Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2601 - 2610 af 3386

NYT: Forskning og udvikling udgør 2,9 pct. af BNP

14. december 2023, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 81,8 mia. kr. i 2022. Det svarer til 2,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) og er på samme niveau som året før. De sidste ti år har udgifternes andel af BNP svinget mellem 2,9 pct. og 3,1 pct. De samlede udgifter til forskning og udvikling steg med 8,5 mia. kr. eller 12 pct. fra 2021 til 2022 i løbende priser. Ser man på de enkelte sektorer var erhvervslivets udgifter i 2022 på 50,3 mia. kr., mens den offentlige sektor havde udgifter for 31,5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002. , Samlede udgifter anvendt til forskning og udvikling (FoU), , 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022*, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 81, 849, Private erhverv, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 50, 342, Den offentlige sektor, 20, 917, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 31, 507, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/RDCE01, Forskning og udvikling 2022, 14. december 2023 - Nr. 429, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2025, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47937

NYT: Flest tager voksen- og efteruddannelse på CBS

2. juni 2015, 38.400 kursister har deltaget i voksen- og efteruddannelse på landets universiteter i undervisningsåret 2013/2014. 11.300 har deltaget i kurser på Copenhagen Business School (CBS), der dermed er det universitet, der har haft flest kursister på voksen- og efteruddannelse. Herefter følger Aarhus Universitet med 8.000 kursister og Syddansk Universitet med 7.800. Opgørelsen omfatter personer, der på universiteterne følger kompetencegivende efter- og videreuddannelse på videregående niveau, fx en master- eller en diplomuddannelse. Statistikken omfatter også kursister, der følger enkeltfag eller moduler på disse uddannelser eller på de almindelige fuldtidsuddannelser. Mange tager flere kurser og vil derfor indgå i statistikken flere gange. Således er der tale om, at 19.300 forskellige personer har fulgt årets næsten 40.000 kursusforløb., HD dominerer, Kursister på HD-uddannelserne udgør den største andel af studerende ved voksen- og efteruddannelse. Dette er også gældende på de tre universiteter, der har flest kursister. Af det samlede antal kursusforløb på universiteterne udgør kursister på HD-uddannelserne i alt 45 pct., I modsætning til de tre største udbydere af voksen- og efteruddannelse udbyder Københavns Universitet ikke HD-uddannelserne. På Københavns Universitet følger 4.000, eller 85 pct., kurser under de almindelige fuldtidsuddannelser. De fleste tager kun enkelte kurser eller moduler, og kun de færreste tager fx en hel bacheloruddannelse., Næsten 30 pct. følger andre diplom- eller masterkurser, Derudover følger 29 pct. af kursisterne andre diplomkurser end HD eller et masterkursus. For 23 pct. er der tale om et masterkursus, mens 6 pct. følger et kursus på en diplomuddannelse., Syv ud af ti deltager i kursus indenfor samfundsvidenskab, I alt deltager næsten 70 pct. af kursisterne i fag inden for det samfundsfaglige område. HD-kursisterne udgør den største gruppe, men også blandt de øvrige kursister er det samfundsfaglige område det største med 25 pct. Herefter følger det humanistiske område, som 12 pct. af kursisterne havde valgt. , Samlet niveau uændret, Det samlede antal kursister på universiteterne er kun steget lidt hen over de sidste fem år. Det er steget fra 37.700 i undervisningsåret 2009/2010 til 38.400 i den seneste årsperiode. , Flere kvindelige kursister, Antallet af kvindelige kursister er steget mere end antallet af mandlige kursister gennem de seneste 5 år, og forskellen mellem kønnene er derfor blevet mindre. I 2009/2010 var der 20.900 mandlige kursister og 16.900 kvindelige, mens der i 2013/2014 var 20.200 mandlige kursusdeltagere og 18.200 kvindelige. Der er dog stadig flere mandlige kursister end kvindelige., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, videregående kurser 2014, 2. juni 2015 - Nr. 272, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, videregående kurser, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Statistikdokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20660

NYT: Flere længere kursusforløb på højskoler

3. maj 2019, I skoleåret 2017/2018 var der 45.100 kursusforløb på de danske højskoler. Dette er en stigning på 2 pct. i forhold til skoleåret 2016/2017, hvor der var 44.300 højskolekursusforløb. 10.100 kursusforløb varede 12 uger eller mere, herefter benævnt som lange kurser. De resterende 35.000 kursusforløb varede mindre end 12 uger, herefter benævnt som korte kurser. De 10.100 lange kursusforløb udgjorde 5.300 årselever. De 35.000 korte kursusforløb udgjorde kun 1.100 årselever., Kilde: , www.statistikbanken.dk/VEUHOJ15, ., Omfanget måles i årselever, Antallet af årselever viser kursusdeltagelsen omregnet til fulde studieår på baggrund af omfanget af aktiviteten på kurset. Et fuldt studieår varer 40 uger. Dermed var der i antal flest korte kursusforløb, men i omfang var det de lange kursusforløb, der udgjorde den største gruppe., Stigende interesse for lange kurser, Antallet af lange kursusforløb er steget med 22 pct., fra skoleåret 2012/2013 til skoleåret 2017/2018. Antallet af korte kursusforløb faldt med 1 pct. i samme periode. Udviklingen i årselever har nogenlunde fulgt udviklingen i kursusforløb., To meget forskellige grupper af kursusdeltagere, Deltagerne på de lange kurser er primært unge, der tager et sabbatår efter gymnasiet. 85 pct. af deltagerne på de lange kurser er under 25 år. Derimod er 65 pct. af deltagerne på de korte kurser over 60 år gamle., Kilde: , www.statistikbanken.dk/VEUHOJ15, ., Kursusdeltagere på lange kurser kommer primært fra gymnasiet, 62 pct. af alle kursusdeltagere på lange kurser har en gymnasieuddannelse som deres højest fuldførte uddannelse i skoleåret 2017/2018. Det kan skyldes, at det primært er unge, som tager et sabbatår efter gymnasiet, der går på de lange kurser. Kursusdeltagere med grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse udgjorde 21 pct. af kursusdeltagerne på lange kurser., Fordelingen af kursusdeltagere på korte kurser står i modsætning til fordelingen på de lange kurser. Kursusdeltagere med gymnasiet som højest fuldførte uddannelse udgør kun 7 pct. af kursusdeltagerne på korte kurser i skoleåret 2017/2018. , Kilde: Baseret på særkørsel der ikke findes i statistikbanken., Flest med en mellemlang videregående eller erhvervsfaglig uddannelse, På de korte kurser er der 30 pct. med en mellemlang videregående uddannelse, 22 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse, mens 15 pct. har en lang videregående uddannelse. De samme grupper udgør kun mellem 1 og 4 pct. af kursusdeltagerne på de lange kurser. , Aldersfordelingen er overordnet den samme, for de enkelte uddannelsesgrupper på både de korte og lange kurser. , Højskoler 2017/2018, 3. maj 2019 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Højskoler, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Kursusdeltagelse er opgjort i kursusforløb, såfremt en person har deltaget i flere kursusforløb, vil personen tælle med flere gange. Statistikken inkludere også frie fagskoler, i omfang udgør disse dog kun få kursusforløb sammenlignet med højskolekurserne og der bliver derfor ikke skelnet mellem de to. , Højskolestatistikken omfatter alle godkendte udbydere af højskolekurser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31553