Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2721 - 2730 af 3707

      Første Verdenskrig betød stigende priser og rationeringer på brød og kød

      I løbet af Første Verdenskrig steg priserne i Danmark til mere end det dobbelte. Samtidig blev både brød, sukker, smør og kød rationeret. Lønningerne steg dog endnu mere i samme periode., 9. november 2018 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Selvom Danmark ikke var med i 1. Verdenskrig påvirkede krigen alligevel økonomien herhjemme, viser en række historiske tal fra Danmarks Statistik., I årene omkring 1. verdenskrig var inflationen med over 17 pct. om året i gennemsnit fra 1916 til 1921 rekordhøj, viser , Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris8, Inflationen blev fulgt op af lønstigninger for arbejderne. Så mens priserne steg med 150 pct. fra 1914 til 1920, steg timelønnen for en arbejder med over 250 pct., viser , Statistiks Årbog 1920, . Udviklingen i timelønnen løb dog primært fra priserne i årene 1919-1920 efter 1. verdenskrigs afslutning. , Stigningen i timelønnen kan hænge sammen med en voksende faglig kamp fra slutningen af 1. Verdenskrig og frem. I hvert fald steg antallet af tabte arbejdsdage som følge af strejker og lockout fra godt 200.000 i 1916-1918 til 1,3 mio. i 1920 og 1921, viser , denne udgave af Statistiske Meddelelser, ., Kilde: , Statistiks Årbog 1920, Kap. 5 Socialstatistik, og , www.statistikbanken.dk/pris8,   , Høj arbejdsløshed ved krigens afslutning, Den højere timeløn kom dog ikke alle til gode, idet arbejdsløsheden blandt organiserede arbejdere steg i krigsårene og toppede i 1918 med 18,1 pct. Fra krigens afslutning faldt arbejdsløsheden igen til niveauet før 1. verdenskrigs udbrud i 1914 på 7-10 pct., Kilde: Statistiske Efterretninger, ’Arbejdsmarked 1996:28’., En uges kødration svarede til det daglige forbrug i dag, Under 1. Verdenskrig blev en del fødevarer underlagt rationering - bl.a. sukker, rugbrød, franskbrød, ris, kaffe, smør, margarine og svine- og oksekød, viser Statistiks Årbog 1922. I november 1918 var rationeringen af særligt kaffe og kød stram. Således havde en person lov til at købe til sammen 120 g svine- og oksekød om ugen pr. individ, hvilket er noget mindre end de i alt 179 g okse- og svinekød danskerne i gennemsnit havde til rådighed om dagen i 2010, hvor , Danmarks Statistiks seneste tal, er fra. Kafferationen var 50 g pr. person om måneden. Danmarks Statistik har ikke aktuelle tal for kaffeforbrug., Smør og margarine var rationeret i 1918 til henholdsvis 250 g og 150 g om ugen i november. Dermed var rationeringen på smør faktisk markant højere end gennemsnitsforbruget pr. uge i Danmark i 2010, som lå på 38 g, mens margarineforbruget i 2010 var 144 g., Rationeringen på sukker tillod hvert individ at købe to kg sukker om måneden i 1918, hvilket er noget under det samlede forbrug pr. måned i 2006 (de seneste tal) på omkring 3,1 kg. Forbruget i 2006 omfatter i modsætning til rationen i 1918 også tilsat sukker i fx slik, kager og marmelade, men ikke sukkerindhold i naturlige næringsmidler., I november 1918 var rationeringen på rugbrød 8 kg pr. måned pr. person, hvilket rundt regnet svarer til over fem skiver om dagen., 1. Verdenskrig, 1. Verdenskrig begyndte 28. juli 1914, da Østrig-Ungarn erklærede Serbien krig. I forlængelse heraf erklærede en række europæiske stormagter hinanden krig i løbet af nogle uger. Krigen sluttede med våbenhvilen 11. november 1918. Over 9 mio. soldater mistede livet på slagmarken og 22 mio. var blevet såret og invalideret for livstid., Danmark var neutral under hele krigen. Som resultat af krigen blev Sønderjylland i 1920 genforenet med Danmark., Kilde: , Den Store Danske, Spørgsmål vedrørende denne artikel kan stilles til Magnus Nørtoft, journalist, Danmarks Statistik, 39 17 31 98, , mnt@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-11-09-foerste-verdenskrig-betoed-stigende-priser

      Bag tallene

      Den tidlige julehandel tyder på hårde pakker under juletræet i år

      Bliver det en blød eller en hård pakke under træet i år? Detailomsætningsindekset for november peger i retning af, at de hårde pakker er populære. Det er især elektriske apparater som fx airfryers, robotstøvsugere og tv, der har stået højt på danskernes shoppingliste., 22. december 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Den sidste julegavespurt er sat ind, og der ligger sikkert allerede mange pakker klar til at komme under juletræerne rundt omkring i de danske hjem. Men hvad mon der er i de pakker? Det kunne meget vel være en foodprocessor til Gertrud Sand fra The Julekalender eller måske en robotstøvsuger. En særkørsel fra Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks viser, at der især har været gang i indkøbet af elektriske husholdningsapparater i den tidlige julehandel i november i år., ”Detailhandel med elektriske husholdningsapparater er generelt en branche med et stort julesalg, og det tyder da også på, at den slags apparater vil fylde under juletræerne i år. Vi har i november i år handlet for 12,4 pct. mere i forretninger i denne branchegruppe, end vi i gennemsnit gjorde i november i de foregående fem år (2018-2022),” siger Kari Anne Janisse Arildsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Næst efter husholdningsapparater kommer der nok til at være en del gaver fra isenkræmmere samt ur- og smykkeforretninger. Isenkræmmere er forretninger, der handler med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik, vaser, lysestager mm. Derudover kan en stigning i omsætningen hos dyrehandlere i den tidlige julehandel tyde på, at flere kæledyr også kan se frem til en pakke til jul., Detailomsætningen i november 2023 på udvalgte branchegrupper, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Flere julegaver til kæledyrene end sidste år, Detailomsætningen hos i dyrehandlere, hvor man fx køber legetøj og mad til dyr samt mindre kæledyr som fisk og firben, er steget støt i år. Overordnet set klarer dyrehandlerne sig godt i november, men i år har de ligget 20,7 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år (2018-2022) og 1,6 pct. højere end sidste år., ”Også handlen med forbrugerelektronik har klaret sig godt i forhold til de seneste fem år. I disse forretninger, der bl.a. sælger computere, radio og tv, ligger handlen i november i år 22,6 pct. over gennemsnittet for de seneste fem år og 7,0 pct. højere end handlen i november sidste år. Tilbudsevents som Black Friday og Cyber Monday kan formentlig have en effekt på det stigende salg af forbrugerelektronik i november,” forklarer Kari Anne Janisse Arildsen., Det hører også med til historien, at opdelingen i detailomsætningsindekset er baseret på virksomhedernes brancher og ikke detaljerede oplysninger om, hvilke varer de har solgt. Det betyder fx, at virksomheder, der ligger i branchen for salg af elektriske husholdningsapparater, men som også sælger computere og tv, i de fleste tilfælde vil indgå i branchen elektriske husholdningsapparater med hele deres omsætning., Udviklingen i detailomsætningen for udvalgte branchegrupper, november 2022 til november 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/deta151, Sko og bøger handles ikke i god tid, Til gengæld er der i mindre grad indkøbt legetøj, sko og bøger i den tidlige julehandel i november i år. Sammenlignet med gennemsnittet de seneste fem år har disse brancher klaret sig dårligst i år. I november i år ligger de både under det gennemsnitlige niveau i 2015 og det gennemsnitlige salg i november de seneste fem år., ”Data for detailhandlen i november 2023 tyder på, at der i lidt mindre grad blev købt sko, bøger, spil og legetøj end i de seneste fem år. Vi ser dog her udelukkende på forretninger, hvis salg primært foregår i fysiske butikker, og der er tale om varer, som også i stor stil købes i online butikker,” siger Kari Anne Janisse Arildsen., Kigger man på handlen i december sidste år kan man desuden se, at detailomsætningen i skoforretninger, tøjbutikker og boghandlere steg betydeligt i denne måned., Detailomsætningsindekset for december 2023 bliver offentliggjort d. 26. januar 2024.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-12-22-den-tidlige-julehandel-tyder-paa-haarde-pakker-under-juletraeet-i-aar

      Bag tallene

      Priserne stiger forskelligt i Euroland

      Priserne stiger i vidt forskelligt tempo i de lande, som har euroen som fælles valuta. Det kan skade konkurrenceevnen i de eurolande med den højeste inflation., 6. juni 2005 kl. 0:00 ,  , Selv om borgerne i store dele af Europa betaler deres indkøb med den samme valuta, nemlig euroen, betyder det ikke, at priserne på varerne udvikler sig i det samme tempo. Der er gået seks år siden euroen blev indført som fælles valuta i 11 vesteuropæiske EU-lande (Grækenland kom til ét år senere som det 12 euroland). I disse seks år er priserne steget i vidt forskelligt tempo rundt omkring i euroland. I Danmark ville det svare til en situation, hvor priserne i en årrække steg kraftigt i Jylland, men kun svagt på Sjælland.  , Borgerne i eurolandet Irland oplever lige nu, at priserne på deres varer stiger væsentligt kraftigere end priserne i eurolandet Tyskland. Med prisstigninger på 26 pct. siden euroens indførsel i januar 1999 har Irland nemlig oplevet de kraftigste prisstigninger i euroland. De mindste prisstigninger har man oplevet i Tyskland, hvor priserne er steget ca. 10 pct. siden januar 1999. , Valutakursen ligger fast , Da Tyskland og Irland siden begyndelsen af 1999 har haft samme valuta, nemlig euroen, har den forskellige prisstigningstakt i de to lande ikke kunnet give sig udslag i en ændret valutakurs. Valutakursen mellem Irland og Tyskland har siden januar 1999 været lige så uforanderlig, som valutakursen mellem kroner på Sjælland og kroner på Fyn. Eller mellem dollars i Arizona og dollars i Californien. ,                                                                                             , Irland bliver mindre konkurrencedygtig, Eftersom Irland og Tyskland har fælles valuta betyder de store forskelle i inflationen, at Irland alt andet lige er blevet mindre konkurrencedygtig over for Tyskland i de seneste seks år. Det er dog vigtigt at bemærke, at dette som nævnt er under forudsætning af, at alt andet er lige. I realiteten er der naturligvis en lang række andre faktorer, som også har indflydelse på et lands konkurrenceevne. Såfremt Tyskland og Irland begge havde bevaret deres egen nationale valuta, og såfremt der på valutamarkedet havde været en fri prisdannelse (kursfastsættelse) som alene havde afspejlet den forskellige udvikling i priserne gennem de sidste seks år, ville den irske valuta gradvist være faldet i værdi i forhold til den tyske. Med egen valuta ville Irland altså kunne kompensere for den forringede konkurrenceevne ved at devaluere sin valuta. , Dårligere konkurrenceevne, Også lande som Grækenland (der indførte euroen i januar 2000), Luxembourg, Spanien, Portugal og Holland har haft relativt høje prisstigninger de seneste seks år, nemlig mellem 19 og 21 pct. - altså omkring det dobbelte af prisstigningerne i Tyskland. Også disse lande har altså alt andet lige en svækket konkurrenceevne i forhold til Tyskland. , Fortsætter priserne med at stige i så forskelligt tempo i euroland, sker der det, at virksomhederne i landene med de højeste prisstigninger oplever, at deres varer bliver dyrere og dermed sværere at sælge. Til gengæld vil virksomhederne i eurolandene med de laveste prisstigninger få en konkurrencefordel, fordi deres varer bliver billigere. Uden indgreb bliver resultatet af en sådan udvikling en lavere produktion i højinflationslandene, underskud på handelsbalancen og en stigende arbejdsløshed.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-06-06-Inflation-i-eu-lande

      Bag tallene

      Flere folk i mellemstore byer ønsker at bo i samme størrelse by om ti år (rettet 12. juni)

      Når man spørger folk på landet, i små byer, i mellemstore byer og i store byer, hvilken størrelse by, de ser sig selv i om ti år, er der flest i de mellemstore byer, der ønsker at beholde status quo. Generelt bor en større andel af danskerne i større byer end tidligere., 12. juni 2018 kl. 13:52 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 12. juni 2018, kl. 15:58: Figuren 'Hvor ønsker personer 0-29 år at bo om ti år?' var forkert. Figuren er opdateret med de rigtige data.,  , Hvor ser du dig selv om ti år? Danmarks Statistik har spurgt et udpluk af danskerne på tværs af bystørrelser om, hvilken størrelse by, de ønsker at bo i om 10 år., Overordnet viser undersøgelsen, at danskerne også om 10 år gerne vil bo i den bystørrelse, som de bor i nu. For både beboere på landet, i små og i store byer melder over 65 procent, at de om 10 år ser sig selv i en by af samme størrelse, som de allerede bor i. Folk fra mellemstore byer ønsker i højest grad at bibeholde bystørrelsen. Her meddeler mere end 75 procent, at de ser sig selv i en by af lignende størrelse om 10 år., Flest unge drømmer om forandring, Ser man nærmere på de unge (under 30 år), er der et større ønske om forandring. Her ønsker lidt under halvdelen af dem, som bor enten på landet eller i en mindre by, at flytte til en mellemstor eller stor by. For denne gruppe er det især de mellemstore byer, der trækker. Omvendt ønsker omtrent en fjerdedel af unge i mellemstore og store byer at flytte på landet eller til en mindre by.,  , De fleste over 30 år ønsker ikke at skifte bystørrelse, I aldersgruppen fra 30-59 år er der færrest blandt dem på landet og i de mellemstore byer, som ønsker at flytte, idet kun omtrent 15 procent ønsker at skifte bystørrelse indenfor ti år. For samme aldersgruppe i de mindre og de store byer er det dobbelt så mange, der ønsker at flytte til en anden bystørrelse., Blandt de 60+ årige er det stort set kun dem, som bor på landet, der giver udtryk for et ønske om at skifte bystørrelse indenfor ti år. Knap 40 pct. af de 60+ årige, der bor på landet, ønsker at flytte til enten en mindre by eller en mellemstor by. Ingen af de adspurgte i denne kategori har givet udtryk for, at de kunne tænke sig at flytte til en stor by., Andelen af danskere i de store byer vokser, Blandt Danmarks cirka 5,8 mio. indbyggere bor knap 1,9 mio. i hovedstadsområdet, 1, eller i byer med mindst 100.000 indbyggere. Desuden bor knap 1,1 mio. i byer med mellem 20.000 og 99.999 indbyggere. Samlet betyder det, at lidt over halvdelen af os bor i byer med mindst 20.000 indbyggere., Den anden halvdel fordeler sig således, at cirka 1,7 mio. bor i byer med mellem 1.000 og 19.999 indbyggere, og endelig bor omtrent 1,1 mio. i landdistrikter eller byer med højst 999 indbyggere., Tidligere boede en større andel af danskerne på landet. Bevægelsen fra landet mod byen (urbanisering) forløb hurtigt i særligt den første halvdel af 1900-tallet, men foregår stadig- dog i et mere begrænset omfang.,  , Læs mere om urbanisering i DST Analysen , Indbyggere og jobs samles i byerne, ., Med eventen ’Skal vi acceptere urbaniseringen for at sikre væksten?’ tager Danmarks Statistik urbanisering op til diskussion på Folkemødet på Bornholm 2018. Eventen foregår torsdag 14. juni kl. 15.30 til 16.30 i telt J31. , Læs mere her, ., Om data i artiklen, Artiklen er baseret på data, der er indsamlet via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse. Omnibusundersøgelsen gennemføres hver måned, og er en internet- og telefonbaseret interviewundersøgelse, der tager udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af de 16- til 74-årige i Danmark. Hver måned udtrækkes ca. 1800 personer tilfældigt til undersøgelsen, og knap 900 personer deltager. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes således, at de giver så retvisende et billede som muligt. Bemærk dog, at de præcise tal er behæftet med nogen usikkerhed.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-12-flere-folk-i-mellemstore-byer-oensker-at-bo-i-samme-stoerrelse-by-om-ti-aar

      Bag tallene

      Antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er faldet

      Fra 2008 til 2016 er antallet beskæftigede personer med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse faldet med næsten 7 procent. Faldet gælder både læreruddannede, som arbejder med undervisning, og læreruddannede, som arbejder i andre brancher., 4. september 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Antallet af beskæftigede med en læreruddannelse er gået tilbage med mere end 5.000 personer i perioden fra 2008 til 2016. I alt kunne lige over 80.000 beskæftigede personer i Danmark 2008 sige, at læreruddannelse var deres højeste uddannelse, mens det samme tal var faldet til lidt mindre end 75.000 i 2016. Udviklingen svarer til et fald på omtrent 7 procent. I denne artikel har vi opgjort beskæftigede personer med skolelærer som højeste fuldførte uddannelse uanset om de arbejdede indenfor undervisning, [1], eller i en anden branche. I 2008 arbejdede lige under 13.600 af de beskæftigede skolelæreruddannede i en anden branche end undervisning, mens tallet var faldet til lige under 13.300 i 2016. , Faldet i beskæftigede læreruddannede berører 87 kommuner, Stort set alle kommuner i landet har fra 2008 til 2016 oplevet et fald i antallet af beskæftigede borgere med en læreruddannelse. I alt er der sket et fald i 87 ud af landets 98 kommuner. I de resterende 11 kommuner er antallet enten forblevet uændret eller vokset., Ser man bort fra Læsø Kommune og Samsø Kommune, hvor der boede færre end 100 beskæftigede med en læreruddannelse i både 2008 og 2016, var faldet størst i kommunerne Langeland, Lolland og Rudersdal. I disse tre kommuner lå nedgangen på mere end 20 procent. Modsat var stigingen størst i Ishøj, Rødovre og Københavns Kommune. Her var udviklingen dog mere forskelligartet. I Ishøj Kommune steg antallet af beskæftigede med en læreruddannelse med 27,1 procent, mens det samme tal var 12,9 procent i Rødovre Kommune og 5,0 procent i Københavns Kommune., Udvikling i antal bosatte beskæftigede med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2008-2016,  , Kilde: Særudtræk fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Beskæftigede med en læreruddannelse er yngst i og omkring de største byer, Gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse varierer kommunerne imellem i 2016. De yngre i gruppen bosætter sig i eller omkring en af landets største byer. De tre kommuner med den laveste gennemsnitsalder for gruppen er København, Ishøj og Aalborg. I disse tre kommuner er gennemsnitsalder under 44 år. I modsatte ende har man kommunerne Fanø, Ærø og Samsø, hvor gennemsnitsalderen for gruppen er over 51 år. , Ser man på ændringen i gennemsnitsalderen i kommunerne fra 2008 til 2016 er de største fald i kommunerne omkring København. Ishøj, Vallensbæk og Egedal er de tre kommuner, der har oplevet det de største fald i gennemsnitsalderen for beskæftigede med en læreruddannelse i perioden. Ærø, Faxe og Svendborg kommuner er de kommuner, hvor gennemsnitsalderen er steget mest.,   ,   , Gennemsnitsalder for bosatte beskæftigede personer med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik, Udvikling i gennemsnitsalder for bosatte beskæftigede personer med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2008-2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik., Flest kvindelige beskæftigede med en læreruddannelse i alle kommuner, Generelt er der flest kvinder i gruppen af beskæftigede, der har en læreruddannelse som højst fuldførte uddannelse. På landsplan var lidt under 65 procent af denne gruppe kvinder, og i samtlige kommuner boede der i 2016 flere kvindelige end mandlige beskæftigede med en læreruddannelse. Andelen af kvindelige beskæftigede med en læreruddannelse var størst i Stevns (72,1 pct.), Køge (71,7 pct.) og Frederikssund Kommune (70,9 pct.). De tre kommuner, der havde den laveste andel kvinder var Syddjurs (57,5 pct.), Læsø (59,1 pct.) og Odder Kommune (59,5 pct.). , Andel bosatte kvinder i beskæftigelse med læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 2016, Kilde: Særudtræk fra den registrerede arbejdsstyrkestatistik, Data til denne artikel er leveret af ,  Pernille Stender. , Har du yderligere spørgsmål til beskæftigede med en læreruddannelse som højeste fuldførte uddannelse, er du velkommen til at kontakte hende på , psd@dst.dk, eller 3917 3404., [1], Endvidere omfatter undervisning også førskoleundervisning, specialskoler, gymnasier og erhvervsfaglige skoler, videregående uddannelsesinstitutioner, anden undervisning og hjælpeydelser i forbindelse med undervisning.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-04-antallet-af-beskaeftigede-laererudd-er-faldet

      Bag tallene

      Mere end hver tredje studerende flytter efter uddannelse

      Studerende på bacheloruddannelser og mellemlange videregående uddannelser flytter relativt ofte efter deres studieplads, mens studerende på erhvervsuddannelser og lange videregående uddannelser flytter relativt sjældent. , 3. september 2018 kl. 14:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2017 påbegyndte knap 56.000 personer for første gang et studie med semesterstart i august eller september.  Ud af disse flyttede 20.121 i 2. halvår 2017, hvilket svarer til 36 pct., Bacheloruddannelserne havde den største tilgang af studerende og optog 34 pct. af alle nystartede studerende, der begyndte i august eller september 2017. Bachelorstuderende stod samtidig for 54 pct. af alle flytninger i 2. halvår 2017., I forhold til det samlede antal nystartede studerende flyttede bachelorstuderende altså forholdsvis ofte sammenlignet med studerende fra de øvrige uddannelser. Dette kan ses af differencen mellem andelen af studerende og andelen af flytninger. En negativ difference viser, hvilke uddannelser relativt flest studerende flyttede efter i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Anm: Opgørelsen tæller kun studerende, som første gang påbegyndte en uddannelse i august/september 2017., Erhvervsuddannelser havde modsat bacheloruddannelserne den største positive difference mellem andelen af studerende, der begyndte studie og deres andel af flytninger. Erhvervsuddannelserne optog 33 pct. af alle de nybegyndte studerende og stod for 12 pct. af de studerendes flytninger i 2. halvår 2017., 14 procent flytter over Storebælt, De 20.121 personer, der flyttede efter studie i 2. halvår 2017, flyttede 23.585 gange i perioden, hvilket betyder, at nogle studerende flyttede flere gange. , 3306 flytninger gik på tværs af Storebælt, hvilket svarer til 14 pct. af flytningerne, mens 15.823 flytninger gik på tværs af kommuner, hvilket svarer til 67 pct. af flytningerne.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel., Af de 3306 flytninger over Storebælt gik flest fra Jylland og Fyn til Sjælland og Hovedstaden – altså fra vest til øst. 1997 af Storebæltsflytningerne gik fra vest til øst, mens 1309 gik fra øst mod vest. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Region Syddanmark sender studerende til Hovedstaden, Når turen gik over Storebælt, så gik den oftest til Hovedstaden, som er den eneste region, der havde en positiv nettotilflytning af studerende, når man kigger isoleret på flytningerne over Storebælt. , Region Syddanmark havde den næststørste tilflytning af studerende over Storebælt men havde også en relativ stor fraflytning af studerende. , Dermed endte regionen med at have en negativ nettotilflytning over Storebælt på 343 studerende, hvilket kun blev overgået af Region Sjælland, som endte med minus 347 studerende netto.,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt.,  , Region Syddanmark ”eksporterede” især studerende til Region Hovedstaden, hvor studerende fra Region Midtjylland også var stærkt repræsenteret. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: Kun flytninger på tværs af Storebælt 2. halvår, 2017.  , De studerende, som flyttede i forbindelse med deres studie, var oftest mellem 20 og 24 år gamle. Flest 20-årige (6735) og næst flest 21-årige (6322). , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. , Anm: De 23.585 flytninger i 2. halvår 2017 blev foretaget af 20.121 personer. Er personer, der er flyttet flere gange blevet et år ældre i mellem 2 flytninger, er de talt med i begge alderstrin., Data til denne artikel er leveret af Henning Christiansen & Susanne Mainz. Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at tage kontakt på , hch@dst.dk, /tlf: , 39 17 33 05, eller , sms@dst.dk, /tlf: 3917 3394.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-08-31-mere-end-hver-tredje-studerende-flytter-efter-uddannelse

      Bag tallene

      Statistikdokumentation: Husholdningernes formue i fast ejendom

      Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Mikkel Bjerre Trolle , 29 36 68 25 , MIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Husholdningernes formue i fast ejendom 2024 , Tidligere versioner, Husholdningernes formue i fast ejendom 2023, Husholdningernes formue i fast ejendom 2022, Husholdningernes formue i fast ejendom 2021, Husholdningernes formue i fast ejendom 2020, Husholdningernes formue i fast ejendom 2019, Husholdningernes formue i fast ejendom 2018, Husholdningernes formue i fast ejendom 2017, Husholdningernes formue i fast ejendom 2016, Husholdningernes formue i fast ejendom 2015, Formålet med statistikken Husholdningernes formue i fast ejendom er at give et bud på markedsværdien af boligformuen i Danmark, baseret på faktiske salg. Med denne statistik opgøres boligformuen som en individbaseret statistik, således at den strukturelle udvikling på boligmarkedet kan sættes i sammenhæng med andre individoplysninger som fx bopælskommune, indkomstniveau, gæld, familietyper mv. Statistikken blev opgjort første gang i 2015 med tal for 2004-2014. , Indhold, Statistikken opgøres ultimo året. Husholdningerne omfatter personer og enkeltmandsvirksomheder i husholdningssektoren, som ejer fast ejendom. Ejere af fast ejendom er her defineret som egentlige ejere og andelshavere. Alle tal er opgjort i løbende priser. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra forskellige registre samkøres via ejendomsidentifikation og personidentifikation. Der foretages klassificeringer, aggregeringer og beregning af markedsværdien. Til publiceringer tilføjes relevante baggrundsoplysninger om familierne., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes fortrinsvis til strukturbelysning boligmarkedet og fordelingsanalyser af husholdningernes formuer, idet statistikken indeholder informationer på et meget detaljeret niveau. Men statistikken anvendes også på aggregeret form i sammenhæng med mere overordnede samfundsøkonomiske statistikker, så som nationalregnskabet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De offentlige ejendomsvurderinger som er grundlaget for udregningen af markedsværdien, har været fastfrosset siden 2013, og var i forvejen et estimat foretaget af SKAT, dette er således en kilde til usikkerhed. Det foreløbige år er afhængig af månedlige salgsdata som eneste nye kilde i forhold til det endelige år, salgsdata bliver mere dækkende henover året. Når det endelige år beregnes er det med alle kilder i modellen tilgængelig. Erfaringer fra 2019 og 2020 viser at det foreløbige år er undervurderet i forhold til den totale markedsværdi for the endelige år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer første gang i marts måned, knap tre måneder efter referencetidspunktet. Endelige tal udkommer knap et år og tre måneder efter referencetidspunktet., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er sammenlignelighed over tid. Dog skal man være opmærksom på, at tallene er opgjort i løbende priser. Der er ikke kendskab til en individbaseret opgørelse af husholdningernes formue i faste ejendom, der kan sammenlignes med den danske. Tal for husholdningernes samlede formue i fast ejendom offentliggøres også i Nyt fra Danmarks Statistik og Efterretning for nationalregnskabets finansielle konti, som publiceres i juni og september., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken emnet , Fast ejendom, . Se mere på emnesiden , Fast ejendom, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/husholdningernes-formue-i-fast-ejendom

      Statistikdokumentation

      Sommer og hovedrevision af nationalregnskab er på vej

      Kalenderen siger juni og dermed start på sommeren, men for Danmarks Statistik betyder det også afslutning på et projekt, der har fyldt meget hos os gennem flere år, nemlig hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlig finanser. Kort sagt, en stor del af vores makroøkonomiske statistikker., 5. juni 2024 kl. 8:00 ,  , Hovedrevisioner af økonomiske statistikker er ikke noget nyt, men det er forholdsvist nyt, at der som følge af EU’s harmoniserede revisionspolitik opereres med faste koordinerede hovedrevisioner i alle EU-medlemslandene hvert femte år. Revisioner kan naturligvis være generende for brugerne på den korte bane, men de er med til at skabe mere retvisende og dermed mere brugbar statistik på længere sigt. , Der opstår løbende ny viden, og nye forbedrede data bliver tilgængelige. I hvert enkelt tilfælde vurderer vi, om den nye viden kan indarbejdes i forbindelse med de løbende revisioner eller om det må afvente en hovedrevision. Der er tale om en balance, hvor der på den ene side tilstræbes indarbejdelse af ny viden så hurtigt som muligt, og på den anden side lægges vægt på vigtigheden af konsistente og sammenhængende tidsserier for den sammenhængende økonomiske statistik: nationalregnskab, betalingsbalance (inkl. udenrigshandlen) og offentlige finanser. , Danmark er et af de første lande til at offentliggøre hovedreviderede økonomiske statistikker her i 2024. I september vil langt de fleste andre europæiske lande følge efter. Vi har valgt at publicere de enkelte statistikker i deres normale offentliggørelsesrytme og ikke som én stor samlet offentliggørelse. Det betyder, at vi offentliggør hovedreviderede offentlige finanser den 6. juni. Samtidig bliver årene fra 2020 og frem genberegnet både som led i hovedrevisionen og afledt af almindelige løbende opdateringer. Der sker tilsvarende offentliggørelser af betalingsbalancen og nationalregnskaber hhv. den 10. og 28. juni., Vi har i øvrigt samlet alt information om hovedrevisionen på dst.dk/HR2024 , Forbedret nationalregnskab i en kompleks og global verden, Når vi reviderer i vores historiske tidsserier, er det fordi, der er vægtige grunde til det. , Hovedforklaringen er, at vi hele tiden får nye kildedata eller ny viden om virksomhedernes aktiviteter. Revisionerne kan også være en konsekvens af påbud fra EU som led i deres grundige arbejde med at sikre harmoniserede og retvisende opgørelser på tværs af medlemslandene.  , I perioder med store og pludselige forandringer i samfundet er der særlig usikkerhed knyttet til de tidlige nationalregnskabsopgørelser. Det gælder i den grad i de senere år, hvor Covid-19-pandemi, krig i Europa, høj inflation og energikrise har påvirket den danske økonomi på hidtil ukendte måder. Vi har gjort os umage med at forklare denne ekstraordinære usikkerhed, når vi har offentliggjort nationalregnskabet og af samme grund valgt at reducere detaljegraden i offentliggørelsen af vores tidligste beregninger. Det er derfor rart, at vi nu kan sætte to streger under beregningerne for året 2020, som i særlig grad var påvirket af Covid. , Vi har, siden jeg tiltrådte, omprioriteret og tilført flere ressourcer til nationalregnskabet for at styrke området. Her har vi blandt andet haft fokus på betydningen af globaliseringen for et lille land som Danmark, hvor enkelte store koncerners internationale aktiviteter fylder meget i regnskabet. Der er særlige udfordringer med at opgøre den del af aktiviteterne, som sker uden for Danmarks grænser, men som stadig er en del af dansk værdiskabelse. Vi har af samme grund intensiveret dialogen med Danmarks største koncerner, og vi har lagt vægt på at belyse betydningen af denne type aktiviteter., På de indre linjer har vi samtidig arbejdet intenst på at styrke de tekniske muligheder, så vi tidligere kan anvende mere detaljerede datakilder på en konsistent måde og hurtigere kan tegne det rigtige billede af økonomien. , Disse forbedringer og mange andre, som bl.a. er lavet i samarbejde med Danmarks Nationalbank, har øget kvaliteten af det samlede nationalregnskab og er medvirkende til, at vi igen kan offentliggøre på vores normale detaljeniveau., Jeg håber, I tager godt imod vores forbedrede statistikker.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2024/2024-06-05-sommer-og-hovedrevision-af-nationalregnskab-er-paa-vej

      Rigsstatistikerens klumme

      Statistikdokumentation: Forskeruddannelse

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Lene Riberholdt , 23 60 62 18 , LRI@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forskeruddannelse 2024 , Tidligere versioner, Forskeruddannelse 2023, Forskeruddannelse 2022, Forskeruddannelse 2021, Forskeruddannelse 2020, Forskeruddannelse 2019, Forskeruddannelse 2018, Forskeruddannelse 2017, Forskeruddannelse 2016, Forskeruddannelse 2015, Forskeruddannelse 2014, Forskeruddannelse 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Uddannelsesstatistikkens-manual (pdf), Formålet med ph.d.-statistikken er bl.a. at belyse omfanget af uddannelsen af forskere, samt uddannelsesforløbet og fagemner. Opgørelser på statistikkens hovedvariable er sammenlignelige siden ph.d.-ordningens start i midten af firserne., Indhold, Statistikken giver en samlet årlig beskrivelse af antallet af ph.d.-studerende og af studerende, der tildeles ph.d.-graden ved en institution i Danmark, der er godkendt til at udbyde ph.d-uddannelser. Endvidere indeholder statistikken beskrivelse af uddannelsesforløbet herunder ordninger, specialaftaler, orlovsperioder og udlandsophold, og den indeholder detaljerede oplysninger om forskningsprojektets fagindhold samt oplysninger om finansieringsforhold. Statistikken omfatter også ph.d.-grader tildelt efter den særlige § 15,2, hvor der ikke er fulgt et uddannelsesforløb, men hvor en ph.d.-afhandling er indleveret og bedømt., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken baseres på årlige indberetninger fra danske institutioner, der er godkendt til at udbyde ph.d.-uddannelse. Der er tale om en totaltælling. De indsendte data fra hver indberetter kontrolleres for manglende oplysninger, for om oplysningerne er indbyrdes konsistente, og der ses på udviklingen over tid. Er der behov for supplerende eller korrigerede oplysninger rettes henvendelse til indberetterne. , Ph.d.-registeret indgår i Elevregisteret med et års forsinkelse og indgår også i fejlsøgningen der., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, universiteter, offentlige myndigheder, erhvervsorganisationer, medier og forskere som grundlag for bl.a. forskning og analyser. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, idet uddannelsesdata er relevant i mange sammenhænge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er tale om en totaltælling, og alle universiteter og øvrige institutioner, godkendt til at udbyde ph.d.-uddannelser, indberetter. Der forekommer ikke målefejl eller bortfald af betydning, da fejlsøgningprocedurerne på de centrale begreber, antal ph.d.-studerende og antal tildelte ph.d.-grader er meget omfattende. Dog kan der forekomme målefejl på oplysningen af hovedområde, da den er baseret på personens institutionelle placering på universitetet, og fakultetsstrukturen samt institutinddelingerne netop omstruktureres i disse år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i løbet af forsommeren efter referenceåret. Dataindsamlingen og databehandlingen har været under revision, og udgivelsestiden er derfor blevet fremskyndet i forhold til tidligere år., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenligneligheden over tid er god for hovedvariablene. Statistikken indeholder derudover en række oplysninger om studieordninger, forskningsemner, finansiering, studieophold og ansættelse. Disse variable har undergået ændringer gennem årene, men fra 2009 har variablene været konsistente., Sammenligneligheden med international statistik over ph.d.-studenter vurderes at være meget god. Med hensyn til sammenligneligheden vedr. befolkningens uddannelsesniveau, vil lande, hvor statistikken er baseret på spørgeskemaundersøgelser, have mulighed for også at medtage personer, som har taget deres ph.d.-grad i udlandet, og som derfor ikke indgår i den danske ph.d.-statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Ph.d.-uddannelser, . Derudover indgår statistikken i publikationen , Forskning, udvikling og innovation, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskeruddannelse

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Kulturministeriets udbetalinger

      Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kulturministeriets udbetalinger 2023 , Tidligere versioner, Kulturministeriets udbetalinger 2022, Kulturministeriets udbetalinger 2020, Kulturministeriets udbetalinger 2019, Kulturministeriets udbetalinger 2018, Kulturministeriets udbetalinger 2017, Kulturministeriets udbetalinger 2016, Kulturministeriets udbetalinger 2015, Kulturministeriets udbetalinger 2014, Kulturministeriets udbetalinger 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Geografisk fordeling af udbetalinger efter typer (pdf), Formålet med statistikken Kulturministeriets udbetalinger er at skabe et samlet overblik over omfanget, arten og fordelingen af Kulturministeriets udbetalinger til kulturelle formål. Kulturministeriets udbetalinger giver sammen med statistikken Offentlige bevillinger til kulturelle formål et nuanceret billede af den statslige finansiering og støtte til kulturlivet. Statistikken dækker fra 2010 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over udbetalte beløb til fremme af formål inden for Kulturministeriets område. Midlerne anvendes til drift af institutioner, konkrete aktiviteter og projekter, legater mv. og viser fordelingen på forskellige kulturemner og geografi. Tilskudsmodtagerne beskrives med alder og køn (personer) eller virksomhedsform og -størrelse (virksomheder). Udbetalingerne til forfattere, oversættere mv. knyttet til biblioteksafgiften og fordelingen af udbetalinger til de særlige, tværgående emner børn og unge, forskning og uddannelse vises også i særlige tabeller., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kulturministeriet sender hvert år til Danmarks Statistik udbetalingsdata med angivelse af beløb, formål, geografisk målretning, modtageroplysninger mv. Danmarks Statistik fejlsøger data og kobler dem med baggrundsoplysninger om modtagerne (alder, bopæl og køn for personer; beliggenhed, størrelse og type for virksomheder). Data tabelleres og publiceres i Statistikbanken efter en række yderligere kontroller., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes til oversigter over Kulturministeriets udbetalinger til forskellige kulturformål. Statistikken kan benyttes som en indikator for de statslige tilskud til kulturelle formål, med det forbehold at andre ministerier udover Kulturministeriet også kan udbetale tilskud til kulturelle formål. Desuden kan statistikken benyttes til en nærmere beskrivelse af modtagerne mht. fx geografi, køn og alder (personer), størrelse og virksomhedstype (virksomheder). Statistikken er etableret og udvikles løbende i samarbejde med Kulturministeriet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data indsamles via Kulturministeriets tilskudsadministrative systemer, øvrige økonomisystemer og Statsregnskabet. Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger, men den samlede præcision vurderes at være meget høj, hvad angår de nuværende udbetalinger fra Kulturministeriet. Der kan over tid forekomme justeringer i Kulturministeriets tildeling af kulturemner på bestemte ordninger og budgetområder. Ligeledes ressortændringer medføre at statslige tilskud kan blive flyttet departementer imellem. De løbende justeringer kan således påvirke sammenligneligheden over tid., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestidspunktet er normalt medio juni- ca. 5½ måned efter referenceperiodens udløb. Statistikken bliver normalt publiceret uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Ved vurdering af tidsserier fra denne statistik, skal brugeren være opmærksom på ressort-omlægninger og lignende som beskrevet under Sammenlignelighed over tid. Fx skyldes databruddet fra 2011 til 2012 ressortomlægninger efter regeringsdannelsen i 2011. Kulturministeriet fik overdraget området med folkeoplysning og folkehøjskolerne fra Ministeriet for Børn og Undervisning, og slotte og kulturejendomme blev flyttet fra Finansministeriet til Kulturministeriet. Endelig blev de videregående kunstneriske uddannelser flyttet fra Kulturministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser., Fra og med udgivelsen af 2019 tal er opgørelsen af sagsområder ændret i forhold til tidligere, da det for visse udbetalingstyper er muligt at definere sagsområdet mere præcist end før., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Kulturministeriets udbetalinger indgår i emnesiden for , Kulturområdets uddannelse, økonomi og beskæftigelse, . Statistikken formidles hvert år gennem udgivelsen af , Nyt, fra Danmarks Statistik og en række , statistikbanktabeller, , der bl.a. viser den geografiske fordeling af udbetalingerne og fordelingen på personlige modtagere og virksomhedsmodtagere., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kulturministeriets-udbetalinger

      Statistikdokumentation
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation