Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3231 - 3240 af 4478

Analyser: Hvordan finansieres de sociale udgifter?

I Danmark udgør de sociale udgifter omkring 31 pct. af BNP. Denne høje andel er en af årsagerne til, at vi kalder os et velfærdssamfund. Samtidig giver det anledning til mange diskussioner om niveauet for vores velfærd, for de penge, der bruges, skal jo også finansieres. Sammenligner vi os med øvrige EU-lande, er Danmark blandt de lande, der anvender mest på velfærd. Tager vi højde for at der bliver betalt skat af en del af velfærdsydelserne, så bliver Danmark dog overgået af flere lande., Denne analyse beskriver, hvordan de sociale udgifter bruges i Danmark samt hvordan udgifterne finansieres., Analysens hovedkonklusioner: , De sociale udgifter i Danmark udgjorde 708 mia. kr. i 2018. Når der tages højde for, at der betales skat af nogle af ydelserne, udgjorde de sociale udgifter 608 mia. kr., De to største udgiftsområder i Danmark er , alderdom, og , sundhed, , som står for over halvdelen af de samlede sociale udgifter (efter skat). Udgifterne til , alderdom, består for over 80 pct. vedkommende af kontantydelser, fx pensioner, mens udgifterne til , sundhed, består af omkring 90 pct. naturalieydelser, fx hospitaler., I 2017 blev 78 pct. af de sociale udgifter i Danmark finansieret af offentlige midler, mens de resterende 22 pct. blev finansieret af arbejdsgivere, sikrede og indtægter fra formueindkomst. Hermed har vi i Danmark valgt en anden finansieringsform end de fleste andre EU-lande, hvor en større del af udgifterne finansieres af arbejdsgivere og sikrede via sociale bidrag., Hent som pdf, Hvordan finansieres de sociale udgifter?, Kolofon, Hvordan finansieres de sociale udgifter?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 14. januar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:02, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Maria Nilsson, Telefon: 61 50 49 65

https://www.dst.dk/analyser/35091-hvordan-finansieres-de-sociale-udgifter

Analyse

Analyser: Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret

Ifølge de officielle kostråd bør danskerne spise frugt og mange grøntsager, da de indeholder mineraler og vitaminer, som er sunde for kroppen. Danskerne spiser mest importeret frugt, men en mindre del af danskernes forbrug af frugt og bær dækkes af dansk produktion. Siden begyndelsen af årtusindet er produktionen af frugt og bær i Danmark steget på trods af, at der produceres på et mindre areal., Denne analyse tegner et billede af den danske produktion af frugt og bær nu og i et historisk perspektiv. Der ses på hvilke arter, der produceres og på forskellige forhold hos producenterne. Endelig beskrives produktion i EU samt den danske import og eksport., Analysens hovedkonklusioner:, Æbler, jordbær og pærer er de tre typer af frugt og bær, der produceres mest af i Danmark: I 2018 blev der i Danmark produceret 32.500 tons æbler, 6.500 tons jordbær og 5.800 tons pærer., Værdien af den årlige danske produktion af frugt og bær er steget siden årtusindeskiftet på trods af mindre areal., Danskerne spiser mere importeret end dansk frugt. Vi importerer æbler hele året – i månederne fra april til august kommer en del af importen fra den sydlige halvkugle., Omtrent to tredjedele af det danske areal med frugt og bær befinder sig på Fyn og i Region Sjælland., I 2019 blev 17 pct. af de danske arealer med frugt og bær dyrket økologisk, mens yderligere 10 pct. var under omlægning til økologi., Mens det meste af jordbruget har haft en strukturudvikling mod færre og større enheder, har antallet af plantager med frugt og bær været svingende og plantagerne er ikke blevet større – snarere tværtimod, Produktion af frugt og bær beskæftiger ca. 1.200 fuldtidsbeskæftigede i Danmark. Hertil kommer ansatte i engrosled, forarbejdning mv., Hent som pdf, Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret, Kolofon, Mere dansk frugt - men vi spiser mest, der er importeret, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 19. maj 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:09, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/37712-mere-dansk-frugt-men-vi-spiser-mest-der-er-importeret

Analyse

Energi- og emissionsregnskaber

Hvor mange ton drivhusgasser (fx CO2) udleder dansk økonomi? Hvilke brancher bidrager mest? Og hvor stort er energiforbruget i danske husholdninger og erhverv?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/energi-og-emissionsregnskaber

Emneside

Detaljeret import og eksport

Få overblik over Danmarks udenrigshandel ud fra en detaljeret opdeling på vare- og tjenestegrupper samt samhandelslande.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/detaljeret-import-og-eksport

Emneside

Publikation: Nøgletal for statistikproduktion og gennemslag 2023

Nøgletal for statistikproduktion og gennemslag samler en række indikatorer, som belyser Danmarks Statistiks formidlede statistikproduktion, Den beskriver blandt andet, hvor mange udgivelser vi har offentliggjort i løbet af året, hvor mange brugere der besøgte dst.dk, og hvor mange omtaler organisationen fik i den danske presse m.m., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, Hent som pdf, Nøgletal for statistikproduktion og gennemslag 2023, Kolofon, Nøgletal for statistikproduktion og gennemslag, Om Danmarks Statistik, ISBN pdf: 978-87-501-2445-0, Udgivet: 29. februar 2024 kl. 08:00, Antal sider: 8, Kontaktinfo:, Lars Knudsen, Telefon: 22 80 03 18

https://www.dst.dk/pubomtale/52304

Publikation

Statistikdokumentation: Energiregnskab for Danmark

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Thomas Eisler , 20 56 92 83 , TME@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Energiregnskab for Danmark 2024 , Tidligere versioner, Energiregnskab for Danmark 2023, Energiregnskab for Danmark 2022, Energiregnskab for Danmark 2021, Energiregnskab for Danmark 2020, Energiregnskab for Danmark 2019, Energiregnskab for Danmark 2018, Energiregnskab for Danmark 2017, Energiregnskab for Danmark 2016, Energiregnskab for Danmark 2015, Energiregnskab for Danmark 2014, Energiregnskab for Danmark 2013, Energiregnskab for Danmark 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Metodedokument for statistikbanktabel LABY33 (pdf), Energiregnskabet viser, hvordan energi tilføres og bruges i den danske økonomi. Det opstiller strømme af energiprodukter, så det følger nationalregnskabets opdeling og afgrænsning. Strømme omfatter tilgang i form af produktion, indvinding og import og anvendelse i form af forbrug, eksport og lagerændringer. Energiforbruget i energiregnskabet er fuldt sammenligneligt med nationalregnskabets opgørelse af den økonomiske aktivitet. Energiregnskabet blev første gang udarbejdet i 1974 med en opgørelse fra året 1966., Indhold, I energiregnskabet indgår 46 energivarer. Energiregnskabet opgøres i specifikke mængder (tons, m3, GWh), fælles energienheder (joule) samt bruttoenergiforbrug. Energiregnskabet offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Energiregnskabet udarbejdes ved hjælp af produktbalancemetoden. Den går ud på at man sammenstiller tilgang og anvendelse af energivarer på et detaljeret niveau. Produktbalancerne bringes til at stemme ved inddragelse af alle former for relevant information., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Energiregnskabet anvendes af ministerier, styrelser og interesseorganisationer som led i overvågningen af energipolitiske tiltag. Herudover anvendes energiregnskabet internt i Danmarks Statistik som grundlag for en del af nationalregnskabets varebalancesystem, som grundlag for emissionsregnskabet og som grundlag for input-output modelbaserede analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen og pålideligheden vurderes at være stor for det overordnede energiforbrug, der er afstemt med energistatistik fra Energistyrelsen, produktions- og udenrigshandelsstatistikker. Præcisionen af fordelingen af anvendt energi i brancher vurderes at være mindre sikker. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives årligt ca. 6 måneder efter tællingsårets udgang. På det mest detaljerede niveau dog først efter ca. 18 måneder. Den første udgivelse indeholder fordeling på standardgrupperinger med 36, 19 og 10 brancher. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Energiregnskabet er baseret på de samme definitioner og klassifikationer som nationalregnskabet. Statistikken følger internationale standarder på området og er dermed i høj grad sammenlignelig med tilsvarende statistikker fra andre lande udarbejdet efter de gældende internationale principper. Energiregnskabet er i forbindelse med offentliggørelsen 20. november 2013 blevet revideret for alle årene fra 1966 og frem. Der er ved revisionen blevet lagt vægt på at sikre sammenlignelighed og konsistens over tid. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Energi- og emissionsregnskaber, . Se mere på , emneside for energi- og emissionsregnskaber, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/energiregnskab-for-danmark

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udgifter til sundhed (SHA)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Marianne Ahle Møller , 24 66 00 28 , MNM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udgifter til sundhed (SHA) 2024 , Tidligere versioner, Udgifter til sundhed (SHA) 2023, Udgifter til sundhed (SHA) 2022, Udgifter til sundhed (SHA) 2021, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, A System of Health Accounts 2011 (pdf), Statistikken belyser udgifter til forbrug af sundhedsydelser fordelt på funktion, aktør og finansieringskilde. Statistikken følger den internationale manual System of Health Accounts (SHA2011), som er udarbejdet i et samarbejde mellem OECD, Eurostat og WHO. Statistikken indgår i OECD’s årlige publikation Health at a Glance. Data er konsistente og sammenlignelig i hele perioden. , Indhold, Statistikken er en årlig og tredimensionel opgørelse af sundhedsforbrugsudgifterne i Danmark. Forbrugsudgifterne er fordelt på forskellige sundhedsfunktioner og aktører samt finansieringskilder, hvilket gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges, samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken er opgjort i mio. kr. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra en række både interne og eksterne kilder ved hjælp af dataudtræk og dataleverancer. Det indsamlede data valideres på makroniveau ved tidsseriekontroller og andre rimlighedstjek. Når data er valideret, påbegyndes klassifikation af data i henhold til SHA2011, hvorefter der pålægges vægte indhentet fra supplerende kilder. Herefter integreres data og samles til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner og analytikere. Statistikken indgår i OECD’s årlige publikation Health at a Glance og bliver offentliggjort i OECD’s database OECD.Stat Fagpersoner og analytikere benytter statistikken til at danne et detaljeret overblik over forbruget af sundhedsydelser i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision anses som værende høj, da den primære datakilde udgøres af de offentlige regnskaber. Der er dog usikkerhed forbundet med brugen af enkelte supplerende kilder såsom Forbrugsundersøgelsen, som anvendes til husholdningernes forbrug af sundhed. Desuden kan fejlklassifikationer opstå, da det kan være svært at afgøre, hvorvidt visse områder ligger inden for SHA-klassifikationen. Derfor vil usikkerheden af statistikken stige med detaljeringsgraden. Præcisionen er derfor højest på de overordnet SHA-kategorier., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres fire måneder efter reference periodens udløb og offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Indberetningspligten til OECD, Eurostat og WHO blev overtaget fra Sundhedsministeriet i juli 2019. Statistikken er udarbejdet efter fælleseuropæiske guidelines i henhold til manualen , System of Health Accounts (SHA2011), . Statistikken er fuldt ud sammenlignelig over tid og på tværs af lande for hele tidsperioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Udgifter til sundhed, . Se mere på , emnesiden, . Derudover indgår tallene i OECD’s årlige publikation , Health at a Glance, . Data bliver desuden offentliggjort af OECD, Eurostat og WHO., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udgifter-til-sundhed--sha-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kommunale udskrivningsprocenter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kommunale udskrivningsprocenter 2026 , Tidligere versioner, Kommunale udskrivningsprocenter 2025, Kommunale udskrivningsprocenter 2024, Kommunale udskrivningsprocenter 2023, Kommunale udskrivningsprocenter 2022, Kommunale udskrivningsprocenter 2021, Kommunale udskrivningsprocenter 2015, Kommunale udskrivningsprocenter 2014, Formålet med Kommunale udskrivningsprocenter er at vise, hvor stor en procent af den skattepligtige indkomst borgerne betaler i kommuneskat i hver kommune. Procenterne vedtages af kommunalbestyrelserne inden den 15. oktober året før det indkomstår, som opgørelsen omhandler. Der offentliggøres også kirkeskatteprocenter og grundskyldspromiller. Statistikken har eksisteret siden 1927. På grund af kommunalreformen kan statistikken i sin nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. , Indhold, Opgørelsen viser de kommunale udskrivningsprocenter, kirkeskatteprocenter og grundskyldspromiller, som vedtaget af de enkelte kommunalbestyrelser. Tallene opgøres årligt på kommuneniveau, og der beregnes vægtede gennemsnit for regioner og hele landet. Statistikken offentliggøres i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på kommunernes indberetning af udskrivningsprocenter mv. til Indenrigsministeriet. De viste budgettal for indkomstskatterne svarer til de beløb, der danner grundlag for statens udbetalinger af forskudsbeløb til kommunerne. Datavalideringen udføres ved, at skattetallene for de enkelte kommuner sammenlignes med det tidligere års skattetal samt oplysninger om hvilke kommuner, der har ændret deres udskrivningsprocent siden sidste offentliggørelse. Der foretages ikke yderligere korrektioner af data., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken har ingen usikkerhedskilder og usikkerhedsberegninger af betydning. Dette skyldes, at de kommunale udskrivningsprocenter bliver besluttet i økonomiaftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen, og disse tal bliver efterfølgende kontrolleret grundigt igennem af KL og Indenrigsministeriet. Det kommunale grundlag, som er godkendt, må ikke ændres, og der vil derfor ikke forekomme revisioner af tallene., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ultimo november året før indkomståret. Statistikken indeholder kun endelige tal. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang opgjort i 1927, men ændringer i kommune- og amtssammensætninger vanskeliggør sammenligninger over tid. Dog kan statistikken i den nuværende form sammenlignes tilbage til 2007. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket gør international sammenligning vanskelig., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for Kommunale udskrivningsprocenter under emnet , Skatter og afgifter, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kommunale-udskrivningsprocenter

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Generel firmastatistik

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Julie Cathrine Krabek Sørensen , 23 66 46 60 , JCK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Generel firmastatistik 2024 , Tidligere versioner, Generel firmastatistik 2023, Generel firmastatistik 2022, Generel firmastatistik 2021, Generel firmastatistik 2020, Generel firmastatistik 2018, Generel firmastatistik 2017, Generel firmastatistik 2016, Generel firmastatistik 2015, Generel firmastatistik 2014, Generel firmastatistik 2013, Generel firmastatistik 2012, Formålet med statistikken Generel Firmastatistik er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af det danske erhvervslivs udvikling og struktur gennem økonomiske, beskæftigelses- og regnskabsmæssige oplysninger på firmaniveau., Statistikken, der første gang blev udarbejdet for 1999, afløste den hidtidige Firmastatistik, der blev udarbejdet for årene 1992-1999., Indhold, Generel firmastatistik opgør årligt reelt aktive firmaer i Danmark. Den dækker økonomiske og beskæftigelsesmæssige oplysninger om alle sektorer og brancher. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken indsamles årligt, og er baseret på interne statistikregistre i Danmarks Statistik, primært det Erhvervsstatiske Register og Regnskabsstatistikken for private byerhverv. Kilderne sammensættes og aggregeres til offentliggørelsesniveauet. Der foregår minimal datavalidering og behandling, da statistikken er baseret på fejlsøgte data fra andre statistikker og statistikregistre., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for analyser af det danske erhvervslivs udvikling og struktur., Centrale brugere er ministerier og styrelser, erhvervscentre, Eurostat, regioner, kommuner samt private virksomheder og privatpersoner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Samlet set vurderes pålideligheden af statistikken at være høj, da den centrale variabel om antallet af firmaer er baseret på de administrative registreringer. Den usikkerhed der måtte være er knyttet til statistikkens kilder, særligt regnskabsstatistikken for private byerhverv, hvor omsætningsvariablen er baseret på en stikprøve på cirka 8.000, samt momsregistreringer og skatteindberetninger fra en stor del af populationen på godt 200.000 enheder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 18 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. Fra referenceåret 2016 udkommer statistikken årligt med foreløbige tal, hvor udgivelsen er til rådighed 10 måneder efter udgangen af referenceåret., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Når statistikken afgrænses til private byerhverv, kan den sammenlignes med Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik for private byerhverv. Derudover udgiver Eurostat hvert år en international udgave under navnet Business Statistics., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Firmaer og koncerner, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/generel-firmastatistik

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Koncerner i Danmark

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Julie Cathrine Krabek Sørensen , 23 66 46 60 , JCK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Koncerner i Danmark 2023 , Tidligere versioner, Koncerner i Danmark 2022, Koncerner i Danmark 2021, Koncerner i Danmark 2020, Koncerner i Danmark 2019, Koncerner i Danmark 2018, Koncerner i Danmark 2017, Koncerner i Danmark 2016, Koncerner i Danmark 2015, Koncerner i Danmark 2014, Koncerner i Danmark 2012, Formålet med statistikken Koncerner i Danmark er at belyse koncernrelationer i det danske erhvervsliv. Statistikken yder dermed et bidrag til belysningen af erhvervsstrukturen i Danmark. Statistikken blev udarbejdet første gang for året 2009. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse, som belyser omfang målt på både antal koncerner og antal fuldtidsansatte heri., Den statistiske enhed er dermed "koncernen". En koncern betragtes til denne statistik at være to eller flere virksomheder beliggende i Danmark, og som har en indbyrdes ejerrelation. En ejerrelation anses for at være til stede hvis en dansk virksomhed ejer eller kontrollerer mere end 50 pct. af en anden dansk virksomhed (regnskabsteknisk svarer det til tilknyttede selskaber)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på oplysninger om koncerner fra det erhvervsstatistiske register. Virksomhedernes koncernrelationer fejlsøges vha. virksomhedernes årsregnskaber samt opslag i CVR., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Undersøgelsens resultater anvendes af brancheorganisationer, politikere, forskere og nyhedsmedier. Som en del af etableringen af Det Erhvervsstatistiske Datavarehus er det statistiske indhold og rammerne for Koncerner i Danmark blevet fremlagt for projektets eksterne forskerfølgegruppe., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Samlet set vurderes statistikken at give et retvisende billede af koncerner i Danmark. Dette skyldes at datakilderne der anvendes til at producere statistikken vurderes til at have en høj pålidelighed, mens der ikke er stikprøveusikkerhed eller bortfald, da statistikken er en totaltælling., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Koncerner i Danmark publiceres normalt 18-24 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Undersøgelsen gennemføres kun i Danmark. Siden 2022 er firmaerne i Koncerner i Danmark opgjort med den nye aktivitetsgrænse, der medtager økonomisk aktive firmaer. I samme år er statistikken også udvidet til at inkludere branchegruppe A: Landbrug, skovbrug og fiskeri. Derfor er den ikke direkte sammenlignelig med den hidtidige tidsserie der dækker perioden 2009-2021. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Tallene er tilgængelige i Statistikbanken. Se også statistikkens emneside , Koncerner, ., Det vil være muligt at købe skræddersyede løsninger baseret på datamaterialet, og der kan også gives forskeradgang til mikrodata., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/koncerner-i-danmark

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation