Forside

Søgeresultat

Viser resultat 9411 - 9420 af 10284

NYT: Mindste kornhøst siden tørkeåret i 2018

17. november 2023, Kornproduktionen faldt 25 pct. i 2023 og havnede på 7,1 mio. tons. Det er 23 pct. under normalhøsten på 9,3 mio. tons og den laveste kornproduktion siden tørkeåret 2018. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af 2013-2022. Tørke i en del af vækstperioden gav lave gennemsnitsudbytter, og et vigende kornareal bidrog yderligere til faldet i høstresultatet. Også raps og bælgsæd blev ramt af det dårlige vejr. Rapsproduktionen faldt 7 pct. i 2023, og bælgsæd faldt 22 pct. på trods af stigende arealer med begge afgrøder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Lave udbytter for vårafgrøder, Alle vårafgrøder havde betydeligt lavere gennemsnitsudbytter end normalt. Det gjaldt fx vårbyg, hvor udbyttet lå på 44 hkg/ha mod normaludbyttet på 58 hkg/ha., Vinterafgrøderne klarede sig bedre. Vinterhvede havde et udbytte på 75 hkg/ha, hvilket kun var lidt under normaludbyttet på 78 hkg/ha. Rug lå med 57 hkg/ha også lidt under normaludbyttet på 61 hkg/ha., Medvirkende til årets lave kornproduktion var også et fald på 6 pct. i det samlede areal med korn fra 2022 til 2023. Se mere om landbrugsarealet i tidligere , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Dårligt år for bælgsæd og raps, På en del af det reducerede kornareal blev der i stedet dyrket raps og bælgsæd. Arealet med raps steg 7 pct. fra 198.000 ha i 2022 til 211.000 ha i 2023. Hektarudbyttet faldt imidlertid fra 45 til 39 hkg/ha, så den samlede produktion af raps faldt fra 889.000 tons i 2022 til 827.000 tons i 2023., Arealet med bælgsæd (hestebønner og markærter) steg 9 pct. fra 39.000 hektar i 2022 til 42.000 hektar i 2023. Produktionen faldt dog 22 pct. fra 168.000 tons i 2022 til 132.000 tons i 2023, da hektarudbyttet faldt fra 43 hkg/ha til 31 hkg/ha., Bælgsæd udgjorde kun 3 pct. af det samlede areal med korn, raps og bælgsæd i 2023, men er steget fra at udgøre under 1 pct. for blot 10 år siden. Bælgsæd bruges bl.a. i det økologiske planteavlssædskifte til at samle kvælstof i jorden til efterfølgende afgrøder., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Salgsværdien af det danske korn udgjorde 19,5 mia. kr. i høståret 2022, hvilket svarer til 20 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, ., Salgsværdien påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i tredje kvartal 2023 lå 15 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris21, . 18.100 bedrifter dyrkede korn i 2023, hvor 10.500 havde vinterhvede og 15.000 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd, , Areal, Hektarudbytte, Produktion, , 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, Gns. 2013-2022, 2021, 2022, 2023*, , 1.000 hektar, hkg/ha, 1.000 tons, Korn (Kerne) i alt , 1, 360, 1, 307, 1, 235, 64 , 73 , 58 , 66 , 8, 742, 9, 575, 7, 138, Vinterhvede, 511 , 480 , 476 , 78 , 86 , 75 , 78 , 3, 972, 4, 127, 3, 576, Vårhvede, 27 , 18 , 12 , 46 , 49 , 38 , 48 , 122 , 88 , 47 , Rug, 108 , 109 , 109 , 63 , 64 , 57 , 61 , 680 , 700 , 616 , Triticale, 1, 7 , 5 , 4 , 72 , 63 , 66 , 61 , 50 , 34 , 28 , Vinterbyg, 76 , 64 , 57 , 66 , 72 , 65 , 66 , 505 , 460 , 375 , Vårbyg, 545 , 551 , 504 , 55 , 67 , 44 , 58 , 2, 998, 3, 711, 2, 212, Havre og blandsæd, 2, 79 , 72 , 64 , 47 , 55 , 37 , 50 , 368 , 395 , 239 , Majs til modenhed, 1, 6 , 8 , 8 , 72 , 73 , 60 , 69 , 46 , 61 , 45 , Raps i alt, 162 , 198 , 211 , 40 , 45 , 39 , 40 , 651 , 889 , 827 , Bælgsæd, 3, 32 , 39 , 42 , 36 , 43 , 31 , 38 , 116 , 168 , 132 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2023, 17. november 2023 - Nr. 388, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2024, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47708

Nyt

NYT: Fremgang i national vejgodstransport

13. juni 2017, Danske lastbilers transportarbejde (gods gange distance) faldt 1 pct. i første kvartal 2017 sammenlignet med samme kvartal året før og endte på 4 mia. tonkm. Over de seneste fire kvartaler har der dog været en stigning i transportarbejdet på 2 pct. sammenlignet med de foregående fire kvartaler. Stigningen skyldes udelukkende stigende national godstransport, dvs. kørsel i Danmark. I første kvartal steg den nationale transport med 3 pct. i forhold til året før, og stigningen over fire kvartaler har været 4 pct., Den internationale transport falder, Den internationale transport var i første kvartal 2017 0,7 mia. tonkm., hvilket var 16 pct. lavere end i første kvartal 2016. Over fire kvartaler har faldet været 4 pct. Der har været fald i såvel kørsel fra udlandet til Danmark og den øvrige internationale kørsel, som dækker over danske lastvognes cabotagekørsel og kørsel mellem andre lande end Danmark, mens international kørsel fra Danmark til udlandet trak tallet op., Udenlandske lastvognes kørsel i Danmark, Danmarks Statistik deler gennem det europæiske statistiksamarbejde oplysninger med de øvrige EU-lande om vejgodstransport og offentliggør derfor også omfanget af de udenlandske lastvognes transport i Danmark (, statistikbanken.dk/uvg1, ). De seneste oplysninger er for 2015. Det fremgår, at det meste cabotagekørsel i Danmark udføres af lastvogne indregistreret i Tyskland (181 mio. tonkm) og Polen (90 mio. tonkm). Omfanget af udenlandske lastvognes cabotagekørsel i Danmark i 2015 var 357 mio. tonkm svarende til ca. 3 pct. af de danske lastvognes kørsel., De udenlandske lastvognes internationale transporter til og fra Danmark i 2015 var på 12,9 mia. tonkm. Det var mere end fire gange så meget som de danske lastvogne. Seks ud af ti transporter blev foretaget af lastvogne indregistreret i et af tre lande: Polen (27 pct.), Tyskland (24 pct.) og Litauen (10 pct.), Godstransport med danske lastbiler, , 2015, 2016, 2017, Ændring seneste 4, kvartaler, , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , ift. samme periode året før, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 901, 3, 705, 3, 931, 4, 052, 4, 289, 3, 651, 3, 964, 4, 015, 330, 2,1, National kørsel, 3, 173, 3, 032, 3, 122, 3, 255, 3, 390, 3, 064, 3, 235, 3, 344, 450, 3,6, Vognmandskørsel, 2, 744, 2, 593, 2, 630, 2, 840, 2, 912, 2, 540, 2, 726, 2, 919, 290, 2,7, Firmakørsel, 429, 439, 492, 415, 477, 524, 509, 426, 161, 9,1, International kørsel, 728, 674, 809, 796, 899, 588, 729, 670, -121, -4,0, Fra Danmark til udlandet, 303, 285, 351, 401, 482, 291, 367, 379, 177, 13,2, Fra udlandet til Danmark, 243, 186, 233, 257, 240, 132, 198, 190, -158, -17,2, Øvrig kørsel, 1, 181, 202, 225, 138, 177, 165, 164, 102, -139, -18,6, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 45,8, 42,9, 46,0, 45,6, 47,8, 44,5, 45,6, 46,5, 4,1, 2,3, National kørsel, 44,3, 41,5, 44,1, 43,8, 46,3, 43,3, 44,0, 45,4, 5,3, 3,0, Vognmandskørsel, 37,9, 34,4, 35,0, 38,1, 40,1, 35,8, 35,6, 38,2, 4,3, 3,0, Firmakørsel, 6,4, 7,0, 9,1, 5,6, 6,2, 7,5, 8,4, 7,1, 0,9, 3,2, International kørsel, 1,5, 1,5, 1,8, 1,8, 1,5, 1,1, 1,6, 1,1, -1,2, -18,0, Fra Danmark til udlandet, 0,5, 0,5, 0,7, 0,9, 0,6, 0,5, 0,8, 0,6, -0,2, -6,9, Fra udlandet til Danmark, 0,5, 0,3, 0,4, 0,5, 0,4, 0,3, 0,4, 0,3, -0,4, -19,2, Øvrig kørsel, 1, 0,4, 0,6, 0,7, 0,4, 0,5, 0,3, 0,4, 0,2, -0,7, -31,1, , mio. km, , Kørte km i alt, 392, 374, 400, 382, 423, 347, 393, 395, 11, 0,7, National kørsel, 338, 322, 342, 330, 358, 307, 344, 347, 25, 1,9, Vognmandskørsel, 274, 259, 268, 270, 285, 244, 282, 283, 22, 2,1, Firmakørsel, 65, 62, 73, 59, 73, 63, 63, 63, 3, 1,3, International kørsel, 54, 52, 58, 53, 65, 40, 49, 49, -15, -6,7, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2017, 13. juni 2017 - Nr. 249, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2017, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23284

Nyt

NYT: Firmakørsel trækker transportarbejdet op

Godstransport, Sæsonkorrigeret, 3,9 mia. tonkm , 1. kvt. 2021, +2 %, fra 4. kvt. 2021 til 1. kvt. 2021, Se tabel, 17. juni 2021, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler steg 2 pct. i første kvartal 2021 sammenlignet med sidste kvartal i 2020 og endte på 3,9 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Den nationale transport steg 5 pct., mens den internationale transport faldt 13 pct. Det er firmaernes kørsel med egne varer, der trækker det nationale transportarbejde op med en stigning på 41 pct. Firmakørsel udgjorde i første kvartal 15 pct. af det nationale transportarbejde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Fald i transportarbejde til Tyskland og Sverige i 2020, I 2020 faldt de danske lastbilers internationale transportarbejde med 410 mio. tonkm. 79 pct. af det internationale transportarbejde køres mellem Danmark og fem lande: Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig og Nederlandene. , I årene 2016-2020 har transportarbejdet mellem Danmark og Frankrig, Nederlandene og Norge været relativ konstant., Transportarbejdet mellem Danmark og Sverige og Tyskland er til gengæld faldet i 2020. I perioden 2016-2019 var transportarbejdet til Tyskland i gennemsnit 550 mio. tonkm, men i 2020 faldt transportarbejdet med 44 pct. til 309 mio. tonkm. Faldet betød, at Norge i 2020 overhalede Tyskland som den næststørste destination for danske lastvogne., Tilsvarende var det gennemsnitlige transportarbejde mellem Danmark og Sverige 900 mio. tonkm i 2016-2019, mens det i 2020 var 722 mio. tonkm, dvs. et fald på 20 pct. , De senere år har tre fjerdedele af de danske lastbilers internationale transport været kørsel fra Danmark, og det er også primært i den udgående transport, faldet til Sverige og Tyskland er sket., Faldet i transportarbejdet til Tyskland og Sverige skal formentlig ses i sammenhæng med COVID-19, men da der for især Sverige, men også Tyskland allerede i 2019 var et fald, kan andre forklaringer også spille ind, fx konkurrencen fra udenlandske lastbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg5, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2019, 2020, 2021, Ændring, , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 1. kvt. 2021, ift. 4. kvt. 2020, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 984, 3, 763, 3, 379, 3, 575, 3, 652, 3, 652, 3, 797, 3, 882, 86, 2,3, National kørsel, 3, 179, 3, 094, 2, 872, 2, 977, 3, 091, 3, 172, 3, 156, 3, 322, 166, 5,3, Vognmandskørsel, 2, 762, 2, 718, 2, 515, 2, 595, 2, 615, 2, 658, 2, 745, 2, 743, -2, -0,1, Firmakørsel, 416, 377, 357, 382, 476, 515, 411, 579, 169, 41,1, International kørsel, 805, 669, 507, 598, 562, 480, 641, 560, -81, -12,6, Fra Danmark til udlandet, 555, 449, 379, 381, 402, 294, 424, 388, -36, -8,6, Fra udlandet til Danmark, 143, 139, 82, 156, 115, 121, 133, 109, -24, -18,2, Øvrig kørsel, 1, 107, 81, 46, 61, 44, 65, 84, 63, -20, -24,1, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 45,0, 44,0, 37,7, 46,6, 44,0, 43,4, 44,1, 44,0, -0,1, -0,3, National kørsel, 43,4, 42,7, 36,8, 45,2, 43,1, 42,4, 43,1, 43,0, -0,1, -0,2, Vognmandskørsel, 36,6, 36,3, 30,7, 38,3, 35,7, 34,6, 36,3, 35,6, -0,7, -1,8, Firmakørsel, 6,8, 6,3, 6,1, 6,9, 7,3, 7,8, 6,8, 7,4, 0,6, 8,6, International kørsel, 1,6, 1,3, 0,9, 1,4, 1,0, 0,9, 1,0, 0,9, 0,0, -4,6, Fra Danmark til udlandet, 0,9, 0,8, 0,6, 0,8, 0,7, 0,5, 0,6, 0,6, 0,0, -0,2, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,3, 0,2, 0,4, 0,2, 0,3, 0,2, 0,2, 0,0, -5,7, Øvrig kørsel, 1, 0,4, 0,3, 0,1, 0,2, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, 0,0, -16,4, , mio. km, , Kørte km i alt, 377, 376, 348, 353, 364, 368, 380, 368, -12, -3,2, National kørsel, 320, 328, 308, 308, 322, 334, 331, 329, -2, -0,7, Vognmandskørsel, 263, 275, 251, 252, 263, 270, 272, 271, 0, -0,1, Firmakørsel, 56, 53, 58, 56, 59, 64, 60, 58, -2, -3,1, International kørsel, 57, 48, 39, 45, 42, 34, 48, 39, -10, -20,2, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 3,9 mia. tonkm , 1. kvt. 2021, +2 %, fra 4. kvt. 2021 til 1. kvt. 2021, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2021, 17. juni 2021 - Nr. 230, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2021, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31940

Nyt

NYT: Jordbrugets investeringer steg igen

23. oktober 2014, Finanskrisen i 2008 forårsagede store fald i investeringer, som kan aflæses i jordbrugets samlede investeringer i faste aktiver, såsom driftsbygninger og maskiner. I 2013 steg investeringerne for andet år i træk. I løbende priser steg de samlede investeringer med 1,3 mia. kr. i forhold til 2012, en stigning på 16 pct. Investeringerne i 2013, målt i faste 2010-priser, ligger dog stadig kun på omtrent det halve af 2008., Relativt store investeringer i inventar, Investeringer i inventar er steget med 1.030 mio. kr. eller 22 pct. i forhold til året før. Investeringer i inventar er dog stadig noget under niveauet før finanskrisen. Kravene til opstaldning af søer og gylte, som trådte i kraft 1. januar 2013, medførte ekstraordinært store investeringer i 2012 i svinestalde, hvorfor det var forventet at investeringerne i 2013 faldt. Faldet blev på 15 pct. i forhold til året før. For kvægstalde steg investeringerne med 2 pct. i forhold til året før, svarende til 13 mio. kr., Uændrede afskrivninger, Bruttoinvesteringerne danner grundlag for beregning af sektorvise afskrivninger på bygninger og inventar, idet afskrivninger beregnes ud fra nutidsværdier af tidligere investeringer og disses forventede tekniske og økonomiske levetid. I 2013 er de samlede afskrivninger beregnet til 10,2 mia. kr., hvilket er 20 mio.kr. mindre end i 2012. Afskrivningerne fordelte sig med 61 pct. på maskiner og inventar og 39 pct. på driftsbygninger., Stigende, men forsat negative nettoinvesteringer, Trods en stigning i bruttoinvesteringer i forhold til 2012, er nettoinvesteringerne fortsat negative. Nettoinvesteringerne i 2013 er opgjort til minus 1,1 mia. kr., som dog er 1,3 mia. kr. højere end sidste år. Dette bør ses i forhold til 2008, hvor der var et plus på 5,8 mia. kr. De negative nettoinvesteringer kan ses som en nedslidning af kapitalapparatet, hvilket er femte år i træk. Afskrivningerne i 2013 var således 12 pct. højere end bruttoinvesteringerne., Afskrivninger og nettoinvesteringer fordelt efter investeringstype, løbende priser, , 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, , mio. kr., Bruttoinvesteringer i alt, 11, 467, 15, 043, 15, 720, 8, 350, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, Afskrivninger i alt, 8, 630, 9, 255, 9, 927, 9, 946, 10, 033, 10, 095, 10, 189, 10, 169, Nettoinvesteringer i alt, 2, 837, 5, 788, 5, 793, -1, 596, -2, 638, -2, 813, -2, 356, -1, 085, Driftsbygninger, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 4, 744, 7, 763, 7, 435, 4, 023, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, Afskrivninger, 3, 117, 3, 457, 3, 726, 3, 739, 3, 789, 3, 847, 3, 943, 3, 951, Nettoinvesteringer, 1, 626, 4, 306, 3, 709, 284, -590, -1, 034, -1, 036, -810, Maskiner og inventar, , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 6, 594, 7, 094, 7, 927, 4, 152, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, Afskrivninger, 5, 513, 5, 798, 6, 201, 6, 206, 6, 244, 6, 248, 6, 246, 6, 218, Nettoinvesteringer, 1, 082, 1, 296, 1, 726, -2, 054, -2, 189, -1, 919, -1, 514, -457, Plantager mv., , , , , , , , , Bruttoinvesteringer, 129, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, Afskrivninger, -, -, -, -, -, -, -, -, Nettoinvesteringer, 129, 186, 358, 174, 142, 139, 194, 182, Jordbrugets investeringer 2013, 23. oktober 2014 - Nr. 537, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19737

Nyt

NYT: Knastør sommer gav usædvanligt ringe høst

20. december 2018, Sommerens tørke var særdeles hård ved årets kornhøst, som endte på 7,2 mio. tons. Det er 28 pct. mindre end i 2017, som var et godt høstår og 23 pct. mindre end en normal høst, forstået som gennemsnittet af de forrige ti års produktion. Niveauet for høstudbyttet er steget en del gennem årene, men i perioden 1930-2018 har intet andet år haft et større fald fra gennemsnittet af de foregående ti år., Faldende arealudbytte for alle afgrøder, Alle kornafgrøder havde faldende arealudbytter, og det samlede danske kornudbytte pr. hektar faldt med 26 pct. fra 2017 til 2018, svarende til et fald på 18 hkg/ha. Vårbyg var arealmæssigt den mest betydende afgrøde, efterfulgt af vinterhvede. Vårbyg faldt fra 58 til 44 hkg/ha, hvilket er det laveste niveau siden 1992. Vinterhvede faldt fra 83 til 65 hkg/ha, svarende til niveauet i 2010 og 2011. Det største relative fald var for havre og blandsæd, som faldt med 32 pct. fra 54 til 37 hkg/ha., Vådt efterår og tør sommer, En væsentlig del af vækstsæsonen var præget af det tørre vejr, og i maj-juli lå nedbøren 50-75 pct. under de seneste års gennemsnit (2006-2015, , DMI, ). August var en varm måned som juni og juli, men med gennemsnitlig mængde regn. I alle tilfælde er der regionale variationer. , Udover den tørre sommer, betød det våde efterår 2017, at en del landmænd måtte opgive vinterafgrøder til fordel for de lavere ydende vårafgrøder. Arealet med vinterhvede faldt med 179.000 ha (31 pct.), fra 2017 til 2018 og vårbyg steg omvendt med 171.000 ha (se mere i , Afgrøder i dansk landbrug 2018, ). Med samme arealfordeling af alle afgrøder (korn, raps og bælgsæd) som i 2017, ville det samlede høstudbytte alt andet lige have været 5 pct. højere i 2018. , Det samlede areal med korn faldt med 2 pct. fra 1.443.000 ha i 2017 til 1.416.000 ha i 2018. Vårbyg stod for halvdelen af det samlede kornareal i 2018., Svineproducenter kan blive presset yderligere økonomisk, Årets lave kornproduktion har betydning for landbrugets økonomi. Salgspriserne på korn steg med 20,6 pct. fra tredje kvartal 2017 til tredje kvartal 2018 (se mere i , Jordbrugets prisforhold 3. kvt. 2018, ). Det rammer alt andet lige kornkøbere såsom svine- og fjerkræproducenter. Analysen, , Mange udsatte svinebedrifter - trods nylig højkonjunktur, , , peger på, at særligt gældsramte svineproducenter, med behov for at erstatte eget foder med indkøbt, kan blive yderligere presset økonomisk. De økonomiske effekter vil blive belyst i , Nyt fra Danmarks statistik: Regnskabsstatistik for landbrug 2018, , som udkommer i juli 2019. , Stort fald i produktion af raps, Produktionen af raps faldt med 32 pct. - fra 742.000 tons i 2017 til 501.000 tons i 2018. Arealet faldt med 20 pct., bl.a. som følge af det våde efterår, og arealudbyttet faldt fra 42 til 35 hkg/ha, hvilket er 7 pct. lavere end gennemsnittet for de forrige ti år. Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., Arealet med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder meget lidt i den samlede høst, men steg fra 21.000 hektar i 2017 til 32.000 hektar i 2018. Produktionen steg dog kun fra 89.000 tons til 91.000 tons, da arealudbyttet samtidig faldt fra 43 i 2017 til 28 hkg/ha i 2018. , Høsten af korn, raps og bælgsæd, , 2016, , 2017, , 2018*, , Ændring, 2017-2018, , 2016, , 2017, , 2018*, , Ændring, 2017-2018, , 2016, , 2017, , 2018*, , Ændring, 2017-2018, , 1.000 ha, , hkg/ha, , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 465, 1, 443, 1, 416, -26, 62, 69, 51, -18, 9, 130, 9, 999, 7, 235, -2, 764, Vinterhvede, 566, 572, 393, -179, 73, 83, 65, -18, 4, 117, 4, 761, 2, 567, -2, 194, Vårhvede, 17, 15, 33, 19, 49, 50, 42, -8, 85, 73, 141, 68, Rug, 100, 111, 93, -19, 58, 65, 55, -10, 577, 723, 510, -213, Triticale, 10, 9, 6, -3, 55, 66, 61, -4, 56, 61, 39, -21, Vinterbyg, 110, 125, 83, -41, 62, 68, 55, -13, 678, 846, 458, -388, Vårbyg, 597, 541, 712, 171, 55, 58, 44, -14, 3, 271, 3, 146, 3, 147, 1, Havre og blandsæd, 60, 65, 90, 25, 51, 54, 37, -17, 302, 350, 329, -22, Majs til modenhed, 1, 6, 5, 6, 1, 77, 76, 69, -7, 44, 39, 44, 5, Raps i alt , 163, 178, 143, -35, 31, 42, 35, -7, 506, 742, 501, -241, Bælgsæd, 16, 21, 32, 11, 35, 43, 28, -15, 56, 89, 91, 2, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). 1 hkg er lig 100 kg. , Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed høstes sent. Derfor er produktion og udbytte i den foreløbige opgørelse baseret på et gennemsnit af de seneste 5 års hektarudbytte., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2018, 20. december 2018 - Nr. 498, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2019, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28083

Nyt

NYT: Landbrugets økonomi markant forbedret i 2017

14. juni 2018, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2017 er foreløbigt opgjort til 31,5 mia. kr., hvilket er det næsthøjeste resultat siden 1990, kun overgået i 2012. Bruttofaktorindkomsten steg med 10,1 mia. kr., hvilket svarer til en forbedring på 47,2 pct. i forhold til året før. Udviklingen skyldes især en stigning i værdien af de animalske produkter, samt at forbruget i produktionen faldt. I 2017 var værdien af både svin og mælk rekordhøj, mens indkomsten i 2012 bl.a. var påvirket af meget høje priser på pelsdyr., Forbedret bytteforhold, Værdien af salgsprodukterne steg med 11,6 pct. i 2017, mens forbruget i produktionen faldt med 2,8 pct. Dette medførte et væsentligt forbedret bytteforhold, da priserne for salgsprodukterne steg mere end forbruget i produktionen., Animalske salgsprodukter steg 6 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 13,3 pct. til 51,0 mia. kr. Det var især mælk og svin, der øgede værdien af de animalske produkter. Værdien af mælk steg med 3,5 mia. kr. til 16,1 mia. kr., hvilket skyldes både højere priser og en lille fremgang i mængden. Værdien af svin steg med 9,1 pct. til 24,2 mia. kr. Denne udvikling skyldtes højere priser, da mængden af svin var svagt faldende fra 2016 til 2017. Den animalske produktion udgjorde 61 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2017., Vegetabilske salgsprodukter steg med 9 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter steg med 2,1 mia. kr. til 26,3 mia. kr. i 2017. Det er 8,5 pct. højere end året før. Korn, som er den største enkeltpost, steg med knap 0,9 mia. kr. til 10,7 mia. kr., hvilket skyldes både generelt bedre priser , (se, www.statistikbanken.dk/LPRIS30, ), og højere høstudbytter i 2017 end i 2016 , (se, www.statistikbanken.dk/HST77, ), ., Forbruget i produktionen faldt med 3 pct., Forbruget i produktionen faldt med 1,6 mia. kr. til 57,1 mia. kr. fra 2016 til 2017. Det skyldtes et generelt fald i de største forbrugsposter, specielt foder og gødning. Foderstoffer faldt med 4,2 pct. til 23,3 mia. kr., og udgjorde dermed 41 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Gødningsstoffer faldt med 3,8 pct., mens forbruget af energi steg med 1,7 pct. pga. stigende priser., Fortsat fald i tilskud, De direkte tilskud til landbruget er faldet med 18 pct. over de seneste ti år. I 2017 faldt de med knap 0,5 mia. kr. i forhold til året før, og er foreløbigt opgjort til 6,6 mia. kr. (se mere i Bag tallene - , Landbrugsstøtte svarer til overskuddet i dansk landbrug, ). Skatter og afgifter faldt med 0,9 pct. i forhold til 2016 og endte på 1,0 mia. kr., Landbrugets bruttofaktorindkomst, , , 2015, 2016*, 2017*, Ændring, 2016-2017, , , mia. kr., pct., , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 20,7, 21,4, 31,5, 47,2, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 74,8, 74,1, 83,0, 12,0, B, Salgsprodukter , 69,1, 69,3, 77,3, 11,6, , Vegetabilske produkter i alt, 26,3, 24,2, 26,3, 8,5 , , Korn, 11,0, 9,8 , 10,7, 8,9 , , Animalske produkter i alt, 42,8, 45,1, 51,0, 13,3, , Kvæg, 3,0 , 3,0 , 3,1 , 3,4 , , Svin, 20,2, 22,2, 24,2, 9,1 , , Mælk, 12,7, 12,6, 16,1, 27,8, , Pelsskind, 4,0 , 4,3 , 4,5 , 4,8 , C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester, , , , , , og sekundære aktiviteter, 5,7 , 5,6 , 5,7 , 2,1 , D, Lager- og besætningsforskydninger, - , -0,8, - , -97,7, E, Forbrug i produktionen i alt, 60,2, 58,7, 57,1, -2,8, , Energi , 3,0 , 2,9 , 3,0 , 1,7 , , Gødningsstoffer, 2,4 , 2,1 , 2,0 , -3,8, , Bekæmpelsesmidler, 2,2 , 2,2 , 2 2 , 0,0 , , Foderstoffer, 24,8, 24,4, 23,3, -4,2, F, Direkte tilskud, 7,2 , 7,0 , 6,6 , -6,6, G, Skatter og afgifter , 1,1 , 1,0, 1,0 , -0,9, * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2017, 14. juni 2018 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27006

Nyt

NYT: Stigning i transportarbejdet

16. september 2014, Danske lastbilers transportarbejde (gods gange distance) steg 2 pct. fra andet kvartal sidste år til andet kvartal i år. Stigningen var i den nationale kørsel med 12 pct., mens den internationale kørsel trak ned med et fald på 25 pct. Faldet i transportarbejdet i den internationale kørsel er sket inden for alle typer af international kørsel, idet kørsel fra Danmark til udlandet faldt 27 pct., kørsel fra udlandet til Danmark faldt 37 pct., og den øvrige internationale kørsel faldt 10 pct., National kørsel udgør en større andel af transportarbejdet, Det samlede transportarbejde med danske lastbiler faldt i de seneste fire kvartaler 2 pct. i forhold til de foregående fire kvartaler. Faldet dækker over en stigning i den nationale kørsel på 5 pct. og et fald i den internationale kørsel på 21 pct. Den nationale kørsel udgjorde 79 pct. af det samlede transportarbejde i de seneste fire kvartaler mod 74 pct. i den foregående periode., Den samlede godsmængde, som de danske lastbiler transporterede i de seneste fire kvartaler, var 1 pct. større end de fire foregående kvartaler. Godsmængden i den nationale transport, som udgjorde 96 pct. af den samlede godsmængde i perioden, steg 2 pct., mens godsmængden i den internationale transport faldt 19 pct., Stigning i indenlandsk vognmandskørsel, Vognmandskørslens nationale transportarbejde steg med 6 pct. i de seneste fire kvartaler i forhold til den foregående periode. Stigningen har baggrund i en stigning i de kørte km på 4 pct. og en stigning i den pålæssede godsmængde på 3 pct. Stigningen i transportarbejdet i vognmandskørslen var på 662 mio. tonkm., Transportarbejdet i den nationale firmakørsel faldt 1 pct. i de seneste fire kvartaler. Det er et resultat af næsten uændret godsmængde og en stigning i kørte km på 3 pct. Udviklingen tyder på, at der køres mindre gods på de lange ture og mere på kortere ture. Firmakørsel er kørsel med virksomhedens egne lastbiler., Danske lastbiler kørte færre kilometer i den internationale kørsel, De danske lastbiler kørte 1 pct. færre kilometer i de seneste fire kvartaler. I den nationale godstransport blev der kørt 4 pct. flere km, mens der i den internationale transport blev tilbagelagt 13 pct. færre km., Godstransport med danske lastbiler, , 2012, 2013, 2014, Ændring seneste, fire kvartaler , , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., ift. foregående, fire kvartaler, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 291, 4, 331, 3, 628, 4, 197, 4, 015, 4, 237, 3, 646, 4, 283, -, 266, -1,6, National kørsel, 3, 227, 3, 212, 2, 657, 3, 098, 3, 084, 3, 383, 2, 907, 3, 462, 642, 5,3, Vognmandskørsel, 2, 744, 2, 618, 2, 263, 2, 661, 2, 554, 2, 860, 2, 492, 3, 043, 662, 6,4, Firmakørsel, 483, 594, 394, 437, 529, 523, 415, 418, - 21, -1,1, International kørsel, 1, 064, 1, 119, 971, 1, 099, 931, 854, 739, 822, -, 907, -21,3, Fra Danmark til udlandet, 427, 449, 376, 480, 418, 334, 288, 351, -, 340, -19,6, Fra udlandet til Danmark, 360, 355, 279, 325, 313, 289, 246, 207, -, 265, -20,1, Øvrig kørsel, 1, 277, 315, 316, 294, 200, 231, 204, 264, -, 303, -25,2, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 45,4, 46,3, 38,5, 44,1, 43,4, 48,0, 37,1, 48,0, 2,2, 1,2, National kørsel, 43,2, 44,0, 36,4, 41,7, 41,4, 46,0, 35,5, 46,3, 3,9, 2,3, Vognmandskørsel, 36,3, 34,3, 29,2, 34,2, 33,0, 37,0, 28,8, 39,1, 3,9, 2,9, Firmakørsel, 6,9, 9,8, 7,2, 7,5, 8,4, 9,0, 6,7, 7,2, -0,1, -0,2, International kørsel, 2,1, 2,3, 2,2, 2,4, 2,0, 1,9, 1,6, 1,8, -1,7, -18,9, Fra Danmark til udlandet, 0,9, 0,8, 0,7, 1,1, 0,9, 0,8, 0,6, 0,7, -0,5, -13,8, Fra udlandet til Danmark, 0,6, 0,7, 0,6, 0,6, 0,6, 0,5, 0,4, 0,5, -0,4, -17,9, Øvrig kørsel, 1, 0,7, 0,9, 0,9, 0,6, 0,5, 0,6, 0,6, 0,6, -0,8, -25,7, , mio. km, , Kørte km i alt, 411, 430, 380, 427, 414, 417, 370, 471, 23, 1,4, National kørsel, 340, 356, 313, 351, 346, 356, 317, 400, 60, 4,4, Vognmandskørsel, 270, 274, 246, 282, 264, 284, 249, 326, 52, 4,9, Firmakørsel, 71, 82, 67, 69, 82, 72, 68, 74, 7, 2,6, International kørsel, 70, 74, 68, 76, 67, 61, 53, 71, -36, -12,6, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Godstransport med danske lastbiler 2. kvt. 2014, 16. september 2014 - Nr. 472, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2014, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18226

Nyt

NYT: Jordbrugets renteudgifter halveret på ti år

18. oktober 2019, På ti år er renteudgifterne for det danske jordbrug blevet mere end halveret fra 16,8 mia. kroner i 2008 til 6,8 mia. kroner i 2018. Renteudgifterne udgjorde dermed 29 pct. af sektorens bruttofaktorindkomst på 23,1 mia. kr. i 2018, jf. , statistikbanken.dk/LBFI1, . Det er betydelig lavere end i fx 2010, hvor andelen var 45 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Heltidsbedrifter står for størsteparten af jordbrugets renteudgifter, Heltidsbedrifter bærer rundt regnet ¾ af jordbrugets renteudgifter og det er en andel, som har holdt sig ret konstant gennem årene siden 2008. Heltidsbedrifter har i gennemsnit 500.000 kroner i årlige renteudgifter. Det er fem gange så meget som deltidsbedrifterne., Jordbrugets renter og gæld i udvalgte år, , 2008, 2013, 2016, 2017, 2018, , mio. kr., Gæld, 325, 776, 346, 113, 353, 077, 341, 197, 337, 125, Renter, 16, 804, 9, 196, 8, 086, 7, 498, 6, 833, , pct., Gennemsnitlig rente, 5,2, 2,7, 2,3, 2,2, 2,0, , gæld pr. bedrift, mio. kr., Alle bedrifter, 9,1, 11,0, 12,1, 12,3, 12,5, Heltidsbedrifter, 17,2, 22,2, 25,3, 25,1, 25,0, Deltidsbedrifter, 3,2, 4,1, 4,7, 4,5, 4,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, ., Jordbrugets gæld er ikke faldet, En gennemsnitlig heltidsbedrift skyldte 25 mio. kroner til sine kreditorer i 2018 mod 17 mio. kroner i 2008. Det er en stigning på næsten 50 pct. i en periode, hvor det generelle prisniveau kun er steget med 14 pct. De faldende renteudgifter for jordbruget skyldes derfor ikke et fald i gælden, men er udtryk for, at landmændene har formået at udnytte den historisk lave rente i Danmark med rentetilpasningslån med variabel rente. , Gældsprocenten er også steget, Hvis man holder jordbrugets gæld op imod aktiverne, så får man , gældsprocenten, . Aktiver kan fx være jord, bygninger og husdyr. I de seneste ti år er gældsprocenten steget med 12 procentpoint for heltidsbedrifter og med 10 procentpoint for deltidsbedrifter., Landbrugets gældsprocent i udvalgte år fordelt efter deltid/heltid, , 2008, 2013, 2016, 2017, 2018, , pct., Bedrifter i alt, 47,1, 56,4, 57,8, 57,4, 57,6, Heltid, 54,2, 57,4, 66,6, 66,0, 66,4, Deltid, 29,5, 39,0, 40,4, 38,9, 39,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord6, , , jord7, og , jord8, ., Landbruget havde også gæld for 60 år siden, Hvis vi går 60 år tilbage i tiden, havde danske landbrug også en betragtelig gæld. I 1959 havde Danmark 197.000 landbrugsbedrifter med en gæld på tilsammen 8,7 mia. kroner og en gældsprocent på 34. Omregnet til nutidskroner svarer gælden til 600.000 kroner pr. bedrift. Tallet er imidlertid svært at sammenligne med vore dages landbrug, da vi ikke kender fordelingen af gælden på små, mellemstore og store bedrifter. Landbrugets struktur var også fundamentalt anderledes i 1959, hvor den gennemsnitlige bedrift var på blot 16 ha mod 77 ha i 2018. Næsten 2/3 af bedrifterne var på under 15 ha, og de store husdyrbrug vi kender i nutidens landbrug var et ukendt fænomen i 1959. Tallene for landbruget i 1959 kan findes i , Statistisk Årbog 1961, , side 86 og 240. Landbrugets økonomiske historie er desuden belyst i , Landbrugsregnskaber i 100 år 1916-2015, ., Jordbrugets renter og gæld 2018, 18. oktober 2019 - Nr. 383, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29521

Nyt

NYT: Mere korn og kraftfoder til dyrene

3. februar 2015, I driftsåret 2013/2014 spiste husdyrene i landbruget mere korn og kraftfoder i øvrigt og mindre grovfoder end året før målt på foderenheder. En foderenhed svarer til energiindholdet i et kg byg. Forbruget af foder til svin, kvæg, fjerkræ og de øvrige husdyr er foreløbigt opgjort til 15,4 mia. foderenheder, hvilket er uændret i forhold til det foregående driftsår., Stigning i andel af importeret foder, Ligesom i driftsåret før blev en stor del af foderet importeret. Målt i energiindhold udgjorde importen i 2013/2014 24 pct. mod 23 pct. , sidste driftsår. Opgjort i proteinindhold udgjorde importen 41 pct. mod 38 pct. driftsåret før., Dansk korn til dyrene, Typisk bruges 70-80 pct. af den samlede danske kornhøst til foder. Målt i energiindhold var 91 pct. af kornet brugt til foder fra Danmark. Forbruget af korn til foder beregnes ud fra en samlet opgørelse af anvendelsen af korn (se alle detaljer på , www.statistikbanken.dk/foder1, ), hvoraf det bl.a. fremgår, at Danmark i de fleste år er nettoeksportør af korn., Dansk grovfoder til dyrene, Grovfoderet er stort set kun dansk. 97 pct. var produceret i Danmark ligesom sidste driftsår. Forbruget af grovfoder, målt i energiindhold, er faldet med 9 pct. i forhold til driftsår, et før. Høsten sidste driftsår var høj, hvilket gjorde, at grovfoder var mere tilgængeligt, og derfor udgjorde en større andel af foderet end dette driftsår. Set over en årrække har landbrugets samlede forbrug af foder været stort set konstant, hvilket også overordnet er tilfældet med husdyrbestanden. Grovfoder bruges især til kvæg., Stigning i importeret proteinfoder, Foder opgøres på to måder, efter protein- og energiindhold, for at kunne opgøre en samlet foderværdi. Oliek, ager, som er størst målt på proteinindhold, har en ma, rkant importandel med 93 pct., mens det for restprodukter ved fødevarefremstilling, fx mask, bærme og melasse samt fiskeprodukter, er næsten på to tredjedele. Grovfoder, som bidrager med 32 pct. af proteinindholdet, er næsten udelukkende baseret på dansk produktion., Oliekager domineret af import, Opgjort efter energiindhold produceredes 76 pct. af husdyrenes foder af dansk landbrug. Oliekager, som med 17 pct. af det samlede energiindhold i foderforbruget er det tredje største foderprodukt, havde en importandel på 92 pct. Denne var næsten uændret i forhold til driftsåret før., Foderforbruget opgjort i energi- og proteinindhold fordelt efter fodermidler. , 2013/2014*, , Energiindhold, Proteinindhold, , I alt, Dansk, Import, I alt, Dansk, Import, , mio. FE, 1, pct., mio. kg, pct., Foderforbrug i alt , 15, 364, 76,1, 23,9, 2, 710, 58,9, 41,1, Korn, 6, 983, 90,9, 9,1, 657, 92,0, 8,0, Kraftfoder i øvrigt, 3, 403, 15,2, 84,8, 1, 175, 11,0, 89,0, Bælgsæd, 30, 66,5, 33,5, 6, 66,5, 33,5, Klid og fodermel, 107, 32,7, 67,3, 16, 37,7, 62,3, Oliekager, 2, 584, 8,0, 92,0, 964, 6,9, 93,1, Lucernemel, græsmel og -piller, 12, 48,3, 51,7, 3, 48,3, 51,7, Mask, bærme og melasse, 182, 46,7, 53,3, 24, 43,3, 56,7, Fiskemel, -ensilage og -affald, 308, 21,5, 78,5, 152, 21,5, 78,5, Mælk og mælkepulver, 43, 84,3, 15,7, 10, 80,4, 19,6, Foderfedt, 137, 46,1, 53,9, - , - , - , Grovfoder, 4, 978, 96,9, 3,1, 878, 98,1, 1,9, * Foreløbige tal., 1, FE står for foderenheder., Landbrugets foderforbrug 2013/2014, 3. februar 2015 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Landbrugets foderforbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen af foderforbruget sker for at belyse en meget væsentlig indsatsfaktor i land-brugs- produktionen. Resultaterne anvendes bl.a. til næringsstofbalancer og til værdiberegning til statistikken for landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor foder udgør ca. 40 pct. af udgifterne til forbruget i produktionen., Balancerne for produkter, som kan anvendes til foder, har et dobbelt formål: Dels skal de belyse, hvilke mæng-der der anvendes til produktion af fødevarer eller til industriel fremstilling, og dels skal de belyse foderforbruget opdelt efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. For andre produkter end korn indhentes der ikke oplysninger om lagre, hvilket betyder nogen usikkerhed i perio-diseringen til de enkelte driftsår. Et driftsår løber fra 1. juli til 30. juni det følgende år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23240

Nyt

NYT: Kornpriserne på himmelflugt i 2022

13. februar 2023, Prisen på korn, de såkaldte kapitelstakster, steg kraftigt i 2022, nemlig med 48 pct. for byg og 45 pct. for hvede. Også i 2021 steg priserne på byg og hvede, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:45, . Prisudviklingen i Danmark følger verdensmarkedet, og stigningen skyldes i første række Ruslands krig mod Ukraine. Den generelle prisudvikling i Danmark målt som stigningen i forbrugerprisindekset var 7,7 pct. regnet fra januar 2022 til januar 2023, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:43, . Dermed er prisstigningen på korn langt højere end for de fleste andre varer og tjenester i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Stigende indtjening for producenter af korn, Priserne på korn steg også markant i 2021, og det betød en stigende indtjening på korn for de danske landmænd. Det er blevet belyst i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2023:27, . , Bagsiden af medaljen er stigende foderudgifter for landmænd med husdyr, idet korn i meget vidt omfang anvendes som foder til først og fremmest svin og kvæg., Korn er den største afgrøde i dansk landbrug, De danske landmænd dyrkede i 2022 1,3 mio. ha med korn, som ud over byg og hvede også omfatter fx rug og havre. Halvdelen af det danske areal med landbrug og gartneri dyrkes med korn af ca. 20.000 landmænd. Det er næsten 2/3 af alle landmænd. I takt med den almindelige strukturudvikling i erhvervet med færre bedrifter generelt, bliver der også færre bedrifter med korn, men andelen har over årene været svagt faldende, idet det fx i 2012 var godt 70 pct. af alle landmænd, som dyrkede korn på deres marker. Se mere om afgrøder i tabellen , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Kilde:, www.statistikbanken.dk/afg5, og , www.statistikbanken.dk/bdf11, Statistikkens bruges til regulering, Kapitelstakster bruges først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, , Byg, Hvede, , 2021, 2022, Ændring, 2021, 2022, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 139,8, 206,5, 47,7, 141,1, 205,1, 45,4, Sjælland med omliggende øer, 136,7, 201,8, 47,6, 137,2, 200,8, 46,4, Lolland-Falster med omliggende øer, 139,5, 198,9, 42,5, 135,5, 191,1, 41,0, Bornholm, 131,7, 202,6, 53,8, 127,9, 206,9, 61,8, Fyn med omliggende øer, 141,7, 211,0, 48,9, 141,5, 206,4, 45,9, Sønderjylland, 136,5, 205,1, 50,3, 143,3, 206,4, 44,0, Østjylland, 143,4, 212,2, 48,0, 144,3, 205,4, 42,4, Vestjylland, 136,5, 204,7, 49,9, 143,4, 208,5, 45,4, Nordjylland, 142,3, 206,6, 45,2, 143,1, 212,8, 48,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2022, 13. februar 2023 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2024, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/40252

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation