Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1291 - 1300 af 1477

      STILL

      Navn, STILL , Beskrivende navn, Arbejdsstilling , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen definerer arbejdsstillingen i den vigtigste beskæftigelse i november. Variablen er defineret for hoved- og bibeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere., Den vedhæftede graf vises kun for hovedbeskæftigede lønmodtagere. , Detaljeret beskrivelse, STILL dannes via en omkodning af SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status). , Variablen socioøkonomisk status angiver befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Tællings-enheden er personen. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes ved først at identificere de forskellige bestande, den enkelte person indgår i ultimo november. Hvis en person indgår i mere end en bestand, bestemmes den primære tilknytning ud fra et sæt prioriteringsregler. På denne måde bliver hele befolkningen klassificeret i forhold til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for denne klassifikation af befolkningen er ILO's (International Labour Organisation) anbefalinger med hensyn til begreber og definitioner for arbejdsmarkedsstatistik., For yderligere information om prioritering mellem "bestande" henvises til den årlige offentliggørelse af RAS (Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik) i Statistiske Efterretninger., SOCSTIL_KODE har ændret navn i tællingsperioden. I perioden 1980-1993 hed variablen ARBSTIL, i perioden 1994-1995 hed variablen NYARB (i nogle registre bibeholder den navnet ARBSTIL), og i perioden fra 1996 og frem hedder variablen SOCSTIL_KODE. I 1994 blev der indført en mere detaljeret underopdeling at personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen., Beskæftigelsesopgørelsen for lønmodtagere baserer sig i hele tidsserien i høj grad på de oplysninger om ansættelsesperioder, som arbejdsgiverne angiver på oplysningssedlen. Disse oplysninger anvendes ikke til administrative formål af SKAT, og derfor er kvaliteten ikke altid den bedste. Det har især betydning for de befolkningsgrupper, der ikke udgør den egentlige kernearbejdsstyrke, fx yngre og ældre personer som ofte har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. For disse persongrupper er de registerbaserede informationer, der muliggør en sikker klassifikation mindre sikre., Underopdeling af lønmodtagere, Underopdelingen af lønmodtagerne (koderne 30-39) blev ændret i 1996. Før 1996 var lønmodtagerne underopdelt på baggrund af deres fagkode. Lønmodtagerne er underopdelt i funktionærer, faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Fra 1996 bliver lønmodtagergruppen opdelt efter deres arbejdsfunktion i grupperne topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Denne opdeling følger den internationale klassifikation ISCO. Der er således tale om et brud i forhold til de tidligere års opgørelse., For yderligere information generelt om den socioøkonomiske status og om arbejdsfunktionen for lønmodtagere henvises til SOCSTIL_KODE og PSTILL (Primær arbejdsstilling) under emnegruppen Beskæftigelse og til varedeklarationen for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik:, http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848., De relevante populationer for STILL kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE under emnegruppen Beskæftigelse., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af ansættelser uden nærmere angivelse i 2008 skyldes indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, CLR.TXT_PSTILL - Arbejdsstilling, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, 01-01-1994, 31-12-3000, 02, 01-01-1994, 31-12-3000, 03, 01-01-1994, 31-12-3000, 04, 01-01-1994, 31-12-3000, 05, 01-01-1994, 31-12-3000, 11, 01-01-1980, 31-12-3000, 12, 01-01-1980, 31-12-3000, 13, 01-01-1980, 31-12-3000, 14, 01-01-1980, 31-12-3000, 19, 01-01-1980, 31-12-3000, 20, 01-01-1980, 31-12-3000, 31, 01-01-1980, 31-12-1995, 31, 01-01-1996, 31-12-3000, 32, 01-01-1980, 31-12-1995, 32, 01-01-1996, 31-12-3000, 33, 01-01-1980, 31-12-1995, 34, 01-01-1980, 31-12-1995, 34, 01-01-1996, 31-12-3000, 35, 01-01-1980, 31-12-1995, 35, 01-01-1996, 31-12-3000, 36, 01-01-1980, 31-12-1995, 36, 01-01-1996, 31-12-3000, 37, 01-01-1980, 31-12-1995, 37, 01-01-1996, 31-12-3000, 40, 01-01-1980, 31-12-3000, 41, 01-01-1994, 31-12-3000, 42, 01-01-1997, 31-12-3000, 43, 01-01-1997, 31-12-3000, 45, 01-01-1997, 31-12-3000, 46, 01-01-1997, 31-12-3000, 47, 01-01-1997, 31-12-3000, 48, 01-01-1997, 31-12-3000, 49, 01-01-1997, 31-12-3000, 50, 01-01-1980, 31-12-3000, 51, 01-01-2003, 31-12-3000, 52, 01-01-2002, 31-12-3000, 55, 01-01-1993, 31-12-3000, 71, 01-01-1994, 31-12-1995, 71, 01-01-1996, 31-12-3000, 72, 01-01-1994, 31-12-1995, 72, 01-01-1996, 31-12-3000, 73, 01-01-1994, 31-12-1995, 74, 01-01-1994, 31-12-1995, 74, 01-01-1996, 31-12-3000, 75, 01-01-1994, 31-12-1995, 75, 01-01-1996, 31-12-3000, 76, 01-01-1994, 31-12-1995, 76, 01-01-1996, 31-12-3000, 77, 01-01-1994, 31-12-3000, 90, 01-01-1980, 31-12-3000, 91, 01-01-1980, 31-12-3000, 92, 01-01-1980, 31-12-1996, 92, 01-01-1997, 31-12-3000, 93, 01-01-1997, 31-12-3000, 94, 01-01-1997, 31-12-3000, 95, 01-01-1997, 31-12-3000, 96, 01-01-1997, 31-12-3000, 97, 01-01-2000, 31-12-2000, 97, 01-01-2001, 31-12-3000, 98, 01-01-2001, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/still

      TYPE

      Navn, TYPE , Beskrivende navn, Type for ansættelsesforholdet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen TYPE angiver for den enkelte ansættelse hvilken slags ansættelse der er tale om. , Detaljeret beskrivelse, Alle ansættelser er indeholdt i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). For hver slags type af ansættelse er der tale om en underpopulation, som der findes varierende oplysninger for. Oprindeligt var IDA-databasen opbygget således, at underpopulationerne var grupperet i hvert deres eget datasæt. , Hvis man ønsker at danne disse populationer, skal variablen TYPE anvendes til definition af de forskellige ansættelsestyper. TYPE ligger i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN), og det er derfor altid vigtigt at få denne variabel med i udtræk fra dette datasæt., Ansættelsen kan forekomme som en lønmodtageransættelse i kraft af en hoved- eller bibeskæftigelse (kode H eller B), en øvrig novemberansættelse (kode N), en ej-novemberansættelse (kode E), en vigtigste ej-novemberansættelse (kode 3) eller som en arbejdsgiver (kode A), en selvstændig (kode S) eller en medhjælpende ægtefælle (kode M). , Værdisættet omfatter både ansættelser, der er novemberrelaterede og ikke novemberrelaterede. En person kan således have en eller flere ansættelser, eksempelvis både en hovedbeskæftigelse (H), der er novemberrelateret, og en vigtigste ej-novemberansættelse (3), der ikke vedrører novemberdatoen. , Typerne H, M, A eller S er gensidigt udelukkende, hvilket betyder, at en person kun kan forekomme i en af populationerne i det enkelte år. De øvrige typer kan forekomme samtidig med en af disse "hovedtyper"., Hvorvidt der er tale om en hoved- eller bibeskæftigelse, en arbejdsgiver, selvstændig eller medhjælpende ægtefælle defineres i RAS (den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik). For detaljerede oplysninger om placeringen i en af disse typer henvises til variablen SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse og til varedeklarationen for Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik:, http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848., For lønmodtageransættelserne bestemmes ansættelsestypen ud fra oplysninger fra CON (COR (Det centrale Oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder), nærmere bestemt via fra- og til-datoer på den enkelte ansættelse. Af datoerne fremgår det således, om der er tale om en novemberansættelse eller ej., Typerne E og N, henholdsvis ej-novemberansættelse og novemberansættelse er først relevante fra og med 2004. Dette skyldes, at det ikke, som for de øvrige ansættelsestyper, har været muligt at danne disse ansættelsestyper tilbage i tid for årene 1980-2003., I det følgende defineres populationen for hver ansættelsestype kort, og der redegøres for, hvilke oplysninger der forefindes for hver population. For en detaljeret variabeloversigt henvises til dokumentet "Oversigt over variabler og datasæt i IDA2004"., Oplysninger om ansættelser/beskæftigelse, Hovedbeskæftigede lønmodtagere type H:, Populationen omfatter alle personer i den "aktive" befolkning ved årsskiftet, der i den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november var lønmodtagere. , I denne population indgår også skoleelever, studerende mv. med en varierende grad af tilknytning til arbejdsmarkedet En relevant delpopulation kan således bestå af personer, hvis "hovedaktivitet" består i at være lønmodtagere (dvs. at der ses bort fra skoleelever o.l. i arbejdsstyrken)., For denne population findes der oplysninger om ansættelses art og karakter, løn og ATP, ændring i ansættelse/historiske oplysninger, ledighed og arbejdssteder/firmaer. , Personer, der er fuldt ledige i registreringsugen (den sidste uge af november), klassificeres som arbejdsløse og indgår ikke i denne population, selvom de fx har haft hovedbeskæftigelse som lønmodtager i den øvrige del af året., Bibeskæftigede lønmodtagere type B:, Populationen omfatter personer, der som næstvigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november er lønmodtagere. Der er altså tale om et bijob ved siden af en vigtigste tilknytning som enten lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medhjælpende ægtefælle. Populationen omfatter dog også efterlønsmodtagere med (begrænset) erhvervsmæssig beskæftigelse. , For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter, løn og ATP og ændring i ansættelse og arbejdssteder/firmaer. , Arbejdsgivere type A:, Populationen omfatter de personer, der ejer (eller er medejere af) en personligt ejet virksomhed, dvs. et enkeltmandsfirma, et interessentskab, et partrederi, eller et kommanditselskab, hvor der er mindst én lønmodtager ansat (som hoved- eller bibeskæftiget) pr. ultimo november. Denne placering som arbejdsgiver betragtes som personens vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet., For denne population findes der oplysninger om ansættelses art og karakter og ændring i ansættelse/historiske oplysninger og arbejdssteder/firmaer. , Beskæftigede lønmodtagere i øvrig novemberansættelse type N:, Populationen omfatter beskæftigede lønmodtagere, der er tilknyttet arbejdsmarkedet via en ansættelse ultimo november, hvor ansættelsen ikke er en hoved- eller bibeskæftigelse. Forekomsten af øvrige ansættelsestyper for lønmodtagere i populationen vil variere. , For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter, løn og ATP og arbejdssteder/firmaer. , Beskæftigede lønmodtagere i ej-novemberansættelse type E:, Populationen omfatter beskæftigede lønmodtagere med en ansættelse, som ikke er gældende ultimo november. Forekomsten af øvrige ansættelsestyper for lønmodtagere i populationen vil variere. , For denne population findes der oplysninger om ansættelses art og karakter, løn og ATP og arbejdssteder/firmaer. , Beskæftigede lønmodtagere i vigtigste ej-novemberansættelse type 3:, Populationen omfatter beskæftigede lønmodtagere med en ansættelse, som ikke er gældende ultimo november, og som er defineret som den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ansættelse defineres som det ansættelsesforhold, der i henhold til CON har den længste ansættelsesperiode og dermed den største ATP-indbetaling blandt ej-novemberansættelser. Forekomsten af øvrige ansættelsestyper for lønmodtagere i populationen vil variere. , For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter, løn og ATP og arbejdssteder/firmaer. , Medhjælpende ægtefæller type M:, Populationen omfatter personer, der har deres væsentligste indkomst i løbet af året som medhjælpende ægtefælle, og som er gift med en person, der er arbejdsgiver eller selvstændig., For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter og baggrundsoplysninger såsom adresse- og branchekode., Selvstændige type S:, Populationen omfatter personer med selvstændig virksomhed, som ikke har ansatte pr. ultimo november i det pågældende år, og hvor der er tale om personens vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet. En person klassificeres som selvstændig, hvis personen enten er momsbetaler, arbejdsløshedsforsikret som selvstændig eller har sin vigtigste indkomst fra selvstændig virksomhed i form af enkeltmandsvirksomheder eller intressentskaber., Der kan forekomme beskæftigelse af lønnet personale i løbet af året uden for registreringsugen i november., For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter og baggrundsoplysninger såsom adresse- og branchekode., Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, U131313.TXT_TYPE - Type for ansættelsesforholdet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, A, Arbejdsgiver, 01-01-1980, 31-12-3000, B, November bi job (bibeskæftiget), 01-01-1980, 31-12-3000, E, Ej november job, 01-01-2004, 31-12-3000, H, November primært job (hovedbeskæftiget), 01-01-1980, 31-12-3000, M, Medhjælpende ægtefælle, 01-01-1980, 31-12-3000, N, November job, 01-01-2004, 31-12-3000, S, Selvstændig, 01-01-1980, 31-12-3000, 3, Vigtigste ej november job, 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/type

      YDAARSAG

      Navn, YDAARSAG , Beskrivende navn, Forlængelsesårsag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, YDAARSAG, Ydelsesårsag er kun defineret for sager vedrørende dagpenge ved sygdom. , Koden angiver, hvorfor en sag har fået lov til at løbe længere end normalt i henhold til loven., Ydelsesårsag er som oftest blank., Detaljeret beskrivelse, YDAARSAG, Ydelsesårsag er kun defineret for sager vedrørende dagpenge ved sygdom., Koden angiver, hvorfor en sag har fået lov til at løbe længere end normalt i henhold til loven., Ydelsesårsag er som oftest blank., YDAARSAG mangler værdier for året 1997. Hvorfor vides ikke. , Der er databrud 1996/1998 og 2014/2015. , Der foreligger ikke nogen forklaring på databrudet i 1996/1998, men som sagt mangler YDAARSAG værdier i 1997. , Databrudet i 2014/2015 kan forklares med, at 16 ydelseskoder nedlægges, og samtidig oprettes der tre: , Indholdsmæssige ændringer fra år til år i variablen YDAARSAG, YDAARSAG har missingværdi = blank fra og med år 2002. Før år 2002 er missingværdi = missing (dvs. ikke udfyldt), 1996: Oprettede ydelsesårsager: , 54 - Pensionssag rejst , 55 - Indstillet til førtidspension, 2000: Oprettede ydelsesårsager:, 56 - Afventer raskmelding, ingen foranstaltning, 57 - Under lægebehandling, ingen foranstaltning, 2001: Nedlagte ydelsesårsager:, 08 - forlænget indstillet til førtidspension og , 55 - Indstillet til førtidspension oprettet 31. marts., 2004: Oprettede ydelsesårsager:, 32 - Nyt sygefravær, §26 stk.1 , 2007: Oprettede ydelsesårsager: , 01 - SDPL §27 stk.1 nr.1, Revalider. til ordinært arbejdsmarked, 24 - Er under lægebehandling efter ventetid §27 stk. 1 nr. 3, Nedlagte ydelsesårsager:, 01 - Revalidering sandsynlig, men ikke planlagt, 02 - Revalidering sandsynlig, afventer forrevalidering, 03 - Revalidering sandsynlig, forrevalidering iværksat, 04 - Revalidering sandsynlig, afventer iværksæt. af revalidering, 10 - Under lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 11 - Afventer lægebeh..forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 12 - Langv.lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 13 - Langv.lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 2*26 uger, 15 - Beh.påbegyndt - forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 16 - Under lægeb.- forvent.arb.dyg.inden 2*26 uger, 30 - Nyt sygefravær - generel varighed, 31 - Nyt sygefravær - forlængelse, 40 - Afklaring, forlænges i 13 uger, 41 - Afklaring, forlænges i yderligere 13 uger, 2014: Oprettede ydelsesårsager: , 02 - SDPL §27 stk.1 nr.4, Afklaring fleksjob/FØP/ressourceforløb, 23 - SDPL §27 stk. 1 nr. 3, Forventes rask, 32 - SDPL §26 stk.1, Nyt sygefravær omfattet af varighed, Nedlagte ydelsesårsager:, 24 - Er under lægebehandling efter ventetid §27 stk. 1 nr. 3, 32 - Nyt sygefravær, §26 stk.1 , 43 - Afklaring til fleksjob/FØP, § 27 stk. 1 nr. 4, 50 - Afventer forrevalidering/arbejdsprøvning, 51 - Forrevalidering/arbejdsprøvning iværksat, 52 - Afventer iværksættelse af egentlig revalidering, 53 - Arbejdsskade anmeldt, 52 - Afventer iværksættelse af egentlig revalidering, 53 - Arbejdsskade anmeldt, 54 - Pensionssag rejst, 56 - Afventer raskmelding, ingen foranstaltning, 57 - Under lægebehandling, ingen foranstaltning, 60 - Afventer sygehusindlæggelse, 61 - Afventer speciallægeundersøgelse, 62 - Afventer speciallægeerklæring, 63 - Afventer ambulant behandling, 2016: Oprettede ydelsesårsager:, 33 - SDPL §24 a og b, Nyt sygefravær - livstruende sygdom, 2017: Nedlagte ydelsesårsager:, 33 - SDPL §24 a og b, Nyt sygefravær - livstruende sygdom, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_YDAARSAG - Forlængelsesårsag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 01-01-1995, 01, 01-01-1995, 02-04-2007, 02, 01-01-1995, 02-04-2007, 03, 01-01-1995, 02-04-2007, 04, 01-01-1995, 02-04-2007, 05, 01-01-1992, 31-12-1994, 06, 01-01-1995, 07, 01-01-1995, 08, 01-01-1995, 31-12-2001, 10, 01-01-1995, 02-04-2007, 11, 01-01-1995, 02-04-2007, 12, 01-01-1995, 02-04-2007, 13, 01-01-1995, 02-04-2007, 14, 01-01-1995, 15, 01-01-1995, 02-04-2007, 16, 01-01-1995, 02-04-2007, 20, 01-01-1995, 23, 01-07-2014, 30, 01-01-1995, 02-04-2007, 31, 01-01-1995, 02-04-2007, 32, 01-07-2014, 40, 01-01-1995, 02-04-2007, 41, 01-01-1995, 02-04-2007, 42, 01-01-1995, 43, 01-01-1995, 30-06-2014, 50, 01-01-1995, 30-06-2014, 51, 01-01-1995, 30-06-2014, 52, 01-01-1995, 30-06-2014, 53, 01-01-1995, 30-06-2014, 54, 01-01-1996, 30-06-2014, 55, 01-01-1996, 31-12-2001, 56, 01-01-2000, 30-06-2014, 57, 01-01-2000, 30-06-2014, 60, 01-01-1995, 30-06-2014, 61, 01-01-1995, 30-06-2014, 62, 01-01-1995, 30-06-2014, 63, 01-01-1995, 30-06-2014, 02, 01-07-2014, 01, 03-04-2007, 24, 02-04-2007, 30-06-2014, 32, 01-01-2004, 30-06-2014, 33, 01-01-2016, 31-12-2017, 02, 03-04-2007, 30-06-2014, 24, 01-07-2014

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/ydaarsag

      FAMRESTINDK_13

      Navn, FAMRESTINDK_13 , Beskrivende navn, Anden personlig indkomst i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMRESTINDK_13 er de indkomster, der er tilbage, når FAMINDKOMSTIALT_13 (indkomst i alt ) er delt ud på FAMERHVERVSINDK_13 (erhvervsindkomster), FAMOFF_OVERFORSEL_13 (offentlige overførselsindkomster), FAMPRIVAT_PENSION_13 (private pensionsudbetalinger) og FAMFORMUEINDK_BRUTTO (brutto formueindkomster). Det giver nedenstående formel:, FAMRESTINDK_13= FAMINDKOMSTIALT_13- FAMERHVERVSINDK_13-FAMOFF_OVERFORSEL_13 - FAMPRIVAT_PENSION_13 - FAMFORMUEINDK_BRUTTO, Indkomster ligger i variablen FAMRESTINDK_13, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at FAMRESTINDK_13 er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på., Detaljeret beskrivelse, FAMRESTINDK_13 er dannet ud fra variablen FAMRESTINDK i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., Den kan dannes med formlen, FAMRESTINDK_13 = FAMRESTINDK + FLEX_TILBAG fra Personindkomster (er ikke dannet for familier), FAMRESTINDK er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMRESTINDK består af:, - værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (1990-1993), - værdi af fri bil, fri telefon, fri kost og fri tv-licens mv. (1990-1993), - ekstraordinær stor indtægt, som følge af opfinderarbejde o.l. (1990-1993), - nettooverskud af udenlandsk virksomhed (1990-1993), - jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (1990-1994), - legater med videre til ph.d.-studerende, - rentetilskud til statsgaranterede studielån, - honorarer for arbejde udført i udlandet, - forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt mv., - modtaget underholdsbidrag, - royalties og lignende honorar for kunstnerisk arbejde, - modtaget børnebidrag (størstedelen af børnebidraget er skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til FAMRESTINDK), - hædersgaver, - strejke- og lockoutgodtgørelse, - indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren, - skattefri uddelinger fra fonde, - personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, eksklusive den del, der kan identificeres som løn og ligger i variablen FAMLOENMV, - vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver, - a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til skat og fratrækker en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsmarkedsbidrag)., Nedenfor er listet ændringer i variablen FAMRESTINDK:, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet. I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr.. Størstedelen heraf er til børn under 15 år., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. dokumentet "Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002" i Personindkomster. For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af FAMRESTINDK. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet vha. korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., Fra 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., Fra 2010 inkluderes skattefri legater til soldater., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra FAMRESTINDK til FAMLOENMV (for 2012 i alt 4,4 mia. kr.)., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (for de tilfælde, hvor bidragsyderen ikke har betalt)., I 1998 er der mange familier med et lille beløb, 441.000 familier med under 5.000 kr. i FAMRESTINDK. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år., Om variablen FAMRESTINDK, Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet., I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel., Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommune har betalt beløbet)., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument , "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV), Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater., Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer , Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til LOENMV (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt)., I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år. , Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed (lå tidligere i variablen RESUINK_GL anden ikke klassificeret indkomst). Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT. , Fra 1987 inkluderes skattepligtige kursgevinster i virksomhed ikke; de ligger i stedet fra dette år i variablen RENTEINDK (renteindtægter i virksomhed)., Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc"., I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen RENTEINDK (renteindtægter fra Danmark))., Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året. Før 1993 indgår denne indkomst sammen med SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig i variablen OVSKEJD. Denne variabel indgår i det gamle indkomstbegreb bruttoindkomst (BRUTTO), men ikke i det nye indkomstbegreber i højkvalitetsdatasættet for personindkomst., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst). , Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (RENTEINDK)., Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster)., Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMRESTINDK_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famrestindk-13

      FAMLEJEV_EGEN_BOLIG

      Navn, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, For familier i ejerbolig beregner Danmarks Statistik en leje, som ejer skulle betale, hvis boligen skulle lejes., Variablen er beregnet for at kunne danne sammenlignelig disponibel indkomst for ejere og lejere. , FAMLEJEV_EGEN_BOLIG erstatter FAMLEJEVAERDI som er baseret på OVSKEJD02_NY (1990-2006) og OVSKEJD07 (2007-) fra Personindkomster og er summen af beregnet lejeværdi for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Familier, som bor i lejet bolig eller i andelsbolig, og som ikke har sommerhus, indgår med 0 kr. , Detaljeret beskrivelse, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Den erstatter variablen FAMLEJEVAERD. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året., For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privat boligen. Hvis en ejendom året før, er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før., Der beregnes lejeværdi for 50 procent af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. Hvis en person har lejeindtægter fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i disse. Hvis personen har lejeindtægter, som ikke stammer fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i lejeværdien fra privatboligen. Der fratrækkes dog højst et beløb svarende til lejeværdien., Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten., Lejeværdien normeres til sidst i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark. (reviderede version fra efterår 2014)., Før 2004 indgår alene personer, som er registreret med en bolig i ejendomsregisteret både primo og ultimo året., Fra 2004 ændres i opgørelsesmetoden. Der indgår alle personer som har en bolig i ejendomsregisteret ultimo året. Endvidere dannes en lejeværdi for personer, som har betalt ejendomsværdiskat, og hvor der ikke er fundet en bolig-\sommerhus i ejendomsregisteret ultimo året. Der beregnes ud fra størrelsen af ejendomsværdiskatten. Det giver et databrud fra 2003 til 2004. Antallet af personer med en lejeværdi af egen bolig stige(størrelsesordenen 175.000 personer), og det gennemsnitlige beløb falder lidt, da der kalibreres til et samlet makrotal. , Lejeværdien udgør følgende pct.- andele af Skats ejendomsvurdering:, 2007 3,0 pct., 2008 3,0 pct., 2009 4,1 pct., 2010 4,5 pct. , 2011 4,7 pct., 2012 4,7 pct., 2012 4,7 pct., 2013 5,1 pct., 2014 5,2 pct., 2015 5,4 pct, Før 2007:, For årene 1995 til 2006 er lejeværdien normeret i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark(reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 1994 er lejeværdien normeret til 61 pct. af lejeværdien for alle boliger i nationalregnskabet(reviderede version fra efterår 2014)., For årene , 1987 til 1993: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer., Procentsats:, 1987 4,6 pct., 1988 5,1 pct., 1989 5,2 pct., 1990 6,0 pct., 1991 6,7 pct., 1992 6,4 pct., 1993 6,7 pct., 1994 til 2003: Lejeværdiener beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. , Procentsats:, 1994 7,8 pct., 1995 7,6 pct. , 1996 6,8 pct., 1997 6,0 pct., 1998 6,1 pct., 1999 5,6 pct., 2000 5,2 pct., 2001 5,0 pct., 2002 4,9 pct., 2003 4,8 pct., 2004-2006: Lejeværdiener beregnet ud fra pct. sats af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårsbolig). Hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig., Procentsats:, 2004 4,6 pct., 2005 4,0 pct., 2006 3,8 pct., I beregningen fra 1987 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 til 2006 indgår højst en bolig og et sommerhus., Sammenhæng mellem tidligere variable OVSKEJD02_ny (1987-2006) ,OVSKEJD07(2007-2013) og LEJV_EGEN_BOLIG, LEJV_EGEN_BOLIG er lig med OVSKEJD02_NY /OVSKEJD07 multipliceret med nedenstående faktor:, LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD02_NY*, 1987 1,149, 1988 1,284, 1989 1,312, 1990 1,491, 1991 1,670, 1992 1,601, 1993 1,681, 1994 1,953, 1995 1,912, 1996 1,693, 1997 1,500, 1998 1,520, 1999 1,403, 2000 1,304, 2001 1,259, 2002 1,237, 2003 1,207, 2004 1,146, 2005 0,995, 2006 0,939, LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD07*, 2007 0 ,851, 2008 0 ,844, 2009 0 ,846, 2010 0,884, 2011 0,915, 2012 0,913, 2013 0,913, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famlejev-egen-bolig

      ENHEDSANVENDELSE

      Navn, ENHEDSANVENDELSE , Beskrivende navn, Bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse - felt F307 iflg. BBR-instruks , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Anvendelseskoden angiver bolig- eller erhvervsenhedens primære anvendelse., Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Heraf fremgår at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem., Bemærkning, Koden 160 (døgninstitutioner) indeholder kun et fåtal af plejeboliger: boliger forbeholdt handicappede og ældre med behov for pleje., Detaljeret beskrivelse, Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Oplysningen er hentet i BBR, hvor den er dokumenteret, som følger (se www.bbr.dk): , Feltnummer Feltets navn: Registreringsniveau: , 307 Bolig- og erhvervsenhedens anvendelse Bolig- og erhvervsenhed (CS, CR) , Definition/indhold:, Anvendelseskoden angiver bolig- eller erhvervsenhedens primære anvendelse., Enheder der anvendes til helårsbeboelse, 110 Stuehus til landbrugsejendom., 120 Fritliggende énfamilieshus (parcelhus)., 130 Række-, kæde- eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne)., 140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus (vandret adskillelse mellem enhederne))., 150 Kollegium., 160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem)., 190 Anden enhed til helårsbeboelse., Enheder, der anvendes til produktion eller lager i forbindelse med landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o.l., 210 Erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, skovbrug, gartneri, råstofudvinding og lign., 220 Erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk mv. (fabrik, værksted o.l.), 230 El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt o.l., 290 Anden enhed til produktion og lager i forbindelse med landbrug, industri o.l., Enheder der anvendes til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o.l., 310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, luft-havnsbygning, banegårdsbygning o.l., 320 Engroshandel og lager., 330 Detailhandel mv., 340 Pengeinstitut, forsikringsvirksomhed mv., 350 Kontor og liberale erhverv bortset fra offentlig administration (kontorer for advokater, rådgivende ingeniører, klinikker o.l.), 360 Offentlig administration., 370 Hotel, restauration, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed., 390 Anden enhed til handel, transport etc., Enheder der anvendes til kulturelle formål samt institutioner., 410 Biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling mv., 420 Bibliotek, museum, kirke o.l., 430 Undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium)., 440 Hospital, fødeklinik o.l., 450 Daginstitution., 490 Anden institution, herunder kaserne, fængsel mv., Enheder der anvendes til fritidsformål., 510 Sommerhus., 520 Enhed til ferieformål mv. bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrerhjem o.l.), 530 Enhed i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o.l.)., 540 Kolonihavehus., 590 Anden enhed til fritidsformål., Ikke vurderede erhvervsenheder i nybyggeri., 610 Ikke tidligere vurderet erhvervsenhed i nybyggeri., Henvisninger:, BBR-Instrukss afsnit 5.2. (Se , http://www.bbr.dk/instruks/0/5)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, D242901.TXT_ENHEDSANVENDELSE - Bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse - felt F307 iflg. BBR-instruks, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, null, Uoplyst Enhedsanvendelse, 01-01-1900, 110, Stuehus til landbrugsejendom, 01-01-1900, 120, Parcelhus, 01-01-1900, 130, Række-, kæde- og dobbelthus, 01-01-1900, 140, Etageboligbebyggelse, 01-01-1900, 150, Kollegium, 01-01-1900, 160, Døgninstitution, 01-01-1900, 190, Anden helårsbeboelse, 01-01-1900, 210, Landbrug, gartneri, råstofudv., 01-01-1900, 220, Industri, håndværk o.lign., 01-01-1900, 230, El-, gas- vand-, varmeværk mv., 01-01-1900, 290, Anden enhed til produktion, 01-01-1900, 310, Transport- og garageanlæg, 01-01-1900, 320, Engroshandel og lager, 01-01-1900, 330, Detailhandel m.v., 01-01-1900, 340, Pengeinstitut, forsikring, 01-01-1900, 350, Liberale erhverv excl.off.adm., 01-01-1900, 360, Offentlig administration, 01-01-1900, 370, Hotel, restaurant, frisør etc., 01-01-1900, 390, Anden enhed.til transport etc., 01-01-1900, 410, Biograf, teater, udstilling o., 01-01-1900, 420, Bibliotek, museum, kirke, 01-01-1900, 430, Undervisning og forskning, 01-01-1900, 440, Hospital, fødeklinik o.l., 01-01-1900, 450, Daginstitution, 01-01-1900, 490, Anden institution, 01-01-1900, 510, Sommerhus, 01-01-1900, 520, Feriekoloni, vandrehjem etc., 01-01-1900, 530, Idræts-, svømmehal, klubhus, 01-01-1900, 540, Kolonihavehus, 01-01-1900, 590, Andet fritidsformål, 01-01-1900, 610, Ikke vurderet erhvervsenhed i, 01-01-1900, 910, Garage, 01-01-1900, 920, Carport, 01-01-1900, 930, Udhus, 01-01-1900, 999, Uoplyst, 01-01-1900

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/enhedsanvendelse

      LEJEV_EGEN_BOLIG

      Navn, LEJEV_EGEN_BOLIG , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Beregnet lejeværdi af egen bolig., Lejeværdi af egen bolig er en beregnet indkomst, som lægges til boligejeres indkomst. Den indgår i beregningen af velfærdsvariablen disponibel indkomst, se variablen DISPON_13. Inddragelse af den beregnede lejeværdi indgår i øvrigt i de internationale nationalregnskabsmanualer under navnet 'Beregnet husleje af egen bolig'., Variablen erstatter OVSKEJD07., LEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111findes variablen under indkomsttype nr.30 og benævnes 'Lejeværdi af egen bolig '., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, LEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Den erstatter variablen OVSKEJD_07. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13 Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privatboligen. Hvis en ejendom året før er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før. Fra 2007 beregnes lejeværdi for 50 procent af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. For 2015 er der fejlagtigt beregnet lejeværdi for 11.874 personer. Heraf findes 2.919 personer i befolkningen pr. 31. december 2015. Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten. Lejeværdien normeres til sidst i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark(reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 2004 indgår alene personer, som er registreret med en bolig i ejendomsregisteret både primo og ultimo året. Fra 2004 ændres i opgørelsesmetoden. Derefter indgår alle personer som har en bolig i ejendomsregisteret ultimo året. Endvidere dannes en lejeværdi for personer, som har betalt ejendomsværdiskat, og hvor der ikke er fundet en bolig-\sommerhus i ejendomsregisteret ultimo året. Der beregnes ud fra størrelsen af ejendomsværdiskatten. Det giver et databrud fra 2003 til 2004. Antallet af personer med en lejeværdi af egen bolig stiger (i størrelsesordenen 175.000 personer), og det gennemsnitlige beløb falder lidt, da der kalibreres til et samlet makrotal. Imputering for årene 1980 til 1986. 1980 til 1982 er der for sambeskattede alene oplysninger der muliggør imputering af lejeværdi for manden i familien. 1980 til 1983 haves ingen boligværdi til imputering af lejeværdi af egen bolig. 1984-1986: Beregningen for personer, som har en almindelig selvangivelse foretages på baggrund af boligværdien i Slutligningsregisteret. For personer med selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet eller har indkomst, som kræver udvidet selvangivelse haves ikke nogen boligværdi. I de tilfælde hvor der ikke er nogen boligværdi, imputeres denne ud fra skattemæssig lejeværdi af egen bolig " overskud af egen bolig" OVSKEJD Der er taget hensyn til, at " overskud af egen bolig" afhænger af en progressionsgrænse for boligværdien(ændres fra år til år) samt af om den ældste i familien er 67 eller mere. Der er ikke overskud af egen bolig for alle boliger beboet af ejer- i kalibreringen til Nationalregnskabsmakrotal er der korrigeret for dette. Kalibreringsfaktoren reduceres med det manglende antal boliger. Der tages 1987 til 1989 som udgangspunkt. Antal boliger fra BOLRD tabel i Statistikbanken tages som det faktiske antal familier der burde have OVSKEJD ( Skattemæssig "lejeværdi af egen bolig"). Antal C-familier med OVSKEJD opgøres, og udviklingen i forholdet mellem C-familier med OVSKEJD og ejerboliger i BOLDR bruges som reduktionsfaktor på makrotallet der skal bruges til imputeringen. Det giver følgende korrektionsfaktor i pct.: 1980 78 1981 77 1982 82 1983 91 1984 96 1985 98 1986 99 Derimod haves der ikke oplysninger som gør det muligt at foretage korrektion for at: Ejendomsskatten i bolig (grundskyld) fradrages i overskud af egen bolig med: 1980, 1981 100 pct. 1982 75 pct. 1983 50 pct. 1984 25 pct. Samt at der er loft over årlig stigning i "overskud af egen bolig" og samtidig er der nogle fradrag i "overskud af egen bolig" Dvs., at lejeværdi_af egen_bolig basers på en imputeret boligværdi, som har en del mangler for perioden 1980 til 1986. Lejeværdien udgør følgende pct.- andele af Skats ejendomsvurdering: 2007 3,0 pct. 2008 3,0 pct. 2009 4,1 pct. 2010 4,5 pct. 2011 4,7 pct. 2012 4,7 pct. 2013 5,1 pct. 2014 5,2 pct. 2015 5,4 pct. 2016 5,4 pct. 2017 5,5 pct. 2018 5,6 pct. 2019 5,6 pct. 2020 5,7 pct. 2021 5,9 pct. 2022 6,2 pct. Før 2007: For årene 1995 til 2006 er lejeværdien normeret i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark (reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 1994 er lejeværdien normeret til 61 pct. af lejeværdien for alle boliger i nationalregnskabet(reviderede version fra efterår 2014). For årene 1987 til 1993: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer. Procentsats: 1987 4,6 pct. 1988 5,1 pct. 1989 5,2 pct. 1990 6,0 pct. 1991 6,7 pct. 1992 6,4 pct. 1993 6,7 pct. 1994 til 2003: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. Procentsats: 1994 7,8 pct. 1995 7,6 pct. 1996 6,8 pct. 1997 6,0 pct. 1998 6,1 pct. 1999 5,6 pct. 2000 5,2 pct. 2001 5,0 pct. 2002 4,9 pct. 2003 4,8 pct. 2004-2006: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårs-bolig). Hvis boligen er ejet en del af året beregnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig. Procentsats: 2004 4,6 pct. 2005 4,0 pct. 2006 3,8 pct. Fra 1987 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 til 2006 indgår højst en bolig og et sommerhus. Sammenhæng mellem tidligere variable OVSKEJD02_ny (1987-2006), OVSKEJD07(2007-2013) og LEJV_EGEN_BOLIG LEJV_EGEN_BOLIG er lig med OVSKEJD02_NY /OVSKEJD07 multipliceret med nedenstående faktor: LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD02_NY* 1987 1,149 1988 1,284 1989 1,312 1990 1,491 1991 1,670 1992 1,601 1993 1,681 1994 1,953 1995 1,912 1996 1,693 1997 1,500 1998 1,520 1999 1,403 2000 1,304 2001 1,259 2002 1,237 2003 1,207 2004 1,146 2005 0,995 2006 0,939 LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD07* 2007 0,851 2008 0,844 2009 0,846 2010 0,884 2011 0,915 2012 0,913 2013 0,913, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, LEJEV_EGEN_BOLIG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/lejev-egen-bolig

      FOEDREG_KODE

      Navn, FOEDREG_KODE , Beskrivende navn, Kode for personens fødselsregistreringssted. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for personens fødselsregistreringssted., Se CPR myndighedskode for forældremyndighed på www.cpr.dk, Enkelte kodeværdier (gamle), der ikke er dokumenterede kan forekomme , Detaljeret beskrivelse, Kode for personens fødselsregistreringssted angiver den myndighed (sognekontor, trossamfund mv) som har registreret fødslen., For fødsler før 1. januar 1978, anføres det sogn hvor fødslen har fundet sted, For fødsler fra d. 1. januar 1978 anføres moderens bopælssogn, For indvandrede angives landekode for fødselsregistreringssted. Fra 1. januar 2022 findes derudover fire nye fødselsregistreringskoder, for personer født i udlandet, der definerer områder og ikke lande. Disse er:, 5157 Palæstina, 5223 Gaza, 5393 Vestbredden, 5437 Østjerusalem, Se CPR myndighedskoder på www.cpr.dk, Enkelte kodeværdier (gamle), der ikke er dokumenterede kan forekomme , Betydning af kodeintervaller for fødselsregistrerings sted i CPR: (Se endvidere kodeteksttabel), 0000, ' ' (blank) Hvis koden er beskrevet ved "."(blank eller 0000 sættes kodeværdien lig senest kendte statsborgerskab.., 0101-0961 : kommune (Danmark/Grønland), dog står koderne 0501-0545,0571 for personregisterførere i Sønderjylland(Før 2007), 3999 : Grønland, uoplyst, 2401-2599 : uoplyste Danmark (ikke placerbare), 4001-4007 : personregisterførere i Sønderjylland efter 1.03.2007, 4301-4499 : dobbeltbetegnelser uden ang. af kommune, 4501-4599 : amtsbetegnelser uden ang. af sogn eller kommune, 4601-4687 : anerkendt trossamfund, 4688-4799 : gamle navne, 4801-4989 : katolske kirker , 4998 : delvis uoplyst Danmark, 4999 : totalt uoplyst, 5104-5902 : land, 5999 : Uoplyst udland (ukendt) (rev.90 = land ukendt), 7001-9348 : sogn i Danmark, 9501-9599 : sogn i Grønland, Nye-/ændrede fødestedskoder, De tidligere sovjettiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt Joguslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder., Herudover kan følgende udgåede landekoder forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993, erstattes af Tjekkiet og Slovakiet, 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 , 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederland, 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederland, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk V/Vestindiske øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vest.indiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritiannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 , herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 ,herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990, herefer 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990, herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øeren udgår i 1990, heredfter 5170 Storbrittannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990, erefter 5156 Portugal, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_DOMSTOL - Civilstandsmyndighedskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1101, Københavns byret, 1102, Frederiksberg ret, 1103, Gentofte ret, 1104, Lyngby ret, 1105, Gladsaxe ret, 1106, Ballerup ret, 1107, Hvidovre ret, 1108, Rødovre ret, 1109, Glostrup ret, 1110, Brøndby ret, 1111, Tåstrup ret, 1112, Tårnby ret, 1113, Helsingør ret, 1114, Hørsholm ret, 1115, Hillerød ret, 1116, Helsinge ret, 1117, Frederikssund ret, 1118, Roskilde ret, 1119, Roskilde herredsret, 1120, Køge ret, 1121, Nykøbing S ret, 1122, Holbæk ret, 1123, Kalundborg ret, 1124, Slagelse ret, 1125, Korsør ret, 1126, Sorø ret, 1127, Ringsted ret, 1128, St. heddinge ret, 1129, Næsrved ret, 1130, Vordingborg ret, 1131, Nykøbing F ret, 1132, Maribo ret, 1133, Nakskov ret, 1134, Rønne ret, 1135, Odense ret, 1136, Nyborg ret, 1137, Svendborg ret, 1138, Svendborg herredsret, 1139, Rudkøbing ret, 1140, Faaborg ret, 1141, Assens ret, 1142, Middelfart ret, 1143, Haderslev ret, 1144, Rødding ret, 1145, Aabenraa ret, 1146, Gråsten ret, 1147, Sønderborg ret, 1148, Tønder ret, 1149, Ribe ret, 1150, Holsted ret, 1151, Esbjerg ret, 1152, Varde ret, 1153, Grindsted ret, 1154, Vejle ret, 1155, Kolding ret, 1156, Fredericia ret, 1157, Horsens ret, 1158, Brædstrup ret, 1159, Herning ret, 1160, Ringkøbing ret, 1161, Skjern ret, 1162, Holstebro ret, 1163, Struer ret, 1164, Lemvig ret, 1165, Århus ret, 1166, Skanderborg ret, 1167, Silkeborg ret, 1168, Grenaa ret, 1169, Randers ret, 1170, Mariager ret, 1171, Viborg ret, 1172, Kjellerup ret, 1173, Skive ret, 1174, Nykøbing Mors ret, 1175, Thisted ret, 1176, Fjerritslev byret, 1177, Nibe byret, 1178, Aalborg ret, 1179, Terndrup ret, 1180, Hobro ret, 1181, Sæby ret, 1182, Frederikshavn ret, 1183, Hjørring ret, 1184, Brønderslev ret, 1197, Højeste ret, 1198, Østre landsret, 1199, Vestre landsret, 1200, Grøndlands landsret, 1201, Nanortalik kredsret, 1202, Qaqortoq ret, 1203, Narsaq kredsret, 1204, Ivigtut ret, 1205, Pamuit kredsret, 1206, Nuuk kredsret, 1207, Manitsoq kredsret, 1208, Sisimiut kredsret, 1209, Kangaatsiaq kredsret, 1210, Aasiaat kredsret, 1211, Quasigianguit kredsret, 1212, Ilulissat kredsret, 1213, Qeqertarsuaq kredsret, 1214, Uummannaq kredsret, 1215, Upernavik kredsret, 1216, Avernasuup kredsret, 1217, Ammasalik kredsret, 1218, Ittoqqortoormiit krr

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/foedreg-kode

      KON_AFGTYPKO

      Navn, KON_AFGTYPKO , Beskrivende navn, Afgørelsens el. sanktionens type (RP) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Sanktion eller andet ved strafferetlig afgørelse af lovovertrædelse , Detaljeret beskrivelse, Afgørelser hvor flere forhold er afgjort under ét kaldes sagskomplekser. I et sagskompleks udpeger Rigspolitiet et hovedforhold (som regel det, der forventes at udløse den højeste straf), mens de øvrige forhold opfattes som bisigtelser eller konfererede sager. Afgørelser i sagskomplekser træffes på basis af samtlige forhold der indgår i sagskomplekset. , I hovedparten af tilfældene vil der være tale om én samlet afgørelse, hvorfor afgørelsestypen er ens for alle de indgående forhold, dvs. KON_AFGTYPKO er identisk med afgørelsestypen for hovedforholdet (AFG_AFGTYPKO). Der er årligt mellem 10 pct. og 30 pct. af de konfererede sager, hvor KON_AFGTYPKO og AFG_AFGTYPKO er forskellig. De hyppigst forekommende tilfælde, hvor der er forskel mellem AFG_AFGTYPKO og KON_AFGTYPKO, er dels sager, hvor der er en fældende afgørelse, men der kan være fx frifindelse eller påtaleopgivelse i nogle af bisigtelserne, dels nogle færdselslovssager, hvor der er bøde i et forhold og en frakendelse i et andet., Til og med 2006 er konfererede sager med uoplyst KON_AFGTYPKO slettet fra registret. Fra og med 2007 er de medtaget. De pågældende konfererede sager har ligeledes uoplyst KON_GER7 (gerningskode). Det drejer sig om sigtelser i sager, som er færdigefterforskede, og som vides at blive til biforhold (konfererede sager), når de er afgjort. De vil være med på et nyt udtræk med oplyst KON_AFGTYPKO og KON_GER7, når hovedsagen er afgjort., Bødeforlæg:, Den kraftige stigning i bødeforlæg fra 2003 til 2005 vedrører primært flere afgørelser vedr. overtrædelse af færdselsloven. Det skal ses i sammenhæng med indførelse af automatisk trafikkontrol i perioden 2001-2003 og med indførelsen af klippekortordningen pr. 1. september 2005., Bøde og kørselsforbud:, Ved lov nr. 498 af 7. juni 2001 indførtes ordningen om kørselsforbud. Ved ordningen forstås en særlig foranstaltning i form af et kørselsforbud kombineret med krav om gennemførelse af fornyet, særlig køreundervisning. Dette kørselsforbud udløses, når der foreligger grovere færdselsforseelser, begået inden for de tre første år efter førstegangserhvervelse af førerretten. KON_AFGTYPKO = 13 og 20 omfatter afgørelser, der indebærer kørselsforbud., Bøde og frakendelse af retten til at føre lille knallert:, Den 19. januar 2013 trådte en ny kørekortbekendtgørelse i kraft, hvilket bl.a. betød, at det fremover kræver kørekort for at køre på lille knallert. KON_AFGTYPKO = 16 og 17 omfatter afgørelser, der indebærer frakendelse af retten til af føre lille knallert., Tiltalefrafald:, Med lov nr. 385 af 20. maj 1992 om ændring af retsplejeloven blev der gennemført en gennemgribende revision af anklagemyndighedens struktur. Før lovændringen var påtalekompetencen delt mellem statsadvokaten og politimesteren. Efter lovændringen blev hovedreglen, at påtalekompetencen som udgangspunkt henhørte under politimesteren (nu politidirektøren). Reglerne vedr. tiltalefrafald var før lovændringen i 1992 beskrevet i retsplejelovens § 723 og efter ændringen i § 722. KON_AFGTYPKO = 62-68, 71 og 73 skal derfor ses som afløser for KON_AFGTYPKO = 22-28, 33, 42-48, 50-51, 61, 91-99., Påtale opgivet:, Reglerne om påtaleopgivelse blev efter lovændringen i 1992 placeret i en særlig paragraf (§ 721), hvor de tidligere var en indbygget del af § 723. KON_AFGTYPKO = 69 skal derfor ses som en afløser af KON_AFGTYPKO = 29 og 49., Påtale opgivet, Retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 3:, Afgørelser, hvor påtale er opgivet i henhold til retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 3, er ikke medtaget i registret. Det gælder dog ikke for årene 1997 og 1998, hvor de optræder med KON_AFGTYPKO =72., Tiltale undladt:, I henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1 kan tiltale undlades i tilfælde, hvor lovovertrædelsen ikke kan medføre højere staf end bøde, og lovovertrædelsen er af ringe strafværdighed. Undladelse af tiltale kan være fulgt af en advarsel, der tilføjes retsbogen. Denne regel om tiltaleundladelse var før lovændringen omfattet af retsplejelovens § 723. KON_AFGTYPKO = 76-79 skal derfor ses som en afløser af KON_AFGTYPKO =36-39., Ungdomskontrakt (KON_AFGTYPKO = 41, 62, 63):, I begyndelsen af 1990'erne blev ungdomskontrakter indført som forsøgsordning for unge lovovertrædere i dele af landet. Den unge skulle forpligte sig til at deltage i bestemte aktiviteter, fx i en klub eller forening, som betingelse for et tiltalefrafald. Afgørelser med KON_AFGTYPKO =41 i årene 1991-1993 må antages at dække denne forsøgsordning. , I 1998 blev ordningen gjort permanent og landsdækkende. Den omfatter især sager om berigelseskriminalitet, hvor bøde ikke er tilstrækkelig. Kontrakten kan omfatte foranstaltninger efter lov om social service og skal indeholde en plan for den samlede indsats over for den unge. Foranstaltninger fastsættes som vilkår for et tiltalefrafald., Ungdomskontrakt i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2 er indeholdt i KON_AFGTYPKO = 62. En præcis udskillelse af ungdomskontrakterne fra kode 62 er ikke mulig for de konfererede sager. Det skyldes, at det kræver inddragelse af anden strafkode (jf. beskrivelsen af AFG_AFGTYP3), som ikke indberettes for de konfererede sager., Ungdomskontrakt i henhold til retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 3 er indeholdt i KON_AFGTYPKO = 63. En præcis udskillelse af ungdomskontrakterne fra kode 63 er ikke mulig for de konfererede sager. Det skyldes, at det kræver inddragelse af AFG_ANDSTRKO (anden strafkode), som ikke indberettes for de konfererede sager. Se beskrivelsen af AFG_AFGTYP3)., Andet:, Fra og med 2011 er KON_AFGTYPKO = 40 (Andet) medtaget i registret., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Værdisæt, D281700.TXT_AFGTYPKO - Afgørelsens eller sanktionens type (RP), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 12, 13, 15, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 33, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 52, 53, 61, 62, 63, 64, 65, 66, 67, 68, 69, 71, 72, 73, 74, 75, 76, 77, 78, 79, 81, 82, 83, 84, 86, 87, 88, 91, 92, 93, 94, 95, 96, 97, 98, 99, 101, 104, 110, 118, 121, 10, 30, 31, 35, 34, 16, 17, 14, 18, 100, 70, 200, 201, 202, 80, 60, 89, 90

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager/kon-afgtypko

      H_TYPE

      Navn, H_TYPE , Beskrivende navn, Husstandstype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, H_TYPE er en variabel, der knytter sig til husstanden, og som vedrører den 1. januar. Den angiver husstandstypen. H_TYPE findes for perioden 1980-2007. Fra 1986 og frem findes en tilsvarende variabel HUSTYPE. Variabelværdierne fro H_TYPE og HUSTYPE er dog forskellige., Detaljeret beskrivelse, H_TYPE, husstandstype, er en variabel, der knytter sig til husstanden, og som vedrører den 1. januar. Husstandene afgrænses som adressehusstande. En husstand omfatter alle de personer, der er CPR-tilmeldt på adressen. En husstand kan omfatte flere familier. Husstande opdeles på husstandstyper efter sammensætningen med hensyn til familier og personer. H_TYPE findes for perioden 1980-2007 og knytter sig til C og D familierne.Fra 1986 findes en tilsvarende variabel HUSTYPE, som er knyttet til opgørelsen af E-familier. Variabelværdierne er dog forskellige., Koden for husstandstype består af tre cifre., Første ciffer angiver antallet af D-familier i husstanden. Kategorierne er her 1 for én D-familie, 2 for to D-familier og 3 for tre eller flere D-familier. Se beskrivelse af D-TYPE., For husstande kun bestående af én D-familie indeholder kodens 2. ciffer information om D-familietypen. 1 står for enlig mand og 2 for enlig kvinde. Partyperne angives med 3 for ægtepar, 4 og 5 for registrerede partnerskaber af henholdsvis mænd og kvinder (ældste persons køn er afgørende i de sjældne tilfælde, hvor de på grund af kønsskifte har forskelligt køn), 6 betyder samlevende par og 7 betyder samboende par. , For husstande med mere end én D-familie siger koden (dvs. andet ciffer) lidt om husstandens sammensætning med hensyn til C-familietyper. (Se værdisæt) , Tredje ciffer vedrører børn. 1 angiver, at der ikke er hjemmeboende børn under 18 år i husstanden. 2 angiver, at der er ét eller flere hjemmeboende børn under 18 år i husstanden. 3 angiver, at husstanden kun består af et eller flere ikke-hjemmeboende børn under 18 år. Hvis tredje ciffer er 1 eller 2, kan der desuden være hjemmeboende børn defineret som i D-familier, dvs. uden øvre aldersgrænse. Se definitionen af børn, hjemmeboende børn og ikke-hjemmeboende børn i beskrivelsen af variablen C-_TYPE., Husstand med børn betyder husstand med hjemmeboende børn under 18 år., Husstand uden børn betyder husstand der ikke har hjemmeboende børn under 18 år, men som kan have ældre hjemmeboende børn (som i D-familier) eller ikke-hjemmeboende børn under 18 år. Dette medfører, at en husstand af typen enlig uden børn kan bestå af mere end én person, og en husstand af typen et par med børn, hvori der er et par og to børn, kan bestå af flere end fire personer., De ældre hjemmeboende børn tælles med som voksne personer. Som børn i husstanden tælles kun hjemmeboende børn med. Det vil sige, at summen af en husstands voksne personer og husstandens børn ikke nødvendigvis er lig med husstandens samlede personantal., Se definition af barn og hjemmeboende barn i beskrivelsen af variablen ANTBOERNF., Se definition af C-familie i beskrivelsen af C_TYPE., Se definition af de fire partyper, ægtepar registrerede partnerskaber, samlevende par og samboende par i beskrivelsen af C-_TYPE., Se definition af D-familier i beskrivelsen af D_TYPE., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_HTYPE - Husstandstype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 111, Enlig mand. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 112, Enlig mand. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 121, Enlig kvinde. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 122, Enlig kvinde. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 131, Et ægtepar. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 132, Et ægtepar Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 141, Et registreret partnerskab. Mænd. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 142, Et registreret partnerskab. Mænd. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 151, Et registreret partnerskab. Kvinder. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 152, Et registreret partnerskab. Kvinder. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 161, Et samlevende par. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 162, Et samlevende par. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 171, Et samboende par. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 172, Et samboende par. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 183, Et ikke-hjemmeboende barn, 01-01-1980, 02-01-2007, 211, To enlige af hvert sit køn. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 212, To enlige af hvert sit køn. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 221, To enlige af samme sit køn. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 222, To enlige af samme sit køn. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 231, Et par og en enlig. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 232, Et par og en enlig. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 241, To par. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 242, To par. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 251, To familier, heraf et ikke-hjemmeboende barn. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 252, To familier, heraf et ikke-hjemmeboende barn. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 253, To ikke-hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 311, Tre eller flere enlige. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 312, Tre eller flere enlige. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 321, Tre familier, andre kombinationer. Ingen hjemmeboende børn. Eventuelt er der voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 322, Tre familier, andre kombinationer. Med hjemmeboende børn og eventuelt desuden voksne hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 323, Tre eller flere ikke-hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/husstande/h-type
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation