Forside

Søgeresultat

Viser resultat 9481 - 9490 af 10282

NYT: Foderforbruget faldt

14. januar 2016, I driftsåret 2014/2015 åd husdyrene i landbruget mindre korn og kraftfoder i øvrigt, målt på foderenheder. Dette passer med, at der er blevet færre køer i landbruget i denne periode, da landbruget foretog en tilpasning til mælkekvoten, se tal for kvægbestanden i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:197, . Forbruget af grovfoder steg grundet en stor høst. Dette gjorde at grovfoder var mere tilgængeligt, og derfor udgjorde en større andel af foderet end forrige driftsår. Forbruget af foder til svin, kvæg, fjerkræ og de øvrige husdyr er foreløbigt opgjort til 15,1 mia. foderenheder, hvilket er 0,3 mia., svarende til en nedgang på 2,4 pct., foderenheder mindre end i driftsåret 2013/2014., Fald i andel af importeret foder, Ligesom i driftsåret før blev en stor del af foderet importeret. Målt i energiindhold udgjorde importen 21 pct. i 2014/2015 mod 23 pct. , sidste driftsår. Opgjort i proteinindhold udgjorde importen 39 pct. mod 40 pct. driftsåret før., Mere dansk korn til dyrene, Typisk anvendes 70-80 pct. af den samlede danske kornhøst til foder. Målt i energiindhold var 95 pct. af kornet dansk, mod 91 pct. sidste driftsår. Forbruget af korn til foder beregnes ud fra en samlet opgørelse af anvendelsen af korn (se alle detaljer på , www.statistikbanken.dk/korn, ), hvoraf det bl.a. fremgår, at Danmark i de fleste år er nettoeksportør af korn., Dansk grovfoder til dyrene, Grovfoderet er stort set kun dansk. 98 pct. var produceret i Danmark. Forbruget af grovfoder, målt i energiindhold, er steget med 6 pct. i forhold til driftsår, et før. Set over en årrække har landbrugets samlede forbrug af foder været stort set konstant, hvilket også overordnet er tilfældet med husdyrbestanden. Grovfoder anvendes især til kvæg., Proteinfoder overvejende importeret, Foder opgøres efter proteinindhold og energiindhold, for at kunne opgøre en samlet foderværdi. Oliek, ager, som er størst målt på proteinindhold, har en ma, rkant importandel med 93 pct., mens importen for restprodukter ved fødevarefremstilling, fx mask, bærme og melasse samt fiskeprodukter, er på næsten to tredjedele. Grovfoder, som bidrager med 36 pct. af proteinindholdet, er næsten udelukkende baseret på dansk produktion. , Oliekager domineret af import, Opgjort efter energiindhold produceredes 79 pct. af husdyrenes foder af dansk landbrug. Oliekager, som med 18 pct. af det samlede energiindhold i foderforbruget er det tredje største foderprodukt, havde en importandel på 92 pct. Denne var uændret i forhold til driftsåret før., Foderforbruget opgjort i energi- og proteinindhold fordelt efter fodermidler. , 2014/2015*, , Energiindhold, Proteinindhold, , I alt, Dansk, Import, I alt, Dansk, Import, , mio. FE, 1, pct., mio. kg, pct., Foderforbrug i alt , 15, 081, 78,7, 21,3, 2, 706, 60,8, 39,2, Korn, 6, 246, 95,1, 4,9, 590, 95,5, 4,5, Kraftfoder i øvrigt, 3, 378, 16,8, 83,2, 1, 155, 11,3, 88,7, Bælgsæd, 36, 52,8, 47,2, 7, 52,8, 47,2, Klid og fodermel, 148, 57,7, 42,3, 22, 56,5, 43,5, Oliekager, 2, 656, 8,0, 92,0, 994, 6,9, 93,1, Lucernemel, græsmel og -piller, 6, 0,0, 100,0, 2, 0,0, 100,0, Mask, bærme og melasse, 125, 45,9, 54,1, 18, 38,0, 62,0, Fiskemel, -ensilage og -affald, 205, 28,0, 72,0, 101, 28,0, 72,0, Mælk og mælkepulver, 48, 90,6, 9,4, 11, 88,6, 11,4, Foderfedt, 152, 60,0, 40,0, - , - , - , Grovfoder, 5, 457, 98,2, 1,8, 961, 98,9, 1,1, * Foreløbige tal., 1, FE står for foderenheder., Landbrugets foderforbrug 2014/2015, 14. januar 2016 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Landbrugets foderforbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen af foderforbruget sker for at belyse en meget væsentlig indsatsfaktor i land-brugs- produktionen. Resultaterne anvendes bl.a. til næringsstofbalancer og til værdiberegning til statistikken for landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor foder udgør ca. 40 pct. af udgifterne til forbruget i produktionen., Balancerne for produkter, som kan anvendes til foder, har et dobbelt formål: Dels skal de belyse, hvilke mæng-der der anvendes til produktion af fødevarer eller til industriel fremstilling, og dels skal de belyse foderforbruget opdelt efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. For andre produkter end korn indhentes der ikke oplysninger om lagre, hvilket betyder nogen usikkerhed i perio-diseringen til de enkelte driftsår. Et driftsår løber fra 1. juli til 30. juni det følgende år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20888

Nyt

NYT: Landmændenes bytteforhold er forringet

7. marts 2018, Efter fem kvartaler med stigning blev jordbrugets bytteforhold forringet med 4 procentpoint fra tredje til fjerde kvartal 2017. På indtægtssiden faldt jordbrugets salgspriser med 3,6 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 0,4 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Prisfald på svin og vegetabilske produkter, I forhold til tredje kvartal 2017 er salgsprisindekset som nævnt faldet med 3,6 pct. Priserne på vegetabilske produkter faldt med 4,1 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter faldt 3,3 pct. Det skyldes primært lavere priser på svin og pelsskind, der faldt med hhv. 11,8 pct. og 9,1 pct. i forhold til kvartalet før., Men bytteforholdet er bedre end i 2016, Bytteforholdet er steget med 2,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 3,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste , år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det særligt priserne på mælk og pelsskind, som trak de samlede salgspriser op, mens svinepriserne trak i den modsatte retning., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 93. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorerne. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 111 i forhold til 2010 og dermed 11 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 19 pct. over basisåret 2010., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2017. , Prisen på foderstoffer faldt med 2,5 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2017, 4. kvt. , 2017, 4. kvt. 2016 , - 4. kvt. 2017, 3. kvt. 2017, - 4. kvt. 2017, , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 97, 93, 2,1, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 115, 111, 3,4, -3,6, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 115, 111, 0,4, -4,1, Heraf, , , , Korn, 116, 111, 110, 6,0, -1,1, Kartofler , 27, …, …, …, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 111, 96, 0,5, -13,8, Animalske salgsprodukter, 715, 114, 111, 5,1, -3,3, Heraf, , , , Kvæg , 42, 126, 128, 10,7, 1,5, Svin , 340, 120, 106, -6,1, -11,8, Fjerkræ , 25, 111, 112, -0,2, 0,7, Mælk , 213, 119, 124, 25,2, 3,8, Æg , 11, 97, 97, -2,8, 0,2, Pelsskind , 81, 73, 66, 5,9, -9,1, Forbrug og investeringer, 1, 000, 118, 119, 1,3, 0,4, Forbrug i produktionen, 807, 117, 118, 0,5, 0,1, Heraf, , , , Energi , 70, 108, 112, 2,3, 3,8, Gødningsstoffer , 35, 94, 106, 10,2, 13,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 195, 195, -0,6, 0,0, Foderstoffer, 300, 112, 110, -2,5, -1,2, Vedligeholdelse og reparation, 95, 115, 115, 1,8, 0,2, Investeringsgoder, 193, 121, 122, 4,5, 1,6, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2017, 7. marts 2018 - Nr. 86, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25512

Nyt

NYT: Stigende produktion af energitræ

11. december 2014, Hugsten i de danske skove var sidste år 3,6 mio. m, 3, , og det er en stigning på 0,5 mio. m, 3, eller 15 pct. sammenlignet med året før. Langt den største del af stigningen skyldes en 28 pct. større hugst af energitræ. Hugsten af gavntræ er kun steget med 7 pct. Gavntræ er træ, som anvendes til alle andre formål end brænde og energi. Det kan fx være til produktion af papir og som træ i bygge- eller møbelindustrien. Energitræ bliver mest brugt i kraftvarmeværker. Over en længere periode har energitræ fået en stadig større betydning og udgør nu næsten halvdelen af den samlede hugst mod en fjerdedel for ti år siden., Stormfald i 2013, Stigningen i hugsten kan have en sammenhæng med det stormfald, som ramte Danmark 28. oktober 2013. Derimod vil stormfaldet 5. december nok først få effekt for hugsten i år., Størst hugst i Jylland, Størsteparten af den danske hugst finder sted i Jylland, nemlig 66 pct. Det er dog en lavere andel end i 2012, hvor hugsten i de jyske skove udgjorde 71 pct. af den samlede hugst i Danmark., Nål og løv, Nåletræerne udgjorde 69 pct. sidste år og leverer dermed det største bidrag til hugsten. Det er uændret i forhold til hugsten i 2012., Skovarealer, Ifølge Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet udgør arealet med nåletræer ca. halvdelen af det danske areal med skov. Det øvrige skovareal består mest af løvtræer, men også af fx midlertidigt ubevoksede arealer og hjælpearealer. 70 pct. af skovarealet findes i Jylland. Læs mere , her, . , Store skove øger deres andel af hugsten, De store skove på mindst 1.000 ha har tilsammen 44 pct. af hugsten. Det er en stor stigning i forhold til 2012, hvor andelen var på 31 pct., Hugsten fordelt efter landsdele, , 2012, 2013, , Øerne, Jylland, Hele, landet, Øerne, Jylland, Hele, landet, , 1.000 m, 3, Hugst i alt , 912, 2, 199, 3, 111, 1, 226, 2, 363, 3, 590, Gavntræ, 410, 873, 1, 283, 513 , 859 , 1, 372, Energitræ, 293, 1, 031, 1, 324, 459, 1, 240, 1, 699, Brænde, 210, 295, 504, 254, 264, 519, Løvtræ i alt, 462, 489, 951, 698 , 410 , 1, 107, Gavntræ i alt, 137, 79, 217, 160 , 67 , 226 , Finér- og savværkskævler, 96, 48, 145, 110 , 42 , 151 , Industritræ, 32, 16, 47, 39 , 17 , 56 , Andet gavntræ, 9, 15, 25, 11 , 8 , 19 , Brænde, 196, 199, 395, 245 , 143 , 388 , Energitræ , 129, 210, 339, 293 , 200 , 493 , Nåletræ i alt, 451, 1, 710, 2, 160, 529 , 1, 954, 2, 483, Gavntræ i alt , 273, 794, 1, 067, 353 , 792 , 1, 146, Uafkortet tømmer, 19, 130, 149, 17 , 98 , 115 , Korttømmer, 145, 417, 562, 181 , 492 , 673 , Industritræ, 104, 229, 333, 149 , 167 , 315 , Andet gavntræ, 5, 18, 23, 7 , 35 , 43 , Brænde , 14, 95, 109, 9 , 121 , 131 , Energitræ , 164, 821, 985, 166 , 1, 040, 1, 206, Hugsten fordelt efter skovarealets størrelse, , 2012, 2013, Skovens areal, Gavntræ , Træ til , brænde, og energi, Hugst, i alt, Gavntræ , Træ til , brænde , og energi, Hugst, i alt, , 1.000 m3, I alt, 1, 283, 1, 828, 3, 111, 1, 372, 2, 218, 3, 590, Under 100 ha, 441, 773, 1, 214, 212, 761, 973, 100-999 ha, 423, 509, 933, 448, 596, 1, 043, 1.000 ha og over, 419, 545, 964, 713, 861, 1, 574, Hugsten i skove og plantager 2013, 11. december 2014 - Nr. 633, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2015, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18795

Nyt

NYT: Fortsat fald i jordbrugets gæld og renter

26. oktober 2021, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2020 opgjort til 294 mia. kr. og er derfor for første gang i mange år under 300 mia. kr. Gælden er blevet mindre de seneste fire år i streg, siden den i 2016 udgjorde omkring 350 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Resultater fra driften har muliggjort større afdrag i flere år, For både landbrug og gartnerier har 2020 været et år med god indtjening, se artiklerne i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 260:, 2020 gav gode økonomiske resultater for landbrug, og nr. 367: , 2020 var et godt år for gartnerierne, . Driftsresultaterne har dermed muliggjort afvikling af en del af realkredit- og bankgæld., Jordbrugets gæld, oversigtstabel, , 2010, 2012, 2014, 2016, 2018, 2020, , mia. kr., I alt, 355, 353, 352, 349, 334, 294, Realkredit, 261, 258, 255, 252, 243, 225, Bank, 70, 68, 71, 68, 59, 43, Andet, 24, 26, 27, 29, 32, 27, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renteudgifter faldt også, Både lavere gæld, men også lidt lavere betalt rente, gjorde, at jordbrugets samlede renteudgifter faldt 1 mia. kr. til 5,5 mia. kr. i 2020. Især jordbrugets renteudgifter til realkredit (inkl. administrationsbidrag) er faldet de seneste ti år: Fra 6,8 mia. kr. i 2010 til 2,6 mia. kr. i 2020. Men også renteudgifter til banker er faldet: Fra 3,5 mia. kr. i 2010 til 2,0 mia. kr. i 2020. Endelig har øvrige renteudgifter (fx vedrørende personlige lån, varegæld og moms/skattegæld) været uændret 0,8 mia. kr. Udviklingen har betydet, at realkredit i 2020 udgør under halvdelen af jordbrugets samlede renteudgifter mod godt 60 pct. i 2010., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2020, 26. oktober 2021 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. november 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34712

Nyt

NYT: Tilbagegang for dyrkning af bær og stenfrugt

16. september 2014, Det samlede dyrkede areal med bær og stenfrugt er faldet markant med 31 pct. fra 2004 til 2013. Faldet rammer de fleste arter, men især kirsebær, hvor det dyrkede areal er faldet med 49 pct. Solbær er faldet lidt mindre, med 20 pct., og overtager dermed førstepladsen som Danmarks mest dyrkede bær, målt på areal. Ud over solbær og kirsebær er ribs, hyben, blåbær, blommer og hindbær mest udbredt. Det største fald i arealet har fundet sted i perioden 2004 til 2010, hvor EU i 2004 blev udvidet med bl.a. Polen og de baltiske lande. Udviklingen er dog forsat frem til 2013., Højt solbærudbytte, 2013 var i almindelighed et udbytterigt år for produktionen af bær og stenfrugt. Det gælder fx solbær, som opretholdt niveauet fra 2010 på 11.000 tons, på trods af vigende areal., Derimod slår det reducerede areal igennem i produktionen af kirsebær, som i alt faldt fra 12.889 tons i 2009 til 9.953 tons i 2013. Produktionen af kirsebær domineres af surkirsebær, som især bruges til saft eller eksport. 2009 er brugt som sammenligningsår i stedet for 2010, hvor udbyttet af kirsebær var ringe., Lavere priser på bær, Afregningspriserne på bær faldt i almindelighed i 2013: Surkirsebær til industri med 41 pct., sødkirsebær med 19 pct. og solbær til industri med 32 pct. Solbærpriserne lå i 2013 på laveste niveau siden 2006., Stikkelsbær og andre bær (fx morbær og 'minikiwi') er blandt de bær og stenfrugter, hvor arealet er blevet øget i perioden 2004 til 2013. Disse udgør dog stadig under 1 pct. af den samlede produktion af bær og stenfrugt., Fyn og Sjælland dominerer dyrkning af bær og stenfrugt, Fyn og Sjælland, eksklusive Hovedstadsregionen, tegner sig for 75 pct. af de dyrkede arealer med bær og stenfrugt i Danmark. Mere end 60 pct. af arealet med kirsebær befinder sig på Sjælland, og 38 pct. af solbærarealerne ligger på Fyn., Udbredelsen af de forskellige bær og stenfrugter varierer meget i den enkelte region, men Fyn og Sjælland dominerer stadig det samlede areal for hver af afgrøderne. En undtagelse er blåbær, hvor 72 pct. af de dyrkede arealer befinder sig i Sydjylland., Arealer og produktion af bær og stenfrugt, , Dyrket areal, , Produktion, , 2004, 2010, 2013, , 2004, 2009, 2010, 2013, , hektar, , tons, I alt, 5, 307, 4, 134, 3, 648, , 22, 277, …, 15, 752, 24, 575, Surkirsebær, 2, 363, 1, 407, 1, 092, , 13, 588, 12 632, 2, 1, 628, 9, 372, Sødkirsebær, 125, 120, 189, , 209 , 257, 2, 91, 581, Blommer, 85, 68, 73, , 309, …, 264, 366, , , , , , , , , , Solbær, 2, 085, 1, 906, 1, 672, , 6, 218, …, 11, 137, 11, 333, Ribs, 477, 326, 281, , 1, 673, …, 2, 172, 2, 354, Stikkelsbær, 24, 33, 40, , 115, …, 249, 252, Hyben , …, 177, 169, , …, …, 54, 123, Blåbær , …, 38, 57, , …, …, 47, 35, Anden buskfrugt, 99, 1, 20, 16, , 87, 1, …, 14, 1, , , , , , , , , , Hindbær, 38, 22, 21, , 62, …, 73, 100, Andre bær, 10, 18, 38, , 16, …, 22, 56, Anm.: Hyldebær og rønnebær indgik i 2004 under 'anden buskfrugt', men indgår fra 2010 under 'andre bær'., 1, Hyben og blåbær indgik i 2004-tællingen under anden buskfrugt., 2, Pga. ringe kirsebærhøst i 2010 er der suppleret med tal for 2009., Bær og stenfrugt 2013, 16. september 2014 - Nr. 473, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Bær og stenfrugt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen af produktion af bær-, busk- og stenfrugt i sker ved henvendelse producenter, som ifølge ansøgninger om arealtilskud eller til Danmarks Statistiks landbrugs- og gartneritælling havde oplyst, at de havde arealer med bær-, busk- eller stenfrugt. , Oplysningerne er indsamlet i henhold til EU-forordning 543/2009 om afgrødeproduktion, som siger, at der bl.a. skal indsamles areal- og produktionsresultater for flerårige afgrøder som bær-, busk- og stenfrugt. Statistikforpligtelsen opfyldes ved periodiske undersøgelser, da årlige tællinger i betragtning af sektorens størrelse bliver for omfattende., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/17240

Nyt

NYT: Fald i jordbrugets investeringer

4. november 2015, Investeringer i jordbruget er stadig lavere end afskrivningen, trods det at indtjeningen i jordbruget er på et langt højere niveau end under den økonomiske krise i 2008-2009. I 2014 faldt investeringerne efter to år med stigninger. De samlede investeringer faldt med 0,9 mia. kr. i forhold til 2013 i løbende priser, hvilket er et fald på 10 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 13 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2014, kun på omtrent det halve af niveauet i 2008., Stigning i investeringer i kvægstalde, Investeringer i driftsbygninger er steget med 296 mio. kr. eller 9 pct. i forhold til året før. Dette dækker dog over fald i investeringer i svinestalde med 33 pct. og en stigning i investeringer i kvægstalde på 31 pct. i forhold til året før. De nye krav i , Lov om kvæghold, , som trådte i kraft 1. juli 2014, medførte ekstraordinært store investeringer i 2014 i kvægstalde. Desuden har der de seneste år været en forstærket tendens til strukturændringer inden for malkekvægbranchen, hvor der bliver færre men større bedrifter, se statistikbanktabellen om husdyrbestanden , HDYR1, ., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2014 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,1 mia. kr., hvilket er 66 mio. kr. mindre end i 2013. Afskrivningerne fordelte sig med 60 pct. på maskiner og inventar og 40 pct. på driftsbygninger., Seks år med negative nettoinvesteringer, Faldet i investeringer i 2014 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for sjette år i træk. Nettoinvesteringerne i 2014 er opgjort til minus 1,9 mia. kr., som er 0,9 mia. kr. lavere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet for sjette år i træk. Afskrivningerne i 2014 var således 24 pct. højere end bruttoinvesteringerne. De akkumulerede negative nettoinvesteringer over de seneste seks år overstiger dermed de samlede årlige bruttoinvesteringer, der er blevet foretaget i alle år efter 2008. , Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 15, 043, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, Afskrivninger i alt, 9, 255, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, 10, 104, Nettoinvesteringer i alt, 5, 788, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, -1, 944, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 7, 763, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, Afskrivninger, 3, 457, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, Nettoinvesteringer, 4, 306, 3, 709, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 7, 094, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, Afskrivninger, 5, 798, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, 6, 084, Nettoinvesteringer, 1, 296, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, -1, 567, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, 205, Jordbrugets investeringer 2014, 4. november 2015 - Nr. 521, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20386

Nyt

NYT: Kornpriserne dykker efter god høst i fjor

18. februar 2020, I 2019 faldt priserne på byg og hvede med hhv. 13 og 17 pct. sammenlignet med 2018. Faldet skyldes en god høst i 2019 i modsætning til høsten i 2018. I 2018 var høsten meget ringe grundet tørken, hvilket medførte prisstigninger på korn. Læs mere herom i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:19, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, ., God høst i 2019, Vejret i sommeren i 2019 var betydeligt mere gunstigt for landbruget end i sommeren 2018, og den samlede høst af korn, raps og bælgsæd i 2019 var 38 pct. over høstresultatet i 2018, , se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:437, . Dermed er der blevet skabt et langt større udbud af korn, som har drevet priserne ned igen. Svineproducenterne drager dermed udover høje priser på svinekød også fordel af mere korn og lavere foderpriser end i 2018. Dog er priserne på både byg og hvede 6 pct. højere end i 2017., Korn anvendes hovedsageligt til foder, 80-90 pct. af kornet, som bliver anvendt i Danmark, går til foder til først og fremmest svin og kvæg, som er de mest betydende husdyr i dansk landbrug. Det er altså kun en uhyre beskeden del af kornet, som direkte går til at producere fødevarer til mennesker som fx brød, mel og gryn. Forsyningen af korn på det danske marked består af høst og import fratrukket eksporten af korn til andre lande., Statistikkens anvendelse, Kapitelstakster bruges primært til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster i , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, , Byg, Hvede, , 2018, 2019, Ændring, 2018, 2019, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 133,90, 117,00, -12,6, 136,44, 113,93, -16,5, Sjælland med omliggende øer, 129,87, 113,51, -12,6, 132,00, 108,33, -17,9, Lolland-Falster med omliggende øer, 129,32, 123,05, -4,8, 125,30, 109,59, -12,5, Bornholm, 125,35, 107,26, -14,4, 119,20, 99,21, -16,8, Fyn med omliggende øer, 132,40, 111,56, -15,7, 138,42, 115,42, -16,6, Sønderjylland, 131,67, 118,57, -9,9, 139,05, 117,76, -15,3, Østjylland, 135,98, 117,38, -13,7, 139,43, 116,02, -16,8, Vestjylland, 140,37, 120,21, -14,4, 140,68, 118,56, -15,7, Nordjylland, 132,70, 116,02, -12,6, 137,87, 116,56, -15,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, ., Kapitelstakster 2019, 18. februar 2020 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30373

Nyt

NYT: Høsten rammer rekordniveau igen

24. november 2017, Vejret drillede, da årets høst skulle bjærges, men udbyttet blev højt. Landmændene høstede 10 mio. tons korn i 2017 - 9 pct. mere end i 2016 - og kom ganske tæt på den flotte høst i 2015. Den gode høst skyldes først og fremmest et højt udbytte pr. hektar, da det samlede kornareal faldt med næsten 2 pct., Højere hektarudbytte for de fleste afgrøder, Arealet med vårbyg faldt med 9 pct. og overgås atter af vinterhvede. Der stod vinterhvede på mere end 1/10 af Danmarks samlede areal i 2017. Produktionen af vinterhvede steg hele 15 pct. fra 4,1 mio. tons i 2016 til 4,7 mio. tons i 2017 og udgør nu næsten halvdelen af den samlede kornproduktion. , De fleste kornafgrøder havde stigende gennemsnitsudbytter, ikke mindst vinterhvede, som steg fra 73 hkg/ha i 2016 til 83 hkg/ha i 2017. Også rug, triticale og vinterbyg havde pæne stigninger. , Det samlede danske kornudbytte pr. hektar steg med 11 pct. fra 2016 til 2017. En del af denne stigning kan formentlig tilskrives højere kvoter for tilføring af kvælstof. Nye regler, , Landbrugspakken, , blev vedtaget i 2016, men slog først fuldt igennem i 2017. Udover højere gennemsnitsudbytter skyldes den samlede stigning i kornproduktionen også et skift mod de højtydende vinterafgrøder. Det milde vejr i efteråret og vinteren 2016 har desuden været gavnligt for vinterafgrøderne., Godt år for raps, Produktionen af raps steg med hele 46 pct. - fra 506.000 tons i 2016 til 739.000 tons i 2017. Arealet steg med 9 pct., men større betydning havde en stigning i udbyttet fra 31 til 42 hkg/ha. Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder meget lidt i den samlede høst med kun 21.000 hektar og 83.000 tons. Arealet er dog fordoblet siden 2014. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd i størrelsesordenen 100.000 hektar., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Hovedparten af den danske kornhøst anvendes til foder - dette udgjorde 70 pct. i driftsåret 2015/2016. Yderligere 18 pct. af kornhøsten gik til eksport og resten fordelte sig på industriforbrug (fx til øl), mel og gryn, udsæd samt oplagring. Danmark er nettoeksportør af korn. Salgsværdien af det danske korn udgjorde 9,7 mia. kr. i 2016, hvilket svarer til 14 pct. af landbrugets samlede salgsproduktion. 24.000 landmænd dyrkede korn i 2017, heraf 14.000 med vinterhvede og 20.000 med vårbyg. , Høsten af korn, raps og bælgsæd, , 2015, 2016, 2017*, Ændring, 2016-2017, , 2015, 2016, 2017*, Ændring, 2016-2017, , 2015, 2016, 2017*, Ændring, 2016-2017, , 1.000 ha, , hkg/ha, , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 453, 1, 465, 1, 443, -22, 69, 62, 69, 7, 10, 023, 9, 130, 9, 990, 860, Vinterhvede, 618, 566, 572, 6, 80, 73, 83, 10, 4, 958, 4, 117, 4, 738, 622, Vårhvede, 15, 17, 15, -3, 48, 49, 52, 3, 72, 85, 75, -10, Rug, 122, 100, 111, 12, 63, 58, 66, 8, 772, 577, 736, 158, Triticale, 16, 10, 9, -1, 53, 55, 66, 11, 82, 56, 61, 5, Vinterbyg, 119, 110, 125, 15, 68, 62, 68, 6, 805, 678, 849, 171, Vårbyg, 512, 597, 541, -56, 60, 55, 58, 3, 3, 051, 3, 271, 3, 146, -125, Havre og blandsæd, 44, 60, 65, 6, 53, 51, 54, 3, 231, 302, 351, 49, Majs til modenhed, 1, 9, 6, 5, -1, 62, 77, 68, -9, 53, 44, 35, -9, Raps i alt, 2, 193, 163, 178, 14, 43, 31, 42, 11, 826, 506, 739, 233, Bælgsæd, 12, 16, 21, 5, 43, 35, 40, 6, 51, 56, 83, 28, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. , Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på de seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., 2, Vårraps udgør kun få promille af raps i alt og er fra 2015 slået sammen med vinterraps. Ældre tal adskilt på vinter- og vårraps findes i Statistikbanken. , Høsten af korn, raps og bælgsæd 2017, 24. november 2017 - Nr. 454, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2018, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25806

Nyt

NYT: Rekordhøst for andet år i træk

25. november 2015, Landmændene høstede 10 mio. tons korn i 2015. Det er 3 pct. mere end sidste år og den største høst siden 2009. Stigningen fra 2014 til 2015 skyldes især en større produktion af vårbyg. Vårbyg er den næststørste afgrøde efter vinterhvede både med hensyn til produktion og areal., Vårbyg i fremgang igen, Arealet med vinterhvede er faldet fra at udgøre 45 pct. af det samlede kornareal i 2014 til 43 pct. i 2015. Modsat er vårbyg steget fra 34 til 35 pct., og rug er steget fra 7 til 8 pct. af det samlede kornareal., I gennemsnit er det danske kornudbytte pr. hektar steget med 1 pct. fra 2014 til 2015. Her har især et stigende udbytte for vårbyg haft betydning. Ud over vårbyg har havre og vårhvede haft et stigende udbytte, hvorimod triticale og rug havde et lidt ringere udbytte end i 2014. , Stigningen i den samlede høst skyldes også, at det samlede areal med korn er steget med 1 pct. i forhold til 2014., Største produktion af raps nogensinde, Produktionen af raps er steget med 16 pct. - fra 709.000 tons i 2014 til 821.000 tons i 2015. Arealet med raps er det største siden 1991 og produktionen er den største nogensinde, da udbytterne er steget mærkbart gennem årene. Stort set alt produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder efterhånden meget lidt i den samlede høst med kun ca. 12.000 hektar og 53.000 tons. Arealet er dog steget noget i forhold til 2014. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd i størrelsesordenen 100.000 hektar., Høsten af korn, raps og bælgsæd, , 2013, 2014, 2015*, Ændring, 2014-2015, , 2013, 2014, 2015*, Ændring, 2014-2015, , 2013, 2014, 2015*, Ændring, 2014-2015, , 1.000 ha, , hkg/ha, , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 435, 1, 443, 1, 453, 10, , 63, 68, 69, 1, , 9, 085, 9, 764, 10, 017, 253, Vinterhvede, 540, 647, 618, -30, , 74, 79, 80, 1, , 3, 997, 5, 083, 4, 939, -144, Vårhvede, 28, 16, 15, -1, , 52, 46, 48, 2, , 148, 71, 71, 0, Rug, 87, 107, 122, 15, , 60, 64, 63, -1, , 527, 678, 771, 93, Triticale, 13, 16, 16, 0, , 56, 62, 55, -7, , 74, 96, 85, -11, Vinterbyg, 109, 119, 119, 0, , 62, 66, 67, 1, , 677, 790, 804, 14, Vårbyg, 580, 485, 512, 27, , 56, 57, 60, 3, , 3, 273, 2, 758, 3, 059, 301, Havre og blandsæd, 64, 44, 44, 0, , 49, 49, 54, 5, , 313, 217, 237, 20, Majs til modenhed, 1, 13, 10, 8, -2, , 60, 72, 61, -12, , 76, 73, 51, -22, Raps i alt, 2, 177, 166, 193, 27, , 39, 43, 43, -1, , 688, 709, 821, 112, Bælgsæd, 7, 8, 12, 4, , 34, 40, 44, 4, , 25, 33, 53, 20, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg., Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed (dvs. majs høstet som kerner) høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på de seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., 2, Vårraps udgør kun få promille af raps i alt og er fra 2015 slået sammen med vinterraps. Ældre tal adskilt på vinter- og vårraps findes i Statistikbanken. , Høsten af korn, raps og bælgsæd 2015, 25. november 2015 - Nr. 562, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2016, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20489

Nyt

NYT: Højere priser på raps og korn

14. maj 2021, Salgspriserne på raps, byg og hvede var stigende i første kvartal 2021. Prisen på raps har været stigende i en længere periode og er ikke set højere siden 2013. Priserne på byg og hvede var høje i 2019 pga. tørken året før, men nærmer sig i 2021 igen samme prisniveau. Prisudviklingen på det danske marked følger dermed de af FAO (Food and Agriculture Organization) offentliggjorte indeks for , korn og vegetabilske olier, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris10, Byg og hvede fylder mest på markerne, Byg og hvede er de mest udbredte afgrøder på de danske marker, se , det dyrkede areal, , og det meste anvendes til foder, se , anvendelse af korn, . Raps anvendes både til foder (primært som rapskager), til fødevarer (rapsolie) og til biobrændsel. , Jordbrugets bytteforhold forringet, I første kvartal 2021 blev bytteforholdet forringet 1,8 pct. i forhold til fjerde kvartal 2020. Det skyldes især lavere priser på svin og de andre animalske salgsprodukter. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Landmændenes salgspriser på vegetabilske salgsprodukter steg 5,6 pct. i første kvartal 2021 i forhold til fjerde kvartal 2020, mens de animalske salgsprodukter faldt 1,7 pct. Samlet set var prisen på jordbrugets salgsprodukter næsten uændret, mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 1,7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 4. kvt. , 2020, 1. kvt. , 2021, 1. kvt. 2020 , - 1. kvt. 2021, 4. kvt. 2020 , - 1. kvt. 2021, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 100, 99, -10,2, -1,8, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 104, 104, -9,0, -0,1, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 107, 113, 5,3, 5,6, Heraf, , , , , , Korn, 131, 105, 112, 6,4, 7,5, Raps , 33, 108, 115, 4,0, 5,9, Grøntsager og prydplanter, 78, 114, 119, 3,8, 4,7, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 102, 100, -14,0, -1,7, Heraf, , , , Kvæg , 46, 91, 87, -6,4, -3,5, Svin , 308, 109, 108, -29,6, -0,7, Fjerkræ , 26, 93, 90, -5,4, -3,2, Mælk , 195, 114, 112, -3,1, -2,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 105, 1,3, 1,7, Forbrug i produktionen, 876, 103, 105, 1,4, 2,0, Heraf, , , , Energi , 49, 108, 114, -3,1, 5,2, Gødningsstoffer , 37, 81, 83, -4,7, 2,7, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 93, 93, -0,5, 0,0, Foderstoffer, 297, 102, 105, 3,8, 3,4, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 106, 0,5, -0,1, Investeringsgoder, 124, 104, 104, 0,5, -0,1, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2021, 14. maj 2021 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. november 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31916

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation