrætten kan især tilskrives aldersgruppen , 60 år og derover, , der stod for 16 pct. af de nye medlemmer for , motion på arbejdspladsen, og 39 pct. af de nye medlemmer inden for , fitness., På sjettepladsen over aktiviteter med størst fremgang var , idræt for seniorer, , med en stigning på 3.700 medlemmer, svarende til 10 pct. , Foreningsidrættens ti største aktiviteter målt på medlemsfremgang,  , 2023, 2024, Medlemsfremgang,  , Antal, Pct., Motion på arbejdspladsen, 89, 290, 113, 630, 24, 340, 27,3, Fitness, 247, 730, 265, 910, 18, 180, 7,3, Gymnastik, 307, 900, 318, 080, 10, 180, 3,3, Fodbold, 396, 160, 405, 490, 9, 330, 2,4, Håndbold, 109, 730, 117, 760, 8, 030, 7,3, Idræt for seniorer, 35, 670, 39, 330, 3, 660, 10,3, Styrkeløft, 5, 100, 8, 010, 2, 910, 57,1, Padel, 32, 380, 35, 050, 2, 670, 8,2, Svømning, 261, 110, 263, 470, 2, 360, 0,9, Skydning, 60, 150, 62, 130, 1, 980, 3,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrakt01, Flere idrætsudøvende blandt voksne, Resultaterne fra Idrættens Analyseinstituts undersøgelse om danskernes motions- og sportsvaner, der udgives hvert fjerde år, viser, at voksne i højere grad svarer 'ja' til, at , de normalt dyrker sport eller motion, . I 2024 dyrkede 63 pct. af de adspurgte motion, hvilket var et niveau, der gjaldt både mænd og kvinder. Til sammenligning var andelen 57 pct. i 2020 under COVID-19, mens den i 2016 lå på 61 pct. Aldersgruppen , 70 årige og derover, var med 66 pct. den aldersgruppe, der havde flest aktive idrætsudøvere i 2024, mens de , 16-19-årige, , med 65 pct., udgjorde den næststørste gruppe. Som i tidligere undersøgelser, var det aldersgruppen , 30-39 årige, , der havde den laveste andel med 60 pct. i 2024. På tværs af alle aldersgrupper var andelen af aktive idrætsudøvere højere i 2024 sammenlignet med de to tidligere undersøgelser fra hhv. 2020 og 2016 med undtagelse af de , 60-69-årige, , der toppede med 66 pct. idrætsudøvende i 2016-undersøgelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrvan02, Over 85 pct. af børn og unge dyrker regelmæssigt sport og motion, Idrættens Analyseinstituts undersøgelse af børn og unges motions- og sportssvaner viste, at 86 pct. af de adspurgte dyrkede sport eller motion i 2024. Blandt drengene dyrkede 88 pct. regelmæssigt idræt, mens andelen af pigerne udgjorde 84 pct. Undersøgelsen viser desuden, at andelen af idrætsudøvende børn i 2024 falder med alderen. For den yngste aldersgruppe på , 7-9 år, var 90 pct. idrætsudøvende, mens andelen for den ældste aldersgruppe , 13-15-årige, udgjorde 81 pct. Generelt var graden af idrætsudøvende børn og unge, på tværs af alle aldersgrupper og køn, højere end i de foregående to undersøgelser fra 2016 og 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrvan10, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. juni 2025 - Nr. 156, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2026, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Idrætsstatistikken er baseret på mange forskellige kilder. Medalje-opgørelsen er baseret på Danmarks Idrætsforbunds årlige offentliggørelse af antallet af danske medaljer ved officielle internationale mesterskaber svarende til verdensmesterskaber, europamesterskaber, Olympiske Lege, Paralympiske Lege og European Games. De danske medaljer bliver årligt indrapporteret af specialforbundene. Foreningsidrættens medlemstal er baseret på det Centrale Foreningsregister, som drives af DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund. Resultater vedrørende befolkningens motions- og sportsvaner modtages i form af særtræk fra Idrættens Analyseinstitut., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Idrætsudøvelse, Idrætsforeninger og idrætsfaciliteter, Idrættens økonomi og beskæftigelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49195

Nyt

NYT: Lavere korn- og svinepriser i 2024

Jordbrugets prisforhold (år) 2024

Jordbrugets prisforhold (år) 2024, Lavere salgspriser på korn og svin trak jordbrugets samlede prisindeks for salgsprodukter ned i 2024. Korn faldt 14 pct. i pris fra 2023 til 2024, mens svin faldt 10 pct. Prisen for kvæg faldt 4 pct. fra året før, mens salgsprisen på mælk faldt 1 pct. Gartneriprodukter udviste under ét uændrede priser fra året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Forringet bytteforhold, Dermed landede jordbrugets bytteforhold på indeks 95 i 2024 mod 96 i 2023. Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for og priser på de varer, som landmænd køber til brug i deres produktion. Det let forringede bytteforhold skyldes, at jordbrugets salgspriser samlet set faldt 6 pct. fra 2023 til 2024, mens købspriserne faldt 5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Lavere priser for korn, For korn dækker prisfaldet samtlige afgrøder. Værst gik det ud over salgsprisen på hvede, som faldt 16 pct. forfulgt af byg, der faldt 14 pct. Selvom kornpriserne gik ned i 2024 i forhold til 2023, lå priserne fortsat højere, end de gjorde, før priserne stak i vejret i 2022 omkring den russiske invasion af Ukraine. Fra 2021 til 2024 er prisen på korn således steget med 14 pct. (se , www.statistikbanken.dk/lpris28, )., Tilbagegang for de animalske salgsprodukter, For de animalske priser tegner der sig et lignende billede. Samlet faldt de animalske produkter med 6 pct. fra 2023 til 2024, hvilket i høj grad er drevet af prisfald for svin og i mindre grad af de øvrige animalske produkter. Mens prisen på svin faldt 10 pct. fra 2023 til 2024, er den samlet steget 17 pct. fra 2021 til 2024. Prisen på mælk var næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel er mælkeprisen steget 21 pct. fra 2021 til 2024. , Positiv prisudvikling for grøntsager og frugt og bær, For første gang siden basisåret 2020 gik prisen på de samlede gartneriprodukter ikke frem i 2024, men var i stedet uændret fra 2023, hvilket dækker over forskelligartede prisudviklinger. Frugt og bær havde en fremgang i pris på 7 pct. Grøntsager og prydplanter steg samlet med 1 pct. takket være væksthusgrøntsager og planteskoleprodukter, som begge gik frem med 3 pct. i pris fra 2023 til 2024. Modsat gik frilandsgrøntsager tilbage med 4 pct. i pris, og potteplantepriserne faldt samlet 2 pct. fra 2023 til 2024., Stor prisstigning på spisekartofler og juletræer, Spisekartofler kom prismæssigt godt ud af 2024 med en stigning på 22 pct. Prisen på spisekartofler er kun gået op siden basisåret 2020. , På samme måde er prisen på juletræer og pyntegrønt steget i pris hvert år siden 2020, og 2024 er ingen undtagelse, hvor prisen steg med 13 pct., Fald i landmændenes købspriser, Priserne for varer og investeringer til jordbrugets produktion faldt som nævnt med 5 pct. fra 2023. Foder er den absolut største produktionsfaktor i jordbruget, og prisen faldt 11 pct. fra 2023 til 2024. Det er både enkeltfoderstoffer og blandingsfoder, som er blevet billigere for landmændene at købe. Faldet for enkeltfoderstoffer skyldes især de lavere priser på korn. Prisen på gødningsstoffer faldt 14 pct. fra 2023 til 2024, mens prisen på energi efter et fald på 7 pct. i forhold til 2023 fortsat lå højt - men meget lavere end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser),  , Prisindeks, Ændringer,  , Vægt-fordeling, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2023-2024,  , promille, Indeks 2020 = 100, Pct.t., Bytteforholdet, …, 92, 92, 96, 95, -0,5, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 99, 123, 125, 118, -5,7, Vegetabilskesalgsprodukter, 310, 110, 137, 137, 129, -6,0, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 122, 118, 171, 157, 135, -13,9, Raps, 22, 119, 153, 144, 122, -15,6, Grøntsager og prydplanter, 76, 103, 112, 122, 124, 1,3, Frugt og bær, 7, 104, 105, 111, 119, 7,1, Spisekartofler, 6, 106, 145, 180, 219, 21,7, Juletræer og pyntegrønt, 11, 102, 117, 123, 138, 12,9, Animalske salgsprodukter, 690, 94, 117, 120, 113, -5,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 40, 111, 162, 148, 142, -4,3, Svin , 383, 84, 92, 109, 98, -9,9, Fjerkræ , 28, 97, 127, 137, 136, -0,3, Mælk , 224, 107, 150, 130, 129, -0,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 107, 134, 131, 124, -5,3, Forbrug i produktionen, 852, 108, 138, 133, 124, -6,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udsæd, 47, 104, 123, 124, 125, 0,7, Energi , 51, 128, 219, 174, 163, -6,6, Gødningsstoffer , 44, 125, 251, 169, 145, -14,2, Plantebeskyttelsesmidler, 36, 100, 103, 109, 111, 1,6, Enkeltfoderstoffer, 164, 114, 151, 146, 130, -11,0, Blandingsfoderstoffer, 186, 106, 142, 143, 126, -11,8, Vedligeholdelse og, reparation, 101, 102, 111, 115, 117, 1,5, Tjenesteydelser, 197, 101, 106, 112, 111, -0,9, Investeringsgoder, 148, 102, 112, 119, 121, 1,9, Anm: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. april 2025 - Nr. 108, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. april 2026, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50059

Nyt

NYT: Flere bor i større byområder

Byopgørelsen 1. januar 2025

Byopgørelsen 1. januar 2025, En stigende andel af befolkningen bor i hovedstadsområdet samt i byområder med 50.000 indbyggere og derover. Andelen af befolkningen, der bor i disse byområder, er vokset fra 37 pct. i 2015 til 42 pct. i 2025. Det svarer til en samlet vækst på 376.192 personer. Den største vækst på 180.854 personer er sket i byområder med 50.000 til 99.000 indbyggere, hvor der har været tilgang af byerne Roskilde, Herning og Silkeborg, der i perioden har passeret 50.000 indbyggere. Hovedstadsområdet er vokset med 132.810 indbyggere fra 1.263.698 indbyggere i 2015 til 1.396.508 i 2025, mens byområderne med 100.000 indbyggere og derover (Aarhus, Odense og Aalborg) samlet er vokset med 62.528 indbyggere i perioden til 608.407 personer i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Lidt færre bor i landdistrikterne, Andelen af befolkningen, der bor på landet er faldet fra 12 pct. i 2015 til 11 pct. i 2025. Der er tale om et jævnt fald i perioden på i alt 26.949 personer. I 2025 boede der 671.948 personer i landdistrikterne. , Vækst i byområder på 5.000-9.999 indbyggere, Mens det samlede antal personer, der bor i landdistrikterne samt byområder på op til 49.999 indbyggere, har haft et lille fald i væksten på ca. 1 pct., så har byområder på 5.000 til 9.999 indbyggere i perioden derimod oplevet en stor vækst i både antal byområder fra 53 til 64 samt antal indbyggere fra 376.438 personer til 456.195 personer i perioden 2015 til 2025. Af byområder med en stor vækst i denne kategori kan nævnes Støvring, Ry, Bellinge og Strøby Egede, der alle har haft en vækst i indbyggertal på over 25 pct. i perioden., Selv om væksten i befolkningen har været negativ i byområderne på op til 49.999 indbyggere samt i landdistrikterne, boede der stadig 58 pct. af befolkningen eller 3.494.842 personer i disse områder den 1. januar 2025, mens den samlede befolkning var på 5.992.734 personer. , Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct. af hele befolkningen, Gns., alder,  , 2015, 2025, 2015, 2025, 2015, 2025, 2015, 2025, Hele landet, •, •, 5, 659, 715, 5, 992, 734, 100,0, 100,0, 41,1, 42,6, Byområder, 1, 415, 1, 379, 4, 950, 735, 5, 311, 655, 87,5, 88,6, 41,0, 42,3, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 263, 698, 1, 396, 508, 22,3, 23,3, 38,5, 39,2, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 50.000 indbyggere og dero. , 8, 11, 848, 871, 1, 092, 253, 15,0, 18,2, 39,1, 40,2, 100.000 indbyggere og dero., 3, 3, 545, 879, 608, 407, 9,6, 10,2, 38,1, 38,7, 50.000-99.999 indbyggere, 5, 8, 302, 992, 483, 846, 5,4, 8,1, 40,8, 42,2, 10.000-49.999 indbyggere, 55, 52, 1, 215, 211, 1, 145, 876, 21,5, 19,1, 42,0, 44,0, 20.000-49.999 indbyggere, 24, 24, 782, 604, 746, 650, 13,8, 12,5, 41,5, 43,5, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 28, 432, 607, 399, 226, 7,6, 6,7, 42,8, 44,9, 200-9.999 indbyggere, 1, 351, 1, 315, 1, 622, 955, 1, 677, 018, 28,7, 28,0, 43,3, 45,2, 5.000-9.999 indbyggere, 53, 64, 376, 438, 456, 195, 6,7, 7,6, 43,8, 45,7, 2.000-4.999 indbyggere, 174, 171, 536, 029, 532, 093, 9,5, 8,9, 43,5, 45,0, 1.000-1.999 indbyggere, 215, 209, 302, 726, 297, 257, 5,3, 5,0, 42,8, 44,6, 500-999 indbyggere, 316, 294, 221, 610, 208, 044, 3,9, 3,5, 43,0, 45,1, 250-499 indbyggere, 414, 418, 146, 059, 147, 847, 2,6, 2,5, 43,1, 45,8, 200-249 indbyggere, 179, 159, 40, 093, 35, 582, 0,7, 0,6, 42,8, 45,9, Landdistrikter, •, •, 698, 897, 671, 948, 12,3, 11,2, 41,7, 44,4, Uden fast bopæl, •, •, 10, 083, 9, 131, 0,2, 0,2, 34,6, 36,3, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Byområder med 20.000 indbyggere og derover. 1. januar, Nr., Nr. i, 2015, Bynavn, Folketal, 2015, Folketal, 2025, 1, (1), Hovedstadsområdet, 1, 1, 263, 698, 1, 396, 508, 2, (2), Aarhus, 261, 570, 301, 049, 3, (3), Odense, 173, 814, 185, 480, 4, (4), Aalborg, 110, 495, 121, 878, 5, (5), Esbjerg, 72, 060, 71, 554, 6, (6), Randers, 61, 664, 64, 511, 7, (8), Horsens, 56, 536, 64, 418, 8, (7), Kolding, 58, 757, 63, 645, 9, (9), Vejle, 53, 975, 62, 011, 10, (10), Roskilde, 49, 297, 53, 354, 11, (14), Silkeborg, 43, 351, 52, 571, 12, (11), Herning, 47, 911, 51, 782, 13, (12), Hørsholm, 46, 717, 48, 349, 14, (13), Helsingør, 46, 492, 48, 134, 15, (15), Næstved, 42, 588, 45, 199, 16, (17), Viborg, 39, 228, 43, 645, 17, (16), Fredericia, 40, 046, 41, 543, 18, (18), Køge, 36, 424, 38, 506, 19, (20), Taastrup, 33, 440, 38, 178, 20, (19), Holstebro, 35, 108, 37, 487, 21, (22), Hillerød, 31, 519, 36, 604, 22, (21), Slagelse, 32, 333, 35, 817, 23, (24), Holbæk, 26, 961, 30, 903, 24, (23), Sønderborg, 27, 419, 28, 333, 25, (25), Svendborg, 26, 804, 27, 616, 26, (26), Hjørring, 25, 426, 25, 908, 27, (28), Nørresundby, 22, 083, 24, 436, 28, (29), Ringsted, 21, 866, 24, 094, 29, (30), Ølstykke-Stenløse, 21, 817, 23, 382, 30, (27), Frederikshavn, 23, 345, 22, 548, 31, (31), Haderslev, 21, 748, 22, 405, 32, (34), Smørumnedre, 19, 651, 21, 768, 33, (33), Birkerød, 20, 228, 20, 976, 34, (35), Farum, 18, 779, 20, 369, 35, (36), Skanderborg, 18, 558, 20, 360, 36, (32), Skive, 20, 453, 20, 090, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. maj 2025 - Nr. 134, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2026, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51231

Nyt

NYT: Formuerne voksede i 2024

Formue og gæld 2024

Formue og gæld 2024, Den gennemsnitlige nettoformue var på 2.178.000 kr. for personer over 18 år ved udgangen af 2024. Det er 9,3 pct. højere end i 2023, hvoraf ca. 2 procentpoint dog må tilskrives et databrud i opgørelsen af boligformuen i forbindelse med overgangen fra det gamle til det nye ejendomsvurderingssystem. Det er beskrevet nærmere i afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . Formuegennemsnittet er kraftigt påvirket af enkeltpersoner med meget store formuer. Det gælder i mindre grad medianen for nettoformuen, som angiver det beløb, hvor præcis halvdelen af befolkningen over 18 år har en formue over dette beløb. Medianen var på 801.000 kr. i 2024. Det er 8,4 pct. højere end i 2023. Alle med en nettoformue mellem 801.000 kr. og 2.178.000 kr. den 31. december 2024 havde således en formue under gennemsnittet, men tilhørte samtidig den halvdel af befolkningen, der havde de største nettoformuer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, Nye ejendomsvurderinger giver ekstra stor stigning i boligformuen, Den gennemsnitlige markedsværdi af ejendomme er opgjort til at være 8,1 pct. højere ved udgangen af 2024 sammenlignet med 2023. Omtrent halvdelen af stigningen i boligformuen kan dog i gennemsnit tilskrives et databrud i forbindelse med overgangen fra gamle til nye boligvurderinger i beregningen af boligernes markedsværdi samt en forbedring af dækningen af særligt nyopførte ejendomme. , Databruddets størrelse varierer betydeligt på tværs af kommuner. I kommuner, som har oplevet store ejendomsprisstigninger og forskellen mellem de faktiske handelspriser og de gamle offentlige vurderinger er vokset mest gennem det seneste årti, estimeres markedsværdierne nu højere. I kommuner, der omvendt har oplevet lavere prisstigninger end landsgennemsnittet i perioden, hvor det nye vurderingssystem har været under udvikling, er statistikkens bud på markedsværdien derimod ofte justeret lidt ned., Svært år for danske investorer i enkeltaktier, Generelt var 2024 et godt år på de finansielle markeder. Den gennemsnitlige formue i investeringsfonde voksede med 14,7 pct. fra 2023 til 2024. Den generelt positive udvikling på aktiemarkedet var også størstedelen af forklaringen bag stigningen i værdien af de unoterede aktier på 11,8 pct. Det står ganske usædvanligt i stærk kontrast til formueudviklingen i noterede aktier, som kun var på 1,2 pct. i 2024. Den relativt lave stigning i værdien af noterede enkeltaktier hænger sandsynligvis sammen med de kursfald, der indtraf i slutningen af 2024 på nogle af de mest populære danske enkeltaktier, som fx Novo Nordisk, Ørsted og særligt Vestas. De øvrige finansielle formuer, der primært består af kontantindeståender i bankerne, voksede med 4,1 pct. fra 2023 til 2024., Pensionsformuerne voksede i 2024, Samlet voksede pensionsformuerne med 6,0 pct. i 2024. Arbejdsmarkeds- og privatpensioner voksede med 7,1 pct., hvilket især var drevet af, at formuer stående på ratepensioner voksede med 9,9 pct. og aldersopsparinger med 7,0 pct. fra 2023 til 2024. Værdien af tjenestemandspensioner faldt i 2024 med yderligere 2,9 pct. i takt med at færre personer er berettiget til tjenestemandspension., Lavere gæld til det offentlige, Den gennemsnitlige prioritetsgæld og anden privat gæld til fx banker voksede hver især med 1,0 pct., mens gælden til det offentlige faldt med 2,3 pct. i løbet af 2024. Det resulterede i, at den samlede gæld i befolkningen voksede med 0,8 pct., men da aktiverne er opgjort til at stige med 10,1 pct. i 2024, er nettoudviklingen en stigning i den samlede nettoformue på 9,3 pct., Store formueforskelle blandt ledere og selvstændige, Der er stærk sammenhæng mellem formuerne og den socioøkonomiske status. For lønmodtagere med ledelsesarbejde var medianen for nettoformuen på 2,9 mio. kr. i 2024. Ledernes gennemsnitlige nettoformue var 8,5 mio. kr., så gennemsnittet er altså mere end dobbelt så højt som medianen. Nogenlunde samme billede fremkommer, hvis man betragter de selvstændiges formuer. Her var medianen, der kan tolkes som det 'almindelige' formueniveau blandt de selvstændige, på 1,7 mio. kr., mens gennemsnitsformuen var på 6,3 mio. kr. i 2024. De store forskelle på gennemsnit og median indikerer, at der er store formueforskelle inden for gruppen, og at der er en mindre gruppe af personer med væsentligt højere formuer end normen i gruppen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue13, Aldersprofil hovedårsag til store formuer hos efterlønsmodtagere, Det vil måske være overraskende for mange, at gruppen af efterlønsmodtagerne er den socioøkonomiske gruppe med den næsthøjeste median for nettoformuen på 2,1 mio. kr. i 2024. Den primære forklaring herpå er, at efterlønsmodtagere er tæt på pensionsalderen, hvor formuerne topper for de fleste personer, samt at efterlønsmodtagere i kraft af mange år på arbejdsmarkedet oftest har sparet meget op via deres arbejdsmarkedspensioner. Aldersprofilen bidrager også lidt til de højere formueniveauer for ledere og selvstændige, der gennemsnitligt er ældre og dermed har haft flere år til at spare op end de øvrige lønmodtagergrupper. Formueforskellene i blandt gruppen af efterlønsmodtagere er til gengæld ikke så store, og deres gennemsnitlige nettoformue er på 2,6 mio. kr., hvilket ikke er meget højere end medianen. Folkepensionisterne har også en gennemsnitlig nettoformue på 2,6 mio. kr., men en noget lavere median på lidt under 1,5 mio. kr., Relativt små opsparinger for ufaglærte arbejdere og arbejdsløse, Ser man på 'lønmodtagere i øvrigt', som omfatter lønmodtagere i ufaglærte stillinger, så har halvdelen af gruppen en nettoformue på under 514.000 kr. En meget stor del af denne formue udgøres dog af reale aktiver samt pensionsformuer. Betragtes de mere likvide formuer, så havde halvdelen af gruppen en finansiel formue, der bl.a. inkluderer bankindeståender på under 45.000 kr. ved udgangen af 2024. Blandt arbejdsløse havde halvdelen af gruppen en nettoformue på under 229.000 kr. og ligeledes havde halvdelen af de arbejdsløse finansielle aktiver på under 26.000 kr. ved udgangen af 2024. Niveauet af den finansielle formue er ofte en god indikator for modstandsdygtigheden over for et kortsigtet tab af indkomst eller evnen til økonomisk at klare uventede udgifter uden at skulle optage lån. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue13, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Der er databrud på markedsværdien af boliger mellem 2023 og 2024. Databruddet skønnes at have bidraget med op imod halvdelen af stigningen i boligformuerne på 8,1 procent i 2024. Databruddet skyldes primært overgangen fra gamle til nye boligvurderinger for størstedelen af ejendommene i Danmarks Statistiks model, som beregner boligernes markedsværdi. Modellen der har omsat vurderinger til markedsværdier har haft en tendens til at søge mod lidt mere gennemsnitlige prisstigninger. Databruddets størrelse varierer derfor også en del på tværs af kommuner og boligtyper. I de områder, der har oplevet de største prisstigninger, siden den systematiske opdatering af de gamle vurderinger stoppede i 2011, der har udviklingen i markedsværdierne været undervurderet og omvendt har markedsværdien været let overvurderet i de områder, der har haft de laveste prisstigninger i perioden fra 2011 til 2023. Derudover er statistikkens dækning forbedret bl.a. gennem en estimation af værdien af de primært nyopførte ejendomme, som ikke har en vurdering og dermed ikke før nu har indgået i statistikken med en markedsværdi. Stigningen fra 2023 til 2024 på 8,1 pct. er både en konsekvens af reelle prisstigninger i 2024, ændrede ejerskabsmønstre samt databruddene beskrevet ovenfor. Det har ikke været muligt præcist at kvantificere databruddenes størrelse., Det er vurderingen, at 2024-databruddet giver mere præcise estimater for markedsværdierne, og hermed også at markedsværdien på landsplan har været undervurderet i de tidligere udgaver af statistikken. Der var også et lille databrud mellem 2022 og 2023, og forventningen er, at der kommer endnu et databrud i 2025 i takt med, at udrulningen af de nye vurderingssystemer fortsætter. Generelt bør brugere af statistikken derfor tolke forsigtigt på udviklingen i markedsværdien af ejendomme i de her år, hvor det ny ejendomsvurderingssystem implementeres gradvist i statistikken. Når det nye vurderingssystem er fuldt implementeret, vil det blive undersøgt, om det er muligt at revidere opgørelsen tilbage i tid med henblik på at reducere databrud. Læs mere i notatet , Databrud i ejendomsformuerne 2024, ., Revision og ny revisionspolitik, I forbindelse med denne udgivelse er formuerne for 2023 revideret. Boligformuen er revideret, idet der ligesom for 2024 også i 2023 er estimeret markedsværdier af boliger uden en endelig vurdering, der er herudover fjernet nogle dubletter på ejendomme i udlandet, og endelig er det blevet muligt at benytte BBR-registret til bedre fordeling af boligformuerne mellem primær-, fritids- og andre boliger. Nettoeffekten er, at boligformuen er opgjort 0,5 pct. højere for 2023 ift. den hidtidige offentliggørelse. Værdien af bilformuerne er derimod nedjusteret med 1,8 pct. med udgangspunkt i et opdateret datagrundlag. Derudover er værdien af unoterede aktier i 2023 opjusteret med omkring 3,3 pct. Omkring halvdelen af denne revision skyldes en højere vurdering af virksomhedernes værdi i nationalregnskabet. Den anden del af stigningen skyldes udvidet brug af det offentlige ejerregister til at fordele værdier, som ikke har kunnet fordeles ved hjælp af registret om reelle ejere. Det har øget den andel af formuerne i aktie- og anparts selskaber, som indgår i statistikken fra 80,9 pct. til 82,2 pct. mellem første og anden version af 2023-statistikken. Læs mere om fordelingen af unoterede aktier i notatet , Værdiansættelse af unoterede aktier og fordeling på personer i 2024, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 27. november 2025 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2026, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en , nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, , der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i , statistikdokumentationen formue og gæld, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53148

Nyt

NYT: Højere værdiskabelse i jordbruget i 2024

Økonomien for jordbrugssektoren 2024

Økonomien for jordbrugssektoren 2024, I 2024 blev bruttoværditilvæksten i jordbrugssektoren 28,1 mia. kr., hvilket er 22 pct. højere end i 2023 og 11 pct. højere end i 2022. Bruttoværditilvæksten belyser sektorens værdiskabelse, når forbruget af varer og tjenester er fratrukket produktionsværdien. Jordbrugssektorens produktionsværdi var stort set uændret fra 2023 til 2024 og udgjorde 95,3 mia. kr. Værdien af den animalske produktion var med 57,1 mia. kr. næsten dobbelt så stor som værdien af den vegetabilske produktion på 32 mia. kr. Fremgangen i bruttotilvæksten skyldtes et fald i værdien af forbruget af varer og tjenester i produktionen med 6 pct. fra 2023 til 2024 til 67,2 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/joek1, Højere værdi for korn, kartofler samt frugt og bær, men lavere for raps, Høsten af korn var 7 pct. større i 2024, mens årsprisen faldt 14 pct. Se statistikbanktabellerne , www.statistikbanken.dk/hst77, og , www.statistikbanken.dk/lpris28, . For korn, der udgør den største enkeltgruppe i den vegetabilske produktion, var der en mindre stigning i produktionsværdien på 0,4 pct. til 11,5 mia. kr. Værdien af kartofler steg med 18 pct. til 3,5 mia. kr., mens værdien af frugt og bær steg mest med 26 pct. til 0,5 mia. kr. Industriafgrøder faldt med 22 pct. til 3,5 mia. kr. fra 2023 til 2024. Det skyldes, at produktionen af raps og bælgsæd faldt med hhv. 15 og 14 pct., samtidig med at årspriserne faldt hhv. 16 og 21 pct. , Fald i værdien af kødproduktion, mens mælk og æg steg, Værdien af den animalske kødproduktion faldt og endte på 32,9 mia. kr. i 2024 mod 34,8 mia. kr. i 2023. For kvæg var der et fald på 4 pct. til 4,0 mia. kr., for svin et fald på 5 pct. til 26,2 mia. kr. og for fjerkræ et fald på 7 pct. til 2,6 mia. kr. I modsætning til kvæg og svin var der fremgang for de animalske produkter mælk og æg, der steg med hhv. 7 pct. til 22,8 mia. kr. og 9 pct. til 1,2 mia. kr. Læs om eksport og slagtninger: , Næstlaveste antal svineslagtninger i 30 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:264)., Reducerede omkostninger til foder, energi og gødning, Værdien af forbruget af varer og tjenester i produktionen fortsatte med at falde i 2024 og nåede 67,2 mia. kr., svarende til et samlet fald på 11,4 mia. kr. siden 2022. , Foder, som er den absolut største enkeltpost i det samlede forbrug, toppede i 2022 med 38,9 mia.kr., men er siden faldet 26 pct. til 28,8 mia. kr. i 2024. Tilsvarende faldt foderprisen 11 pct. fra 2023 til 2024, mens antallet af svin og kvæg forblev stort set uændret fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2024. Også omkostningerne til energi og handelsgødning i produktionen er reduceret med hhv. 23 pct. og 35 pct. siden 2022. , Omvendt steg enkelte omkostningsposter. Det gælder især tjenesteydelser inden for jordbrug, som omfatter maskinstationsydelser, der steg med 9 pct. Andre tjenesteydelser, herunder husdyravl og direkte bankomkostninger, voksede med 6 pct. til 12 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/joek1, Økonomien for jordbrugssektoren (løbende priser),  ,  , 2022, 2023*, 2024*, Ændring, 2023-2024,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttoværditilvækst (A-D)**, 25,3, 23,1, 28,1, 21,5, A, Produktion af varer og ydelser (B+C), 103,9, 94,7, 95,3, 0,6, B, Salgsprodukter i alt, 97,9, 88,8, 89,2, 0,5,  , Vegetabilsk produktion, 40,6, 31,4, 32,0, 2,0,  , Korn, 20,3, 11,5, 11,5, 0,4,  , Industriafgrøder, 5,0, 4,4, 3,5, -21,8,  , Kartofler, 2,2, 3,0, 3,5, 17,7,  , Frugt og bær, 0,3, 0,4, 0,5, 25,9,  , Animalsk produktion, 57,3, 57,3, 57,1, -0,4,  , Kvæg, 4,6, 4,2, 4,0, -3,6,  , Svin, 24,4, 27,7, 26,2, -5,3,  , Fjerkræ, 2,7, 2,8, 2,6, -7,3,  , Mælk, 24,3, 21,3, 22,8, 7,2,  , Æg, 1,1, 1,1, 1,2, 9,3, C, Tjenesteydelser inden for jordbrug , 5,0, 4,9, 5,2, 7,6, D, Forbrug i produktionen i alt, 78,6, 71,6, 67,2, -6,1,  , Energi , 5,0, 4,3, 3,9, -10,5,  , Handelsgødning ogjordforbedringsmidler, 5,2, 3,5, 3,3, -5,1,  , Foderstoffer, 38,9, 34,2, 28,8, -15,8,  , Tjenesteydelser inden for jordbrug (forbrug), 4,7, 4,4, 4,8, 9,0,  , Andre tjenesteydelser, 11,1, 11,3, 12,0, 5,6, E, Faste bruttoinvesteringer, 10,4, 8,5, 10,7, 25,8, F, Forbrug af fast realkapital, 9,1, 8,5, 8,6, 0,6, G, Aflønning af ansatte, 9,8, 9,4, 10,7, 13,0, H, Andre produktionsskatter, 1,1, 1,1, 0,9, -18,3, I, Andre produktionstilskud , 6,5, 6,4, 7,2, 13,1, J, Nettooverskud af produktionen (A-D-F-G-H+I), 11,8, 10,5, 15,2, 45,2, Anm.: *Foreløbige tal. **Totalerne kan afvige fra summeringen af underposter, hvis ikke alle underposter medtages., Kilde: , www.statistikbanken.dk/joek1, Nyt fra Danmarks Statistik, 21. oktober 2025 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2026, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af Økonomien for jordbrugssektoren følger kalenderåret. Økonomien for jordbrugssektoren adskiller sig fra den tidligere opgørelse ved at medtage produkttilknyttede tilskud og skatter, samt værdien af lager- og besætningsforskydninger i værdien af produktionen. Desuden opgøres en række nøgletal, heriblandt bruttoværditilvækst, faktorindkomst og nettooverskud af produktionen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien for jordbrugssektoren, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56572

Nyt

Stor lønforskel mellem mænd og kvinder findes primært blandt beskæftigede med høje lønninger

Jo højere timeløn beskæftigede har, jo større er forskellen mellem mænd og kvinders løn. Først blandt de 25 pct., der tjener mest, er der en tydelig lønforskel., 27. februar 2020 kl. 8:00 ,  , Den gennemsnitlige forskel på mænds og kvinders løn i Danmark er 18 pct., men dette tal dækker over store forskelle på det danske arbejdsmarked. , En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, , at forskellen i mænds og kvinders løn først for alvor opstår, når vi kommer op blandt de 25 pct. af danskere, som tjener mest. For at tilhøre denne gruppe skal man som minimum tjene 303 kr. i timen, mens de mest vellønnede i toppen af gruppen tjener over 710 kr. i timen. , ”Lønforskellene mellem mænd og kvinder starter for alvor først, når vi kommer op blandt de 25 pct., som har de højeste timelønninger i Danmark,” forklarer analysens forfatter og fuldmægtig i Danmarks Statistik Kasper Marc Rose Nielsen. , ”Så snart vi har krydset den grænse, så begynder lønforskellene at blive større og større, som timelønnen vokser. Lønforskellen er således allerstørst blandt den ene procent, som tjener mest i landet.” , Lønforskellene mellem mænd og kvinder blandt de danskere som tjener mindst, dem som tjener gennemsnitligt og dem der tjener over gennemsnitligt (men som ikke kommer med blandt de 25 pct. mest vellønnede), kommer kun op på lidt over 2 pct. Lønforskellen i de sidste 25 pct. øger altså den samlede lønforskel til 18 pct., Analysen betragter kun lønmodtagere i alderen 30-59 år, som er ansat på normale vilkår. Hermed indgår ikke fx fleks- og skånejobbere, værnepligtige, byrådsmedlemmer og de fleste topdirektører. , Læs hele analysen, ., Timeløn og lønforskellen mellem mænd og kvinder i alderen 30-59 år. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, analysen: , Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, I analysen kan der læses mere om, hvad der ligger bag timelønsforskellen i toppen: , 28 pct. af timelønsforskellen skyldes forskelle i en række målbare karakteristika blandt de mandlige og kvindelige lønmodtagere – fx hvilke brancher de er ansat i, og hvor meget erhvervserfaring de har. , De resterende 72 pct. skyldes forskellen i afkastet af de enkelte karakteristika. Afkastet skal forstås som, hvor meget det betyder for mænds og kvinders løn eksempelvis at have et års ekstra erhvervserfaring. , Mænd har i gennemsnit længere erhvervserfaring end kvinder, hvilket øger lønforskellen mellem mænd og kvinder. Afkastet af et års ekstra erhvervserfaring er dog større for kvinder end for mænd, hvilket reducerer lønforskellen mellem kønnene.  , Kvinder har i højere grad end mænd taget uddannelse på et højt niveau, hvilket reducerer den generelle forskel på kønnenes løn. Mændene får dog mere ud af at uddanne sig, idet afkastet af uddannelse øger forskellen mellem mænds og kvinders løn.   , Hvis du har spørgsmål til udgivelsen er du velkommen til at kontakte Kasper Marc Rose Nielsen på 3917 3313 eller , kmn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-02-27-stor-loenforskel-mellem-maend-og-kvinder-findes-primaert-blandt

Pressemeddelelse

Indbrudstyve er mænd - butikstyve ofte kvinder

Nogle af de piger, jeg har talt med i forbindelse med en tidligere undersøgelse, sagde, at de aldrig kunne finde på at stjæle fra enkeltpersoner eller

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-01-25-Indbrudstyve-er-maend-butikstyve-ofte-kvinder

Bag tallene

Unge med høj indkomst finder oftere en partner

12. september 2014 kl. 9:00 ,  , Særligt for unge enlige mænd ser der ud til at være en sammenhæng mellem indkomstens størrelse og andelen, som flytter sammen med en partner. 24 pct. af enlige mænd på 25-29 år, som havde en indkomst før skat over 400.000 kr., flyttede i 2012 sammen med en partner. Blandt deres jævnaldrende med en indkomst under 125.000 kr. var det kun 11 pct., Også for de enlige unge kvinder er der en tendens til at dem med en høj indkomst oftere flytter sammen med en partner – dog mindre end for de jævnaldrende mænds vedkommende. 23 pct. af de 25-29-årige kvinder med de højeste indkomster flyttede sammen med en partner i 2012 mod 15 pct. af dem med lavest indkomst., Konklusionerne fremgår af , Indkomster 2012, , der udkommer i dag. Publikationen fokuserer i år særligt på indkomst og parforhold. Et par konklusioner mere følger her:, Par, hvor kvinden tjener mere end manden, flytter oftere fra hinanden end par, hvor indkomsten er ligeligt fordelt, eller hvor manden tjener mest., Par med lav indkomst flytter oftere fra hinanden end par med høj indkomst. Effekten af indkomstniveauet er stor blandt de unge, men mindskes kraftigt med alderen., I 31 pct. af alle par af blandet køn tjener kvinden mere end manden. I 24 pct. af par med børn under 7 år tjener kvinden mest., Indkomster 2012, , der kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/indkomster, , tegner i øvrigt et billede af indkomstforholdene med oplysninger som disse:, Den gennemsnitlige indkomst før skat var 292.200 kr. i 2012., Kvinders realindkomst er steget mere end mænds siden 2000. I 2012 udgjorde kvindernes realindkomst 78,0 pct. af mændenes indkomst mod 70,4 pct. i 2000, 64.600 personer (eller 1,4 pct. af skattepligtige danskere over 15 år) havde i 2012 en indkomst før skat på mere end en million kr., Indkomstuligheden er vokset siden årtusindskiftet. Siden år 2000 er gini-koefficienten vokset fra 24,1 gini-point i år 2000 til 27,7 i 2012., For yderligere information om , Indkomster 2012, er du velkommen til at kontakte hovedforfatter Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-09-12-unge-med-hoej-indkomst

Pressemeddelelse

Ny opdeling af statistik skal gøre det lettere at finde vores tal

Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, kan du kontakte vores Informationsservice på info@dst.dk eller tlf. 39 17 30 30

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-15-ny-opdeling-af-statistik-skal-goere-det-lettere-at-finde-vores-tal

Pressemeddelelse

En regeringstid i tal

I 1972 blev H.M. Dronning Margrethe 2. regent for Danmark. Siden dengang er samfundet blevet rigere, vi lever længere, har mange flere biler, tager længere uddannelser, flere kvinder er på arbejdsmarkedet, vindmøller er vokset frem i landskabet – og så går vi meget sjældnere i biografen. I anledning af tronskiftet den 14. januar har Danmarks Statistik set på nogle af de forandringer, som faktuelt er sket i Danmark over 52 år., 12. januar 2024 kl. 8:30 ,  , Det land og den befolkning, som Margrethe 2. blev dronning for i 1972, så på mange måder anderledes ud dengang end i dag - 52 år og 19 folketingsvalg senere, hvor dronningen overlader tronen til kronprins Frederik., Ser vi på befolkningen i Danmark, er vi blevet væsentligt flere. I 1972 var vi omkring 5 mio. i Danmark – i dag er tallet vokset med en lille million til omkring 6 mio., Et kig på de omkring 6 mio. borgere viser, at vi som befolkning er blevet ældre: Hvor andelen af personer på 60 år og derover i dag udgør 26 pct. af befolkningen, var det kun 18 pct. i 1972., Befolkningen 1972 og 2023 fordelt på aldersgrupper, Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningen 1. januar (BEFOLK1), Den stigende andel af ældre borgere hænger sammen med, at vi i gennemsnit lever længere. I 1972 var middellevetiden for kvinder 76,1 år og for mænd 70,7 år. I 2022 er den steget til 83,1 år for kvinder og 79,4 år for mænd. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, som 0-årige forventes at leve i beregnet ud fra den aktuelle dødelighed., Tager man et øjebliksbillede af befolkningen i dag, er et flertal på 62 pct. født efter 1. januar 1972. Det betyder, at ca. 3,7 mio. personer aldrig har haft andre statsoverhoveder end dronning Margrethe., Et rigere samfund, Det danske samfund er i dag økonomisk rigere, end da dronning Margrethe overtog tronen i 1972. På trods af en række økonomiske kriser og stramninger som fx oliekrise, kartoffelkur, finanskrise og COVID-19, står vi i dag med et bruttonationalprodukt (BNP), der er ca. 2½ gang større end for 52 år siden. Tages der højde for den befolkningstilvækst, der er sket siden 1972, er økonomien (målt ved BNP pr. indbygger) stadig over dobbelt så stor som i 1972., Bruttonationalprodukt, udvikling 1972-2022, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/NAN1, Den markante økonomiske fremgang ses også på betalingsbalancen, som er en slags driftsregnskab for Danmark i forhold til udlandet. I mange år har Danmark haft underskud på betalingsbalancen (de løbende poster), men siden 1990 har der, bortset fra 1998, været overskud., Et overskud på betalingsbalancen betyder, at vi som land sparer mere op, end vi vælger at investere i Danmark (vi har et nettoopsparingsoverskud). Betalingsbalanceunderskuddet i 1960-1990 drev udlandsgælden i vejret, så den i årene omkring 1990 udgjorde næsten 40 pct. af BNP. Overskud på betalingsbalancen fra 1990 og fremefter har reduceret gælden, så Danmark i 2005 for første gang havde nettoformue over for udlandet., Betalingsbalance og nettoformue ift. BNP, Kilde: , www.statistikbanken.dk/NAHL4, og , www.statistikbanken.dk/NAHL2, Værdien af 1 krone, I dag betaler de fleste med betalingskort eller mobilbetaling. Men har man alligevel én eller flere mønter i pungen, vil de typisk været prydet af dronning Margrethes profil. Har man gemt en 1-krone fra 1972, kan man købe noget mindre for den i dag end dengang. Ved hjælp af Danmarks Statistiks prisberegner, kan man se, at 1 krone i 1972 svarer til 7,63 kroner i dag. Det vil sige, at hvad der kostede 1 krone i 1972, i dag koster 7 kroner og 63 øre i gennemsnit. Det skyldes den årlige inflation gennem tiden., Priserne var da også noget anderledes dengang. Mens man kunne få en liter sødmælk for 1,53 kroner, lød gennemsnitsprisen for samme produkt i 2023 på 13,13 kroner., Danskerne ryger færre cigaretter, Mens priserne er steget siden 1972, er salget af cigaretter faldet. Dengang blev der solgt ca. 7 mia. cigaretter i løbet af året. Det svarer til 1.953 styk pr. indbygger over 18 år eller 98 pakker á 20 cigaretter. Spoler vi 50 år frem til 2022, røg vi 56 pct. mindre. Her lød salget på 4,1 mia. cigaretter, omregnet til 854 stk. eller 43 pakker á 20 stk. pr. person over 18 år., Flere biler på vejene, Mens røgen fra cigaretter er mindsket, er der kommet mere bilos til i løbet af dronningens regeringsperiode. 1. januar 1972 var der 1,1 mio. personbiler i Danmark, svarende til 0,2 bil pr. person. I løbet af året 1972 blev der indregistreret yderligere 92.600 nye personbiler, hvilket bragte bilparken op på 1,2 mio. personbiler den 1. januar 1973. I 2023 blev der indregistreret 173.400 nye personbiler, så der 1. januar 2024 var lige over 2,8 mio. biler., Bestanden af personbiler, 1. jan. 1972 - 1. jan. 2024, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik, Øgede udgifter til boligen, At flere har fået bil afspejler sig også i udviklingen af vores forbrug, der siden 1970’erne har ændret sig meget., I 1970 brugte vi i gennemsnit 4,9 pct. af vores samlede udgifter på , anskaffelse af køretøjer, , mens det tal i 2022 var steget til 6 pct. På samme linje er udgifterne til , brændsel, benzin mv. , steget fra 7,4 til 11 pct., Den største andel af vores forbrug i 1970 gik til posten , fødevarer, drikkevarer og tobak, med 30,2 pct., mens den største post i 2022 var , boligbenyttelse, såsom husleje og vand med 25,4 pct., I nutidens Danmark udgør fødevarer mv. med 13,6 pct. langt fra den største post, mens boligposten omvendt ikke fyldte så meget i 1970 med 13,7 pct. Denne udvikling skyldes bl.a., at vi bor færre sammen, samt at priserne er steget mere for boligbenyttelse end for fødevarer mv. i perioden., Derudover bruger vi i dag en mindre andel af vores samlede forbrug på posten , øvrige ikke-varige varer, , hvilket blandt andet omfatter tøj og sko samt medicin. , Øvrige varige varer, som møbler, elektronik og smykker bruger vi også en mindre andel af vores budget på i dag., Endelig bruger vi en betydeligt større andel på , øvrige tjenesteydelser, , hvilket er en bred post, der omfatter alt fra blandt andet offentlig transport og ferierejser til kæledyr, frisør og restaurantbesøg. , Fordelingen af det gennemsnitlige forbrug på varer og tjenester (100 pct. i alt), 1970 og 2022, Anm.: Kategorierne er tilpasset perioden i denne artikel, så de kan sammenlignes. De ligner derfor ikke nødvendigvis de kategorier, Danmarks Statistik bruger i sine nutidige udgivelser. Kategorien fødevarer mv. hedder i den oprindelige opgørelse fødevarer og nydelsesmidler., Kilde: Danmarks Statistiks 50-års oversigt 1995 og Forbrugsundersøgelsen 2022 (se link-samling nederst), Kvinderne ud på arbejdsmarkedet, En af de store forandringer, siden dronning Margrethe blev Danmarks anden regerende dronning, er, at flere kvinder er kommet på arbejdsmarkedet., I 1970 var lige over halvdelen (54,1 pct.) af kvinderne i befolkningen i alderen 15-69 år på arbejdsmarkedet. I 2022 var den andel steget til 72,6 pct., I samme periode er der sket en stigning i andelen af beskæftigede blandt befolkningen generelt fra 70,4 pct. i 1972 til 74,9 pct. i 2022. For mænd er andelen af beskæftigede faldet fra 86,8 pct. til 77,2 pct. blandt de 15-69-årige i perioden., Beskæftigelsesfrekvens 15-69-årige, 1970 og 2022, Kilde: Danmarks Statistiks 50-års oversigt, 2001, særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/RAS200, Mødrene er blevet ældre, Kvinderne er i dag ældre, når de får deres første barn, end de var i 1972. Dengang var gennemsnittet for førstegangsfødendes alder 24,0 år. I 2022 var det steget til 29,9 år. Selv var dronning Margrethe 28 år, da hun blev mor til kronprins Frederik den 26. maj 1968., Læs mere: DST-analyse,  , Førstegangsfødende er blevet ældre, Flere og flere får en uddannelse – og en længere én af slagsen, Dykker vi ned i antallet af borgere, som har fuldført en gymnasial uddannelse eller en uddannelse på ét af landets universiteter, er der sket en markant udvikling i dronningens regeringstid., I 1975 gennemførte i alt 20.900 personer en gymnasial uddannelse – fordelt på 10.200 mænd og 10.700 kvinder. I 2022 gennemførte mere end dobbelt så mange en gymnasial uddannelse: i alt 47.000 personer – fordelt på 26.000 kvinder og 21.100 mænd., Vender vi blikket mod antallet af personer, der har fuldført en uddannelse på ét af landets universiteter i perioden, er stigningen endnu mere markant: 1.100 kvinder og 2.500 mænd færdiggjorde en universitetsuddannelse i 1975 mod 23.500 kvinder og 18.500 mænd i 2022. Det betyder, at der i 2022 var 38.400 flere, der fuldførte en universitetsuddannelse sammenlignet med 1975., Farvel til de små landbrug, Antallet af landbrug i Danmark er faldet meget markant siden 1972. Dengang havde vi 134.000 landbrugsbedrifter med en gennemsnitsstørrelse på 22 hektar. I dag er der 31.000 landbrugsbedrifter med en gennemsnitsstørrelse på 86 hektar. De danske landbrug er altså væsentligt færre og omtrent fire gange så store i dag, som i 1972., Alligevel er Danmarks samlede landbrugsareal blevet noget mindre siden 1972, hvor 2,9 mio. hektar blev dyrket med korn, ærter, kartofler og flere andre afgrøder. I dag dyrker landmændene 2,6 mio. hektar. Som andel af hele Danmarks areal svarer det til et fald fra 68 pct. til 61 pct. Til gengæld har vi fået mere skov siden 1972, hvor det dækkede 406.000 hektar af Danmark. I 2022 havde vi 643.000 hektar skov. Skov udgør dermed i dag 15 pct. af Danmarks areal mod 9 pct. i 1972., Husdyr i landbrug, Langt de fleste landbrug i 1972 havde dyr. 91.000 landbrug havde kvæg og 111.000 havde grise. I dag har 9.000 bedrifter kvæg og 2.400 har grise. Udviklingen vidner om en stærk specialisering i dansk landbrug over perioden. Det ses også i udviklingen i bedrifternes størrelse. I 1972 havde bedrifter med kvæg i gennemsnit 30 dyr mod 160 i dag, og bedrifter med grise er gået fra 80 til hele 5.200 dyr. Det var altså almindeligt i 1972 for et landbrug blot at have nogle få dyr, hvor man i dag groft sagt enten har kvæg eller grise i stor skala eller slet ikke., Bedrifter i alt samt bedrifter med hhv. kvæg og grise, 1972 og 2022, Anm.: En bedrift kan godt både have kvæg og svin, hvilket i højere grad var tilfældet i 1972. Derfor er summen af bedrifter med kvæg og svin højere end det samlede antal bedrifter., Kilde: Landbrugsstatistik 1972, , www.statistikbanken.dk/bdf11, , , www.statistikbanken.dk/hdyr2, Endnu i 1972 var der danske landmænd med arbejdsheste. De havde 14.000 heste til hjælp med forskelligt arbejde i marken som fx pløjning. I dag har danske landmænd stadig heste, men de er naturligvis udelukkende hobbyheste, fx som ridedyr., Olieeventyr og vindmøller, En anden synlig forandring af det danske landskab er de mange vindmøller, der er vokset frem i dronningens regeringstid. Der er blevet flere og flere, og de er blevet større og større. I 1978 var der registeret 11 vindmøller. I dag er der ca. 6.800 – heraf knap 2.000 mindre vindmøller i private husstande, og 600 til havs., Den danske produktion af energi samlet set har udviklet sig markant siden 1972. På det tidspunkt var Danmark afhængig af import af kul og olie fra udlandet. Men i 1972 startede den danske produktion af olie og naturgas, efter at der var blevet opdaget oliefelter i Nordsøen i 1960’erne. Indvindingen tog først for alvor fart i starten af 1980’erne, og steg herefter kraftigt frem til 2005. Fra slutningen af 1990’erne og frem til midten af 2010’erne var Danmark selvforsynende med energi, og kunne eksportere overskuddet., Siden er produktionen i Nordsøen faldet, bl.a. fordi lagrene af olie og naturgas gradvis udtømmes. Til gengæld er den danske produktion af vedvarende energi udbygget markant siden 1970. Dog ikke nok til at dække forbruget, hvorfor Danmark ikke længere er selvforsynende med energi, men igen må importere energi for at kunne dække forbruget., Det samlede danske energiforbrug har været nogenlunde konstant siden 1972 – på trods af stigningen i BNP., Produktion af primær energi og bruttoenergiforbrug i Danmark, Anm.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2HO, og , www.statistikbanken.dk/ene3H, Ud af biograferne – ind på museerne, Vores lyst til at se film i biografen har været kraftigt dalende siden 1972. Dengang blev der solgt 21,0 mio. biografbilletter. I 2022 var det kun 9,9 mio., Den mest sete film i 1972 i Danmark var ”Olsen-bandens store kup” med 268.134 solgte billetter. Nummer to var ”Jeg hedder stadig Trinity” med 188.375 solgte billetter. 1972 var også premiereåret for en film, som siden er blevet kåret til én af verden bedste, nemlig ”The Godfather, 1”. Den solgte 60.664 billetter. , Biografer og film - Danmarks Statistik (dst.dk), Samtidig med at vi går mindre i biografen i dag end i 1972, er vi blevet gladere for at gå på museum – som der i løbet af de 52 år også er kommet flere forskellige typer af. Det gælder fx museumslignende institutioner som science-centre og kunsthaller. Kulturhistoriske museer har i hele perioden stået for den største andel af besøgene. I 2022 var der 15,6 mio. besøg i museernes udstillinger mod 6,2 mio. i 1972., Museumsbesøg i mio. 1972-2022, Kilde: , Publikation: Dansk kultur- og mediestatistik 1970-1985 - Danmarks Statistik (dst.dk), , , www.statistikbanken.dk/MUS, og , www.statistikbanken.dk/MUS1, De danske Margrethe’er, 1. januar 2023 var dronning Margrethe 82 år gammel, mens gennemsnitsalderen for samtlige 2.197 Margrethe’er i landet på det tidspunkt var 61 år., Dronningen blev født i 1940. Blandt befolkningen i Danmark i januar 2023 var der 51 andre fra samme årgang, der også hed Margrethe. Det er dobbelt så mange som årgang 1939, hvilket tyder på, at flere blev inspireret til at opkalde deres datter efter den dengang nyfødte prinsesse., Også da dronningen blev udråbt i 1972, ser det ud til, at navnet har taget et lille hop op i popularitet. I hvert fald hvis man kigger på de nulevende Margrethe’er fra årgang 1972. Dem var der 24 af i januar sidste år mod henholdsvis 10 og 12 i årgangen før og efter., Personer med navnet Margrethe fordelt på alder, januar 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks navnestatistik, Foto i nyhedsbrev/sociale medier: Erik Petersen/Ritzau Scanpix, Fakta: Data fra dronning Margrethes regeringsperiode, Vi har bestræbt os på tidsmæssigt at komme så tæt som muligt på de to yderpunkter i dronning Margrethes regeringsperiode: 1972 og 2024. , De fleste af de nyeste data går dog kun til og med 2022, nogle enkelte har 2023- eller 2024-tal med. Ift. de tidligere data er 1970 i nogle tilfælde det nærmeste, vi kunne komme, i andre tilfælde lidt efter 1972., Links, Supplerende links til de links, der er nævnt under diagrammerne., Befolkning: , www.statistikbanken.dk/BEFOLK1, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1AM, Middelevetid: , www.statistikbanken.dk/HISB7, Folketingsvalg , www.statistikbanken.dk/FVPCT, Forbrug (om digital betaling): , IT-anvendelse i befolkningen 2022, Prisberegneren: , https://www.dst.dk/da/Statistik/laer-om-statistik/prisberegner, Forbrug: 50 års oversigten 1995 , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer/VisPub?cid=19617, og Forbrugsundersøgelsen 2022 , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=48029, Dagsinstitutioner: 50-års oversigten 2001 , https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=3189&sid=halvtres, og , www.statistikbanken.dk/BOERN2, Førstegangsfødende: Analysen ’Førstegangsfødende er blevet ældre’ , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=51827,    , Uddannelse: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT30, og , www.statistikbanken.dk/UDDAKT70, Biografer/film: , Biografer og film - Danmarks Statistik (dst.dk)

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-01-12-en-regeringstid-i-tal

Bag tallene