Søgeresultat

NYT: Aktiviteten i danske havne steg kun svagt i 2024

Skibsfart (år) 2024

Skibsfart (år) 2024, Såvel passager- som godstrafikken gennem danske havne var stort set uændret i 2024 i forhold til 2023. I alt gik 41,1 mio. passagerer gennem de 77 danske færgehavne i 2024, hvilket var en stigning på 0,2 pct. Godsmængderne i de 114 godshavne steg 0,4 pct. til 93,8 mio. ton gods. De 23 største godshavne, der håndterede over 1 mio. ton gods, stod for 82 pct. af den samlede godsmængde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib101, Gods fra Rusland til de danske havne var jern- og stålprodukter, Der er ikke lastet gods med Rusland som destination fra de større danske havne i 2023 og 2024. Der var i årene forinden en relativt beskeden udskibning af gods til Rusland på omkring 80.000 ton om året. Indgående gods fra Rusland er reduceret væsentlig siden krigen i Ukraine i 2022 og EUs vedtagelse af sanktioner mod Rusland. I 2021 blev 3,7 mio. ton gods fra Rusland losset i Danmark. I 2024 var det faldet til 0,5 mio. ton., Før krigen i Ukraines start modtog Danmark en del forskellige varetyper fra Rusland ad søvejen, hvor de mest dominerende var råolie, jern- og stålprodukter, kul, mineralske olieprodukter samt træ. I 2024 udgjorde jern- og stålprodukter over 98 pct. af det samlede søværts gods fra Rusland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib50, Fortsat vækst i krydstogtspassagererne, Mere end 1 mio. krydstogtpassagerer besøgte Danmark i 2024, hvilket markerer en fortsat vækst i krydstogtturismen i Danmark med en stigning på 9,4 pct. i forhold til 2023. Samtidig er antallet af krydstogtskibe faldet. De store krydstogtdestinationer er København, Aarhus, Skagen og Rønne, som samlet set står for over 98 pct. af passagererne. Væksten i passagertal er også begrænset til København, Aarhus og Rønne, mens alle andre havne har oplevet nedgang i krydstogtpassagererne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib35, Passager- og færgefart i danske havne,  , 2020,  , 2021,  , 2022,  , 2023,  , 2024,  , Ændring, 2023-2024,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 20, 568, 22, 326, 29, 946, 30, 104, 30, 177, 0,2, Udenrigsruter, 10, 282, 11, 143, 18, 827, 19, 184, 19, 246, 0,3, Indenrigsruter, 10, 286, 11, 183, 11, 119, 10, 920, 10, 931, 0,1, Anm.:I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, og , skib32, Samlet godsomsætning efter vareart. 2024,  , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel,  , Udland, Indland, Udland, Indland,  ,  ,  , 1.000 ton, pct., I alt, 46, 942, 13, 723, 25, 165, 7, 926, 93, 756, 100, Flydende bulk , 11, 781, 2, 218, 5, 207, 2, 436, 21, 642, 23, Fast bulk , 15, 243, 8, 126, 3, 991, 2, 522, 29, 882, 32, Stykgods, 19, 918, 3, 381, 15, 965, 2, 968, 42, 232, 45, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. maj 2025 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2026, Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51240

Nyt

NYT: Salget af musik fortsætter med at stige

Køb og salg af musik 2024

Køb og salg af musik 2024, Siden 2012, hvor streaming indgik i statistikken for første gang, er salget af musik steget hvert år, og det udgjorde i 2024 i alt 796 mio. kr. Udviklingen hænger sammen med den øgede udbredelse af elektroniske enheder som smartphones og tablets samt et voksende antal streamingtjenester som Spotify, Apple Music, Tidal og YouSee Musik. I 2012 udgjorde streaming 26 pct. af det samlede salg af indspillet musik. I 2024 var andelen 89 pct. I samme periode er salget af downloads og lignende formater faldet, mens salget af fysiske medier har været stigende siden 2020. I 2024 blev der solgt fysiske medier som fx vinyler og CD'er for i alt 79 mio. kr., svarende til 10 pct. af det samlede salg. Det var en stigning på 33 mio. kr. sammenlignet med 2020, hvor salget udgjorde 7 pct. I 2012 blev der solgt vinyler og CD'er mv. for 187 mio. kr. Salget faldt frem til 2016 med 55 mio. kr. Herefter faldt det yderligere til 46 mio. kr. i 2020, og det er nu på niveau med 2015, hvor der blev solgt for 75 mio. kr., Kilde:, www.statistikbanken.dk/musik1, Streaming dominerer - men de ældre holder fast i CD og vinyl, Kulturvaneundersøgelsen, undersøger, hvordan befolkningen (16 år og derover) har brugt forskellige kulturtilbud de seneste 12 måneder - herunder musikforbrug. Respondenterne i undersøgelsen bliver bl.a. spurgt, hvordan de får adgang til musik. I 2024 svarede 52 pct., at de streamede musik mod betaling, og 23 pct. streamede gratis. Blandt de 16-24-årige streamede 81 pct. mod betaling og 29 pct. gratis. Andelene falder med alderen, og hos de 65-74-årige streamer 24 pct. mod betaling og 18 pct. gratis. Til gengæld er brugen af fysiske medier som vinyl, CD og kassette mest udbredt i den ældre del af befolkningen. Blandt de 65-74-årige lytter 44 pct. til musik via fysiske formater, hvilket er næsten dobbelt så mange som dem, der streamer. Til sammenligning er der 15-17 pct. af de 16-44-årige, der bruger fysiske medier til at høre musik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mk1, Forlag, tv og radio stod for halvdelen af de samlede rettighedsbetalinger, Når radio- og tv-kanaler, streamingtjenester, koncertarrangører, butikker, frisører, restauranter, biografer mv. afspiller musik, får de, der ejer rettighederne til værket, betaling for afspilningen. Der blev i alt købt rettigheder til afspilning af musik for 1,5 mia. kr. i 2024. Branchen , Forlag, tv og radio, stod for cirka halvdelen af rettighedsbetalingerne. , Der blev registreret 88.000 nye musikværker i 2024, I 2024 blev der registreret 88.000 nye musikværker fra medlemmer af KODA, der forvalter rettighedsbetalinger for komponister, sangskrivere og musikforlag i Danmark. 64.000 af musikværkerne havde én eller flere personer registreret som autorer (komponister og sangskrivere), mens virksomheder (typisk forlag) var rettighedshavere til de resterende. Der var 11.700 personer i Danmark, der bidrog med kompositioner, arrangementer og sangtekster, og som står som rettighedshavere til de nye musikværker. Det svarer til, at hver af disse autorer i gennemsnit blev rettighedshaver for fem nye musikværker i løbet af året. Ifølge statistikken , Kunstnere i Danmark, er der 14.000 kunstnere inden for kunstområdet Musik (2022), hvor en femtedel havde 75-100 pct. af deres indkomst fra kunstnerisk virke. Indkomst fra kunstnerisk virke inkluderer bl.a. musikrettighedsbetalinger.  , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. juni 2025 - Nr. 177, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juni 2026, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Kilder og metode, Musikstatistikken er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne KODA og Gramex, der forvalter rettighedsbetalingerne. KODA ændrede i 2015 sin definition af, hvad et KODA-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et KODA-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var KODA-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af KODA, betragtet som et KODA-værk. Ændringen i 2015 omfattede også musikværker tilbage i tid. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Handel med musikrettigheder- og værker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51372

Nyt

NYT: Spanien topper igen listen over populære rejsemål

Ferie- og forretningsrejser 2024

Ferie- og forretningsrejser 2024, Traditionen tro toppede Spanien i 2024 danskernes liste over de mest populære rejsemål for de lange ferierejser til udlandet. Italien og Grækenland deles om andenpladsen efterfulgt af Tyskland, Frankrig og Sverige. Norge er danskernes syvende mest besøgte land og Østrig nummer otte. På en delt niendeplads kommer Portugal, Storbritannien, Tyrkiet og USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff1, Badeferie var det primære formål med lange ferierejser, I 2024 var badeferie det primære formål for danskernes lange ferierejser både i Danmark og til udlandet. I 54 pct. af de lange ferierejser i Danmark og 77 pct. af rejserne til udlandet var badeferie formålet. Det næstmest populære formål var besøg hos familie og venner - det gjaldt for 23 pct. af de lange ferierejser i Danmark og 13 pct. af de udenlandske. I 19 pct. af rejserne i Danmark var sommerhusferie formålet med rejsen. Bilen blev brugt til 77 pct. af de lange ferierejser i Danmark, og på de lange ferierejser til udlandet var flyet den mest anvendte transportform - 65 pct. af de lange ferierejser til udlandet blev foretaget i fly., Sverige det mest populære rejsemål for de korte ferierejser til udlandet, I 2024 var Sverige det mest populære rejsemål for de korte ferierejser til udlandet - rejser med en til tre overnatninger - mens Tyskland var det næstmest populære land. Dernæst var Norge og Storbritannien. På en delt femteplads var Frankrig, Italien, Nederlandene og Spanien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff1, Størstedelen af de korte ferierejser var i Danmark, 80 pct. af de korte ferierejser i 2024 blev foretaget i Danmark, mod 20 pct. i udlandet. Bilen var det foretrukne transportmiddel for korte ferierejser i 2024 - 69 pct. af alle rejserne foregik i bil og 14 pct. i tog, mens 8 pct. foretrak fly som transportmiddel. For korte ferierejser i Danmark var besøg hos familie og venner det primære formål, mens det for korte ferierejser til udlandet var badeferie, der var det primære formål, efterfulgt af besøg hos familie og venner. For korte ferierejser til udlandet var bilen det foretrukne transportmiddel efterfulgt af fly., Forretningsrejser blev primært foretaget på hotel eller feriecenter, Danskerne foretog 2,4 mio. forretningsrejser i 2024 - og for 73 pct. af disse foregik overnatningen på hoteller og feriecentre. På 42 pct. af forretningsrejserne var bil det primære transportmiddel. Hoteller og feriecentre blev benyttet som indkvartering i 64 pct. af forretningsrejserne i Danmark, mens det gjaldt for 80 pct. af forretningsrejserne til udlandet. For forretningsrejser i Danmark blev 59 pct. foretaget med bil som primært transportmiddel, mens det for forretningsrejser til udlandet kun var 20 pct. af rejserne - her var det foretrukne transportmiddel fly, som blev brugt i 62 pct. af tilfældene., Nyt spørgeskema og nye metoder giver flere rejser, I løbet af 2024 blev et nyt spørgeskema til undersøgelsen af danskernes ferie- og forretningsrejser taget i brug. Sammen med indførslen af nye opgørelsesmetoder har det resulteret i, at niveauet for antallet af rejser i 2024 ikke er direkte sammenligneligt med tidligere år. Danmark Statistik undersøger, om det på et senere tidspunkt vil være muligt at genberegne tidligere år ud fra de nye metoder., Ferie- og forretningsrejser fordelt efter transportmiddel og indkvarteringsform. 2024,  , Ferierejser,  , Forretningsrejser,  , Mindst fire , overnatninger, En til tre , overnatninger,  ,  ,  , Danmark, Udland, Danmark og udland,  , Danmark og udland,  , mio., Rejser i alt, 3,6 , 7,6, 13,8,  , 2,4,  , antal, Overnatninger pr. rejse, 6 , 9 , 2 ,  , 3 ,  , kr., Udgift pr. person pr. rejse, 4.390, 11.658, 3.082,  , 5.927,  , pct., Transportmiddel,  ,  ,  ,  ,  , Bil, 77, 24, 69,  , 42, Tog, 9, 4, 14,  , 16, Skib, 6, 3, 3,  , 2, Fly, 2, 65, 8,  , 29, Bus, 5, 4, 5,  , 9, Andre transportmidler, 2, 0, 1,  , 0, Indkvarteringsform,  ,  ,  ,  ,  , Hoteller og Feriecentre i alt, 7, 46, 27,  , 73, Camping, 9, 4, 4,  , 2, Vandrerhjem, 1, 3, 2,  , 5, Lejet feriehus, 29, 25, 12,  , 5, Eget feriehus, 22, 6, 11,  , 2, Familie og venner, 27, 13, 40,  , 9, Skib og lystbåd, 1, 1, 1,  , 1, Andre overnatningsformer, 3, 1, 2,  , 7, Anm.: 'Udgift pr. person pr. rejse' dækker over alle udgifter i forbindelse med rejsen. Forudbetalte flybilletter, hotelophold og pakkerejser indgår også. Grundet afrundinger summerer nogle af kolonnerne ikke til 100 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff3, og , ff4, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. juni 2025 - Nr. 200, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2026, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Tallene er baseret på en interviewundersøgelse, som er en del af en årlig EU-turismeundersøgelse, der har til formål at beskrive danskernes rejsemønster. Undersøgelsen er baseret på en tilfældigt udvalgt stikprøve med herboende danskere i alderen 15 år +., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ferie- og forretningsrejser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51424

Nyt

Flere folkeskoleelever har fået længere til skole

Siden 2008 er afstanden til skole for nye folkeskoleelever blevet længere i kommunerne uden for de store byer. I 20 kommuner havde mere end hver fjerde elev i 0. klasse mindst 5 km til skole i 2018., 13. august 2019 kl. 12:05 , Af , Magnus Nørtoft, I forhold til 2008 har de nye folkeskoleelever samlet set fået lidt længere til skole. I 2008 var medianafstanden til skole 1,3 km for folkeskoleelever i 0. klasse, mens den var 1,5 km i 2018.  Folkeskoler er kun kommunale grundskoler, og børn på frie grundskoler er altså ikke med i opgørelsen i denne artikel., Det er især børn uden for de store byer, der har fået længere til skole. Når man inddeler kommunerne i grupper er medianafstanden vokset med 245 m i landkommuner og 212 m i oplandskommuner, mens den i hovedstadskommuner og storbykommuner er vokset ganske lidt med henholdsvis 56 m og 35 m. Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., ”De længere afstande kan bl.a. hænge sammen med, at en del kommuner lukkede en række små skoler i mindre byer i årene efter kommunalreformen, men der kan også være andre forklaringer, såsom flyttemønstre, samt at forældre ikke nødvendigvis vælger den skole, som ligger nærmest på hjemmet," siger Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Se et kort med kommunegrupperne nederst i artiklen., Afstand (median) til skole. Folkeskoleelever i 0. klasse, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Anm.: Kommunerne er opdelt efter, Danmarks Statistiks kommunegrupper, . Tallene er opgjort pr 1. okt., Faktaboks: derfor bruger vi medianafstanden , I denne artikel ser vi på medianafstanden i stedet for gennemsnitsafstanden. Det skyldes, at få elever med meget lange afstande til skole kan trække gennemsnittet meget op. Således var den gennemsnitlige distance til skole på landsplan ca. 5 km i 2018, selvom halvdelen af eleverne altså boede under 1,5 km fra deres skole., Den effekt undgås, hvis man bruger medianen. Medianafstanden er den afstand, som deler eleverne i to lige store grupper: de personer, der har kortere til skole end medianafstanden, og de elever, der har længere end medianafstanden., Flere har mere end 5 km til skole, Andelen af folkeskoleelever, som har mere end 5 km til skole, er steget siden 2008. Samlet set for hele landet er andelen steget fra 10,1 pct. i 2008 til 13,5 pct. i 2018. , Andelen er også steget inden for alle fem kommunetyper. Mest i oplandskommunerne, hvor andelen er vokset med 8 procentpoint og mindst i storbykommunerne, hvor den kun er blevet 0,8 procentpoint større i 2018 i forhold til 2008. Andelen er overordnet set større i land- og oplandskommunerne end i de andre kommunegrupper. Her havde hver femte folkeskoleelev i 0. klasse mere end 5 km til skole. , Andel med mindst 5 km til skole. Folkeskoleelever i 0. klasse, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Anm.: Kommunerne er opdelt efter, Danmarks Statistiks kommunegrupper, . Tallene er opgjort pr 1. okt., Langt de fleste har fortsat under 2 km til skole, Selvom andelen af nye folkeskoleelever med mere end 5 km til skole er steget de seneste 10 år, har størstedelen af børnene fortsat under 2 km til skole. I 2018 gik næsten to tredjedele af børnene (65 pct.) i 0. klasse i en folkeskole under 2 km til skole, mens tre ud af fire (77 pct.) havde under 3 km., Afstand til skole. Folkeskoleelever 0. klasse. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på elevregisteret., Anm.: Kommunerne er opdelt efter, Danmarks Statistiks kommunegrupper, . Tallene er opgjort pr 1. okt., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik, 39 17 31 85 eller , lri@dst.dk, eller Mikkel Jonasson Pedersen, fuldmægtig, Danmarks Statistik, 39 17 37 52, , mps@dst.dk, ., Sådan har vi gjort, Denne artikel bygger på en særkørsel af afstanden fra eleverne i 0. klasses folkeregisteradresse til skolen. , Der er udelukkende tale om elever, som går på en folkeskole (kommunale grundskoler). Elever i specialklasser er ikke med i opgørelsen. Den samme gælder elever på de frie grundskoler, fx fri- og privatskoler., Der er i beregningen af afstand taget udgangspunkt i korteste afstand via vejnettet, da det ikke er muligt at tage hensyn til gang og cykelstier. En lille del af folkeskoleeleverne i 0. klasse (ca. 1.000 af 47.000 elever i 2018) er ikke med i opgørelsen på grund af kvaliteten af adresseoplysningerne., Kommunerne har i nogle tilfælde, hvor flere skoler på forskellige adresser er lagt sammen, registreret skolernes adresser på de sammenlagte skolers hovedadresse. Dette kan gøre, at nogle elever i opgørelsen har kortere eller længere til skole end i virkeligheden., Læs mere i , statistikdokumentationen for grundskoleuddannelser, : ,  , Danmarks Statistiks kommunegrupper. 2019, Kilde: , Danmarks Statistik,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-13-flere-folkeskoleelever-har-faaet-laengere-til-skole

Bag tallene

COVID-19 gav juletyvene trange kår

I juledagene 2020 faldt antallet af anmeldte indbrud i beboelse kraftigt i forhold til tidligere år. Juledagene lå dog fortsat lidt over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Udviklingen fra 2019 til 2020 skyldes formentlig, at flere holdt jul og nytår hjemme på grund af COVID-19. , 14. december 2021 kl. 11:10 , Af , Presse, Traditionelt har juleaftensdag været den dag på året, hvor antallet af anmeldte indbrud toppede. Juleaften i 2020 blev der dog anmeldt mindre end halvt så mange indbrud i beboelse end juleaften i 2019, hvor der blev anmeldt 211 indbrud. I 2020 var der 102 anmeldelser om indbrud i beboelse den 24. december. Til sammenligning blev der anmeldt 149 indbrud den 7. februar (starten på vinterferien), hvilket er det højeste antal for en enkelt dag i 2020., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der fra 2019 til 2020 stor forskel på, hvor mange indbrud der blev anmeldt. Ser man bort fra juleaftensdag stod det værst til nytårsaftensdag, hvor der blev anmeldt 66 indbrud, og derefter fulgte lillejuleaften med 62 anmeldelser om indbrud., ”Det lave niveau for anmeldte indbrud henover juledagene kan sandsynligvis ses som et udtryk for, at flere holdte jul derhjemme hver for sig fremfor at samles flere ét sted som følge af forholdsreglerne i forbindelse med COVID-19-pandemien,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen og fortsætter:, ”Indbrudstyve har trangere kår, når folk er mere hjemme”.  , Anmeldte indbrud i beboelse i juledagene. 2019 og 2020, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Flere år med færre juleindbrud , Restriktioner og forholdsregler i forbindelse med COVID-19 medførte formentlig et fald i antallet af anmeldelser i juledagene i 2020. Men også forud for COVID-19-pandemien var antallet af indbrud i juledagene (23.-31. december) generelt faldende. I 2019 var antallet af indbrud i juledagene halveret i forhold til for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2011 var antallet 1.873., Ser man på de seneste fem år, så stikker 2018 ud som året med de fleste anmeldte indbrud i juledagene, men det kan have en teknisk forklaring., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Se mere i faktaboksen nedenfor., Anmeldte indbrud i beboelse i julen., *Anm: I 2018 blev en ny indbrudsparagraf indført, der i praksis betød, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrudsanmeldelser., Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Faktaboks: Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Fyn og Østjylland var hårdest ramt af juleindbrud, I 2020 var landsdelene Fyn og Østjylland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 1,2 indbrud pr. 10.000 indbygger i de to landsdele, mens det tilsvarende for hele landet var 0,8 indbrud. I 2019 var Nordsjælland relativt hårdest ramt af indbrud i julen. Ligesom sidste år var Bornholm den landsdel, der havde det laveste antal anmeldte indbrud per indbygger – dog dækker dette over, at der blot var ét anmeldt indbrud på Bornholm i juledagene 2020. , ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landsdele ligger højere end andre. Fx har både landsdelene Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens København By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger Isabell Bang Christensen. , Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, ,  , indbrud i beboelse i juledagene for 2018, og , indbrud i beboelse i juledagene for 2019, ., Anmeldte indbrud i beboelse fra 23. til 31. dec. 2020. Landsdele, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor næsten 3.500 af de i alt cirka 17.400 indbrud i 2020 fandt sted. Fredagene udgjorde desuden syv ud af de ti dage med flest indbrud i 2020. Juleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2020. Juleaften var en torsdag i 2020. De to resterende dage, der ikke var fredage, var den 30. januar (en torsdag) og den 8. februar (en lørdag)., ”Hver femte anmeldte indbrud i 2020 lå på en fredag, hvilket gør det til den ugedag i 2020 med flest anmeldte indbrud. Herefter fulgte torsdag og lørdag, men de lå begge et stykke under niveauet for fredage,” siger Isabell Bang Christensen., De ti dage med flest anmeldte indbrud i beboelse. 2020, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2021 viser, at der var et mindre fald fra 2. kvartal til 3. kvartal 2021. For mere information, læs: , Mindre fald i anmeldte indbrud, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller , ibc@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-14-COVID19-gav-juletyvene-trange-kaar

Bag tallene

Snart første skoledag for 61.000 børn

Sofia, Alma, Noah og Victor skal lige om lidt pakke skoletasken til deres allerførste skoledag. Knap 61.000 madpakker skal der smøres efter sommerferien, hvor omkring 78 pct. af børnene vil stemple ind på en af landets folkeskoler, og ca. 22 pct. på en privatskole. , 5. august 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Der kommer til at stå Sofia og Noah på mange af navneskiltene rundt omkring i landets 0. klasser i år, da de navne var de mest populære fornavne til nyfødte i 2016 – den årgang, som snart indtager landets 0. klasser. Mange af deres klassekammerater vil for pigernes vedkommende hedde Alma, Emma, Ella og Ida, som fulgte efter på henholdsvis anden-, tredje-, fjerde- og femtepladsen i 2016. På drengenes navneskilte vil der efterfulgt af Noah oftest stå Victor, Oliver, Oscar og William. Til gengæld skal man lede længere efter navne som Frank og Irene på klasseoversigten, da der kun er navngivet fem børn med hvert af disse navne i 2016. , 61.000 kan begynde deres skolerejse, Minimum 60.761 står til at påbegynde deres vej igennem skolesystemet i disse dage, da de er fyldt seks år senest i andet kvartal af 2022. Dertil skal lægges børn, som først fylder 6 år senere på året og børn, som har fået udsat deres skolestart. , Den seneste opgørelse fra skoleåret 2021 viser, at 48.729 børn begyndte i folkeskolen, mens 10.739 påbegyndte skolegangen på en friskole eller privat grundskole. Det samlede antal 0. klasseelever var 60.237 inklusiv specialskoler m.fl. Dermed er der lidt flere børn, der står til at få skolestartdebut denne sommer i forhold til sidste skoleår. , Sammenligner vi med 7. klasse-årgangen fra 2021, som snart træder ind i landets 8. klasser, så er det en væsentlig større årgang, hvor antallet af elever sidste år i folkeskolen var 53.069 og 13.958 på landets friskoler og private grundskoler – i alt 68.968 elever, hvis man regner elever i ungdomsskoler og specialområdet m.fl. med. , ”Den årgang, som starter i 0. klasse i år, er mindre end årgangene for syv-otte år siden, så mange elever vil måske opleve færre parallelklasser og legekammerater i skolen end deres ældre søskende,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Folkeskole og privatskole, Ser vi på udviklingen over de seneste fem år, så er antallet af elever i folkeskolens 0.-klasser faldet – fra 51.314 i 2017 til 48.729 i 2021. Elevtallet på fri- og privatskoler ligger nogenlunde konstant med 10.991 i 2017 og 10.739 sidste år., ”Der er en tendens til, at elevtallet for børnehaveklasserne i folkeskolerne er vigende, og at andelen af en årgang, som orienterer sig mod fri- og privatskolerne, er stigende. Dog er folkeskolen stadig for langt de fleste børns vedkommende hoveddøren til skolelivet,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir. , Ikke overraskende var der flest nye elever i grundskolen i København i 2021, hvor 5.736 børn begyndte i skole. Folkeskoleeleverne udgjorde 75 pct. af de skoleparate børn i kommunen. Dragør Kommune var noget nær topscoren, hvor 97 pct. satte sig ved et skrivebord i folkeskolen. Kommunen var kun overgået af øerne Fanø og Læsø, hvor alle børn stemplede ind i folkeskolen. , Andelen af 0. klasse i folkeskoler i 2021, Kilde: , www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/grundskole, Helt anderledes ser billedet ud på Lolland, hvor 37 pct. havde skolestart i en fri- eller privatskole. I fire andre kommuner startede en tredjedel eller derover i en fri- eller privatskole – hhv. Bornholm med 36 pct., Ringsted med 36 pct., Nyborg med 34 pct. og Langeland med 33 pct., Andelen af 0. klasse i fri- og privatskoler i 2021, Kilde: , www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/grundskole, Så mange klassekammerater havde de, I 0.-klasseværelserne var klassekvotienten i landets folkeskoler sidste år 20,4 børn per klasse. Det er næsten ét barn mindre end i 2017, hvor der i gennemsnit var 21,1 børn i klassen. Fri- og privatskolerne ligger nogenlunde på niveau, hvis vi sammenligner 2017 med 2021 med hhv. 17,4 og 17,5 børn i 0.-klasserne.  , Mange går i SFO, Når der ringes ud efter skoletid, og den sidste undervisningstime er forbi, så går turen for mange børnehaveklassebørns vedkommende til en skolefritidsordning (SFO). Sidste år var 55.990 børn i 0. klasse indskrevet i en SFO eller et fritidshjem mod 54.449 i 2020. , Flest bor sammen med mor, far og én søskende, Vender vi blikket mod de skoleparates børnehavebørns hjem, så bor størstedelen pr. 1. januar 2022 sammen med deres mor, far og én søskende – 30.528.  Dernæst bor flest sammen med deres mor og far samt to søskende – 12.648. Herefter bor flest sammen med deres mor og far uden søskende – 4.725. , Gennemsnitsalder på forældrene, Når de nye 0. klasser går hånd i hånd med deres forældre hen til skolen på deres første skoledag, så er fædrene i gennemsnit 38,9 år. Mødrene til børn bosat i Danmark 1. januar 2022 og født i 2016 er i dag i gennemsnit 36,3 år., Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir på telefon 3917 3756 eller , isi@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-08-05-foerste-skoledag

Bag tallene

2020

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020

Stikprøveundersøgelsers kvalitet

Udgangspunktet for Danmarks Statistiks stikprøveundersøgelser er altid eksternt fastsatte kvalitets-krav, fx fra EU, regeringen, kunder eller brugere. Hvis der ikke er eksterne kvalitetskrav, er Danmarks Statistiks mål at opfylde nedenstående kvalitetskrav til stikprøveusikkerheden. , Kvalitetskrav, der som minimum skal opfyldes , På numeriske variabler (fx beløb, arbejdstid eller indeks) er kravet en relativ standardfejl (varianskoefficient) på højst 1 pct. af niveauet for hele populationen samt evt. hovedbrancher og op til 5 pct. på undergrupper for de vigtigste variabler. Med et sædvanligt statistisk sikkerhedsinterval på 95 pct. betyder det, at den relative stikprøvefejl højst er 2 pct. for hele populationen og 10 pct. for undergrupper, 1, ., Hvis fx omsætningen i populationen er estimeret til 200.000.000, bør stikprøvefejlen højst være 2 pct. heraf, dvs. 4.000.000. , For kategoriske variabler (fx ja/nej spørgsmål) er kravet en absolut stikprøvefejl på højst 2 pct. med et 95 pct. statistisk sikkerhedsinterval for hele populationen samt evt. hovedbrancher og højst 10 pct. for en undergruppe, 2, . Hvis fx procentandelen, der har rejst det sidste år, er estimeret til 30 pct. i populationen, går sikkerhedsintervallet fra 28 pct. til 32 pct. , Hvis statistikkens hovedformål er at beskrive udviklingen, skal kravet opfyldes både for den aktuelle statistik og for stigningen i forhold til den sidste periode, 3, . Et eksempel på sådanne konjunkturstatistikker kan nævnes detailomsætningen eller industriens produktion og ordreindgang. , Kvalitetskravene kan være større eller mindre end ovenfor nævnt, alt afhængig af statistikkens samfundsmæssige betydning, specielle anvendelser af statistikken eller krav fra Nationalregnskabet. Det kan fx gøre sig gældende for undergrupper af særlig samfundsmæssig betydning, eller hvis der ønskes præcise mål for den økonomiske udvikling. , Danmarks Statistik søger at opfylde disse kvalitetskrav med så små stikprøver som muligt ved at optimere stikprøverne vha. registre. Hvis kvalitetskravene ikke opfyldes, skal mulighederne for at optimere stikprøven være udtømte, før det kan besluttes at forøge stikprøven. Økonomiske ressourcer eller hensyn til respondentbyrden (både generelt og for de små virksomheder) kan dog medføre, at stikprøven alligevel ikke forøges, selv om kvalitetskravene ikke er 100 pct. opfyldt. , Hvis en analyse viser, at det er muligt at optimere stikprøven og opfylde kvalitetskravene med en mindre stikprøve, bliver stikprøven reduceret. Analysen er teoretisk idet den er baseret på, hvordan man sidst skulle have optimeret udvælgelsen, hvis man på forhånd havde kendt variationen i de indsamlede data. Det gør man selvfølgelig ikke, så reduktionen af stikprøven skal derfor tage højde for forskellen på den teoretiske og den realistiske optimering ved at inddrage erfaringen fra tidligere år. , Det kan også være muligt at opfylde kvalitetskravene, hvis variationen i population reduceres, fx hvis investeringerne et år har nærmet sig hinanden. I givet fald bliver stikprøven reduceret, når der er rimelig sikkerhed for, at ændringen er varig. Dette princip tager delvist højde for, at det altid er lettere at estimere ændringer, hvis den økonomiske udvikling er stabil, men at det samtidig er et kvalitetskrav også at kunne beskrive ændringer i tendenser sikkert og hurtigt. , Paneldesign, hvor de samme virksomheder eller personer indgår i flere undersøgelser, kan reducere usikkerheden på estimater af udviklingen fra en periode til en anden. Gevinsten af dette skal ses i forhold til den samlede fejl/usikkerhed, dvs. den skævhed, som et øget bortfald medfører, validitetsproblemer pga. byrden ved at skulle deltage mange gange samt respondenternes ønske om på et tidspunkt at blive fritaget for at deltage i undersøgelsen. Mange års deltagelse i et panel kan også betyde en skævhed i stikprøven, da indvandrere, nye virksomheder og virksomheder i fremgang kan blive underrepræsenteret. Det skal der tages højde for, når den samlede usikkerhed beregnes. , Noter:, 1) Hvis det ikke er muligt at optimere stikprøveudvælgelsen, vil det normalt betyde en stikprøve på mindst 2.500 for hele populationen og 100 for en undergruppe. Det afhænger af, hvor stor variationen i populationen er ¿ ofte er stikprøvekravet 2-3 gange større end ovenstående minimum på hhv. 2.500 eller 100. Stratificerede virksomhedsstikprøver efter størrelse vil normalt give en synlige optimering, afhængig af bl.a. størrelsesfordelingen af virksomhederne., 2) Dette krav kan normalt opfyldes med en stikprøve på højst 2.500 for hele populationen og 100 for en underguppe. Normalt angiver man sikkerheden for en kategorisk variabel som en absolut fejl, da den relative fejl både kan ses i forhold til procentandelen, der svarer ja, og andelen, der svarer nej, og derfor ikke er entydig. ,   , 3)Det vil typisk medføre en fordobling af stikprøvestørrelsen, da begge de to stikprøver, der sammenlignes, har en stikprøvefejl. Hvis en del af stikprøven er de samme i de to undersøgelser, der sammenlignes, er behovet for øget stikprøve dog mindre. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/stikkvalitet

Ledigheden blandt 25-29-årige er steget i langt de fleste kommuner

Mens ledighedsprocenten for hele arbejdsstyrken er faldet i forhold til begyndelsen af 2015, er det gået den modsatte vej for de 25-29-årige. Den voksende dimittendledighed er formentlig en del af forklaringen., 8. marts 2018 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, Bruttoledigheden, er faldet en anelse for hele arbejdsstyrken siden januar 2015, men steget fra 7,1 procent til 7,8 procent i januar 2018 blandt de 25-29-årige, når man korrigerer for sæsonudsving. I januar 2018 var bruttoledigheden for hele arbejdsstyrken 4,1 pct. , Bruttoledighed:, I denne artikel refererer ledighed til den registerbaserede bruttoledighed, som omfatter ledige, der modtager dagpenge eller kontanthjælpsydelser. Når der henvises til hele arbejdsstyrken, er der tale om 16-64-årige personer, som enten har et arbejde eller er ledige. Personer, som står udenfor arbejdsmarkedet (fx studerende og førtidspensionister), figurerer ikke i ledighedsstatikken., Læs mere om , ledighedsbegreberne her, ., Artiklen ser særligt på ledigheden for de 25-29-årige, hvilket i høj grad afspejler dimittendledigheden. Grunden til, at der her ses bort fra de 16-24-årige, er at deres bruttoledighed er meget lav, da adgangen til dagpenge og kontanthjælp for denne gruppe er meget begrænset. , Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/aus07,  , ”Den stigende ledighed for de 25-29-årige kan i høj grad tænkes at hænge sammen med, at flere valgte at uddanne sig i årene under og efter finanskrisen, og at disse så er begyndt at dimittere nu.”, siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik med henvisning til, at 81.000 personer , fuldførte en kompetencegivende (bortset fra bachelor og forskeruddannelser) uddannelse, i 2015, mens 92.000 og 87.000 afsluttede en af de samme uddannelser i 2016 og 2017. , ”En anden grund til stigningen blandt de 25-29-årige kan være, at en væsentligt større del af modtagerne af integrationsydelsen begyndte at indgå i ledighedsstatistikken i sommeren 2016,” siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik.,   , 25-29-åriges ledighed er steget i 89 kommuner, Den stigende ledighedsprocent for de 25-29-årige går igen i langt de fleste kommuner, hvis man ser på perioden fra 3. kvartal 2015 til 3. kvartal 2017. , Der er dog forskel på, hvor meget ledigheden er steget. Med 5,9 procentpoint er ledigheden steget mest i Allerød Kommune. Derefter følger Skanderborg Kommune med 5,2 procentpoint og Ærø Kommune med 4,8 procentpoint. I alt steg ledighedsprocenten for de 25-29-årige med mere end 3 procentpoint i 19 kommuner., I den anden ende af skalaen faldt ledigheden for de 25-29-årige i otte kommuner, mens den var uændret i en enkelt. Faldet var med 2,5 procentpoint størst i Samsø Kommune efterfulgt af Albertslund (0,7 procentpoint), Sorø (0,5 procentpoint) og Vallensbæk (0,5 procentpoint) kommuner. , ”Udviklingen i de unges ledighedsniveauer frem til 3. kvartal 2017 afspejler i høj grad, hvor i landet de største uddannelsesinstitutioner er placeret, hvilket igen afspejler, at en væsentlig del af de unges ledighed formentlig kan tilskrives deres dimittendledighed”, siger Mikkel Zimmermann.  ,  , Anm.: Ledighedsprocenten i de enkelte kommuner kan ses på dette , kort via Statistikbanken, ., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/210457, Størst merledighed for de 25-29-årige i det nordøstlige Jylland og på Fyn., Ledighedsprocenten for de 25-29-årige kan også sammenlignes med ledigheden for alle i arbejdsstyrken. Merledigheden er størst for de 25-29-årige med 7,8 procentpoint størst i Allerød og Skanderborg kommuner. Derefter har Aalborg Kommune med 7,6 procentpoint den højeste merledighed for de 25-29-årige. I 14 kommuner var merledigheden for 25-29-årige mindst 6 procentpoint. Omvendt var merledigheden under 3 procentpoint i 12 kommuner. , ”Generelt set er merledigheden for de 25-29-årige højest i de kommuner, der ligger indenfor en rimelig pendlingsafstand af de største uddannelsesinstitutioner, hvilket igen indikerer, at det er dimittenderne, der er overrepræsenterede blandt de ledige. Dette gør sig særligt gældende i omegnen af Aalborg, Aarhus og Odense, samt i mindre grad i omegnen af København”, siger Mikkel Zimmermann, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/aulkp01, Langtidsledige og kontanthjælp, Danmarks Statistik opgør også andelen af arbejdsstyrken, som har været ledige det seneste år, og derfor bliver betragtet som , langtidsledige, . For langtidsledigheden er forskellen mellem de 25-29-årige og det generelle niveau mindre end forskellene i ledighedsprocenterne. Blandt de 25-29-årige var 0,9 pct. langtidsledige i august 2017, hvor de seneste tal er fra, mens det gjaldt for 0,7 pct. af alle i arbejdsstyrken. , Danmarks Statistik har også tidligere på året opgjort , andelen af unge under 30 år i kontanthjælpssystemet fordelt på kommuner, . I hele landet modtog 4,6 pct. af de unge mellem 16 og 29 år en kontanthjælpsydelse i september 2017, mens andelen for samtlige 16-64-årige var på 3,9 pct., Spørgsmål til tallene:, Chefkonsulent, Mikkel Zimmermann, 39 17 30 43, , mzi@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-07-ledigheden-blandt-25-29-aarige-er-steget-i-langt-de-fleste-kommuner

Bag tallene

Landmandsfamilier med få eller ingen ansatte har samme indkomst som lønmodtagerfamilier

Landmandsfamilier med mindre end tre ansatte har de seneste fem år i gennemsnit haft en familieindkomst, der er på niveau med lønmodtagerfamiliernes, mens landmandsfamilier med mindst tre ansatte havde en markant højere indkomst end lønmodtagerfamilierne. De gennemsnitlige indkomster dækker dog over store forskelle mellem bedrifter og driftsformer., 10. juli 2019 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Landmandsfamilier uden ansatte og med 1-2 ansatte havde en gennemsnitlig indkomst før skat på henholdsvis 667.000 kr. om året og 678.000 kr. om året i årene 2014-2018. Landmandsfamilier med store landbrug med mindst tre ansatte havde en indkomst før skat på 920.000 kr. om året i perioden., Det viser nye , tal fra Danmarks Statistik, , som også er omtalt i denne , NYT fra Danmark Statistik, ., Til sammenligning havde lønmodtagerfamilier en gennemsnitlig indkomst på 640.000 kr. Selvstændige med ansatte, som også indeholder landmænd med ansatte, havde i gennemsnit en indkomst på næsten 1,2 mio. kr. eller ca. en tredjedel mere end landmandsfamilier med mindst tre ansatte. , ”Sammenlignet med andre grupper som lønmodtagere og selvstændige er indkomsten for landmandsfamilier i gennemsnit nogenlunde i vater. Det skal dog pointeres, at selv inden for samme år er der for homogene grupper af landmænd, som fx slagtesvineproducenter, stor variation i indkomsten,” siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Indkomsten for landmandsfamilier med deltidslandbrug var lavere end for lønmodtagere, men denne gruppe rummer også en forholdsvis stor gruppe ældre med pensioner., Indkomst før skat for landmandsfamilier efter landbrugsstørrelse, og alle danske familier, gennemsnit 2014-2018*, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/INDKF104, og beregninger på materialet til , www.statistikbanken.dk/JORD4, og /JORD5., Anm: Figuren indeholder kun familieejede landbrug. I 2018 var der ca. 16.500 familier med deltidslandbrug, 1.800 landmandsfamilier med små, 5.100 med mellemstore og 2.650 med store heltidslandbrug. , Anm.: I 2017 var der 1,7 voksne over 18 år i gennemsnit både i landmands- og lønmodtagerfamilier, mens der var 0,6 barn under 18 år i gennemsnit blandt lønmodtagere og 0,5 barn under 18 år i gennemsnit blandt landmandsfamilier., *For lønmodtagere og selvstændige er perioden 2013-2017, da dette er de seneste tal., Lønindkomst udgør halvdelen af indkomsten hos familier med mindre landbrug, For de små- (uden ansatte) og mellemstore heltidslandbrug med under tre ansatte udgør indkomsten fra landbruget knap halvdelen af den samlede indkomst i gennemsnit. For store landbrug med mindst tre ansatte udgør lønindkomsten andet steds fra mindre, om end den fortsat står for omkring en fjerdedel af familiernes indkomst. , ”I landmandsfamilier er landmandens ægtefælle typisk lønmodtager og bidrager med sin løn til familiens indkomst. Samlet set er indkomsten for disse to grupper sammenlignelige med lønmodtagerfamilier, og det ser ud til, at selvejelandbrugene med ejer og 0-2 ansatte lever og genererer en anstændig indkomst,” siger Henrik Bolding Pedersen., Indkomsten fra landbruget varierer mellem årene, For de store landbrug gælder, at indkomsten fra bedriften varierer meget mellem årene. I perioden fra 2010 til 2018 var indkomsten med 2,2 mio. kr. i gennemsnit højest i 2017, mens den var lavest i 2015, hvor den landede på -0,1 mio. kr. , ”For de store landbrug er der således et betydeligt behov for at udjævne indkomsten mellem år, så de fx har noget at stå i mod med fx i et år som 2018, hvor tørke og lave afregningspriser gjorde det sværere at tjene penge på landbrug,” siger Henrik Bolding Pedersen., ”Til gengæld tegner 2019 rigtig godt for svineproducenterne. Efter massive udbrud af svinepest i Asien er priserne på smågrise og svinekød i 2. kvartal nærmest eksploderet mod tidligere rekordniveauer. Det kommer de danske producenter til gode,” fortsætter Henrik Bolding Pedersen., For landbrug med under tre ansatte varierede indkomsten mindre end for landmandsfamilier med mindst tre ansatte. I perioden siden 2010 var indkomsten i det dårligste år højere i familier med mindre landbrug end i landbrugsfamilier med mindst tre ansatte., ”Det betyder, at de mindre landbrug ofte er mere robuste,” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen.,  Spredning i landbrugets driftsresultat mellem år for landmandsfamilier, opdelt efter landbrugsstørrelse, 2010-18 , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/INDKF104, og beregninger på materialet til , www.statistikbanken.dk/JORD4, og , /JORD5, ., Artiklen er skrevet i samarbejde med Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, . , Fakta, Indkomst for forskellige familietyper efter socioøkonomisk status vises i statistikbankens tabel , INDKF104, , mens indkomst for landmandsfamilier er vist i tabellerne , JORD4, for heltidsbedrifter og i , JORD5, for deltidsbedrifter. For lønmodtagere dækker tallene perioden 2013-2017, der er den seneste tilgængelige, mens tallene for landbrug dækker 2014-2018. Fra , INDKF104, benyttes 3 Erhvervsindkomst og summen af 7 Offentlige overførsler 22 Private pensioner 26 Formueindkomst, brutto og 29 Anden personlig indkomst. Tilsammen dækkes dermed hele indkomsten før skat. Fra , JORD4, og , JORD5, om landmandsfamiliernes indkomst benyttes indkomsten fordelt på driftsresultatet fra landbruget, lønindkomster og andet erhverv samt pension og sociale ydelser. Driftsresultatet fra landbruget er det overskud, der er tilbage til at aflønne landmanden efter alle omkostninger, inkl. løn til ansatte og renter, er trukket fra., I fremstillingen er landmandsfamilierne inddelt i fire grupper efter bedriftens størrelse: Deltidsbedrifter, små heltidslandbrug (uden ansatte), mellemstore heltidslandbrug (med op til tre ansatte) og store heltidsbrug (med mindst tre ansatte). , I 2017 var der 1,7 voksne over 18 år i gennemsnit både i landmands- og lønmodtagerfamilier, mens der var 0,6 barn under 18 år i gennemsnit blandt lønmodtagere og 0,5 barn under 18 år i gennemsnit blandt landmandsfamilier., I regnskabsstatistikken for jordbrug belyses variationen i indtjening yderligere ved at vise kvartilgrupper efter driftsresultat. Foreløbige regnskabsresultater for 2018 blev offentliggjort 10. juli 2019.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-10-Landsmandsfamiliers-indkomst

Bag tallene