Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2671 - 2680 af 3689

      Betalingsbalance og udenrigshandel

      Er der overskud eller underskud på betalingsbalancen, og hvordan har den udviklet sig over de seneste år? Bliv klogere på udviklingen her.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel

      Emneside

      Statistikdokumentation: Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet)

      Kontaktinfo, Social og Sundhed , Uwe Pedersen , 23 72 65 69 , UWP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2022 3. kvartal , Tidligere versioner, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2020 1. kvartal, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2019, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2015 2. kvartal, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2015 1. kvartal, Internationale arbejdsomkostningsindeks 2014 1. kvartal, Formålet med de internationale arbejdsomkostninger er at belyse udviklingen i løn og øvrige arbejdsomkostninger i den private sektor i Danmark sammenlignet med EU og USA. Oplysningerne for EU bliver indsamlet af EU's statistiske kontor, Eurostat, som offentliggør tallene på deres hjemmeside. Oplysningerne for USA bliver indsamlet af U. S. Department of Labor, Bureau of Labor Statistics, som offentliggør tallene på deres hjemmeside., Det internationale arbejdsomkostningsindeks kan ikke sammenlignes direkte med de nationale lønindeks., Indhold, Statistikken er en løbende kvartalsvis offentliggørelse af internationale tal for udviklingen i arbejdsomkostningerne. Tallene indenfor EU er baserede på EU-harmoniserede offentliggørelser. Tallene er ikke fuldt sammenlignelige med de nationale danske lønindeks, der også offentliggøres kvartalsvist. Statistikken over udviklingen i de internationale arbejdsomkostninger formidles i Danmarks Statistik udelukkende via en kvartalsvis udgivelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, , hvor datagrundlaget hentes fra Eurostats statistikdatabase samt fra det amerikanske Bureau of Labor Statistics BLS., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data bliver trukket ud fra diverse statistikbanker og er derfor færdigbehandlet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes til at sætte udviklingen i de danske arbejdsomkostninger i et internationalt perspektiv, da den påvirker den danske konkurrenceevne relativt til andre lande. Statistikken bliver derfor ofte kommenteret i dagspressen og indgår løbende i den offentlige debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er kun muligt at vurdere pålidelighed og præcision af de danske arbejdsomkostningsindeks, da de enkelte lande anvender forskellige metoder., Generelt vurderes det at pålideligheden af de danske arbejdsomkostningsindeks som følge af dels virksomhedsstikprøvens samlede størrelse og dels fejlsøgningsprocessen er rimelig god. Det gælder især mht. den beregnede udvikling for alle brancher under et samlet set og for de største enkeltbranchegrupper. For de mindre brancher er pålideligheden derimod klart mere usikker., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer normalt uden forsinkelser ca. 80 dage efter udløb af referencekvartalet. Imidlertid var udgivelsen vedr. 4. kvartal 2019 forsinket som følge af manglende data for feriebetalinger, der skyldes overgangsordningen til den nye ferielov. Se nærmere beskrivelse herom under beskrivelsen af anden usikkerhed, punkt S.13.3. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I 2008 overgik Eurostat fra branchenomenklatur NACE Rev. 1.2 til NACE Rev. 2, hvorfor der fra 2008 foreligger et mindre databrud i definitionen af "den private sektor", der formidles i statistikken. I tillæg sikrer EUs forordninger på området, en høj grad af sammenlignelighed af statistikken imellem EU-medlemslandene., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres udelukkende i Nyt fra Danmarks Statistik, og der foreligger således ikke tal i Statistikbanken. Der henvises i stedet til Eurostats og BLS' hjemmeside og statistikdatabase for yderligere tal og andre oplysninger., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/internationale-arbejdsomkostningsindeks--afsluttet-

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet)

      Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2017 4. kvartal , Tidligere versioner, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2017 3. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2017 2. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2017 1. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2016 4. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2014 4. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2014 3. kvartal, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget 2014 2. kvartal, Formålet med statistikken Pris- og mængdeudviklingen i jordbruget er at belyse udviklingen i primærlandbrugets priser og mængder. Statistikken anvendes bl.a. som indikation på udviklingen i landbrugets økonomi. En del af statistikken er beregnet tilbage til 1956, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1970, hvor der er taget udgangspunkt i den udvidede definition af landbrugets bruttofaktorindkomst, som omfatter landbrugsprodukter (herunder pelsskind), gartneriprodukter og produkter fra jagt og biavl. Basisår skiftes hvert 5. år. Seneste basisår er 2010., Indhold, Statistikken er en både en måneds, kvartal og årlig opgørelse over landbrugets priser og prisindeks for såvel salgsprodukter som en række produktionsfaktorer inkl. investeringsgoder. Derud over er det en opgørelse over mængdeindeks og værdier for den animalske salgsproduktion. Statistikken omfatter både landbrug og gartneri., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles med forskellig hyppighed fra flere kilder. De indsamlede data gennemgår en simpel validering. Når data er valideret, sker der en aggregering for en del af data før offentliggørelse, mens andre data offentliggøres direkte., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af landbrugets organisationer og ministerierne til at følge pris- og mængdeudviklingen indenfor erhvervet samt som grundlag for diverse analyser og prognoser. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmark Statistik, fx til opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst som bruges i Nationalregnskabet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, For nogle produkter, eksempelvis gartneriprodukter, er der en meget bred vifte af kvaliteter og varetyper, hvilket kan gøre det vanskeligt at sikre prisindeksenes kontinuerlige repræsentativitet. For de produktionsfaktorer hvor prisudviklingen baserer sig på den generelle prisstatistik, kan der være særlige forhold vedrørende landbrug, som ikke afspejles. Nogle mængdeindeks til brug for indeksene til landbrugets bruttofaktorindkomst beregnes indirekte ved brug af værdiudvikling og prisindeks, hvilket ikke giver et helt retvisende resultat. I øvrigt henvises til varedeklarationer for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, samt om produktion af animalske produkter, henholdsvis , Mælk og mejeriprodukter, , , Slagtedyr og kødproduktion, samt , Æg, . På grund af den store variation i kilder og variable kan der ikke meningsfyldt foretages usikkerhedsberegninger for mængde- og prisindeks under ét. For de mest betydende varer, eksempelvis mælk og kød, foreligger der næsten fuldstændig information og dermed ingen usikkerhed. Priser på korn og foderstoffer er baseret på over 70 pct. af omsætningen og usikkerheden antages derfor for at være lav. Resultaterne er overordnet mest sikre vedrørende salgsproduktion, mens der er flere usikkerhedskilder vedrørende forbrug i produktion og for investeringsgoder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Under udarbejdelse., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist i Nyt fra Danmarks Statistik om jordbrugets prisforhold. I Statistikbanken offentliggøres statistikkens tal under emnet , Priser og prisindeks for jordbrug, . Tallene indgår i årspublikationerne vedr. Jordbrugets prisforhold, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Se mere på statistikkens , emneside, . , Endvidere er der flere tabeller der udkommer i forbindelse med den animalske del, hvorfra data til mængdeudviklingen kommer fra., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/pris--og-maengdeudvikling-i-jordbruget--afsluttet-

      Statistikdokumentation

      Vaccinationsgraden blandt danskere og efterkommere er næsten lige høj

      89 pct. af skolebørnene med dansk oprindelse var i 2017 vaccineret mod mæslinger. Blandt skolebørnene, der var efterkommere, var andelen 86 pct. Den lavere vaccinationsgrad blandt efterkommere påvirker den samlede vaccinationsgrad med 0,3 procentpoint., 29. januar 2020 kl. 8:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danmarks Statistik har tidligere i en analyse opgjort, at , vaccinationsgraden blandt skolebørnene varierer skolerne imellem, . Så selvom vaccinationsgraden overordnet er høj, er den på nogle få skoler væsentligt lavere., Forskellen skyldes imidlertid ikke, hvor børnene kommer fra. Således var vaccinationsgraden blandt 49.900 efterkommere 86 pct. i 2017, mens den var 89 pct. for de 567.000 børn af dansk oprindelse, der indgik i analysen. , Fordelt på oprindelsesland ses det desuden, at vaccinationsgraden for børn fra nogle oprindelseslande er højere end for børn med dansk oprindelse. For ingen af de største oprindelseslande (over 1.000 skolebørn) havde efterkommerne en vaccinationsgrad under 80 pct., Kilde: Danmarks Statistik , Anm.: Figuren dækker de største oprindelseslande for efterkommere. Se tabel for alle oprindelseslande nederst i artiklen., Blandt skolebørn, der selv er indvandrere, var vaccinationsgraden væsentligt lavere, viser analysen ”, Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler, ”, som Danmarks Statistik udgav i april 2019. Det skyldes formodentlig, at de er vaccineret i udlandet, hvorfor de både er udeladt af analysen fra 2019 og af denne opgørelse. Efterkommere er født i Danmark, hvorfor de sandsynligvis vil være vaccineret i Danmark. , Andre faktorer hænger sammen med vaccinationsdækning, Ligesom efterkommerne samlet har lidt lavere vaccinationsgrad end alle skolebørnene, gælder det også for fx børn med forældre, der har korte uddannelser, viser analysen ”, Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler, ”, som Danmarks Statistik udgav i april 2019. , Læs mere om opgørelsens afgrænsning og metode i analysen ”, Vaccinationsdækning mod mæslinger i danske skoler, ”., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Laust Hvas Mortensen, , lhm@dst.dk, , 39 17 32 18, Vaccinationsgrad for elever med dansk oprindelse og efterkommere opdelt på oprindelseslande. 2017,  , Pct. vaccineret, Antal elever, Danmark, 89,3, 567.341, Tyrkiet, 85,6, 6.594, Irak, 86,3, 4.883, Libanon, 86,8, 4.142, Somalia, 80,2, 4.076, Afghanistan, 88,2, 2.381, Bosnien-Hercegovina, 89,6, 2.324, Pakistan, 83,6, 2.144, Vietnam, 89,5, 1.902, Marokko, 83,2, 1.484, Sri Lanka, 92,7, 1.428, Polen, 84,8, 1.326, Jugoslavien, 85,7, 1.255, Iran, 87,4, 1.216, Syrien, 84,9, 749, Tyskland, 85,3, 723, Kina, 86,5, 681, Makedonien, 85,6, 646, Litauen, 89,4, 473, Ukraine, 85,9, 468, Nederlandene, 86,6, 454, Kuwait, 88,9, 433, Rusland, 68,5, 412, Island, 81,9, 404, Rumænien, 83,7, 399, Kosovo, 90,2, 397, Filippinerne, 80,7, 379, Storbritannien, 81,5, 362, Indien, 87,1, 357, Thailand, 82,6, 344, Sverige, 86,2, 326, Jugoslavien, Forbundsrepublikken, 84,0, 294, Myanmar, 87,3, 291, Jordan, 83,5, 267, Norge, 79,5, 234, Sydkorea, 90,5, 221, Letland, 86,3, 212, Ghana, 85,4, 206, Serbien, 80,1, 196, Tunesien, 86,2, 174, Algeriet, 87,6, 153, Nigeria, 86,8, 151, Egypten, 87,4, 151, Etiopien, 86,2, 138, Congo, Demokratiske Republik, 81,3, 134, Serbien og Montenegro, 90,1, 131, Bulgarien, 80,3, 127, USA, 86,3, 124, Sudan, 87,0, 123, Uganda, 89,4, 123, Burundi, 88,5, 122, Bangladesh, 90,8, 120, Frankrig, 80,7, 114

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-01-28-vaccinationsgraden-blandt-danskere-og-efterkommere

      Bag tallene

      Globalisering udfordrer statistikken

      Kronik i Børsen den 23. november 2016, 23. november 2016 kl. 9:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Selvom globaliseringen siden finanskrisen er skiftet ned i gear, er den fortsat en stor udfordring for den statistiske analyse af økonomien., Udfordringen til statistikken går på to ben: For det første er nogle af vores velkendte indikatorer blevet sværere at tolke. For det andet har vi brug for at blive bedre til at beskrive den ændrede økonomiske aktivitet, globaliseringen fører med sig. , Irsk BNP var et wake-up call, Offentliggørelsen af et revideret irsk BNP for 2015 for nogle måneder siden var en øjenåbner. Det er trods alt ikke hver dag, man ser en vækstrate på over 25 pct. i et vesteuropæisk land. Mere bekymrende end tallet i sig selv er, at det oplagt ikke har megen relation til den økonomiske udvikling i Irland.  Når man kigger på andre indikatorer for den indenlandske økonomi, voksede de typisk med 4-6 pct.. BNP gav altså et helt misvisende billede af den økonomiske aktivitet i Irland. Det samme gælder en række andre nationalregnskabsindikatorer., Det er i sig selv skidt for eksempelvis den regering og de politikere, som skal prøve at kalibrere en fornuftig finanspolitik. Det er heller ikke godt for EU’s finanspolitiske rammeværk, at nævneren i budgetunderskuds- og gældslofterne kan skifte rundt på den måde. Og det irske bidrag til EU er også påvirket., Det er ikke, fordi de irske statistikere har taget fejl. Eurostat og andre er enige med irerne om, at BNP er beregnet efter forskrifterne. Vi ved faktisk ikke præcist, hvorfra effekten kommer. Irerne føler sig af diskretionshensyn ikke i stand til at give mange oplysninger. Men allerede det er jo også en slags oplysning. Det er oplagt, at tallene er påvirket af internationale dispositioner foretaget af nogle af de store multinationale selskaber, som præger den irske økonomi og er påvirket af det irske selskabsskatteregime., Kunne det samme ske i Danmark? Kvalitativt må svaret være ja, om end det måske ville være mere sandsynligt, givet de danske selskabsskatteregler, at effekten ville gå den anden vej. Men kvantitativt er det usandsynligt, at effekterne på BNP kunne blive så store. De multinationale selskaber i dansk økonomi er ikke så store i forhold til økonomiens størrelse, og skattemæssigt er det heller ikke helt så ligetil at relokalisere aktiviteter., Alligevel har vi fra dansk side en klar interesse i det arbejde, som skal til at begynde på EU-, OECD- og FN-plan, for at identificere mere robuste indikatorer for indenlandsk økonomisk aktivitet i en globaliseret tid. , Statistikproduktionen skal være mere globalt orienteret, Som et af flere skridt på vej mod at have statistik, der omfavner globaliseringen, afholdtes 21. november en konference organiseret af Nordisk Ministerråd om nordiske virksomheders placering i globale værdikæder. Konferencen præsenterede resultaterne fra et nyskabende tværnationalt samarbejde mellem de nordiske statistikkontorer og OECD. Det overordnede budskab var, at statistikken bliver bedre til at opfange virksomhedernes – især de multinationale virksomheders – måder at organisere deres produktion globalt. Gennem etableringen af harmoniserede nationale databaser er det nu muligt at opdele og analysere aktiviteter og performance i de nordiske lande efter virksomhedernes størrelse, ejerskab (nationalt eller udenlandsk ejet) og deltagelse i international handel., Et entydigt billede i alle nordiske lande er sammenhængen mellem størrelse og global orientering: Store virksomheder er næsten altid multinationale og mere eksportorienterede end mindre virksomheder. Betyder det, at det kun er de forholdsvis få store, multinationale virksomheder, der drager fordele af de globale værdikæder? Nej. Ud fra det nye nordiske datamateriale har OECD konkluderet, at omkring en fjerdedel af værditilvæksten fra eksport i de nordiske lande kommer fra mindre virksomheder, der ikke eksporterer direkte, men fungerer som underleverandører til de eksporterende virksomheder., OECD vurderer det nye nordiske datamateriale som så innovativt og værdifuldt, at deres chefstatistiker kalder projektet ”groundbreaking”. Hvis statistikken skal bliver bedre til at beskrive globaliseringen, så må statistikproduktionen – ligesom virksomhederne - blive mere globalt orienteret.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-11-23-globalisering-udfordrer-statistikken

      Bag tallene

      Pengeguide til ferie hos vores nordiske naboer

      Hvis du overvejer at tage på en lille ferie eller forlænget weekend i et af vores nordiske nabolande i løbet af foråret, så er det måske værd at tage med i overvejelserne, hvor du kommer længst for dine penge., 6. april 2016 kl. 9:00 , Af , Mads Andersen, Selv i de nordiske lande, hvor vi på mange måder ligner hinanden på tværs af landegrænser, kan priserne på hoteller, restauranter, mad og drikkevarer variere en del. Det viser tal og prissammenligninger fra EU’s statistikkontor Eurostat. På baggrund af dem og med udgangspunkt i Sverige, Norge, Island, Finland og Danmark giver Netmagasinet Bag Tallene her nogle bud på, hvor rejsen skal gå hen, alt efter hvilket budget du har.  , Hvis du alene fokuserer på, hvor pengene rækker længst, bør du se nærmere på rejser til Island eller Finland. Ser man på hotel- og restaurantpriser, er begge lande billigere end Danmark. I Island er hoteller og restauranter omkring 11 pct. billigere, mens Finland har de billigste hoteller med priser, der er 13 pct. billigere end i Danmark. , Til gengæld er der ikke mange penge at spare, hvis du gerne vil rejse til vores to tætteste naboer. I Sverige er hotel- og restaurantpriserne godt nok en smule lavere end i Danmark – ca. 5 pct. billigere – men er det Norge, der vækker rejselysten, kan det godt blive en dyr fornøjelse at booke et hotelværelse. Her er priserne 18 pct. højere end i Danmark, hvilket gør Norge til et af de få lande i Europa, der har højere hotel- og restaurantpriser end Danmark. , En del at spare på fødevarer, Men at booke et hotelværelse og spise på restaurant hver aften er jo ikke den eneste måde, man kan holde ferie på. Man kan leje et sommerhus eller en lejlighed med eget køkken og bo, som man ville gøre derhjemme og selv sørge for egen mad., Hvis du ønsker at besøge et af vores nordiske nabolande, og denne form for ferie virker tiltrækkende, er du heldig. Danmark er blandt de nordiske lande nemlig et af de dyreste, når det kommer til prisen på fødevarer og drikkevarer, der ikke indeholder alkohol. I både Sverige, Finland og Island er der penge at spare på fødevarer i forhold til Danmark. Man sparer mindst i Sverige, hvor priserne ligger 13 pct. under Danmarks, mens besparelsen er størst i Island, hvor priserne ligger 18 pct. under Danmarks., Igen er du uheldig, hvis budgettet strammer, og du gerne vil til Norge. Her ligger priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer højere, end de gør i Danmark- nærmere bestemt 18 pct. højere.  , Dobbelt så dyr alkohol, Hvis det ikke er turistattraktioner og finkultur, der trækker i dig, men snarere tanken om et par glas med lidt procenter i forårssolen, skulle du måske overveje at blive hjemme. Danmark er nemlig det land i Norden, der har den billigste alkohol. Så uanset hvor du tager hen, vil det blive en dyrere affære., Det bedste bud på destinationen, hvis det er alkoholpriserne, der er vigtigst, er Sverige, da priserne stort set ligger på samme niveau som i Danmark – de er kun 1 pct. højere. Det er efterfulgt af Finland, hvis alkoholpriser er 25 pct. højere end Danmarks, og Island, som har alkoholpriser, der er 55 pct. højere end de danske., Dyrest bliver det for dig – igen – i Norge. Her er priserne på alkoholiske drikkevarer nærmest det dobbelte af de danske priser. De ligger hele 90 pct. højere end tilsvarende danske priser. En 25 kroners øl i Danmark ville altså koste dig omkring 47,5 danske kroner i Norge.,  , Ikke stor forskel på tøj- og skopriser, Hvis man vil shoppe tøj og sko på sin nordiske ferie, er det bedste bud Finland, hvor priserne ligger 5 pct. lavere end i Danmark. Omvendt skal man undgå Island, hvis man vil spare penge – her ligger priserne på tøj og sko i gennemsnit 15 pct. højere end herhjemme., I hverken Norge ligger tøj- og skopriserne 7 pct. højere end de danske priser, mens både tøj og sko i gennemsnit koster det samme i Sverige som i Danmark.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-04-06-pengeguide-til-ferie-hos-vores-nordiske-naboer

      Bag tallene

      Flere end nogensinde skal holde påske i danske feriehuse

      Efter at COVID-19 ikke længere ses som en samfundskritisk sygdom, og grænserne er åbnet, sætter tyske turister igen kursen mod Danmark. Det skubber antallet af feriehusbookinger op på det højest sete niveau for påskemånederne., 8. april 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Da Danmark lukkede ned i marts 2020 på grund af COVID-19, begyndte danske bookinger i høj grad at fylde feriehusenes kalendere og slog sidste år rekord for påskemånederne. Til gengæld blev de tyske gæster væk, og det trak det samlede antal af bookinger markant ned. Men med afskaffelsen af alle COVID-19-restriktioner, herunder rejserestriktioner, vender de nu tilbage, og det betyder, at antallet af bookinger for påsken har nået det højeste antal nogensinde i statistikkens historie., ”Sidste år var det ikke muligt at rejse, og flere danskere rykkede i et dansk feriehus i påskeferien. Både over julen og i vinterferien har vi til gengæld set, at vores tyske naboer vender tilbage, nu hvor de frit kan rejse til Danmark igen. Det vækker tilsyneladende begejstring, for der er nu flere bookinger i påsken, end vi før har set i statistikken,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I alt var der booket lidt over 63.000 husuger i påskemånederne, som tæller summen af bookinger i marts og april, ved udgangen af januar i år. Med flere end 48.000 af ugerne tager flere tyske gæster i feriehus over påsken end hidtil målt i statistikken., ”Det er især i de jyske sommerhuse, at mange nordtyskere har tradition for at holde deres ferie. I 2021 kunne vi tydeligt se, at grænserne var lukkede på antallet af bookede husuger, fordi tyske feriehusgæster ikke kunne komme til Danmark. Til gengæld satte de danske bookinger flere rekorder, fordi rejserestriktioner gjorde feriehusene herhjemme populære,” forklarer Paul Lubson., Tallene for 2020 skal ses med det forbehold, at de er fra januar 2020, og dermed inden COVID-19-restriktionerne for alvor satte ind. Det betød mange aflysninger, og det reelle antal bookinger endte derfor noget lavere end vist i figuren., Bookede husuger i påskemånederne 2022, Kilde: Særkørsel, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge er fra lørdag til lørdag., Påskeferien skiller sig ud, Påskemånederne er som sagt en sum af de bookede husuger i både marts og april, men når man ser på bookingerne opgjort på overnatninger, skiller påsken sig klart ud. Fra lørdag den 9. april til lørdag den 16. april, hvilket udgør en hel husuge, er antallet af danske bookinger markant højere end resten af april. Antallet af overnatninger når højdepunktet på skærtorsdag og langfredag. Her kan i alt 8.000 danskere se frem til at kunne nyde påskefrokosten i et lejet feriehus. , For de tyske påsketurister ser mønstret lidt anderledes ud. Der er en tydelig stigning i overnatninger allerede i starten af april, og så falder antallet samtidig med de danske overnatninger, når påskeferien lakker mod en ende. , ”I nogle tyske delstater, herunder Slesvig-Holstein, som ligger tæt på den dansk-tyske grænse, har man allerede påskeferie fra den 4. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger fylder i to uger, mens de danske bookinger blot stikker ud den ene uge, vi har påskeferie i Danmark,” siger Paul Lubson. , Bookede feriehuse pr. dag i april 2022,   , Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-04-08-feriehuse-paaskeferien

      Bag tallene

      Flere unge flytter hjem til mor og far

      På ni år er antallet af unge danskere, som flytter tilbage til deres mor og/eller far efter at have boet ude steget med 12 pct. Udviklingen er især drevet frem af mænd og af unge midt i tyverne., 26. oktober 2018 kl. 13:02 , Af , Theis Stenholt Engmann, Et stigende antal danske unge flyver fra reden, for derefter senere at vende hjem igen. I 2017 var der 31.000 flytninger blandt 15-29-årige, som gik hjem til forældrene. Denne type tilbageflytning er steget med 12 pct. siden 2009, hvor statistikken starter. , Især årene efter finanskrisen 2009-2014 stod for stor stigning, hvorefter tendensen har været på højt niveau og svagt faldende frem til 2017.  ,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Anm: Unge, der er flyttet tilbage til forældre og fraflyttet igen inden for samme kvartal er ikke medtaget. Unge, der flytter mellem forældre eller fra udlandet er ikke medtaget., I samme periode er det samlede antal af danskere mellem 15-29 år vokset med 13 pct. Dermed er der også et større antal unge mennesker, som potentielt kan flytte fra- og til deres forældre. , Det gælder både for årgang 2009 og 2016, at ca. 40 pct. af de unge bor hjemme, og 60 pct. af dem bor ude. Hvor længe de unge, der flytter hjem, opholder sig hos forældrene, vides ikke. Nogle af de unge kan være flyttet frem og tilbage flere gange inden for et år. Den årlige opgørelse af hjemmeboende og udeboende unge skal derfor sammenlignes med statistik om unges flytninger med et vist forbehold, ligesom udviklingen i flytninger tilbage til forældrene ikke kan holdes direkte op mod populationen. , Flest unge mænd flytter ud - og hjem igen , Flere unge mænd end kvinder flytter hjemmefra og flere vender også hjem til forældrene igen. Hvor 47.000 mænd flyttede hjemmefra i 2017, gjorde knap 43.000 kvinder det. , 17.500 mænd flyttede hjem til forældrene igen i 2017, mens 13.450 kvinder gjorde det samme., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Anm: Bemærk at der er stor forskel på de to figurers Y-akser i absolutte tal., Antallet af mandlige tilbageflytninger steg især fra 2009-2012 og har sidenhen ligget på et stabilt, højt niveau med i omegn af 17.500 tilbageflytninger til forældrene om året. , For kvinderne derimod ses en nedadgående tendens i flytninger hjemmefra siden 2015 samt 5 pct. færre tilbageflytninger til forældrene siden 2014, hvor flest kvinder flyttede hjem. Den samlede svagt nedadgående tendens i tilbageflytninger til forældrene, som begynder i 2014, kan således tilskrives kvinderne. , Størst stigning blandt unge midt i tyverne, Den største udvikling i tilbageflytninger til mor og far er sket i de lidt ældre aldersgrupper, især blandt de 24 og 25-årige. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Godt trefjerdedele af tilbageflytningerne til mor og far foretages af unge, der har opholdt sig under 2 år i den bolig, de flytter hjem til forældrene fra (se figur 4). De to største grupper i 2017 var unge, som havde boet ude i mellem 6-12 mdr. eller 1-2 år. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Generelt har de yngste i gruppen af unge mellem 15-29 år kortere ophold væk fra forældrene, før de flytter hjem igen. Jo ældre de unge bliver, jo længere har de også boet på egen hånd, før de flytter hjem igen (se figur 5). , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UNGFLYT, Anm: Antallet af boliger de unge har boet i, siden de flyttede hjemmefra, og frem til de flytter tilbage til forældrene, kendes ikke. Figuren viser alene opholdstiden i den seneste bolig, hvorfra der flyttes hjem., Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stiles til fuldmægtig Henning Christiansen på , HCH@dst.dk, eller tlf: 3917 3305

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-25-flere-unge-flytter-hjem-til-mor-og-far

      Bag tallene

      Flere og større krydstogtskibe lægger til i danske havne

      Fra 2015 er antallet af krydstogtskibe i danske havne steget. Uden for København er der tale om mere end en fordobling. Passagertallet tyder desuden på, at skibene er blevet større, 9. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2018 lagde 520 krydstogtskibe til i de danske havne. Går man ti år tilbage til 2008 var tallet 366, hvilket svarer til en stigning på 42 procent fra 2008 til 2018. Stigningen fra 2008 til 2018 dækker over en meget forskelligartet udvikling fra år til år, men skyldes i høj grad, at havnene uden for København har fået besøg af flere krydstogtskibe siden 2014. I Københavns Havn har antallet af krydstogtskibe ligget på et relativt jævnt niveau fra 2008 til 2018. Havnen i hovedstaden er dog fortsat landets absolut mest besøgte havn, når det kommer til krydstogtskibe., Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35,  , Krydstogtskibe i danske havne, Årstal, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Københavns Havn, 300, 332, 303, 368, 357, 343, 313, 283, 311, 325, 345, Øvrige havne, 66, 42, 48, 56, 81, 67, 58, 64, 95, 144, 175, I alt, 366, 374, 351, 424, 438, 410, 371, 347, 406, 469, 520, Flere havne får besøg af krydstogtskibe, En væsentlig årsag til, at der kommer flere krydstogtskibe til Danmark, er, at antallet af havne med anløb af krydstogtskibe er steget. Indtil 2014 blev der hovedsageligt registreret krydstogtskibe i København, Rønne og Aarhus Havn. Men fra 2014 og frem er der også anløb i Kalundborg, Aalborg og Skagen Havn. Især de to sidstnævnte havne har oplevet stor udvikling i antallet af krydstogtskibe, der kigger forbi. I Aalborg anløb to krydstogtskibe havnen i 2014, mens det samme tal var 33 i 2018. Skagen Havn fik besøg af fem krydstogtskibe i 2014 og 43 i 2018. I perioden 2014 til 2018 har 49 krydstogtskibe også besøgt havne, der falder i kategorien øvrige havne.,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35,  , Antal krydstogtskibe der anløber danske havne uden for København, Årstal, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Kalundborg Havn, 5, 0, 1, 6, 1, Rønne Havn, 27, 17, 18, 26, 42, Aarhus Havn, 11, 11, 30, 36, 41, Aalborg Havn, 2, 14, 21, 35, 33, Skagen Havn, 5, 14, 17, 31, 43, Øvrige havne, 8, 8, 8, 10, 15, I alt, 58, 64, 95, 144, 175,  , Passagertallet stiger i hele landet, Ser man på, hvor mange gennemgående passagerer - altså passagerer, der besøger Danmark og sejler videre - der er på krydstogtskibene i de danske havne, er der en generel stigning i perioden fra 2008 til 2018. Stigningen i passagertallet er mere markant end for antallet af krydstogtskibe, men tendensen er den samme. Sammenhængen tyder på, at krydstogtskibene er blevet større og dermed kan medbringe flere passagerer. Der indsamles udelukkende oplysninger om krydstogtskibenes størrelse fra de største havne, og her viser data, at krydstogtskibene generelt er blevet større - særligt i København., Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKIB35,  , Antal gennemgående passagerer på krydstogtskibe i danske havne (enhed: 1.000 personer), Årstal, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Københavns Havn, 245, 272, 314, 381, 318, 479, 319, 323, 387, 422, 463, Øvrige havne, 50, 37, 24, 57, 85, 83, 73, 74, 112, 167, 208, I alt, 295, 309, 338, 438, 403, 562, 392, 397, 499, 589, 671, Har du spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte Carsten Zornig på , czo@dst.dk, eller 3917 3081.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-09-stor-stigning-i-antal-krydstogtskibe

      Bag tallene

      Alkoholrelaterede kontakter med sygehuse og skadestuer på det laveste niveau i ti år

      Siden 2012 er antallet af besøg på sygehuse og skadestue med relation til alkohol faldet, så både antallet af personer og besøg i 2018 var det laveste i ti år. Mænd og personer på mindst 50 år er overrepræsenteret i statistikken., 13. december 2019 kl. 11:37 , Af , Magnus Nørtoft, En ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der dækker alle somatiske kontakter med sundhedsvæsenet, viser, at der i 2018 var 12.999 personer på sygehuset eller skadestuen med en diagnose for alkoholproblemer. Det er det laveste antal siden 2009, hvor opgørelsen går tilbage til. Også antallet af kontakter er med 28.453 det laveste i perioden. . Besøg på psykiatriske afdelinger er ikke med i denne opgørelse., Antallet af personer med en diagnose for alkoholproblemer på sygehus og skadestue er faldet næsten hver år siden 2008, mens antallet af kontakter er faldet siden 2012., ”Vi ved ikke, hvad årsagen er, men man kan postulere en sammenhæng med, at salget af alkohol har været faldende i en lang periode,” siger Anne Vinkel Hansen, Ph.d.-stipendiat ved Danmarks Statistik med henvisning til , statistikken for salg af alkohol og tobak, ., Kilde: Særkørsel på landspatientregisteret., Anm.: Kontakter kan både være sygehusindlæggelser, ambulante behandlinger og skadestuebesøg. Se mere i faktaboksen nederst., Især mænd og ældre har alkohol­relaterede kontakter, Over to tredjedele (68 pct.) af personerne med alkoholrelaterede sygehusindlæggelser eller skadestuebesøg er mænd. , Fordelt på alder er de ældre aldersgrupper overrepræsenteret i statistikken. Over en tredjedel (38 pct.) af dem med alkoholrelaterede sygehusindlæggelser eller skadestuebesøg var i 2018 mindst 60 år. Til sammenligning udgjorde denne del af befolkningen 25 pct. af danskerne i 2018., ”Generelt er ældre overrepræsenteret i statistikkerne over kontakter med sundhedsvæsenet. I forhold til alkoholrelaterede kontakter skyldes de mange ældre i statikken, at disse kan blive ramt af konsekvenserne af et højt alkoholforbrug gennem mange år,” siger Anne Vinkel Hansen., Kilde: Særkørsel på landspatientregisteret., Anm.: Kontakter kan både være sygehusindlæggelser, ambulante behandlinger og skadestuebesøg. Se mere i faktaboksen nederst.,  , Unge voksne skiller sig ud i statistikken, De 15-24-årige er oftere end de andre aldersgrupper under 40 år indlagt med alkoholrelaterede problemer. 1.659 personer i denne aldersgruppe var i 2018 indlagt på sygehuset eller besøgte skadestue i relation til alkohol. Som andel af alle i aldersgruppen svarer det til 0,2 pct. af de 15-24-årige. , De unge skiller sig ud fra andre aldersgrupper ved i overvejende grad at være i kontakt med sygehus og skadestue på grund af alkoholforgiftning - akut alkoholintoksikation., ”De unges kontakter er primært ting, der sker efter heftig druk fx i forbindelse med fester. Det er hos de ældre aldersgrupper, vi ser tilfældene af langvarigt alkoholmisbrug,” forklarer Anne Vinkel Hansen. , De unge adskiller sig også ved at have færre kontakter i gennemsnit per person. Blandt de unge er antallet af kontakter og personer med kontakt næsten de samme, mens fx 50-54-årige i gennemsnit har omkring 2,5 kontakter med relation til alkohol., Kilde: Særkørsel på landspatientregisteret., Anm.: Kontakter kan både være sygehusindlæggelser, ambulante behandlinger og skadestuebesøg. Se mere i faktaboksen nederst., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Anne Vinkel Hansen, Ph.d.-stipendiat, 39 17 30 83, , aih@dst.dk, ., Generelle spørgsmål til sundhedsstatistikken kan med fordel stilles til Susanne Brondbjerg, fuldmægtig, 39 17 35 46, , snb@dst.dk, ., om tallene i artiklen, Artiklen bygger på en særkørsel på landspatientregisteret. Alkoholrelaterede kontakter dækker over somatiske kontakter i landspatientregisterets kategori: ”Diagnose for alkoholproblemer (ICD-10-koden F10)”. Kontakter er både sygehusindlæggelser, ambulante sygehusbesøg og skadestuebesøg. Længerevarende ambulante forløb tæller som én kontakt. Dato for kontakten er indlæggelsesdatoen., Definitionerne i artiklen adskiller sig fra definitionerne i , Danmarks Statistiks sundhedsstatistik, . Denne artiklen er derfor ikke sammenlignelig med tabellerne i , Statistikbanken, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-12-13-alkoholrelaterede-kontakter-med-sygehuse-og-skadestuer-paa-det-laveste-niveau-i-ti-aar

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation