Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 151 - 160 af 1562

    NYT: Lønningerne er steget 4,8 pct. det seneste år

    28. februar 2025, Lønningerne er steget med 4,8 pct. i fjerde kvartal 2024 i forhold til fjerde kvartal 2023. År-til-år lønstigningerne har ligget over 4 pct. de seneste tre kvartaler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort for sektorer, I , regionerne, steg lønningerne med 7,3 pct. fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2024. Den relativt høje lønudvikling på det regionale område i fjerde kvartal er især drevet af udmøntningen af trepartsmidler fra trepartsaftalen 2023. I , staten (inklusiv sociale kasser og fonde), steg lønningerne med 6,3 pct., og i , kommunerne, steg lønningerne med 5,8 pct. fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2024. I sektoren , virksomheder og organisationer, , som primært består af private virksomheder, steg lønningerne med 4,2 pct. i samme periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønudvikling opgjort på brancher i den private sektor, I den private sektor havde branchen, undervisning og sundhed mv., den største lønudvikling i fjerde kvartal 2024 med en stigning på 5,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2023. Den mindste årsstigning i den private sektor var i branchen , finansiering og forsikring, , hvor lønningerne steg 3,5 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 3. kvt. 2024, 4. kvt. 2024,  , pct., Sektorer i alt, 4,8, 4,8, Virksomheder og organisationer i alt, 4,4, 4,2, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 5,1, 4,5, Bygge og anlæg, 4,2, 4,3, Handel og transport mv., 3,9, 3,7, Information og kommunikation, 4,0, 3,8, Finansiering og forsikring, 3,6, 3,5, Ejendomshandel og udlejning, 4,2, 4,0, Erhvervsservice, 4,6, 4,2, Undervisning og sundhed mv., 5,4, 5,9, Kultur, fritid og anden service, 4,3, 4,8, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 6,5, 6,3, Regioner, 4,9, 7,3, Kommuner, 5,7, 5,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I forbindelse med offentliggørelsen af lønindeks udgives både det standardberegnede og det implicitte lønindeks. Tallene i denne artikel er skrevet med udgangspunkt i det standardberegnede lønindeks. Ved offentliggørelsen af lønudviklingen for tredje kvartal 2024 blev den sæsonkorrigerede serie for det implicitte lønindeks, , ILON12:Implicit lønindeks for virksomheder og organisationer, ændret mere, end sæsonkorrektionen alene ville kunne forklare. Det skyldes, at seriens nulpunkt fejlagtigt ikke blev startet med indeks 100 i første kvartal 2005. Dette er nu rettet, så serien igen starter korrekt. Indekset har derfor ligget 0,5-0,8 indekspoint højere end sædvanligt. Det er helt normalt, at hele den sæsonkorrigerede serie offentliggøres med ændringer ved hver offentliggørelse, idet sæsonkorrektionen er en matematisk model, der genberegnes ved hvert nyt offentliggjort kvartal. De ikke-sæsonkorrigerede serier af hhv. det implicitte lønindeks og det standardberegnede lønindeks, som er de serier, Danmarks Statistik anbefaler til regulering af kontrakter, er ikke berørt af rettelsen. Desuden bemærkes det, at idet der alene er tale om, at serien som følge af et forkert tidspunkt for indeks=100 har været forskudt, har en beregning af årsstigninger på baggrund af de sæsonkorrigerede serier været korrekte. , Lønindeks 4. kvt. 2024, 28. februar 2025 - Nr. 52, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2025, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48659

    NYT: Gennemsnitstimelønnen steg mest i staten

    31. maj 2018, I årets første kvartal havde ansatte i staten den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 3,0 pct. i forhold til første kvartal 2017. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time 2,0 pct. i samme periode. I regioner og kommuner steg gennemsnitstimelønnen derimod kun svagt med henholdsvis 0,7 og 0,4 pct. på årsbasis i første kvartal 2018., Forbrugerpriserne steg 0,6 pct. i samme periode, I februar, som er første kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,6 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:93, ). Med undtagelse af kommunerne er gennemsnitstimelønnen i årets første kvartal således fortsat steget mere på tværs af sektorerne end priserne. For de ansatte i regionerne er forskellen dog indsnævret til kun 0,1 procentpoint., Højest lønvækst i statslig undervisning, Den højeste årlige stigning på tværs af brancher og sektorer i årets første kvartal havde de ansatte inden for , undervisning, i staten, hvor gennemsnitslønnen pr. time steg med 3,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. , I den modsatte ende ligger de ansatte inden for , rengøring og anden operationel service, i kommuner og regioner, som med 0,1 pct. havde den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen i første kvartal., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2017, 2018, Årlig ændring,  , 4. kvt., 1.kvt., 4. kvt. 2016, 1. kvt. 2017,  ,  ,  , - 4. kvt. 2017, - 1. kvt. 2018,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 133,5, 134,0, 1,8, 2,0, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 136,8, 137,5, 2,0, 2,1, Bygge og anlæg, 133,1, 132,2, 2,3, 2,0, Handel og transport mv., 130,1, 130,4, 1,5, 1,9, Information og kommunikation, 135,0, 135,7, 1,5, 1,8, Finansiering og forsikring, 145,2, 146,2, 2,2, 2,4, Ejendomshandel og udlejning, 132,3, 132,8, 2,4, 2,0, Erhvervsservice, 134,4, 135,0, 1,7, 2,1, Undervisning og sundhed mv., 129,8, 130,2, 1,9, 1,8, Kultur, fritid og anden service, 126,0, 126,4, 0,9, 0,9, Staten i alt, 133,8, 135,1, 1,7, 3,0, Forskning og udvikling, 136,2, 138,1, 2,6, 3,1, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 132,7, 133,3, 1,7, 3,0, Undervisning, 132,5, 134,6, 1,9, 3,4, Kultur og fritid, 132,6, 135,5, 1,9, 2,2, Kommuner og regioner i alt, 136,8, 136,4, 1,6, 0,5, Rengøring og anden operationel service, 141,8, 142,3, 1,4, 0,1, Kommunal og regional administration, 133,4, 133,1, 1,8, 0,5, Undervisning, 136,1, 136,0, 0,8, 0,4, Sundhedsvæsen, 134,0, 133,8, 1,5, 0,6, Sociale institutioner, 137,0, 136,4, 1,8, 0,7, Kultur og fritid, 140,0, 140,5, 2,2, 0,5, Regioner i alt, 136,7, 136,7, 1,8, 0,7, Kommuner i alt, 136,1, 135,8, 1,5, 0,4, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 1. kvt. 2018, 31. maj 2018 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2018, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25801

    NYT: Aftagende lønudvikling i kommuner og regioner

    27. november 2017, I årets tredje kvartal steg gennemsnitslønnen pr. time for de kommunalt og de regionalt ansatte med hhv. 2,4 pct. og 2,2 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. For de kommunalt ansatte aftog stigningen på årsbasis dermed med 0,1 procentpoint i forhold til andet kvartal, mens den for de regionalt ansatte aftog med 0,5 procentpoint. I virksomheder og organisationer (den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time med 1,9 pct., hvilket er 0,1 procentpoint højere end ved sidste kvartal. For de statsansatte var udviklingen i timelønnen i årets tredje kvartal uændret i forhold til sidste kvartal på 1,7 pct., Forbrugerpriserne steg 1,5 pct. i samme periode, For tredje kvartals midterste måned, august, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 1,5 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:356, ). Lønnen er i årets tredje kvartal altså steget mere end priserne på tværs af alle sektorer., Højest stigning i kommunal kultur og fritid og på socialområdet, I kommunale institutioner inden for , kultur og fritid, steg gennemsnitstimelønnen mest i årets tredje kvartal med 3,2 pct. på årsbasis, efterfulgt af , sociale institutioner, i kommuner og regioner, der havde en stigning på 3,0 pct. i forhold til samme kvartal 2016. Lavest var stigningen i gennemsnitstimelønnen i perioden inden for statslig , kultur og fritid, med 0,6 pct., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2017, Årlig ændring,  , 2. kvt., 3.kvt., 2. kvt. 2016, 3. kvt. 2016,  ,  ,  , - 2. kvt. 2017, - 3. kvt. 2017,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 132,3, 132,9, 1,8, 1,9, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 135,4, 136,4, 2,0, 2,4, Bygge og anlæg, 131,0, 131,8, 1,9, 2,5, Handel og transport mv., 128,9, 129,3, 1,5, 1,4, Information og kommunikation, 133,5, 134,7, 1,3, 1,8, Finansiering og forsikring, 143,6, 144,5, 2,3, 2,3, Ejendomshandel og udlejning, 130,1, 130,9, 1,2, 1,9, Erhvervsservice, 133,9, 134,2, 2,0, 1,9, Undervisning og sundhed mv., 128,6, 129,1, 1,6, 1,8, Kultur, fritid og anden service, 125,7, 125,9, 1,7, 1,7, Staten i alt, 133,2, 133,6, 1,7, 1,7, Forskning og udvikling, 136,3, 137,0, 3,0, 2,9, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 131,5, 132,6, 1,8, 1,7, Undervisning, 132,3, 132,7, 1,8, 1,9, Kultur og fritid, 131,7, 132,2, 0,4, 0,6, Kommuner og regioner i alt, 136,2, 136,7, 2,6, 2,4, Rengøring og anden operationel service, 140,0, 140,0, 2,1, 1,8, Kommunal og regional administration, 132,4, 133,6, 2,6, 2,6, Undervisning, 135,3, 136,4, 1,5, 1,5, Sundhedsvæsen, 134,1, 134,5, 2,5, 2,0, Sociale institutioner, 137,0, 137,0, 3,2, 3,0, Kultur og fritid, 138,5, 139,6, 2,7, 3,2, Regioner i alt, 136,8, 137,2, 2,7, 2,2, Kommuner i alt, 135,6, 135,9, 2,5, 2,4, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 3. kvt. 2017, 27. november 2017 - Nr. 457, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24579

    NYT: Højeste lønstigninger i kommuner og regioner

    31. august 2015, I årets andet kvartal steg lønnen på årsbasis med 1,8 pct. både for ansatte i kommuner og de ansatte i regionerne. I virksomheder og organisationer steg lønnen i samme periode med 1,5 pct. Den laveste lønudvikling i andet kvartal havde de ansatte i staten med 0,4 pct. I forhold til første kvartal er lønudviklingen på årsbasis samlet set tiltaget især i kommuner med 0,8 procentpoint og i regioner med 0,4 procentpoint. I virksomheder og organisationer øgedes lønstigningen på årsbasis i gennemsnit med 0,1 procentpoint i forhold til det foregående kvartal. For de statsansatte er lønudviklingen på årsbasis uændret i forhold til første kvartal. Lønstigningerne er målt som den årlige ændring i gennemsnitslønnen pr. time., Stigning i forbrugerpriser på 0,6 pct. i samme periode, For andet kvartals midterste måned, maj, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,6 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik 2015:285, ). Lønnen er i perioden altså steget mere end priserne i alle sektorer med undtagelse af staten, hvor lønstigningen på årsbasis kun var på 0,4 pct. i årets andet kvartal., Stor spredning i lønudviklingen i virksomheder og organisationer, I virksomheder og organisationer var det de ansatte inden for , ejendomshandel og udlejning, , der med 3,1 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til andet kvartal sidste år. Dernæst kom ansatte inden for , bygge og anlæg, , som i samme periode havde en lønstigning på 2,7 pct. Ansatte inden for , undervisning og sundhed mv, . og inden for , kultur, fritid og anden service, , havde med 0,6 pct. den laveste vækst i lønnen i virksomheder og organisationer i forhold til andet kvartal 2014., Lave lønstigninger for samtlige brancher i staten, Samtlige brancher under den statslige sektor havde i årets andet kvartal en årlig lønstigning på 0,6 pct. eller mindre. Højest var lønstigningen for de statslige ansatte inden for , forskning og udvikling, med 0,6 pct., mens ansatte inden for , kultur og fritid, havde den mindste lønudvikling på kun 0,2 pct., I kommuner og regioner samlet set steg lønnen mest for ansatte inden for , kultur og fritid, med 2,5 pct. i forhold til andet kvartal 2014. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for , sociale institutioner, med 1,5 pct., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2015, Årlig ændring,  , 1. kvt., 2.kvt., 1. kvt. 2014, 2. kvt. 2014,  ,  ,  , - 1. kvt. 2015, - 2. kvt. 2015,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 127,2, 127,8, 1,4, 1,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 129,0, 130,0, 1,3, 1,9, Bygge og anlæg, 125,0, 126,7, 1,8, 2,7, Handel og transport mv., 125,1, 125,3, 1,0, 0,9, Information og kommunikation, 129,3, 129,5, 1,3, 1,3, Finansiering og forsikring, 136,2, 137,3, 1,7, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 124,8, 126,0, 1,7, 3,1, Erhvervsservice, 128,5, 128,8, 2,4, 1,7, Undervisning og sundhed mv., 123,2, 123,5, 0,6, 0,6, Kultur, fritid og anden service, 122,0, 122,3, 0,5, 0,6, Staten i alt, 128,1, 129,1, 0,4, 0,4, Forskning og udvikling, 130,1, 131,4, 0,0, 0,6, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 125,9, 126,7, 0,4, 0,3, Undervisning, 127,1, 128,1, 0,2, 0,3, Kultur og fritid, 128,9, 129,3, 0,8, 0,2, Kommuner og regioner i alt, 129,0, 130,3, 1,1, 1,8, Rengøring og anden operationel service, 135,9, 135,3, 1,3, 1,9, Kommunal og regional administration, 126,6, 127,8, 0,6, 1,9, Undervisning, 130,6, 131,0, 1,2, 2,1, Sundhedsvæsen, 127,2, 128,7, 1,2, 1,8, Sociale institutioner, 127,9, 129,9, 0,8, 1,5, Kultur og fritid, 132,6, 132,8, 2,1, 2,5, Regioner i alt, 129,5, 131,0, 1,4, 1,8, Kommuner i alt, 128,4, 129,7, 1,0, 1,8, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 2. kvt. 2015, 31. august 2015 - Nr. 413, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2015, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19332

    NYT: Lønnen i regionerne stiger mindst

    31. august 2021, Lønningerne i andet kvartal 2021 var 2,6 pct. højere end i andet kvartal 2020. Lønmodtagerne i regionerne oplevede den mindste lønstigning det seneste år med 0,3 pct. I 2020 var årsstigningerne i regionerne relativt høje sammenlignet med de øvrige sektorer, mens de nu ligger lavest. Den private sektor oplevede den højeste lønstigning. Her har lønmodtagerne oplevet en fremgang på 3,4 pct. siden andet kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Generelt høje lønstigninger i den private sektor, Branchen , finansiering og forsikring, har den mindste stigning i andet kvartal på 2,8 pct. I den anden ende ligger brancherne , information og kommunikation, og , ejendomshandel og udlejning, , som er steget mest med hhv. 4,3 pct. og 4,2 pct. det seneste år. , Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne, I maj måned, som lønindekset er opgjort på baggrund af, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 1,9 pct., se , Nyt fra Danmarks Statistik 2021:239, . Samtidig var den samlede årlige lønudvikling, på tværs af alle sektorer, på 2,6 pct. i andet kvartal 2021. Det betyder, at lønnen samlet set er steget med 0,7 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche,  , 1. kvt. 2021, 2. kvt. 2021,  , pct., Sektorer i alt, 2,0, 2,6, Virksomheder og organisationer i alt, 2,5, 3,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,3, 3,1, Bygge og anlæg, 3,5, 3,4, Handel og transport mv., 2,4, 3,6, Information og kommunikation, 3,2, 4,3, Finansiering og forsikring, 2,6, 2,8, Ejendomshandel og udlejning, 3,1, 4,2, Erhvervsservice, 2,5, 3,6, Undervisning og sundhed mv., 1,9, 2,9, Kultur, fritid og anden service, 2,5, 3,8, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 0,5, 0,6, Regioner, 1,9, 0,3, Kommuner, 1,0, 1,4, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har ændret de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet, De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og de foranstaltninger, der blev sat i værk. Det betyder fortsat, at der stadig kan være større usikkerhed knyttet til tallene end normalt, i forhold til arbejdsgivernes indberetninger af medarbejdere, der er påvirket af pandemien. Omfanget af ansættelsesforhold, der er omfattet er dette, er dog dalende., Nogle medarbejdere har været hjemsendt med løn uden at kunne arbejde, mens der fortsat har været mange medarbejdere, som helt eller delvis har arbejdet hjemmefra. Begge disse grupper af medarbejdere indgår i lønindekset med den løn, virksomheden har udbetalt og de timer, som de har arbejdet (dem der har arbejdet hjemmefra) eller skulle have arbejdet (dem der ikke har kunnet arbejde). Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere., Lønindeks 2. kvt. 2021, 31. august 2021 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2021, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33219

    NYT: Lavere lønstigninger i første kvartal

    29. maj 2015, I årets første kvartal steg lønnen på årsbasis med 1,4 pct. for både ansatte i virksomheder og organisationer og de ansatte i regionerne, mens stigningen var på 1,0 pct. for de ansatte i kommunerne Den laveste lønudvikling i perioden havde de ansatte i staten med 0,4 pct. I forhold til fjerde kvartal 2014 er lønudviklingen på årsbasis dermed samlet set aftaget inden for hver af sektorerne. Lønstigningerne er målt som den årlige ændring i gennemsnitslønnen pr. time., Lavere stigning i forbrugerpriser, Til sammenligning med lønudviklingen viste forbruger- og nettoprisindekset for første kvartals midterste måned, februar, en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,2 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:114 , ). Lønnen i alle sektorer er dermed steget mere end priserne., Lønstigning højest i virksomheder inden for erhvervsservice, I virksomheder og organisationer steg lønnen mest for ansatte inden for , erhvervsservice, med 2,4 pct. i forhold til første kvartal 2014, efterfulgt af ansatte i , bygge og anlæg, , hvor gennemsnitslønnen pr. time steg med 1,8 pct. i samme periode. Ansatte inden for , undervisning og sundhed mv., og inden for , kultur, fritid og anden service, havde i første kvartal derimod beskedne lønstigninger på 0,6 og 0,5 pct. på årsbasis., Størst lønstigning blandt de offentligt ansatte inden for kultur og fritid, Blandt alle brancher i den offentlige sektor var det kun , kultur og fritid, i staten, der havde en højere årlig stigning i gennemsnitslønnen i årets første kvartal end sidste kvartal i 2014. Det var også de ansatte inden for , kultur og fritid,, som med 0,8 pct. havde den højeste lønstigning af de statsansatte. Den laveste lønstigning i staten havde de ansatte inden for , forskning og udvikling,, hvor gennemsnitslønnen pr. time faktisk var uændret i forhold til første kvartal 2014, efterfulgt af ansatte inden for , undervisning, , der havde en årlig stigning på 0,2 pct., I kommuner og regioner var det ligeledes de ansatte inden for , kultur og fritid,, som med 2,1 pct. havde den højeste vækst i lønnen på årsbasis, efterfulgt af ansatte inden for , rengøring og anden operationel service, med en årsstigning på 1,3 pct. Ansatte inden for både , sundhedsvæsen, og , undervisning, endte i årets første kvartal med en årlig stigning i løn på 1,2 pct. Den laveste stigning i gennemsnitlønnen for de kommunalt og regionalt ansatte var inden for , kommunal og regional administration., Her var lønstigningen på årsbasis i første kvartal 0,6 pct. , Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2014, 2015, Årlig ændring,  , 4. kvt., 1.kvt., 4. kvt. 2013, 1. kvt. 2014,  ,  ,  , - 4. kvt. 2014, - 1. kvt. 2015,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 126,8, 127,2, 1,5, 1,4, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 128,4, 128,9, 1,1, 1,3, Bygge og anlæg, 124,4, 124,8, 1,5, 1,8, Handel og transport mv., 125,1, 125,1, 1,3, 1,0, Information og kommunikation, 128,6, 129,3, 1,0, 1,3, Finansiering og forsikring, 135,5, 136,1, 1,8, 1,7, Ejendomshandel og udlejning, 124,5, 124,7, 2,3, 1,7, Erhvervsservice, 127,9, 128,6, 2,5, 2,4, Undervisning og sundhed mv., 123,2, 123,2, 0,8, 0,6, Kultur, fritid og anden service, 122,4, 122,0, 1,3, 0,5, Staten i alt, 128,9, 128,1, 0,9, 0,4, Forskning og udvikling, 131,4, 130,1, 1,3, 0,0, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 127,5, 125,9, 1,3, 0,4, Undervisning, 127,2, 127,1, 0,6, 0,2, Kultur og fritid, 128,0, 128,9, 0,2, 0,8, Kommuner og regioner i alt, 129,3, 129,0, 2,0, 1,1, Rengøring og anden operationel service, 135,2, 135,9, 1,9, 1,3, Kommunal og regional administration, 126,5, 126,6, 1,3, 0,6, Undervisning, 130,1, 130,6, 1,9, 1,2, Sundhedsvæsen, 127,2, 127,2, 2,0, 1,2, Sociale institutioner, 128,6, 127,9, 1,9, 0,8, Kultur og fritid, 132,1, 132,6, 2,2, 2,1, Regioner i alt, 129,4, 129,5, 2,2, 1,4, Kommuner i alt, 128,7, 128,4, 1,9, 1,0, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 1. kvt. 2015, 29. maj 2015 - Nr. 264, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2015, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19049

    NYT: Aftagende lønudvikling i første kvartal 2021

    31. maj 2021, Ændret 26. august 2021 kl. 11:20, Efterudgivelsen er der konstateret fejl i tabellen. Rettelsen påvirker ikke hovedhistorien eller teksten, og tallene i Statistikbanken er heller ikke påvirket. Rettelsen er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Der var i første kvartal 2021 en aftagende lønudvikling sammenlignet med det forudgående kvartal. Den samlede lønudvikling var 2,0 pct. sammenlignet med samme kvartal i 2020. Lønudviklingen var dog stigende i virksomheder og organisationer (den private sektor), hvor timelønnen steg 2,5 pct., hvilket var højere end forudgående kvartal. Omvendt var der i den statslige sektor en lønudvikling på 0,5 pct. i samme periode. I kommuner og regioner steg timelønnen henholdsvis 1,0 og 1,9 pct. på årsbasis. De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder fortsat, at denne statistik er behæftet med større usikkerhed end normalt. Se afsnittet om , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, og , sblon2, Bygge og anlæg steg mest i den private sektor, Med en stigning på 3,5 pct. havde ansatte inden for branchen , bygge og anlæg, den højeste lønudvikling på årsbasis i første kvartal 2021 i den private sektor. Mindst var stigningen inden for , undervisning og sundhed mv., med 1,9 pct. i samme periode. I de to største private hovedbrancher , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og , handel og transport mv, . var den årlige stigning i gennemsnitstimelønnen på hhv. 2,2 pct. og 2,4 pct. i årets første kvartal., Lønnen stiger samlet set mere end forbrugerpriserne, I februar måned, som lønindekset er opgjort på baggrund af, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,6 pct. (se, Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:79, ), . Samtidig var den samlede årlige lønudvikling, på tværs af alle sektorer, på 2,0 pct. i første kvartal 2021. Det betyder, at lønnen samlet set er steget med 1,1 procentpoint mere end forbrugerpriserne i samme periode., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks opdelt på sektor og branche,  , 4. kvt. 2020, 1. kvt. 2021,  , pct., Sektorer i alt, 2,3, 2,0, Virksomheder og organisationer i alt, 2,4, 2,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,2, 2,3, Bygge og anlæg, 3,3, 3,5, Handel og transport mv., 2,3, 2,4, Information og kommunikation, 2,9, 3,2, Finansiering og forsikring, 2,2, 2,6, Ejendomshandel og udlejning, 3,0, 3,1, Erhvervsservice, 2,4, 2,5, Undervisning og sundhed mv., 1,6, 1,9, Kultur, fritid og anden service, 2,9, 2,5, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 1,0, 0,5, Regioner, 2,9, 1,9, Kommuner, 2,6, 1,0, Kilde: Beregninger på baggrund af , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har ændret de strukturelle forhold på arbejdsmarkedet, De strukturelle forhold på arbejdsmarkedet har ændret sig kraftigt fra midten af marts 2020 som følge af COVID-19 og de foranstaltninger, der blev sat i værk. Det betyder fortsat, at der stadig er større usikkerhed knyttet til tallene end normalt, i forhold til arbejdsgivernes indberetninger af medarbejdere, der er påvirket af pandemien., Nogle medarbejdere har været hjemsendt med løn uden at kunne arbejde, mens der fortsat har været mange medarbejdere, som helt eller delvis har arbejdet hjemmefra. Begge disse grupper af medarbejdere indgår i lønindekset med den løn, virksomheden har udbetalt og de timer, som de har arbejdet (dem der har arbejdet hjemmefra) eller skulle have arbejdet (dem der ikke har kunnet arbejde). Således er lønindekset som udgangspunkt ikke påvirket af hjemsendelsen af medarbejdere., Lønindeks 1. kvt. 2021, 31. maj 2021 - Nr. 205, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2021, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31876

    NYT: Lønstigning fortsat højest for kommunalt ansatte

    30. maj 2017, I årets første kvartal havde kommunalt ansatte fortsat den højeste stigning i gennemsnitslønnen pr. time på 2,9 pct. i forhold til første kvartal 2016. De ansatte i regionerne havde en stigning på 2,6 pct. i samme periode. I virksomheder og organisationer (i den private sektor) steg gennemsnitslønnen pr. time 1,6 pct. i første kvartal. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i perioden med 1,1 pct. på årsbasis., Lønstigning øget i kommuner og regioner i forhold til foregående kvartal, Sammenlignet med fjerde kvartal 2016 er lønudviklingen i årets første kvartal øget med 0,4 procentpoint i både kommuner og regioner, mens den er aftaget med 0,2 procentpoint i både virksomheder og organisationer og for de statsansatte., Forbrugerpriserne steg 1,0 pct. i samme periode, I februar, som er første kvartals midterste måned, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 1,0 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:102, ). Selvom prisudviklingen på årsbasis efterhånden igen er tiltagende, er lønnen også i årets første kvartal steget mere på tværs af sektorerne end priserne. For de statsansatte er forskellen imellem løn- og prisudvikling dog i første kvartal indsnævret til blot 0,1 procentpoint., Højest lønvækst i sociale institutioner, Den højeste årlige stigning på tværs af brancher og sektorer i årets første kvartal havde de ansatte inden for , sociale institutioner, i kommuner og regioner, hvor gennemsnitslønnen pr. time steg med 3,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. , I den modsatte ende ligger de ansatte inden for , erhvervsservice, i virksomheder og organisationer, som med 1,0 pct. havde den laveste årlige stigning i gennemsnitslønnen i første kvartal., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2016, 2017, Årlig ændring,  , 4. kvt., 1.kvt., 4. kvt. 2015, 1. kvt. 2016,  ,  ,  , - 4. kvt. 2016, - 1. kvt. 2017,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 131,1, 131,4, 1,8, 1,6, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 134,1, 134,7, 2,4, 2,1, Bygge og anlæg, 129,4, 130,2, 2,2, 2,1, Handel og transport mv., 128,0, 128,2, 1,4, 1,2, Information og kommunikation, 133,1, 133,3, 1,7, 1,6, Finansiering og forsikring, 142,1, 142,8, 2,4, 2,2, Ejendomshandel og udlejning, 129,3, 130,4, 1,5, 1,8, Erhvervsservice, 132,0, 132,1, 1,4, 1,0, Undervisning og sundhed mv., 127,2, 127,8, 1,6, 1,6, Kultur, fritid og anden service, 125,1, 125,0, 1,8, 1,8, Staten i alt, 131,5, 131,1, 1,3, 1,1, Forskning og udvikling, 132,7, 134,0, 1,2, 2,6, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 130,5, 129,4, 1,8, 1,1, Undervisning, 130,0, 130,2, 1,4, 1,4, Kultur og fritid, 130,2, 132,5, 0,9, 1,9, Kommuner og regioner i alt, 134,7, 135,6, 2,4, 2,8, Rengøring og anden operationel service, 139,9, 142,1, 1,5, 2,3, Kommunal og regional administration, 131,1, 132,4, 1,7, 2,8, Undervisning, 135,1, 135,4, 2,0, 2,0, Sundhedsvæsen, 131,9, 133,0, 2,2, 2,4, Sociale institutioner, 134,5, 135,4, 2,9, 3,4, Kultur og fritid, 137,0, 139,8, 2,0, 3,3, Regioner i alt, 134,3, 135,7, 2,2, 2,6, Kommuner i alt, 134,1, 135,2, 2,5, 2,9, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 1. kvt. 2017, 30. maj 2017 - Nr. 224, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2017, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23391

    NYT: Højeste lønstigninger til ansatte i kommunerne

    26. februar 2016, I fjerde kvartal 2015 havde de ansatte i kommunerne den højeste lønstigning på 1,7 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. I samme periode var der en ens stigning på 1,5 pct. i gennemsnitstimelønnen for ansatte i regionerne og ansatte i virksomheder og organisationer. Ansatte i staten havde fortsat den laveste lønudvikling i fjerde kvartal på 0,8 pct. på årsbasis. I forhold til kvartalet før er lønudviklingen på årsbasis samlet set især aftaget i regionerne med 1,0 procentpoint og for de kommunalt ansatte med 0,2 procentpoint. I virksomheder og organisationer og i staten er lønstigningen på årsbasis uændret i forhold til det foregående kvartal., Forbrugerpriserne steg 0,3 pct. i samme periode, I fjerde kvartals midterste måned, november, viste forbruger- og nettoprisindekset en årlig stigning i forbrugerpriserne på 0,3 pct. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:595, ). Lønnen er i fjerde kvartal sidste år altså steget mere end priserne på tværs af sektorer., Stor spredning i lønudviklingen i virksomheder og organisationer, I virksomheder og organisationer var det de ansatte inden for , finansiering og forsikring, og inden for , ejendomshandel og udlejning, , der med 2,3 pct. havde den højeste årlige stigning i gennemsnitstimelønnen i forhold til fjerde kvartal 2014. De blev efterfulgt af ansatte inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med en årlig stigning på 1,9 pct. i perioden. Ansatte inden for , kultur, fritid og anden service, havde derimod med 0,1 pct. en næsten uændret gennemsnitsløn i virksomheder og organisationer i forhold til fjerde kvartal det foregående år., Kultur og rengøring steg mest inden for offentlig forvaltning og service, I staten var lønstigningen for de ansatte inden for , kultur og fritid, med 0,9 pct. højest i fjerde kvartal 2015. Inden for statslig , forskning og udvikling, aftog gennemsnitstimelønnen en smule med 0,2 pct. i samme periode., Samlet set steg lønnen i kommuner og regioner mest for ansatte inden for , rengøring og anden operationel service, med 2,0 pct. i forhold til fjerde kvartal 2014. Den laveste lønstigning i sektoren havde ansatte inden for , sundhedsvæsen, med 1,5 pct. i samme periode., Lønindeks og årlig stigning i lønindekset opdelt på sektor og branche,  , 2015, Årlig ændring,  , 3. kvt., 4.kvt., 3. kvt. 2014, 4. kvt. 2014,  ,  ,  , - 3. kvt. 2015, - 4. kvt. 2015,  , 1. kvt. 2005 = 100, pct., Virksomheder og organisationer i alt, 1, 128,3, 128,7, 1,5, 1,5, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 130,5, 130,9, 1,9, 1,9, Bygge og anlæg, 125,9, 126,5, 1,4, 1,8, Handel og transport mv., 125,7, 126,3, 0,9, 1,0, Information og kommunikation, 130,5, 130,9, 2,0, 1,8, Finansiering og forsikring, 138,1, 138,7, 2,3, 2,3, Ejendomshandel og udlejning, 126,8, 127,3, 2,4, 2,3, Erhvervsservice, 129,6, 130,0, 2,0, 1,7, Undervisning og sundhed mv., 124,5, 125,1, 1,4, 1,6, Kultur, fritid og anden service, 121,9, 122,5, 0,2, 0,1, Staten i alt, 129,6, 129,9, 0,8, 0,8, Forskning og udvikling, 131,6, 131,1, 0,3, -0,2, Statslig administration, forsvar og politi, (inklusive sociale kasser og fonde), 127,8, 128,1, 0,8, 0,5, Undervisning, 128,4, 128,2, 0,4, 0,8, Kultur og fritid, 130,3, 129,1, 1,4, 0,9, Kommuner og regioner i alt, 131,0, 131,5, 2,0, 1,6, Rengøring og anden operationel service, 135,6, 137,9, 2,4, 2,0, Kommunal og regional administration, 128,5, 129,0, 2,0, 1,9, Undervisning, 132,3, 132,4, 2,0, 1,8, Sundhedsvæsen, 129,8, 129,1, 2,5, 1,5, Sociale institutioner, 130,2, 130,7, 1,7, 1,7, Kultur og fritid, 133,2, 134,4, 2,0, 1,7, Regioner i alt, 132,0, 131,4, 2,5, 1,5, Kommuner i alt, 130,1, 130,9, 1,9, 1,7, 1, Indeksene vedr. virksomheder og organisationer er sæsonkorrigeret., Lønindeks 4. kvt. 2015, 26. februar 2016 - Nr. 91, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23386

    NYT: Lønningerne steg 3,4 pct. det seneste år

    31. maj 2023, Lønningerne steg med 3,4 pct. i første kvartal 2023 i forhold til første kvartal 2022. Det viser tallene fra det standardberegnede lønindeks, der i dag udgives efter at have gennemgået et serviceeftersyn, jf. "Særlige forhold ved denne offentliggørelse"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Lønnen steg mest i den private sektor, Lønningerne steg i første kvartal 2023 mest i den private sektor med 3,6 pct. i forhold til første kvartal 2022. Lønmodtagerne i regionerne havde den laveste lønstigning på 2,5 pct., mens lønmodtagerne i staten og i kommunerne havde lønstigninger på hhv. 2,7 og 3,3 pct. i første kvartal 2023 i forhold til første kvartal 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Største lønstigninger i Bygge og anlæg, Industri mv. og Erhvervsservice, I den private sektor er det brancherne , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, , , Bygge og anlæg, samt , Erhvervsservice, , som trækker lønudviklingen op med stigninger på hhv. 4,0 pct., 5,2 pct. og 4,1 pct. i forhold til første kvartal 2022. Den mindste årsstigning i den private sektor er i branchen , Finansiering og forsikring, , hvor lønningerne er steget 2,6 pct. det seneste år., Årlig ændring i det standardberegnede lønindeks for sektorer og brancher,  , 4. kvt. 2022, 1. kvt. 2023,  , pct., Sektorer i alt, 3,2, 3,4, Virksomheder og organisationer i alt, 3,3, 3,6, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 3,8, 4,0, Bygge og anlæg, 3,1, 5,2, Handel og transport mv., 2,7, 3,2, Information og kommunikation, 3,3, 3,2, Finansiering og forsikring, 2,2, 2,6, Ejendomshandel og udlejning, 3,3, 3,2, Erhvervsservice, 4,1, 4,1, Undervisning og sundhed mv., 4,4, 2,9, Kultur, fritid og anden service, 3,3, 2,7, Stat (inklusive sociale kasser og fonde), 2,5, 2,7, Regioner, 3,2, 2,5, Kommuner, 3,4, 3,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/sblon1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Danmarks Statistik udgiver efter en pause det standardberegnede lønindeks, I februar 2022 besluttede Danmarks Statistik, at det var nødvendigt at gennemgå produktionssystemet samt de anvendte metoder, der var lagt til grund for det standardberegnede lønindeks. Lønindekset blev derfor sat på pause og har fået et større serviceeftersyn. Som følge af serviceeftersynet er der foretaget ændringer i den bagvedliggende beregningsmetode, og det standardberegnede lønindeks er blevet genberegnet for hele perioden fra 1. kvartal 2016 til 1. kvartal 2023. I det hidtidige standardberegnede lønindeks var der en mindre, systematisk overvurdering af lønudviklingen for den private sektor, som er fjernet i det reviderede indeks. Overvurderingen skyldtes et uhensigtsmæssigt sammenspil mellem de valgte metoder og manglende indberetninger fra en del af de virksomheder i den private sektor, som var udtrukket til stikprøven. Lønudviklingen for de offentlige delsektorer er i det reviderede lønindeks i høj grad sammenlignelig med det tidligere offentliggjorte standardberegnede lønindeks. , Læs mere om metoderne for det standardberegnede lønindeks, ., Det implicitte lønindeks har været udgivet løbende og er ikke påvirket af serviceeftersynet., Lønindeks 4. kvt. 2021 til og med 1. kvt. 2023, 31. maj 2023 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2023, Alle udgivelser i serien: Lønindeks, Kontakt, Eva Borg, , , tlf. 24 78 53 57, Sysette Holde Rasmussen, , , tlf. 40 27 21 96, Kilder og metode, De standardberegnede lønindeks er kædeindeks af Laspeyres-typen, hvor den målte lønudvikling er opgjort på baggrund af en fast sammensætning af lønmodtagernes individuelle karakteristika baseret på sektor, branche, aflønningsform og arbejdsfunktion. Den målte lønudvikling i de implicitte lønindeks er derimod beregnet på baggrund af summariske løngennemsnit og kan dermed være påvirket af strukturelle forskydninger på arbejdsmarkedet. Det betyder fx, at en øget tilgang af højtlønnede i forhold til lavtlønnede medarbejdere vil trække i retning af en øget lønudvikling. Derudover indgår elever og unge under 18 år ikke i det standardberegnede lønindeks, mens de i det implicitte indgår på samme måde som almindelige lønmodtagere gør. Der er desuden forskelle i medarbejderpopulationen for de to indeks, der skyldes de bagvedliggende beregningsmetoder og valideringsregler. Der forekommer løbende revisioner i de sæsonkorrigerede indeksværdier for virksomheder og organisationer i det implicitte lønindeks. Det standardberegnede lønindeks foreligger pt. ikke i sæsonkorrigeret form., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Standardberegnet lønindeks, Implicit lønindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45318

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation