Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2721 - 2730 af 4480

    Arbejdsmarkedsregnskab

    Arbejdsmarkedsregnskabet er en årlig opgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet opgjort i fuldtidspersoner. , Introduktion, Arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) er et befolkningsregnskab med fokus på arbejdsmarkedsrelaterede aktiviteter. Befolkningen fordeles på socioøkonomiske grupper, ex. beskæftigede, studerende, ledige og andre offentligt forsørgede, børn og unge samt øvrige uden for arbejdsstyrken., Arbejdsmarkedsregnskabet består af to forløbsregistre., Det ene forløbsregister (AMR_UN) er ikke timenormeret. Det betyder, at en person kan have aktiviteter (fx to job), som tilsammen udgør mere end 37 timer ugentligt. Dette forløbsregister er datagrundlaget for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), den kvartalsvise arbejdsstyrkestatistik (KAS), erhvervsbeskæftigelsen og NEET-indikatoren (unge uden beskæftigelse og uddannelse). Forløbsregistret muliggør også, at befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet kan opgøres på et hvilket som helst tidspunkt i året., Det andet forløbsregister (AMR) er timenormeret i forhold til en standardarbejdsuge på 37 timer og tilknytningen til arbejdsmarkedet opgøres i fuldtidspersoner. Det er på baggrund af dette forløbsregister, at statistikbanktabellerne om befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (AMR1 og AMR2) er dannet. Når den årlige tilknytning til arbejdsmarkedet for hele befolkningen opgøres i fuldtidspersoner, svarer den til den gennemsnitlige befolkning i året.,  , Dokumentation, Læs mere om Arbejdsmarkedsregnskabet her, .,  , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Hovedtal, Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (fuldtidspersoner) efter socioøkonomisk status og tid, Enhed: , Antal, 2023, Ordinær beskæftigelse i alt, 2.392.399, Støttet beskæftigelse med løn, 41.312, Midlertidigt fravær fra beskæftigelse, 103.510, Arbejdsløse, 80.778, Støttet beskæftigelse uden løn, 7.916, Feriedagpenge, 1.205, Vejledning og opkvalificering, 9.887, Ledighedsydelse, 13.596, Børnepasningsorlov fra ledighed, 0, Barselsfravær fra ledighed, 5.211, Sygefravær fra ledighed, 25.624, Fleksløntilskud, 60.861, Kontanthjælp (passiv)/integrationsydelse, 61.351, Revalidering, 210, Ressourceforløb, 15.566, Jobafklaringsforløb, 17.908, Førtidspension, 229.235, Efterløn, 33.961, Fleksydelse, 1.957, Folkepension, 1.011.605, Anden pension, 25.276, Personer under uddannelse, 1.002.715, Børn og unge (ikke under uddannelse), 386.144, Øvrige uden for arbejdsstyrken, 376.252, Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (fuldtidspersoner) (AMR1), Relateret indhold i Arbejdsmarkedsregnskab, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33, Mail: , psd@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/arbejdsmarkedsregnskab

    Emneside

    Analyser: Covid-19: Hvilke virksomheder har benyttet Lønkompensationsordningen?

    Som en konsekvens af Covid-19 og den omfattende nedlukning af det danske samfund indgik Regeringen og arbejdsmarkedets parter aftale om en midlertidig lønkompensationsordning. Aftalen indgår i den samlede aftale om støtte til erhvervslivet, som Regeringen og Folketinget har indgået. Ordningen omfatter private virksomheder, hvor minimum 30 pct. af medarbejderstaben eller flere end 50 ansatte stod til afskedigelse., Denne analyse beskriver omfanget af hjælpepakken i ordningens to første perioder (9. marts – 8. juli 2020), og ser nærmere på hvilke brancher, der især har benyttet ordningen samt den geografiske fordeling. Derudover undersøges i hvilket omfang, ordningen har reddet vækstvirksomheder eller snarere har understøttet virksomheder med negativ vækst. Data er af foreløbig karakter og vil blive endeligt revideret efter ordningens ophør., Analysens hovedkonklusioner:, 31.260 virksomheder har fået midlertidig lønkompensation for 263.000 job i perioden 9. marts til 8. juli 2020. Det svarer til næsten 20 pct. af samtlige virksomheder med ansatte i den private sektor. 72 pct. af de praktiserende tandlæger modtog lønkompensation mod kun 12 pct. af virksomhederne inden for fremstilling af farmaceutiske præparater., Restauranter er med 2.500 virksomheder den branche, hvor flest virksomheder har fået lønkompensation. Branchen har samtidig flest lønkompenserede job, nemlig 22.700., Hovedstadsområdet, forstået som landsdelene Byen København og Københavns Omegn, hvor hhv. 30 og 26 pct. af arbejdsstederne er omfattet af lønkompensationsordningen, er hårdest ramt. Målt på andelen af job lå Byen København med 21 pct. af landsdelens job i den private sektor på lønkompensation som eneste landsdel betydeligt over landsgennemsnittet (13 pct.)., 70 pct. af virksomhederne, som har fået bevilget lønkompensation, har mindst halvdelen af deres ansatte på lønkompensation., Lidt over halvdelen af de virksomheder, som har fået bevilget lønkompensation, havde en samlet negativ vækst i perioden 2016-2019, mens 47 pct. fremviste en positiv vækst. Modsat fremviste hovedparten (55 pct.) af de virksomheder, der ikke modtog lønkompensation, en positiv vækst. Hvad angår antal kompenserede job, så er mønstret lidt anderledes, idet de fleste job (næsten 141.200 eller 59 pct.) er i virksomheder med en positiv vækst., 44 pct. af samtlige mikrovirksomheder med positiv vækst har mindst 75 pct. af deres medarbejdere på lønkompensation. Til sammenligning gælder det kun 18 pct. af højvækstvirksomhederne., Hent som pdf, Covid-19: Hvilke virksomheder har benyttet Lønkompensationsordningen?, Kolofon, Covid-19: Hvilke virksomheder har benyttet Lønkompensationsordningen?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 25. august 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:13, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41 , Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=40811

    Analyser: COVID-19: Hvem har fået kompensation for faste omkostninger?

    I foråret 2020 blev store dele af Danmark lukket ned som en konsekvens af Covid-19 pandemien. I den forbindelse blev en række hjælpepakker vedtaget i marts 2020 for at kompensere virksomhederne for forskellige udgifter og reduceret omsætning. De tre største hjælpepakker målt på bevilget kompensationsbeløb er lønkompensationsordningen (12,8 mia. kr.), hjælpepakken vedrørende tabt omsætning (6,0 mia. kr.) samt ordningen for faste omkostninger (7,4 mia. kr.)., Denne analyse ser nærmere på de virksomheder, der har fået bevilget kompensation for faste omkostninger i perioden 9. marts til 31. oktober 2020. Analysen ser bl.a. på branchemæssig, geografisk og størrelsesmæssig fordeling blandt de kompenserede virksomheder., Analysens hovedkonklusioner:, Der er bevilget 7,4 mia. kr. i kompensation for faste omkostninger i perioden 9. marts til 31. oktober 2020 fordelt på 26.900 virksomheder. Det svarer til 8,3 pct. af alle reelt aktive virksomheder i Danmark., Der er flest kompenserede virksomheder i brancherne , Restauranter, , , Frisører , og , Taxikørsel, . Blandt de brancher, hvor relativt flest virksomheder har fået bevilget kompensation, ligger , Fitnesscentre, højest med 78 pct. kompenserede virksomheder ud af alle virksomheder i branchen. For brancherne , Konferencecentre og kursusejendomme, , , Caféer, værtshuse, diskoteker mv, . og , Hoteller , er andelene ligeledes over 60 pct., De største kompensationsbeløb er bevilget til brancherne , Hoteller, (822 mio. kr.) og , Restauranter , (534 mio. kr.). Blandt de 10 brancher med de højeste kompensationsbeløb er desuden tre brancher inden for luftfart. For disse tre brancher er det gennemsnitlige kompensationsbeløb på mere end 10 mio. kr. per virksomhed., Der er flest kompenserede virksomheder i , Byen København, , nemlig ca. 5.700 virksomheder. Denne landsdel er også overrepræsenteret blandt de kompenserede virksomheder, når der tages højde for antallet af virksomheder i landsdelene. Dette kan afspejle erhvervslivets sammensætning – og dermed konsekvenser af Covid-19 – i de forskellige landsdele., Især virksomheder med 1-5 årsværk er overrepræsenterede blandt de kompenserede virksomheder, hvorimod virksomheder uden ansatte er underrepræsenterede. Dette forhold afspejler formodentligt ordningens krav til minimumsudgifter og revisorerklæring for en del af kompensationsperioden., Hent som pdf, COVID-19: Hvem har fået kompensation for faste omkostninger?, Kolofon, COVID-19: Hvem har fået kompensation for faste omkostninger?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 28. januar 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:02, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=44802

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation