Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2871 - 2880 af 3707

Kvinder bruger færre penge på tøj og sko

Mange mænd vil sikkert læse denne artikel med vantro og grine hånligt af konklusionerne. Men den er altså god nok: i løbet af de seneste år er husstandenes udgifter til kvindetøj og kvindesko faldet drastisk., 12. november 2013 kl. 15:00 , , Diamonds are a girl’s best friend, . Det har et utal af smukke kvinder konstateret på store scener og lærreder, siden den berømte sang bragede igennem på Broadway i 1949. Og mon ikke disse smukke kvinder ofte har tænkt: , men et par lækre Gucci-stilletter ville heller ikke være dårligt, . Men faktisk er de danske husstandes udgifter til kvindens næstbedste ven – sko – faldet fra 2007 til 2011. Det viser tal fra Danmarks Statistiks , forbrugsundersøgelse, ., Midtjyske og sjællandske kvinder stritter imod, Faste priser:, Faste priser bruges, når man vil sammenligne priser over tid. I faste priser er inflationen fraregnet., Løbende priser:, Den reelle pris på en given vare i det omtalte år. Altså: hvad skal man lægge i kontanter for at få varen., Fra 2007 – året før finanskrisen for alvor satte ind - til 2011 er de danske husstandes forbrug i kroner (faste priser) på sko, støvler og sandaler til kvinder faldet med hele 27 pct., når man sammenligner på tværs af regioner. Faldet dækker over en nedgang fra 1.470 kr. til 1.070 kr. årligt. Det er især kvinderne i Region Hovedstaden, som er hårdest ramt. Her er udgifterne til fodtøj til kvinder faldet med hele 39 pct., svarende til en nedgang fra 1.850 kr. til 1.130 kr. årligt. Region Syddanmarks kvinder følger trop med et fald på 33 pct., men forbruget faldt med 17 pct. i Nordjylland i perioden. Kvinderne i disse tre regioner kan skæve misundeligt til Region Midtjylland, hvor forbruget kun er faldet med 9 pct., og Sjælland, hvor husstandene brugte 7 pct. færre kroner på kvindelig fodindpakning., Husstandenes forbrug på fodtøj til kvinder fordelt på regioner., Herresko i Hovedstaden – nej tak!, Kvindernes nedgang i skoforbruget i Hovedstaden skal mændene tilsyneladende straffes for. I hvert fald har husstandene her haft et fald på 43 pct. i udgifterne til herresko fra 2007 til 2011. Mændene i Region Sjælland og Syddanmark får også et ordentligt herresko-gok i nøden med en nedgang på hhv. 38 og 39 pct. og ligger dermed lidt over de 32 pct., som er den gennemsnitlige nedgang, når man ser på alle fem regioner. Faldet i landsgennemsnittet bliver opvejet en smule, fordi der bliver brugt 14 pct. flere kroner på herresko i Region Midtjylland og hele 21 pct. flere kroner i det nordjyske., Midtjyske kvinder shopper tøj-amok, I 2007 var det de midtjyske kvinder, der viste mest mådehold, når det drejede sig om at købe tøj. Sølle 5.900 kr. brugte de om året. Det var dengang. For mens hustandenes udgifter til kvindetøj er styrtdykket i de fire andre regioner – Region Sjælland med 36 pct., Nordjylland med 33 pct., Syddanmark med 22 pct. og Hovedstaden med 17 pct. – brugte de midtjyske kvinder i 2011 hele 22 pct. flere kroner på tøj til dem selv., Husstandenes forbrug på beklædning til kvinder fordelt på regioner., , Midtjyske mænd med størst stigning, Mens de midtjyske kvinder er gået fra en sidsteplads til en placering øverst på skamlen i konkurrencen om at bruge penge på tøj, så er de midtjyske mænd mere tilbageholdende og placerer sig i midten af de fem regioner. Det kan skyldes en såkaldt statistisk tilfældighed, men umiddelbart belyser det, at midtjyske mænd ikke holder sig tilbage. Faktisk brugte de færrest penge for fem år siden, men med 17 pct. flere kroner brugt på herretøj, er de kravlet opad i tabellen. I Region Syddanmark, Hovedstaden og Sjælland er forbruget faldet – i sidstnævnte med hele 31 pct., mens nordjyderne bruger 9 pct. flere kroner på herretøj., Overordnet set bruger husstandene markant flere kroner på tøj til kvinder end til mænd. Men faktisk er forskellen blevet formindsket fra 2007 til 2011 i fire af de fem regioner. Kun i Region Midtjylland er forskellen forøget. I 2007 brugte de midtjyske husstande 3000 kr. mere på kvinde- end på herretøj. I 2011 var forskellen steget til 3770 kr., Generelt har tekstil- og læderindustrien været hårdt ramt økonomisk siden årtusindskiftet, hvor omsætningen var 14,4 mia. kr. I 2012 var den ifølge publikationen , Industriens udvikling 2000 – 2012, faldet til 7,5 mia. kr. eller næsten halveret., Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse:, Over tre år indsamles data, som omregnes til det midterste år. Fx består 2011 af data fra perioden 2010 – 2012. Læs mere på , www.dst.dk/forbrug

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-11-12-Kvinder-bruger-faerre-penge-paa-toej-og-sko

Bag tallene

Rekordstor andel tager efterskole i 10. klasse: Især andelen af unge med forældre med relativt høje indkomster er stigende

Andelen af unge, der tager efterskole i 10. klasse, har aldrig været større. I 2019 valgte 29 pct. af årgangen et år på efterskole i 10. klasse. Særligt unge med forældre med relativt høje indkomster bliver efterskoleelever. Godt 40 pct. af eleverne flytter ud af regionen for at tage på efterskole., 4. september 2020 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I 2019 valgte 20.700 elever at tage 10. klasse på efterskole. Det svarer til 29 pct. af årgangen og er flere end nogensinde og en fortsættelse af en mangeårig tendens, hvor stadig flere vælger 10. klasse på en efterskole, viser tal fra Danmarks Statistik. Andelen steg således stort set hvert år fra begyndelsen af 1990’erne frem til 2003 og igen fra 2006 til 2019, efter et kortvarigt fald i en treårig periode fra 2003 til 2006., Stigningen falder sammen med, at især børn med forældre med relativt høje indkomster i højere grad end tidligere tager på efterskole. I 2019 var 36 pct. af de unge med forældre i de to kvartiler med højest indkomst på efterskole. For unge med forældre i nederst indkomstkvartil var andelen 17 pct. Før 1993 var andelene stort set identiske omkring 10-12 pct. – og faktisk lidt højere for den nederste indkomstkvartil., ”De seneste små 30 år har udviklingen været forskellig i de forskellige indkomstkvartiler, så andelen af elever som vælger efterskole i dag er langt større blandt den halvdel af forældrene, som har de højeste indkomster,” siger Alex Skøtt Nielsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af bl.a. elevregisteret., Anm.: Forældrenes indkomst er opgjort i året, eleven fyldte 13 år., Nederste indkomstkvartil vælger 10. klasse i folkeskolen, Når man alene ser på elever, som går i 10. klasse og dermed ser bort fra dem, som vælger fx at arbejde eller tage en ungdomsuddannelse, viser tallene, at størstedelen af eleverne nu går på efterskole. Det gælder især for unge med forældre fra øverste indkomstkvartil, hvor andelen overstiger 70 pct. Blandt unge i 10. klasse med forældre fra nederste indkomstkvartil er det til gengæld kun 34 pct. der går på efterskole. Resten går i 10. klasse i folkeskolen eller på en fri- eller privatskole., ”Tallene her viser, at når 10. klasse i stigende grad foregår på efterskole, skyldes det, at børn af forældre med højere indkomster i stadig højere grad tager på efterskole” siger Alex Skøtt Nielsen., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af bl.a. elevregisteret., Anm.: Forældrenes indkomst er opgjort i året, eleven fyldte 13 år., Ingen forskel mellem indkomstkvartiler for efterskole i 9. klasse, Forskellen mellem andelene på efterskole i de forskellige indkomstkvartiler ses ikke for elever i, 9. klasse, viser Danmarks Statistiks opgørelse. Her lå andelene i alle fire indkomstkvartiler på 10-13 pct. i 2019., ”For 9. klasse eleverne er andelen faktisk lavest blandt unge med forældre i den øverste indkomstkvartil. Andelen er i øvrigt overordnet faldet de seneste ti år,” siger Alex Skøtt Nielsen., Langt færre elever går dog på efterskole i 9. klasse end i 10. klasse, viser tal fra Danmarks Statistik. Omtrent 11 pct. af en 9. klasses årgang går på efterskole mod 29 pct. i 10. klasse., Københavnere flyttet oftest væk på efterskole, Andelen af elever, som går på efterskole i en anden region end den, som deres forældre bor i, var med 88 pct. langt større i Region Hovedstaden end i de fire andre regioner i 2019. Her rejste mellem 24 og 42 pct. af efterskoleeleverne ud af regionen for at tage på efterskole., ”At eleverne i Region Hovedstaden oftere tager på efterskole i en anden region skyldes nok, at der ikke ligger ret mange efterskoler i regionen, mens der fx er særligt mange efterskoler i Region Syddanmark og Region Midtjylland” siger Alex Skøtt Nielsen., Som det ses af diagrammet nedenfor, tager de fleste unge, der rejser ud af regionen, på efterskole i naboregionerne. Fx tager midtjyder til Region Nordjylland eller Region Syddanmark og kun i mindre grad til Region Sjælland eller Region Hovedstaden. På samme måde tager unge fra Region Hovedstaden primært til Region Sjælland. Se en tabel med tallene bag figuren nederst i artiklen., Kilde: Særkørsel på baggrund af bl.a. elevregisteret., Anm.: Se en tabel med tallene bag figuren nederst i artiklen., Vestjyder tager oftest på efterskole, Andelen af eleverne i 9.-10. klasse, som tager på efterskole er langt større i Vestjylland end på Sjælland. I Ringkøbing-Skjern, hvor relativt flest tager på efterskole, gik 52 pct. af eleverne i 9. og 10. klasser i 2019 på efterskole. I ingen kommuner øst for Storebælt var denne andel over 30 pct. I en række andre vestjyske kommuner var andelen over 40 pct., mens de i størstedelen af de jyske og fynske kommuner lå på 30-40 pct., Tendensen med, at vestjyder oftere tager på efterskole har været gældende i alle de 15 år, som statistikken dækker., Kilde: Danmarks Statistik, www.statistikbanken.dk/uddakt20. , Anm.: Se en tabel med antal elever i de enkelte kommuner i Statistikbanken., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, Alex Skøtt Nielsen og Martin Nørskov. De kan kontaktes på henholdsvis lri@dst.dk, axn@dst.dk og mno@dst.dk. , Tabel: Efterskoler og elever fordelt på region. 2019, Skolernes beliggenhed, , Antal skoler, , Elevernes bopæl, , Region, , Nordjylland, , Midtjylland, , Syddanmark, , Sjælland, , Hovedstaden, , Nordjylland, , 33, , 2 057, , 1 099, , 181, , 112, , 68, , Midtjylland, , 75, , 837, , 6 224, , 1 569, , 550, , 273, , Syddanmark, , 81, , 111, , 1476, , 5 643, , 1 671, , 943, , Sjælland, , 40, , 4, , 9, , 44, , 2 683, , 2 136, , Hovedstaden, , 11, , 16, , 26, , 19, , 712, , 272,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-04-rekordstor-andel-paa-efterskole

Bag tallene

Unge oplever i højere grad hadtale og fake news end resten af befolkningen

Flere blandt de unge mellem 16 og 24 år har mødt hadtale og fake news online end i resten af befolkningen. Forklaringen kan blandt andet ligge i, at de unge i højere grad er på sociale medier. Det viser tal fra Danmarks Statistik., 6. juni 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Stort set alle 16-24-årige er på sociale medier, og de fleste har profiler på flere medier. Blandt beskeder fra venner, invitationer til fester og inspiration til restaurantbesøg og feriedestinationer er sociale medier dog også et sted, hvor blandt andet hadtale florerer. I hvert fald hvis man spørger befolkningen mellem 16 og 74 år, hvilket Danmarks Statistik har gjort i undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen i 2023, ., 68 pct. af unge mellem 16 og 24 år svarer, at de har set fjendtlige eller nedværdigende kommentarer målrettet bestemte grupper af mennesker eller enkeltpersoner. I resten af befolkningen er dette tal 45 pct., ”Der er en større andel blandt de unge end i resten af befolkningen, som efter eget udsagn har set hadtale på nettet. Det er ikke så overraskende, at andelen er højere i den unge aldersgruppe, da det også er en gruppe, der begår sig meget på de sociale medier. Fx har stort set alle i aldersgruppen en profil på et socialt medie, mens det for resten af befolkningen gælder for ni ud af ti,” siger Anne Vibeke Jacobsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”Men et spændende fund er, at de unge i markant højere grad oplever hadtale om køn og seksuel orientering end resten af befolkningen,” fortsætter Anne Vibeke Jacobsen., Henholdsvis 64, 64 og 63 pct. af de unge, der har oplevet hadtale online, har registreret, at det har handlet om køn, etnicitet og seksuel orientering, hvor det for resten af befolkningen gælder 39, 50 og 42 pct. 34 pct. af den unge aldersgruppe har oplevet hadtale om invaliditet eller handicap, mens det kun er 16 pct. af resten af befolkningen, der har oplevet denne form for hadtale., Flest oplever hadtale om politiske eller sociale synspunkter i både gruppen af unge og i resten af befolkningen., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige) der har oplevet hadtale på internettet, 2023 , Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Unge spotter i højere grad fake news, Det er ikke kun hadtale, man risikerer at støde på, når man går online på sin computer, mobil eller tablet. 75 pct. af de 16-24-årige har set opslag, som de vurderede, var falske eller misledende, på internettet inden for en tre-måneders periode. For resten af befolkningen mellem 25 og 74 år gælder det, at 64 pct. har set fake news., Andel af unge (16-24-årige) og resten af befolkningen (25-74-årige), der har set fake news på internettet, 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, Halvdelen tjekker troværdigheden af opslag, Når de unge møder indhold online, som de synes virker utroværdigt, undersøger lidt over halvdelen opslaget nærmere. Det er flere end resten af befolkningen, hvor det gælder 43 pct. Af de 52 pct. unge, der tjekker troværdigheden, svarer 90 pct., at de tjekker selve kilden eller emnet på nettet. En del diskuterer også emnet med andre i deres omgangskreds eller bruger offline kilder., Af dem, der ikke tjekker, svarer syv ud af ti blandt både de unge og resten af befolkningen, at de ikke har tjekket, fordi de i forvejen ved, at kilden eller opslaget ikke er troværdigt., En ud af ti af de unge synes, at det er for kompliceret at tjekke troværdigheden, og de resterende to ud af ti angiver andre årsager., Det samme billede gør sig gældende for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år., 7 pct. af de unge føler sig begrænset i brugen af SoMe, I undersøgelsen af it-anvendelse i befolkningen har Danmarks Statistik også spurgt til, om man føler sig begrænset i brugen af internettet eller ej. , Specifikt i forhold til brugen af sociale medier er der 7 pct. af de unge mellem 16 og 24 år, der i undersøgelsen har udtrykt, at de føler sig begrænset. Det tilsvarende tal for resten af befolkningen er 8 pct., ”Når man ser på andelen af henholdsvis unge og resten af befolkningen, der føler sig digitalt begrænset i brugen af sociale medier, er der ikke den store forskel. Man taler om digitalt indfødte, som er dem, der er vokset op med internettet, mobiltelefoni og anden digital teknologi, og som ikke har prøvet andet. Men det behøver ikke nødvendigvis forholde sig sådan, at man så mestrer det digitale”, udtaler Anne Vibeke Jacobsen., Blandt de 16-24-årige er det samlet set 12 pct., der føler sig digitalt begrænset, hvis man måler på en række områder som generel brug af internettet såsom kommunikation, internetkøb, online læring, at følge med i nyheder osv. Her er det tilsvarende tal for resten af befolkningen mellem 25 og 74 år 20 pct. , Hør mere om unge på sociale medier på årets Folkemøde på Bornholm d. 13. juni kl. 16-17 i Faktaboksen i J19., Om It-anvendelse i befolkningen, Publikationen ’It-anvendelse i befolkningen’ er en årlig opgørelse af danskernes adgang til og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger baseret på en spørgeskemaundersøgelse., Respondenterne bliver bedt om at forholde sig til de seneste tre måneder på tidspunktet, de får spørgeskemaet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-06-06-unge-oplever-i-hojere-grad-hadtale-og-fake-news

Bag tallene

Næsten halvdelen af Danmarks kvægbestand kommer på græs en del af året

I 2020 var det 2 procent af kvæget i Danmark, der var ude hele året, mens 47 procent var ude en del af året. Malkekøer har generelt mindre adgang til udearealer end kvæg til avl og kødproduktion. Her er det primært dyr af kødkvægracerne og kvier (kommende malkekøer), som går ude., 20. juli 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2020 var der lige under 1,5 millioner kvæg fordelt ud over næsten 13.000 bedrifter. Langt de fleste af det danske kvæg har plads i en stald, men selvom dyrene er i stald, har mange også adgang til udearealer en del af året. I 2020 var 47 procent af dyrene på græs i mindst en del af året., Af de 47 procent med adgang til udearealer med græs havde mere end halvdelen udeadgang 4-6 måneder om året, mens 6 procent havde adgang til udearealer med græs mere end 10 måneder om året. Endelig var 2 procent af dyrene ude hele året. , Landbrugstællingen 2020, Data i denne artikel kommer fra Landbrugstællingen 2020, hvor samtlige danske landbrug har deltaget. Landbrugstællingen foretages hvert tiende år som totaltælling i hele EU, og indeholder denne gang særlige spørgsmål om staldsystemer. Ud over kvægstalde er der også er indsamlet data om svine- og fjerkræ-stalde. I mellemliggende år gennemføres der i Danmark en stikprøvebaseret landbrugstælling. , ”I Danmark er det ikke ualmindeligt, at man ser kvæg på markerne, men overordnet set er der lidt flere kvæg, der ikke har adgang til udearealer, end der er kvæg, som har,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Økologiske kvægbedrifter er en væsentlig faktor for andelen af dansk kvæg, der har adgang til udearealer. For at blive certificeret som økologisk kvægbedrift, skal kvæget på græs om sommeren”., Malkekvæg har mindre adgang til udearealer, Selvom omtrent halvdelen af dansk kvæg overordnet set har adgang til udearealer, er der forskel på, hvor meget de forskellige typer kvæg har udeadgang. Malkekøer er den type kvæg, hvor andelen med adgang til udearealer er mindst. I 2020 havde lidt over 70 procent af malkekøer ikke udeadgang i løbet af året. , Ser man på kvæg til avl og kødproduktion var det samme tal lidt over 40 procent. Næsten 10 procent af kvæg til kødproduktion havde udeadgang hele året i 2020, mens det var tilfældet for 0,6 procent af malkekøer., ”Generelt kan vi se, at malkekøer har udeadgang i væsentlig mindre grad, end det gør sig gældende for kvæg til avl og kødproduktion. Forskellen kan skyldes, at malkningsprocessen gør det svært at have dem gående frit”, fortæller Henrik Bolding Pedersen., Økologisk kvæg har mere adgang til udearealer, For økologisk kvæg gælder det, at alle i 2020 havde adgang til udearealer i et vist omgang. Det gælder altså både for malkekøer og kvæg til kødproduktion. Samlet set havde lidt over halvdelen af det økologiske kvæg i Danmark adgang til udearealer med græs i mellem fire og seks måneder i 2020. , Ingen havde adgang til udearealer med græs i mindre en fire måneder., ”Mens over halvdelen af det konventionelle kvæg slet ikke har adgang til udearealer med græs, så har alt det økologiske kvæg adgang mindst fire måneder om året,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og tilføjer:, ”Forskellen skyldes hovedsageligt, at der er krav om adgang til udearealer for netop det økologiske kvæg”., Mest kvæg står i sengestald, Når en bedrift vælger at have kvæget på stald, er der forskellige måder, det kan gøres på., De fleste dyr, 61 procent, går i en eller anden form for sengestald. Med en sengestald har hvert dyr sin egen bås, hvor de står uden at være bundet. Via kanaler og afløb bliver urin og ekskrementer ledt til en gyllebeholder. Sengestalde er især udbredt hos bedrifter med malkekøer. , En anden hyppigt anvendt type er stalde med dybstrøelse. Omtrent 32 procent af kvæget i Danmark går i dybstrøelsesstald. I disse stalde bliver der løbende tilført halm eller andet tørstof, som opsuger urin og vandspild. Med mellemrum, typisk 9-12 måneder, tømmes stalden for strøelse, hvilket bliver bragt ud på markerne som gødning. Dybstrøelse er hyppigst på bedrifter med ammekøer, kvier, kalve og tyre. , ”Sammenlagt står 93 procent af kvæget i Danmark i sengestald eller i en stald med dybstrøelse. Omtrent 2 procent står ikke i stald og yderligere 2 procent står i andre staldtyper,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Kun 3 procent af dyrene er i bindestald, hvor dyrene, som navnet antyder, er bundne. Det er en staldtype, som er under udfasning i Danmark. Økologiske kvægbrug skal helt stoppe med bindestald i 2024 og konventionelle brug i 2027 af hensyn til dyrevelfærden., Data til denne artikel er leveret af Karsten Larsen. Hvis du har spørgsmål til data i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte ham på kkl@dst.dk eller 39173378.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-20-Naesten-halvdelen-af-danmarks-kvaegbestand-kommer-paa-graes

Bag tallene

Statistikdokumentation: Beskæftigelse for lønmodtagere (md.)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Thomas Thorsen , 23 69 94 27 , TST@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 07 , Tidligere versioner, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2024 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 12, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2023 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2022 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 12, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 03, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 02, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2021 Måned 01, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 12, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 11, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 10, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 09, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 05, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.) 2020 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 08, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 07, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 06, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 04, Beskæftigelse for lønmodtagere 2018 Måned 03, Statistikken belyser konjunkturudviklingen i beskæftigelsen af lønmodtagere i danske virksomheder. Beskæftigelse for lønmodtagere er opgjort siden begyndelsen af 2008., Indhold, Beskæftigelse for lønmodtagere er en månedlig og kvartalsvis opgørelse af antal personer med lønmodtagerjob. På kvartalsbasis belyses endvidere antal lønmodtagere omregnet til fuld tid (fuldtidsbeskæftigelse). Statistikken opdeles på sektor og brancher i både kvartals- og månedsopgørelsen. Endvidere belyses også arbejdsstedsgeografi, bopælsgeografi, alder, køn og herkomst på kvartalsbasis. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Beskæftigelse for lønmodtagere bygger på indkomstoplysninger indberettet til Udviklings- og forenklingsstyrelsens (tidligere Skats) eIndkomstregister. Arbejdsgiverne indberetter mindst én gang om måneden. Data transmitteres dagligt til Danmarks Statistik fra Udviklings- og forenklingsstyrelsens (tidligere Skats) eindkomst. Data fejlsøges, rettes og kvalitetssikres i forhold til opdelinger på branche, sektor og geografi. Antal personer med lønmodtagerjob er sæsonkorrigeret opdelt på både branche, sektor og arbejdsstedsgeografi. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af politikere, interesseorganisationer, ministerier, styrelser, kommuner og andre med interesse for udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen på det danske arbejdsmarked. Der er løbende kontakt og dialog med statistikkens brugere, som har udtrykt tilfredshed med kvaliteten af denne statistik. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, På de kvartalsvise opgørelser er usikkerheden på udviklingen af antal fuldtidsbeskæftigede vurderet at være under 1 pct. af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede. 1 pct. svarer til ca. 20.000 fuldtidsbeskæftigede. Usikkerheden er større for mere detaljerede opgørelser af beskæftigelsen mht. branchemæssig og geografisk fordeling. Når de endelige tal offentliggøres, er over 99 procent af de indberetninger, der ligger til grund for statistikken, indkommet. For de månedlige opgørelser er der endnu ikke foretaget systematiske kvalitetsundersøgelser af statistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den foreløbige månedlige opgørelse udkommer ca. 52 dage efter månedens afslutning. Disse opgørelser revideres månedligt indtil data bliver endelige i de kvartalsvise opgørelser. , Den foreløbige kvartalsvise opgørelse af Beskæftigelse for lønmodtagere udkommer ca. 52 dage efter kvartalets afslutning. Den reviderede opgørelse udkommer senest 3 måneder efter referencekvartalet og den endelige opgørelse 3 måneder senere sammen med den reviderede opgørelse for det efterfølgende kvartal. Der er normalt ingen forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er ikke foretaget metodemæssige ændringer siden statistikkens start, så data er sammenlignelige i hele perioden. Lignende opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen foretages ikke i andre lande, idet kilden (Skats indkomstregister) er unik for Danmark. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Lønmodtagere, . Se mere på statistikkens , emneside Lønmodtagere, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/beskaeftigelse-for-loenmodtagere--md--

Statistikdokumentation

Karaktergennemsnittet stiger for alle grupper af studenter (opdateret)

Siden 2010 er karaktergennemsnittet for studenter steget på alle gymnasiale uddannelser, i alle regioner og uanset forældrenes uddannelsesniveau. Også andelen der får meget høje karakterer er vokset., 26. juni 2018 kl. 12:00 - Opdateret 23. august 2019 kl. 14:39 , Af , Magnus Nørtoft, 23. august 2019: De fire første afsnit i denne artikel er opdateret med tal for 2018., Karaktergennemsnittet for studenter er steget fra 6,6 til 7,2 fra 2010 til 2018. I hele perioden har kvinderne haft et højere gennemsnit end mændene. I 2018 afsluttede kvinderne deres studentereksamen med et samlet karaktergennemsnit på 7,4, mens mændenes samme år var 6,9., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Andelen af studenter, som får meget høje karakterer, er også steget siden 2010. I 2018 fik 15,1 pct. af studenterne et gennemsnit på mindst 10, mens det gjaldt for 8,8 pct. af studenterne i 2010. Andelen af studenter, som får mindst 11 og mindst 12 er relativt steget endnu mere. Således er andelen med et gennemsnit på mindst 11 steget fra 2,3 pct. til 6,0 pct., mens andelen, der får 12 eller mere i gennemsnit, er vokset fra 0,1 pct. til 0,6 pct. , ”De voksende andele med høje karakterer hænger sammen med, at karakterniveauet er steget på alle gymnasiale uddannelser, i alle dele af landet og for studenter med forskellige baggrunde,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Om karaktergennemsnit, Den højeste karakter på syv-trinskalaen er 12. Men studenterne får justeret deres gennemsnit med faktor 1,03, hvis de har haft et ekstra fag på højeste niveau og faktor 1,06, hvis de har haft to ekstra højniveaufag. Tallene i denne artikel er justeret for ekstra højniveaufag. Langt de fleste studenter, som har fået 12 eller mere i gennemsnit, har fået ganget deres karaktergennemsnit., Studenter på HF-enkeltfag og International Baccalaureate (IB) får ikke justeret deres gennemsnit ved ekstra fag på højt niveau., Kilde: , UddannelsesGuiden, Undervisningsministeriet, Karaktergennemsnittene i denne artikel omfatter studenter på alle gymnasiale uddannelser undtagen studenterkursus., Tallene i artiklen bygger på en særkørsel., , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, HTX-studenter får højest karakterer, Karaktergennemsnittet er steget for studenter på alle gymnasiale uddannelser. Fra 2010 til 2018 er karaktergennemsnittet på både STX, HTX, HHX og HF-enkeltfag steget. Gennemsnittet er steget mest på HTX med en stigning på 0,9, der i perioden overhalede STX som den gymnasiale uddannelse med højest karaktergennemsnit. Stigningen i perioden var med 0,2 lavest på HF, der med 6,1 havde det laveste gennemsnit i 2018., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Karaktergennemsnittet er vokset i alle regioner, I forhold til 2010 er karaktergennemsnittet for studenter vokset hvert eneste år frem til 2018 i alle fem regioner. , I alle årene har karaktererne været højere i Region Hovedstaden og Region Midtjylland end i de tre andre regioner. I 2018 var karaktergennemsnittet højest i Region Hovedstaden med 7,3 og lavest i Region Sjælland med 6,9., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Karaktererne stiger for indvandrere og efterkommere, Karaktergennemsnittet for både personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere – af begge køn - var i 2018 det højeste siden 2010, som statistikken går tilbage til. I alle grupper har kvinderne det højeste karaktergennemsnit. Mandlige efterkommere og mandlige indvandrere fik henholdsvis 5,9 og 6,0 i karaktergennemsnit i 2018. Kvindelige efterkommere fik 6,3 og kvindelige indvandrere fik 6,4 i karaktergennemsnit. Mænd og kvinder med dansk oprindelse fik hhv. 7,0 og 7,5 i gennemsnit. , Danmarks Statistik har i , denne analyse, fra november 2017 undersøgt mulige forklaringer på indvandrere og efterkommeres lavere karakterer i folkeskolen. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Karaktererne stiger uanset forældres uddannelse, Uanset hvilket uddannelsesniveau studenternes forældre har, er karaktergennemsnittet steget siden 2010. Karaktergennemsnittet er generelt steget mest blandt studenter med forældre med videregående uddannelser og mindre blandt studenter med forældre med erhvervsfaglige uddannelser, gymnasiale uddannelser og grundskole som højst fuldførte uddannelse. Karaktergennemsnittet er med 0,9 steget mest blandt studenter med fædre med en ph.d. og med 0,2 mindst hos studenter med mødre med grundskole som deres højeste uddannelse. , Karaktergennemsnittet var i både 2010 og 2017 højest for studenter med enten far eller mor med en ph.d. Disse studenter fik i gennemsnit over 9 i karaktergennemsnit i 2017. Til sammenligning fik studenter med far eller mor med grundskole som højeste uddannelse de laveste karakter i 2010 og 2017 – i 2017 var karaktergennemsnittene for disse grupper hhv. 6,3 og 6,1., Siden 2010 er forskellen på karaktergennemsnittet afhængig af forældrenes uddannelse blevet større. Således var forskellen i karaktergennemsnit mellem studenter med fædre med ph.d. og studenter med fædre med grundskole 2,1 i 2010 og 2,7 i 2017. For studenter med mødre med ph.d. og studenter med mødre med grundskole var forskellen 2,7 i 2010 og 3,2 i 2017. , Anm.: I figuren er studenterne inddelt efter hhv. deres mors og deres fars uddannelsesniveau. Tabellen med morens uddannelse siger altså intet om farens uddannelsesniveau og vice versa., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Nikolaj Kær Schrøder Larsen. Han kan kontaktes på 39 17 32 59 eller , nkl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-26-karaktergennemsnittet-stiger-for-alle-grupper-af-studenter

Bag tallene

Statistikdokumentation: Registreret ledighed

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mikkel Zimmermann , 51 44 98 37 , MZI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Registreret ledighed 2024 , Tidligere versioner, Registreret ledighed 2023, Registreret ledighed 2022, Registreret ledighed 2021, Registreret ledighed 2020, Registreret ledighed 2019, Registreret ledighed 2018, Registreret ledighed 2017, Registreret ledighed 2016, Registreret ledighed 2015, Registreret ledighed 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Ledighedsindikatoren - Metodenotat_5 (pdf), Formålet med den registerbaserede ledighedsstatistik (brutto- og nettoledige) er at belyse den samlede ledighed = arbejdsløshed i Danmark. Den er opgjort som ledigheden blandt a-kassernes dagpengemodtagere samt blandt øvrige ydelsesmodtagere, som vurderes jobparate ved de offentlige jobcentre. Den registerbaserede ledighed opgøres månedligt og er hermed at betragte som en væsentlig konjunkturindikator. Nettoledigheden kan på det overordnede niveau føres tilbage til 1979, mens bruttoledigheden kan føres tilbage til januar 2007. Fra og med offentliggørelsen af ledigheden for september 2022 har Danmarks Statistik offentliggjort en supplerende ledighedsindikator, som er en hurtig månedlig indikator for bruttoledigheden. Denne ledighedsindikator bliver offentliggjort 10-12 dage efter referencemånedens afslutning. , Indhold, Den registerbaserede ledighedsstatistik (brutto- og nettoledige) belyser månedligt den ledighed, der er registreret i a-kasserne og de offentlige jobcentre og medtager personer, der modtager dagpenge samt jobparate personer der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse eller løntilskud. Statistikken opdeles efter køn, alder, bopælskommune, ydelsestype, a-kasse, herkomst, oprindelsesland og højest fuldførte uddannelse. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra de forskellige administrative registre modtages fra STAR og valideres kilde for kilde, hvorefter data samles og overlapsbehandles, således at ingen person herefter optræder med mere end 37 timers bruttoledighed pr. uge. De overlapsbehandlede data anvendes til den månedlige produktion til Statistikbanken og andre offentliggørelser. Til den månedlige ledighedsindikator anvendes i stedet hurtige optællinger fra STAR's FLEUR-register for dagpengemodtagerne, samt fra STAR's såkaldte "tilmeldetal" for kontanthjælpsmodtagerne. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er kommuner, regioner, ministerier, jobcentre, organisationer, internationale organisationer, pressen, private virksomheder samt privatpersoner. Statistikken anvendes til offentlige og private konjunktur- og strukturanalyser, uddannelse og offentlig debat. Medieopmærksomheden ved de månedlige offentliggørelser har altid været stor., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I forhold til formålet om at måle den samlede arbejdsløshed/ledighed i Danmark bør det bemærkes at statistikken aldersmæssigt er begrænset til udelukkende at omfatte personer der er fyldt 16 år og endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Herudover indeholder statistikken kun personer, der er registreret som modtagere af bestemte forsørgelsesydelser og som samtidig vurderes jobparate. Det er ikke muligt at give et enkelt tal for statistikkens usikkerhed, men med de forbehold, at man skal være i den erhvervsaktive alder og samtidig modtage en bestemt slags ydelse for at blive registreret som ledig, vurderes statistikken forholdsvis sikker. , Fra og med 2021 har den ændrede ferielovgivning medført en ekstra usikkerhed i forbindelse med vurderingen af den overordnede udvikling i den sæsonkorrigerede bruttoledighed. Det skyldes, at det ændrede feriemønster over året, som følge af at ferieåret fra og med 2021 for første gang følger kalenderåret, har medført et ændret sæsonmønster for bruttoledigheden. Dette ændrede sæsonmønster fra og med 2021 er forsøgt "fanget" gennem indførelsen af såkaldte "sæson-outliere" for hhv. april og december 2021, inden tallene sæsonkorrigeres., Fra og med den 12. oktober 2022 offentliggøres en ny hurtig månedlig ledighedsindikator. Datakilderne til denne månedlige indikator er selvsagt af mere foreløbig natur end de endelige input til den efterfølgende månedlige bruttoledighedsstatistik. Indtil videre har indikatoren vist sig at ligge inden for 1.000 fuldtidsledige fra det efterfølgende (ikke sæsonkorrigerede) officielle bruttoledighedstal for samme måned., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Ledighedsindikatoren udkommer 10-12 dage efter referencemånedens afslutning, den månedlige ledighedsstatistik udkommer omkring 28 dage efter referencemånedens afslutning, den kvartalsise ledighedsstatistik udkommer omkring 80 dage efter referencekvartalets afslutning og endelig udkommer årsstatistikken omkring 100 dage efter årets afslutning. Udgivelsestiderne overholdes i reglen altid og er fastlagt omkring et år i forvejen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Enkelte hovedserier for nettoledigheden er ført tilbage til 1910. Siden 1910 har der dog været tale om flere databrud. Fra og med 1979 er den årlige nettoledighed på det helt overordnede niveau offentliggjort i statistikbanken uden større databrud. Fra og med januar 2007 suppleres den månedlige nettoledighedsstatistik med månedlige tal for bruttoledigheden. Da den registerbaserede ledighedsstatistik er baseret på en række administrative (nationale) registre er den svær at sammenligne internationalt. Derfor anbefales det i stedet at benytte AKU-ledigheden til internationale sammenligninger. Visse andre lande, eksempelvis de nordiske, har dog tilnærmelsesvist sammenlignelige registerbaserede ledighedsstatistikker., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Ledighedsstatistikken offentliggøres månedligt i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Kvartalsvist offentliggøres den udelukkende i Statistikbanken. Årligt offentliggøres ledighedsstatistikken i Statistisk Tiårsoversigt samt i Statistikbanken. Fra den 12. oktober 2022 offentliggøres der også en ny hurtig månedlig ledighedsindikator i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Dette skal ses som Danmarks statistiks første bud på den officielle bruttoledighed for den seneste måned., Se mere på , emnesiden om arbejdsløshed, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/registreret-ledighed

Statistikdokumentation

Skæv aldersfordeling i Folketinget

Andelen af ældre i det danske samfund er stadigt stigende. Men i Folketinget fylder de ældre ganske lidt, og det er spild af ressourcer, mener eksperter., 22. oktober 2012 kl. 15:00 , , Video: Hør hvad Folketingsmedlemmerne Per Stig Møller (K) og Jeppe Mikkelsen (RV) mener om antallet af +65'ere i Folketinget., Danske ældre på 65 år og derover er underrepræsenterede i Folketinget. Det viser tal fra Danmarks Statistiks netop offentliggjorte bog ”65+”, der er et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation. I dag er 17 procent af den samlede danske befolkning over 65 år. Men da stemmerne fra folketingsvalget den 15. september 2011 var talt op, var kun syv af de 175 kandidater, der vælges i Danmark, på 65 år og derover valgt ind i Folketinget. Det svarer til fire procent., ”Der er interesser og befolkningsgrupper, som ikke naturligt er repræsenteret i Folketinget. Det er naturligvis et demokratisk problem, fordi vi her taler om et repræsentativt demokrati,” siger Johannes Andersen, som er lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. , Han understreger dog, at man aldrig vil kunne danne et hundrede procent repræsentativt folketing, fordi der er tale om et demokratisk system, hvor man stemmer på den, man har tillid til., Selvmodsigelse at fravælge ældre politikere, Peter Nedergaard er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han kalder manglen på ældre i Folketinget for ”en selvmodsigelse i den offentlige retorik”:, ”På den ene side taler man om det grå guld. Man taler om, at folk skal blive længere tid på arbejdsmarkedet, men når det drejer sig om dem, der skal repræsentere os, nemlig politikerne, så går det tilsyneladende den anden vej. Så jeg synes, man skal tage at blive lidt mere konsistent. Når vi ved, at ældre bliver friskere og friskere, så er det underligt, at vi i den grad dyrker de unge politikere.”, Gruppen af folketingsmedlemmer på 65+, som blev valgt ind i september sidste år, tæller blandt andet rutinerede politikere som Birthe Rønn Hornbech (V), Bertel Haarder (V), Marianne Jelved (RV), Mogens Lykketoft (S) og Per Stig Møller (K)., I de 13 måneder, der er gået siden valget, har navnkundige politikere som Pia Kjærsgaard (DF), Claus Hjort Frederiksen (V) og Karen Jespersen (V) med flere desuden rundet de 65 år. Således tilhører 13 af de politikere, der i Danmark er valgt til Folketinget, denne aldersgruppe. Det svarer til 7,5 procent af det samlede folketing. Til sammenligning udgør andelen af 65+'ere, der er i arbejde, dog kun 3,5 procent af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. , Udnyt erfaringen, Den danske regerings gennemsnitsalder steg tirsdag i sidste uge, da statsminister Helle Thorning-Schmidt sammen med den nyvalgte SF-formand Annette Vilhelmsen lavede en mindre regeringsrokade. Ud røg den yngste minister nogensinde, 27-årige skatteminister Thor Möger Pedersen, og han blev erstattet af Holger K. Nielsen på 62. Han blev dermed den ældste minister i den nuværende regering. Samtidig erstattede Annette Vilhelmsen (53) Ole Sohn (58) på posten som erhvervs- og vækstminister. Altså har ingen minister i den nuværende regering rundet de 65., ”Jeg synes, det er en skam, hvis vi ikke får udnyttet de ressourcer, der er i den her gruppe, som er friskere end nogensinde før, og som lever længere tid, og som har en stor ballast. Det er et ressourcetab af rang,” siger Peter Nedergaard., Også Johannes Andersen mener, at erfaringen taler for at pege på de ældre politikere, men han medgiver, at de unges store engagement også er af betydning., ”Der er ligesom to dimensioner: Den ene er engagement, den anden er erfaring. Og der er ingen tvivl om, at jo yngre du er, jo større er dit engagement. For der er erfaringen ikke noget, der tynger dig. Og du har ikke problemer med at sige, nå nej, det har jeg hørt før, det gider jeg ikke. Når man er ældre, har man megen erfaring, og den erfaring er med til – som regel – at dæmpe ens engagement, sådan at man nogle gange ikke gider sige ting, fordi man har sagt eller hørt det før. Hvis man skal sige det kort og sat lidt på spidsen, så har de unge engagementet, men ingen erfaring, der kan tynge dem, og de ældre har erfaringerne, som kan tynge deres engagement,” siger Johannes Andersen., Flere 65+’ere i fremtidens folketing, Gruppen på 65+ vil være stadigt stigende de næste mange år. Fra 17 procent i dag til 20 procent i 2020, og ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning forventes gruppen at udgøre hele 25 procent af det danske samfund i 2040., ”Jeg siger ikke, de skal have en repræsentation, der svarer til deres andel, for der er også personer i denne gruppe, som er meget gamle, og som ikke er åndsfriske, det skal vi også huske på. Men den største gruppe er jo åndsfriske og kunne sagtens klare at være medlem af Folketinget,” siger Peter Nedergaard., Johannes Andersen forventer da også, at vi kommer til at se en stigning i antallet af ældre i Folketinget i de kommende år., ”Jeg vil ikke være overrasket, hvis procenten vil være stigende ud fra, at det er en stærk gruppe, som er vant til at arbejde politisk, og som er vant til at mobilisere sig selv og andre. På den anden side tror jeg også, at mange af de 68’ere, som har haft travlt med rigtig, rigtig mange politiske ting, får travlt med at dyrke livet,” siger han., I videoen over artiklen kan du høre Danmarks yngste og ældste folketingsmedlem forholde sig til den skæve aldersfordeling på Christiansborg., MF’ere på 65+ valgt i Danmark (pr. 22/10-2012):, Per Stig Møller (KF, 70), Marianne Jelved (RV, 69), Birthe Rønn Hornbech (V, 69), Bertel Haarder (V, 68), Eyvind Vesselbo (V, 67), Steen Gade (SF, 67), Leif Mikkelsen (LA, 67), Mogens Lykketoft (S, 66), Finn Sørensen (EL, 65), Karen J. Klint (S, 65), Pia Kjærsgaard (DF, 65), Karen Jespersen (V, 65), Claus Hjort Frederiksen (V, 65), Hans Vestager (RV, 67 år) er ikke regnet med i det samlede antal +65’ere, da han blot er midlertidig stedfortræder for Marlene Borst Hansen (RV, 38 år), Læs meget mere om de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation i 65+

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-10-22-Skaev-aldersfordeling-i-Folketinget

Bag tallene

Arealet med juletræer svarer til størrelsen på Roskilde Kommune

Arealdækningen med juletræer i det danske land er den samme som i 2012, men træerne dyrkes af færre bedrifter. Importen af pynt er nogenlunde stabil, men vi får flere lyskæder til juletræerne fra udlandet. Også importen af juletræer er steget, men er dog fortsat langt under, hvad vi selv sender ud af landet., 18. december 2023 kl. 10:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, 3.500 bedrifter – også ofte kaldet juletræsplantager – leverede juletræer og pyntegrønt til danske og udenlandske hjem og juledekorationer i 2012. Samlet set havde de danske bedrifter 20.600 hektar med de sæsonpopulære grantræer. I 2023 er antallet af bedrifter faldet til 2.400, men til gengæld fylder juletræer og pyntegrønt næsten det samme areal, nemlig 20.500 hektar. Det svarer til størrelsen på Roskilde eller Kerteminde Kommune., ”Det er en tendens, vi ser flere steder inden for landbruget; at bedrifterne bliver større, men til gengæld er der færre af dem,” siger Karsten Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”For juletræer er det især i Region Syddanmark og Region Nordjylland, vi kan se denne ændring. Det er de regioner, der med 10 hektar i gennemsnit har flest hektar pr. bedrift. Det er en stigning på henholdsvis fire og tre hektar i gennemsnit pr. bedrift i Region Syddanmark og Region Nordjylland,” uddyber Karsten Larsen., Region Syddanmark er samtidig den eneste region, hvor antallet af hektar er steget, med 39 pct., siden 2012. Det er samtidig den region med næstflest bedrifter, selvom antallet er faldet 24 pct. siden 2012., Region Midtjylland og Region Syddanmark er de regioner, der har flest hektar med juletræer, mens Region Hovedstaden både har langt færre hektar og bedrifter end de andre regioner., Gennemsnitligt antal hektar pr. bedrift med juletræer og pyntegrønt, regioner, 2012 og 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg5, Lavere omsætning på juletræer, Siden 2012 er landbrugenes bruttofaktorindkomst på juletræer og pyntegrønt faldet med 16 pct. I 2022 lød indkomsten på 935 mio. kr., hvilket er knap 200 mio. kr. mindre end i 2012 i løbende priser. Bruttofaktorindkomsten var i 2022 den højeste siden 2013, hvor den lød på næsten 1,2 mia. kr., Prisen på juletræer er steget en smule i perioden fra 2012 til 2022, og samtidig er det indenlandske salg stort set uændret. Den lavere indkomst i 2022 sammenlignet med 2012 skyldes derfor, at værdien af eksporten i 2022 lå på et lavere niveau end i 2012., Samlet bruttofaktorindkomst for landbrug med juletræer og pyntegrønt, 2012-2022 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Øget import af juletræer, Når man ser på udviklingen af importen af juletræer, kunne det tyde på, at flere vælger et udenlandsk træ. I 2022 importerede Danmark for 47 mio. kr. juletræer, hvilket er mere end dobbelt så højt som i 2012, hvor vores udenlandske indkøb af juletræer lød på 18 mio. kr., To tredjedele af de juletræer vi importerede i 2022 kom fra Polen, og lige knap hver ottende kom fra Tyskland., På trods af at vi bruger flere penge på at importere juletræer, har vi altid eksporteret for langt mere af de grønne nåletræer, selvom værdien af eksporten er faldet siden 2012. I 2022 eksporterede vi for 762 mio. kr., hvilket er et fald på 26 pct. siden 2012, hvor vi rundede 1 mia. kr. i omsætning fra eksporterede juletræer., To femtedele af de danske juletræer blev i 2022 sendt over grænsen til Tyskland, mens den næststørste del skulle til Frankrig., Udenrigshandel med friske juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Stigende import af juletræspynt, Højt fra træets grønne top stråler formentlig en julestjerne i de fleste stuer rundt om i Danmark juleaften, og der er en vis sandsynlighed for, at den er importeret. I Danmark importerer vi nemlig pynt til juletræerne, dekorationerne og bybilledet for mange mio. kr. årligt. Siden 2012 er vores import af juletræspynt fra udlandet steget fra 140 mio. kr. til 186 mio. kr. i 2022. Opdeler man det på husstande, svarer det til, at hver husstand brugte 66 kr. på juletræspynt sidste år., Det samme billede gør sig gældende for elektriske lyskæder af den type, der kan hænges på juletræet. Her er importen i kroner og øre tredoblet fra 48 mio. kr. i 2012 til 145 mio. kr. i 2022., ”Der bliver importeret mere og mere julepynt og lyskæder hvert år. Langt størstedelen kommer fra Kina,” siger Kirstine Sewohl, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Import af pynt og lyskæder til juletræer, løbende priser, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KN8Y

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-12-18-arealet-med-juletraer-svarer-til-stoerrelsen-paa-roskilde-kommune

Bag tallene

Store forskelle på tallenes hurtighed

Der er betydelig forskel på, hvilken fart konjunkturtallene kommer på gaden med i EU-landene og USA, viser en ny international benchmarking. EU stræber efter at nå de bedste europæiske og amerikanske standarder inden for de næste fem år., 11. april 2002 kl. 0:00 , , Hurtigere, hurtigere, hurtigere. Der har i de senere år været en stor international interesse for hurtigere konjunkturtal. Og presset er stigende, fordi statistikkerne stadig ikke er hurtige og omfattende nok, især når man sammenligner de europæiske med de amerikanske statistikker., Presset kommer i særlig grad fra den Europæiske Central Bank, der sukker efter lige så hurtige statistikker som i USA, så den har de tilsvarende informationer at styre pengepolitikken efter. Og imens EU-landenes statistikbureauer kæmper for at fremrykke statistikkerne, er der netop i EU-regi kommet en benchmarking-rapport af udgivelsestiderne i EU-landene og USA. , Undersøgelsen viser, at der også mellem de enkelte EU-lande er store forskelle på, hvor hurtigt konjunkturtallene bliver offentliggjort. Det skyldes blandt andet, at landene benytter meget forskellige metoder til at indsamle og bearbejde statistikken på. 12 konjunkturindikatorer er blevet undersøgt, og for tre af indikatorerne er Danmark blandt de tre hurtigste lande - for ingen af indikatorerne er Danmark blandt de langsomste land., Rapporten skal bruges som grundlag for at diskutere, hvilke konkrete krav der skal stilles til hver enkelt konjunkturstatistiks hurtighed og indhold. Cheferne for EU-landenes statistikbureauer har indtil videre besluttet en generel forpligtelse til at nedbringe udgivelsestiderne inden for de næste fem år, så de er sammenlignelige med de bedste europæiske og amerikanske standarder. Det forventes, at chefstatistikerne i løbet af efteråret vil beslutte konkrete mål for de vigtigste indikatorer., Afhængig af eksterne kilder, Når landene udgiver en konjunkturstatistik for en bestemt måned, måler man udgivelsestiden i forhold til, hvor lang tid efter månedens udløb, statistikken bliver offentliggjort. For enkelte statistikker svinger udgivelsestiden i EU-landene fra 17 til 180 dage. , En af grundene til de store forskelle er, at nogle statistikker bygger på spørgeskemaundersøgelser og andre på administrative registre. Spørgeskemaundersøg-elserne er langt det hurtigste at arbejde med, hvorimod det er noget tungere med de administrative registre, som er eksterne kilder, og derfor har statistikbureauerne mindre mulighed for at forkorte produktionsprocessen på det område. Fordelene ved administrative registre er til gengæld, at de er totalt dækkende, og at man ikke belemrer befolkningen eller virksomhederne med spørgeskemaer. Danmark er et af de lande, der på mange områder bruger administrative registre., En anden grund til forskellene i udgivelsestiderne er, at nogle lande indsamler data fra en bestemt dag eller uge først på måneden, mens andre lande venter med at indsamle data til hele måneden er gået. Derudover offentliggør nogle lande i større udstrækning foreløbige tal., "Netop på det punkt kan Danmark måske lære af nogle af de andre EU-lande, som sender foreløbige tal ud, selvom de fx kun offentliggør nogle hovedtal eller kun har en del af den endelige offentliggørelse med. I Danmarks Statistik har vi i dag en hovedregel om, at vi først offentliggør vores tal, når vi er næsten 100 pct. færdige - det gælder dog ikke det kvartalsvise nationalregnskab," fortæller kontorchef i Danmarks Statistik, Bente Dyrberg, der har siddet med i den task-force, der har arbejdet med benchmarkingen., Dilemma mellem hurtighed og troværdighed, "For Danmarks Statistik er det ikke nyt at sætte fokus på udgivelsestiderne. Det har vi gjort i næsten seks år nu, og opstramninger af vores procedurer har betydet, at fx Erhvervsstatistikkens udgivelsestider er blevet reduceret med mere end en tredjedel," siger Bente Dyrberg og fortsætter:, "Hvis vi skal forkorte udgivelsestiderne yderligere, betyder det, at vi skal til at ændre metoder til fx i øget grad at udgive foreløbige tal eller ligefrem skønne os frem til tallene, og det vil være noget helt nyt for os og mange af de andre EU-lande.", Når USA er verdensberømt for sine hurtige konjunkturstatistikker, skyldes det bl.a., at de amerikanske statistikbureauer i langt højere grad end de europæiske offentliggør skøn, prognoser og hovedtal. Det giver efterfølgende revisioner, som ofte er så store, at det rejser kritik af metoderne - det gælder fx det amerikanske nationalregnskab., Bente Dyrberg pointerer derfor, at de nye krav om hurtigere statistikker også stiller krav om en diskussion af, hvad det er man vil som statistikbureau:, "Dilemmaet står mellem hurtighed og troværdighed, derfor skal vi drøfte, hvilke krav vi som statistikbureau vil stille til tallenes kvalitet. Spørgsmålet er, hvor langt vi vil gå - hvor er grænsen mellem statistik og prognosevirksomhed?", "Jeg mener, at vi skal være meget omhyggelige med at sikre os kvaliteten i statistikken, men samtidig skal vi være åbne over for nye metoder," siger Bente Dyrberg., En ny metode, som for tiden afprøves i detailomsætningsindekset, er, at EU hurtigere får data fra en repræsentativ stikprøve fra de enkelte lande. Ud fra stikprøverne kan EU så udarbejde hovedtal for EU under ét, og de enkelte lande offentliggør deres nationale tal., Benchmarking-rapporten skal nu inspirere de ansvarlige for hver enkelt indikator i Danmarks Statistik til at overveje, om de eksisterende produktionsmetoder kan gøres hurtigere eller ændres, samt hvilke lande man kan lære af., Læs mere om resultaterne af benchmarkingen i International benchmarking af udgivelsestider for konjunkturstatistikker.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-04-11-Tallenes-hurtighed

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation