Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2651 - 2660 af 3707

Statistikdokumentation: Formue og gæld

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Jarl Christian Quitzau , 23 42 35 03 , JAQ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Formue og gæld 2024 , Tidligere versioner, Formue og gæld 2023, Formue og gæld 2022, Formue og gæld 2021, Formue og gæld 2020, Formue og gæld 2019, Formue og gæld 2018, Formue og gæld 2017, Formue og gæld 2016, Formue og gæld 2015, Formue og gæld 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, 2022-Revision af formuestatistikken_vs1.1 (pdf), Værdiansættelse af unoterede aktier og fordeling på personer i 2022 (pdf), Estimering af aldersopsparing (pdf), New data on individual pension wealth growth (pdf) (kun på engelsk), Fordeling af unoterede aktier 2023 (pdf), Beskrivelse af formueloftet 2023 (pdf), Effekt af overgang til midlertidigt datagrundlag om ejendomme fra 2023 (pdf), Beskrivelse af formueloftet 2024 (pdf), Fordeling af unoterede aktier 2024 (pdf), Databrud i ejendomsformuerne, 2024 (pdf), Formålet med statistikken Formue og gæld er at belyse formue og gæld for personer, familier og forskellige befolkningsgrupper. Statistikken blev lavet første gang i kølvandet på den finansielle krise i samarbejde med Danmarks Nationalbank og skulle blandt andet bruges til at analysere familiernes modstandsdygtighed overfor økonomiske chok. Statistikken anvendes herudover i analyser af pensionssystemet samt til måling af økonomisk ulighed. Statistikken er produceret siden 2014., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af personer og familiers formue og gæld. Statistikken er baseret på individdata om værdien af boliger, biler, indestående på bankkonti, aktiebeholdninger mv., pensionsformuer og gæld mv. Statistikken kan bl.a. fordeles efter familietype, køn, alder, indkomst, ejerforhold til bolig, kommuner mv. Der laves derudover særskilte opgørelser af pensionsformuerne., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles fra flere kilder og gennemgår statistisk behandling, herunder klassificering af gæld og markedsværdiantagelser for aktiver som boliger, biler og unoterede aktier. Registre samles med anonymiserede løbenumre. I pensionsstatistikken fordeles bonusser og reserver proportionalt med pensionsdepoter, og anonymiserede kontraktnumre muliggør tidsseriestudier, med undtagelse af fusioner og opkøb., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskere, ministerier, økonomiske tænketanke, pensionsudbydere og medier. Statistikken bruges som grundlag for prognoser om pensionssystemet og statens fremtidige skatteindtægter samt analyser om sociale forhold, velstandsniveau i forskellige dele af befolkningen og økonomisk ulighed. Statistikken anvendes også til at vurdere husholdningssektorens modstandskraft overfor økonomiske chok og kriser. Statistikken anvendes også på andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx i nationalregnskabet og i den makroøkonomiske model ADAM., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data om de finansielle formuer og gæld vurderes at være meget pålidelige. De beregnede markedsværdier af fast ejendom, biler, pensioner og unoterede aktier er mere usikre - særligt på individniveau, da værdien af disse aktiver er svære at estimere. Ikke-personhenførbare og ikke-registrerede formuekomponenter som kontanter, værdi af indbo og formuer, der fx er skjult i udlandet, mangler. Af diskretionshensyn er der lavet et kunstigt loft over formuerne på 2,07 mia. kr. i 2024. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 12 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenlignelighed over tid varierer afhængigt af formuekomponenten. I formue- og gældsstatistikken skal man vælge, om man vil bruge 2020-serien med unoterede aktier og gæld til inddrivelse eller 2014-serien uden. Der er i 2023-2025 et større databrud på grund af overgangen til nye vurderingssystemer, og dækningen af unoterede aktier er langsomt blevet forbedret, siden de kom med i statistikken fra 2020. Derudover er der god konsistens over tid. Man bør være forsigtig med anvendelsen af statistikken til internationale sammenligninger., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Formue og gæld, og , Pensionsformuer, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/formue-og-gaeld

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Vand og spildevand

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Michael Berg Rasmussen , 51 46 23 15 , MBR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Vand og spildevand 2024 , Tidligere versioner, Vand og spildevand 2023, Vand og spildevand 2022, Vand og spildevand 2021, Vand og spildevand 2020, Vand og spildevand 2019, Vand og spildevand 2018, Vand og spildevand 2016, Vand og spildevand 2014, Statistikkerne om vand og spildevand opgør indvinding og forbrug af vand, samt udledning af spildevand fordelt på kommuner., Vandregnskabet belyser indvindingen af vand, anvendelsen i nationalregnskabets brancher og husholdninger samt belyser udledningen af spildevand via renseanlæg til miljøet. Vandregnskabet bygger på vand- og spildevandsstatistik, samt på mikrodata fra bl.a. GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Jupiter database og Miljøstyrelsens punktkilderapporter., Det økonomiske vandregnskab belyser vandforsyningens og spildevandsbranchens indtjening fordelt på nationalregnskabets brancher og husholdninger. Regnskabet bygger på prisoplysninger fra vand- og spildevandsselskaber, der er medlemmer af DANVA, generelle virksomhedsoplysninger, befolkningstal og husstandssammensætning samt det fysiske vandregnskab., Indhold, Vandregnskabet består af en fysisk og en økonomisk del. Det fysiske regnskab opgør indvinding af grundvand og overfladevand, forbrug og udledning fordelt på 117 nationalregnskabsbrancher og husholdninger, som anvendes i såvel øvrige dele af det grønne nationalregnskab som i det ordinære nationalregnskab. Det økonomiske regnskab opgør vandforsyningens og spildevandsbranchens indtjening fordelt på nationalregnskabets brancher og husholdninger. Vandregnskabet udarbejdes årligt og offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken., Vandregnskabet indgår som et modul i det grønne nationalregnskab for Danmark. Læs om det , grønne nationalregnskab, ., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistik udarbejder vandstatistik på baggrund af data om vandindvinding fra GEUS og spildevandsstatistik på baggrund af data om spildevandsudledning fra Miljøstyrelsen. Den detaljerede branchefordeling af indvindingen, vandforbruget og spildevandsudledningen samt de økonomiske omkostninger herved bygger derudover på en række supplerende kilder og en afstemning af disse til et komplet og konsistent vandregnskab., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistik og regnskab for vand og spildevand er relevant for myndigheder, forskere, organisationer, virksomheder, undervisningssektoren og privatpersoner - med interesse for vand, forurening, ressourcer, samspil mellem miljø og økonomi, og bæredygtig udvikling. Vand- og spildevandsregnskabet er opstillet i henhold til FN's statistiske standard SEEA (System of Environmental-Economic Accounting) 2012., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelserne af indvinding af grund- og overfladevand vurderes generelt at have høj dækning. Det gælder dog at informationer dambrug kan være mangelfulde, hvorfor tidsserier er kompletteret ved imputering., Opgørelserne af udledning af spildevand vurderes at have høj dækning, idet oplysninger om udledningerne indgår i formulering af vandmiljøplanerne. , Opgørelserne af indvinding, flows, leverancer af vand til forbrugere vurderes at have høj dækning. , Branchefordelingen er behæftet med usikkerhed, især på det mest detaljerede niveau (117 brancher)., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken såvel som fysisk og økonomisk regnskab er udgivet til tiden 11 måneder efter referenceperiodens udløb., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Vand og spildevand er opgjort med samme kilder og metoder for hele den dækkede periode (2010-). FN's standard for miljøøkonomiske regnskaber (grønne nationalregnskaber), SEEA 2012, er fulgt og det er derfor muligt at sammenligne med andre landes vandregnskaber, når de også er lavet efter denne standard., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Nyt fra Danmarks Statistik samt i Statistikbanken. Vand og spildevand vil indgå i kommende publikationer fra Danmarks Statistik om det grønne nationalregnskab., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/vand-og-spildevand

Statistikdokumentation

Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse

Antallet af sommerhusudlejninger denne påske holder sig tæt på det historisk høje niveau fra sidste år. Det skyldes i høj grad tyske gæster; aldrig før har så mange tyskere booket sommerhuse i Danmark i marts-april. , 28. marts 2023 kl. 7:30 , , Efter et markant dyk i udlejningen af danske sommerhuse i påsken i nedlukningsåret 2021 holder niveauet sig oppe i nærheden af det rekordhøje antal bookede husuger fra sidste år. , Det fortsat høje niveau skyldes tyske gæster, som her i påskemånederne marts og april har booket danske sommerhuse som aldrig før. Antallet af bookede husuger fra tyske gæster ligger på ca. 48.700 for marts og april i år – det er det er højeste antal, der hidtil er blevet målt på denne årstid. Sidste år havde tyske gæster booket ca. 48.300 husuger i Danmark i de to påskemåneder. , Tyskerne ser dermed ud til at holde fast i et nyt feriemønster efter COVID-19-nedlukningen med markant øget tilstrømning til det danske sommerhusland. , Danskerne tilbage på niveauet før COVID-19, Samlet set er antallet af bookede husuger i påskemånederne dog dalet en smule, nemlig fra lidt over 63.000 sidste år til lidt over 60.000 i år., Faldet skyldes, at danskerne er tilbage til niveauet fra før nedlukningen - efter et enkeltstående boom i sommerhusudlejning i påsken 2021. , ”I foråret 2021 betød rejserestriktioner, at mange flere danskere end sædvanligt valgte at holde ferie i danske feriehuse. Vi så, at antallet af bookede husuger steg markant, mens niveauet nu stort set er tilbage fra før nedlukningen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Danske gæster har i marts-april i år booket små 9.000 husuger, hvor antallet i 2020 før nedlukningen var lidt over 8.000., , Bookede husuger i påskemånederne 2023, Kilde: Statistikbanken https://statistikbanken.dk/ferieh2, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge går fra lørdag til lørdag., Flere ugers påskeferie i Tyskland, Ser man på enkelt-overnatninger, skiller selve påskeugen sig klart ud i Danmark. Fra lørdagen før palmesøndag til lørdag før påskedag (dvs. 1. - 8. april), er antallet af bookinger fra danske gæster markant højere end resten af måneden. Antallet af overnatninger topper skærtorsdag og langfredag, hvor i alt ca. 6.000 danskere har planlagt at tilbringe dagene i et lejet feriehus., For de tyske påsketurister holder det høje påskeniveau sig i noget længere tid. Antallet af overnatninger stiger markant lørdagen før påskedag, topper selve påskedag, og bliver herefter liggende højt i et par uger. Først lørdag den 22. april falder antallet af tyske overnatninger igen markant. , Mønsteret hænger sammen med, at langt de fleste tyskere har to ugers påskeferie, nogle endda tre uger., ”I 13 ud af de 16 tyske delstater har man to ugers påskeferie. I delstaten tættest på Danmark, Slesvig-Holsten, varer påskeferien oven i købet hele tre uger, og slutter først den 22. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger holder et højt niveau i flere uger i april, mens de danske kun ligger højt i selve påskeugen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard., Bookede feriehuse pr. dag i april 2023, Kilde: Særkørsel

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere

Bag tallene

Så meget dyrere er feriehusene i højsæsonen

De forhøjede udlejningspriser på feriehuse i højsæsonen fik et ekstra hak op sidste år: Her var udlejningsprisen over 130 pct. højere om sommeren end i lavsæsonen., 28. juni 2023 kl. 7:30 , , Der var desværre fejl i tallene for antal bookede husuger i juli 2023. Rettelser foretaget 4. september 2023., En fordobling af prisen – dvs. en forhøjelse på ca. 100 pct. - på at leje et feriehus i højsæsonen er et velkendt ferievilkår. I perioden 2018-2021 kostede det eksempelvis mellem 110 og 122 pct. mere at leje et feriehus i juli end i november., Sidste år kom forskellen mellem høj- og lavsæson op på 131 procent. Det betyder, at et tænkt eksempel med et sommerhus i klitterne 500 meter fra Vesterhavet med pejs, sauna, træterrasse og stik til elbil, der sidste vinter kostede 3.000 kr. for en uge, kom op på 6.942 kr. for en uge sidste sommer. , Priserne har været højest i juli hvert år siden 2018, mens billigste måned har varieret lidt fra år til år. November er billigste måned i nogle af årene, mens hhv. januar eller februar-marts er billigste måneder andre år., Prisindeks for leje af sommerhuse, 2018-2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikbanken/PRIS111, Tyske gæster tilbage i danske feriehuse, Efter boomet i bookinger fra danske gæster under COVID-19 ligger antallet i år nede på før-corona-niveauet, ligesom det også gjorde sidste år – dog med en mindre stigning i år. Danske gæster har således booket i alt , 36.957, husuger i danske feriehuse i juli i år, sidste år i juli var tallet 35.580. , I nedlukningsårene 2020 og 2021 blev antallet næsten fordoblet med over 70.000 bookede husuger fra danske gæster i juli. , Antallet af bookede uger fra tyske gæster i danske feriehuse nærmer sig ligeledes niveauet fra 2019. Under COVID-19 faldt antallet af bookede uger fra tyske gæster markant; især i 2021, hvor antallet blev næsten halveret. I år er der booket , 58.323, husuger fra tyske gæster - stadig et stykke under 2019-niveauet på 67.049, men samtidig på vej op., Bookede uger i danske feriehuse i juli, 2019-2023, Kilde: Statistikbanken , www.statistikbanken.dk/FERIE2, Læs også: ”Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse” (Bag Tallene, marts 2023) , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere, Feriehusene vokser, Feriehusene i Danmark bliver større og større. På ti år er bestanden af små feriehuse skrumpet betydeligt, mens der bliver flere og flere af de store: Fra 2013 til 2023 er antallet af feriehuse på under 50 kvm faldet med 15 pct. Dem er der nu 40.721 tilbage af. I samme periode er antallet af feriehuse på mindst 100 kvm. steget med 31 pct. Dermed er antallet af huse på den størrelse kommet op på , 47.448, i 2023., Udvikling 2013-2023 i andel feriehuse fordelt på størrelse, Kilde: Statistikbanken www.statistikbanken.dk/BOL103

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-28-feriehuse-priser-kvm

Bag tallene

Prinsesse Athena fylder fem: Prinser og prinsesser påvirker børnenavnes popularitet

Ankomsten af både Prins Felix, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og senest Prinsesse Athena kan have påvirket navnetrenden, men effekten varierer., 24. januar 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Det er i dag fem år siden, at kongehuset senest blev udvidet, da Prins Joachim og Prinsesse Marie blev forældre til deres andet fællesbarn, Prinsesse Athena. Samme år, 2012, blev yderligere fem piger navngivet Athena. Allerede året efter blev det beskedne antal mere end fordoblet med 13 nyfødte piger ved navn Athena i 2013. Seneste opgjorte år er 2015, hvor 14 piger fik samme navn. Derudover har 10 piger fået fornavnet i første halvår af 2016., Og udviklingen vil muligvis fortsætte med at stige. Dette kan man i hvert fald ledes til at tro, hvis man ser på tidligere populære royale navne. Mens hverken Prins Christian eller hans fætter Prins Henrik påvirkede deres navnes popularitet, så har både Isabella, Vincent, Nikolai og særligt Felix været mere populære navne til nyfødte i årene efter de royale barnedåb., Sidstnævnte fik 47 danske navnefæller i løbet af fødeåret, 2002. Antallet af nyfødte med navnet Felix steg støt til 335 i 2013, hvor navnets popularitet toppede. Stigningen svarer til næsten en syvdobling. Siden da faldt navnets popularitet to år i træk, og i 2015 fik 304 nyfødte drenge altså navnet Felix., Efter Prins Nikolais fødsel i 1999 steg navnets popularitet blandt nyfødte også. Denne gang fra 57 i fødeåret til 140 i 2001. Siden 2008 har antallet af nyfødte ved navn Nikolai ligget under 50 årligt, mens to af de øvrige stavemåder, Nikolaj og Nicolai, har været mere hyppigt anvendt i samtlige år, siden Danmarks Statistik begyndte at opgøre nyfødtes navne i 1985., Muligvis har også Prinsesse Isabella haft indflydelse på sit navns popularitet. Dog skal man tage det forbehold, at navnet Isabella steg år for år, i de ni år til og med prinsessens fødsel i 2007. Dét år fik yderligere 398 piger navnet, der fortsatte med at stige i popularitet tre år i træk til 662 i 2010. Siden da er antallet af nyfødte med navnet Isabella dalet gradvist til 369 i 2015., Forskel på royale tvillingers navnetrend, Da Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary fik tvillinger i 2011 faldt navnevalgene på Vincent og Josephine. Mens Vincent blev mere og mere almindeligt år for år og gik fra 29 i 2011 til 114 i 2015, så oplevede det mere brugte fornavn Josephine kun en lille stigning det første år efter fødslen, hvorefter det faldt igen. Ligesom tilfældet er for fætter Nikolai, så må Prinsesse Josephine sande, at en alternativ stavemåde er mere populær i Danmark. Således er Josefine, altså med f i stedet for ph, blevet tildelt til flere nyfødte piger lige siden 1985.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-24-prinsesse-athena-fylder-fem

Bag tallene

Fjerne markeder har fået øje på danske varer

Der er fart på væksten af dansk eksport til fjerne markeder. Kina er de seneste ti år rykket op på topti-listen over de lande, Danmark eksporterer mest til., 2. september 2014 kl. 9:00 , Af , Marianne Kjær Mackie, De seneste ti år er den danske eksport af varer steget 44 pct. til 620 mia. kr. i løbende priser i 2013. Globaliseringen af økonomien betyder, at den danske eksport er blevet mindre koncentreret på nogle få markeder. Således købte topti-aftagerne af dansk eksport sidste år 67 pct. af den danske eksport, mens de for ti år siden aftog 71 pct. , Samtidig er sammensætningen af de store markeder ændret. Danmarks eksport til handelspartnere i nabolandene Tyskland, Sverige og Storbritannien holder skansen, men det seneste årti er Italien og Spanien skubbet af topti-listen af de nye eksportmarkeder Kina og Polen. Spaniens exit fra listen skyldes, at eksporten til landet er faldet, mens Italien har fastholdt niveauet, men er blevet overhalet af de nye markeder. , De eksporterende virksomheder bidrager ikke bare med indtjening til landet. De spiller også en vigtig rolle for den danske beskæftigelse, da hver fjerde privatansatte i Danmark arbejder i en eksportvirksomhed. , Topti købere af dansk vareeksport 2003 og 2013, , Danmark sælger mere til Kina, Kina er en af de såkaldte nye vækstøkonomier, BRIK-landene, som fylder stadig mere i den globale økonomi i modsætning til de ”gamle” markeder EU og USA. BRIK-landene består af Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Mens den danske vareeksport til USA er steget med 67 pct. i løbende priser de seneste ti år, er eksporten til Kina næsten tredoblet. , Generelt går størstedelen af den danske eksport dog stadig til de nære markeder. I 2013 købte kineserne 3 pct. af vores eksportvarer, mens Tyskland stod for 16 pct. Tre fjerdedele af den danske vareeksport gik til Europa. Flere end 200 lande køber danske produkter. , Video: Økonom på Københavns Universitet Rasmus Jørgensen kommenterer udviklingen i dansk eksport af varer de seneste ti år , Mere eksport af elektrisk udstyr og vindmøller, mindre af møbler, Vi sælger heller ikke helt de samme varer som for ti år siden. Eksporten fra branchen , elektrisk udstyr, , fx elektriske motorer og apparater, er steget med mere end 60 pct., ligesom salget af vindmøller og medicin er steget. De to sidstnævnte brancher er dog markant større end el-udstyrsbranchen. Samtidig er eksporten af fx møbler fra Danmark faldet. , Ændring i værdien af vareeksporten 2005-2012 i udvalgte industribrancher, Mere eksport fra små og mellemstore virksomheder end i resten af Norden, I Danmark fylder eksporten fra små og mellemstore virksomheder (SMV) mere end i de øvrige nordiske lande. SMV’ernes eksport er steget de seneste ti år, men da de store virksomheder har haft en endnu større stigning i eksporten, er SMV’ernes andel af eksporten inden for industri og engroshandel faldet fra 50 pct. til 46 pct. på ti år. , SMV’erne sælger mest til de nære markeder som de nordiske lande, men særligt de mellemstore virksomheder har også haft stigende eksport til BRIK-markederne Brasilien og Kina. Samtidig er SMV’ernes andel af eksporten til de nære markeder Tyskland og Polen steget, særligt pga. et stigende salg af halvfabrikata., Artiklen tager afsæt i temaartiklen fra , Statistisk Tiårsoversigt 2014 , "Danske virksomheder i en globaliseret verden".

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-09-02-statistisk-tiaarsoversigt-2014

Bag tallene

Statistikdokumentation: Offentlige finanser

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Martin Rune Rasmussen , 24 77 42 71 , mra@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlige finanser 2025 , Tidligere versioner, Offentlige finanser 2024, Offentlige finanser 2023, Offentlige finanser 2022, Offentlige finanser 2020, Offentlige finanser 2019, Offentlige finanser 2018, Offentlige finanser 2017, Offentlige finanser 2015, Offentlige finanser 2014, Offentlige finanser 2013, Formålet med statistikken Offentlige finanser er at belyser udgifter og indtægter i sektoren offentlig forvaltning og service og anvendes til at analysere udviklingen i den offentlige økonomi. Statistikken udkom første gang som årlig opgørelse for statistikåret 1971 og fra 1. kvartal 1999 som kvartalsopgørelse og er sammenlignelig i hele perioden., Statistikken er ved offentliggørelsen i 2024 blevet revideret tilbage til 1971., Denne hovedrevisionen af de offentlige finanser har ikke haft nogen nævneværdig effekt på det offentlige forbrug, mens den offentlige saldo er påvirket i positiv retning. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af indtægter og udgifter i offentlig forvaltning og service, hvilket gør det muligt at beregne den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto). Statistikken opdeles på delsektorer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende op til offentliggørelse fra de offentlige regnskabssystemer og fra andre supplerende kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabsprincipper. Det kan være nødvendigt at beregne estimater for de data, som ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt eller ikke er periodiseret hensigtsmæssigt. Når der er beregnet et datamateriale for alle delsektorer i offentlig forvaltning og service foretages der en række afstemninger for at sikre den interne konsistens., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for regnskaber for offentlig forvaltning og service blandt brugere, som følger udviklingen i det offentliges økonomi. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken anvendes til udarbejdelse af nationalregnskabsstatistik og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Fejlregistreringer er langt hyppigere forekommende i de kvartalsvise indberetninger end i de årlige indberetninger. De kvartalsvise regnskabsindberetninger for staten, kommuner og regioner er ikke udtryk for et egentligt afsluttet regnskab for kvartalet. De repræsenterer snarere et øjebliksbillede af, hvor mange udgifter og indtægter, der ved udgangen af kvartalet er registreret i regnskabssystemerne. Det betyder at præcision og pålidelighed er størst for de årlige statistikker og lidt mindre for de kvartalsvise opgørelser., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kvartalsstatistikken udgives senest tre måneder efter kvartalets afslutning. Årsstatistikken udgives i marts, juni og september. Marts-versionen offentliggøres ca. en uge efter offentliggørelsen af Statsregnskabet. Juni-versionen offentliggøres ca. tre måneder efter offentliggørelsen af Statsregnskabet. September-versionen opdateres primært med indkomstbeskatningen. Den endelige statistik udgives tre år efter det givne år. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed med offentlige finanser i andre lande, som følger de internationale standarder på området, dvs. ESA2010 og SNA2008. I forhold til sammenlignelighed over tid skal man være opmærksom på, at tallene er opgjort i løbende priser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist og årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Offentlig sektors økonomi, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlige-finanser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Nationalregnskab: Kvartalsvist

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø, Økonomisk Statistik , Oliver Nygaard Sørensen , 51 83 40 39 , ons@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nationalregnskab Kvartalsvist 2025 3. kvartal , Tidligere versioner, Nationalregnskab: Kvartalsvist 2025 2. kvartal, Det kvartalsvise nationalregnskab giver en samlet og aktuel beskrivelse af samfundsøkonomien og dens udvikling. Hovedfokus er på de kortsigtede udsving i økonomien, hvilket gør det særligt velegnet til konjunkturanalyser og vurdering af økonomiens tilstand og som grundlag for økonomiske modeller og prognoser. Statistikken beskriver økonomien som helhed og de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner samt transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken er udarbejdet siden 1988, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra og med 1. kvartal 1990., Indhold, Det kvartalsvise nationalregnskabet giver et overblik over de kortsigtede aktiviteter og udviklinger i dansk økonomi. Det kvartalsvise nationalregnskab rummer tal for overordnede størrelser såsom bruttonationalproduktet (BNP), privat forbrug, offentligt forbrug, investeringer, eksport og import, beskæftigelse og løn samt overskud og produktivitet i de forskellige erhverv. Hertil kommer kvartalstal for de mange underopdelinger, som kan belyse konjunkturudviklingen i samfundsøkonomien., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Når det første bud for en given periode udarbejdes, sker det før, at alle informationer om perioden er tilgængelige. Da foretages beregningerne med udgangspunkt i strukturen i det seneste endelige nationalregnskab, som fremskrives med indikatorer fra eksempelvis konjunkturstatistikkerne. Når nye kilder er klar, indarbejdes de løbende i det kvartalsvise nationalregnskab efter en fast rytme., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Det kvartalsvise nationalregnskab er relevant for alle, der beskæftiger sig med kortsigtede og konjunkturmæssige samfundsøkonomiske forhold, rækkende fra de økonomiske ministeriers brug af kvartalsregnskaberne i planlægnings-, analyse-, prognose- og modeløjemed over brancheorganisationer og andre interesseorganisationers lignende anvendelser, til den almene interesse i viden om økonomiens struktur og udvikling. , Feedback fra brugere evalueres løbende gennem det Rådgivende udvalg for Økonomisk Statistik, brugergruppemøder, direkte kontakt med brugere og gennem internationale fora., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det kvartalsvise nationalregnskabs evne til præcist at beskrive den økonomiske virkelighed afhænger dels af usikkerheden forbundet med kilderne. Nogle områder opgøres mere præcist end andre pga. bedre kildedata. Første udgaver kan mangle data eller være foreløbige, og fejl i kilder eller deres kombination med nationalregnskabets system kan påvirke pålideligheden. Uforudsete økonomiske stød kan øge usikkerheden, men kontosystemets sammenstilling af oplysninger reducerer den., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den første version af det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres 50 dage efter kvartalets udløb og en revideret udgave 90 dage efter kvartalets udløb. I forbindelse med offentliggørelsen af 4. kvartal ultimo februar, offentliggøres også den første version af det årlige nationalregnskab. Nationalregnskabet udgives rettidigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det kvartalsvise nationalregnskab følger internationale retningslinjer (ESA 2010, implementeret 2014) og er sammenligneligt på tværs af lande. Det dækker alle dele af økonomien, og de fleste økonomiske statistikker har deres modsvar her. Vær dog påpasselig med sammenligning med andre statistikker pga. forskelle i definitioner og dækning. Nationalregnskabet er fuldt konsistent med betalingsbalancen og offentlig forvaltning og service., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres i Statistikbanken under Økonomi og derunder , Nationalregnskab, . Offentliggørelserne ledsages af , Nyt fra Danmarks Statistik, , med en aktuel vinkling og udvalgte kommentarer., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/nationalregnskab--kvartalsvist

Statistikdokumentation

Efterlønsreformen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige

Forhøjelsen af efterlønsalderen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Efterlønsreformen har altså indtil videre haft den ønskede effekt., 12. maj 2016 kl. 9:00 , Af , Jørgen Elmeskov, I 2011 indgik den daværende VK-regering, DF og de radikale en aftale om reform af tilbagetrækningssystemet med det formål at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det betød blandt andet en gradvis forhøjelse af efterlønsalderen fra 2014. I Danmarks Statistik har vi lavet en analyse af, hvad forhøjelsen af efterlønsalderen har betydet for beskæftigelsen af de berørte lønmodtagere, og konklusionen er klar: Reformen har indtil videre virket efter hensigten. De personer, der har fået forhøjet deres efterlønsalder, bliver på arbejdsmarkedet frem til deres nye efterlønsalder., Artiklen er skrevet på baggrund af DST Analyse , "Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?", Særligt i forhold til ufaglærte og faglærte har der været udtrykt bekymring for, om de er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde, efter de fylder 60 år. Det er i høj grad blandt ufaglærte og faglærte, at der er relativt mange, der vælger at gå på efterløn, så snart de har mulighed for det., , I 2013 – før reformen trådte i kraft – var det mellem 30 og 35 pct. af medlemmerne i eksempelvis 3F og FOA, der gik på efterløn som 60-årige, mens det samme kun gjaldt omkring 5 pct. af medlemmerne i fx Akademikernes og Magistrenes a-kasser. , Men også blandt ufaglærte og faglærte bliver de personer, som efter reformen har fået deres efterlønsalder forhøjet, på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år og frem til deres nye efterlønsalder. , Tydelige effekter af reformen, Personer født i 1953 er den sidste årgang, som ikke er berørt af reformen. Ser vi på lønmodtagerandelen blandt ufaglærte og faglærte fra den årgang, lå den nogenlunde stabilt omkring 80 – 85 pct. frem til de fyldte 60 år. Herefter faldt lønmodtagerandelen brat med over 15 procentpoint. De første, der blev berørt af reformen, er personer født i 1. halvår af 1954. De kunne først gå på efterløn fra 60½ år. Tallene viser, at det har betydet, at lønmodtagerandelen for dem forblev uændret høj, fra de fyldte 60 år, til de fyldte 60½ år. Herefter ses samme fald på ca. 15 procentpoint. Personer født i 2. halvår 1954 har mulighed for at gå på efterløn fra de fylder 61 år, mens de, der er født i 1. halvår 1955, kan gå på efterløn som 61½-årige. Her har vi endnu ikke tallene, efter at de har nået deres nye efterlønsalder, men for dem gælder det tilsvarende, at lønmodtagerbeskæftigelsen er stort set uændret fra de fyldte 60 år og frem mod deres nye efterlønsalder. , Altså har den nye efterlønsalder betydet, at mange ufaglærte og faglærte fortsætter med at arbejde, efter de fylder 60 år. Og det samme gør sig også gældende for lønmodtagere med en videregående uddannelse. Deres lønmodtagerbeskæftigelse ligger lidt højere på 85-90 pct., Ikke flere på andre typer overførsler, En af bekymringerne, da tilbagetrækningsreformen blev aftalt, var, at flere ufaglærte og faglærte ville overgå til offentlig forsørgelse i perioden, fra de fylder 60 år, og frem til de når deres nye efterlønsalder. Det kan være i forhold til førtidspension, kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge og lignende. Men analysen viser, at det hidtil ikke har været tilfældet. Andelen på offentlig forsørgelse er stort set uændret, og det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge. Dette ses både for ufaglærte og faglærte samt for personer med en videregående uddannelse. , God begyndelse, Forhøjelsen af efterlønsalderen er indtil videre sket i en periode med stigende beskæftigelse. Fra foråret 2013 til udgangen af 2015 er antallet af lønmodtagere steget med næsten 90.000 personer. Det svarer til 3,5 pct. De forbedrede konjunkturer kan have spillet ind på lønmodtagerbeskæftigelsen blandt de 60-årige. Men med en stigning på ca. 20 pct. i lønmodtagerbeskæftigelsen for de 60-årige, er der ikke nogen tvivl om, at efterlønsreformen har haft den ønskede effekt. Analysen kan selvsagt ikke sige, om det vil blive ved med at være tilfældet, efterhånden som efterlønsalderen stiger yderligere. Men begyndelsen peger i hvert fald på, at reformen virker. , Denne artikel har været bragt som , kronik, i Børsen, 12. maj 2016.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-05-12-Efterloensreformen

Bag tallene

Den største by i næsten alle kommuner vokser

I langt de fleste kommuner er den største by vokset mere end de øvrige byer i kommunen siden 2010. Samtidig udgør de ældre en mindre del af befolkningen i kommunernes største byer, end i resten af kommunen. , 1. november 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Befolkningen i ”den største by” i langt de fleste kommuner er vokset relativt mere end befolkningen i resten af kommunen i perioden 1. januar 2010 til 1. januar 2017, viser , Danmarks Statistiks byopgørelse, . , Kun i otte af landets 98 kommuner er andelen af indbyggere, der bor i den største by, faldet fra 2010 til 2017, mens det er steget i 79. I de sidste 11 kommuner bor mindst 99 pct. af borgerne i den største by, hvorfor andelen, der bor i den største by, betragtes som uændret., Andelen af indbyggerne, der bor i den største by, er både vokset i kommuner, hvor befolkningstallet generelt er steget og i kommuner, hvor befolkningstallet generelt er faldet. Andelen af indbyggere i kommunens største by er vokset mest i Skanderborg (6,2 procentpoint), Viborg (3,6 procentpoint), Morsø (2,2 procentpoint), Hjørring (2,2 procentpoint) og Langeland (2,1 procentpoint) kommuner., I Morsø og Langeland er andelen, der bor i den største by, steget, selvom Nykøbing Mors og Rudkøbing er blevet mindre målt på antal indbyggere. Den relativt store stigning i Skanderborg Kommune skyldes blandt andet, at Stilling er vokset sammen med Skanderborg, ligesom stigningen i Viborg blandt andet skyldes, at Hald Ege og Viborg er vokset sammen. Det største fald i andelen af indbyggere bosiddende i den største by er sket i kommunerne Syddjurs (0,6 procentpoint), Ballerup (0,4 procentpoint) og Dragør (0,4 procentpoint) kommuner., Kilde: , Danmarks Statistik, Den største by bliver større, Målt på antallet af indbyggere er den største by også vokset i langt de fleste kommuner i perioden fra 1. januar 2010 til 1. januar 2017. Den største by er vokset mest i kommunerne omkring København og Århus, hvor befolkningsvæksten generelt har været højest, men også i kommuner med mellemstore byer som Viborg, Herning og Roskilde er indbyggertallet i den største by vokset med over 2.500 indbyggere. En del af stigningen i den største by i Viborg Kommune kan forklares med, at byen Hald Ege som nævnt er vokset sammen med og blevet en bydel i Viborg i løbet af perioden., Kun i 11 af de 98 kommuner er befolkningstallet i den største by blevet mindre., Kilde: , Danmarks Statistik, Fakta om byopgørelsen, Statistikken indeholder en opgørelse over antallet af indbyggere i landdistrikter samt antallet af indbyggere i byer med mere end 200 indbyggere for hver kommune. Læs mere i , statistikdokumentationen, ., Inddelingen er dynamisk – afhængig af byggerier, flytninger mv. kan byer opstå, forsvinde eller smelte sammen, hvilken har betydning, hvis man sammenligner udviklingen over tid. Samtidig ligger nogle byer i flere kommuner. Det er kun den del af disse byer, der ligger i en given kommune, der tæller med i befolkningstallet i kommunens byer. Hørsholm (47.294 indbyggere pr. 1. januar 2017) er som den eneste by den største i flere kommuner – nemlig Fredensborg og Hørsholm kommuner. , Ældre bliver på landet, Generelt er andelen af befolkningen, som er fyldt 65 år, steget fra 16,3 pct. til 19,1 pct. fra 2010 til 2017. I kommunernes største byer er andelen i samme periode vokset fra 15,9 pct. til 17,7 pct., mens andelen i landdistrikterne, er steget fra 13,1 pct. til 17,9 pct. Dermed er andelen af ældre i kommunernes største byer vokset relativt mindre end i hele befolkningen, mens andelen i landdistrikterne er vokset væsentligt mere. Generelt er andelen af ældre dog størst i andre byer end kommunernes største og ikke i landdistrikterne., Kilde: , Danmarks Statistik, Danmarks Statistik har tidligere set på , andelen af befolkningen på folkepension i kommunerne, ., Kontakt, Fuldmægtig Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-01-Den-stoerste-by-i-naesten-alle-kommuner-vokser

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation