Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2751 - 2760 af 3689

Markant færre nye sommerhuse

Sommeren er over os, og for rigtig mange betyder det ferie i sommerhus i Danmark. Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af nye sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., 25. juni 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Højsæsonen står for døren med solbadning, strandtur, afslapning og ren råhygge. For mange betyder det afslapning i sommerhus i Danmark. Stadig flere danskere vælger at holde ferie i fædrelandet i stedet for at rejse udenlands., Men chancen for at ferien bliver tilbragt i et helt nyt sommerhus er mindre end nogensinde før. Byggeriet af sommerhuse er nemlig næsten gået i stå., Tal fra Danmarks Statistik viser, at mens der i 2007 blev påbegyndt byggeri af knap 1.200 sommerhuse, blev der i 2009 kun påbegyndt byggeri af 416 sommerhuse svarende til en nedgang på hele 65 pct., Ikke siden begyndelsen af årtusindet er der påbegyndt så få nye sommerhuse som nu. Udviklingen bekymrer Dansk Byggeri, der er bygge- og anlægssektorens erhvervs- og arbejdsgiverorganisation., - Det er en meget trist udvikling. Vi forsøger på bedst mulig vis at orientere vores medlemmer om situationen, så de kan tilpasse virksomhederne efter det lave niveau, forklarer Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri., Han forklarer, at faldet i det påbegyndte byggeri af sommerhuse i høj grad hænger sammen med, at antallet af sommerhuse til salg er større end nogensinde, og liggetiden er høj. Det er med til at presse priserne i bund., - Nybyggeriet mister konkurrenceevnen, når prisen på udbudte boliger falder. Der er ingen tvivl om, at nybyggeriet oplever den værste krise i mange år, fastslår Finn Bo Frandsen., Midtjylland relativt hårdest ramt, Inden for det seneste år er det især Region Midtjylland, der har mærket til den markante nedgang i påbegyndte byggerier af sommerhuse. I 2008 blev der påbegyndt 194 nye sommerhuse i Region Midtjylland, mens der i 2009 kun blev påbegyndt 59 sommerhuse - et fald på 70 pct., Antalsmæssigt skiller Region Syddanmark sig mest ud. Der blev i den syddanske region påbegyndt 491 nye sommerhuse i 2008, mens der året efter kun blev påbegyndt 169 sommerhuse - et fald på 322 sommerhuse svarende til 66 pct., - Vi kan tydeligt mærke, at vi ikke har haft lige så meget at lave som for et par år siden, fortæller tømrermester Poul Erik Rasmussen fra Blåbjerg Huse, der bl.a. bygger sommerhuse i det sydjyske og på den jyske vestkyst., Ordrer mere end halveret, I perioden før den økonomiske afmatning byggede virksomheden årligt omkring 12 nye sommerhuse, men i 2009 blev ordrerne mere end halveret., - Det var et meget sløjt år, som vi dog kom igennem ved at udføre tilbygninger og reparationer hos vores faste kunder. Men det er som om, at det er begyndt at lysne nu. Vi får flere og flere henvendelser og har heldigvis meget travlt, siger Poul Erik Rasmussen., Der ligger flest sommerhuse i Region Sjælland med 65.000, mens der i Region Syddanmark er færrest med 34.000 sommerhuse., Der ligger relativt flest større sommerhuse i Region Hovedstaden, hvor hvert femte sommerhus er over 100 m2. Til gengæld er sommerhusene i Region Sjælland relativt mindst. Her er næsten ni ud af ti sommerhuse mindre end 100 m2., Hvis du vil videre, Læs mere om boligbyggeri i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/BYGV33, og se bestanden af boliger på , www.statistikbanken.dk/BYGB11, ., Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel i Netmagasinet Bag Tallene., Foto: Esmarch., Denne artikel er offentliggjort 25. juni 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-06-25-Sommerhuse

Bag tallene

Væksten har spredt sig til alle landsdele

Der er vækst i økonomien i alle landsdele, men der er store geografiske forskelle på vækstens størrelse., 20. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Omtrent ti år efter finanskrisen viser , tal fra Danmarks Statistik, , at væksten er tilbage i hele landet. I både 2014 og 2015, hvor de seneste væksttal er fra, oplevede alle 11 landsdele positiv vækst. I 2015 var væksten højest i Byen København (3,5 pct.), men også Vestjylland, Bornholm, Fyn og Østjylland havde en vækst på over 2 pct. I Nordjylland var væksten tæt på nul., På landsplan var væksten i 2008 og særligt i 2009 negativ, men siden 2010 har væksten igen været positiv på landsplan - og alle landsdele har i gennemsnit haft positiv vækst fra 2010 til 2015, selvom flere landsdele har oplevet negativ vækst i enkelte år. , Regional vækst. 2010-2015, Kilde: , Danmarks Statistik, BNP højere i 2014 end før krisen, Ser man tilbage til 2007, hvor økonomien toppede sidst, overhalede BNP på landsplan i 2014 niveauet i 2007. Men kun i fire landsdele var BNP højere i 2015 end i 2007. Højest lå byen København og Københavns omegn, der med en gennemsnitlig årlig vækstrate siden 2007 på henholdsvis 1,9 og 1,8 pct. har haft en samlet vækst siden 2007 på over 15 pct. Vest- og Sydsjælland lå relativt lavest, da BNP i 2015 stadig var 6,1 pct. under niveauet fra 2007. , Udvikling siden 2015, De seneste tal for BNP opgjort på landsdele er som nævnt fra 2015, men ser man på , antallet af lønmodtagere, , tegner det til, at den positive udvikling fortsætter i hele landet. Fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017 er antallet af lønmodtagere - efter arbejdsstedets placering og korrigeret for sæson - steget i alle landsdele. , I Københavns omegn er antallet af lønmodtagere vokset relativt mest (5,7 pct.). Landsdelene Østsjælland (4,4 pct.), Østjylland (4,3 pct.) og Byen København (4,0 pct.) har også oplevet en højere relativ stigning end landsgennemsnittet, mens antallet af lønmodtagere er vokset relativt mindst i Vest- og Sydsjælland (1,8 pct.)., Anm.: Antallet af lønmodtagere er opgjort efter arbejdsstedets placering og ikke bopæl. Kilde: , Danmarks Statistik, Hverken BNP eller antallet af lønmodtagere siger noget om, hvor dem, der tjener pengene, bor. En person, der fx arbejder i Byen København, men bor på Vestsjælland, vil således bidrage til BNP og lønmodtagerstatistikken i København, selvom vedkommende bor uden for landsdelen. , Denne analyse , viser fx, at indkomsten per indbygger i 2014 var højest i Nordsjælland, mens BNP pr. indbygger var højest i København., Den høje økonomiske vækst i og omkring København kan delvis forklares med fremgang i de erhverv, der er koncentreret i de store byer, viser , denne analyse , fra 2016., Spørgsmål til tallene, Regional vækst og BNP: Timmi Rølle Graversen, Chefanalytiker, tlf. 39 17 38 65 eller , trg@dst.dk, Lønmodtagere: Jesper Grunnet-Lauridsen, Fuldmægtig, tlf. 39 17 34 58, , jgl@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-20-Vaeksten-har-spredt-sig-til-alle-landsdele

Bag tallene

Hvem går oftest til tandlægen? (Rettet 16. oktober 2018)

Tandlægebesøg er mere udbredte blandt ældre, kvinder og personer med høje indkomster end blandt unge, mænd og personer med lave indkomster., 5. oktober 2017 kl. 12:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 16. oktober 2018: Populationerne, der lå til grund for andelene i første og andet afsnit, var forkerte, hvilket betød, at andele i begge afsnit var for lave. Data er nu rettet – de to første figurer er ændret, så de afspejler de korrekte data. Ændrede tal i teksten er markeret med rødt. Afsnit tre og fire er begge opdaterede med de nyeste data. I disse afsnit har tallene i teksten hele tiden været korrekte., Cirka , 54, procent af den voksne befolkning var i 2017 en tur i tandlægestolen. Dette er en nedgang siden 2007, hvor andelen var omtrent , 60, procent. Tallene dækker over store forskelle, alt efter hvilken befolkningsgruppe man undersøger. Tager man borgernes indkomster i betragtning, viser det sig, at de 25 procent af borgerne, der har de laveste indkomster, altså den 1. kvartil, typisk springer tandlægebesøget over. Således var der cirka , 35, procent fra denne indkomstgruppe, der var hos tandlægen i 2017. I takt med at indkomstniveauet stiger, er der flere borgere, der vælger at gå til tandlægen. For gruppen med de 25 procent af borgerne, som har de største indkomster, den 4. kvartil, var næsten , 70, procent heraf et smut omkring tandlægen samme år., Kvinder går mere til tandlægen end mænd, Statistikken tegner et billede af, at der er en væsentlig forskel imellem kønnene, og hvor store andele der frekventerer tandlægestolen. For alle opgjorte år er andelen af kvinder, der var ved tandlægen, højere, end andelen af mænd der gik til tandlægen. Spændet var størst i 2011 med , 7,4, procentpoint, og det var mindst i 2014 med , 5,7, procentpoint. Data fra 2017, som er de nyeste data på området, viser, at , 57,4, procent af danske kvinder over 18 år havde kontakt til en tandlæge, og at det var tilfældet for , 50,2, af de danske mænd., Husstandenes forbrug er steget lidt efter større fald, De nyeste data for husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlægebesøg viser en mindre stigning. Opgjort i faste priser brugte en gennemsnitlig husstand 2.467 kr. i 2015, hvorefter det voksede til 2.609 kr. i 2016. Stigningen kommer dog oven på, at forbruget i 2015 var på det laveste niveau i en tiårig periode. Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlæge faldt støt fra periodens højeste niveau på 3.266 kr. i 2011 til niveauet i 2015. , De 71-årige modtager mest i tandlægehjælp, Ud over husstandenes udgifter til tandlægebesøg, har det offentlige udgifter til tandlægehjælp. Ser man på 2017 havde det offentlige i alt udgifter for 1,62 milliarder kroner til tandlægehjælp. Typisk stiger udgiften til borgernes tandlægehjælp, desto ældre de er., De 71-årige får tilsammen 37,6 millioner kroner i tandlægehjælp og er dermed den aldersgruppe, der modtager mest tandlægehjælp. Tandlægehjælpen til borgere over 71 år falder støt, som alderen stiger., Tallene i artiklen er undtaget børn under 18 år, der går gratis til tandlægen. I statistikken gøres der ikke forskel på typen af konsultation ved tandlæge og tandpleje., Data til denne artikel er leveret af Susanne Brondbjerg og Dorthe Jensen. Har du spørgsmål til tandlægebesøg fordelt på køn og indkomstkvartiler eller de offentlige udgifter til tandlægehjælp, er du velkommen til at kontakte Susanne Brondbjerg på , snb@dst.dk, eller 3917 3546. Har spørgsmål til husstandenes forbrug på tandlægebesøg, kan du kontakte Dorte Jensen på , doh@dst.dk, eller 3917 3572.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-05-Hvem-gaar-oftest-til-tandlaegen

Bag tallene

Danmark har EU-rekord i vielser

Danskerne er de mest giftelystne i EU - samtidig har vi en andenplads i skilsmisser. Vi tror, vi har krav på et perfekt og lykkeligt liv, og når det alligevel ikke lever op til forventningerne, vælger vi skilsmissen, siger sociolog., 12. august 2003 kl. 0:00 , , Det er blevet mindre populært at blive gift i EU - fra 1980 til 2002 er antallet af vielser faldet med 19 pct., men sådan er det ikke gået i Danmark, og vi kan nu kalde os den mest giftelystne nation i EU, viser nye tal fra Eurostat. Imens antallet af vielser siden 1980 er faldet i alle andre EU-lande, og nu er nede på gennemsnitlig 4,8 vielser pr. 1.000 indbyggere, så er det steget i Danmark, hvor der er 6,9 vielser pr. 1.000 indbyggere. At tendensen i Danmark har været modsat resten af EU, mener sociolog og foredragsholder, Emilia van Hauen, skyldes, at Danmark er foran i udviklingen. Danmark var i front med den seksuelle revolution og med at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet: -Og netop derfor har behovet for den nærhed, som et ægteskab og en familie kan give, meldt sig tidligere i Danmark end resten af EU,- siger hun. , Emilia van Hauen mener samtidig, at mediesamfundet har givet os et behov for at eksponere og iscenesætte os selv, og det er en af grundene til, at vi har set en bølge af bryllupshysteri i Danmark: -Det er som om, vi tænker, at hvis vi viser vores kærlighed frem for andre, så holder den nok bedre. Samtidig har det moderne menneske meget få ritualer, og da vi befinder os i en meget bevægelig verden, holder vi fast i de få ritualer, vi har fx barnedåb og bryllupper.- , Rekord i skilsmisser, I 2002 stod 37.210 danske par foran en præst eller giftefoged og gav hinanden håndslag på, at de ville være hinanden tro, til døden dem skiller. Samme år gjorde 15.304 ægtepar det modsatte: Blev skilt. Det er det største antal nogensinde. Også på EU-plan er der gang i skilsmisserne, hvor antallet er steget med 42 pct. fra 1980 til 2002. Den mest skilte nation i EU er Belgien med 3,0 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere, men danskerne er lige i hælene på belgierne og indtager en andenplads i skilsmisser med 2,8 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere. -Det moderne mennesker ser sit liv som et projekt, der skal lykkes på linie med en uddannelse eller karriere. Og det gælder også vores kærlighedsliv, som vi vil styre, kontrollere og lykkes med. Men kærligheden går jo sine egne veje, den kan ikke styres. Og når virkeligheden ikke lever op til vores romantiske forestillinger, så overtager vi styringen igen ved at bryde op og vælge skilsmissen,- siger Emilia van Hauen og fortsætter: -Vi mener, at vi har krav på det perfekte og lykkelige liv, og mærker vi ikke lykke ofte nok, så ændrer vi vores forhold fx ved en skilsmisse.-, Et strukturelt problem, Ifølge Emilia van Hauen har den megen fokus på individualisering gjort, at vi alle sammen tror og gerne vil være noget helt særligt. Men faktisk ligner vi hinanden mere end nogensinde: -Vi møder de samme påvirkninger og har de samme forestillinger om det perfekte liv, og vi tumler med de samme problemer i ægteskabet: Vi har fx ikke tid nok, og vi er nødt til at have to indtægter for at få tingene til at løbe rundt. Alligevel bliver problemerne opfattet som individuelle, og det er op til individet at løse dem, men det er umuligt, da der efter min mening er tale om strukturelle problemer,- siger Emilia van Hauen., Kilder: Læs mere om nye demografiske data for EU på Eurostats hjemmeside. Læs mere om de danske tal for vielser og skilsmisser på , www.dst.dk/nyt , under emnet , Befolkning og valg , ->, Vielser og skilsmisser, ., , Kilder:, Eurostat, , Statistics in focus, General Statistics, No 7/2001, "Unemployment in the regions of the European Union in 2000". , , Links til Eurostat er ikke længere aktive. Der henvises til http://epp.eurostat.cec.eu.int, Denne artikel er offentliggjort 12. august 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-08-12-EU-rekord

Bag tallene

Jyder går til koncert og foredrag - københavnere mest i biffen

Danskernes kulturelle vaner er blevet målt og vejet og lagt i Statistikbanken, hvor enhver kan surfe rundt og studere løs., 1. maj 2007 kl. 0:00 , , Nordjyder går oftere til klassisk koncert end beboerne i hovedstaden. Til gengæld kommer københavnerne mere i biografen. Vestjyder er de flittigste betalende tilskuere ved sportsarrangementer. Øst-, vest- og sønderjyder kappes om at gå oftest til debat- og foredragsarrangementer, mens hovedstadens beboere kommer ind på sidstepladsen på det område. , Alt dette og meget mere kan man se ved selvsyn, hvis man klikker ind på Statistikbanken hos Danmarks Statistik. Her er resultaterne fra Kulturministeriets store undersøgelse af danskernes kulturvaner lagt ind i elektronisk form. , Tabellerne dækker alt fra teaterbesøg til computerspil. Alle tal er fra 2004, så det er altså ikke muligt at se udviklingen i kulturvanerne gennem tid. Til gengæld kan man få mange af tallene fordelt på køn, husstandstype, alder eller region., Computerspil eller cirkus, Computerspil er fx mest for mænd. Hver fjerde mand spiller hver uge, mens det kun gælder hver tiende kvinde. Hyppig læsning af skønlitteratur er mest almindeligt hos de ældre. Husstande med børn har været mere i cirkus eller dyrepark, mens husstande uden børn kommer oftere på kunstmuseer. Men begge typer husstande aflægger lige gerne besøg ved fortidsminder. , Motionsvaner er også kortlagt. Hver tredje voksen dyrker sport eller motion sjældnere end en gang om ugen. Børnene er flittigere. Næsten ni ud af ti børn deltager i mindst én sports- eller motionsaktivitet, og drenge og piger er lige aktive. Iveren falder dog med alderen, og blandt de 13-15 årige er det hver femte, som ikke dyrker sport eller motion. , Svømning, gymnastik, fodbold og håndbold er mest populært hos pigerne, mens drengenes favoritter er fodbold, svømning og badminton. Ridning er næsten en ren pigeaktivitet. , Hver tredje pige og hver fjerde dreng spiller musik. Hos pigerne er det sang i kor eller band, samt klaver, der hitter, mens drengene mest er til trommer og guitar., , Deltagelse i udvalgte kulturaktiviteter, fordel på køn. 2004, Fars og mors uddannelse tæller , Sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og børnenes kulturvaner er også kortlagt. Hvert andet barn af forældre med lang videregående uddannelse har fx været i teatret inden for det seneste år, mens det kun gælder hvert fjerde barn af forældre med ingen eller kort uddannelse. , Tre ud af fire børn af forældre med ingen eller kort uddannelse dyrker sport eller motion, mens det gælder for ni ud af ti børn af forældre med erhvervsfaglige eller videregående uddannelser., Læsning er for alle børn, Når det gælder læsning, er der ikke helt så store forskelle: 35 pct. af børn med forældre med kort uddannelse læser bøger mindst en gang om ugen - og 43 pct. af børn med forældre med lang uddannelse. Og de kommer næsten lige ofte på biblioteket. , , Kig selv videre i , Statistikbanken, Foto: Jørgen Jørgensen/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 1. maj 2007.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-05-01-Jyder-gaar-til-koncert-og-foredrag

Bag tallene

Oldeforældrenes navne genopstår ved døbefonten

Sofie og Mads var de hyppigst brugte navne, da børn født i 1. halvår i fjor skulle døbes eller navngives. Ifølge en navneforsker viser den nye liste over de 50 mest populære navne, at det i høj grad er olde- og bedsteforældrenes navne, der genopstår ved navngivningen, ligesom engelskklingende navne og navne fra tv-serier som "Emil fra Lönneberg" tilsyneladende også har indflydelse., 14. januar 2003 kl. 0:00 , , "Når forældre skal navngive deres barn, tager de ofte navne fra deres olde- eller bedsteforældres generation. Derimod tager de sjældent navne fra deres egne forældres generation," siger Michael Lerche Nielsen, navneforsker ved Københavns Universitet., Som typiske navne fra bedsteforældrenes generation henviser han til bl.a. Amalie, Clara, Alberte, Emil, Tobias, Gustav, Anton og Magnus, der alle er navne som alle er med på den nye liste over de 50 mest populære navne i Danmark., "Bedsteforældrenes navne kommer igen, dels fordi der sker en romantisering af fortiden, dels fordi man måske ønsker at vise respekt for et familiemedlem, der ikke lever mere," siger Michael Lerche Nielsen., Men engelskklingende navne har også indflydelse. Det gælder bl.a. Isabella og Louise blandt pigerne og Nicklas, Patrick, Philip og William blandt drengene., "Der er en stigende engelsk påvirkning i navngivningen, især blandt drengenavnene" siger Michael Lerche Nielsen., Mads Mikkelsen og Emil fra Lönneberg, Den svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren, der døde i 2002, har ifølge Michael Lerche Nielsen stadig stor indflydelse på det danske brug af fornavne: "Det gælder måske særligt Emil fra Lönneberg, hvorfra navne som Emil, Ida, Line, Anton og Maja er med blandt de 50 mest populære fornavne," siger han., Efter at have været fortrængt til andenpladsen i et år er Sofie nu igen tilbage på førstepladsen som det mest populære pigenavn i 1. halvår af 2002. En ud af 32 piger født i 1. halvår af 2002 fik navnet Sofie., For drengenes vedkommende har Mathias i tre år stået på førstepladsen, men er nu skubbet væk af Mads, der nu er det mest populære drengenavn. Mads steg fra en femteplads i 1. halvår 2001 til førstepladsen i fjor, hvor , en ud af 36 drenge fik navnet Mads., "Der kan ikke gives en direkte årsag til, hvorfor Mads ligger på førstepladsen. Men der kan være en "Mads Mikkelsen-effekt," siger Michael Lerche Nielsen med et grin og henviser til den populære skuespiller af , samme navn. "Det skal dog tilføjes at Mads har ligget med blandt top-navnene fra slutningen af 1980'erne.", Kun langsomme forandringer, Nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne er Amanda, Lea, Stine og Olivia, og for de 50 mest anvendte drengenavne Marius, Albert, Laurits og Asger. Disse navne hører ifølge Michael Lerche Nielsen til "oldeforældregruppen". En del af disse navne har dog også været med på listen for få år siden, og har altså også tidligere været populære., De navne, der måtte forlade listen, er Christina, Pernille, Mie, Simone, Morten, David, August og Niels. Flere af disse navne hører til "forældregruppen", ifølge Michael Lerche Nielsen., "Selv om der er ændringer på listen, så er de ret beskedne. Danskerne er ekstremt konservative i navngivningen, og man skal se over meget længere tid for at se større ændringer," siger han., Listen over de 50 mest populære navne til babyer ligger ligesom oplysninger om de mest udbredte navne i hele befolkningen på , www.dst.dk/navne, ., Denne artikel er offentliggjort 14. januar 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-01-14-OldesNavne

Bag tallene

Indkomsten for landmandsfamilier varierer meget

Der er store forskelle på, hvor god økonomien er hos danske landmænd. Blandt de konventionelle landbrug har særligt den dårligste fjerdedel opgjort efter driftsresultat svært ved at få pengene til at slå til. Det viser en helt ny opgørelse med data på kvartilgrupper fra Danmarks Statistik., 5. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Landmændene med de bedste resultater kan næsten altid spare penge op, mens de med de dårligste resultater ofte må leve for lånte penge. Således kunne den bedste fjerdedel af de konventionelle landmandsfamilier spare op i alle årene fra 2015 til 2017 og lagde i gennemsnit over 2 mio. kr. til side i 2017. Anderledes så det ud for den fjerdedel af landmændene med de dårligste driftsresultater. Disse landmænd havde i alle tre år behov for at finansiere underskud på driften og privatforbrug., Det viser en , helt ny opgørelse fra Danmarks Statistik, , hvor landbrugsfamiliernes økonomi er opdelt i fire grupper med den fjerdedel af landbrugene med de dårligste driftsresultater i 1. kvartilgruppe og den fjerdedel med de bedste driftsresultater i 4. kvartilgruppe. Tallene dækker hele familiens indkomst, så fx ægtefællens lønindtægt også er regnet med., Den negative indtjening og stigende gæld blandt dele af de konventionelle landbrug kan få konsekvenser, hvis et landbrug hænger fast i 1. kvartilgruppe., ”På længere sigt er lånefinansiering af underskud og forbrug en uholdbar situation, hvor bedriften har brug for en turn-around, ellers er konsekvensen i sidste ende konkurs,” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/jord4, De samme landbrug leverer gode resultater år efter år, Den nye opgørelse af landbrugsstatistikken viser, at der generelt var forskel på landmændenes økonomi mellem årene, så fx 2017 var et meget bedre år end 2015. Graver man et spadestik dybere og ser på de enkelte bedrifter, tegner der sig imidlertid et mere gennemgående mønster i de økonomiske resultater., ”For godt nok varierer det mellem årene, om det er mælkeproducenter, svineproducenter eller minkavlere, der opnår de bedste resultater, men inden for homogene grupper, som eksempelvis landbrug opdelt efter størrelse og driftsform, er det ofte de samme bedrifter, der leverer gode resultater år efter år” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Økonomien bedre blandt økologiske landbrug, Blandt de økologiske landbrug har den dårligste fjerdedel opgjort efter driftsresultat en højere indkomst end de tilsvarende konventionelle landbrug. De økologiske landbrug i Danmark er domineret af mange mælkeproducenter, hvor økonomien har været god de senere år. Også bedre end for deres konventionelle kollegaer., ”Når konventionelle og økologiske landbrug sammenlignes, så ser det ud til, at ”halen” af bedrifter med ondt i økonomien er relativt større blandt konventionelle landbrug”, siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/jord4, , Svag høst og lave svinepriser i 2018, Regnskabsstatistikken for landbrug bliver først opdateret med tal for 2018 i juli 2019, men pga. bl.a. dårlig høst og vigende priser især på svinekød forventes resultaterne generelt at være dårligere end i 2017. Høstresultatet var fx 28 pct. mindre end i 2017, viser , NYT fra Danmarks Statistik, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, Om regnskabsstatistikken for jordbrug, Regnskabsstatistikken for jordbrug har traditionelt vist gennemsnitstal for danske landbrug og gartnerier., Nu er det muligt at se gennemsnitstal for fire kvartilgrupper opgjort efter landbrugenes driftsresultater. Landbrugene kan fx opdeles efter størrelse, beliggenhed, om de er økologiske eller ej, hvad de producere. Data for kvartilgrupper er tilgængelige for årene 2015-2017. , Se mere i , Statistikbanken, tabellerne jord1-jord9, . , Landbrug i denne artikel, Denne artikel omhandler heltidsbedrifter, hvor økonomiske oplysninger om familiens økonomi er tilgængelig, dvs. hovedsageligt landbrug i selveje. I Danmark er der som gennemsnit i årene 2015-2017 10.100 landbrugsbedrifter, hvor driften er af så betydeligt omfang, at de karakteriseres som heltidsbedrifter. Af disse er ca. 9.500 konventionelle landbrug, mens knap 600 er økologiske landbrug. , Se mere i , Statistikbanken

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-05-indkomsten-for-landmandsfamilier-varierer-meget

Bag tallene

Der udgives flere og flere nye børnebøger

På seks år er antallet af børnebogs-udgivelser steget med 28 pct. Især e-bøger stormer frem, mens nye udgivelser af gammeldags trykte bøger er vokset mere moderat. , 22. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Rettelse: Der er tilføjet en præcisering i artiklen, som er markeret med rødt., Børnebogsudvalget på internettet – og til dels også i landets boghandlere - er de sidste seks år blevet større. I 2012 blev der udgivet 2.083 førsteudgaver (en ikke tidligere udgivet bog) og i 2017 var dette antal vokset til 2.667. Det svarer til en stigning på 28 pct. , Udviklingen er især drevet frem af e-bøger, som har stået for 905 førsteudgivelser i 2017 mod 541 i 2012, hvilket svaret til en stigning på 67 pct. Trykte bøger voksede fra 1.542 førsteudgivelser i 2012 til 1762 i 2017, hvilket svaret til en stigning på 14 pct. , 2012 er valgt som basisåret, da tal for e-bøger ikke er komplette for årene før. , En bog registreres i alle de formater, den udkommer i, og dermed kan den samme førsteudgave af en specifik titel udkomme som både trykt bog og som ebog og blive registreret herefter., "Digitaliseringen har gjort det nemmere end nogensinde før at fremstille bøger, og antallet af mikroforlag er steget markant de sidste år. Men de allerstørste forlag udgiver også flere titler, så der er tale om en spredt vækst,” siger fuldmægtig ved Danmarks Statistik Petur Solnes Jonsson med henvisning til Slots- og Kulturstyrelsens årsrapport , Bogen og litteraturens vilkår 2018., Børnebøger, første udgave. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BOG04, Anm: *I 2016 skete der en retrodigitalisering, hvor en stor mængde tidligere udgivet materialet blev digitaliseret i e-bogsformat, hvilket påvirker tallet det år. Retrodigitaliserede bøger tæller fra 2017 ikke med i statistikken, hvilket forklarer faldet fra 2016-2017., Der udgives flere romaner og noveller til børn, Det er især vækst i bogkategorien ”romaner og noveller for børn,” som har drevet udviklingen frem. Fra 2012-2017 er denne kategori vokset med 534 første udgaver, hvilket svaret til en stigning på 32 pct. Der er også sket en mindre stigning i antallet af biografier, der målrettes børn, fra 10 første udgaver i 2012 til 28 i 2017. , 63 pct. af børnebøgerne i 2017, som udkom på dansk, var skrevet af en dansk forfatter. Dette tal har ligget nogenlunde stabilt siden 2012. I 2007 var blot 43 pct. af børnebøgerne af en dansk forfatter. , E-bøger fylder mere i kataloget over nye udgivelser, I 2012, da e-bøger for første gang var registreret fyldestgørende i statistikken, stod e-bøgerne for 26 pct. af alle børnebogs-førsteudgaver det år. E-bøgernes andel af det samlede antal første udgaver på et år er sidenhen vokset og lå i 2017 på 34 pct., hvilket svarer til en stigning på 8 procentpoint. , Børnebøger første udgaver, trykte bøger og e-bøgers andel, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BOG04, , , Fakta om børnebøger, I 2017, hvor de nyeste tal er fra, var der 168 aktive forlag, der udgav børnebøger. Dette er det højeste antal siden statistikkens start i 2008. , Knap 12 pct. af forlagenes omsætning kom fra børne- og ungdomsbøger. Dette tal har ikke ændret sig nævneværdigt siden 2013, hvor Danske Forlags årsstatistik starter. , Flest børnebøger udgivet på dansk var i 2017 skrevet af danske forfattere. Næst flest – knap 17 pct. - var oversat fra engelsk og tredje flest – knap 6 pct. - var oversat fra svensk. , Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen & Danmarks Statistik,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-22-der-udgives-flere-og-flere-nye-boerneboeger

Bag tallene

Statistikdokumentation: Handicapkompenserende indsatser til børn og unge

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Cecilie Katholm , 21 45 33 42 , CEK@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge 2024 , Tidligere versioner, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge 2023, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge 2022, Formålet med statistikken Handicapkompenserende indsatser til børn og unge er at belyse omfanget af indsatser, som landets 98 kommuner bevilger til børn og unge i alderen 0-17 år med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. , Statistikken anvendes bl.a. til politikforberedelse, debat og forskning. Den udarbejdes årligt, og blev udgivet første gang i 2023 med tal fra 2022. Den erstatter tidligere summariske oplysninger fra statistikken om sociale ressourcer. I 2024 er statistikken overgået til barnets lov, og omfatter nu udvalgte paragraffer herfra, mens igangværende indsatser fortsætter efter serviceloven, jf. § 213 i barnets lov., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af handicapkompenserende indsatser, der gives til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i henhold til udvalgte paragraffer i barnets lov, og tidligere serviceloven. Statistikken indeholder oplysninger om antal indsatser og antal modtagere. Data vises fordelt på alder, køn og type af indsats. Data vises også på landsdele og kommuneniveau. Statistikken formidles i Statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende fra kommunernes fagsystemer eller via webindberetning (IDEP). Indberetningerne opdaterer løbende de eksisterende oplysninger i registrene. For hvert barn eller ung sammenkædes og opdateres sager med årets indberetninger. Data samles i to forløbsregistre, som omfatter alle børn og unge, der i alderen 0-17 år har modtaget én eller flere handicapkompenserende indsatser efter barnets lov eller tidligere serviceloven. Kommunerne validerer og godkender data årligt. Efter validering suppleres de aggregerede data med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskere, journalister, sociale myndigheder (herunder ministerier og kommunerne selv), samt andre som interesserer sig for handicapkompenserende indsatser givet til børn og unge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Handicapkompenserende indsatser til børn og unge bevilliges i forskellige forvaltninger i kommunerne. Der er forskelle i forvaltningernes fagsystemer, som betyder, at der ikke registreres helt ensartet og systematisk i kommunerne. Der er forskelle på kommunernes tilbud og sagsbehandling, hvilket betyder, at samme fænomen kan behandles efter forskellige paragrafer. Omfanget af dette kendes ikke. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 6 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til den planlagte udgivelsestid., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan bedst sammenlignes med de data om handicapkompenserende indsatser, som tidligere blev indberettet til Den Sociale Ressourceopgørelse. Data kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte med international statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Handicapområdet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er muligt at købe skræddersyede løsninger om handicapkompenserende indsatser givet til børn og unge hos DST Consulting eller få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/handicapkompenserende-indsatser-til-boern-og-unge

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udgifter til uddannelse (UOE Finance)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Marianne Ahle Møller , 24 66 00 28 , MNM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2023 , Tidligere versioner, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2022, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2020, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2019, Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2018, Statistikken belyser udgifter til uddannelse fordelt på finansieringskilde, udgiftstype, institutionstype samt uddannelsesniveau. Statistikken er udarbejdet efter internationale standarder for udgifter til uddannelse ved manualen UOE data collection on formal education (UOE2020), som er udarbejdet af UNESCO, OECD og Eurostat. Statistikken indgår i OECD's årlige publikation Education at a Glance, som sammenligner uddannelsessystemer på tværs af lande. Statistikken er udarbejdet fra 2016 og frem. Data er konsistente og sammenlignelig i hele perioden. , Indhold, Statistikken er en årlig todimensionel opgørelse af udgifter til uddannelse i Danmark, der viser ressourceforbruget i forbindelse med uddannelse set både fra finansieringskilder samt uddannelsesinstitutioners perspektiv. Statistikken er opgjort i mio. kr. og opdeles på tværs af finansieringskilder, udgiftstyper, institutionstype og uddannelsesniveau. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra en række både interne og eksterne kilder ved hjælp af dataudtræk og dataleverancer. Det indsamlede data valideres på makroniveau ved tidsseriekontroller og andre rimlighedstjek. Når data er valideret, påbegyndes klassifikation af data i henhold til UOE2020, hvorefter der pålægges elevfordelinger beregnet på baggrund af elevdata modtaget internt fra Danmarks Statistik. Herefter integreres data og samles til det endelige resultat. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner og analytikere. Statistikken indgår i OECD's årlige publikation Education at a Glance og bliver offentliggjort i OECD's database OECD Data Explorer samt Eurostat. Fagpersoner og analytikere benytter statistikken til at danne et overblik over udgifter i forbindelse med uddannelse på tværs af uddannelsesniveauer samt finansieringen hertil i Danmark. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision anses som værende høj, da den primære datakilde udgøres at de offentlige regnskaber. Der er dog usikkerhed forbundet med husholdningernes samt udlandets finansiering af uddannelse. Desuden kan fejlklassifikationer opstå, da det kan være svært at afgøre, hvorvidt visse områder ligger inden for UOE-klassifikationen. Deltaljeringsgraden i årsrapporter benyttet for de private videregående uddannelsesinstitutioner er behæftet med en grad usikkerhed grundet den overordnet kodning. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referenceperiodens udløb og offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet efter fælleseuropæiske guidelines i henhold til manualen UOE data collection on formal education (UOE2020). Statistikken er fuld ud sammenlignelig over tid og på tværs af lande for hele den offentliggjorte tidsperioden. Indberetningen til UNESCO, OECD og Eurostat har tidligere været forankret i Styrelsen for IT og Læring under Børne-og undervisningsministeriet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Udgifter til Uddannelse, . Se mere på , emnesiden, . Derudover indgår tallene i OECD's årlige publikation , Education at a Glance, . Data er desuden offentliggjort af , OECD, og , Eurostat, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udgifter-til-uddannelse--uoe-finance-

Statistikdokumentation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation