Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3311 - 3320 af 3689

    Publikation: Industriens udvikling 2000-2012

    Publikationen giver en statistisk beskrivelse af industriens udvikling i Danmark fra 2000 til 2012., Formålet med publikationen er at beskrive såvel udviklingen for industrien samlet set som at belyse forskelle mellem industriens brancher., Udviklingen i industrien sammenholdes med udviklingen i andre brancher og internationalt. De enkelte branchegrupper i industrien beskrives, og for udvalgte branchegrupper opgøres udviklingen i produktsammensætning, eksportmarkeder, uddannelse, forskning, innovation og udvikling., Stigning i industriproduktionen - fald i beskæftigelsen, Publikationen viser, at da finanskrisen satte ind i slutningen af 2008, faldt produktionen i industrien inden for et år med 20 pct. Samtidig faldt beskæftigelsen i industrien med 15 pct., Siden da har produktionen været opadgående og er således steget med 14 pct. siden andet halvår 2009. Beskæftigelsen er dog i samme periode faldet med 8 pct., Eksporten overgår nu niveauet før krisen, Blandt mange interessante konklusioner fremgår det, at:, industriens eksport i 2013 er over niveauet før finanskrisen. , elektronikbranchens bedste sælgende produkt i 2000 var mobiltelefoner. 12 år senere er mobiltelefoner nr. 76, mens høreapparater er nummer et. , alle industriens branchegrupper på nær medicinalindustrien har haft et fald i beskæftigelsen fra 2000 til 2012.,  , Hent som pdf, Industriens udvikling 2000-2012, Kolofon, Industriens udvikling , Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2087-2, Udgivet: 31. oktober 2013 kl. 09:00, Antal sider: 73, Kontaktinfo:, Peter Bøegh, Telefon: 41 10 31 41

    https://www.dst.dk/pubomtale/19571

    Publikation

    Publikation: Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v.

    Kreaturholdets Størrelse, Jordernes Besaaning og Udbytte, Tiendernes Værdi, Omfanget af enkelte Dele af den landlige Industri, samt over forskellige Gienstande, Communalforholdene og Kiøbstædernes Topographi vedkommende, m.v., Indeholder i tekst og tabeller detaljerede oplysninger om forholdene i 1837 eller 1838 inden for landbrug, skolevæsen og fattigvæsen opdelt efter amt og angivet for hvert herred og sogn. Giver herudover oplysninger om forholdene i de enkelte købstæder og i København. , Landbruget karakteriseres bl.a. gennem antallet af heste, kvæg, svin, får og bistader. Oplyser antallet af tønder sæd og udbyttet i fold for de enkelte kornsorter, bælgfrugter, rodfrugter, græs, raps og hør. , Medtager oplysninger om forædling af råvarer i form af væveri, kalkbrænderi, teglbrænderi, garveri, feldtilberedning, mølleri, uldbinderi, træskomageri og krohold. , Om almueskolerne oplyses bl.a. antallet af skoler og elever. Om fattigvæsenet angives bl.a. antallet af forsørgede i hospitaler, fattighuse og arbejdsanstalter., Om købstæderne og København oplyses byens størrelse målt i alen, antallet af gader og bygninger (herunder kirker og offentlige bygninger), dens havn, torvedage, markedsdage, gadelygter, brandsprøjter, borgerbevæbning, politibetjente, vægtere og jordemødre. , Udgivet i serien, Statistisk Tabelværk, Hft. 5, [Ældste Række],              ,  , Hent som pdf, Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v., Kolofon, Kreaturholdets størrelse, jordernes besåning og udbytte, landlig industri, kommunalforhold og købstæders topografi m.v., Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1842 kl. 09:30, Antal sider: 206, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/21780

    Publikation

    Publikation: Lovsamling om statistik 2006

    Som central myndighed for dansk statistik er Danmarks Statistik forpligtet til at følge en række nationale og internationale love og regler. De vigtigste af disse er samlet i denne publikation - enten i sin helhed, i uddrag eller i form af oversigter., Danske love og grundlæggende retningslinjer, Lovsamling om statistik 2006, indledes med FN¿s grundlæggende principper for officiel statistik og "Adfærdskodeks for europæiske statistikker". Disse to hensigtserklæringer udgør de grundlæggende retningslinjer for troværdigheden og kvaliteten af de producerede statistikker. , Herefter følger den nationale lovgivning, som indeholder lov om Danmarks Statistik samt et udsnit af de væsentligste danske love, som forpligter Danmarks Statistik. , Statistisk samarbejde i EU, Samarbejdet i EU spiller en afgørende rolle for udformningen af den danske statistik. EU-samarbejdet medfører en stadig udbygning og harmonisering af statistikkerne som grundlag for de økonomiske og politiske beslutninger, der træffes inden for unionen., Lovsamlingen rummer artikler fra Traktaten, Fællesskabets statistiske program 2003-2007 samt oversigter for stemmevægte i Rådet og danske medlemmer af Europa-Parlamentet. , Endvidere er der i , Lovsamling om statistik 2006, en oversigt over de mere end 170 gældende EU-retsakter på statistikområdet. Samlingen giver ligeledes indsigt i statistisk fortrolighed og i komitéprocedurer., Se også , www.dst.dk/lovgrundlag, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2006, 2001, Hent som pdf, Hele_publikationen-Entire_publication, Kolofon, Lovsamling om statistik, Om Danmarks Statistik, ISBN: 87-501-1532-4, Udgivet: 26. april 2006 kl. 09:30, Antal sider: 194, Kontaktinfo:, Katrine Houbak Hertel, Telefon: 23 71 13 08

    https://www.dst.dk/pubomtale/10035

    Publikation

    Publikation: Efterskolen - hvad fører den til?

    Bogen beskriver de 185.706 elever, som har været indskrevet ved en efterskole i perioden fra 1982 til 1997. Efterskolen - hvad fører den til? belyser, hvordan efterskoleelevernes sammensætning med hensyn til køn, alder og social baggrund har udviklet sig siden 1982. Herudover er der lagt vægt på en kortlægning af efterskoleelevernes videre uddannelseskarrierer. Som sammenligningsgrundlag inddrages elever fra folkeskolens 9. og 10. klasser. , Et resultat fra bogen er, at der på trods af et faldende rekrutteringsgrundlag har været en stigning i antallet af elever, der går på efterskole gennem den periode bogen betragter. Stigningen ses hovedsageligt i efterskolernes 10. klasse, hvor 45 pct. af alle efterskoleeleverne i 1982-83 gik i 10. klasse, mens antallet i 1997-98 var steget til 60 pct. Det voksende antal efterskoleelever i 10. klasse skal ses i lyset af, at folkeskolerne har oplevet en nedgang i antallet af elever på 10. klassetrin. , Overordnet viser bogen, at forskellen mellem efterskole- og folkeskoleelevernes sociale bagrund og valg af uddannelse efter efterskolen er blevet markant mindre i perioden fra 1982 til 1997. , Danmarks Statistik har også udgivet en bog, der følger studerende på gymnasiet i deres tid efter studentereksamen, , Den hvide hue. Hvad fører den til?, Hent som pdf, Efterskole - hvad fører den til?, Kolofon, Efterskolen - hvad fører den til?, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1089-6, Udgivet: 1. december 1999 kl. 09:30, Antal sider: 96, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

    https://www.dst.dk/pubomtale/4582

    Publikation

    Publikation: COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020

    Publikationen samler op på, hvordan 2020-statistikken inden for emnerne befolkning og kriminalitet blev påvirket af COVID-19-situationen – både hvor der var markante afvigelser fra tidligere år og hvor en potentiel forventet påvirkning ikke sporedes.,  , Publikationen viser blandet andet:, Antallet af indvandringer faldt med 23 pct. i 2020 sammenlignet med gennemsnittet for 2015-2019. Faldet var størst i april og maj 2020., Indvandringen af danske statsborgere steg markant i marts 2020., På trods af COVID-19 var der kun en lille stigning i antallet af døde i 2020 sammenlignet med 2019. I 2020 var det totale antal dødsfald på 54.645 personer, mens tallet for 2019 var 53.958 personer., Antallet af vielser faldt 8 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for de foregående fem år. Fra marts-juni 2020 faldt antallet af vielser med 42 pct. i forhold til gennemsnittet for perioden 2015-2019., Skilsmisseraterne steg ikke nævneværdigt i hele 2020., Antallet af personer, der skiftede fornavn, steg med 29 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for 2015-2019., Fra 2019 til 2020 faldt anmeldte lomme- og tasketyverier med 46 pct., mens antallet af anmeldte indbrud i beboelser faldt med 29 pct. i 2020 i forhold til 2019., Antallet af færdselsuheld med personskade faldt med 12 pct. i 2020 sammenholdt med gennem­snittet for perioden 2015-2019., Hent som pdf, COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020, Kolofon, COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2384-2, Udgivet: 8. september 2021 kl. 08:00, Antal sider: 29, Kontaktinfo:, Connie Østberg, Telefon: 23 60 19 14

    https://www.dst.dk/pubomtale/45924

    Publikation

    Publikation: Danske virksomheders samarbejde 2003

    Rapporten Danske virksomheders samarbejde 2003 dokumenterer, at samarbejdende virksomheder i Danmark styrker deres konkurrenceevne markant. Rapporten - et hæfte på 43 sider med 30 figurer og tabeller - tager udgangspunkt i en helt ny undersøgelse., Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen. Det mener hovedparten af de virksomheder, som har erfaringer med at samarbejde. Ligeledes mener hovedparten af virksomhederne, at samarbejdet også i de kommende år vil medvirke til at forbedre deres konkurrenceevne. , Det fremgår af , Danske virksomheders samarbejde 2003, . Godt 1.600 danske virksomheder inden for forskellige brancher har i efteråret 2003 besvaret en række spørgsmål om samarbejdet mellem de enkelte virksomheder. , På denne baggrund kan rapporten blandt andet drage følgende konklusioner: , Hver femte danske virksomhed indgår i et fast samarbejde med én eller flere andre virksomheder. , Især virksomheder, der indgår i en koncern, og virksomheder med mange ansatte har et udstrakt samarbejde med andre virksomheder. , Virksomhederne er motiverede for samarbejdet, bl.a. fordi det styrker konkurrenceevnen, giver adgang til nye teknologier, medfører besparelser og styrker virksomhedernes fleksibilitet. , Som de største barrierer for samarbejde peger virksomhederne på deres egen størrelse og frygten for at blive afhængig og miste kernekompetencer. , Det er navnlig inden for brancherne forretningsservice og transport, at virksomhederne benytter sig af fordelene ved samarbejde. , Rapporten giver desuden mulighed for at sammenligne svenske og danske virksomheders samarbejde. Langt flere svenske end danske virksomheder indgår i et fast virksomhedssamarbejde., Hent som pdf, Danske virksomheders samarbejde, Kolofon, Danske virksomheders samarbejde, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1402-6, Udgivet: 11. juni 2004 kl. 09:30, Antal sider: 43, Kontaktinfo:, Claus Werner Andersen, Telefon: 91 37 64 04

    https://www.dst.dk/pubomtale/7686

    Publikation

    Publikation: Befolkningens bevægelser 2004

    Den indholdsmættede publikation kortlægger den danske befolkning og dens udvikling. Publikationen rummer tal og tekst om fødsler og dødsfald, vielser og skilsmisser, aborter og adoptioner. Om flytninger, asylansøgninger og opholdstilladelser. Og meget mere., NB! , 2005-udgaven har ændret titel til , Befolkningens udvikling, .,  , Befolkningens bevægelser 2004,  har et temaafsnit om skilsmisser i børnefamilier. Heldigvis for børnene er ægtepar med børn mere stabile end ægtepar uden børn, viser analysen., Risikoen for skilsmisse er størst i aldersgruppen 30-34 år for både mænd og kvinder uden børn. Mænd med børn har relativt størst risiko for skilsmisse i 20-24-årsalderen. For kvinder med børn er risikoen dog stort set lige stor fra 20- til 45-årsalderen., Antallet af børn har også betydning for skilsmissemønsteret. Skilsmisser i familier med kun et barn sker tidligere end for par med flere børn., I 2004 var der børn i mere end to tredjedele af de opløste familier, og i alt blev 17.500 børn berørt af skilsmisse. Analysen viser, at der i de fleste tilfælde reelt var tale om opløsning af familien et eller flere år før det officielle tidspunkt for skilsmissen, idet faren og moren ikke havde haft fælles adresse i den mellemliggende periode., Læs i øvrigt mere om ægteskaber og deres varighed i temapublikationen , Vielser og skilsmisser, ., Befolkningens bevægelser, er velegnet til undervisningsbrug og vil i mange sammenhænge være et uundværligt analyseredskab. De ti foregående år har publikationen haft disse temakapitler:, 1994 Tilflyttede husstande, 1995 Statistik på udlændingeområdet, 1996 Opløsning af parforhold, 1997 Indgåelse af parforhold, 1998 Udviklingen i dødeligheden, 1999 Fertilitetsudviklingen i 1900-tallet og regional fertilitet 1995-1999, 2000 Befolkningsfremskrivninger, 2001 Børn i befolkningen, 2002 Kohortedødelighed, 2003 Opholdsgrundlag, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, 1963, 1962, 1961, 1960, 1959, 1958, 1957, 1956, 1955, 1954, 1953, 1952, 1951, 1950, 1949, 1948, 1947, 1946, 1944 og 1945, 1943, 1942, 1941, 1940, 1939, 1938, 1937, 1936, 1935, 1934, 1931-1933, Hent som pdf, Befolkningens bevægelser 2004, Kolofon, Befolkningens bevægelser, Borgere, ISBN: 87-501-1501-4, Udgivet: 19. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 261, Kontaktinfo:, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26

    https://www.dst.dk/pubomtale/8292

    Publikation

    Publikation: Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser

    Publikationen belyser, hvordan de gymnasiale studenter fra 1989 til 2003 bevæger sig gennem uddannelsessystemet., Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, giver et samlet billede af, hvor hurtigt studenterne kommer i gang med en anden uddannelse, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får en anden uddannelse. Både de almengymnasiale og erhvervsgymnasiale studenter indgår i undersøgelsen., Publikationen viser bl.a., at 19 pct. af de almengymnasiale studenter og 39 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter fra årgang 2003 påbegyndte en anden uddannelse med det samme. Ti år efter eksamen har 70 pct. af de almengymnasiale studenter fuldført en anden uddannelse, og 14 pct. er hverken under uddannelse eller har fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det samme gør sig gældende for 23 pct. af de erhvervsgymnasiale studenter. , Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, belyser restgruppen i forhold til dem, som har fuldført en uddannelse, ved sammenligning af bl.a. karaktergennemsnit, beskæftigelse og indkomst. , Undersøgelsen kommer også ind på forskelle i adfærden hos de almengymnasiale studenter i forhold til de erhvervsgymnasiale studenter. , Publikationen bidrager til den samlede belysning af uddannelsesområdet., Se også omtalen af den beslægtede publikation , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, ., Hent som pdf, Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, Kolofon, Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1477-8, Udgivet: 20. juni 2005 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

    https://www.dst.dk/pubomtale/9192

    Publikation

    Publikation: Indeksberegninger i Danmarks Statistik

    Formålet med denne publikation er at dokumentere opgørelsesmetoderne og datagrundlaget for de indeks, DanmarksStatistik offentliggør., Indeks bruges til at beskrive udviklingen i en lang række samfundsøkonomiske størrelser som fx priser, produktion og udenrigshandel., Derudover anvendes forskellige prisindeks til regulering af fx kontrakter og lovbestemte ydelser., Opbygning af Indeksberegninger i Danmarks Statistik, Det indledende generelle kapitel om indeksberegninger beskriver de forskellige typer af indeks, måling af basiskomponenter og dannelsen af aggregerede og kædede indeks. , De efterfølgende kapitler gennemgår de enkelte indeks, som Danmarks Statistik opgør. Herunder beskrives indeksets egenskaber, sammenlignelighed over tid, og hvordan indekset er beregnet., Omtalte indeks, Publikationen gennemgår følgende indeks: , Indeks for udenrigshandelen , Pris- og mængdeindeks for landbrug , Lønindeks for den private sektor , Lønindeks for den offentlige sektor , Nationalregnskabets mængdeindeks , Detailomsætningsindekset , Industriens ordre- og omsætningsindeks , Prisindeks for industriens omsætning af egne varer og tjenester , Produktionsindeks for industrien , Byggeomkostningsindeks for boliger , Omkostningsindeks for anlæg , Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning , Købekraftpariteter , Huslejeudviklingen , Forbrugerprisindekset , Nettoprisindekset , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning , Prisindeks for ejendomme , Aktieindekset KFX , Aktieindekset KAX , Aktieindekset SmallCap , Aktieindekset MidCap, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1985, 1971, Hent som pdf, Forside og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Indeksberegninger, Beskrivelser af Danmarks Statistiks indeks, Indeks for udenrigshandelen, Pris- og mængdeindeks for landbrug, Lønindeks for den private sektor, Lønindeks for den offentlige sektor, Nationalregnskabets mængdeindeks, Detailomsætningsindekset, Industriens ordre- og omsætningsindeks, Prisindeks for industriens omsætning af egne varer og tjenester, Produktionsindeks for industrien, Byggeomkostningsindeks for boliger, Omkostningsindeks for anlæg, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning, Købekraftpariteter, Huslejeudviklingen, Forbrugerprisindekset, Nettoprisindekset, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Prisindeks for ejendomme, Aktieindeks, Litteratur, Stikordsregister, Hele publikationen, Kolofon, Indeksberegninger i Danmarks Statistik, Økonomi, ISBN: 87-501-1487-5, Udgivet: 23. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 194, Kontaktinfo:, Peter Tibert Stoltze, Telefon: 26 74 35 83

    https://www.dst.dk/pubomtale/9560

    Publikation

    Publikation: Privatøkonomi og uddannelse

    Publikationen besvarer spørgsmålet: Hvilken betydning har uddannelse for en husstands økonomi og forbrug?, Analysen viser, at der er tydelig sammenhæng mellem uddannelse, indkomst og forbrug. Højere uddannelse medfører større indkomst og højere forbrug, samtidig med at forbruget udgør en relativt mindre del af indkomsten., Eksempelvis bruger barnløse enlige med lang videregående uddannelse i gennemsnit 17.000 kr. om måneden på forbrug, mens enlige med grundskole som højeste uddannelse bruger 11.000 kr. (Se kap. 2)., Kønsmæssigt er der også interessante konklusioner i analysen: I under en tredjedel af husstandene med mindst to voksne tjener kvinden mere end manden. Og kvinden har kun den højeste uddannelse i husstanden i lidt under en fjerdedel af husstandene. (Se kap. 1)., Tredje kapitel ser på sammenhængen mellem uddannelse og forbrug af bl.a. fødevarer, alkohol, rejser, bøger, aviser og ugeblade. Blandt resultaterne er: , At husstande med gymnasial og lang videregående uddannelse foretrækker oksekød. , At svinekød er populært blandt husstande med grundskole og kort videregående uddannelse. , At pasta er populært i husstande med gymnasial uddannelse. , At højtuddannede bruger flere penge på vin end på øl., Hent som pdf, Privatøkonomi og uddannelse, Kolofon, Privatøkonomi og uddannelse, Økonomi, ISBN: 87-501-1490-5, Udgivet: 11. november 2005 kl. 09:30, Antal sider: 54, Kontaktinfo:, Dorthe Jensen, Telefon: 23 11 15 62

    https://www.dst.dk/pubomtale/9605

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation