Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 81 - 90 af 946

    NYT: Mere effektivt energiforbrug i industrien

    Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2022

    Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2022, De høje energipriser i 2022 har øjensynligt skærpet virksomheders fokus på energibesparelser og -effektivisering. Industriens energiforbrug i 2022 blev på 97,2 mio. GJ, 2,0 pct. lavere end i 2020, mens den mængdemæssige produktion voksede med 12,5 procent, idet produktionsindekset for , industri ekskl. medicinalindustri, er anvendt. Den beregnede effektivisering med ca. 14 pct. på to år er formentligt overvurderet, da sammensætningen af industriens produktion har ændret sig. Siden 2020 er der sket en ændring i energiforbrugets sammensætning, idet forbruget af naturgas (inkl. bionaturgas) faldt med 18 pct., og delvist er blevet erstattet af andre energityper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/enebr, og , ipop2015, Produktionen øget over tid med uændret energiforbrug, Siden 2012 har der været en stigning i den mængdemæssige produktion i industrien og et uændret energiforbrug, og dermed en mere effektiv energiudnyttelse. Effektiviseringen har dog overordnet været moderat fra 2016 til 2020 og mere kraftig fra 2012 til 2016 og igen fra 2020 til 2022. Tallene inden for de mest energiforbrugende brancher viser at energiforbruget inden for , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, siden 2012 er steget med 3,5 pct. (til 24,4 mio. GJ), mens produktionen steg med 13 pct. For , plast-, glas- og betonindustri, steg energiforbruget fra 2012 til 2022 med 14 pct. (til 23,8 mio. GJ) og produktionen med 20 pct. Energiforbruget i branchen faldt med 2,4 GJ fra 2020 til 2022., Maskinindustrien, , som beskæftigelsesmæssigt er på størrelse med fødevareindustrien, står med 3,4 mio. GJ for under 4 pct. af industriens energiforbrug. Her er der en nedgang i energiforbruget på 18 pct. siden 2012 samtidigt med en stigning i produktionen på 37 pct. og dermed en markant bedre energieffektivitet. Det skal understreges, at der er usikkerhed ved at sammenligne de to variable over tid., Mindre naturgas, mere flydende gas, Hvor naturgas (inkl. bionaturgas), bygas og biogas i 2020 stod for lidt under 31 pct. af industriens energiforbrug, var andelen i 2022 kun knap 27 pct., selv om forbruget af biogas blev forøget. Det lavere forbrug af naturgas blev især erstattet af LPG og andre flydende gasser, som (inkl. raffinaderigas) steg med 2 procentpoint til at udgøre 17.  Også for andre flydende brændsler var der en stigning i andelen, fra 12 til 13 pct. Bag denne relativt beskedne stigning gemmer der sig dog næsten en tredobling af forbruget af dieselolie, mens anvendelse af fuelolie og petroleumskoks faldt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/enetype, Også mere elektricitet, fjernvarme og biogas, Andelen af elektricitet forbrugt i industrien voksede med et procentpoint fra 2020 til 2022 og udgør nu den mest betydende energiform med 26,5 pct. - lidt højere andel end tidligere år. Der var i 2022 et lidt højere forbrug af fjernvarme og biomasse end i 2020, hvilket også har været med til at erstatte dyr naturgas., Øget anvendelse af varmepumper, De indberettede oplysninger om varmepumper viser en samlet installeret kapacitet på 76.000 kW i 2022 mod 41.000 kW i 2020. Forbruget i 2022 af elektricitet til varmepumper var 0,2 mio. GJ, dvs. under 1 pct. af industriens elektricitetsforbrug. Med en varmepumpe kan en energienhed i elektricitet blive til fire energienheder i varme., Anvendelsen af varmepumper fordeler sig næsten ligeligt til brug i produktionen og til rumopvarmning. Især i fødevareindustrien, hvor 30 pct. af varmepumpekapaciteten befinder sig, anvendes der varmepumper til produktionsprocesser. Varmepumper kan ud over rumopvarmning anvendes til produktionsprocesser med lav varme og nyttiggøre overskudsvarme ved produktion. Kapaciteten af varmepumper i 2022 udgør formentlig kun en begrænset del af potentialet for elektrificering. , Detaljeret fordeling af energiforbruget efter anvendelse, Der er i dataindsamlingen også indhentet oplysninger om, hvilke processer energiforbruget er anvendt til, for derved at give et tydeligere billede af forbruget. Virksomhederne har angivet (skønnede) procentvise fordelinger på op til 11 typer anvendelser. For , elektricitet, , hvor industrien anvendte 25,9 mio. GJ i 2022, gik lidt over halvdelen af forbruget til motorer og andre mekaniske processer, og en lidt mindre del til forskellige varmeprocesser. Under , anden anvendelse, , som udgør 21 pct., er fx belysning, køling og kontordrift indeholdt.  , For , naturgas, (inkl. bionaturgas), hvor der i 2022 blev anvendt 24,7 mio. GJ, gik lidt over 40 pct.  til opvarmning og tørring, ligesom der var en betydelig anvendelse (ca. 30 pct.) til brænding/støbning og andre særligt varmekrævende processer, mens 11 pct. var til rumopvarmning., Kilde: Baseret på særkørsel. Resultat er ikke offentliggjort i statistikbanken, Høje energipriser, Som nævnt har der været særdeles høje energipriser i 2022. Virksomhederne betalte ca. fire gange så høje priser for naturgas som i 2020. For elektricitet har der været tale om en tredobling af priserne. Detaljeret information fremgår af , www.statistikbanken.dk/ENERGI4, og , www.statistikbanken.dk/ENERGI2, . , Nyt fra Danmarks Statistik, 22. august 2023 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. august 2025, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Industriens energiforbrug har siden 2005 været gennemført i 2007,2009, 2012, 2014, 2018 og 2020. Energioplysningerne er omregnet til energienheden joule, hvor 1 GJ = 1 000 000 000 joule. Tabellerne omfatter alle industriarbejdspladser tilhørende firmaer med mindst 20 ansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/33223

    Nyt

    NYT: Industrien købte el og naturgas for 20 mia. i 2022

    Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021

    Erhvervenes energiforbrug (Industrien) tillæg 2021, Priserne på elektricitet og naturgas steg kraftigt i 2022, i forlængelse af store stigninger i 2021. Ved antagelse af et uændret forbrug af elektricitet og et 20 pct. mindre forbrug af naturgas sammenlignet med 2020 er det estimeret, at industriens udgifter til de to energiformer vil lande tæt på 20 mia. kr. i 2022 - mod ca. 5,7 mia. i 2020. De senest opgjorte priser viser, at for en mellemstor industrivirksomhed var elektricitet (inkl. distribution og nettoafgifter) tæt på fire gange så dyrt i andet halvår 2022 som for året 2020. Naturgas er steget endnu mere, og prisen var næsten fem gange så høj i andet halvår 2022 som i 2020, især påvirket af Ruslands invasion i Ukraine. Det skal nævnes, at europæiske markedspriser på elektricitet og naturgas de seneste måneder er faldet til et klart lavere niveau end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/energi2, og , energi4, ., Relativ størst stigning ved stort forbrug, I statistikken for el- og gaspriser opgøres priserne grupperet efter energiforbrugets størrelse, se , www.statistikbanken.dk/energi2, og , www.statistikbanken.dk/energi4, . De procentvise stigninger er størst for virksomheder med et stort forbrug, da distributionsudgifterne her er lavere pr. energienhed. For de største forbrugere af elektricitet var der inkl. nettoafgifter stigninger på over 300 pct. fra kalenderåret 2020 til andet halvår 2022, mens der for de største gasforbrugere er tale om stigninger på over 500 pct. På kort sigt kan det have stor betydning for prisen, hvilken type kontrakter, virksomhederne har indgået med energiselskaberne ved købet. , Industrien står for en stor del af forbruget af el og naturgas, Erhvervene og den offentlige sektor står for ca. to tredjedele af forbruget af elektricitet. Industribrancherne står alene for ca. 25 pct. af det samlede elforbrug i Danmark. Hvad angår naturgas (fossil naturgas plus bionaturgas) repræsenterer industrien over 40 pct. af forbruget, mens øvrige brancher tilsammen står for lidt over 20 pct. af det samlede forbrug. Prisudviklingen på el og naturgas har derfor klart større betydning for industrien end for de fleste andre erhverv. Inden for industrien er det især brancherne , plast-, glas- og betonindustri, , , føde- drikke- og tobaksvareindustri, kemisk industri, samt , metalindustri,, som anvender meget el og naturgas., Fødevareindustrien er mest påvirket af højere priser på el og naturgas, Blandt brancherne er det , føde- drikke- og tobaksvareindustri,, som har de største udgifter til de to energityper under ét og derfor umiddelbart er mest påvirket af prisstigningerne. I faktiske tal er der tale om en årlig udgiftsstigning fra 1,8 til 6,9 mia. kr. Målt i forhold til bruttooverskuddet i branchen (tal fra 2020) er der i gennemsnit tale om, at energiudgiften er steget fra 18 til 66 pct. , Industriens udgifter til elektricitet og naturgas samt deres økonomisk betydning,  , Årlig udgift v/ pris, Brutto-, overskud, Udgift ift. bruttooverskud v/ pris,  , Gns. 2020, Gns. 2022, 2020, Gns. 2020, Gns. 2022,  , mio. kr., pct., Fremstillingsindustri i alt, 5, 720, 19, 860, 158, 400, 3,6, 12,5, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1, 840, 6, 900, 10, 400, 17,6, 65,9, Tekstil- og læderindustri, 100, 250, 1, 500, 6,5, 17,1, Træ- og papirindustri, trykkerier, 300, 1, 110, 3, 000, 10,0, 36,3, Kemisk industri, 680, 2, 380, 200, 4,6, 16,4, Medicinalindustri, 260, 920, 14, 600, 0,4, 1,3, Plast-, glas- og betonindustri, 1, 030, 3, 640, 71, 400, 13,3, 46,7, Metalindustri, 600, 2, 250, 7, 800, 10,4, 39,0, Elektronikindustri, 70, 200, 5, 800, 1,0, 2,6, Fremst. af elektrisk udstyr, 110, 290, 7, 800, 3,6, 9,5, Maskinindustri, 420, 1, 130, 3, 000, 2,3, 6,1, Transportmiddelindustri, 70, 170, 18, 600, 5,7, 15,3, Møbel- og anden industri mv., 240, 640, 1, 100, 1,8, 4,9, Anm.: Ved beregning af udgifter til el og naturgas er der taget højde for at priserne er forskellige afhængige af forbrugsstørrelse ligesom der er tillagt et estimeret energiforbrug i de (små) virksomheder, som ikke er dækket med statistikken , Industriens energiforbrug, . Branchen , Olieraffinaderier mv, . indgår ikke i beregningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nabp36, . Beregningerne er baseret på priser og forbrug af el og naturgas samt bruttooverskud i brancherne jf. Nationalregnskabet., Energiudgifter har også stor betydning i andre brancher, For , plast- glas- og betonindustri, udgør prisstigningerne umiddelbart ikke så meget i forhold til bruttooverskuddet (47 pct.) som inden for fødevareproduktion. Her skal dog tages i betragtning, at branchen i høj grad anvender andre energikilder, som også er steget i pris. , Metalindustri, samt , træ- og papirindustri, trykkerier, har også relativt store udgifter til elektricitet og naturgas - ved 2022-priserne med over 35 pct. sammenlignet med bruttooverskuddet i 2020., Også udgifter til andre energityper, I industrien under ét udgør elektricitet og naturgas ca. to tredjedele af energiforbruget, og den viste udgift på 19,9 mia. kr. er derfor ikke den samlede energiudgift. Der er eksempelvis også et betydeligt forbrug af faste brændsler, herunder biobrændsler, ligesom olieprodukter også anvendes. I beregningerne af udgifterne til naturgas er der foreløbigt regnet med et forbrug, der er 20 pct. lavere end i 2020, men det vides endnu ikke med sikkerhed, hvilke andre energiprodukter, som er blevet indkøbt i stedet for. Dette vil fremgå af den statistiske undersøgelse , Industriens energiforbrug, , som er i gang og afsluttes til august. De samlede udgifter til energi vil senere være indeholdt i det samlede energiregnskab., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. marts 2023 - Nr. 98, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet ved kombination af statistik om energipriser, energiforbrug i industrien og økonomiske resultater for brancherne. Datakilderne er ikke fuldstændigt konsistente, hvorfor der er nogen usikkerhed knyttet til beregningerne. Overordnet vurderes opgørelsen at give et dækkende billede af effekten i industrien af de stigende priser på elektricitet og naturgas, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50884

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation