Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3521 - 3530 af 4478

Flere folk i mellemstore byer ønsker at bo i samme størrelse by om ti år (rettet 12. juni)

Når man spørger folk på landet, i små byer, i mellemstore byer og i store byer, hvilken størrelse by, de ser sig selv i om ti år, er der flest i de mellemstore byer, der ønsker at beholde status quo. Generelt bor en større andel af danskerne i større byer end tidligere., 12. juni 2018 kl. 13:52 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 12. juni 2018, kl. 15:58: Figuren 'Hvor ønsker personer 0-29 år at bo om ti år?' var forkert. Figuren er opdateret med de rigtige data., , Hvor ser du dig selv om ti år? Danmarks Statistik har spurgt et udpluk af danskerne på tværs af bystørrelser om, hvilken størrelse by, de ønsker at bo i om 10 år., Overordnet viser undersøgelsen, at danskerne også om 10 år gerne vil bo i den bystørrelse, som de bor i nu. For både beboere på landet, i små og i store byer melder over 65 procent, at de om 10 år ser sig selv i en by af samme størrelse, som de allerede bor i. Folk fra mellemstore byer ønsker i højest grad at bibeholde bystørrelsen. Her meddeler mere end 75 procent, at de ser sig selv i en by af lignende størrelse om 10 år., Flest unge drømmer om forandring, Ser man nærmere på de unge (under 30 år), er der et større ønske om forandring. Her ønsker lidt under halvdelen af dem, som bor enten på landet eller i en mindre by, at flytte til en mellemstor eller stor by. For denne gruppe er det især de mellemstore byer, der trækker. Omvendt ønsker omtrent en fjerdedel af unge i mellemstore og store byer at flytte på landet eller til en mindre by., , De fleste over 30 år ønsker ikke at skifte bystørrelse, I aldersgruppen fra 30-59 år er der færrest blandt dem på landet og i de mellemstore byer, som ønsker at flytte, idet kun omtrent 15 procent ønsker at skifte bystørrelse indenfor ti år. For samme aldersgruppe i de mindre og de store byer er det dobbelt så mange, der ønsker at flytte til en anden bystørrelse., Blandt de 60+ årige er det stort set kun dem, som bor på landet, der giver udtryk for et ønske om at skifte bystørrelse indenfor ti år. Knap 40 pct. af de 60+ årige, der bor på landet, ønsker at flytte til enten en mindre by eller en mellemstor by. Ingen af de adspurgte i denne kategori har givet udtryk for, at de kunne tænke sig at flytte til en stor by., Andelen af danskere i de store byer vokser, Blandt Danmarks cirka 5,8 mio. indbyggere bor knap 1,9 mio. i hovedstadsområdet, 1, eller i byer med mindst 100.000 indbyggere. Desuden bor knap 1,1 mio. i byer med mellem 20.000 og 99.999 indbyggere. Samlet betyder det, at lidt over halvdelen af os bor i byer med mindst 20.000 indbyggere., Den anden halvdel fordeler sig således, at cirka 1,7 mio. bor i byer med mellem 1.000 og 19.999 indbyggere, og endelig bor omtrent 1,1 mio. i landdistrikter eller byer med højst 999 indbyggere., Tidligere boede en større andel af danskerne på landet. Bevægelsen fra landet mod byen (urbanisering) forløb hurtigt i særligt den første halvdel af 1900-tallet, men foregår stadig- dog i et mere begrænset omfang., , Læs mere om urbanisering i DST Analysen , Indbyggere og jobs samles i byerne, ., Med eventen ’Skal vi acceptere urbaniseringen for at sikre væksten?’ tager Danmarks Statistik urbanisering op til diskussion på Folkemødet på Bornholm 2018. Eventen foregår torsdag 14. juni kl. 15.30 til 16.30 i telt J31. , Læs mere her, ., Om data i artiklen, Artiklen er baseret på data, der er indsamlet via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse. Omnibusundersøgelsen gennemføres hver måned, og er en internet- og telefonbaseret interviewundersøgelse, der tager udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af de 16- til 74-årige i Danmark. Hver måned udtrækkes ca. 1800 personer tilfældigt til undersøgelsen, og knap 900 personer deltager. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes således, at de giver så retvisende et billede som muligt. Bemærk dog, at de præcise tal er behæftet med nogen usikkerhed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-12-flere-folk-i-mellemstore-byer-oensker-at-bo-i-samme-stoerrelse-by-om-ti-aar

Bag tallene

Tyskland er Danmarks største eksportmarked (Rettet 20. september 2017)

Danmarks samhandel med Tyskland dækker over både import og eksport for mange milliarder kroner. Eksporten til Tyskland beskæftiger omkring , 92.000, mennesker i Danmark., 20. september 2017 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 20. september 2017: Det samlede antal beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland, var desværre forkert i en tidligere version. Det er nu rettet og markeret med rødt., Tyskland var i 2016 Danmarks største marked for såvel import som eksport, når der ses på den samlede handel med varer og tjenester. Her udgør eksporten til Tyskland 13 procent af den samlede danske eksport, og importen fra Tyskland udgør 17 procent af Danmarks samlede import., Det er hovedsageligt varer, vi handler med vores store nabo, og hele 21 procent af Danmarks import af varer kommer fra Tyskland, mens eksporten af varer til Tyskland udgør 14 procent. , Der har i de seneste år været en stigende tendens i eksport af tjenester til Tyskland og import af varer fra Tyskland. I samme periode er tendensen indenfor eksporten af varer og importen af tjenester derimod faldende. , Forskellene fra år til år er dog små. Igennem de seneste 10 år har eksporten af varer til Tyskland ligget mellem 14 og 17 procent af den samlede eksport, mens importen af varer fra Tyskland som andel af den samlede import har ligget mellem lidt under 19 procent og lidt over 21 procent. , Maskiner fylder mest i både importen og eksporten, I alt beløb samhandlen med Tyskland sig til mere end 310 mia. kr. i 2016. Eksporten udgør omkring 145 mia. kr., og importen udgør cirka 165 mia. kr. Betalingsbalancens vare- og tjenesteunderskud overfor Tyskland var i 2016 dermed omkring 20 mia., Går man mere i dybden og ser på, hvilke varer der især blev handlet i 2016, så er maskiner, undt. transportmidler den største varegruppe for såvel eksport som import. Ser man på tjenester, er det tjenestegruppen rejser, hvilket dækker forretnings- og ferierejser, som udgjorde den største del af såvel eksport som import., Eksport 2016, Top-3 varer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 24,0, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 22,9, Færdigvarer og andre varer, 19,2, Top-3 tjenester baseret på værdi, Rejser, 12,9, Bygge- og anlægstjenester, 11,4, Søtransport, 8,3, , , Import 2016, Top-3 importvarer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 31,7, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 19,7, Næringsmidler, drikkervarer, tobak mv., 19,0, Top-3 tjenester baseret på værdi (mia. kr.), Rejser, 11,4, Bygge- og anlægstjenester, 10,2, Søtransport, 6,8, Kilde: statistikbanktabellerne uhv3, uht02. Se , www.dst.dk/bopdok, for forskellen mellem varebegrebet for udenrigshandel med varer og Betalingsbalancen., Beskæftigelse knyttet til eksport, Ved hjælp af en model baseret på Danmarks Statistiks input-output tabeller, Udenrigshandlen med varer samt Betalingsbalancen kan det beregnes, at der i 2013 var ca. , 92.000, beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland. Det anslås, at dette tal og den tilhørende fordeling på brancher er nogenlunde på sammen niveau i 2017., Den største del af beskæftigelsen, som er knyttet til eksporten til Tyskland, er indenfor fremstillingsindustrien. , Efter fremstillingsindustrien følger branchen Handel og transport mv. og Erhvervsservice på en tredjeplads. Tallet omfatter såvel den direkte beskæftigelse, dvs. personer ansat direkte i de eksporterende virksomheder, som den indirekte beskæftigelse, dvs. personer hvis job skabes fx via leverancer til de eksporterende virksomheder. Den store eksport af rejsetjenester til Tyskland er fordelt ud på de produkter, der er solgt til tyske gæster i Danmark (og kan derfor ikke genfindes i figuren som en selvstændig post)., Ønsker du mere information om samhandlen med Tyskland, er du velkommen til at kontakte Mads Møller Liedig på , mml@dst.dk , eller 3917 3478. Har du spørgsmål til beskæftigelsen, der er tilknyttet eksporten til Tyskland, er du velkommen til at kontakte Peter Rørmose Jensen på , prj@dst.dk, eller 3917 3862.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-20-09-Tyskland-er-Danmarks-stoerste-eksportmarked

Bag tallene

Danmark producerer flest vind-kWh per indbygger blandt OECD-landene (Rettet 9. august 2017)

Ifølge de nyeste internationale tal producerer danske vindmøller over 2.300 kWh/indbygger om året, hvilket er det højeste i OECD og næsten dobbelt så meget som nummer to på listen, Sverige., 8. august 2017 kl. 7:30 , , 9. august 2017: Der er desværre fejl i tal i et tekstafsnit og tilhørende figur. Rettelser er markeret med rødt., Når vinden blæser henover Danmark, indsamler vindmøller en del af kraften, den fører med sig, og omdanner den til energi, vi kan bruge i hverdagen. Ifølge den nyeste internationale oversigt vedrørende producerede gWh fra vindmøller i OECD-landene, lavede møllerne i Danmark lige over 13.000 gWh i 2014, hvilket ligger på niveau med lande som Sverige, Canada, Frankrig og Italien. For at tage højde for forskellen i størrelsen på OECD-landene kan man se på, hvor mange kWh per indbygger, der kom fra vindmøller i landene. Sat op på denne måde producerede Danmark i 2014 over 2.300 kWh/indbygger, hvilket er højere end noget andet land i sammenligningen og næsten dobbelt så højt som det næste land på listen, Sverige., I mindst 15 år har Danmark været det OECD-land, der producerede flest kWh/indbygger, og i perioden er mængden steget med 192 pct. , Anm.: Befolkningstallene er hentet hos OECD, medmindre en * er angivet ved landenavnet. Hvis en * er angivet, er befolkningstallet hentet hos landets offentlige statistikmyndighed på grund af manglende tilgængelighed hos OECD. , Mere end en fjerdedel af vedvarende energi fra vindkraft, Zoomer man ind på Danmark, kan man se, at vedvarende energis andel af den totale energiproduktion er vokset markant siden årtusindeskiftet. Datagrundlaget for den danske energiproduktion tillader, at man sammenligner 2000 og 2016. I 2000 stod vedvarende energi for 6,9 pct. af den totale energiproduktion, mens tallet i 2016 var 26,5 pct. – altså mere end en fjerdedel af den totale energiproduktion. Energi fra vindkraft spiller også en større rolle i den samlede tilgang af vedvarende energi, end det var tilfældet i 2000. Fra 2000 til 2016 steg andelen af vedvarende energi fra vindkraft i Danmark fra 19 pct. til 27 pct. Sagt på en anden måde kom knap en femtedel af Danmarks vedvarende energi fra vindkraft i 2000, mens mere end en fjerdedel kom fra vindkraft i 2016., , Støtte til vindkraft (Afsnit rettet), Udviklingen i produktionen af energi fra vindkraft i Danmark bør ses i sammenhæng med de politiske initiativer, der er taget på området. , Et væsentligt element heri er den støtte i form af PSO-tilskud, der siden 1998 er blevet givet til vindkraft. PSO-tilskud finansieres via PSO-afgiften (grøn afgift), der opkræves via husholdningers og virksomheders elregninger, og er blevet anvendt til specifikke miljøindsatser - herunder støtte til vindkraft., I 2016 blev et flertal på Christiansborg enige om at afskaffe PSO-afgiften. Ifølge aftalen skal afgiften udfases, så den fuldt ud er afskaffet i 2022. Hvilke præcise konsekvenser, udfasningen vil få for støtten til vindkraft, vides endnu ikke., Hvis du har spørgsmål til indholdet i artiklen eller lignende, er du velkommen til at kontakte Flintull Annica Eriksson på tlf: 3917 3066 eller mail: , aer@dst.dk, ., Du kan læse mere om vindkraft i Danmark i , Det Grønne Nationalregnskab, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-08-Danmark-producerer-flest-vind-kwh-per-indbygger-blandt-OECD-landene

Bag tallene

Hvordan bruger det offentlige 1.000 kroner?

Hvis de offentlige udgifter blev nedskaleret til 1.000 kroner, hvordan ville de så blive brugt? Danmarks Statistik analyserer en tusindkroneseddel fra hele Danmarks husholdningsregnskab, som det så ud i 2017., 31. august 2017 kl. 9:00 - Opdateret 5. december 2018 kl. 11:48 , Af , Theis Stenholt Engmann, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/OFF29, For hver gang det offentlige bruger 1.000 kr., så går de 437 kr. og 42 øre til social beskyttelse, der dermed er den tungeste af , ti overordnede udgiftsposter, . Heraf går, som de tre største underkategorier under social beskyttelse, 161 kr. og 10 øre til alderdom, 86 kr. og 70 øre går til sygdom og invaliditet, og 85 kr. 75 øre går til familie og børn., Udgifter til social beskyttelse dækker både offentlige serviceydelser og de udgifter, det offentlige har til at give borgerne overførselsindkomster som f. eks. folkepension, sygedagpenge og børnecheck., Den næstetungeste overordnede udgiftspost er sundhedsvæsenet, hvortil det offentlige har 163 kr. og 78 øre i udgifter. Herunder ligger udgifter til hospitalstjenester og ambulant behandling, der koster det offentlige henholdsvis 116 kr. og 42 øre og 23 kr. Også udgifter for 10 kr. og 78 øre til medicinske produkter, apparater og udstyr hører til sundhedsvæsnets samlede udgifter., Grundskoleuddannelserne koster mere end de højere og videregående uddannelser, Ud af 1.000 kr. bruger det offentlige 126 kr. og 85 øre på den overordnede udgiftspost undervisning. Knap halvdelen heraf, 58 kr. og 24 øre, går til folkeskolen og lignende, mens de offentlige udgifter til højere og videregående uddannelser beløber sig til 31 kr. og 48 øre., Offentlig orden og sikkerhed koster knap en 20’er, En af de ti overordnede udgiftsposter hedder offentlig orden og sikkerhed. Samlet set koster dette 18 kr. og 37 øre, hvoraf de 10 kr. og 40 øre går til politiet, 6 kr. og 38 øre går til domstole og fængsler, mens 1 kr. 28 øre dækker de offentlige udgifter til brandvæsnet. , Derudover er det offentliges udgifter til Forsvaret på 22 kr. og 92 øre, og der er først og fremmest tale om udgifter til militæret, idet civilforsvaret udgør ca. 93 øre., Alle tallene i artiklen er baseret på beregninger, hvor de offentlige udgifter samlet set er på 1.000 kr. I 2017 brugte det offentlige 1.000 kr. i alt 1.114.250.000 gange – eller det der svarer til offentlige udgifter for lidt over 1.114 milliarder kr., Danmarks Statistik har tidligere beskrevet, , hvor meget de forskellige skatter og afgifter bidrog til "skattekisten", , hvis man så på 1.000 kr. i 2017. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at skatter og afgifter ikke er det offentliges eneste indtægtskilder., Hvis du har spørgsmål til det offentliges udgifter i faktiske beløb, kan du kontakte Jakob Krabbe på mail , JKN@dst.dk, eller tlf.: 39 17 33 57. , Tabel: Hvordan bruger det offentlige 1000 kr.? , , Social beskyttelse, 437,42, Sundhedsvæsen, 163,78, Undervisning, 126,85, Generelle offentlige tjenester, 121,47, Økonomiske anliggender, 63,73, Fritid, kultur og religion, 33,37, Forsvar, 22,92, Offentlig orden og sikkerhed, 18,38, Miljøbeskyttelse, 7,96, Boliger og offentlige faciliteter, 4,11, I alt , 1000,00

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-31-hvordan-bruger-det-offentlige-1000-kroner

Bag tallene

Midtjyderne forrest med kontakt til læge over e-mail

Danskerne satte i 2016 ny rekord i antallet af e-mailkonsultationer, vi havde med lægen. Vi bruger også nettet mere og mere til at søge helbredsrelaterede informationer på egen hånd. , 28. september 2017 kl. 7:30 , , Siden 2003 har det været muligt at have en konsultation med sin læge over e-mail, og i 2009 blev det obligatorisk for alle læger at tilbyde ydelsen. Antallet af personer, der bruger ydelsen, er steget støt over årerne, og nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 2016 blev endnu et rekordår. Cirka 1,7 mio. mennesker valgte i 2016 at gøre brug af en e-mailkonsultation hos en almen læge. I forhold til 2015 er det en stigning på næsten 9 pct., Kigger man på kontakten til lægerne over e-mail ud fra andelen af personer med kontakt til læge mv. fordelt på de danske regioner, er der dog udsving. Opgjort på denne måde er det folk i Region Midtjylland og Region Hovedstaden, der bruger e-mailkonsultationerne mest. I 2016 var andelen 33 pct. i region Midtjylland, mens den var 30 pct. i Region Hovedstaden., Det er et stykke over Region Sjælland, hvor det i 2016 var 25 pct. af personer med kontakt til almen læge mv., der brugte e-mailkonsultationer., Sammenligner man 2011 med 2016, er der ikke den store forskel på, hvor meget brugen af e-mailkonsultationer er gået frem i hver af de fem regioner. Med en fremgang på 13 procentpoint har Region Midtjylland den relativt største fremgang. Region Sjælland har oplevet den mindste fremgang fra 2011 til 2016, der dog alligevel var på 10 procentpoint. , Samlede antal lægebesøg er stabilt, Ovenfor var der fokus på antallet af personer, der gør brug af e-mailkonsultationer. For at få et mere generelt billede af danskernes brug af almen læge, kan man også se på antallet af lægebesøg i alt. Sammenholder man udviklingen i antal lægebesøg, der foregår over e-mail, med antallet af konsultationer hos lægen og antallet af telefonkonsultationer, tyder stigningen i e-mailkonsultationer ikke på, at danskerne søger almen læge oftere. Hvert år fra 2011 til 2015 har stort set lige mange været på besøg hos lægen, og telefonkonsultationer er gået ned med stort set det samme, som e-mailkonsultationer er gået op. , Mange bestiller lægetid på nettet, Også når det kommer til fysiske besøg hos lægen, spiller internettet en fremtrædende rolle. Mange danskere udnytter nemlig muligheden for at bestille tid hos lægen over nettet. I 2016 var det 40 pct. af de danske internetbrugere, der havde bestilt en lægetid på internettet. Nogenlunde lige mange mænd og kvinder udnyttede denne mulighed. Når man ser på internetbrugernes alder er det dem mellem 25 og 64 år, hvor flest har bestilt tid hos lægen over nettet. Unge mellem 16 og 24 år samt ældre mellem 75 og 89 år bruger muligheden i noget mindre grad. De 65- til 74-årige lægger sig imellem. , Nye tal fra , Eurostat, viser, at Danmark med de 40 pct. har førstepladsen over lande i EU, hvor flest borgere booker lægeaftaler via internettet. Til sammenligning ligger gennemsnittet for hele EU væsentligt lavere på 13 procent, når man betragter befolkningen mellem 16 og 74 år. , Du kan læse mere om danskernes internetbrug i en europæisk kontekst i publikationen , ’It-anvendelse i befolkningen – EU-sammenligninger 2016’, ., Digital søgen efter helbredsrelateret information, Når danskerne bruger internettet til at søge information, der kan gøre dem klogere på deres helbred, er det ikke altid, de involverer deres læge. I publikationen , ’It-anvendelse i befolkningen 2016’, har man undersøgt, hvor mange danske internetbrugere, der har søgt helbredsrelateret information såsom symptomer, sygdom eller ernæringsråd mv. Her viser resultatet, at 65 pct. af alle internetbrugere i 2016 havde søgt efter den slags informationer på internettet., Sammenligner man med 2011 er der sket en lille stigning, og det gælder uanset, om man kigger på mænd eller kvinder. Undersøgelsen viser også, at der er flere kvinder end mænd, der leder efter helbredsrelaterede informationer på internettet., Hvis du ønsker flere informationer om udviklingen i antallet af e-mailkonsultationer, er du velkommen til at kontakte Susanne Brondbjerg på mail , snb@dst.dk, eller tlf: 39173546 . Hvis du har spørgsmål til publikationerne , ’It-anvendelse i befolkningen 2016’ , eller , ’It-anvendelse i befolkningen – EU-sammenligninger 2016’, er du velkommen til at kontakte Agnes Tassy på mail , ata@dst.dk, eller tlf: 39173144.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-09-28-Midtjyderne-forrest-med-kontakt-til-laege-over-email

Bag tallene

100 år med kvindekampdag: Mændene sidder stadig på den politiske magt

På trods af, at kvindernes internationale kampdag er blevet afholdt i mere end 100 år, er kvinderne stadig i undertal på den politiske scene., 7. marts 2017 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste kommunalvalg i 2013 var , mindre end 3 ud af 10 af de valgte byrådsmedlemmer kvinder, . I 2009 og 2005 var situationen stort set den samme., Mest mandsdomineret er byrådssalen i Brøndby, hvor kun to af de 19 rådsmedlemmer er kvinder. Men også i Sønderborg og Thisted er der langt mellem kvinderne. Kun fire ud af henholdsvis 31 og 27 er kvinder i de to jyske kommuner., I 13 af de 98 kommuner var under 20 pct. af de valgte byrådsmedlemmer kvinder i 2013. I 39 kommuner var mellem 20 og 30 pct. af de valgte kvinder. Kun i to kommuner var kvinderne i overtal efter valget i 2013. I Gentofte var 11 ud af 19 kvinder efter valget. I Hillerød er der 14 kvinder og 13 mænd., Selvom kvinderne er undertal er forskellen dog mindre end tidligere. Siden 1909 er andelen af kvinder steget fra under to pct. til omkring 30 pct. ved valgene i 2009 og 2013. Stigningen i kvinders andel af posterne i kommunalbestyrelserne tog fart i 1960’erne og fortsatte frem til valgte i 1989. I 90’erne stagnerede udviklingen omkring 27 pct., inden kvindernes andel i kommunalbestyrelserne igen voksede ved valget i 2009., Anm: Data for kommunalvalget i 1970 mangler., Flest mænd på valg, Blandt de opstillede kandidater er kvinderne også i undertal. Her er kønsfordelingen skævest i Vejen og Thisted, hvor 18 og 19 pct. af de opstillede kandidater var kvinder. På de følgende pladser på listen over kommuner med få kvindelige kandidater følger Vejle, Tønder og Mariagerfjord Kommuner. Og faktisk var ni ud af de ti kommuner med lavest andel kvinder blandt kandidaterne til kommunalvalget i 2013 jyske kommuner. Af de ti ligger kun Nordfyns Kommune ikke i Jylland. Her var 22,2 pct. af kandidaterne kvinder., Samlet for hele landet var 30 pct. af de opstillede kandidater kvinder, og ikke i en eneste kommune var der flere opstillede kvinder end mænd. Tættest på kom kvinderne i Lyndby-Taarbæk Kommune, hvor 44 pct. af de i alt 100 kandidater var kvinder., Christiansborg, Også i Folketinget og i regeringskontorerne er kvinderne underrepræsenteret. I , alle danske regeringer siden 1901 har der været flere mandlige- end kvindelige ministre, . Tættest på kønslighed kom Lars Løkke Rasmussens første regering fra 2009, hvor 42 pct. af ministrene var kvinder. Har var otte ministre kvinder og 11 var mænd. I den nuværende regering er 13 af de 22 ministre mænd, mens ni er kvinder, hvilket svarer til 37,5 pct., Blandt Folketingets medlemmer er kvinderne også i undertal. , Andelen af folketingsmedlemmer, der er kvinder, , er ellers steget stødt fra omkring 1960 til valget 1998. Siden da har kvindernes repræsentation i Folketinget stabilt under 40 pct. I 2011 var 38,9 pct. af de valgte kvinder. Ved , valget i 2015 faldt andelen til 37,1 pct, ., Blandt de opstillede kandidater er udviklingen med stadigt flere kvinder også gået i stå. Udviklingen stoppede ved valget i 1987 og har derefter ligget stabilt omkring 30 pct. Kvindernes andel af opstillede kandidater var størst i 2011, hvor 33,2 pct. af dem på valg var kvinder. I 2015 faldt andelen til 31,3 pct., Også i regionerne er kvinder underrepræsenteret. , 60,5 pct. af de valgte til regionsrådene i 2013 var mænd, . Skævest var fordelingen i Region Syddanmark, hvor 31 af 41 medlemmer var mænd. I Region Nordjylland var kvinderne derimod, som den eneste region i overtal. Her var 22 af de 41 medlemmer kvinder. Det svarer til 53,7 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-07-100-aar-med-kvindekampdag

Bag tallene

Bæredygtighed på solidt datagrundlag

Danmarks Statistik er i gang med en række initiativer, der skal gøre det lettere at måle på FN’s bæredygtighedsmål., 24. februar 2017 kl. 14:30 , , I foråret 2017 kommer den danske regering med sit udkast til en handlingsplan for Danmarks opfølgning og implementering af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG). De 17 mål danner rammen for, hvordan Danmark sammen med resten af verden skal bevæge sig fremad mod et bæredygtigt samfund både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Regerings handlingsplan kommer derfor også til at danne rammen for, hvordan Danmark – på det statslige og samfundsmæssige niveau – skal arbejde med verdensmålene frem til år 2030., SDG’erne er en udfordring fagligt og aktivitetsmæssigt for nationale statistikorganisationer som Danmarks Statistik. Baseret på erfaringerne fra år 2000 målene (Millenium Development Goals - MDG) er det en klar målsætning, at data til opfølgning på FN’s bæredygtighedsmål skal være langt bedre, end det var tilfældet med MDG’erne. Med SDG målsætning om at få alle med (leave no one behind) er der behov for detaljerede data af høj kvalitet. Det er afgørende vigtige målsætninger, der stiller krav til kvalitet og omfang af den statistik, der skal produceres., Danmarks Statistik har indtil videre adresseret disse nye behov ved følgende aktiviteter:, Datadækning og formidling i relation til den nationale danske handlingsplan, Danmarks Statistik har deltaget i arbejdet sammen med Udenrigsministeriet og i den interministerielle arbejdsgruppe. Her har vi gennemført en kortlægning af datatilgængelighed i Danmark for opfølgning på de vedtagne globale indikatorer. Endvidere har vi en intensiv dialog med en række større danske erhvervsvirksomheder, NGOer og danske FN-organisationer, som har udtrykt ønske om et tættere samarbejde med Danmarks Statistik om såvel de nationale indikatorer som udviklingen af indikatorer der er særligt relevante i et erhvervsmæssigt perspektiv. Der er for os ingen tvivl om, at der er store forventninger til de muligheder som SDGerne giver for et land som Danmark både hos erhvervslivet og i civilsamfundet., Bedre og billigere data internationalt – promovering af den danske model, For det andet er det en international opgave for det samlede ’statistiksamfund’ at leve op til forventningerne om en datadækning af SDG’erne med veldokumenterede og detaljerede data af høj kvalitet. Danmarks Statistik har fra første færd slået på de datamæssige muligheder i anvendelsen af data fra administrative kilder for at sikre detaljerede data. Gode administrative data er et fundament for god politisk ledelse og god regeringsførelse, og samtidig kan de anvendes til god statistik. Danmark har derfor lige fra starten af det statistiske arbejde på området engageret sig i den High Level Group, der på statistikområdet arbejder med kapacitetsopbygning. Samtidig er vi kommet i kontakt med tre lande, der ønsker at udvikle deres kapacitet til at anvende administrative data i statistikproduktionen; Vietnam, Phillipinerne og Ecuador. Sammen undersøger vi samarbejdsmuligheder og søger om midler til projekter, der kan styrke disse landes statistikkapacitet baseret på administrative data., Praktiske og operationelle globale indikatorer – sikring af at danske interesser tilgodeses, For det tredje er det vigtigt, at SDG målepunkterne og indikatorer bliver så statistik operationelle som overhovedet muligt. Derfor har vi også deltaget i arbejdet med udvikling af målepunkter og indikatorer i den af FN nedsatte Inter Agency Expert Group, der samler nationale statistikbureauer, samt FN organisationer og andre globale organisationer (Verdensbanken, IMF o.lign) om udviklingen på området. Vores involvering i denne gruppe koordineres med Udenrigsministeriet og følges tæt af civilsamfundet og andre aktører involveret i arbejdet med FN’s bæredygtighedsmål.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-24-baeredygtighed-paa-solidt-datagrundlag

Bag tallene

Alder, indkomst og køn spiller en væsentlig rolle på tandlægebesøg (Rettet 16. oktober 2018)

Tandlægebesøg er mere udbredte blandt ældre, kvinder og personer med høje indkomster end blandt unge, mænd og personer med lave indkomster., 22. februar 2017 kl. 9:47 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, 16. oktober 2018: Populationerne, der lå til grund for andelene i første og andet afsnit, var forkerte, hvilket betød, at andele i begge afsnit var for lave. Data er nu rettet – de to første figurer er ændret, så de afspejler de korrekte data. Ændrede tal i teksten er markeret med rødt. Afsnit tre og fire er begge opdaterede med de nyeste data. I disse afsnit har tallene i teksten hele tiden været korrekte., Cirka , 54, procent af den voksne befolkning var i 2017 en tur i tandlægestolen. Dette er en nedgang siden 2007, hvor andelen var omtrent , 60, procent. Tallene dækker over store forskelle, alt efter hvilken befolkningsgruppe man undersøger. Tager man borgernes indkomster i betragtning, viser det sig, at de 25 procent af borgerne, der har de laveste indkomster, altså den 1. kvartil, typisk springer tandlægebesøget over. Således var der cirka , 35, procent fra denne indkomstgruppe, der var hos tandlægen i 2017. I takt med at indkomstniveauet stiger, er der flere borgere, der vælger at gå til tandlægen. For gruppen med de 25 procent af borgerne, som har de største indkomster, den 4. kvartil, var næsten , 70, procent heraf et smut omkring tandlægen samme år., Kvinder går mere til tandlægen end mænd, Statistikken tegner et billede af, at der er en væsentlig forskel imellem kønnene, og hvor store andele der frekventerer tandlægestolen. For alle opgjorte år er andelen af kvinder, der var ved tandlægen, højere, end andelen af mænd der gik til tandlægen. Spændet var størst i 2011 med , 7,4, procentpoint, og det var mindst i 2014 med , 5,7, procentpoint. Data fra 2017, som er de nyeste data på området, viser, at , 57,4, procent af danske kvinder over 18 år havde kontakt til en tandlæge, og at det var tilfældet for , 50,2, af de danske mænd., Husstandenes forbrug er steget lidt efter større fald, De nyeste data for husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlægebesøg viser en mindre stigning. Opgjort i faste priser brugte en gennemsnitlig husstand 2.467 kr. i 2015, hvorefter det voksede til 2.609 kr. i 2016. Stigningen kommer dog oven på, at forbruget i 2015 var på det laveste niveau i en tiårig periode. Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlæge faldt støt fra periodens højeste niveau på 3.266 kr. i 2011 til niveauet i 2015. , De 71-årige modtager mest i tandlægehjælp, Ud over husstandenes udgifter til tandlægebesøg, har det offentlige udgifter til tandlægehjælp. Ser man på 2017 havde det offentlige i alt udgifter for 1,62 milliarder kroner til tandlægehjælp. Typisk stiger udgiften til borgernes tandlægehjælp, desto ældre de er., De 71-årige får tilsammen 37,6 millioner kroner i tandlægehjælp og er dermed den aldersgruppe, der modtager mest tandlægehjælp. Tandlægehjælpen til borgere over 71 år falder støt, som alderen stiger., Tallene i artiklen er undtaget børn under 18 år, der går gratis til tandlægen. I statistikken gøres der ikke forskel på typen af konsultation ved tandlæge og tandpleje., Data til denne artikel er leveret af Susanne Brondbjerg og Dorthe Jensen. Har du spørgsmål til tandlægebesøg fordelt på køn og indkomstkvartiler eller de offentlige udgifter til tandlægehjælp, er du velkommen til at kontakte Susanne Brondbjerg på , snb@dst.dk, eller 3917 3546. Har spørgsmål til husstandenes forbrug på tandlægebesøg, kan du kontakte Dorte Jensen på , doh@dst.dk, eller 3917 3572.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-22-02-Alder-indkomst-og-koen-spiller-en-vaesentlig-rolle-paa-tandlaegebesoeg

Bag tallene

Spiritusulykker med høje promiller sker ofte på knallert

Selvom knallerter kun udgør 3,4 pct. af alle private køretøjer i Danmark, så står de for 38 pct. af spiritusulykker med promille over 2.0. Jo højere promillen bliver, jo mere fylder knallerter i statistikken over spiritusulykker i trafikken., 29. maj 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2018 skete der 56 spiritusulykker i trafikken, hvor en eller flere personer kom til skade, og hvor føreren af det forulykkede køretøj havde en promile på 2.0 eller derover. , Knallerter stod for 21 af disse spiritusulykker med over 2.0 i promille, hvilket svarer til 38 pct. af alle spiritusulykker af den type i 2018. , ”Knallertkørerne fylder 13 pct. af spiritusulykkerne, hvor promillen er i den lave ende af skalaen dvs. mellem 0,5 og 0,8 promille, hvorefter knallerternes andel af spiritusulykker stiger i takt med promillen,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen., Disse tal dækker kun spiritusulykker med personskade, hvor politiet er blevet tilkaldt. Tallet er underestimeret, da spiritusulykker, som ikke kommer til politiets kendskab, herunder de som registreres på skadestuerne, ikke indgår i denne statistik. , Knallerters andel af spiritusulykker. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD12, Antallet af spiritusulykker på knallert er kraftigt faldende, Set over en 10-årig periode er antallet af spiritusulykker, hvor knallertføreren har overskredet promillegrænsen, faldet kraftigt. , I 2008 skete der 224 spiritusulykker på knallerter, hvor knallertførerens promillegrænse var overskredet. Dette tal var faldet til 65 i 2018, hvilket svarer til et fald på 71 pct., Dermed er antallet af spiritusulykker på knallerter også faldet mere, end antallet af spiritusulykker med overskreden promillegrænse er generelt. , For alle førere af køretøjer og fodgængere er dette tal faldet fra 744 i 2008 til 259 i 2018 svarende til et fald på 65 pct. , Tilskadekomne og dræbte i spiritusulykker hvor promillegrænsen er overskredet. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD12, , Fakta: Hvordan ser den typiske knallertejer ud?, I Danmark er der rundt regnet registreret 116.000 ejere til knallerter. , 78 pct. af knallertejerne er mænd, 18 pct. er kvinder og i 5 pct. af tilfældene er ejerens køn uoplyst. , Den typiske knallertejer er 45-54 år gammel og folk i denne aldersgruppe ejer 25 pct. af alle knallerter i Danmark. Den næststørste gruppe af knallertejere er de 55-64 årige, som ejer 19 pct. af alle knallerter. , Der er flest spiritusulykker på knallert blandt de 45-54 årige, denne gruppe står for 28 pct. af årets samlede spiritusulykker på knallert i 2018. , Den tredjestørste gruppe er de 35-44 årige, som ejer 15 pct. efterfulgt af de 25-34 årige, som ejer 11 pct. af alle knallerter. De 35-44 årige stod for 22 pct. af spiritusulykkerne på knallert i 2018 og de 25-34 årige stod for 8 pct. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BIL6, , Tabel: Knallertejere og spiritusulykker. 2018, Alder, Andel af ejere i procent, Andel af spiritusulykker i procent, Spiritusulykker pr. 10.000 knallertejer, Uoplyst, 5, 0, 0, Under 20 år, 7, 12, 10, 20-24 år, 6, 5, 4, 25-34 år, 11, 8, 4, 35-44 år, 15, 22, 8, 45-54 år, 25, 28, 6, 55-64 år, 19, 18, 5, 65-74 år, 10, 8, 4, 75 år og derover, 3, 0, 0, , Har du spørgsmål vedrørende spiritusulykker, kan du kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen på tlf: 39 17 33 05 mail: , HCH@dst.dk, Har du spørgsmål til knallertejere og bestanden af køretøjer, kan du kontakte Karina Moric tlf: 39 17 30 32 mail: , KAM@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-05-18-spiritusulykker-med-hoeje-promiller-sker-ofte-paa-knallert

Bag tallene

Ældre holder ofte ferie i hjemlandet - og flyver mindre end gennemsnittet

Ældre danskere er den gruppe, som oftest holder ferien i hjemlandet, og selv når de ældres ferie går til udlandet, så rejser de mindre med fly end unge og midaldrende danskere. , 22. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Ældre på mindst 65 år holder oftere end andre deres ferie i hjemlandet. 49 pct. af de ældre danskeres lange ferierejser med mindst fire overnatninger blev i 2018 holdt inden for landets grænser. Det gjaldt for 42 pct. af alle danskeres lange ferierejser., ”Ser man isoleret på feriedestinationen, kan man sige at ældre mennesker mere klimavenlige rejsevaner end den gennemsnitlige dansker, da rejser i hjemlandet oftest kræver mindre transport end rejser til udlandet,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Else-Marie Rasmussen. , Generelt rejser de midaldrende og unge oftere på ferie i udlandet end de ældre. Den gruppe, som sjældnest holder de lange ferier i Danmark, er unge mennesker mellem 15 og 24 år, som kun i 34 pct. af tilfældene valgte hjemlandet som feriedestination. , Aldersgruppers feriedestination, indland eller udland. 2018 , Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikken , Ferie- og forretningsrejser , Ældre tager færrest fly-ture, Når de ældre rejser til udlandet på lange ferier, vælger de i mindre grad end gennemsnittet flyet som transportmiddel. 76 pct. af de ældres rejser til udlandet foretages med fly, mod et landsgennemsnit på 81 pct. , Flyet bliver for de ældre oftere end gennemsnittet erstattet af bussen, som er transportmidlet på udlandsrejsen i 6 pct. af de ældres rejser. Kun 2 pct. af alle danskernes lange ferierejser til udlandet foregik i bus. , Den gruppe, som oftest tager flyet til udlandet, er midaldrende danskere mellem 45 og 64 år. I denne gruppe er flyet transportmidlet til udlandsferien i 83 pct. af rejserne. , Alle aldersgrupperne tager bilen til udlandet i omkring 14-16 pct. af rejserne. , Transportmidler til feriedestinationen på lange ferierejser til udlandet. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Særkørsel på baggrund af statistikken , Ferie- og forretningsrejser, Anm: Kategorien ”andet” dækker over skib, tog, bus og cykelrejser. , Danskere på ferierejse, I Danmark blev der i 2018 holdt 7,7 mio. lange ferierejser (på mindst fire dages varighed), hvoraf 42 pct. blev holdt i Danmark og 58 pct. i udlandet. , De helt unge 15-24 årige og de ældre over 65 år står for færrest af det samlede antal lange ferierejser med 17 pct. hver af alle rejser i 2018. 15-24 årige udgør omtrent 15 pct. af befolkningen, mens ældre over 65 år udgør omtrent 23 pct. , Den aldersgruppe, som stod for flest af de lange ferierejser, var de 45-65 årige med 35 pct. af alle lange ferierejser i 2018. Denne aldersgruppe udgør omtrent 32 pct. af befolkningen. , I midten ligger de 25-44 årige med 31 pct. af alle årets ferierejser. De 25-44 årige udgør omtrent 30 pct. af befolkningen., Når ferien går til udlandet, valgte danskerne flyet på 81 pct. af rejserne og bilen på 15 pct. af rejserne. De resterende 4 pct. udgøres af busser, tog og skibe. , Når ferien holdes i hjemlandet, valgte danskerne bilen på 71 pct. af rejserne og flyet på 16 pct. af rejserne. De resterende 13 pct. udgøres af busser, toge og skibe. , Kilde: Danmarks Statistik spørgeskemaundersøgelse Ferie- og forretningsrejser og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, , Sådan spørger Danmarks Statistik til danskernes ferievaner, Undersøgelsen Ferie- og forretningsrejser dækker ferie- og forretningsrejser, der er foretaget af danskere fra 15 år og op. , Data indsamles i en stikprøve, der omfatter ca. 6.000 interviews om året blandt personer i Danmark over 14 år. Rejseoplysningerne opregnes til hele befolkningen inden for grupperinger af de interviewede efter blandt andet køn, alder, familietype, familieindkomst og socio-gruppe., Statistikken er påvirket af stikprøveusikkerhed samt hukommelsesfejl hos de interviewede med hensyn til blandt andet udgifter i forbindelse med rejsen. Som følge af den anvendte stikprøvemetode er de opgjorte resultater behæftet med en statistisk usikkerhed. Stikprøveusikkerheden skønnes med 95 pct. sikkerhed at være på +/- 2 procentpoint., Kilde: Danmarks Statistik , spørgeskemaundersøgelse Ferie- og forretningsrejser , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-07-22-Aeldre-holder-ofte-ferie-i-hjemlandet

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation