Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2671 - 2680 af 3707

    Det er blevet dyrere at få besøg af håndværkeren

    Priserne på blandt andet tagdækning, murer- og tømrerarbejde er steget mere end de generelle priser i samfundet., 26. maj 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danskere som vil have håndværkere på besøg for at renovere eller vedligeholde deres bolig, må grave dybere i lommerne, når regningen skal betales. Således er en række håndværkertjenester steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fem år. , De største prisstigninger har fundet sted blandt murerne, hvis ydelser er steget 16 pct. i pris fra 2015-2020. Til sammenligning er de generelle priser på tjenester i samfundet i denne periode steget med 8 pct. og de generelle forbrugerpriser med 3 pct. , Med andre ord er murernes priser procentvist steget dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet og 5 gange så meget som samfundets generelle forbrugerpriser. , ”Håndværkernes priser dækker de omkostninger, håndværksvirksomheden har til materialer og løn, samt den profit de måtte lægge til,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Sigrid Krogstrup Jensen. , ”Indekset siger ikke noget om, hvor dyr en tjeneste er i absolutte tal, men snarere hvordan prisen på denne har udviklet sig over en årrække,” understreger hun. , Prisstigningen på 16 pct. betyder, at hvis en tjeneste kostede 10.000 kr. i 2015, så kostede den 11.600 kr. i 2020. Hvis priserne på tjenesten havde fulgt de generelle tjenesteprisers udvikling, så havde tjenesten kostet 10.750 kr. i 2020 og 10.030 kr., hvis den havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling. , Prisudvikling på renovering og vedligeholdelse. 2015 -2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91,  , Lægning af tag er steget næstmest , De næststørste prisstigninger har fundet sted blandt tagdækkere, som arbejder med at lægge tag på bygninger. Her er priserne steget med 14 pct. på fem år, hvilket er dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester og 4 gange så meget som de generelle forbrugerpriser. , Efter tagdækkerne følger tømrerne, hvis priser er steget med 12 pct., og VVS’erne, hvis priser er steget med 11 pct. De mindste prisstigninger har fundet sted blandt elinstallatørerne og inden for faget bygningsfærdiggørelse, hvor priserne er steget med 10 pct. , Gennemsnitligt er priserne for ”renovering og vedligeholdelse,” som er et samlet indeks for alle de nævnte håndværksfag, steget med 12 pct. på fem år. Dermed placerer tømrerne sig lige på gennemsnittet, mens elinstallatører og bygningsfærdiggørelse placerer sig under gennemsnittet for renovering og vedligeholdelse generelt. , Tabel: Så meget er priserne på renovering og vedligeholdelse steget, Stigning i procent 2015-2020, Forbrugerpriser i alt, 3, Tjenestepriser i alt, 8, Elinstallation, 10, Bygningsfærdiggørelse, 10, VVS- og blikkenslager, 11, Tømrer, 12, Renovering og vedligeholdelse i alt, 12, Tagdækker, 14, Murer, 16, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91,  , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks?, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid., Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder. , Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik, Læs mere om priser på byggeri og renovering og vedligeholdelse i artiklen: , Fortsat stigende priser på byggeri af enfamiliehuse , Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Sigrid Krogstrup Jensen på SIJ@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-05-26-det-er-blevet-dyrere-at-faa-besoeg-af-haandvaerkeren

    Bag tallene

    Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang

    Når valgstederne åbner den 9. juni kan 332.753 danske statsborgere for første gang stemme til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. , 22. maj 2024 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Der var desværre en fejl i overskriften til det sidste afsnit. Ordet 'nordsjællændere' er fjernet. Derudover er der i teksten justeret i første afsnit fra 'danske statsborgere' til 'personer i alt'. , Om få uger får 332.753 danske statsborgere for første gang mulighed for at sætte deres kryds til et Europa-Parlamentsvalg i Danmark. Størstedelen er under 25 år og er bosat i landets største byer. , ”De fleste førstegangsvælgere til Europa-Parlamentsvalget i juni er personer, som har været under 18 år ved det seneste valg, men nu får mulighed for at afgive deres stemme. Det er typisk unge, som er koncentreret i landets større studiebyer. I København og Aarhus Kommune skal 62.723 personer stemme for første gang,” siger Annemette Lindhardt, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Af de 332.753 førstegangsvælgere er der 317.470, som var under 18 år ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019, mens der er 15.283, som var over 18 år ved valget i 2019, men først er blevet danske statsborgere efter., I alt har 4.291.232 danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme ved Europa-Parlamentsvalget i Danmark i 2024 mod 4.237.550 , personer i alt, i 2019., Stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalg er steget 18 procentpoint siden 1979, Andelen af stemmeberettigede, som vælger at afgive deres stemme til Europa-Parlamentsvalgene, er steget 18 procentpoint siden valget i 1979, hvor 48 pct. var en tur i stemmeboksen eller udfyldte en brevstemme. Ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 benyttede 66 pct. muligheden. Det er på niveau med stemmeprocenten ved den seneste folkeafstemning om at afskaffe Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet i 2022, hvor 66 pct. af de stemmeberettigede afgav deres stemme. , Flere og flere brevstemmer, Udviklingen i antallet af vælgere, som brevstemmer, stiger for hvert Europa-Parlamentsvalg – helt på linje med udviklingen ved andre valg. Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg i 2019 valgte 8 pct. at stemme før selve valgdagen, hvilket er en stigning fra 2014, hvor 6 pct. afgav deres stemme før valgdatoen. I 1979 benyttede 3 pct. brevstemmemuligheden., Mange vestjyder stemmer personligt, Når vi skal stemme til et Europa-Parlamentsvalg, så er der mulighed for at stemme på partiernes spidskandidater i hele landet - modsat til et folketingsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2019 stemte 78 pct. i Holstebro Kommune på en person frem for et parti eller en liste. Det var den højeste personlige stemmeprocent i en kommune ved det valg. Dernæst fulgte Lemvig, Morsø og Bornholm Kommuner med 76 pct. hver. I den anden ende af skalaen ligger Rødovre Kommune med 57 pct. I Hvidovre, København og Glostrup Kommuner stemte 58 pct. på en person frem for et parti eller en liste. , Faktaboks: , Vælgertallene i artiklen vedrørende 2024-valget er beregnede vælgertal på baggrund af befolkningen i Danmark den 1. april 2024.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-05-22-over-300000-danske-statsborgere-kan-stemme

    Bag tallene

    Statistikdokumentation: Forskning og udvikling i erhvervslivet

    Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , David Boysen Jensen , 61 50 73 82 , DBY@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2024 , Tidligere versioner, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2022, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2021, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2020, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2019, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2017, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2016, Forskning og udvikling i erhvervslivet 2015, Forskningsstatistik - erhvervslivet 2014, Forskningsstatistik - erhvervslivet 2013, Forskningsstatistik - erhvervslivet 2012, Formålet med statistikken Forskning og udvikling (FoU) i erhvervslivet er at belyse omfanget af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsarbejde og de anvendte ressourcer på området. Undersøgelsen er gennemført efter EU og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECD-lande. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsarbejde (FoU). Der indsamles en omfattende liste af variable. Antallet varierer mellem indsamlinger for lige årstal (kun overordnede variable) og ulige årstal (overordnede variable suppleret med mere detaljerede oplysninger). Overordnede variable dækker hovedtal for FoU-udgifter og -personale samt køb af FoU-tjenester. Mere detaljerede oplysninger er fx FoU-udgifter fordelt på finansieringskilder og forskningsområder. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er en årlig spørgeskemabaseret undersøgelse, der er baseret på oplysninger indsamlet fra ca. 3.500 virksomheder. For 2024 indsamles oplysninger fra 3.416 virksomheder, der er udtrukket som en stikprøve blandt en population af ca. 22.000 virksomheder. Der gennemføres en omfattende kvalitetssikring af materialet, dels i Virk-blanketten, dvs., når respondenten indtaster de ønskede oplysninger, dels efterfølgende, hvor de indsamlede oplysninger gennemgås for usandsynlige værdier, der evt. rettes efter genkontakt til virksomhederne., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges af ministerier, brancheorganisationer, forskere, pressen, private virksomheder samt studerende. Statistikken anvendes til forskning, ministerielle publikationer og internationale sammenligninger. Statistikken indgår i beskrivelsen af vidensamfundet. Oplysninger fra statistikken benyttes som indikatorer til EU's Innovations Union Scoreboard, der er en del af Europa2020-strategien. Desuden stilles data til rådighed for forskning og analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på en stikprøve, så der skal tages højde for statistisk usikkerhed. Der beregnes varians for centrale variable. Den relative stikprøvefejl for virksomhedernes egne udgifter til FoU i 2024 udgør 2,6 pct., og for antal FoU årsværk er den 3,3 pct. Virksomheder kan have problemer med at adskille præcist hvor store beløb, der anvendes på FoU, og hvornår der er tale om FoU-aktiviteter, andre innovationsaktiviteter eller almindelige driftsopgaver. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt senest 12 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken for forskning og udvikling 2023 blev offentliggjort 1. april 2025., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1997, men med ændringer undervejs. Statistikken er sammenlignelig fra 2007 til 2016. Der er et databrud fra 2016 til 2017 i forbindelse med præcisering af definitionerne i Frascati Manualen 2015. Fra 2017 til 2024 er statistikken sammenlignelig. EU's statistiske kontor, Eurostat, og OECD, offentliggør aggregerede data for EU- og OECD-lande. Statistikken er sammenlignelig med andre EU-landes tilsvarende opgørelser., Fra og med 2009-statistikken offentliggøres seneste år som foreløbige tal for derved at sikre, at erfaringer og oplysninger fra den seneste dataindsamling og statistikproduktion også indgår i behandlingen af datamaterialet. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Forskning og udvikling, . Derudover er statistikken tilgængelig gennem Eurostats database. Mikrodata kan anvendes til forskningsformål, og det er også muligt at købe mere detaljerede tabeller baseret på undersøgelsens data. Se mere på emnesiden om , Forskning, udvikling og innovation, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskning-og-udvikling-i-erhvervslivet

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Bilregistret og opgørelser herfra

    Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Karina Moric Ingemann , 24 78 42 12 , KAM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bilregistret og opgørelser herfra 2024 , Tidligere versioner, Bilregistret og opgørelser herfra 2020, Bilregistret og opgørelser herfra 2019, Bilregistret og opgørelser herfra 2018, Bilregistret og opgørelser herfra 2017, Bilregistret og opgørelser herfra 2016, Bilregistret og opgørelser herfra 1992, Formålet med Bilregistret og opgørelse herfra er at belyse køretøjer i Danmark, deres ejer- og brugerforhold og deres anvendelse. Statistikken er udarbejdet siden 1992, og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1992 og frem. Registret danner grundlag for statistiske opgørelser vedrørende befolkningens bilrådighed og bilkøb, hvor køretøjernes ejere og brugere belyses vha. data fra det befolkningsstatistiske område. Bilregistret og de øvrige registre anvendes også til forskellige opgørelser og registerudtræk til interne og eksterne brugere., Indhold, Bilregistret og opgørelse herfra omfatter månedlige og årlige opgørelser af aktuelle og historiske oplysninger om køretøjer og disses ejere. Den vigtigste opgørelse er nyregistreringer af køretøjer, der bruges til vurdering af husholdningernes og erhvervenes forbrug og investeringer. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art, anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel, samt energieffektivitet, familiernes bilrådighed og bilkøb., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til Bilregistret indsamles månedligt fra det Digitale Motorregister (DMR). Herudover bliver der indsamlet data fra diverse registre i Danmarks Statistik. De centrale databasetabeller fra DMR omformes til statistikbrug. Alt efter formål kobles data fra de øvrige registre til vha. ejer- eller bruger-identerne. Serierne med nyregistreringer, tilgange og leasing samt brugtvognshandel af personbiler sæsonkorrigeres. Kvalitetsmålene for de sæsonkorrigerede serier indikerer, at der er klare sæsonmønstre., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkerne er relevante for. konjunkturvurderinger (nyregistreringer mv.), vejgodsundersøgelsen (stikprøvegrundlag), miljøvurderinger (energieffektivitet) og velstandsopgørelser (familiernes bilkøb og -rådighed)., Statistikkernes grunddata indgår i regeringens lovmodel, i nationalregnskabet og i beregninger af værdien af husholdningernes og erhvervenes personbiler samt i opgørelserne af familiernes formuer., Registrets køretøjs- og personoplysninger anvendes også til andre samfundsbelysende statistiske opgørelser, herunder serviceopgaver mod betaling., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkernes er generelt set yderst præcise og pålidelige, med kun meget begrænsede ændringer til tidligere publicerede oplysninger. Ændringerne giver erfaringsmæssigt kun anledning til yderst begrænsede ændringer på hovedtalsniveau i tidligere publicerede oplysninger, dvs. < 0,5 promille., For de sæsonkorrigerede tal er der god kvalitet for alle serierne med veldefinerede sæsonmønstre. , I opgørelserne i Statistikbanken om familiernes bilrådighed/bilkøb er der fuld overensstemmelse med familieopgørelserne i befolkningsstatistikken., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkerne offentliggøres rettidigt og med høj punktlighed. , Nyregistrerede motorkøretøjer, månedlig: Udgivelsestid 2023 9,75 dage. , Energieffektiviteten for nyregistrerede personbiler, årlig: Udgivelsestid 2023 84 dage., Motorparken, årlig: Forventet udgivelsestid 2024 81 dage. , Familiernes bilrådighed, årlig: Udgivelsestid 2023 183 dage., Familiernes bilkøb, årlig: Udgivelsestid 2022 177 dage. , Værdien af nyregistrerede personbiler, årlig: Udgivelsestid 2023 64 dage., Registret: Registret er opdateret 3 dage efter afslutningen af den foregående måned., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1992, og er sammenlignelig fra 1992 og frem. , Der er kun små definitoriske forskelle på de begreber, som anvendes i de danske og udenlandske opgørelser, men de er uden indflydelse på hovedtalsniveau., Der er siden 1994 sket ændringer i socioøkonomiske grupperinger, familiedefinitioner, kommunale inddelinger og vægtgrænser. Der er på detaljeret niveau inden for disse derfor ikke fuld sammenlignelighed over tid., Overgangen fra CRM til DMR i 2012 har ikke medført databrud., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik:, Seneste Nyt-artikel med nyregistreringer, ., Seneste Nyt-artikel med bestande af køretøjer, ., Det er muligt at købe mere detaljerede/specialudformede opgørelser, lige som det er muligt at få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning., DST Consulting, Forskningsservice hjemmeside, Dokumentation af bilregistret og dets data, Segmentoversigt, Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bilregistret-og-opgoerelser-herfra

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Kontanthjælpsydelser

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Carsten Bo Nielsen , 23 74 60 17 , CAN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kontanthjælpsydelser 2025 , Tidligere versioner, Kontanthjælpsydelser 2024, Kontanthjælpsydelser 2023, Kontanthjælpsydelser 2021, Kontanthjælpsydelser 2020, Kontanthjælpsydelser 2019, Kontanthjælpsydelser 2018, Kontanthjælpsydelser 2017, Kontanthjælpsydelser 2016, Kontanthjælpsydelser 2015, Kontanthjælpsydelser 2014, Statistikken belyser udviklingen i berørte personer (faktiske og sæsonkorrigerede), helårsmodtagere og udbetalte beløb indenfor kontanthjælpsområdet. Statistikken anvendes bl.a. til offentlig planlægning, kommunal budgetstyring, uddannelse, forskning og offentlig debat. Statistikken er udarbejdet siden 1983, og er i sin nuværende på det helt overordnede niveau sammenlignelig fra 2007 og frem. Fra og med offentliggørelsen af statistikken for tredje kvartal 2025 er tabellerne som konsekvens af kontanthjælpsreformen blevet omlagt, og de nye tabeller er ført tilbage til januar 2016, mens de hidtidige tabeller er afsluttet og gemt under arkivfunktionen i Statistikbanken., Indhold, Statistikken over kontanthjælpsydelser offentliggøres kvartalsvist med månedlige opgørelser. Fra og med offentliggørelsen af tredje kvartal 2025 offentliggøres statistikken på ydelserne: Kontanthjælp på højeste sats, Kontanthjælp på grundsats (tidligere uddannelseshjælp), Kontanthjælp på mindstesats (tidligere SHO-ydelse) og Øvrige kontanthjælpsydelser, hvor sidstnævnte indeholder løntilskud, forrevalidering og revalideringsydelse. Statistikken opgøres i berørte personer (faktiske og sæsonkorrigerede), helårsmodtagere og udbetalte beløb i 1.000 kr. for personer der er fyldt 16 år. Statistikken opdeles på alder, kommune, køn, landsdel og visitationskategori. Desuden offentliggøres der en særskilt årlig opgørelse af kontanthjælpsydelser, der ydermere kan fordeles efter familietype, herkomst og national oprindelse. Derudover indeholder den årlige opgørelse nogle ekstra ydelser i form af 'Hjælp i særlige tilfælde'., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages månedligt fra Kommunernes Ydelsessystem (KY) for alle kommuner. Ved modtagelsen kontrolleres niveau og udvikling for hver ydelsestype mod de foregående måneder, og efterregistreringer indarbejdes. Personer indgår i statistikken efter faste kriterier for modtagelse af ydelser, og totalerne renses for dubletter. Data grupperes efter alder, køn, kommune, visitation og ydelsestype, og relevante serier sæsonkorrigeres., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, kommuner, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, nyhedsmedier og privatpersoner, som grundlag for offentlig planlægning, kommunal budgetstyring, uddannelse, forskning, analyse og offentlig debat. Statistikkens grunddata og resultater anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx til validering af Bruttoledigheds-statistikken og som direkte input til statistikken over Offentligt Forsørgede. Desuden benyttes disse grunddata også til analyser og serviceopgaver for brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på registreringer fra Kommunernes Ydelsessystem KY i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede kontoplan. Kommunerne har et økonomisk incitament til at foretage korrekte registreringer, hvorfor det vurderes, at præcisionen generelt set er på et højt niveau. Når den kvartalsvise statistik er offentliggjort i Statistikbanken, revideres den efter tre måneder, hvorefter tallene er endelige., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens månedstal offentliggøres kvartalsvist ca. 70 dage efter sidste dag i kvartalet. Statistikkens årlige tal offentliggøres 5-6 måneder efter sidste dag i opgørelsesåret. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1983, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem. Statistikkens sammenlignelighed over tid er påvirket af databrud i 1994 og 2007, samt af løbende ændringer i lovgivningen. Det er vanskeligt at sammenligne statistikken internationalt, da ingen andre lande har helt tilsvarende ydelsestyper og regler på området., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Den kvartalsvise statistik udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Kontanthjælp, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kontanthjaelpsydelser

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Formue og gæld

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Jarl Christian Quitzau , 23 42 35 03 , JAQ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Formue og gæld 2024 , Tidligere versioner, Formue og gæld 2023, Formue og gæld 2022, Formue og gæld 2021, Formue og gæld 2020, Formue og gæld 2019, Formue og gæld 2018, Formue og gæld 2017, Formue og gæld 2016, Formue og gæld 2015, Formue og gæld 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, 2022-Revision af formuestatistikken_vs1.1 (pdf), Værdiansættelse af unoterede aktier og fordeling på personer i 2022 (pdf), Estimering af aldersopsparing (pdf), New data on individual pension wealth growth (pdf) (kun på engelsk), Fordeling af unoterede aktier 2023 (pdf), Beskrivelse af formueloftet 2023 (pdf), Effekt af overgang til midlertidigt datagrundlag om ejendomme fra 2023 (pdf), Beskrivelse af formueloftet 2024 (pdf), Fordeling af unoterede aktier 2024 (pdf), Databrud i ejendomsformuerne, 2024 (pdf), Formålet med statistikken Formue og gæld er at belyse formue og gæld for personer, familier og forskellige befolkningsgrupper. Statistikken blev lavet første gang i kølvandet på den finansielle krise i samarbejde med Danmarks Nationalbank og skulle blandt andet bruges til at analysere familiernes modstandsdygtighed overfor økonomiske chok. Statistikken anvendes herudover i analyser af pensionssystemet samt til måling af økonomisk ulighed. Statistikken er produceret siden 2014., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af personer og familiers formue og gæld. Statistikken er baseret på individdata om værdien af boliger, biler, indestående på bankkonti, aktiebeholdninger mv., pensionsformuer og gæld mv. Statistikken kan bl.a. fordeles efter familietype, køn, alder, indkomst, ejerforhold til bolig, kommuner mv. Der laves derudover særskilte opgørelser af pensionsformuerne., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles fra flere kilder og gennemgår statistisk behandling, herunder klassificering af gæld og markedsværdiantagelser for aktiver som boliger, biler og unoterede aktier. Registre samles med anonymiserede løbenumre. I pensionsstatistikken fordeles bonusser og reserver proportionalt med pensionsdepoter, og anonymiserede kontraktnumre muliggør tidsseriestudier, med undtagelse af fusioner og opkøb., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskere, ministerier, økonomiske tænketanke, pensionsudbydere og medier. Statistikken bruges som grundlag for prognoser om pensionssystemet og statens fremtidige skatteindtægter samt analyser om sociale forhold, velstandsniveau i forskellige dele af befolkningen og økonomisk ulighed. Statistikken anvendes også til at vurdere husholdningssektorens modstandskraft overfor økonomiske chok og kriser. Statistikken anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx i nationalregnskabet og i den makroøkonomiske model ADAM., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data om de finansielle formuer og gæld vurderes at være meget pålidelige. De beregnede markedsværdier af fast ejendom, biler, pensioner og unoterede aktier er mere usikre - særligt på individniveau, da værdien af disse aktiver er svære at estimere. Ikke-personhenførbare og ikke-registrerede formuekomponenter som kontanter, værdi af indbo og formuer, der fx er skjult i udlandet, mangler. Af diskretionshensyn er der lavet et kunstigt loft over formuerne på 2,07 mia. kr. i 2024. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 12 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenlignelighed over tid varierer afhængigt af formuekomponenten. I formue- og gældsstatistikken skal man vælge, om man vil bruge 2020-serien med unoterede aktier og gæld til inddrivelse eller 2014-serien uden. Der er i 2023-2025 et større databrud på grund af overgangen til nye vurderingssystemer, og dækningen af unoterede aktier er langsomt blevet forbedret, siden de kom med i statistikken fra 2020. Derudover er der god konsistens over tid. Man bør være forsigtig med anvendelsen af statistikken til internationale sammenligninger., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Formue og gæld, og , Pensionsformuer, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/formue-og-gaeld

    Statistikdokumentation

    Statistikdokumentation: Vand og spildevand

    Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Michael Berg Rasmussen , 51 46 23 15 , MBR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Vand og spildevand 2024 , Tidligere versioner, Vand og spildevand 2023, Vand og spildevand 2022, Vand og spildevand 2021, Vand og spildevand 2020, Vand og spildevand 2019, Vand og spildevand 2018, Vand og spildevand 2016, Vand og spildevand 2014, Statistikkerne om vand og spildevand opgør indvinding og forbrug af vand, samt udledning af spildevand fordelt på kommuner., Vandregnskabet belyser indvindingen af vand, anvendelsen i nationalregnskabets brancher og husholdninger samt belyser udledningen af spildevand via renseanlæg til miljøet. Vandregnskabet bygger på vand- og spildevandsstatistik, samt på mikrodata fra bl.a. GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Jupiter database og Miljøstyrelsens punktkilderapporter., Det økonomiske vandregnskab belyser vandforsyningens og spildevandsbranchens indtjening fordelt på nationalregnskabets brancher og husholdninger. Regnskabet bygger på prisoplysninger fra vand- og spildevandsselskaber, der er medlemmer af DANVA, generelle virksomhedsoplysninger, befolkningstal og husstandssammensætning samt det fysiske vandregnskab., Indhold, Vandregnskabet består af en fysisk og en økonomisk del. Det fysiske regnskab opgør indvinding af grundvand og overfladevand, forbrug og udledning fordelt på 117 nationalregnskabsbrancher og husholdninger, som anvendes i såvel øvrige dele af det grønne nationalregnskab som i det ordinære nationalregnskab. Det økonomiske regnskab opgør vandforsyningens og spildevandsbranchens indtjening fordelt på nationalregnskabets brancher og husholdninger. Vandregnskabet udarbejdes årligt og offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Vandregnskabet indgår som et modul i det grønne nationalregnskab for Danmark. Læs om det , grønne nationalregnskab, ., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistik udarbejder vandstatistik på baggrund af data om vandindvinding fra GEUS og spildevandsstatistik på baggrund af data om spildevandsudledning fra Miljøstyrelsen. Den detaljerede branchefordeling af indvindingen, vandforbruget og spildevandsudledningen samt de økonomiske omkostninger herved bygger derudover på en række supplerende kilder og en afstemning af disse til et komplet og konsistent vandregnskab., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistik og regnskab for vand og spildevand er relevant for myndigheder, forskere, organisationer, virksomheder, undervisningssektoren og privatpersoner - med interesse for vand, forurening, ressourcer, samspil mellem miljø og økonomi, og bæredygtig udvikling. Vand- og spildevandsregnskabet er opstillet i henhold til FN's statistiske standard SEEA (System of Environmental-Economic Accounting) 2012., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelserne af indvinding af grund- og overfladevand vurderes generelt at have høj dækning. Det gælder dog at informationer dambrug kan være mangelfulde, hvorfor tidsserier er kompletteret ved imputering., Opgørelserne af udledning af spildevand vurderes at have høj dækning, idet oplysninger om udledningerne indgår i formulering af vandmiljøplanerne. , Opgørelserne af indvinding, flows, leverancer af vand til forbrugere vurderes at have høj dækning. , Branchefordelingen er behæftet med usikkerhed, især på det mest detaljerede niveau (117 brancher)., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken såvel som fysisk og økonomisk regnskab er udgivet til tiden 11 måneder efter referenceperiodens udløb., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Vand og spildevand er opgjort med samme kilder og metoder for hele den dækkede periode (2010-). FN's standard for miljøøkonomiske regnskaber (grønne nationalregnskaber), SEEA 2012, er fulgt og det er derfor muligt at sammenligne med andre landes vandregnskaber, når de også er lavet efter denne standard., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik samt i Statistikbanken. Vand og spildevand vil indgå i kommende publikationer fra Danmarks Statistik om det grønne nationalregnskab., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/vand-og-spildevand

    Statistikdokumentation

    Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse

    Antallet af sommerhusudlejninger denne påske holder sig tæt på det historisk høje niveau fra sidste år. Det skyldes i høj grad tyske gæster; aldrig før har så mange tyskere booket sommerhuse i Danmark i marts-april. , 28. marts 2023 kl. 7:30 ,  , Efter et markant dyk i udlejningen af danske sommerhuse i påsken i nedlukningsåret 2021 holder niveauet sig oppe i nærheden af det rekordhøje antal bookede husuger fra sidste år. , Det fortsat høje niveau skyldes tyske gæster, som her i påskemånederne marts og april har booket danske sommerhuse som aldrig før. Antallet af bookede husuger fra tyske gæster ligger på ca. 48.700 for marts og april i år – det er det er højeste antal, der hidtil er blevet målt på denne årstid.  Sidste år havde tyske gæster booket ca. 48.300 husuger i Danmark i de to påskemåneder. , Tyskerne ser dermed ud til at holde fast i et nyt feriemønster efter COVID-19-nedlukningen med markant øget tilstrømning til det danske sommerhusland. , Danskerne tilbage på niveauet før COVID-19, Samlet set er antallet af bookede husuger i påskemånederne dog dalet en smule, nemlig fra lidt over 63.000 sidste år til lidt over 60.000 i år., Faldet skyldes, at danskerne er tilbage til niveauet fra før nedlukningen - efter et enkeltstående boom i sommerhusudlejning i påsken 2021. , ”I foråret 2021 betød rejserestriktioner, at mange flere danskere end sædvanligt valgte at holde ferie i danske feriehuse. Vi så, at antallet af bookede husuger steg markant, mens niveauet nu stort set er tilbage fra før nedlukningen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Danske gæster har i marts-april i år booket små 9.000 husuger, hvor antallet i 2020 før nedlukningen var lidt over 8.000.,  , Bookede husuger i påskemånederne 2023, Kilde: Statistikbanken https://statistikbanken.dk/ferieh2, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge går fra lørdag til lørdag., Flere ugers påskeferie i Tyskland, Ser man på enkelt-overnatninger, skiller selve påskeugen sig klart ud i Danmark. Fra lørdagen før palmesøndag til lørdag før påskedag (dvs. 1. - 8. april), er antallet af bookinger fra danske gæster markant højere end resten af måneden. Antallet af overnatninger topper skærtorsdag og langfredag, hvor i alt ca. 6.000 danskere har planlagt at tilbringe dagene i et lejet feriehus., For de tyske påsketurister holder det høje påskeniveau sig i noget længere tid. Antallet af overnatninger stiger markant lørdagen før påskedag, topper selve påskedag, og bliver herefter liggende højt i et par uger. Først lørdag den 22. april falder antallet af tyske overnatninger igen markant. , Mønsteret hænger sammen med, at langt de fleste tyskere har to ugers påskeferie, nogle endda tre uger., ”I 13 ud af de 16 tyske delstater har man to ugers påskeferie. I delstaten tættest på Danmark, Slesvig-Holsten, varer påskeferien oven i købet hele tre uger, og slutter først den 22. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger holder et højt niveau i flere uger i april, mens de danske kun ligger højt i selve påskeugen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard., Bookede feriehuse pr. dag i april 2023, Kilde: Særkørsel

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere

    Bag tallene

    Så meget dyrere er feriehusene i højsæsonen

    De forhøjede udlejningspriser på feriehuse i højsæsonen fik et ekstra hak op sidste år: Her var udlejningsprisen over 130 pct. højere om sommeren end i lavsæsonen., 28. juni 2023 kl. 7:30 ,  , Der var desværre fejl i tallene for antal bookede husuger i juli 2023. Rettelser foretaget 4. september 2023., En fordobling af prisen – dvs. en forhøjelse på ca. 100 pct. - på at leje et feriehus i højsæsonen er et velkendt ferievilkår. I perioden 2018-2021 kostede det eksempelvis mellem 110 og 122 pct. mere at leje et feriehus i juli end i november., Sidste år kom forskellen mellem høj- og lavsæson op på 131 procent. Det betyder, at et tænkt eksempel med et sommerhus i klitterne 500 meter fra Vesterhavet med pejs, sauna, træterrasse og stik til elbil, der sidste vinter kostede 3.000 kr. for en uge, kom op på 6.942 kr. for en uge sidste sommer. , Priserne har været højest i juli hvert år siden 2018, mens billigste måned har varieret lidt fra år til år. November er billigste måned i nogle af årene, mens hhv. januar eller februar-marts er billigste måneder andre år., Prisindeks for leje af sommerhuse, 2018-2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikbanken/PRIS111, Tyske gæster tilbage i danske feriehuse, Efter boomet i bookinger fra danske gæster under COVID-19 ligger antallet i år nede på før-corona-niveauet, ligesom det også gjorde sidste år – dog med en mindre stigning i år. Danske gæster har således booket i alt , 36.957, husuger i danske feriehuse i juli i år, sidste år i juli var tallet 35.580. , I nedlukningsårene 2020 og 2021 blev antallet næsten fordoblet med over 70.000 bookede husuger fra danske gæster i juli. , Antallet af bookede uger fra tyske gæster i danske feriehuse nærmer sig ligeledes niveauet fra 2019. Under COVID-19 faldt antallet af bookede uger fra tyske gæster markant; især i 2021, hvor antallet blev næsten halveret. I år er der booket , 58.323, husuger fra tyske gæster - stadig et stykke under 2019-niveauet på 67.049, men samtidig på vej op., Bookede uger i danske feriehuse i juli, 2019-2023, Kilde: Statistikbanken , www.statistikbanken.dk/FERIE2, Læs også: ”Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse” (Bag Tallene, marts 2023) , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere, Feriehusene vokser, Feriehusene i Danmark bliver større og større. På ti år er bestanden af små feriehuse skrumpet betydeligt, mens der bliver flere og flere af de store: Fra 2013 til 2023 er antallet af feriehuse på under 50 kvm faldet med 15 pct. Dem er der nu 40.721 tilbage af. I samme periode er antallet af feriehuse på mindst 100 kvm. steget med 31 pct. Dermed er antallet af huse på den størrelse kommet op på , 47.448, i 2023., Udvikling 2013-2023 i andel feriehuse fordelt på størrelse, Kilde: Statistikbanken www.statistikbanken.dk/BOL103

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-28-feriehuse-priser-kvm

    Bag tallene

    Fertiliteten er højere i Danmark end i de fleste nordiske lande

    Fertiliteten for kvinder i Danmark er højere end hos vores nordiske naboer med undtagelse af Island. Den danske fertilitet er også højere end EU-gennemsnittet., 15. november 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Af landene Island, Sverige, Norge og Finland er det kun Island, der havde en højere fertilitet end Danmark i 2023. Altså var det årlige antal fødte sat i forhold til den kvindelige del af befolkningen i alderen 15-49 år højere i Danmark end i de fleste nordiske lande., I Danmark var fertiliteten 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i 2023, mens man fik 1.590 børn pr. 1.000 kvinder i Island, 1.450 i Sverige, 1.400 i Norge og 1.260 i Finland., ”Fertiliteten er højere i Danmark end hos de fleste af vores nordiske naboer. Fra generelt højere fertilitetsniveauer for 10-15 år siden er raten imidlertid faldet i både Danmark og de andre nordiske lande. Det er også værd at bemærke, at der i alle nordiske lande var et hop opad i kurven under COVID-19,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Hvad betyder fertilitet?, Den samlede fertilitet er en indikator, der er defineret som det antal levendefødte, 1.000 kvinder vil sætte i verden i løbet af den fertile alder fra 15-49 år, hvis ingen af de 1.000 kvinder dør før det fyldte 50. år, og de i hver aldersklasse føder netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter., Fertiliteten i de nordiske lande, 2003-2023, Kilde: , Hagstofa Íslands, (Island), , Statistikmyndigheten, (Sverige), , Statistisk sentralbyrå, (Norge), , Tilastokeskus, (Finland), , www.statistikbanken.dk/fert1, Den danske fertilitet er på det laveste niveau i over 35 år, 57.470 børn blev født i Danmark i 2023. Det er 960 færre end i 2022, men 1.600 flere end i 2013. Alligevel har fertiliteten været faldende i Danmark i mange år. Med andre ord får vi færre børn pr. kvinde i den fødedygtige alder end tidligere., Fertiliteten på 1.500 børn pr. 1.000 kvinder i Danmark i 2023 var det laveste niveau siden 1987, hvor den ligeledes lød på 1.500. Den højeste fertilitet i samme periode var i 2008, hvor den var på 1.890 børn pr. 1.000 kvinder., ”Fertiliteten herhjemme har været faldende siden 2016 med en lille afstikker i 2021, hvor lidt flere fik børn end i de omkringliggende år. Hvorvidt der er tale om, at de yngste kvinder udskyder at få børn, som det var tilfældet med den lave fertilitet i midten af 1980’erne, eller om de unge helt fravælger at få børn, vil de kommende år vise,” siger Lisbeth Harbo. , Kigger vi endnu længere tilbage til statistikkens start i 1901, er fertiliteten faldet fra 4.140 børn pr. 1.000 kvinder dengang til altså 1.500 i 2023., ”Fertiliteten er faldet meget siden starten af 1900-tallet, men i 1940’erne og efterkrigstiden var der, hvad der i populær tale kaldes babyboomet. Her blev der født flere børn end i årene forinden, til trods for at antallet af kvinder i alderen 15-49 år i befolkningen var nogenlunde konstant i perioden,” forklarer Lisbeth Harbo., Fra midten af 1960’erne faldt fertiliteten igen og nåede det hidtil laveste niveau i 1983, hvor fertiliteten var 1.380 børn pr. 1.000 kvinder., Fertiliteten i Danmark, 1901-2023 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod3, , , www.statistikbanken.dk/fod4, og , www.statistikbanken.dk/fert1, Fertiliteten varierer også mellem kommunerne. I 2023 var fertiliteten højest i Favrskov Kommune med 2.100 børn pr. 1.000 kvinder og lavest i Københavns Kommune med 1.340., Danmark ligger over EU-gennemsnittet i fertilitet, Trods den faldende fertilitet i Danmark trækker vi EU-gennemsnittet op. I 2022, som er det seneste opgørelsesår fra , Eurostat, , fik kvinder i Danmark 1.550 børn pr. 1.000 kvinder mod 1.460 i EU-gennemsnit.  Danmark ligger generelt i den høje ende, kun overgået af seks andre EU-lande samt altså Island., Frankrig havde med 1.790 børn pr. 1.000 kvinder den højeste fertilitet i EU i 2022, mens Malta lå lavest med 1.080 børn., Fertiliteten i EU-landene plus Norge og Island, 2022, Kilde: , Eurostat

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-11-15-fertiliteten-er-hoejere-i-DK-end-i-de-fleste-nordiske-lande

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation