Forside

Søgeresultat

Viser resultat 9471 - 9480 af 10284

NYT: Den nationale vejgodstransport vokser

21. marts 2017, Danske lastbilers transportarbejde (gods gange distance) steg 1 pct. i fjerde kvartal 2016 sammenlignet med fjerde kvartal i 2015. I hele 2016 blev de danske lastbilers transportarbejde samlet 4 pct. større end i året før. Væksten er udelukkende sket i den nationale transport, som er steget 5 pct. Danske lastbiler har dog fastholdt samme niveau for international kørsel i 2016 som i foregående år. Det sker efter faldende international kørsel siden 2012., Stor stigning i firmakørsel, I den nationale transport steg transportarbejdet i såvel vognmands- som firmakørsel. Firmakørsel, dvs. firmaers kørsel med egne varer, som i 2016 udgjorde 14 pct. af den samlede nationale kørsel, steg 13 pct. det seneste år, mens vognmandskørsel steg 4 pct., Danske lastvogne holder stand i den internationale transport, International kørsel udgjorde i 2016 19 pct. af det totale transportarbejde med danske lastbiler. Transportarbejdet var uændret i forhold til året før, idet de danske lastvogne øgede transportarbejdet i internationale ture fra Danmark til udlandet med 16 pct. Derimod faldt international kørsel til Danmark 5 pct. og den øvrige kørsel faldt 21 pct. Øvrig kørsel dækker over international kørsel, som ikke kører til eller fra Danmark., Færre tomme ture over de seneste ti år, De danske lastbiler kørte færre ture i både den internationale og den nationale transport i 2016 sammenlignet med året før. I alt var der 13,8 mio. nationale ture og 454.000 internationale ture i 2016. , 19 pct. af de internationale ture var tomkørsel, dvs. uden gods. Det gjaldt for 21 pct. af de nationale. For ti år siden i 2007 var 25 pct. af de internationale ture tomme, mens det samme var gældende for 28 pct. af de nationale ture. , Godstransport med danske lastbiler, , 2015, 2016, Ændring seneste 4, kvartaler, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., ift. samme periode året før, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 801, 3, 901, 3, 705, 3, 931, 4, 052, 4, 289, 3, 651, 3, 964, 617, 4,0, National kørsel, 2, 997, 3, 173, 3, 032, 3, 122, 3, 255, 3, 390, 3, 064, 3, 235, 619, 5,0, Vognmandskørsel, 2, 653, 2, 744, 2, 593, 2, 630, 2, 840, 2, 912, 2, 540, 2, 726, 397, 3,7, Firmakørsel, 344, 429, 439, 492, 415, 477, 524, 509, 222, 13,0, International kørsel, 803, 728, 674, 809, 796, 899, 588, 729, -1, -0,0, Fra Danmark til udlandet, 388, 303, 285, 351, 401, 482, 291, 367, 213, 16,1, Fra udlandet til Danmark, 207, 243, 186, 233, 257, 240, 132, 198, - 42, -4,9, Øvrig kørsel, 1, 208, 181, 202, 225, 138, 177, 165, 164, -172, -21,1, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 42,2, 45,8, 42,9, 46,0, 45,6, 47,8, 44,5, 45,6, 6,6, 3,7, National kørsel, 40,7, 44,3, 41,5, 44,1, 43,8, 46,3, 43,3, 44,0, 6,7, 3,9, Vognmandskørsel, 34,4, 37,9, 34,4, 35,0, 38,1, 40,1, 35,8, 35,6, 8,0, 5,6, Firmakørsel, 6,3, 6,4, 7,0, 9,1, 5,6, 6,2, 7,5, 8,4, -1,2, -4,2, International kørsel, 1,5, 1,5, 1,5, 1,8, 1,8, 1,5, 1,1, 1,6, -0,1, -2,4, Fra Danmark til udlandet, 0,6, 0,5, 0,5, 0,7, 0,9, 0,6, 0,5, 0,8, 0,5, 19,5, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,5, 0,3, 0,4, 0,5, 0,4, 0,3, 0,4, -0,0, -0,3, Øvrig kørsel, 1, 0,5, 0,4, 0,6, 0,7, 0,4, 0,5, 0,3, 0,4, -0,6, -27,2, , mio. km, , Kørte km i alt, 393, 392, 374, 400, 382, 423, 347, 393, -13, -0,8, National kørsel, 332, 338, 322, 342, 330, 358, 307, 344, 6, 0,5, Vognmandskørsel, 272, 274, 259, 268, 270, 285, 244, 282, 7, 0,6, Firmakørsel, 60, 65, 62, 73, 59, 73, 63, 63, -1, -0,2, International kørsel, 61, 54, 52, 58, 53, 65, 40, 49, -19, -8,6, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Godstransport med danske lastbiler 4. kvt. 2016, 21. marts 2017 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22663

Nyt

NYT: Uændret aktivitetsniveau med danske lastbiler

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,0 mia. tonkm , 1. kvt. 2024, -0,3 %, fra 4. kvt.2023 til 1. kvt. 2024, Se tabel, 18. juni 2024, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler var næsten uændret i første kvartal 2024 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,0 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Der var en smule forskydning mellem nationalt og internationalt transport, idet det nationale transportarbejde faldt 2,7 pct. i første kvartal, mens det internationale transportarbejde steg med 14,6 pct. Det nationale transportarbejde udgjorde knap 85 pct. af de danske lastbilers samlede transportarbejde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Transport med eldrevne lastvogne i vækst, men er fortsat meget beskeden, De eldrevne lastvognes udgjorde 2 promille af det samlede transportarbejde i første kvartal 2024 svarende til 8,2 mio. tonkm. Transportarbejdet for eldrevne lastbiler er forbundet med forhøjet usikkerhed på grund af det begrænsede statistiske grundlag, hvilket også afspejler sig i de store kvartalsvise udsving i nedenstående graf. , Eldrevne lastbiler og sættevognstrækkere udgjorde i samme periode 11 promille af bestanden af køretøjer, og de eldrevne lastvognes andel af transportarbejdet er dermed mindre end deres andel af flåden af lastvogne. Den primære forklaring på det er, at de indregistrerede eldrevne lastvogne i gennemsnit er mindre end flådens gennemsnitlige størrelse og dermed transporterer de mindre gods pr. tur. De kører til gengæld ikke påviseligt kortere end de dieseldrevne lastvogne., Langt hovedparten af transportarbejdet, nemlig 99,4 pct. blev udført af dieseldrevne lastbiler. Den resterende del er primært transporteret med gasdrevne lastvogne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil54, og særkørsel på vejgodsstatistikken, Forventninger ændrede lastvognflådens sammensætning under COVID-19, Andelen af 0-1-årige lastbiler i den nationale bilflåde ligger normal omkring 30 pct. Det er en relativ stabil procentdel, der siden 2007 kun er påvirket af to forskellige kriser, finanskrisen i 2008-2009 og sundhedskrisen med COVID-19 i 2020. I begge tilfælde holdt vognmændene igen med at investere i nye lastbiler. , I forbindelse med finanskrisen kom effekten forsinket i forhold til nedgangen i transportarbejdet, så først i 2011 nåede andelen af 0-1-årige lastbiler lavpunktet med 14 pct. af de godstransporterende lastbiler. Under sundhedskrisen var effekten svagere, men allerede i 2020 var der en forventningsreaktion. I 2021 nåede andelen det laveste niveau under sundhedskrisen på 23 pct. Til sammenligning var andelen 22 pct. et år efter finanskrisen i 2010, så reaktionen på de to kriser lignede hinanden det første år. Efter første år af sundhedskrisen viste, at det ikke var en økonomisk krise med fald i transporten, steg andelen af 0-1-årige lastbiler igen og nåede op på 29 pct. i 2023 - og var dermed næsten tilbage på niveauet fra 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nvg1, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2022, 2023, 2024, Ændring, , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 1. kvt. 2024 ift., 4. kvt. 2023, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 661, 3, 747, 3, 914, 4, 211, 4, 119, 4, 051, 4, 021, 4, 009, -13, -0,3, National kørsel, 3, 125, 3, 164, 3, 317, 3, 616, 3, 436, 3, 399, 3, 466, 3, 373, -93, -2,7, Vognmandskørsel, 2, 696, 2, 747, 2, 812, 3, 073, 2, 957, 2, 838, 3, 054, 2, 965, -89, -2,9, Firmakørsel, 429, 418, 504, 543, 480, 561, 412, 407, -4, -1,1, International kørsel, 536, 582, 597, 595, 683, 652, 555, 636, 81, 14,6, Fra Danmark til udlandet, 341, 426, 415, 409, 438, 422, 342, 385, 43, 12,6, Fra udlandet til Danmark, 143, 110, 125, 138, 193, 172, 164, 188, 24, 14,4, Øvrig kørsel, 1, 53, 46, 57, 48, 53, 58, 49, 64, 14, 29,2, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 41,0, 45,7, 45,3, 43,7, 43,9, 42,3, 39,8, 42,6, 2,8, 7,2, National kørsel, 40,2, 44,9, 44,2, 42,7, 42,7, 41,0, 38,9, 41,6, 2,7, 6,9, Vognmandskørsel, 33,0, 37,0, 36,1, 35,2, 34,3, 33,1, 32,3, 33,8, 1,5, 4,7, Firmakørsel, 7,1, 7,9, 8,1, 7,6, 8,5, 8,0, 6,6, 7,8, 1,2, 17,8, International kørsel, 0,9, 0,9, 1,0, 0,9, 1,2, 1,2, 0,9, 1,0, 0,2, 18,4, Fra Danmark til udlandet, 0,5, 0,5, 0,6, 0,6, 0,7, 0,7, 0,4, 0,5, 0,0, 10,9, Fra udlandet til Danmark, 0,3, 0,2, 0,3, 0,3, 0,4, 0,4, 0,3, 0,4, 0,1, 22,8, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 0,0, 35,3, , mio. km, , Kørte km i alt, 372, 372, 374, 387, 369, 364, 348, 362, 14, 4,0, National kørsel, 331, 328, 330, 346, 323, 318, 310, 318, 8, 2,6, Vognmandskørsel, 269, 269, 267, 281, 261, 251, 262, 259, -2, -0,9, Firmakørsel, 61, 60, 63, 66, 62, 67, 48, 59, 10, 21,8, International kørsel, 41, 43, 44, 41, 46, 46, 38, 44, 6, 15,5, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,0 mia. tonkm , 1. kvt. 2024, -0,3 %, fra 4. kvt.2023 til 1. kvt. 2024, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2024, 18. juni 2024 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2024, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47949

Nyt

NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

2. marts 2023, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 100,8 mia. kr. i 2021. Dette var en stigning på 33,1 mia. kr. fra 2020, svarende til en stigning på 49 pct. 2021 var ligesom 2020 præget af COVID-19. Overordnet set har dette dog ikke haft indflydelse på udviklingen i selskabernes skattepligtige indkomst i 2021. De steg nemlig med 152,0 mia. kr. til i alt 471,9 mia. kr. i 2021. Det var en stigning på 48 pct. Aktieselskaber stod for 50 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en fjerdedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2021, udgjorde 23,2 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 20,2 mia. kr. i selskabsskat svarende til 20 pct. Top-100 betalte 43,4 mia. kr. i selskabsskat i 2021, svarende til 43 pct. af de samlede selskabsskatter. I 2020 udgjorde andelene hhv. 23 pct. for top-10, 22 pct. for 11-100 og 45 pct. for top-100., Næsten hver tredje selskab betalte selskabsskat, I 2021 var der 334.279 selskaber. Af disse havde 105.078 en positiv skattepligtig indkomst, svarende til 31 pct., og skulle dermed betale selskabsskat. I 2020 var andelen 28 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 44 pct. i 2021, 40 pct. i 2020 og 47 pct. i 2005., Finansiering og forsikring bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Branchegruppen , finansiering og forsikring bidrog, i 2021 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 15,7 mia. kr. i 2020 til 26,9 mia. kr., svarende til en stigning på 71 pct. Branchegruppen , industri, var næststørste bidragsyder med 23,7 mia. kr., hvilket var 7,0 mia. kr. eller 42 pct. mere end i 2020. Tredjestørste branchegruppe var , handel, , der bidrog med 18,0 mia. kr., hvilket var 6,1 mia. kr. eller 52 pct. mere end i 2020. Tilsammen bidrog disse tre branchegrupper med 68,5 mia. kr., hvilket er 68 pct. af den samlede selskabsskat., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2020 og 2021. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2021 haft en sats på 35 pct., og er i 2020 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden. Dog skal man være opmærksom på, at landene har indrettet selskabsbeskatningen forskelligt, og har forskellige måder at opgøre beskatningsgrundlaget på., Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2022, Selskabsskatten i Danmark udgør 8,2 pct. af de samlede skatter og afgifter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 8,2 pct. i 2021. Siden 2017 har Danmark, på nær i 2018, ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Irland ligger i 2021 i toppen med 16,6 pct., mens Letland ligger i bunden med 2,2 pct., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsbeskatning i indkomståret 2021, 2. marts 2023 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40281

Nyt

NYT: Elstar er den største æblesort i Danmark

1. juli 2024, Elstar er den mest udbredte æblesort i Danmark målt i areal. Sorten udgør med 230 ha 18 pct. af det samlede areal med æbler i 2023. Elstar har siden 2002 været den mest betydende æblesort i de danske frugtplantager. Elstar blev udviklet i Holland i 1955, som en krydsning mellem æblesorterne Golden Delicious og Ingrid Marie. Netop Ingrid Marie var indtil 1997 den mest udbredte æblesort i Danmark, men er nu henvist til andenpladsen. Læs mere om udviklingen i arealerne med de forskellige æblesorter i , Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år, (Nyt fra Danmarks Statistik 2018:26)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Arealer for udvalgte æblersorter og pærer fordelt efter regioner 2023, , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, , ha, Alle æbler, 1, 285, 114, 407, 587, 137, 40, Elstar, 230, 5, 73, 119, 29, 5, Ingrid Marie, 139, 8, 37, 82, 10, 3, Pærer, 323, 15, 113, 154, 34, 7, Økologiske æbler, 467, 83, 132, 200, …, …, Økologiske pærer, 51, …, …, …, …, …, , pct., Alle æbler, 100,0, 8,9, 31,7, 45,7, 10,7, 3,1, Elstar, 100,0, 2,2, 31,7, 51,7, 12,6, 2,2, Ingrid Marie, 100,0, 5,8, 26,6, 59,0, 7,2, 2,2, Pærer, 100,0, 4,6, 35,0, 47,7, 10,5, 2,2, Økologiske æbler, 100,0, 17,8, 28,3, 42,8, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel., Syddanmark har det største areal med frugttræer, Region Syddanmark har næsten halvdelen af det danske areal med både æbler og pærer efterfulgt af Region Sjælland med 30 pct af arealet med æbler og 35 pct. af arealet med pærer. I de tre andre regioner er æbler og pærer kun svagt repræsenteret. Eksemplvis har Region Nordjylland kun 3 pct. af arealet med æbler., Økologi, 36 pct. af arealet med æbler er på økologiske bedrifter, mens andelen er mindre for pærer, nemlig 16 pct. Halvdelen af alle bedrifter med æbler og pærer er økologiske. , Bedrifter med æbler og pærer fordelt efter regioner 2023, , Hele landet, Region, Hovedstaden, Region, Sjælland, Region, Syddanmark, Region, Midtjylland, Region, Nordjylland, , bedrifter, Æbler eller pærer, 401, 52, 121, 122, 79, 27, Æbler, 388, 52, 115, 117, 78, 26, Pærer, 204, 24, 66, 61, 39, 14, Økologiske æbler eller pærer, 203, 36, 65, 47, 41, 14, Økologiske æbler, 202, 36, 64, 47, …, …, Økologiske pærer, 83, …, …, …, …, …, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen 2023, særkørsel. , Areal med æbler og pærer fordelt efter alder og sorter 2023, , Træernes alder, Træer, pr. ha, , I alt, 1-4 år, 5-9 år, 10-14 år, 15-24 år, 25 år og derover, , , ha, , Alle æbler, 1, 285, 254, 231, 298, 389, 114, 1, 798, Aroma, 82, 8, 14, 27, 31, 2, 1, 979, Belle de Boskoop, 32, 12, 5, 4, 5, 6, 1, 036, Belida, 17, 3, 4, 3, 6, 1, 2, 065, Cox orange, 32, 2, 2, 5, 15, 7, 1, 729, Discovery, 70, 9, 7, 19, 24, 12, 1, 471, Elstar, 230, 49, 27, 65, 81, 8, 2, 214, Gala, 11, 0, 1, 2, 7, 0, 2, 511, Gråsten, 27, 1, 2, 4, 15, 5, 1, 666, Holsteiner cox, 51, 14, 3, 8, 24, 2, 1, 775, Ingrid Marie, 139, 28, 9, 41, 45, 16, 1, 955, Junami, 82, 14, 51, 15, 2, 0, 2, 772, Jonagold, 63, 10, 5, 15, 27, 5, 2, 199, Pigeon, 11, 2, 0, 3, 4, 2, 1, 512, Rubens, 8, 0, 0, 7, 1, 0, 2, 904, Summerred, 7, 0, 2, 3, 1, 0, 1, 793, Mutzu, 4, 0, 0, 1, 1, 2, 1, 256, Filippa, 17, 4, 3, 4, 2, 4, 764, Topaz, 25, 11, 6, 4, 3, 0, 1, 674, Santana, 9, 0, 0, 2, 6, 0, 2, 548, Zari, 4, 3, 1, 0, 0, 0, 3, 019, Ahrista, 7, 1, 3, 2, 1, 0, 1, 375, Alkemene, 4, 1, 3, 0, 0, 0, 1, 686, Maribelle, 6, 1, 5, 0, 0, 0, 2, 374, Rubinola, 16, 10, 2, 1, 3, 0, 1, 270, Rubinstep/Pirouette, 16, 2, 7, 0, 7, 0, 2, 474, Elise, 8, 4, 0, 3, 1, 0, 1, 820, Andre æbler, 309, 66, 68, 59, 77, 39, 1, 164, Pærer , 323, 58, 51, 85, 85, 44, 1, 927, Kilde: , www.statistikbanken.dk/frugt4, Frugttræplantager 2022, 1. juli 2024 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2028, Alle udgivelser i serien: Frugttræplantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Opgørelsen omfatter alle bedrifter med et areal med æbler og pærer på mindst 1 hektar. Desuden bidrager undersøgelsen til at opfylde EU-statistikkrav vedrørende produktion af frugt og grønt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29819

Nyt

NYT: Kornpriserne faldt for andet år i træk

13. februar 2025, For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se , Kornpriserne faldt i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39). Vi er dermed tæt på priserne i 2021, hvor byg og hvede kostede henholdsvis 140 og 141 kr. pr. 100 kg. Herefter fulgte stærkt stigende priser efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Se , Kornpriserne på himmelflugt i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:46)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Høsten, De danske landmænd høstede i 2024 korn på 1,3 mio. ha. Byg og hvede er de mest betydende kornafgrøder i dansk landbrug, men der dyrkes også fx rug og havre. På grund af et usædvanligt vådt forår blev betingelserne for dyrkning af korn ugunstige og høsten af korn endte med at blive 16 pct. ringere end en normalhøst. Se , Ringe kornhøst efter vådt forår, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:330) og flere detaljer om høsten i , www.statistikbanken.dk/hst77, . , Kilde:, www.statistikbanken.dk/hst77, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, løbende priser, , Byg, Hvede, , 2023, 2024, Ændring, 2023, 2024, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 179, 158, -11, 169, 150, -12, Sjælland med omliggende øer, 177, 160, -10, 167, 146, -12, Lolland-Falster med omliggende øer, 186, 169, -9, 173, 149, -14, Bornholm, 161, 144, -10, 166, 139, -17, Fyn med omliggende øer, 181, 158, -13, 169, 151, -11, Sønderjylland, 176, 157, -10, 170, 155, -9, Østjylland, 185, 162, -12, 171, 152, -11, Vestjylland, 177, 158, -11, 169, 152, -10, Nordjylland, 176, 151, -15, 169, 145, -14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2024, 13. februar 2025 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50594

Nyt

NYT: Prisen på byg falder, mens prisen på hvede stiger

12. februar 2021, Prisen på byg - den ene halvdel af kapitelstaksterne - er i 2020 faldet med 7 pct. i forhold til 2019, mens prisen på hvede derimod er steget med 5 pct. Det er meget usædvanligt, da de to kornarter plejer at stige og falde i pris sammen. Kapitelstaksten er den gennemsnitlige pris for perioden september til december., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Produktionen af byg steg og hvede faldt, Forklaringen på den forskellige prisudvikling skal findes i høsten 2020, hvor produktionen af byg steg med 15 pct., mens produktionen af hvede omvendt faldt 12 pct. Dermed er der blevet skabt et større udbud af byg og et mindre udbud af hvede, som markedet har reageret på. Læs mere om høsten 2020 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:449, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Statistikkens bruges til regulering, Kapitelstakster bruges først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, , Byg, Hvede, , 2019, 2020, Ændring, 2019, 2020, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,00, 108,39, -7,4, 113,93, 119,79, 5,1, Sjælland med omliggende øer, 113,51, 106,62, -6,1, 108,33, 116,23, 7,3, Lolland-Falster med omliggende øer, 123,05, 109,12, -11,3, 109,59, 114,20, 4,2, Bornholm, 107,26, 94,07, -12,3, 99,21, 106,48, 7,3, Fyn med omliggende øer, 111,56, 105,85, -5,1, 115,42, 120,02, 4,0, Sønderjylland, 118,57, 108,04, -8,9, 117,76, 122,22, 3,8, Østjylland, 117,38, 109,64, -6,6, 116,02, 120,87, 4,2, Vestjylland, 120,21, 108,36, -9,9, 118,56, 124,23, 4,8, Nordjylland, 116,02, 110,06, -5,1, 116,56, 123,38, 5,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2020, 12. februar 2021 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32359

Nyt

NYT: Rekordstort udbud trækker kornpriserne ned

15. februar 2017, Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, faldt med 14 pct. for byg og 9 pct. for hvede, i forhold til 2015. Prisen er under 2010-niveau, men dog stadig væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 101,53 kr. i 2016, svarende til et fald på 16,21 kr. i forhold til 2015. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 102,46 kr., svarende til et fald på 10,12 kr. i forhold til 2015. For fjerde år i træk var der rekordhøst på verdensplan, ifølge International Grains Council. Det øgede udbud har ikke været mødt af en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været medvirkende til prissætningen., Kapitelstakster i 400 år, I dag bruges kapitelstakster primært til beregning af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Kapitelstakster kan dog føres tilbage til 1600-tallet og har været brugt til omregning af afgifter, der var fastsat i naturalier, men skulle betales i penge. Kapitelstaksterne har især haft betydning for ydelser til kirken, fx betalinger af tiende, og blev oprindeligt bestemt af domkapitlerne, deraf navnet. , Byg dyrest på Fyn med omliggende øer, Prisen på byg faldt 14 pct. i forhold til året før. Der var fald i alle områder. Det største fald i prisen var i Nordjylland, hvor prisen faldt med 16 pct. i forhold til året før. Prisen på Fyn var højest med 104,34 kr. pr. 100 kg. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men her faldt prisen også i forhold til sidste år. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 12 pct., mens den faldt 15 pct. på Lolland-Falster med omliggende øer, begge i forhold til året før. Ligesom året før, var der ikke en tydelig prisforskel mellem Vest- og Østdanmark i 2016., Hvede dyrest i Vestjylland, Prisen på hvede faldt med 9 pct. Prisfaldet var størst på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 10 pct. Faldet i Nordjylland gør, at Vestjylland nu er dyrest at købe hvede i med 105,78 kr. pr. 100 kg. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2016, hvilket også var tilfældet i 2012-2015. Dette skyldes formentlig efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark., Nedregulering af jordlejen, Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for grundbetalingen (den tidligere enkeltbetalingsordning) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. Støttebeløbet for grundbetaling beregnes på baggrund af betalingsrettighedernes værdi og afhænger ikke af, hvad du dyrker på arealerne - hertil lægges den grønne støtte. I 2017 er den almindelige betalingsrettighed beregnet til en støtte på 1.885 kr. pr. hektar, inklusive den grønne støtte. Den grønne støtte udgør 585 kr. pr. hektar, ifølge Miljø og Fødevareministeriet. Til sammenligning var den samlede støtte i 2016 på 1.890 kr. pr. hektar. Støtten kan variere fra ansøger til ansøger, og skal derfor blot ses som vejledende., Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især lavere indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får lavere udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder., Kapitelstakster, , Byg, , Hvede, , 2015, 2016, Ændring, , 2015, 2016, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,74, 101,53, -14, , 112,58, 102,46, -9, Sjælland med omliggende øer, 116,70, 102,24, -12, , 107,92, 99,03, -8, Lolland-Falster med omliggende øer, 120,20, 102,39, -15, , 107,76, 96,87, -10, Bornholm, 103,32, 91,95, -11, , 99,72, 93,19, -7, Fyn med omliggende øer, 119,23, 104,34, -12, , 115,01, 104,99, -9, Sønderjylland, 118,33, 100,17, -15, , 113,73, 104,08, -8, Østjylland, 117,87, 101,93, -14, , 113,74, 104,22, -8, Vestjylland, 115,93, 101,53, -12, , 116,05, 105,78, -9, Nordjylland, 118,39, 99,89, -16, , 116,08, 104,61, -10, Kapitelstakster 2016, 15. februar 2017 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23487

Nyt

NYT: Fortsat fald i jordbrugets gæld og renter

26. oktober 2021, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2020 opgjort til 294 mia. kr. og er derfor for første gang i mange år under 300 mia. kr. Gælden er blevet mindre de seneste fire år i streg, siden den i 2016 udgjorde omkring 350 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Resultater fra driften har muliggjort større afdrag i flere år, For både landbrug og gartnerier har 2020 været et år med god indtjening, se artiklerne i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 260:, 2020 gav gode økonomiske resultater for landbrug, og nr. 367: , 2020 var et godt år for gartnerierne, . Driftsresultaterne har dermed muliggjort afvikling af en del af realkredit- og bankgæld., Jordbrugets gæld, oversigtstabel, , 2010, 2012, 2014, 2016, 2018, 2020, , mia. kr., I alt, 355, 353, 352, 349, 334, 294, Realkredit, 261, 258, 255, 252, 243, 225, Bank, 70, 68, 71, 68, 59, 43, Andet, 24, 26, 27, 29, 32, 27, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renteudgifter faldt også, Både lavere gæld, men også lidt lavere betalt rente, gjorde, at jordbrugets samlede renteudgifter faldt 1 mia. kr. til 5,5 mia. kr. i 2020. Især jordbrugets renteudgifter til realkredit (inkl. administrationsbidrag) er faldet de seneste ti år: Fra 6,8 mia. kr. i 2010 til 2,6 mia. kr. i 2020. Men også renteudgifter til banker er faldet: Fra 3,5 mia. kr. i 2010 til 2,0 mia. kr. i 2020. Endelig har øvrige renteudgifter (fx vedrørende personlige lån, varegæld og moms/skattegæld) været uændret 0,8 mia. kr. Udviklingen har betydet, at realkredit i 2020 udgør under halvdelen af jordbrugets samlede renteudgifter mod godt 60 pct. i 2010., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Jordbrugets renter og gæld 2020, 26. oktober 2021 - Nr. 380, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. november 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34712

Nyt

NYT: Svineprisen trækker jordbrugets bytteforhold op

20. februar 2020, Jordbrugets bytteforhold blev forbedret i fjerde kvartal 2019, hvilket primært skyldes de store prisstigninger på svin. Landmændenes salgspriser på animalske salgsprodukter steg 10,0 pct. i fjerde kvartal i forhold til tredje kvartal 2019, mens salgspriser på vegetabilske salgsprodukter faldt 3,8 pct. Samlet set steg jordbrugets salgsprodukter 5,0 pct. Samtidig faldt priserne på forbruget i produktionen med 0,9 pct. Jordbrugets bytteforhold er et mål for forholdet mellem priser på jordbrugets salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Stigende svinepriser kan ses i industrien og hos forbrugeren, De kraftigt stigende svinepriser kan nu også ses i industrien og hos forbrugeren, hvor de seneste prisindeks for slagteriindustrien viser en stigende tendens (se, Producent- og importprisindeks for varer januar 2020, i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:64, og, Forbruger- og nettoprisindeks januar 2020, i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:38, )., Stigningen i jordbrugets salgsprodukter skyldes svinepriserne, I forhold til fjerde kvartal 2018 steg jordbrugets salgsprodukter med 12 pct. hvilket skyldtes, at svin steg med 60 pct., mens der var et fald på de andre animalske salgsprodukter og korn. Grunden til at svin slår så meget igennem, skyldes at svin alene udgør 31 pct. af jordbrugets salgsprodukter og derfor har stor betydning for den samlede prisudvikling., Prisindeks på forbrug i produktionen er lavere end salgspriserne, Det samlede prisindeks for jordbrugets forbrug og investeringer faldt med 1,9 pct. i forhold til fjerde kvartal 2018 og 0,9 pct. fra tredje kvartal 2019 til fjerde kvartal 2019. Faldet skyldtes primært lavere priser på foderstoffer. Prisen på foderstoffer hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 3. kvt. , 2019, 4. kvt. , 2019, 4. kvt. 2018 , - 4. kvt. 2019, 3. kvt. 2019, - 4. kvt. 2019, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 104, 110, 14,3, 5,9, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 107, 113, 12,2, 5,0, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 105, 101, -5,8, -3,8, Heraf, , , , , , Korn, 131, 103, 102, -18,1, -1,5, Raps , 33, 104, 105, 0,1, 1,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 105, 98, 0,1, -6,5, Animalske salgsprodukter, 692, 109, 120, 24,0, 10,0, Heraf, , , , Kvæg , 46, 92, 92, -1,6, 0,7, Svin , 308, 128, 145, 60,2, 13,6, Fjerkræ , 26, 99, 96, -3,7, -2,2, Mælk , 195, 111, 111, -9,0, 0,0, Forbrug og investeringer, 1.000, 103, 102, -1,9, -0,9, Forbrug i produktionen, 876, 103, 102, -2,2, -1,0, Heraf, , , , Energi , 49, 119, 120, 1,5, 1,0, Gødningsstoffer , 37, 88, 88, -7,8, 0,1, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 98, 94, -4,0, -4,0, Foderstoffer, 297, 99, 97, -4,6, -2,4, Vedligeholdelse og reparation, 81, 105, 105, 0,3, 0,0, Investeringsgoder, 124, 105, 105, 0,3, 0,0, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, ., Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2019, 20. februar 2020 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30149

Nyt

NYT: Tønder kommune har det største landbrugsareal

15. juli 2022, Med 90.000 ha med marker topper Tønder i Sønderjylland som den største landbrugskommune i Danmark. På de næste pladser kommer Ringkøbing-Skjern og Viborg, begge vestjyske kommuner. Blandt de 10 største landbrugskommuner er det alene Lolland og Guldborgsund, som ikke er jyske., Afgrødefordeling, Bedrifterne i Tønder skiller sig ud fra landsgennemsnittet ved at have en høj andel af jorden, som dyrkes med grovfoderafgrøder, dvs. græs, majs og helsæd. Andelen er 50 pct. mod 28 pct. for hele landet og 33 pct. for Jylland under ét. Grunden til dette store areal med grovfoder er mange bedrifter med kvæg. Omvendt har de to østdanske kommuner Lolland og Guldborgsund kun en andel af grovfoder på henholdsvis 4 og 6 pct., men derimod høje andele af rodfrugter, først og fremmest sukkerroer. Rodfrugter omfatter også kartofler og foderroer., Landbrug i de fleste kommuner, Næsten alle kommuner i Danmark har landbrug. Kun enkelte kommuner i Region Hovedstaden som fx Frederiksberg og Gentofte er helt uden landbrug. I Danmark udgør landbruget 61 pct. af hele arealet, men i kommunerne Lolland, Odder, Morsø og Ærø er andelen helt oppe på 75 pct. Se mere i , Statistikbanken, om arealer fordelt efter kommuner., Afgrødefordelingen i Danmarks 10 største landbrugskommuner og landsdele 2022, , Korn og ærter, Industriafgrøder, Rodfrugter, Grovfoder, Gartneri , Øvrige afgrøder, Landbrug og gartneri i alt, , ha, Hele landet, 1, 349, 567, 199, 848, 95, 071, 722, 852, 18, 905, 242, 295, 2, 628, 536, Øst for Storebælt, 287, 618, 60, 011, 33, 580, 77, 029, 5, 905, 69, 194, 533, 337, Fyn, 146, 033, 26, 062, 1, 995, 40, 236, 4, 954, 35, 473, 254, 753, Jylland, 915, 916, 113, 776, 59, 496, 605, 586, 8, 045, 137, 627, 1, 840, 446, Tønder, 35, 751, 3, 464, 3, 246, 44, 569, 83, 3, 261, 90, 374, Ringkøbing-Skjern, 43, 099, 2, 912, 5, 119, 30, 929, 90, 6, 447, 88, 595, Viborg, 33, 887, 3, 589, 3, 318, 35, 811, 1, 350, 6, 904, 84, 860, Herning, 37, 589, 1, 254, 9, 197, 24, 502, 170, 5, 208, 77, 920, Aalborg, 36, 162, 5, 539, 2, 030, 21, 822, 446, 6, 862, 72, 862, Varde, 26, 497, 1, 268, 833, 40, 936, 63, 3, 120, 72, 718, Lolland, 38, 209, 6, 427, 12, 463, 2, 464, 537, 6, 662, 66, 760, Guldborgsund, 34, 965, 5, 664, 9, 625, 3, 775, 723, 8, 436, 63, 188, Aabenraa, 28, 470, 2, 486, 1, 929, 28, 321, 147, 1, 688, 63, 041, Thisted, 31, 845, 3, 795, 296, 21, 002, 50, 4, 634, 61, 622, , pct., Hele landet, 51,3, 7,6, 3,6, 27,5, 0,7, 9,2, 100,0, Øst for Storebælt, 53,9, 11,3, 6,3, 14,4, 1,1, 13,0, 100,0, Fyn, 57,3, 10,2, 0,8, 15,8, 1,9, 13,9, 100,0, Jylland, 49,8, 6,2, 3,2, 32,9, 0,4, 7,5, 100,0, Tønder, 39,6, 3,8, 3,6, 49,3, 0,1, 3,6, 100,0, Ringkøbing-Skjern, 48,6, 3,3, 5,8, 34,9, 0,1, 7,3, 100,0, Viborg, 39,9, 4,2, 3,9, 42,2, 1,6, 8,1, 100,0, Herning, 48,2, 1,6, 11,8, 31,4, 0,2, 6,7, 100,0, Aalborg, 49,6, 7,6, 2,8, 29,9, 0,6, 9,4, 100,0, Varde, 36,4, 1,7, 1,1, 56,3, 0,1, 4,3, 100,0, Lolland, 57,2, 9,6, 18,7, 3,7, 0,8, 10,0, 100,0, Guldborgsund, 55,3, 9,0, 15,2, 6,0, 1,1, 13,4, 100,0, Aabenraa, 45,2, 3,9, 3,1, 44,9, 0,2, 2,7, 100,0, Thisted, 51,7, 6,2, 0,5, 34,1, 0,1, 7,5, 100,0, Kilde: Særkørsel ud fra materiale fra Landbrugsstyrelsens registeransøgninger over arealstøtte fra danske landmænd, Afgrøder i dansk landbrug 2022, 15. juli 2022 - Nr. 256, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. juli 2023, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/39613

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation