Forside

Søgeresultat

Viser resultat 9421 - 9430 af 10284

NYT: Vækst i international vejgodstransport

18. juni 2019, Det samlede internationale transportarbejde (gods gange distance) (sæsonkorrigeret) med danske lastbiler steg 14 pct. i første kvartal sammenlignet med fjerde kvartal sidste år og endte på 0,8 mia. tonkm. Stigningen skyldes en stigning i international transport fra Danmark til udlandet på 18 pct. og i øvrig international transport på 38 pct. Sammen med et fald i den nationale transport på 4 pct. resulterede første kvartal i et næsten uændret transportarbejde for danske lastbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, ., Polen står for størstedelen af udenlandsk transportarbejde til og fra Danmark, De udenlandske lastvognes internationale transporter til og fra Danmark var på 15,9 mia. tonkm i 2017. Det var mere end fem gange så mange som de danske lastvognes. To tredjedele af alt transportarbejde blev foretaget af lastvogne indregistreret i et af tre lande: Polen (36 pct.), Tyskland (20 pct.) og Litauen (9 pct.). Siden 2013 har særligt polske lastbiler, som i forvejen havde en markant andel af Danmarks internationale transportarbejde, haft en stor fremgang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg23, ., Polen og Tyskland står for langt størstedelen af cabotagekørslen, Det meste cabotagekørsel, dvs. udenlandske lastbilers kørsel i Danmark, udføres hovedsagligt af lastvogne indregistreret i Polen (146 mio. tonkm), Tyskland (138 mio. tonkm) og Rumænien (43 mio. tonkm). Omfanget af udenlandske lastvognes cabotagekørsel i Danmark i 2017 var 425 mio. tonkm svarende til 3,3 pct. af det samlede nationale kørsel i Danmark., Danmarks Statistik deler gennem det europæiske statistiksamarbejde oplysninger med de øvrige EU-lande om vejgodstransport og offentliggør derfor også de udenlandske lastvognes transport i Danmark (se , www.statistikbanken.dk/uvg1, ). De seneste oplysninger er for 2017., Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2017, 2018, 2019, Ændring, , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 1. kvt. 2019, ift. 4. kvt.2018, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 733, 3, 900, 3, 889, 3, 712, 3, 673, 3, 710, 3, 874, 3, 854, -20, -0,5, National kørsel, 3, 072, 3, 104, 3, 050, 3, 020, 2, 921, 2, 964, 3, 135, 3, 010, -124, -4,0, Vognmandskørsel, 2, 608, 2, 695, 2, 621, 2, 553, 2, 493, 2, 441, 2, 667, 2, 563, -105, -3,9, Firmakørsel, 464, 409, 430, 467, 428, 523, 467, 448, -20, -4,2, International kørsel, 660, 796, 839, 692, 752, 746, 739, 844, 105, 14,2, Fra Danmark til udlandet, 373, 388, 470, 458, 455, 477, 453, 532, 79, 17,5, Fra udlandet til Danmark, 183, 232, 221, 169, 157, 160, 184, 171, -13, -7,2, Øvrig kørsel, 1, 103, 177, 147, 64, 140, 110, 102, 141, 39, 37,9, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 44,5, 42,8, 43,4, 42,3, 40,2, 41,8, 42,9, 41,8, -1,1, -2,6, National kørsel, 43,2, 41,6, 42,0, 41,1, 38,7, 40,2, 41,7, 40,4, -1,3, -3,1, Vognmandskørsel, 35,5, 33,9, 35,6, 33,5, 32,4, 33,5, 34,7, 33,3, -1,4, -4,0, Firmakørsel, 7,7, 7,7, 6,4, 7,6, 6,3, 6,7, 7,0, 7,1, 0,1, 1,2, International kørsel, 1,2, 1,2, 1,4, 1,2, 1,5, 1,7, 1,2, 1,4, 0,2, 13,5, Fra Danmark til udlandet, 0,6, 0,5, 0,7, 0,7, 0,8, 1,1, 0,6, 0,8, 0,2, 32,0, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,3, 0,4, 0,4, 0,3, 0,4, 0,3, 0,3, 0,0, -12,2, Øvrig kørsel, 1, 0,3, 0,4, 0,3, 0,1, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, 0,8, , mio. km, , Kørte km i alt, 353, 375, 376, 363, 364, 373, 366, 373, 8, 2,1, National kørsel, 309, 320, 313, 311, 308, 320, 317, 319, 2, 0,7, Vognmandskørsel, 253, 261, 252, 252, 249, 247, 259, 256, -2, -0,9, Firmakørsel, 56, 59, 61, 59, 60, 73, 58, 63, 4, 7,6, International kørsel, 45, 55, 63, 51, 56, 53, 49, 54, 5, 11,1, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, ., Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2019, 18. juni 2019 - Nr. 231, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2019, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27958

Nyt

NYT: Høsten var lidt under gennemsnittet

25. november 2021, Høsten 2021 faldt noget efter de to gode år i 2019 og 2020. Den samlede kornproduktion ramte 8,8 mio. tons mod 9,6 mio. tons i 2020. Det er desuden 6 pct. mindre end normalhøsten på 9,2 mio. tons, og den laveste produktion siden høsten 2010 på 8,7 mio. tons, bortset fra tørkeåret 2018. Ved 'normalhøst' forstås gennemsnittet af 2011-2020., Kilde: www.statistikbanken.dk/hst77, Mindre kornareal med vinterafgrøde end normalt, Det samlede areal med korn faldt en anelse fra 1.367.000 ha i 2020 til 1.360.000 ha i 2021. Vårbyg blev den arealmæssigt største afgrøde med 40 pct. af det samlede kornareal, fulgt af vinterhvede, som dækkede 38 pct. Se mere om landbrugsarealet i, Nyt fra Danmarks Statistik 2021:264, ., Derimod udgjorde de højtydende vinterafgrøder kun 52 pct. af det samlede kornareal mod normalt over 60 pct., hvilket betød en lavere samlet kornproduktion end normalt. Andelen med vinterkorn var også lav i 2020, men det blev kompenseret af højere udbytter på de fleste afgrøder. , Udbyttet faldt tilbage til et mere normalt niveau for de fleste kornafgrøder. Vinterhvede gav et lidt større udbytte på 78 hkg/ha mod 76 hkg/ha normalt. Vårbyg havde et lidt mindre udbytte på 55 hkg/ha mod normalt 56 hkg/ha., Den langsigtede udvikling i udbytter påvirkes især af sortsudvikling samt regler for gødning og efterafgrøder. En anden faktor er bedrifter, som omlægger til økologisk kornproduktion med generelt lavere hektarudbytter. Arealet med økologisk korn udgjorde 5,6 pct. af de samlede kornarealer i 2020 mod 3,4 pct. i 2011 (se , www.statistikbanken.dk/oeko11, ). , Stigning i produktionen af raps, Produktionen af raps steg med 16 pct. - fra 560.000 tons i 2020 til 651.000 tons i 2021. Arealet steg 11 pct. til 162.000 ha. Hektarudbyttet steg fra 38 til 40 hkg/ha, tæt på gennemsnittet 2011-2020 på 39 hkg/ha., Flere dyrker bælgsæd, Arealet med bælgsæd (hestebønner og markærter) steg fra 27.000 hektar i 2020 til 32.000 hektar i 2021. Produktionen steg dog kun lidt, fra 112.000 tons i 2020 til 118.000 tons i 2021, da hektarudbyttet faldt fra 42 hkg/ha til 36 hkg/ha, lidt under gennemsnittet 2011-2020 på 38 hkg/ha. Produktionen af bælgsæd er steget noget i de seneste par år, men fylder stadig meget lidt i den samlede høst. Bælgsæd bruges bl.a. i det økologiske planteavlssædskifte til at samle kvælstof i jorden til efterfølgende afgrøder. , Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt til industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn. Driftsåret 2018/2019 var dog en undtagelse, da den tørkeramte høst fordrede ekstraordinær stor kornimport (se , www.statistikbanken.dk/korn, ), . , Salgsværdien af det danske korn udgjorde 10,7 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til 13 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion (se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, ). 21.000 bedrifter dyrkede korn i 2021, hvor 12.000 havde vinterhvede og 17.000 havde vårbyg (se , www.statistikbanken.dk/afg5, ). , Høsten af korn, raps og bælgsæd, , Areal, Hektarudbytte, Produktion, , 2019, , 2020, , 2021*, , Æn-, dring , 2020, -2021, 2019, , 2020, , 2021*, , Gns., 2011, -2020, , 2019, , 2020, , 2021*, , Æn-, dring , 2020, -2021, , 1.000 ha, hkg/ha, 1.000 tons, Korn i alt, 1, 374, 1, 367, 1, 360, -7, 70, 70, 64, 64, 9, 630, 9, 579, 8, 760, -819, Vinterhvede, 560, 484, 511, 27, 83, 83, 78, 76, 4, 627, 4, 018, 3, 975, -43, Vårhvede, 14, 18, 27, 8, 51, 55, 46, 48, 70, 100, 122, 22, Rug, 147, 115, 108, -7, 61, 61, 63, 60, 894, 708, 687, -21, Triticale, 1, 9, 7, 7, 0, 60, 65, 73, 58, 52, 42, 50, 8, Vinterbyg, 100, 88, 76, -12, 70, 71, 66, 64, 701, 622, 506, -116, Vårbyg, 484, 565, 545, -20, 61, 63, 55, 56, 2, 967, 3, 583, 3, 003, -580, Havre og blandsæd, 2, 57, 83, 79, -4, 49, 56, 47, 50, 279, 467, 373, -94, Majs til modenhed, 1, 5, 6, 6, 0, 77, 63, 67, 65, 41, 39, 42, 3, Raps i alt , 166, 146, 162, 17, 44, 38, 40, 39, 729, 560, 651, 91, Bælgsæd, 3, 22, 27, 32, 6, 39, 42, 36, 38, 86, 112, 118, 6, Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , * Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2021, 25. november 2021 - Nr. 420, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2022, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34741

Nyt

NYT: Jordbrugets gæld reduceret med 6 mia. kr.

23. oktober 2014, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2013 er opgjort til 346 mia. kr. Gælden er dermed faldet med 1,8 pct. i forhold til 2012. Det høje gældsniveau for jordbruget kan ses i forhold til jordbrugets samlede bruttoproduktion, som i 2013 var på 81,8 mia. kr. Dermed var jordbrugets gæld mere end fire gange så stor som den årlige bruttoproduktion. Renten er dog historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden, hvorfor de også har været i stand til at betale den ned., Markant fald i renteudgifter, Jordbrugets renteudgifter er for 2013 opgjort til 9,2 mia. kr. mod 11,0 mia. kr. i 2012, et fald på 16,3 pct. Faldet i renteudgifterne skyldes fortrinsvis et lavere renteniveau end i 2012. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 25,3 pct. i forhold til 2012., Jordbruget betalte i 2013 i gennemsnit 2,7 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,5 procentpoint lavere end i 2012. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Renteudgifterne i 2008 var 16,8 mia. kr., mens de i 2009 var 15,9 mia. kr. Herefter var der et stort fald i renteudgifter til det nuværende, niveau på 9,2 mia. kr., eller et fald svarende til 45 pct. i forhold til 2008. , Mindre realkreditgæld, Den samlede gæld faldt med 1,8 pct. i forhold til 2012. Det dækker over et fald på 2,5 pct. på realkreditgælden og et fald på 2,0 pct. på pengeinstitutgælden. Jordbruget har afviklet for 18,1 mia. kr. realkreditlån i euro, mens der er optaget for 16,5 mia. kr. rentetilpasningslån, og afviklet 4,7 mia. kr. fastforrentede realkreditlån. Pengeinstitutgældens fald skyldes et fald på 18,7 pct. eller 2,8 mia. kr. i lån i udenlandsk valuta., Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , mio. kr., Renteudgifter i alt , 15, 918, 11, 129, 11, 382, 10, 984, 9, 195, Låneomkostninger, 621, 447, 332, 372, 365, Realkredit, 11, 000, 6, 750, 6, 863, 6, 111, 4, 566, Pengeinstitut, 3, 816, 3, 532, 3, 734, 3, 985, 3, 782, Andet, 481, 400, 453, 516, 483, Realiseret tab ved swap mv., -146, 3, 177, 1, 875, 1, 035, 819, Gæld i alt ultimo, 343, 892, 355, 109, 347, 930, 352, 195, 345, 797, Realkreditinstitut, 253, 645, 261, 324, 253, 668, 257, 919, 251, 577, Alm. Realkreditlån, 39, 902, 33, 767, 31, 728, 31, 055, 26, 401, Rentetilpasningslån, 63, 719, 61, 895, 71, 002, 86, 118, 102, 574, Euro-lån, 150, 023, 165, 662, 150, 939, 140, 746, 122, 603, Pengeinstitut, 1, 67, 340, 69, 646, 69, 591, 68, 164, 66, 800, Lån i danske kroner, 36, 934, 38, 975, 45, 200, 48, 012, 50, 969, Lån i udenlandsk valuta, 30, 407, 30, 670, 19, 532, 14, 752, 11, 996, Anden gæld, 22, 907, 24, 139, 24, 671, 26, 112, 27, 420, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 4,63, 3,13, 3,27, 3,12, 2,66, Indeks, absolut, 2010 = 100, Renteudgifter, 143,0, 100,0, 102,3, 98,7, 82,6, Gæld i alt, 96,8, 100,0, 98,0, 99,2, 97,4, Realkreditlån, 97,1, 100,0, 97,1, 98,7, 96,3, Pengeinstitut, 96,7, 100,0, 99,9, 97,9, 95,9, Anden gæld, 94,9, 100,0, 102,2, 108,2, 113,6, 1, Fra 2011 indgår markedsværdien for swaps-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2013, 23. oktober 2014 - Nr. 536, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19738

Nyt

NYT: Fortsat negative nettoinvesteringer i jordbruget

17. november 2017, I 2016 var investeringerne i jordbruget for ottende år i træk lavere end afskrivningerne - og endnu lavere end i 2015. Faldet i investeringer er sket samtidig med, at indtjeningen i jordbruget steg i 2016, som beskrevet i , Landbrugets bruttofaktorindkomst 2016, . I 2016 faldt investeringerne for tredje år i træk efter stigningen i 2013, og er nu på det laveste niveau siden finanskrisen. De samlede investeringer faldt med 0,5 mia. kr. i forhold til 2015 i løbende priser, hvilket er et fald på 7 pct. Målt i faste 2010-priser faldt investeringerne med 4 pct. Dermed ligger investeringer i såvel løbende som faste priser i 2016 under det halve af niveauet i 2008., Afskrivningerne var 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne, Faldet i investeringer i 2016 er medvirkende til, at nettoinvesteringerne er negative for ottende år i træk. Nettoinvesteringerne i 2016 er opgjort til minus 2,7 mia. kr., som er marginalt lavere end sidste år, hvor de lå på minus 2,6 mia. kr. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De fortsatte negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet. Afskrivningerne i 2016 var således 37 pct. højere end bruttoinvesteringerne. , Stigning i investeringer i svinestalde, Investeringer i driftsbygninger er faldet med 193 mio. kr. eller 7 pct. i forhold til 2015. Dette dækker dog over en stigning i investeringer i hhv. svinestalde med 29 pct. svarende til 137 mio. kr. og en stigning i andre stalde med 29 pct., svarende til 89 mio. kr. i forhold til året før. Den nye dyrevelfærdslov, der har været gældende fra 2015, indebærer, at søer skal gå fri det meste af tiden. Det har betydet, at landmændene har måttet investere i svinestaldene, for at kunne leve op til kravene. , Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2016 er de samlede afskrivninger beregnet til 9,9 mia. kr., hvilket er på niveau med årene helt tilbage til før finanskrisen. Afskrivningerne fordelte sig med 63 pct. på maskiner og inventar og 37 pct. på driftsbygninger., Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, Afskrivninger i alt, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, Nettoinvesteringer i alt, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 077, -1, 947, -2, 643, -2, 691, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, Afskrivninger, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, 4, 019, 4, 080, 3, 680, Nettoinvesteringer, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, -583, -1, 161, -954, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, Afskrivninger, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 210, 6, 087, 6, 300, 6, 228, Nettoinvesteringer, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -448, -1, 570, -1, 688, -1, 967, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 174, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, Jordbrugets investeringer 2016, 17. november 2017 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25269

Nyt

NYT: Landmændene dyrkede flere vårafgrøder i 2016

12. juli 2016, De danske landmænd har i 2016 dyrket 92.000 ha mere korn som vårafgrøder, end de gjorde i fjor - svarende til en stigning på 16 pct. Stigningen er størst for vårbyg med 72.000 ha, mens havre og vårhvede er steget med hhv. 15.000 og 5.000 ha. Vinterafgrøderne vinterhvede, vinterbyg og rug er tilsammen faldet med 73.000 ha. Også vinterraps er i tilbagegang, og er faldet med 30.000 ha sammenlignet med 2015. Korn som vårafgrøder udgør 46 pct. af det samlede areal med korn., Regnfuldt efterår er årsag til udviklingen, Vinterafgrøder bliver sået i det tidlige efterår året før høsten. Tilbagegangen for vinterafgrøderne i 2016 kan antageligt forklares med, at september 2015 var meget regnfuld med 94 mm regn mod normalt 73 mm. Dette sammen med en sen høst i 2015 gjorde såningen med vintersæd vanskeligere. I september 2014 faldt der kun 54 mm regn, og betingelserne var dermed gunstigere for såning med vinterafgrøder til høsten 2015. , Den vegetabilske produktion var på 26 mia. kr., Landbrugsarealet og dyrkning af kulturer i væksthus er basis for en vegetabilsk produktion, som i 2015 havde en værdi på 26 mia. kr. Heraf bidrager korn med 40 pct. og grovfoder og halm med 21 pct. Se mere på , www.statistikbanken.dk/LBFI1, ., Landbrugsarealet fordelt på afgrøder, , 1985, 2000, 2015, 2016, , hektar (ha), Samlet landbrugsareal, 2, 834, 100, 2, 646, 982, 2, 632, 947, 2, 652, 243, Korn, 1, 600, 599, 1, 499, 714, 1, 453, 896, 1, 464, 791, Vinterhvede, 328, 501, 611, 183, 608, 733, 565, 588, Vårhvede, 10, 036, 7, 977, 12, 641, 17, 423, Rug, 125, 918, 50, 472, 125, 540, 99, 571, Vinterbyg, 59, 509, 144, 514, 114, 178, 110, 049, Vårbyg, 1, 034, 213, 586, 574, 524, 952, 596, 802, Havre, 36, 410, 44, 448, 37, 797, 53, 061, Triticale og andet korn til modenhed, 6, 012, 54, 546, 30, 054, 22, 298, Bælgsæd til modenhed, 126, 836, 35, 590, 12, 229, 15, 750, Rodfrugt, 227, 926, 115, 433, 71, 771, 83, 557, Læggekartofler, 1, 4, 738, 4, 522, 5, 851, 6, 234, Kartofler til melproduktion, 1, 13, 600, 22, 642, 22, 012, 26, 139, Spisekartofler, 1, 12, 045, 11, 524, 13, 716, 13, 584, Sukkerroer til fabrik, 72, 760, 59, 167, 25, 004, 33, 118, Foderroer, 124, 782, 17, 577, 5, 188, 4, 482, Vinterraps, 34, 040, 81, 178, 192, 535, 162, 502, Andre industriafgrøder, 186, 247, 22, 997, 1, 106, 1, 817, Frø til udsæd, 47, 042, 78, 949, 74, 512, 72, 146, Græs og grønfoder i omdriften , 356, 582, 432, 741, 492, 732, 515, 533, Lucerne, 4, 189, 5, 245, 2, 579, 2, 147, Majs til foder, 20, 374, 61, 493, 177, 908, 176, 801, Helsæd, 50, 630, 118, 763, 56, 621, 60, 639, Græs og kløver, 281, 389, 247, 241, 255, 623, 275, 946, Gartneriprodukter, 31, 047, 21, 678, 19, 737, 19, 762, Græsarealer uden for omdriften, 220, 564, 166, 261, 254, 770, 249, 622, Udtaget areal, -, 214, 561, 4, 501, 7, 464, Juletræer, …, …, 22, 101, 18, 512, Udyrket mark, …, …, 22, 045, 28, 803, Andre afgrøder, 3, 217, 1, 146, 11, 013, 11, 983, * Foreløbige tal., 1, Landbrugs- og gartneritællingen i 1985 omfattede kun kartofler under ét. Fordelingen på de tre typer af kartofler er skønnet ud fra oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen i 1988., Afgrøder i dansk landbrug 2016, 12. juli 2016 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juli 2017, Alle udgivelser i serien: Afgrøder i dansk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Arealer for 2023 er hentet fra Landbrugsstyrelsens ordning med arealstøtte, tidligere tal er fra landbrugs- og gartneritællingen. Til hver bedrift er henført én og kun én kommune. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune er vælges den kommune, hvor det største areal befinder sig. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21927

Nyt

NYT: Landmænd vælger rentetilpasningslån

17. november 2017, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2016 er opgjort til 353 mia. kr. Gælden er dermed steget med 2,9 pct. i forhold til 2015. Indtjeningen i jordbruget steg fra 2015 til 2016, alligevel steg jordbrugets gæld. I 2016 var bruttoproduktionen på 74 mia. kr. ligesom i 2015. Renten er fortsat historisk lav, hvilket gør, at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Rentetilpasningslån hos realkreditinstitutterne udgør 42 pct. af jordbrugets samlede gæld., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2016 i gennemsnit 2,29 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,14 procentpoint lavere end i 2015. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2016 opgjort til 8,1 mia. kr. mod 8,3 mia. kr. i 2015, et fald på 2,8 pct. Renteudgifterne er mere end halveret siden højdepunktet i 2008 på 16,8 mia. kr. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 2,9 pct. i forhold til 2015., Gæld konverteres til rentetilpasningslån, Siden finanskrisen i 2008 har der været en vandring af lån fra eurolån til rentetilpasningslån i danske kroner. Jordbruget har i 2016 afviklet for 10,1 mia. kr. realkreditlån i euro, mens der er optaget for 13,6 mia. kr. rentetilpasningslån. I forhold til 2015 steg den samlede realkreditgæld med 2,2 pct. og pengeinstitutgælden med 3,5 pct. , Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser, , 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , mio. kr., Renteudgifter i alt , 10, 984, 9, 195, 9, 283, 8, 320, 8, 086, Låneomkostninger, 372, 365, 422, 393, 323, Realkredit, 6, 111, 4, 566, 4, 540, 4, 090, 3, 973, Pengeinstitut, 3, 985, 3, 782, 3, 755, 3, 386, 3, 306, Andet, 516, 483, 567, 451, 484, Realiseret tab ved swap mv., 1, 035, 819, 701, 987, 412, Gæld i alt ultimo, 352, 578, 346, 113, 352, 431, 342, 980, 353, 077, Realkreditinstitut, 1, 258, 303, 251, 893, 254, 607, 249, 305, 254, 803, Alm. Realkreditlån, 31, 439, 26, 716, 29, 542, 28, 380, 30, 412, Rentetilpasningslån, 86, 118, 102, 574, 129, 342, 137, 627, 151, 209, Euro-lån, 140, 746, 122, 603, 95, 724, 83, 299, 73, 181, Pengeinstitut, 2, 68, 164, 66, 800, 70, 931, 66, 493, 68, 844, Lån i danske kroner, 48, 012, 50, 969, 55, 505, 53, 720, 56, 461, Lån i udenlandsk valuta, 14, 752, 11, 996, 10, 783, 9, 329, 8, 870, Anden gæld, 26, 112, 27, 420, 26, 893, 27, 182, 29, 430, , pct., Gennemsnitlig rente og bidrag, 3,12, 2,66, 2,63, 2,43, 2,29, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 98,7, 82,6, 83,4, 74,8, 72,7, Gæld i alt, 99,3, 97,5, 99,2, 96,6, 99,4, Realkreditlån, 98,8, 96,4, 97,4, 95,4, 97,5, Pengeinstitut, 97,9, 95,9, 101,8, 95,5, 98,8, Anden gæld, 108,2, 113,6, 111,4, 112,6, 121,9, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2016, 17. november 2017 - Nr. 445, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25271

Nyt

NYT: Ringe kornhøst efter vådt forår

18. november 2024, Kornproduktionen steg 7 pct. i 2024 til 7,6 mio. tons i forhold til 2023. Resultatet var dog stadig 16 pct. under normalhøsten på 9,1 mio. tons og den næstlaveste kornproduktion siden tørkeåret 2018. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af tiåret 2014-2023. Nedbør både forår og sommer, bidrog til det lave høstresultat (se , nøgletal fra DMI, ). Produktionen af raps faldt 14 pct., og bælgsæd faldt 15 pct. i forhold til 2023, begge især pga. et mindre tilsået areal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Lave udbytter for vinterhvede, Udbyttet for vinterhvede blev 72 hkg/ha, hvilket er noget under normaludbyttet på 78 hk/ha. Rug lå med 59 hkg/ha kun lidt under normaludbyttet på 61 hkg/ha. Det samme gjaldt vårbyg med et udbytte på 55 hkg/ha mod et normaludbytte på 56 hkg/ha., Det samlede kornareal faldt med 5.000 ha til 1.230.000 i 2024. Arealet med vinterhvede faldt 12.000 ha, og havre, blandsæd og andet korn faldt 6.000 ha. Omvendt steg arealet med vårbyg med 9.000 ha og rug med 3.000 ha. Se mere om landbrugsarealet i tidligere udgivelser af , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Fald i produktionen af raps og bælgsæd, Udbyttet for raps blev uændret 39 hkg/ha, lidt under normaludbyttet på 40 hkg/ha. Produktionen faldt dog 15 pct. til 700 mio. kg i 2024 pga. fald i arealet. Også produktionen af bælgsæd faldt 15 pct. til 111 mio. kg i 2024. Det skyldtes igen fald i arealet, da udbyttet steg fra 31 hkg/ha til 36 hkg/ha, hvilket dog stadig var under normaludbyttet på 38 hkg/ha., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Næsten 17.000 bedrifter med korn, Salgsværdien af det danske korn udgjorde 13,9 mia. kr. i høståret 2023, hvilket svarer til 15 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, . Salgsværdien påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i andet kvartal 2024 lå 17 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris22, . 16.800 bedrifter dyrkede korn i 2024, hvor 9.900 havde vinterhvede og 13.900 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd, , Areal, Hektarudbytte, Produktion, , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, Gns. 2014-2023, 2022, 2023, 2024*, , 1.000 hektar, hkg/ha, 1.000 tons, Korn (kerne) i alt, 1, 307, 1, 235, 1, 230, 73 , 58 , 62 , 66 , 9, 575, 7, 138, 7, 602, Vinterhvede, 480 , 476 , 465 , 86 , 75 , 72 , 78 , 4, 127, 3, 576, 3, 345, Vårhvede, 18 , 12 , 11 , 49 , 38 , 40 , 48 , 88 , 47 , 44 , Rug, 109 , 109 , 112 , 64 , 57 , 59 , 61 , 700 , 616 , 662 , Triticale, 1, 5 , 4 , 4 , 63 , 66 , 65 , 61 , 34 , 28 , 25 , Vinterbyg, 64 , 57 , 59 , 72 , 65 , 65 , 66 , 460 , 375 , 381 , Vårbyg, 551 , 504 , 513 , 67 , 44 , 55 , 58 , 3, 711, 2, 212, 2, 804, Havre og blandsæd, 2, 72 , 64 , 58 , 55 , 37 , 48 , 50 , 395 , 239 , 277 , Majs til modenhed, 1, 8 , 8 , 9 , 73 , 60 , 71 , 69 , 61 , 45 , 65 , Raps i alt, 198 , 211 , 181 , 45 , 39 , 39 , 40 , 889 , 827 , 700 , Bælgsæd, 3, 39 , 42 , 31 , 43 , 31 , 36 , 38 , 168 , 132 , 111 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2024, 18. november 2024 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2025, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50055

Nyt

NYT: Uændret aktivitetsniveau i havnene

18. september 2015, I andet kvartal blev der håndteret 21 mio. ton gods fra fragtskibe og færger i danske havne. Det er næsten uændret i forhold til første kvartal. Det skal bemærkes, at der i 2015 indgår nye havne med en væsentlig godsomsætning i statistikken, og det derfor ikke er retvisende at sammenligne de samlede opgørelser for 2014 og 2015. Ændringen påvirker næsten udelukkende udenrigsfart med mineralske olieprodukter. Ændringen påvirker også første kvartal, som er blevet opjusteret med 2,1 mio. ton., Fald i havnenes godshåndtering, Der har været et fald i den samlede godsmængde på 2 pct. fra andet kvartal sidste år til andet kvartal i år, når tallene renses for de nye havne. Faldet ses udelukkende i udenrigsfarten, som faldt med 3 pct., mens indenrigsfarten steg 2 pct., Mere gods på færgerne, Færgerne, som sejler med en fjerdedel af godset, tog 3 pct. mere gods med i andet kvartal end samme kvartal sidste år. Udenrigsfærgerne, som fragter 93 pct. af færgegodset, steg 3 pct., mens indenrigsfærgerne havde en fremgang på 6 pct., Mindre gods i containere, Omsætningen af containerenheder var 194.000 TEU (, twenty-foot equivalent unit, ) i andet kvartal. Det er en stigning i omsætningen på 10 pct. i forhold til samme kvartal sidste. Mængden af gods i containere var i andet kvartal på 1,3 mio. ton, hvilket var et fald på 6 pct. i forhold til andet kvartal sidste år. Færge- og ro-ro-gods steg i samme periode med 2 pct.; ro-ro vil sige , roll-on roll-off, , dvs. gods på hjul., Færre færgepassagerer, Der var samlet 9 mio. passagerer med passagerskibe og færger i danske havne i andet kvartal, og det er et fald på 2 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Både trafikken på indenrigs- og udenrigsruterne faldt 2 pct. På udenrigsruterne var det kun ruterne til Norge, som havde flere passagerer med en stigning på 2 pct., mens Sveriges- og Tysklandsruterne begge havde færre passagerer i andet kvartal. Det store fald på 56 pct. i de øvrige ruter skyldes især lukningen af ruten mellem Esbjerg og Harwich., Godsomsætning på større danske havne, , 2014, 2015, Ændring , 2. kvt. 2014, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2015, , 1.000 ton, pct., Gods i alt, 19, 367, 18, 824, 18, 601, 21, 022, 20, 753, 7,2, Fragtskibe , 14, 720, 14, 322, 14, 137, 16, 385, 15, 944, 8,3, Udenrigs, 11, 366, 10, 593, 10, 834, 12, 936, 12, 537, 10,3, Indenrigs, 3, 355, 3, 729, 3, 302, 3, 448, 3, 408, 1,6, Færger, 4, 647, 4, 502, 4, 464, 4, 637, 4, 809, 3,5, Udenrigs, 4, 331, 4, 126, 4, 159, 4, 342, 4, 473, 3,3, Indenrigs, 316, 376, 305, 295, 335, 6,0, Godsart, , , , , , , Råolie, 1, 816, 2, 095, 2, 013, 1, 884, 1, 994, 9,8, Mineralske olieprodukter, 2, 609, 2, 761, 2, 517, 5, 033, 5, 110, 95,9, Flydende bulk i øvrigt, 451, 403, 524, 464, 429, -4,9, Kul, 2, 006, 1, 609, 1, 576, 1, 438, 1, 069, -46,7, Sten, sand og grus, 1, 695, 1, 565, 1, 411, 1, 193, 1, 724, 1,7, Fast bulk i øvrigt, 2, 957, 2, 797, 3, 103, 3, 051, 2, 751, -7,0, Containeriseret gods, 1, 435, 1, 545, 1, 358, 1, 432, 1, 344, -6,3, Færgegods og andet ro-ro-gods, 5, 249, 5, 141, 5, 027, 5, 202, 5, 368, 2,3, Stykgods i øvrigt, 1, 151, 907, 1, 071, 1, 325, 963, -16,3, , 1.000 enheder, , Containere i alt, 110, 118, 125, 114, 118, 7,3, Containere, TEU, 176, 189, 199, 184, 194, 10,2, Anm.: Bemærk, at sammenligning mellem 2014 og 2015 skal gøres med forsigtighed, idet der indgår nye havne med en væsentlig godsomsætning i 2015, som ikke indgik i de større havne i 2014., Passager- og færgefart på danske havne, , 2014, 2015, Ændring , 2. kvt. 2014, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., - 2. kvt. 2015, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 8, 678, 11, 676, 6, 133, 5, 057, 8, 508, -2,0, Udenrigsruter, 6, 045, 8, 182, 4, 222, 3, 584, 5, 937, -1,8, Sverige, 2, 916, 3, 765, 1, 998, 1, 701, 2, 836, -2,7, Heraf over Øresund, 2, 132, 2, 636, 1, 550, 1, 326, 2, 052, -3,8, Norge, 951, 1, 453, 643, 614, 969, 1,9, Tyskland, 2, 127, 2, 877, 1, 577, 1, 266, 2, 111, -0,8, Øvrige ruter, 50, 89, 6, 4, 22, -56,0, Indenrigsruter, 2, 633, 3, 494, 1, 911, 1, 473, 2, 571, -2,4, Skibsfart (kvt.) 2. kvt. 2015, 18. september 2015 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2015, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19531

Nyt

NYT: Mindre fald i danske lastvognes transportarbejde

16. september 2015, Danske lastbilers transportarbejde (gods gange distance) var 3,8 mia. tonkm i andet kvartal. Det betød, at det samlede transportarbejde de seneste fire kvartaler faldt 2 pct. sammenlignet med de fire foregående kvartaler. Der var et fald i både det nationale transportarbejde på 1 pct. og det internationale transportarbejde på 6 pct. Omkring to tredjedele af den samlede nationale og internationale godsmængde transporteres med lastvogn og hovedparten af det øvrige gods transporteres med skib., Firmakørsel trækker den nationale transport ned, Faldet i den nationale kørsel det seneste år er udelukkende sket i firmakørslen, dvs. hvor firmaer kører deres egne varer. Transportarbejdet er her faldet 10 pct. og den pålæssede godsmængde er faldet 13 pct. Transportarbejdet i den nationale vognmandskørsel er samtidig steget knap 1 pct. og den pålæssede mængde hele 7 pct., Vækst i transportarbejdet fra Danmark til udlandet, De seneste fire kvartaler var der en vækst i transportarbejdet fra Danmark til udlandet på 5 pct. sammenlignet med de foregående fire kvartaler. I samme periode faldt transportarbejdet fra udlandet til Danmark med 10 pct. og den øvrige internationale kørsel faldt med 17 pct. Den øvrige internationale kørsel dækker over cabotagekørsel og tredjelandskørsel., Den generelt faldende tendens i den internationale kørsel med dansk indregistrerede lastbiler skyldes både et pres fra udenlandsk ejede lastbiler og fra danske vognmandsvirksomheder, der etablerer datterselskaber i udlandet. Datterselskaberne synes at have overtaget en del af den internationale transport, som dansk indregistrerede lastbiler har mistet., Internationale ture bliver længere ..., I de seneste fire kvartaler har danske lastvogne foretaget 435.000 internationale ture med læs - det er et fald på 11 pct. i forhold til den foregående periode. Den gennemsnitlige godsmængde pr. tur er faldet 2 pct. til 14,6 ton pr. tur, mens hver tur i gennemsnit er blevet 2 pct. længere til 468 km., ... og nationale ture bliver kortere, Den gennemsnitlige turlængde i den nationale kørsel var 101 km i de seneste fire kvartaler, hvilket er 3 pct. kortere end de foregående fire kvartaler. Samtidig er den gennemsnitlige godsmængde steget 7 pct. til 14,9 ton pr. tur. Der har været 11,8 mio. nationale ture de seneste fire kvartaler., Fire femtedele af danske lastvognes transportarbejde var national kørsel, mens 97 pct. af godsmængden blev transporteret nationalt., Godstransport med danske lastbiler, , 2013, 2014, 2015, Ændring seneste fire, kvartaler, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., ift. foregående fire kvartaler, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 015, 4, 237, 3, 646, 4, 283, 3, 890, 4, 375, 3, 801, 3, 809, -306, -1,9, National kørsel, 3, 084, 3, 383, 2, 907, 3, 462, 3, 220, 3, 361, 2, 997, 3, 139, -118, -0,9, Vognmandskørsel, 2, 554, 2, 860, 2, 492, 3, 043, 2, 741, 2, 867, 2, 653, 2, 758, 69, 0,6, Firmakørsel, 529, 523, 415, 418, 479, 494, 344, 381, -187, -9,9, International kørsel, 931, 854, 739, 822, 671, 1, 014, 803, 670, -187, -5,6, Fra Danmark til udlandet, 418, 334, 288, 351, 318, 471, 388, 281, 66, 4,8, Fra udlandet til Danmark, 313, 289, 246, 207, 213, 310, 207, 221, -103, -9,8, Øvrig kørsel, 1, 200, 231, 204, 264, 139, 233, 208, 168, -150, -16,7, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 43,4, 48,0, 37,1, 48,0, 44,4, 48,7, 42,2, 45,8, 4,5, 2,6, National kørsel, 41,4, 46,0, 35,5, 46,3, 42,9, 46,6, 40,7, 44,5, 5,5, 3,2, Vognmandskørsel, 33,0, 37,0, 28,8, 39,1, 35,5, 38,8, 34,4, 38,6, 9,4, 6,8, Firmakørsel, 8,4, 9,0, 6,7, 7,2, 7,4, 7,8, 6,3, 5,9, -3,9, -12,5, International kørsel, 2,0, 1,9, 1,6, 1,8, 1,4, 2,1, 1,5, 1,3, -1,0, -13,1, Fra Danmark til udlandet, 0,9, 0,8, 0,6, 0,7, 0,6, 0,8, 0,6, 0,5, -0,6, -18,3, Fra udlandet til Danmark, 0,6, 0,5, 0,4, 0,5, 0,5, 0,6, 0,4, 0,4, -0,0, -0,5, Øvrig kørsel, 1, 0,5, 0,6, 0,6, 0,6, 0,3, 0,7, 0,5, 0,4, -0,4, -17,1, , mio. km, , Kørte km i alt, 414, 417, 370, 471, 376, 420, 393, 382, -100, -6,0, National kørsel, 346, 356, 317, 400, 328, 354, 332, 333, -72, -5,1, Vognmandskørsel, 264, 284, 249, 326, 265, 280, 272, 273, -34, -3,0, Firmakørsel, 82, 72, 68, 74, 63, 75, 60, 61, -38, -12,8, International kørsel, 67, 61, 53, 71, 48, 66, 61, 49, -28, -11,0, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2015, 16. september 2015 - Nr. 443, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2015, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19523

Nyt

NYT: Uændrede forventninger til vinterafgrøder i 2015

5. december 2014, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 1.030.000 hektar (10.300 km, 2, ) i 2015, hvilket er 2 pct. lavere end de arealer med vintersæd, som er blevet høstet i år. Arealet for vinterafgrøder er dermed omtrent uændret. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i vinterbyg, rug og triticale, uændret areal med raps, Prognosen viser, at der er udsigt til 865.000 ha med vinterafgrøder af korn i 2015, hvilket er et fald på 3 pct. fra de høstede arealer på 888.000 ha i 2014. , Arealet med vinterhvede forventes at være omtrent uændret med et fald på 1 pct. til 642.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes at falde med 6 pct. til 111.000 og arealerne til rug og triticale forventes at falde med 8 pct. til 112.000. Arealet med vinterraps - den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning - forventes uændret at udgøre 165.000 ha., Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2015, Udviklingen i vinterafgrøder betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2015 er omtrent uændret, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx ekstremt vejr). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som har det højeste hektarudbytte af korntyperne, og som udgør hovedparten af arealerne med vinterafgrøder. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - den mest udbredte kornart, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste fem år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Prognosen forudsætter, at al certificeret såsæd anvendes det pågældende efterår, med en uændret mængde pr hektar, samt at der ikke er væsentlige ændringer i andelen af såsæd fra egen produktion. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år giver derfor en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder, , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2014, , 2011, 2012, 2013, 2014*, 2015, til 2015, , 1.000 ha, I alt , 1, 090, 899, 925, 1, 053, 1, 030, -22, Vinterhvede , 727, 583, 540, 647, 642, -5, Vinterbyg , 130, 102, 109, 119, 111, -8, Rug , 58, 65, 87, 106, 100, -6, Triticale , 27, 22, 13, 15, 12, -4, Vinterraps, 149, 128, 176, 165, 165, 0, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Arealer med vinterafgrøder til høst 2015, 5. december 2014 - Nr. 619, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2015, Alle udgivelser i serien: Arealer med vinterafgrøder til høst, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18835

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation