Søgeresultat

Publikation: Folketingsvalget 31. oktober og 1. november 2022

Foto: Martin Sylvest, Download og læs publikationen, 9. juli 2024, Publikationen om folketingsvalget den 1. november 2022 indeholder detaljerede valgresultater ikke blot fra Danmark, men også fra Færøerne og Grønland. Ud over selve valgresultaterne beskriver publikationen også relevante love i forhold til valg, og fremgangsmåden for tildeling af mandater samt udvælgelsen af kandidater gennemgås også., Den 1. oktober 2008 overtog Danmarks Statistik opgaven med valgopgørelse i forbindelse med folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg fra det daværende Velfærdsministerium, i dag kaldet Social- og Indenrigsministeriet.,  , Med publikationen om folketingsvalget den 1. november 2022 er det nu fjerde gang, at Danmarks Statistik har udarbejdet valgstatistik i forbindelse med folketingsvalg siden overtagelsen af valgopgørelsen. Publikationen er opbygget på samme måde som publikationen for det seneste folketingsvalg.,  , Se mere om folketingsvalg på , www.dst.dk/valg,  , Se også Danmarks Statistiks ældre publikationer om valg til folketinget:, - , Folketingsvalg i perioden 1849-2007, - , Folketingsvalg 2011, - , Folketingsvalg 2015, Om publikationen, Titel, : Folketingsvalget, Emne, : , Borgere, ISBN, : 978-87-501-2449-8, Udgivet, : 9. juli 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 287, Kontakt, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26, Mail: , dla@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 31. oktober og 1. november 2022, 5. juni 2019, 18. juni 2015, den 15. september 2011

https://www.dst.dk/pubomtale/54034

Publikation

Verdensmål Indikator: 2.5.1 - Plante- og dyregenetiske ressourcer

Antal plante- og dyregenetiske ressourcer til brug for fødevarer og landbrug sikret i enten mellemlange og langvarige bevarelsesfaciliteter, Enhed: , Antal, Enhed: Antal, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Grænseoverskridende racer (inkl. uddøde), 61, 61, 61, 61, 61, 61, 61, Lokale husdyrracer, 51, 51, 51, 51, 51, 51, 51, Plantegenetiske enheder, 1 043, 1 043, 1 043, 1 043, 1 043, .., .., Download data, Forklaring, Indikatoren viser, hvor mange plante- og dyregenetiske ressourcer der er bevaret i genbanker og andre langsigtede faciliteter. Formålet er at sikre den genetiske mangfoldighed, som er vigtig for fremtidig fødevareproduktion, avl og tilpasning til fx sygdomme og klimaændringer. Tallene dækker både husdyrracer og plantegenetiske enheder som frø og stiklinger og giver et billede af Danmarks bidrag til at bevare biodiversiteten i landbruget. Kilde: , FN's Globale Database, ., Senest opdateret:, 11-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-05/indikator-1

Verdensmål Indikator: 3.b.2 - Nettoudviklingsstøtte - sundhed

Samlet offentlig nettoudviklingsstøtte til medicinsk forskning og grundlæggende sundhedssektorer, Område: , I alt,   |  Enhed: , Mio. kr., Enhed: Mio. kr., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, 285,6, 277,7, 276,9, 214,7, 270,6, 101,5, 99,4, 92,8, 57,2, 8,9, 178,3, 729,2, 427,3, 132,5, Download data, Forklaring, Denne indikator måler det samlede officielle udviklingssamarbejde (ODA), som Danmark yder til medicinsk forskning og grundlæggende sundhedssektorer i udviklingslande. Den omfatter netto-ydelser og viser, hvor meget støtte der gives for at fremme sundhed og udvikling internationalt. Kilde OECD., Senest opdateret:, 10-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-b/indikator-2

Nyt fra Danmarks Statistik: Fra grundskole/gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse

Denne serie er blevet erstattet af , Fortsat uddannelse efter grundskole, Viser 1 - 6 af 6, 14.9.2010, Stor forskel i uddannelsesstatus , Ti år efter, at eleverne har forladt grundskolen efter hhv. 9. klasse og 10. klasse, er der stor forskel mellem de to gruppers uddannelsesstatus. 60 pct. af dem, som forl ..., Periode: 2009,  , 14.9.2009, Flere kvinder end mænd fuldfører uddannelse, Tre ud af fire kvinder fuldfører anden uddannelse senest ti år efter studentereksamen. 74 pct. af kvinderne fra studenterårgang 1998 havde fuldført anden uddannelse ti år ..., Periode: 2008,  , 12.12.2008, Fire ud af fem i gang straks efter grundskolen, Andelen af en elevårgang, som er i gang med en uddannelse tre måneder efter afgang fra grundskolen har ligget fra 78 pct. til 80 pct. for årgangene 1989 til 2004. For afg ..., Periode: 2007,  , 30.1.2008, Lille fremgang i fuldførte uddannelser, Hvad er elevernes uddannelsesstatus ti år efter, de har forladt grundskolen? Ser man på den samlede gruppe elever, som forlod grundskolen i 1996, havde 56 pct. ti år sene ..., Periode: 2006,  , 18.12.2006, Flere unge uddanner sig, Flere unge uddanner sig i dag end tidligere. 55 pct. af de elever, der forlod grundskolen i 1995, havde ti år senere fuldført en anden uddannelse. Det er ganske vist et l ..., Periode: 2005,  , 24.3.2006, Uddannelsesbilledet ti år efter studentereksamen, Hvor befinder studenterne sig i forhold til uddannelsessystemet ti år efter studentereksamen? Syv ud af ti fra studenterårgang 1994 havde ti år senere fuldført en videreg ..., Periode: 1985-2004,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=1054

Statistikdokumentation: Arbejdsmarkedsregnskab (AMR)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR) 2021 , Tidligere versioner, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR) 2019, Arbejdsmarkedsregnskab 2016, Arbejdsmarkedsregnskab 2015, Arbejdsmarkedsregnskab 2013, Arbejdsmarkedsregnskab 2014, Formålet med arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) er at give et fuldt overblik over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort i fuldtidspersoner for en given periode., Indhold, Arbejdsmarkedsregnskabet er en årsstatistik med oplysninger om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistikken opgøres i fuldtidspersoner. , Befolkningen fordeles efter socioøkonomisk status dvs. beskæftigede, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge, personer under uddannelse , pensionister samt øvrige uden for arbejdsstyrken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Datagrundlaget til arbejdsmarkedsregnskabet kommer fra en lang række af Danmarks Statistiks registre. Disse integreres og harmoniseres i et statistiksystem., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Danmarks Statistik har gennem flere år arbejdet på at udvikle arbejdsmarkedsregnskabet, og der har fra flere brugere været udtrykt stor interesse og forventninger til statistikken. Brugere af AMR er typisk ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner mv., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) integreres og harmoniseres en lang række datakilder i et statistiksystem. Det betyder, at AMR kan belyse arbejdsmarkedet bedre, end enkeltstående statistikker kan. AMR er samtidigt en totaltælling af befolkningen, og dermed er der ikke samme usikkerhed som ved statistikker baseret på stikprøver. På den baggrund vurderes statistikken at være af relativ høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 15 måneder efter referencetidspunktet. Tallene for 2016 blev offentliggjort 15 måneder efter referencetidspunktet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken omfatter perioden 2008 til 2021, og i denne periode kan udviklingen sammenlignes. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Arbejdsmarkedsregnskab, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdsmarkedsregnskab--amr-

Statistikdokumentation

28.000 nye mødre kan fejre Mors dag i år

Der bliver formentlig travlt i vinhandlerne og blomsterforretningerne 8. maj, når næsten halvanden millioner mødre hyldes på Mors dag. 28.000 af dem blev førstegangsmødre sidste år., 6. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Søndag den 8. maj kan 27.889 mødre, der fødte for første gang i 2021, stå op til en ny dag i deres tegn. Kalenderen markerer nemlig , Mors dag, , og uanset om man får morgenmad på sengen, en hjemmelavet tegning eller blomster og chokolade, har vi i Danmark 1.497.895 kvinder, der hyldes for deres titel som mor denne dag., Det er en stigning på 38.000 over de seneste 10 år., ”Omtrent 62.500 kvinder fik børn i 2021, og for næsten 28.000 af dem var det deres første barn. Det er en lille stigning fra 2020,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Kvinderne fik tilsammen 63.473 børn, og 143 af dem kom til verden på Mors dag den 9. maj 2021. Der var en lille overvægt af nyfødte drengebørn i 2021., Mens gennemsnittet er 2,1 børn i familier med børn, har en enkelt mor i Danmark født hele 18 børn., Mødre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORAELD, Nye mødre er yngst i Nordjylland, Gennemsnitsalderen for kvinder, der fik et barn i 2021, var på 31,4 år. Førstegangsmødrene havde en gennemsnitsalder på 29,8 år i 2021., ”Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var højest i hovedstadsregionen med 30,9 år og lavest i region Nordjylland. Her var den mere end to år lavere med 28,7 år,” siger Lisbeth Harbo., Ni børn fik en mor på 16 år eller derunder i 2021, mens 11 kvinder over 50 år fik et barn. Flest kvinder, der fik et barn sidste år, var dog 30 år., Gennemsnitsalder for fødende kvinder i hele landet og regionerne, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-05-06-mors-dag

Bag tallene

Næsten 1,3 millioner mænd kan fejre Fars dag

På søndag kan næsten 1,3 millioner mænd glæde sig over, at det er Fars dag. Fædrene er yngst i det nordjyske og ældst i hovedstaden., 3. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Sidste måned var der travlt i blomsterforretninger i anledning af Mors dag, men nu er det tid til at fejre de 1.292.768 fædre, når det er Fars dag søndag den 5. juni. Det er 1.169 flere fædre end sidste år., ”Omtrent 80 pct. af de danske mænd er blevet far, når de fylder 50 år. I 2020 blev 26.371 mænd fædre for første gang, og de var i gennemsnit 31,5 år. Gennemsnitsalderen for førstegangsfædre var den samme i 2021,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., For samtlige mænd, der fik et barn i 2021, var gennemsnitsalderen 33,5 år, hvilket er stort set uændret gennem de seneste 10 år., I 2020 fik 53 mænd på 60 år eller ældre et barn, mens det samme gjaldt for 73 teenagedrenge., Nybagte fædre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FODPF , Yngst i det nordjyske og ældst i hovedstaden, De fædre, der kunne holde deres eget barn i armene for første gang i 2021, førstegangsfædrene, var yngst i Region Nordjylland med 30,7 år. Her ligger Læsø Kommune, som også var den kommune, der havde den laveste gennemsnitsalder for førstegangsfædre på 27,7 år., I den anden ende af aldersskalaen var førstegangsfædrene ældst i Region Hovedstaden med 32,5 år, hvor især Dragør trak op med en gennemsnitsalder på 34,8 for de nybagte fædre. Det var den højeste gennemsnitsalder på kommuneniveau i 2021., Ser man på gennemsnitsalderen for samtlige mænd, der fik et barn i 2021, var det også Region Nordjylland og Region Hovedstaden, der lå henholdsvis lavest og højest på gennemsnitsalderen med 32,6 år og 34,5 år., Fædrene i Morsø Kommune i Region Nordjylland havde den laveste alder på gennemsnitligt 31,7 år, mens de i Gentofte Kommune i Region Hovedstaden var ældst med 37,2 år., Gennemsnitsalder for fædre, 2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-03-fars-dag

Bag tallene

Statistikdokumentation: Forsikrings- og pensionsselskaber

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Hent statistikdokumentation som pdf, Forsikrings- og pensionsselskaber 2022 , Tidligere versioner, Forsikrings- og pensionsselskaber 2021, Forsikrings- og pensionsselskaber 2020, Forsikrings- og pensionsselskaber 2019, Forsikrings- og pensionsselskaber 2018, Forsikrings- og pensionsselskaber 2017, Forsikrings- og pensionsselskaber 2016, Formålet med denne statistik er at belyse forsikrings- og pensionsselskabernes resultatopgørelse og aktiv/passiv balance i mio. kr. på et aggregeret niveau. Statistikken er sammenlignelig siden 2001., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal forsikrings- og pensionsselskaber samt deres resultatopgørelse og balance i mio. kr. Statistikken opgøres for livsforsikringsselskaber, skadeforsikringsselskaber og pensionsselskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden er Finanstilsynet. Der bliver samlet oplysninger ind årligt. De finansielle institutioner har pligt til, at indberette deres regnskaber til Finanstilsynet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken henvender sig til offentlige myndigheder, erhvervsliv, uddannelsessektoren og den brede offentlighed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Generelt vurderes statistikkens præcision at være meget stor. Tallene stammer fra Finanstilsynet og sektoren er generelt underlagt stor bevågenhed. Statistikkerne dækker hele målpopulationen. Samtlige selskaber skal indberette deres regnskaber, og manglende regnskaber må derfor ikke forekomme. Fejlklassifikation kan opstå på grund af utilstrækkelig information om en given kontos indhold., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med lignende statistikker i andre lande. Statistikken er udarbejdet siden 2001 og er sammenlignelig i hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Forsikrings- og pensionsselskaber, . Se mere på statistikken , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forsikrings--og-pensionsselskaber

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Kasper Emil Dueholm Freiman , 23 45 47 32 , KFR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2024 , Tidligere versioner, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2023, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2022, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2021, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2020, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2019, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2018, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2017, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, COUNCIL REGULATION EC No 1165 98 of 19 May 1998 concerning short-term statistics (pdf), Rådets forordning nr 1893 2006 af 20 december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur (pdf), COUNCIL REGULATION EC No 1893 2006 of 19 Dec 2006 NACE (pdf), Rådets forordning EF nr. 1165 98 af 19 maj 1998 om konjunkturstatistik (pdf), Formålet med statistikken Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren er at belyse konjunkturudviklingen inden for sektoren. Statistikken er udarbejdet i sin nuværende form siden efteråret 2014, men er opgjort fra januar 2000 og frem., Indhold, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren er en månedlig opgørelse af konjunkturudviklingen opgjort i indeksform. Statistikken opgøres på landsplan., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på præsterede arbejdstimer i bygge- og anlægssektoren, som opgøres i Arbejdstidsregnskabet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Produktionsindekset for bygge- og anlægssektoren er en konjunkturbelysende statistik, som kan bruges til at få et overblik over konjunkturudviklingen for sektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De usikkerheder, der er forbundet med produktionsindekset, er relateret til den statistiske usikkerhed i forbindelse med Arbejdstidsregnskabet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Data sendes til Eurostat og offentliggøres i Statistikbanken halvanden måned efter referencemåneden., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Eurostat foretager internationale sammenligninger. Statistikken indeholder sammenlignelige tal tilbage til 2000., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Produktionsindeks for bygge og anlægssektoren, . Se mere på statistikken , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktionsindeks-for-bygge--og-anlaegssektoren

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Takster for børnepasning

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annemarie Schriver , 40 18 43 54 , RIE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Takster for børnepasning 2025 , Tidligere versioner, Takster for børnepasning 2024, Takster for børnepasning 2023, Takster for børnepasning 2022, Takster for børnepasning 2021, Takster for børnepasning 2020, Takster for børnepasning 2019, Takster for børnepasning 2018, Formålet med statistikken over årstakster for børnepasning er at belyse de kommunalt besluttede årstakster for dagpleje, daginstitutioner, fritidshjem, klubber og skolefritidsordninger. , Indhold, Årstakster er årlig opgørelse af taksterne for børnepasning opgjort i offentlige og selvejende institutioner i kroner. Takster for private institutioner er ikke medtaget, da disse selvstændigt sætter deres takster., Taksterne offentliggøres i Statistikbanken under emnet Borgere og dernæst Husstande og familier. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og leveres valideret til Danmarks Statistik. Danmarks Statistik gennemfører dog et overordnet makrotjek af data og sammenligner på tværs af årene. Når data er valideret udregnes landstotalen for de enkelte pasningstilbud på baggrund af de kommunale vægtede andele af børn. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, kommuner og personer i erhvervslivet, som grundlag for prognoser og analyser. Der er ikke foretaget brugerundersøgelser eller afholdt brugerfora. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen vurderes til at være god. Taksterne er fastlagt af kommunerne i forbindelse med budgetlægning i efteråret forud for tællingsåret. Tallene bliver indsamlet og kontrolleret af Indenrigs- og Boligministeriet og efterkontrolleret af Danmarks Statistik. , Kommunerne kan dog vælge at ændre deres takster i løbet af året, hvilket statistikken ikke justeres for. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres medio april, fire måneder efter referencetidspunktet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1987, men der er foretaget flere ændringer i opgørelsesmåden efterfølgende. I sin nuværende form er den sammenlignelig fra 2007, hvor der dog er indført forskellige vægtede gennemsnit efterfølgende. Sammenligninger af landsgennemsnittet over tid påvirkes derfor af antallet af institutioner og børn i kommunerne. Kommuner med mange børn og institutioner har højere vægt i sammenligninger af landsgennemsnittet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Børnepasning, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/takster-for-boernepasning

Statistikdokumentation