Søgeresultat

Verdensmål Indikator: 2.5.1 - Plante- og dyregenetiske ressourcer

Antal plante- og dyregenetiske ressourcer til brug for fødevarer og landbrug sikret i enten mellemlange og langvarige bevarelsesfaciliteter, Enhed: , Antal, Enhed: Antal, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Grænseoverskridende racer (inkl. uddøde), 61, 61, 61, 61, 61, 61, 61, Lokale husdyrracer, 51, 51, 51, 51, 51, 51, 51, Plantegenetiske enheder, 1 043, 1 043, 1 043, 1 043, 1 043, .., .., Download data, Forklaring, Indikatoren viser, hvor mange plante- og dyregenetiske ressourcer der er bevaret i genbanker og andre langsigtede faciliteter. Formålet er at sikre den genetiske mangfoldighed, som er vigtig for fremtidig fødevareproduktion, avl og tilpasning til fx sygdomme og klimaændringer. Tallene dækker både husdyrracer og plantegenetiske enheder som frø og stiklinger og giver et billede af Danmarks bidrag til at bevare biodiversiteten i landbruget. Kilde: , FN's Globale Database, ., Senest opdateret:, 11-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-05/indikator-1

Verdensmål Indikator: 3.4.1 - Dødelighed - udvalgte sygdomme

Døde (pr. 100.000 personer), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pr. 100.000 personer, Enhed: Pr. 100.000 personer, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, I alt, 602,7, 589,6, 579,9, 586,5, 583,7, 574,7, 573,1, 559,8, 549,5, 561,1, 555,4, KOL, 58,2, 60,2, 57,4, 59,3, 59,4, 61,9, 63,4, 59,1, 56,3, 59,6, 59,9, Kræft, 281,3, 275,2, 277,0, 276,2, 277,9, 272,8, 270,9, 277,3, 273,2, 274,7, 267,3, Hjerte/karsygdomme, 239,4, 230,4, 222,0, 226,9, 221,6, 216,0, 214,1, 200,6, 198,2, 203,7, 205,6, Sukkersyge, 23,8, 23,8, 23,4, 24,2, 24,8, 23,9, 24,7, 22,8, 21,8, 23,1, 22,7, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Antallet af personer, der er døde af hhv. hjerte/karsygdomme, kræft, diabetes og KOL er sat i forhold til 100.000 personer i befolkningen. Indikatoren er baseret på FN's definition., Senest opdateret:, 10-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-04/indikator-1

28.000 nye mødre kan fejre Mors dag i år

Der bliver formentlig travlt i vinhandlerne og blomsterforretningerne 8. maj, når næsten halvanden millioner mødre hyldes på Mors dag. 28.000 af dem blev førstegangsmødre sidste år., 6. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Søndag den 8. maj kan 27.889 mødre, der fødte for første gang i 2021, stå op til en ny dag i deres tegn. Kalenderen markerer nemlig , Mors dag, , og uanset om man får morgenmad på sengen, en hjemmelavet tegning eller blomster og chokolade, har vi i Danmark 1.497.895 kvinder, der hyldes for deres titel som mor denne dag., Det er en stigning på 38.000 over de seneste 10 år., ”Omtrent 62.500 kvinder fik børn i 2021, og for næsten 28.000 af dem var det deres første barn. Det er en lille stigning fra 2020,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Kvinderne fik tilsammen 63.473 børn, og 143 af dem kom til verden på Mors dag den 9. maj 2021. Der var en lille overvægt af nyfødte drengebørn i 2021., Mens gennemsnittet er 2,1 børn i familier med børn, har en enkelt mor i Danmark født hele 18 børn., Mødre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORAELD, Nye mødre er yngst i Nordjylland, Gennemsnitsalderen for kvinder, der fik et barn i 2021, var på 31,4 år. Førstegangsmødrene havde en gennemsnitsalder på 29,8 år i 2021., ”Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var højest i hovedstadsregionen med 30,9 år og lavest i region Nordjylland. Her var den mere end to år lavere med 28,7 år,” siger Lisbeth Harbo., Ni børn fik en mor på 16 år eller derunder i 2021, mens 11 kvinder over 50 år fik et barn. Flest kvinder, der fik et barn sidste år, var dog 30 år., Gennemsnitsalder for fødende kvinder i hele landet og regionerne, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-05-06-mors-dag

Bag tallene

Næsten 1,3 millioner mænd kan fejre Fars dag

På søndag kan næsten 1,3 millioner mænd glæde sig over, at det er Fars dag. Fædrene er yngst i det nordjyske og ældst i hovedstaden., 3. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Sidste måned var der travlt i blomsterforretninger i anledning af Mors dag, men nu er det tid til at fejre de 1.292.768 fædre, når det er Fars dag søndag den 5. juni. Det er 1.169 flere fædre end sidste år., ”Omtrent 80 pct. af de danske mænd er blevet far, når de fylder 50 år. I 2020 blev 26.371 mænd fædre for første gang, og de var i gennemsnit 31,5 år. Gennemsnitsalderen for førstegangsfædre var den samme i 2021,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., For samtlige mænd, der fik et barn i 2021, var gennemsnitsalderen 33,5 år, hvilket er stort set uændret gennem de seneste 10 år., I 2020 fik 53 mænd på 60 år eller ældre et barn, mens det samme gjaldt for 73 teenagedrenge., Nybagte fædre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FODPF , Yngst i det nordjyske og ældst i hovedstaden, De fædre, der kunne holde deres eget barn i armene for første gang i 2021, førstegangsfædrene, var yngst i Region Nordjylland med 30,7 år. Her ligger Læsø Kommune, som også var den kommune, der havde den laveste gennemsnitsalder for førstegangsfædre på 27,7 år., I den anden ende af aldersskalaen var førstegangsfædrene ældst i Region Hovedstaden med 32,5 år, hvor især Dragør trak op med en gennemsnitsalder på 34,8 for de nybagte fædre. Det var den højeste gennemsnitsalder på kommuneniveau i 2021., Ser man på gennemsnitsalderen for samtlige mænd, der fik et barn i 2021, var det også Region Nordjylland og Region Hovedstaden, der lå henholdsvis lavest og højest på gennemsnitsalderen med 32,6 år og 34,5 år., Fædrene i Morsø Kommune i Region Nordjylland havde den laveste alder på gennemsnitligt 31,7 år, mens de i Gentofte Kommune i Region Hovedstaden var ældst med 37,2 år., Gennemsnitsalder for fædre, 2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-03-fars-dag

Bag tallene

Statistikdokumentation: Forsikrings- og pensionsselskaber

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Hent statistikdokumentation som pdf, Forsikrings- og pensionsselskaber 2022 , Tidligere versioner, Forsikrings- og pensionsselskaber 2021, Forsikrings- og pensionsselskaber 2020, Forsikrings- og pensionsselskaber 2019, Forsikrings- og pensionsselskaber 2018, Forsikrings- og pensionsselskaber 2017, Forsikrings- og pensionsselskaber 2016, Formålet med denne statistik er at belyse forsikrings- og pensionsselskabernes resultatopgørelse og aktiv/passiv balance i mio. kr. på et aggregeret niveau. Statistikken er sammenlignelig siden 2001., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal forsikrings- og pensionsselskaber samt deres resultatopgørelse og balance i mio. kr. Statistikken opgøres for livsforsikringsselskaber, skadeforsikringsselskaber og pensionsselskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden er Finanstilsynet. Der bliver samlet oplysninger ind årligt. De finansielle institutioner har pligt til, at indberette deres regnskaber til Finanstilsynet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt vurderes statistikkens præcision at være meget stor. Tallene stammer fra Finanstilsynet og sektoren er generelt underlagt stor bevågenhed. Statistikkerne dækker hele målpopulationen. Samtlige selskaber skal indberette deres regnskaber, og manglende regnskaber må derfor ikke forekomme. Fejlklassifikation kan opstå på grund af utilstrækkelig information om en given kontos indhold., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med lignende statistikker i andre lande. Statistikken er udarbejdet siden 2001 og er sammenlignelig i hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Forsikrings- og pensionsselskaber, . Se mere på statistikken , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forsikrings--og-pensionsselskaber

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Kasper Emil Dueholm Freiman , 23 45 47 32 , KFR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2024 , Tidligere versioner, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2023, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2022, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2021, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2020, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2019, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2018, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2017, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, COUNCIL REGULATION EC No 1165 98 of 19 May 1998 concerning short-term statistics (pdf), Rådets forordning nr 1893 2006 af 20 december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur (pdf), COUNCIL REGULATION EC No 1893 2006 of 19 Dec 2006 NACE (pdf), Rådets forordning EF nr. 1165 98 af 19 maj 1998 om konjunkturstatistik (pdf), Formålet med statistikken Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren er at belyse konjunkturudviklingen inden for sektoren. Statistikken er udarbejdet i sin nuværende form siden efteråret 2014, men er opgjort fra januar 2000 og frem., Indhold, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren er en månedlig opgørelse af konjunkturudviklingen opgjort i indeksform. Statistikken opgøres på landsplan., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på præsterede arbejdstimer i bygge- og anlægssektoren, som opgøres i Arbejdstidsregnskabet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Produktionsindekset for bygge- og anlægssektoren er en konjunkturbelysende statistik, som kan bruges til at få et overblik over konjunkturudviklingen for sektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De usikkerheder, der er forbundet med produktionsindekset, er relateret til den statistiske usikkerhed i forbindelse med Arbejdstidsregnskabet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Data sendes til Eurostat og offentliggøres i Statistikbanken halvanden måned efter referencemåneden., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Eurostat foretager internationale sammenligninger. Statistikken indeholder sammenlignelige tal tilbage til 2000., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Produktionsindeks for bygge og anlægssektoren, . Se mere på statistikken , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktionsindeks-for-bygge--og-anlaegssektoren

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Takster for børnepasning

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annemarie Schriver , 40 18 43 54 , RIE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Takster for børnepasning 2025 , Tidligere versioner, Takster for børnepasning 2024, Takster for børnepasning 2023, Takster for børnepasning 2022, Takster for børnepasning 2021, Takster for børnepasning 2020, Takster for børnepasning 2019, Takster for børnepasning 2018, Formålet med statistikken over årstakster for børnepasning er at belyse de kommunalt besluttede årstakster for dagpleje, daginstitutioner, fritidshjem, klubber og skolefritidsordninger. , Indhold, Årstakster er årlig opgørelse af taksterne for børnepasning opgjort i offentlige og selvejende institutioner i kroner. Takster for private institutioner er ikke medtaget, da disse selvstændigt sætter deres takster., Taksterne offentliggøres i Statistikbanken under emnet Borgere og dernæst Husstande og familier. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og leveres valideret til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik gennemfører dog et overordnet makrotjek af data og sammenligner på tværs af årene. Når data er valideret udregnes landstotalen for de enkelte pasningstilbud på baggrund af de kommunale vægtede andele af børn. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, kommuner og personer i erhvervslivet, som grundlag for prognoser og analyser. Der er ikke foretaget brugerundersøgelser eller afholdt brugerfora. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen vurderes til at være god. Taksterne er fastlagt af kommunerne i forbindelse med budgetlægning i efteråret forud for tællingsåret. Tallene bliver indsamlet og kontrolleret af Indenrigs- og Boligministeriet og efterkontrolleret af Danmarks Statistik. , Kommunerne kan dog vælge at ændre deres takster i løbet af året, hvilket statistikken ikke justeres for. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres medio april, fire måneder efter referencetidspunktet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1987, men der er foretaget flere ændringer i opgørelsesmåden efterfølgende. I sin nuværende form er den sammenlignelig fra 2007, hvor der dog er indført forskellige vægtede gennemsnit efterfølgende. Sammenligninger af landsgennemsnittet over tid påvirkes derfor af antallet af institutioner og børn i kommunerne. Kommuner med mange børn og institutioner har højere vægt i sammenligninger af landsgennemsnittet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Børnepasning, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/takster-for-boernepasning

Statistikdokumentation

Naturgaskunder har en højere medianindkomst end gennemsnittet

Naturgaspriserne er steget voldsomt det seneste år. Det mærker de, der bruger gassen, som er den næstmest udbredte varmekilde i landets boliger. Gaskunder i dag har en bolighusstandsindkomst i den højere ende. , 16. maj 2022 kl. 7:30 ,  , I Danmark har 15 procent af husstandene naturgas som opvarmningsform. Naturgas er på et år steget med 161 procent i pris og fylder dermed en større del af husholdningsbudgettet hos dem, der varmer boligen op med den omdiskuterede varmekilde., Ifølge et særtræk fra Danmarks Statistik har husstande, der opvarmer deres bolig med naturgas en medianindkomst på lidt over 595.000 kr. om året. , Den gennemsnitlige medianindkomst lå til sammenligning på 518.835 kr. om året uanset type af varmekilde., Personer, der har varmepumpe som primær varmekilde, topper i en indkomstfordeling med en medianindkomst for husstanden på 691.533 kr. om året, mens husstande med fjernvarme ligger i den modsatte ende af samme liste. Her var den årlige medianindkomst 404.357 kr., Boligens opvarmningsform ift. bolighusstandens indkomst, Kilde: DST-særtræk, Flere geografiske forskelle, Naturgas er som opvarmningsform ikke lige udbredt over hele landet. , Bornholm har det som eksempel slet ikke, mens det i store dele af Jylland og på Fyn er under hver tiende husstand. Koncentrationen af husstande med naturgasfyr er generelt størst øst for Storebælt., ”Vi kan se, at naturgas især er udbredt i boliger i Københavns omegn og på andre dele af Sjælland, hvor boligpriserne flere steder ligger i den højere ende, så det kan være en del af forklaringen på, at husstandsindkomsten er over gennemsnittet hos dem, der har naturgas”, siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Paul Lubson., Boliger med centralvarme m. naturgas efter område , Kilde: www.statistikbanken.dk/bol102, Fjernvarme dominerer – og er i stigning, Der er i alt 411.780 boliger i Danmark, der opvarmes med naturgas. , Naturgas er dermed den næstmest almindelige varmekilde i private boliger, men der er langt op til fjernvarme, som et stort flertal af landets husstande er tilkoblet. , 1.843.774 boliger har således fjernvarme som primær varmekilde -  et antal, der er steget uafbrudt i de senere år., ”Tendensen går i retning af, at stadigt flere får fjernvarme, mens især oliefyr er på retur,” siger Paul Lubson., Fordeling af varmekilde på boliger, Kilde: www.statistikbanken.dk/bol202,  , Har du spørgsmål til artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på 39 17 35 42 / pal@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-05-16-naturgas-indkomst

Bag tallene

Statistikdokumentation: Lægedækning

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Hent statistikdokumentation som pdf, Lægedækning 2023 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken Lægedækning er at belyse geografiske forskelle i lægedækning i Danmark. Statistikken anvendes til at sammenligne forskellige kommunegruppers lægedækning og få et indblik i, hvilke geografiske områder som viser tegn på lægemangel. Statistikken er nyudviklet og dækker perioden fra 2015 og frem. Statistikken er sammenlignelig i hele perioden., Indhold, Lægedækning er en årlig statusopgørelse af lægedækning opgjort i antal borgere pr. lægekapacitet. En lægekapacitet er en administrativ enhed, som anvendes til at regulere udbuddet af almen medicinske ydelser under sygesikringen. Ifølge overenskomsten om almen praksis skal en kapacitet kunne varetage ca. 1.600 tilmeldte gruppe 1-sikrede personer. Statistikken opdeles på kommunegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra Sundhedsdatastyrelsens opgørelse af nøgletal for almen praksis og befolkningsstatistikken. Det indsamlede data gennemgår ikke yderligere datavalidering. Når data er indsamlet, bliver det sammenkoblet, hvorefter antal borgere pr. lægekapacitet beregnes for hver kommune til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og andre interesserede som grundlag for belysning og uddybende analyser af geografiske forskelle i lægedækning i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er et godt mål for lægedækning i landets kommuner, da optællingen af lægekapaciteter må forventes at være komplet, idet den bruges til at regulere udbuddet af almen medicinske ydelser under sygesikringen. Befolkningsstatistikken har endvidere kun en mindre usikkerhed som følge af manglende registrering af illegale indvandrere og forsinket registrering af udvandrede. Det forventes ikke, at statistikken vil blive revideret., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 5 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er nyudviklet og dækker perioden fra 2015 og frem. Statistikken er sammenlignelig i hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for Lægedækning under emnet , Lægebesøg, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/laegedaekning

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Folkebiblioteker (Afsluttet)

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Folkebiblioteker 2018 , Tidligere versioner, Folkebiblioteker 2017, Folkebiblioteker 2015, Folkebiblioteker 2014, Folkebiblioteksstatistikken har til formål at vise aktiviteten på folkebiblioteksområdet i Danmark. Statistikken udarbejdes for tællingsåret 2010 og frem af Danmark Statistik. Statistikken blev lavet af Slots- og Kulturstyrelsen fra 2000 til og med tællingsåret 2009., Indhold, Folkebiblioteksstatistikken indeholder nøgletal for bibliotekernes aktiviteter og økonomi, så det er muligt at sammenligne på tværs af kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Folkebiblioteker indberetter data umiddelbart efter referenceårets afslutning. Danmarks Statistik behandler de indsamlede data, fejlsøger dem og offentliggør dem i Statistikbanken. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er kommuner, medier og Slots- og Kulturstyrelsen. Statistikken bliver brugt til analyser og planlægning på biblioteksområdet. Der er ikke foretaget undersøgelse af brugertilfredshed på denne statistik. Der er løbende kontakt med Slots-og Kulturstyrelsen hvor kvaliteten af statistikken og brugerbehov vurderes. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen omfatter alle folkebiblioteker i Danmark. Usikkerhed som følge af forkert indberettede tal og misforståelser er minimal. Dette skyldes at bibliotekerne modtager rykkere, hvis de mangler at indberette tal. Derudover er der gentagende kontrol af folkebibliotekernes indberettede tal. , For 2016 og 2017 vil tal om udlån, bestand, tilvækst og afgang af materiale, samt antal aktive lånere og fjernlån ikke blive offentliggjort. Dette skyldes problemer med bibliotekernes skift af IT-systemer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken plejer at udkommer ca. 6 måneder efter referenceårets udgang uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. For statistikåret 2016 og 2017 har der været problemer med filindberetninger fra mange kommuner. Derfor er statistikken forsinket i forhold til det sædvanlige offentliggørelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig med tidligere udgivelser, og på overordnet niveau før kommunalreformen i 2007. Statistikken er baseret på kvalitetsstandard om biblioteker og er således sammenlignelig med andre statistikker for biblioteksaktivitet. Statistikken er sammenlignelig med internationale statistikker. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Publicering sker via følgende kanaler: Nyt fra Danmarks Statistik, Statistikbanken og årspublikationen. Dog er tal i årspublikationen "Kultur 2017" ikke opdateret med nyeste tal på området grundet forsinkelser i forbindelse med dataindsamlingen. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folkebiblioteker--afsluttet-

Statistikdokumentation