Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 9631 - 9640 af 10284

    NYT: Kraftig forringelse af jordbrugets bytteforhold

    20. februar 2015, Jordbrugets bytteforhold er forringet med 13 pct. i fjerde kvartal 2014 i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 13,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede indeks for forbrug og investeringer faldt med 0,4 pct. Faldet i priserne er mest markant for animalske salgsprodukter - især for svin, mælk og pelsskind. Det er blandt andet den fortsatte effekt af Ruslands importrestriktioner, der giver udslag i faldende priser. Nu kan slagterierne også mærke det, som beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:59, , , Industriens produktion og omsætning, december 2014., Priser på forbrug i produktion steget mere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 10 pct. i forhold til 2010. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 105 i forhold til 2010 og er dermed 5 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over., Største prisfald på animalske salgsprodukter, På årsbasis faldt prisindekset for salgsprodukter 13,6 pct. i forhold til fjerde kvartal 2013. Dette skyldes især de animalske salgsprodukter, hvor de to største salgsprodukter, svin og mælk, faldt med 17,7 pct. og 17,8 pct. mens pelsskind faldt 39,3 pct. Kornpriserne faldt 17,0 pct. , I forhold til tredje kvartal 2014 er prisindekset for salgsprodukter faldet med 7,7 pct. Prisen på de animalske salgsprodukter faldt 7,7 pct., mens priserne på de vegetabilske produkter faldt 7,6 pct. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 10,1 pct. og mælk, der faldt med 10,4 pct. Der var derimod en fremgang i prisen på minkskind på 3,9 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes blandt andet korn, der faldt med 2,6 pct., mens grøntsager og prydplanter faldt med 3,2 pct., Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt. De varierende vægte kan give ændringer i det samlede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gælder særligt de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer faldt marginalt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er faldet med 0,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2013. Årsagen er især et fald i energipriserne på 7,6 pct. Det seneste kvartal er priserne på jordbrugets forbrug og investeringer faldet med 0,9 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med kornprisen, da en stor del af kornet går til foder. Prisen på foderstoffer faldt 6,5 pct. i forhold til året før og 2,1 pct. i forhold til seneste kvartal., Investeringsgoderne steg 3,2 pct. i forhold til fjerde kvartal sidste år og 0,2 pct. i forhold til seneste kvartal., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2014, 4. kvt. , 2014, 4. kvt. 2013 , - 4. kvt. 2014, 3. kvt. 2014, - 4. kvt. 2014,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 97, 90, -13,3, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 114, 105, -13,6, -7,7, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 115, 106, -3,8, -7,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 112, 109, -17,0, -2,6, Kartofler, 15, …, 112, 1,9, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 97, 94, 0,5, -3,2, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 114, 105, -18,0, -7,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 42, 122, 118, -8,6, -3,8, Svin , 340, 116, 104, -17,7, -10,1, Fjerkræ , 25, 120, 115, -7,5, -4,3, Mælk , 213, 118, 106, -17,8, -10,4, Æg , 11, 104, 101, -2,7, -3,4, Pelsskind , 81, 88, 92, -39,3, 3,9, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 118, 117, -0,4, -0,9, Forbrug i produktionen i alt, 807, 120, 118, -1,1, -1,1, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 70, 119, 113, -7,6, -4,9, Gødningsstoffer , 35, 112, 114, 10,2, 1,9, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 191, 192, 1,1, 0,7, Foderstoffer, 300, 120, 117, -6,5, -2,1, Vedligeholdelse og reparation, 95, 110, 110, 3,8, 0,0, Investeringsgoder i alt, 193, 111, 111, 3,2, 0,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2014, 20. februar 2015 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19029

    Nyt

    NYT: Efter tre års fald steg investeringerne i landbruget

    17. oktober 2018, Efter tre års fald steg investeringerne i landbruget i 2017 med 4 pct. målt i faste priser, dvs. korrigeret for prisudviklingen. Investeringsniveauet er dog fortsat under niveauet i 2010. Siden 2010 er landbrugets investeringer faldet med 9 pct. og sammenlignet med toppunktet i 2013 er investeringerne faldet med godt 20 pct. Investeringerne i 2013 skal ses i sammenhæng med ændrede regler til løsgående søer og dermed stigende investeringer i svinestalde og inventar., Langt over halvdelen af investeringerne går til maskiner og inventar, Maskiner og inventar er den største investeringspost og har ret konstant i de seneste år holdt sig på en andel på 55-65 pct. af landbrugets samlede investeringer. I 2017 var andelen med 66 pct. den højeste siden 2010. 32 pct. af investeringerne gik i 2017 til driftsbygninger, mens godt 2 pct. af investeringerne blev brugt til plantager og grundforbedring., Typer af investeringer i landbruget, Investeringer er udtryk for, at et erhverv udvider og forbedrer sit produktionsapparat med den hensigt at opnå et højere produktionsresultat og indtjening eller for at imødekomme lovkrav om fx miljø og dyrevelfærd. Landbrugets investeringer består af tre forskellige hovedtyper: , •, Driftsbygninger, , som fx kan være stalde til kvæg og svin, kornsiloer, lader og væksthuse., •, Maskiner og inventar, , som fx omfatter traktorer, malkemaskiner og gyllebeholdere., •, Plantager og grundforbedringer, , som er den noget mindre betydende type, kan fx være tilplantning med nye frugttræer og dræning af jorden., Landbrugets investeringer,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017,  , mio. kr., løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, 2, 358, Kvægstalde, 798, 638, 555, 568, 742, 807, 490, 389, Svinestalde, 670, 458, 835, 712, 479, 473, 611, 640, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 717, 1, 517, 1, 861, 2, 216, 1, 639, 1, 626, 1, 328, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, 4, 940, Plantager og grundforbedring, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, 180,  , mio. kr., 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 717, 8, 158, 9, 326, 8, 293, 7, 737, 7, 118, 7, 358, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 906, 2, 969, 3, 182, 3, 472, 2, 920, 2, 707, 2, 353, Kvægstalde, 848, 659, 567, 575, 750, 807, 486, 388, Svinestalde, 712, 473, 853, 721, 484, 473, 607, 639, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 773, 1, 549, 1, 885, 2, 239, 1, 639, 1, 614, 1, 326, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 655, 4, 980, 5, 955, 4, 609, 4, 612, 4, 188, 4, 831, Plantager og grundforbedring, 174, 157, 209, 190, 211, 205, 223, 174, Afskrivninger højere end investeringer, Samtidig med at et erhverv investerer, finder der også en nedslidning af kapitalapparatet sted. Værdien af denne nedslidning kalder man , afskrivninger,, og forskellen mellem afskrivninger og investeringer kalder man , nettoinvesteringer, . I hele perioden 2010-2017 har afskrivningerne været højere end investeringerne, og landbruget har dermed haft negative nettoinvesteringer. , Afskrivninger og nettoinvesteringer i landbruget,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017,  , mio. kr., løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, Afskrivninger, 9, 976, 10, 098, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, 10, 078, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 816, -2, 357, -1, 077, -1, 947, -2, 644, -2, 691, -2, 601, Jordbrugets investeringer 2017, 17. oktober 2018 - Nr. 393, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/28049

    Nyt

    NYT: Landbrugets økonomi forbedret

    1. juni 2015, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2014 steg med 1,4 mia. kr. i forhold til 2013, hvilket svarer til en stigning på 5,1 pct. Stigningen skyldes primært et markant fald i forbrug i produktionen på 1,7 mia. kr. Resultatet for 2014 er foreløbigt opgjort til 29,6 mia. kr., hvilket kun er overgået af rekordåret 2012. I 2014 faldt værdien for salget af korn, mens den steg for de animalske produkter. Det gav et samlet fald på 0,8 mia. kr. i forhold til 2013. Der var mindre fald i værdien af lager og besætningsforskydninger., Salget faldt, men forbruget i produktionen faldt endnu mere, Værdien af årets salgsprodukter faldt med 1 pct., mens forbruget i produktionen, herunder bl.a. omkostninger til foder og gødning, samlet set faldt med 2,8 pct. Det var især et fald i udgifterne til foderstoffer i alt, som var medvirkende til faldet i forbrug i produktionen, da disse faldt med 1,5 mia. kr., svarende til 5,6 pct. i forhold til 2013. Årsagen er, at priserne på især korn er faldet meget, hvilket gør det billigere at fodre dyrene. , Vegetabilske salgsprodukter faldt 6,4 pct. i værdi, Værdien af landbrugets vegetabilske salgsprodukter er opgjort til 26,3 mia. kr. Det er 6,4 pct. lavere end i 2013. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 7,4 pct., grundet kraftige prisfald på korn. Høsten var bedre end i 2013, men ikke stor nok til, at den samlede værdi ikke faldt. , Animalske salgsprodukter steg 2 pct. i værdi, Den samlede værdi af den animalske produktion steg 1 mia. kr. til 51,8 mia. kr., på trods af at værdien af svin faldt med 1,3 mia. kr. Produktionsværdien af pelsskind steg hele 43 pct. og genvandt dermed noget af det tabte fra sidste år, hvor priserne faldt for første gang siden 2008. Værdien af kvæg faldt 5,3 pct. og svin med 5,7 pct., mens mælk steg med 2,7 pct. Produktionsværdien for de animalske salgsprodukter udgjorde 63 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2014., Forbruget i produktionen faldt 2,8 pct., Forbruget i produktionen faldt med 1,7 mia. kr. til 58,7 mia. kr. Faldet skyldes især, at omkostningerne til foderstoffer faldt med 5,6 pct. i forhold til året før, hvilket primært skyldes store prisfald på enkeltfoderstoffer. Udgifterne til gødningsstoffer faldt med 6,4 pct. og energi med 4,9 pct. Udgifterne til bekæmpelsesmidler steg med drastiske 20,1 pct., hvilket skyldtes den stærkt ændrede afgiftsstruktur på bekæmpelsesmidler., Stigning i tilskud og afgifter, De direkte tilskud til landbruget i 2014 steg 0,7 pct. sammenlignet med året før, og er foreløbigt opgjort til 7,6 mia. kr. Tallene for tilskudsordningerne er foreløbige, da der endnu ikke foreligger endelige tal for enkeltbetalingsordningen. Dette forventes afgjort senere på året. Skatter og afgifter steg med 0,6 pct. til 1,2 mia. kr. for 2014. , Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2012, 2013*, 2014*, Ændring, 2013-2014,  ,  , mio. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 34, 531, 28, 136, 29, 578, 5,1, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 87, 091, 82, 107, 81, 841, -0,3, B, Salgsprodukter , 81, 945, 78, 844, 78, 046, -1,0,  , Vegetabilske produkter i alt, 29, 408, 28, 085, 26, 281, -6,4,  , Korn, 13, 631, 12, 038, 11, 145, -7,4,  , Animalske produkter i alt, 52, 537, 50, 759, 51, 765, 2,0,  , Kvæg, 3, 134, 3, 166, 2, 997, -5,3,  , Svin, 23, 752, 23, 802, 22, 456, -5,7,  , Mælk, 13, 152, 15, 038, 15, 437, 2,7,  , Pelsskindelsdyr, 9, 548, 5, 439, 7, 791, 43,2, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester, og sekundære aktiviteter, 3, 702, 4, 462, 4, 460, 0,0, D, Lager- og besætningsforskydninger, 1, 444, -1, 199, -665, -44,5, E, Forbrug i produktionen i alt, 59, 306, 60, 378, 58, 716, -2,8,  , Energi , 3, 684, 3, 684, 3, 502, -4,9,  , Gødningsstoffer, 2, 374, 2, 265, 2, 119, -6,4,  , Bekæmpelsesmidler, 1, 829, 1, 932, 2, 320, 20,1,  , Foderstoffer, 26, 369, 27, 048, 25, 528, -5,6, F, Direkte tilskud, 7, 589, 7, 550, 7, 605, 0,7, G, Skatter og afgifter , 844, 1, 144, 1, 151, 0,6, * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2014, 1. juni 2015 - Nr. 267, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19580

    Nyt

    NYT: Økologisk svineproduktion er en lukrativ niche

    3. december 2015, I 2014 blev økologiske slagtesvin afregnet med 1.989 kr. pr. stk., mens konventionelle slagtesvin blev afregnet til under det halve med 937 kr. pr. stk. Efter afholdelse af samtlige omkostninger, inklusive landmandens eget arbejde, blev nettooverskuddet 140 kr. pr. økologisk slagtesvin, mens der var et nettounderskud på 34 kr. pr. konventionelt slagtesvin. Ses der samlet på de foregående tre år, 2011 til 2013, var der også bedre økonomi i økologien, da nettooverskuddet var 54 kr. mod 25 kr. pr. svin i den konventionelle produktion., Økologisk svineproduktion er en lille del af den samlede produktion, I 2014 blev der slagtet ca. 100.000 økologiske slagtesvin i Danmark sammenlignet med godt 18 mio. konventionelle slagtesvin. De økologiske slagtesvin udgør dermed under en pct. af den samlede produktion. Produktionen er karakteriseret ved, at landmanden oftest både har søer, smågrise og slagtesvin, altså en integreret produktion, mens hovedparten af den konventionelle produktion er opdelt i hhv. specialiserede smågrise- og slagtesvineproducenter., Også højere lønningsevne for økologisk korn og grøntsager, Den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene blev opnået for konventionelle sukkerroer med 468 kr. pr. arbejdstime. For både korn og grøntsager var der højere lønningsevne ved økologisk produktion. , Høj lønningsevne for malkekøer i 2014, En kombination af høj mælkepris og ydelsesfremgang gav en høj lønningsevne for malkekøer i 2014. Lønningsevnen pr. time var 420 kr. for økologisker køer inklusive opdræt, mens den var 400 kr. for konventionelle køer inklusive opdræt. Det gælder, at lønningsevnen er højst for de største bedrifter med over 200 malkekøer. , Udsigterne peger nedad for 2015, Statistikken er for 2014. For 2015 er der betydelige prisfald for især mælk og svinekød, se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 572, om landbrugets bytteforhold., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2014,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Korn, Raps, Sukkerroer, Kartofler, 1, Grøntsager, Korn, Kartofler, 1, Grøntsager,  , Areal, ha pr. bedrift, 111, 30, 42, 27, 21, 61, 11, 16,  , Høstudbytte, hkg pr. ha, 70, 43, 144, 307, •, 40, 187, •,  , Pris, kr. pr. hkg, 114, 244, 180, 149, •, 189, 247, •,  , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9, 9, 16, 70, 194, 13, 69, 205,  ,  , kr. pr. ha, A, Produktionsværdi, 8, 633, 10, 419, 25, 786, 42, 806, 100, 486, 8, 970, 34, 949, 90, 246,  , Heraf miljøtilskud, 15, 12, 11, 17, 10, 830, 696, 761, B, Omkostninger I, 3, 748, 5, 722, 10, 137, 18, 344, 47, 644, 3, 409, 18, 604, 31, 792, C=A-B, Dækningsbidrag I, 4, 885, 4, 697, 15, 649, 24, 461, 52, 843, 5, 561, 16, 346, 58, 454, D, Omkostninger II, 3, 559, 3, 620, 6, 386, 20, 071, 42, 333, 4, 274, 20, 066, 40, 029, E, Omkostninger III, 2, 001, 1, 980, 2, 648, 4, 502, 7, 928, 2, 196, 3, 205, 8, 309, F=B+D+E, Omkostninger i alt, 9, 308, 11, 322, 19, 171, 42, 917, 97, 904, 9, 879, 41, 875, 80, 131, G=A-F, Jordrente, -675, -903, 6, 616, -112, 2, 582, -909, -6, 925, 10, 115,  , Lønningsevne, kr. pr. time, -124, -136, 468, 148, 169, -36, 47, 216, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2014,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Malkekøer , inkl. opdræt, Søer med , 7 kg grise, 30 kg grise, Slagtesvin, Malkekøer, inkl. opdræt, Slagtesvin,  , Mælk, kg EKM pr. årsko, 1, 9, 600, •, •, •, 8, 708, •,  , Pris, kr. pr. 100 kg EKM , 290, •, •, •, 342, •,  , Pris pr. solgt smågris/slagtesvin, •, 226, 395, 937, •, 1, 989,  , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 21, 8, 10, 20, 21, 40,  ,  , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 27, 655, 6, 202, 15, 899, 49, 556, 30, 040, 117, 517, B, Omkostninger I, 14, 610, 3, 973, 12, 889, 42, 637, 16, 578, 83, 095, C=A-B, Dækningsbidrag I, 13, 045, 2, 229, 3, 010, 6, 920, 13, 461, 34, 422, D, Omkostninger II og III, 8, 330, 2, 664, 5, 670, 10, 362, 8, 027, 20, 455, E=B+D, Omkostninger i alt, 22, 940, 6, 637, 18, 559, 52, 999, 24, 605, 103, 550, F=A-E, Nettooverskud, 4, 716, -435, -2, 660, -3, 443, 5, 435, 13, 968,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 400, 115, -86, 3, 420, 504, Anm.: Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 1, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2014, 3. december 2015 - Nr. 580, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2016, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/20661

    Nyt

    NYT: Kortvarigt lavpunkt for svineproducenter i 2018

    24. januar 2020, Efter gode år i 2016-2017 var 2018 et kortvarigt lavpunkt for de danske svineproducenter. Producenter med mindst 10.000 producerede slagtesvin måtte, efter alle omkostninger var afholdt, binde en 5-krone i halen på hvert svin leveret til slagtning, og tabte derfor netto penge på deres produktion. Anderledes gunstig var situationen i 2019, hvor overskuddet pr. produceret svin forventes at stige til knap 120 kr., og i 2020 vil overskuddet stige til 250 kr. pr. svin baseret på den aktuelle notering i uge 1-4, når der forudsættes, at omkostningerne er på 2018-niveau. Det vil i givet fald efterlade betydelige overskud til kapitalforrentning, når det tages i betragtning, at de ca. 600 danske svineproducenter med mindst 10.000 producerede svin i gennemsnit leverer lige knap 20.000 svin., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, ., Højere lønningsevne i konventionel end økologisk husdyrproduktion i 2018, Produktionsgrenene , malkekøer inkl. opdræt, , , slagtesvin, og , høns, havde højere lønningsevne i konventionel end i økologisk produktion i 2018. Det er modsat de nærmest foregående år (på nær slagtesvin) og kan formentlig i en vis udstrækning forklares med flere omlagte økologiske producenter, og at markedet derfor tilføres flere økologiske varer. For både mælk, æg og slagtesvin indsnævredes prisfordelen for landmanden da også mellem økologisk og konventionel produktion i 2018. , Kartofler og grøntsager med god økonomi, Højværdiafgrøderne kartofler og grøntsager havde den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene i 2018. Det gjaldt både konventionel og økologisk produktion. For konventionel kornproduktion blev lønningsevnen negativ i tørkeåret 2018 med en udbyttenedgang omkring 24 pct. Udbyttet faldt mindre i den økologiske kornproduktion og lønningsevnen blev lige under 0 kr. pr. time. Forskellen i nettooverskud pr. ha i favør for den økologiske kornproduktion svarer stort set til miljøstøtten (økologitilskud)., Fortsat ringe økonomi i pelsdyrproduktionen, Prisen på solgte minkskind faldt 45 kr. til 222 kr. Omkostningerne var fortsat højere end produktionsværdien, og det gav et underskud pr. avlstæve på 574 kr. svarende til en lønningsevne på minus 105 kr. pr. time. I 2019 blev situationen ikke bedre for branchen, da den gennemsnitlige skindpris blev 198 kr. ifølge Kopenhagen Fur. , Produktionsgrene husdyr: Dækningsbidrag og nettooverskud. 2018,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Malke-, køer , inkl. , opdræt, Søer , med , små-, grise, Slagte-, svin,  , Høns,  , Pels-, dyr,  , Malke-, køer, inkl. , opdræt, Slagte-, svin,  , Høns,  ,  , Mælk, kg pr. årsko, 10, 450, •, •, •, •, 9, 380, •, •,  , Pris, kr. pr. 100 kg mælk / æg , 265, •, •, 1, 026, •, 337, •, 1, 848,  , Pris, kr. pr. gris / svin / skind, •, 184, 835, •, 222, •, 1, 965, •,  , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 23,9, 9,2, 18,9, 8,7, 2,0, 30,6, 42,0, 22,9,  ,  , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 31, 105, 5, 767, 46, 239, 15, 870, 992, 35, 370, 101, 800, 28, 538, B, Omkostninger I, 19, 777, 4, 157, 38, 300, 9, 736, 875, 24, 992, 90, 834, 17, 417, C=A-B, Dækningsbidrag I, 11, 328, 1, 610, 7, 939, 6, 133, 116, 10, 378, 10, 966, 11, 120, D, Omkostninger II og III, 9, 799, 2, 890, 10, 236, 4, 565, 690, 11, 259, 21, 610, 9, 532, E=B+D, Omkostninger i alt, 29, 576, 7, 048, 48, 536, 14, 302, 1, 565, 36, 251, 112, 445, 26, 949, F=A-E, Nettooverskud, 1, 528, -1, 281, -2, 297, 1, 568, -574, -881, -10, 644, 1, 588,  , Lønningsevne, kr. pr. time, 246, 39, 63, 369, -105, 146, -63, 253, Anm.: Produktionsgrenen med konventionelle søer inkluderer smågrise op til ca. 7 kg. For produktionsgrenen slagtesvin er enheden 100 producerede svin, mens enheden for høns og pelsdyr er 100 årsdyr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro2, ., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2018,  ,  , Konventionel drift, Økologisk drift,  ,  , Korn,  , Raps,  , Sukker-, roer, Græs-, frø, Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager, Korn,  , Kartof-, ler, 1, Grønt-, sager,  , Areal, ha pr. bedrift, 128, 32, 60, 36, 30, 31, 71, 17, 37,  , Høstudbytte, hkg pr. ha, 52, 35, 116, 13, 286, •, 33, 145, •,  , Pris, kr. pr. hkg, 141, 264, 129, 1, 025, 146, •, 228, 277, •,  , Arbejdsindsats,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , timer pr. ha, 9,1, 9,0, 10,4, 8,7, 37,6, 211,4, 9,5, 42,2, 183,4,  ,  , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 8, 213, 9, 226, 14, 964, 12, 112, 38, 657, 125, 040, 9, 445, 39, 495, 87, 988,  , Heraf miljøtilskud, 11, 8, 2, 5, 32, 1, 1, 159, 924, 999, B, Omkostninger I, 3, 807, 5, 317, 8, 093, 4, 725, 19, 096, 48, 018, 3, 794, 15, 737, 32, 027, C=A-B, Dækningsbidrag I, 4, 406, 3, 909, 6, 871, 7, 386, 19, 561, 77, 023, 5, 651, 23, 758, 55, 962, D, Omkostninger II og III, 5, 682, 5, 632, 7, 661, 5, 783, 15, 453, 57, 937, 5, 482, 18, 439, 46, 920, E=B+D, Omkostninger i alt, 9, 488, 10, 949, 15, 754, 10, 509, 34, 549, 105, 954, 9, 276, 34, 176, 78, 947, F=A-E, Jordrente, -1, 275, -1, 723, -790, 1, 603, 4, 108, 19, 087, 170, 5, 319, 9, 041,  , Lønningsevne,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , kr. pr. time, -191, -254, -111, 113, 249, 269, -6, 266, 216, 1,  Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2018, 24. januar 2020 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. januar 2021, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/30189

    Nyt

    NYT: Priser på pelsskind medvirkede til samlet prisfald

    19. september 2014, Jordbrugets bytteforhold er forringet i andet kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt mest, med 10,8 pct., mens det samlede indeks for forbrug og investeringer faldt med 0,5 pct. Faldet i salgspriserne skyldes primært et stort fald i prisen på pelsskind på 51,2 pct., Siden 2010 er priser på produktion steget mere end salgspriser, Prisindekset for salgsprodukter er 116 i forhold til 2010 og er dermed 16 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 19 pct. over. Det betyder, at priser på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer siden 2010. Der er dermed tale om et forringet bytteforhold i forhold til 2010., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, Faldet i prisindekset for salgsprodukter i alt blev på 10,8 pct. i forhold til året før. Dette skyldes især det store fald for pelsskind på hele 51,2 pct., mens svin, som vejer tungest, faldt 0,8 pct. Prisen på mælk steg derimod med 11,2 pct. og var dermed med til at mindske faldet i indekset. Korn faldt med 21,2 pct. - et fald, der kom efter rekordhøje priser., I forhold til første kvartal er salgsprisindekset faldet med 3,3 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 5,5 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,6 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært grøntsager og prydplanter, der faldt med 1,7 pct., mens korn steg med 0,4 pct. For de animalske produkter skyldes faldet især pelsskind, der faldt med 18,6 pct. i forhold til kvartalet før., Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, afhængig af salgstidspunkt og kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Gartneriprodukterne vægter væsentligt tungere i andet kvartal end i første kvartal, mens korn omvendt vægter mindre i andet kvartal., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt er faldet med 0,5 pct. fra andet kvartal 2013. Det seneste kvartal er det steget 0,4 pct. Årsagen til det lille fald det seneste år er især et prisfald på 13,5 på foder, mens den afgørende faktor for det seneste kvartals stigning er, at investeringsgoder steg med 1,2 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 3,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 1. kvt. , 2014, 2. kvt. , 2014, 2. kvt. 2013 , - 2. kvt. 2014, 1. kvt. 2014, - 2. kvt. 2014,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 102, 98, -10,3, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 120, 116, -10,8, -3,3, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 123, 116, -11,9, -5,5, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 132, 133, -21,2, 0,4, Grøntsager og prydplanter, 72, 104, 102, -2,3, -1,7, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 120, 116, -10,5, -2,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 42, 126, 128, -8,4, 1,8, Svin , 340, 114, 116, -0,8, 2,0, Fjerkræ , 25, 124, 121, -10,2, -2,2, Mælk , 213, 130, 128, 11,2, -1,6, Æg , 11, 102, 102, -7,7, 0,1, Pelsskind , 81, 114, 93, -51,2, -18,6, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 118, 119, -0,5, 0,4, Forbrug i produktionen i alt, 807, 121, 121, -1,2, 0,2, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 70, 120, 120, -1,0, -0,2, Gødningsstoffer , 35, 114, 117, -5,3, 2,8, Foderstoffer, 300, 124, 124, -13,5, -0,7, Vedligeholdelse og reparation, 95, 109, 111, 4,4, 1,3, Investeringsgoder i alt, 193, 110, 111, 3,1, 1,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 2. kvt. 2014, 19. september 2014 - Nr. 481, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2014, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19027

    Nyt

    NYT: Priser på pelsskind og svin falder fortsat

    22. februar 2019, Landmændenes salgspriser på svin og pelsskind faldt igen i fjerde kvartal 2018, mens priserne på korn og mælk steg. Priserne på svin og pelsskind faldt med hhv. 2,2 og 26,5 pct. fra tredje til fjerde kvartal, mens korn og mælk steg med hhv. 8,4 og 5,1 pct. Jordbrugets bytteforhold, som er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen, blev forringet med 1,1 pct. i forhold til tredje kvartal 2018. Sammenlignes med fjerde kvartal i 2017 giver det et fald på 6,3 pct. i bytteforholdet, der har ligget under niveau 100 i hele 2018 (2015 = 100)., Priserne på de animalske salgsprodukter faldt i forhold til året før, I forhold til fjerde kvartal 2017 faldt jordbrugets salgsprodukter 2,8 pct., hvilket skyldtes et fald i de animalske salgsprodukter på 10,6 pct. Årsagen var lavere priser på stort set alle de animalske salgsprodukter med undtagelse af fjerkræ, som steg med 1,7 pct. Priserne på svin faldt med 14,2 pct., mens mælk faldt 5,5 pct. og pelsskind faldt 34,2 pct. De vegetabilske salgsprodukter steg derimod i pris med 12,1 pct., hvilket blandt andet skyldes, at prisen på korn steg 31,5 pct. , Det samlede fald i priserne på jordbrugets salgsprodukter skyldtes primært de animalske salgsprodukter, da de udgør 69 pct. af det samlede salg. Svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgsprodukter og har derfor stor betydning for den samlede prisudvikling., Jordbrugets forbrug i produktion er steget, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer steg med 3,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2017, mens det steg med 0,7 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2018. Stigningen skyldtes primært højere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Bytteforholdet ligger under niveauet i 2017, I 2017 var jordbrugets bytteforhold over niveau 100 (2015 = 100), mens det i hele 2018 har ligget under 100 og i fjerde kvartal endte på 95. Til trods for de højere priser på korn i 2018 pga. tørken vil de lavere priser på animalske salgsprodukter i 2018 bidrage til et forringet bytteforhold og dermed ringere resultater i landmændenes regnskaber sammenlignet med 2017, se mere i publikationen , Regnskabsstatistik for jordbrug 2017, . , Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2015-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2018, 4. kvt. , 2018, 4. kvt. 2017 , - 4. kvt. 2018, 3. kvt. 2018, - 4. kvt. 2018,  , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 96, 95, -6,3, -1,1, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 100, 100, -2,8, -0,6, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 111, 107, 12,1, -3,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 131, 115, 124, 31,5, 8,4, Raps , 33, 103, 105, 1,5, 2,7, Grøntsager og prydplanter, 78, 106, 98, 6,6, -7,8, Animalske salgsprodukter, 692, 94, 95, -10,6, 1,8, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 46, 96, 94, -7,1, -1,9, Svin , 308, 92, 90, -14,2, -2,2, Fjerkræ , 26, 98, 100, 1,7, 2,6, Mælk , 195, 113, 119, -5,5, 5,1, Pelsskind , 104, 50, 37, -34,2, -26,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 104, 3,1, 0,7, Forbrug i produktionen, 876, 104, 104, 4,0, 0,7, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 49, 118, 118, 10,2, 0,1, Gødningsstoffer , 37, 90, 95, 3,7, 5,8, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 100, 98, -2,7, -1,8, Foderstoffer, 297, 100, 102, 7,7, 1,8, Vedligeholdelse og reparation, 81, 103, 103, -0,6, 0,4, Investeringsgoder, 124, 101, 101, -1,7, 0,5, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2018, 22. februar 2019 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/27912

    Nyt

    NYT: Fremgang for de fleste typer af gartnerier

    1. oktober 2014, Gartneriernes driftsresultat steg i 2013 til 482.000 kr. pr. heltidsgartneri fra 378.000 kr. i 2012. Der var fremgang for grøntsagsgartnerier og frugt- og bærplantager, men tilbagegang for potteplantegartnerier. En beregnet aflønning af ejerfamilierne var dog næsten lige så stor som driftsresultatet, så driftsresultat efter ejeraflønning var på 41.000 kr., Større driftsresultat for grøntsagsgartnerier, Gartnerier specialiseret i grøntsagsproduktion, såvel på friland som i væksthus, opnåede et væsentlig højere driftsresultat end året før. For frilandsgrøntsager steg driftsresultatet fra 379.000 kr. til 960.000 kr., mens det også for væksthusgrøntsagerne blev mere end fordoblet til 865.000 kr. Afkastningsgraden var på 5,2 pct. for frilandsgrøntsager og 6,3 pct. for væksthusgrønsager, og såvel afkastningsgrad som driftsresultat var højest blandt de forskellige typer af gartnerier. Det skal nævnes, at gartnerierne i gennemsnit var større end året før, men der var færre af dem., Dårligere resultat for store potteplantegartnerier, Potteplantegartnerierne, som har den største samlede produktionsværdi, havde næsten en halvering af driftsresultatet til 231.000 kr. pr. gartneri. Det var især store potteplantegartnerier, der havde tilbagegang. Afkastningsgraden i potteplantegartnerierne faldt fra 4,5 til 1,5 pct. Faldet hænger bl.a. sammen med lavere potteplantepriser., Fremgang for frugt- og bærplantager, Driftsresultatet for plantager med frugt og bær steg fra 197.000 kr. til 444.000 kr., og resultatet var det bedste i en årrække. Afkastningsgraden var på 2,3 pct., Lidt dårligere for planteskolerne, Driftsresultatet pr. planteskole faldt med 10.000 kr. til 427.000 kr. Afkastningsgraden faldt til 1,7 pct., Deltidsgartnerierne havde fortsat underskud, Driftsresultatet pr. deltidsgartneri faldt fra minus 3.000 kr. til minus 22.000 kr. Et deltidsgartneri havde et gennemsnitligt arbejdsforbrug på 795 timer, hvilket svarer til næsten en halv fuldtidsbeskæftiget person., Gartnerne afvikler gæld, Der blev investeret næsten samme beløb pr. gartneri i 2013 og i 2012 - investeringerne var dog begge år lavere end afskrivningerne. Men begge år var der plads til at tilbagebetale gæld. Soliditetsgraden i heltidsgartnerierne steg lidt til 37 pct., hvilket var mere end i heltidslandbrugene, hvor den i gennemsnit var 26 pct., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2013,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 11, 901, 21, 799, 5, 55, 679, 5, 578, 177, 3, 802,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,4, 1,2, 58,2, 23,9, 21,3, 19,8, 3,1, 14,3,  ,  , Landbrugsafgrøder (ha), 1,1, 9,9, 58,9, 9,1, 4,1, 16,2, 4,7, 12,4,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 16, 912, 28, 852, 12, 356, 4, 537, 11, 859, 12, 835, 795, 8, 876,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 9, 291, 15, 442, 7, 101, 1, 874, 4, 466, 6, 580, 297, 4, 514, B,  , Driftsomkostninger , 8, 742, 13, 988, 5, 628, 1, 376, 3, 870, 5, 811, 280, 3, 992,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 262, 2, 695, 303, 50, 84, 685, 24, 468,  ,  , Heraf løn, 2, 464, 4, 454, 1, 671, 417, 1, 555, 1, 771, 20, 1, 195, C,  , Finansieringsomkostninger, 392, 627, 778, 123, 215, 390, 55, 280, D,  , Generelle driftstilskud, 74, 37, 266, 69, 46, 103, 16, 74, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 231, 865, 960, 444, 427, 482, -22, 316,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, -254, 398, 544, 76, -61, 41, -147, -21,  ,  , Investeringer, 226, 383, 1, 406, 552, 428, 553, 119, 411,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 179, 536, 813, 191, 280, 341, 33, 240,  ,  , Egenfinansiering , 522, 972, 1, 242, 726, 380, 710, 154, 527,  ,  , Fremmedfinansiering, -296, -588, 164, -174, 47, -157, -35, -117,  ,  , Heraf realkredit, -176, -553, 88, -110, -36, -111, -62, -95,  ,  , Heraf bank, -75, -82, 14, -117, 5, -68, 44, -31,  ,  , Balance ultimo,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , E,  , Aktiver, 12, 677, 20, 591, 30, 139, 14, 621, 12, 303, 17, 355, 7, 439, 14, 094,  ,  , Heraf gartneriaktiver, 9, 174, 16, 325, 25, 456, 8, 819, 9, 097, 12, 796, 4, 680, 10, 127, F,  , Gæld, 6, 557, 12, 081, 10, 183, 6, 180, 5, 172, 7, 671, 2, 346, 5, 920, G,  , Hensatte forpligtelser, 600, 1, 031, 3, 081, 1, 822, 1, 240, 1, 548, 689, 1, 265, H,  , Forpagtningsværdi, 1, 000, 1, 849, 9, 959, 782, 726, 2, 614, 43, 1, 769, I = E-F-G-H,  , Egenkapital, 4, 519, 5, 630, 6, 916, 5, 837, 5, 164, 5, 522, 4, 361, 5, 140,  ,  ,  , pct.,  ,  , Nøgletal,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afkastningsgrad, 1,5, 6,3, 5,2, 2,3, 1,7, 3,4, -2,0, 2,6, (I*100)/(E-H),  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 39, 30, 34, 42, 45, 37, 59, 42, Regnskabsstatistik for gartneri 2013, 1. oktober 2014 - Nr. 508, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. september 2015, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18612

    Nyt

    NYT: Mindre fald i landbrugets overskud i 2013

    30. september 2014, Driftsresultatet for de konventionelle heltidslandbrug faldt i gennemsnit til 757.000 kr. Højere indtægter og lavere finansieringsomkostninger kunne ikke opveje stigningen i driftsomkostningerne. Resultatet var 73.000 kr. lavere end i 2012. Driftsresultatet i 2013 var dog betydeligt højere end i perioden 2008 - 2011. Beregnet aflønning til ejeren udgjorde 431.000 kr., så der var 326.000 kr. til at forrente ejerens investerede kapital. Konventionelt landbrug dækker alle landbrug bortset fra fuldt omlagte økologiske landbrug., Pelsdyrbedrifterne tjente mest, Pelsdyrbedrifterne øgede deres driftsresultat med 210.000 kr. til knap 3,3 mio. kr. Udviklingen skyldtes hovedsageligt højere priser på minkskind. Afkastningsgraden var 14,6 pct., hvilket var klart bedst blandt driftsformene. Prisen på minkskind er foreløbig næsten halveret i 2014, og er nu på niveau med prisen i 2009. , Resultatet for malkekvæg mere end fordoblet, Resultatet for konventionelle malkekvægsbedrifter steg til 476.000 kr. hvilket var mere end en fordobling af resultatet i forhold til 2012. Mælkeprisen i 2013 var den højeste siden 1990 (se , statistikbanken.dk/ani7, ). Derudover påvirkede en højere ydelse pr. ko samt lavere finansieringsomkostninger også resultatet positivt., Lavere resultater for planteavl og svin, Resultatet for konventionelle planteavlsbedrifter faldt med 137.000 kr. til 567.000 i 2013. Lavere priser på korn havde en markant indflydelse på driftsresultatet., Driftsresultatet for konventionelle svinebedrifter faldt med ca. 60 pct. til 344.000 kr. Indtjeningen fra svin var på niveau med året før. Prisen på salgsafgrøder faldt og foderomkostninger steg, pga. markant stigning i priserne på sojaskrå og fiskemel, hvilket påvirkede resultatet negativt. , Højere egenfinansiering af investeringer, Investeringerne faldt med 154.000 kr. til knap 1,6 mio. kr. Egenfinansieringen af investeringerne steg med 10 procentpoint til 75 pct., hvilket medførte, at fremmedfinansieringen faldt med 214.000 kr. til 393.ooo kr., hvoraf 247.000 kr. var realkredit., Negativt resultat for deltidslandbrugene, Deltidslandbrug havde et negativt driftsresultat på 30.000 kr., hvilket var 40.000 kr. dårligere end i 2012. Lavere priser på korn var hovedårsagen til denne nedgang., Resultatopgørelse, balance og nøgletal for konventionelle bedrifter. 2013,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Planter, Malkekvæg, Svin, Pelsdyr, Alle,  ,  ,  ,  ,  , pr. bedrift,  ,  , Landbrugsareal, hektar , 230, 144, 169, 69, 162, 36, 82,  ,  , Dyreenheder, 12, 294, 320, 62, 190, 6, 74,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 3, 821, 5, 456, 6, 712, 5, 741, 5, 251, 787, 2, 428,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. bedrift,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte, 3, 683, 6, 415, 9, 902, 7, 769, 6, 636, 420, 2, 705, B,  , Driftsomkostninger, 2, 836, 5, 525, 8, 779, 4, 314, 5, 458, 451, 2, 291,  ,  , Heraf foder, 169, 2, 561, 5, 096, 1, 821, 2, 531, 66, 972,  ,  , Heraf løn, 300, 444, 713, 580, 477, 3, 177,  ,  , Heraf afskrivninger, 467, 579, 767, 560, 581, 77, 262, C,  , Finansieringsomkostninger, 850, 897, 1, 151, 331, 856, 92, 373, D,  , Generelle tilskud, 570, 484, 372, 169, 434, 93, 218, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 567, 476, 344, 3, 293, 757, -30, 260,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, 196, -18, -92, 2, 857, 326, -174, 10,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Investeringer, 1, 464, 1, 138, 1, 483, 3, 728, 1, 557, 163, 676,  ,  , Heraf Investeringer i landbrugsaktiver, 1, 137, 848, 1, 217, 2, 432, 1, 180, 87, 489,  ,  , Egenfinansiering, 933, 934, 1, 041, 2, 952, 1, 164, 139, 516,  ,  , Fremmedfinansiering, 531, 204, 443, 776, 393, 24, 160,  ,  , Heraf realkredit, 358, 147, 246, 463, 247, 45, 119,  ,  , Heraf bank, -37, -29, 141, 129, 25, -33, -12,  ,  , Balance, ultimo,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , E,  , Aktiver, 53, 198, 38, 294, 51, 135, 28, 104, 43, 699, 10, 105, 22, 451,  ,  , Heraf landbrugsaktiver, 45, 103, 34, 438, 44, 552, 21, 916, 37, 628, 7, 086, 18, 311, F,  , Gæld, 20, 490, 24, 920, 31, 500, 12, 152, 23, 219, 3, 609, 10, 816, G,  , Hensatte forpligtigelser, 4, 808, 2, 204, 3, 792, 4, 501, 3, 641, 1, 287, 2, 152, H,  , Forpagtningsværdi, 13, 466, 5, 569, 7, 256, 1, 959, 7, 520, 867, 3, 312, I = E-F-G-H,  , Egenkapital, 14, 433, 5, 602, 8, 586, 9, 492, 9, 319, 4, 342, 6, 171,  ,  , Nøgletal, pct.,  ,  , Afkastningsgrad, 2,3, 2,6, 2,4, 14,6, 3,1, -1,2, 2,1, (I*100)/(E-H),  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 36, 17, 20, 36, 26, 47, 32, Regnskabsstatistik for landbrug 2013, 30. september 2014 - Nr. 504, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2015, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18582

    Nyt

    NYT: Lavest økonomisk vækst i Nordjylland

    16. december 2016, Mens Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark oplevede høj økonomisk vækst på 2,3, 2,3 og 2,0 pct., var BNP i Nordjylland stort set uændret i 2015. I Sjælland voksede BNP med 0,7 pct. Der er således store regionale forskelle i BNP-væksten, når der korrigeres for prisudvikling. Det viser foreløbige beregninger. Denne offentliggørelse indeholder foruden foreløbige beregninger for 2015 også resultaterne af en større datarevision af nationalregnskabet, som går tilbage til 1993. Se mere forneden i afsnittet særlige forhold., Udviklingen i BNP siden 2009 også lavest i Nordjylland, Også set over en længere periode er den økonomiske vækst lavest i Nordjylland, hvor BNP siden 2009 kun er vokset med 0,5 pct. i gennemsnit per år. Til sammenligning er BNP i Hovedstaden årligt vokset med 2,4 pct.. For landet som helhed er BNP vokset med 1,3 pct. i gennemsnit per år siden 2009. Den høje vækst i Hovedstaden kan delvist tilskrives den høje befolkningstilvækst i perioden. Korrigerer man for befolkningsudviklingen er den gennemsnitlige årlige realvækst lige så høj i Syddanmark som i Hovedstaden, nemlig 1,3 pct. For landet som helhed er den gennemsnitlige årlige realvækst per indbygger 0,8 pct. I bunden ligger Midtjylland og Nordjylland med gennemsnitlige årlige vækstrater pr. indbygger på 0,6 og 0,4 pct., Bruttonationalprodukt fordelt på regioner,  , BNP , 2015, BNP pr. indbygger, 1, 2015, Gns. årlig realvækst 2009-2015, Årlig realvækst 2015,  ,  ,  ,  ,  , pr. indbygger, 1,  ,  , årets priser mio. kr., årets priser 1.000 kr., indeks, hele landet=100, pct., Hele landet, 2, 027, 171, 356,7, 100, 1,3, 0,8, 1,6, Hovedstaden, 817, 166, 459,5, 129, 2,4, 1,3, 2,3, Sjælland, 202, 364, 245,6, 69, 1,1, 1,0, 0,7, Syddanmark, 391, 362, 323,8, 91, 1,4, 1,3, 2,0, Midtjylland, 411, 726, 319,7, 90, 1,1, 0,6, 2,3, Nordjylland, 172, 655, 295,8, 83, 0,5, 0,4, 0,0, Uden for region, 31, 898, •, •, -9,4, •, -8,8, 1, Det er ikke muligt at beregne BNP pr. indbygger uden for regioner., Regionens BNP indgår dog i totalen for hele landet., Også lavest fremgang i disponible indkomster i Nordjylland, Indbyggerne i Nordjylland oplevede i 2015 kun en fremgang på 2,5 pct. i den gennemsnitlige disponible indkomst per indbygger, hvorimod den gennemsnitlige disponible indkomst per indbygger for landet som helhed voksede med 3,0 pct.. Den lave fremgang i Nordjylland kan forklares af en relativ lav lønudvikling og et fald i overskud af selvstændig virksomhed. Fremgangen i de disponible indkomster er størst i Hovedstaden med 3,3 pct..  Siden 2009 har regionerne øst for Storebælt oplevet en større gennemsnitlig årlig vækst i de disponible indkomster end resten af landet. , Den gennemsnitlige årlige vækst fra 2009 til 2015 for de primære indkomster ligger i Hovedstaden et godt stykke over landsgennemsnittet., Primære og disponible indkomster pr. indbygger,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*, 2015*, Vækst, 2015, Gnsntl. , årlig vækst,  , løbende priser i 1.000 kr., pct., Primær bruttoindkomst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 194,8, 200,3, 202,9, 206,9, 212,2, 218,3, 223,9, 2,6, 2,3, Hovedstaden, 217,7, 224,5, 227,4, 232,2, 238,5, 247,4, 255,2, 3,2, 2,7, Sjælland, 187,4, 192,3, 194,0, 197,9, 203,0, 208,9, 213,4, 2,1, 2,2, Syddanmark, 180,4, 185,3, 187,4, 190,6, 194,9, 200,0, 204,2, 2,1, 2,1, Midtjylland, 190,5, 195,0, 197,3, 200,3, 205,5, 209,8, 215,2, 2,6, 2,1, Nordjylland, 178,0, 184,1, 188,0, 192,5, 196,8, 199,8, 203,1, 1,7, 2,2, Disponibel bruttoindkomst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hele landet, 142,9, 151,3, 156,1, 158,5, 161,4, 164,1, 169,2, 3,0, 2,9, Hovedstaden, 147,4, 157,1, 162,4, 164,4, 167,1, 171,1, 176,7, 3,3, 3,1, Sjælland, 141,3, 149,5, 153,9, 157,0, 160,8, 163,8, 168,8, 3,1, 3,0, Syddanmark, 139,3, 147,6, 152,1, 154,5, 157,3, 159,6, 164,2, 2,8, 2,8, Midtjylland, 142,2, 149,2, 153,4, 155,6, 158,7, 160,4, 165,5, 3,2, 2,6, Nordjylland, 140,9, 149,3, 154,7, 157,6, 160,1, 161,3, 165,3, 2,5, 2,7, * Foreløbige tal, Disponible indkomster viser ikke, hvor produktionen foregår, De regionale regnskaber viser på den ene side, hvor meget der bliver produceret på arbejdspladserne i regionerne og på den anden side, hvilken indkomst indbyggerne i en region har. Når en arbejdstager pendler til en anden region, bidrager personen ikke til produktionen i bopælsregionen. Effekten af pendling kan bl.a. ses på BNP pr. indbygger, som i Sjælland er meget lavt i forhold til resten af landet, hvorimod de disponible indkomster ikke er tilsvarende lave. Det skyldes i høj grad, at mange indbyggere i Sjælland pendler til en arbejdsplads i Hovedstaden, hvor BNP pr. indbygger derfor er højt i forhold til resten af landet., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I denne offentliggørelse er der ekstraordinært revideret tilbage til 1993 i overensstemmelse med det , datareviderede, nationalregnskab, der blev offentliggjort 15. november 2016 i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 476, . , Hovedformålet med datarevisionen har været at indarbejde reviderede tal for betalingsbalancen fra 2005 og frem i nationalregnskabet., Datarevisionen har bl.a. betydet, at BNP-niveauet er blevet løftet i årene fra 2008 og frem. Før 2008 er der kun små revisioner i BNP. Datarevisionen har medført, at revisionerne i årene 2013 og 2014 er større end de ellers ville have været, idet de både indeholder de ekstraordinære revisioner samt de ordinære løbende revisioner, der skyldes indarbejdelsen af reviderede kilder. , Også husholdningernes disponible indkomster er påvirket af datarevisionen, idet husholdningernes modtagne skadeforsikringserstatninger er revideret. I 2012 revideres erstatningerne ned med 3,3 mia.kr. Formueindkomsterne er også revideret. Revisionerne har kun en lille effekt på, hvordan de disponible indkomster fordeler sig på regioner., Foruden de revisioner, der er afledt af det datareviderede årlige nationalregnskab, er der i de regionale regnskaber revideret i den kilde, der fordeler bruttoværditilvæksten mv. i brancher med ikke-markedsmæssig aktivitet. Det skyldes, at der i forrige version af de regionale regnskaber kun fandtes data opgjort efter ESA95. Først nu har det været muligt at indarbejde data opgjort efter ESA2010 i fordelingen. Revisionen går tilbage til 1993 og påvirker brancherne , Erhvervsservice,, Offentlig administration, undervisning og sundhed, samt , Kultur, fritid og anden service., Datarevisionen har betydning for, hvordan BNP fordeler sig på regioner. Tabellen forneden viser revisionen i BNP i 2012. Revisionen har størst effekt på BNP i Syddanmark, hvor BNP er mere end 7 mia. kr. højere end hidtil, svarende til 2,1 pct. De regionale forskelle i revisionerne skyldes bl.a., at bruttoværditilvæksten kun er revideret i nogle få brancher, herunder , medicinalindustri, (-2 mia.), , fremstilling af motorer, vindmøller og pumper, (-2 mia.), ,, legetøj og anden fremstillingsvirksomhed, (+5 mia.) og , engroshandel, (+11 mia.). Forskellene i revisionerne regionerne imellem er derfor påvirket af, hvor stor en andel, de nævnte brancher udgør af regionernes samlede bruttoværditilvækst. Den nye reviderede kilde til fordeling af ikke-markedsmæssige brancher har også en betydning for forskellene i revisionernes størrelse regionerne imellem., Revisioner i BNP og disponibel indkomst. 2012,  , Bruttonationalprodukt, Disponibel indkomst pr. indbygger,  , Før, Efter, Revision, Før, Efter, Revision,  , løbende priser, mio. kr., pct., løbende priser, tusind kr., pct., Hele landet, 1, 882, 625, 1, 895, 002, 0,7, 159,2, 158,5, -0,5, Hovedstaden, 719, 691, 723, 948, 0,6, 165,4, 164,4, -0,6, Sjælland, 188, 892, 189, 595, 0,4, 157,9, 157,0, -0,6, Syddanmark, 357, 657, 365, 046, 2,1, 155,0, 154,5, -0,3, Midtjylland, 382, 793, 383, 572, 0,2, 156,3, 155,6, -0,4, Nordjylland, 167, 016, 166, 310, -0,4, 157,9, 157,6, -0,2, Uden for region, 66, 577, 66, 531, -0,1, •, •, •, Regionale regnskaber 2015, 16. december 2016 - Nr. 534, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2017, Alle udgivelser i serien: Regionale regnskaber, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/23272

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation